Danske virksomheder eksporterer i dag varer og tjenester for mere end 1.100 mia. kroner om året og understøtter mere end 800.000 danske job. Det svarer til næsten halvdelen af den private beskæftigelse. Den høje beskæftigelse har samtidig medført stigende lønninger.

Frihandel og den teknologiske udvikling har dog også haft negative konsekvenser for nogle grupper af medarbejdere. Det er hovedsagelig folk uden videregående uddannelse, som har mærket, at lønningerne bliver presset nedad i takt med den øgede konkurrence. Det er en konsekvens af, at andre lande får adgang til det danske marked. 

Arbejdspladser skabes og nedlægges

Både international handel, teknologiske fremskridt og samspillet mellem de to har ført til lukninger af arbejdspladser og i nogle tilfælde hele erhverv. Dette sker samtidig med, at de to udviklinger skaber en lang række nye job. Der forekommer derfor både åbning og lukning af arbejdspladser, som kræver omstillingsevne både fra den enkelte og på samfundsplan. Samfundet skal nemlig tilbyde hjælp, f.eks. omskoling, til de medarbejdere, der ikke længere kan bruge deres færdigheder.

Hvorfor skal vi have vækst?

Vækst er det, der angiver, hvor meget vores velstand vokser med. Velstand er vores rådighedsbeløb i den private husholdning og offentlige ydelser som f.eks. gode veje og uddannelser. Hvis vi vil have øget velstand, skal vi have vækst. Folk vil gerne have flere services og offentlige ydelser, og hvis de skal betales, skal der flere kroner i statskassen. Og jo mere vækst, jo flere skattekroner. Hvis vi ikke har vækst, og vores nabolande har, bliver vi relativt fattigere.

Eksempel: Lukning af Lindøværftet

I 2009 lukkede skibsværftet Lindøværftet på Fyn. Lukningen skete på grund af den teknologiske udvikling, og den gjorde 2.500 ansatte arbejdsløse og skabte også bekymring blandt danskere i flere andre industrier.

De afskedigede medarbejdere fra Lindøværftet skulle omskoles for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, da de mange nedlagte stillinger inden for industrien ikke blev genoprettet. Flere kommuner på Fyn gik derfor sammen om at lave et ekstraordinært afklaringsforløb for de afskedigede med et særligt behov for omstilling og med tilbud om efteruddannelse af de mange ledige, så de kunne finde arbejde.

Det er ikke kun værftet, der har mærket, at teknologi kan erstatte danske job: Finansforbundet siger også, at 60 pct. af deres ansatte forventer, at deres job vil blive automatiseret i nær fremtid. OECD anslår, at et gennemsnitligt dansk job har 44 pct. sandsynlighed for at blive automatiseret i fremtiden, omkring 9 pct. af danske job er i farezonen for at forsvinde helt, og 30 pct. af danske job vil ændre sig meget på grund af automatisering.

Mens flere job bliver automatiseret og erstattet af teknologi, bliver der til gengæld skabt andre i kraft af udviklingen. I OECD-landene, herunder Danmark, er der således flere job i dag end tidligere, og teknologi har en positiv effekt på arbejdsmarkedet.

Læs andre artikler i temaet