I dag er det let at handle med udlandet. Varer fra netbutikker i Kina, USA og andre lande uden for EU kan endda være meget billige. Men told og afgifter kan gøre de billige varer meget dyre. Måske har du også været på en rejse til et land uden for EU og har oplevet at skulle betale told og afgifter af varer, du har bragt med hjem. Du skal nemlig betale told og afgifter, når du køber varer uden for EU for mere end 3.250 kr., hvis du har rejst med enten fly eller skib. 

Køber du derimod varer i andre EU-lande, er det anderledes. Kernen i EU-samarbejdet er nemlig det indre marked og den fælles toldunion, hvor der er langt færre barrierer for handel på tværs af grænser inden for EU. Toldunionen fjerner tolden mellem medlemslandene og fastsætter fælles ydre toldsatser.  

For at gøre det lettere for europæiske virksomheder at eksportere varer på det globale marked, forhandler EU fælles handelsaftaler på vegne af medlemslandene med lande uden for EU. Handelsaftaler fjerner de forhold, som gør det besværligt at handle f.eks. told. Dertil kan de fastlægge fælles standarder og reguleringer. Den mest kendte er nok EØS-aftalen, som EU har indgået med Norge, Island og Liechtenstein. Et andet eksempel kunne være handelsaftalen, som EU forhandlede på plads med Storbritannien efter Brexit.

Arbejdspladser, fyringer og bedre produkter

Ideologien bag EU’s handelspolitik er, at frihandel mellem landene øger velstanden for alle involverede lande. Dels fordi landene vil specialisere sig i den produktion, de relativt set er bedst til. Dels fordi landene får større markeder at afsætte deres varer på.  

Gennem frihandel er målet at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. Samtidig er målet at skabe fordele for dig som forbruger i form af billigere og bedre produkter.   

Frihandel medfører også, at konkurrencen skærpes. Det betyder, at hele erhverv kan blive udkonkurrerede, hvis de ikke er effektive nok. Konsekvensen er, at arbejdspladser må lukke og fyre en masse medarbejdere. 

Modsætningen til frihandel er protektionisme. Det er en økonomisk politik, hvor et land vil beskytte indenlandske arbejdspladser eller erhverv ved f.eks. at indføre høje toldsatser, begrænse import fra andre lande eller give deres egen produktion fordele, som andre lande ikke får, når de vil sælge den samme vare i landet.   

Eksempel: Hvorfor er danske kyllinger halalslagtet?

 Hvad er formålet med at producere efter fælles standarder? Det kan være lettere at afsætte varer, hvis de overholder standarder, som flere lande kan acceptere. 
 
I dag bliver omkring 95 pct. af alle danske kyllinger halalslagtet. Det betyder, at kyllingerne slagtes på en måde, der er acceptabel for muslimer. Det er der flere grunde til. 

For det første eksporterer Danmark fjerkræprodukter til lande i Mellemøsten og Nordafrika, hvor flere af landene har muslimsk flertal. Derfor er det vigtigt, at kyllingerne kan spises af muslimer. For det andet er det vigtigt for muslimer, som bor i Danmark og i andre EU-lande, at deres kylling er halalslagtet. 

Halalslagtning gør ikke dansk kylling dyrere for forbrugerne, men betyder blot, at muslimer også kan købe og spise produkterne, og der er dermed et større marked, producenterne kan sælge til.   

Læs andre artikler i temaet