Klimasparekrav for Danmark
70% færre drivhusgasser end i 1990. Det mål har regeringen og dens støttepartier sat sig for, at Danmark skal nå i 2030.
De danske klimamål og EU’s klimasparekrav til os
EU’s klimapolitik har sat et bindende mål for Danmark. Vi er forpligtet til at sænke vores CO2-udledninger med 39% i forhold til niveauet i 2005, det skal ske på de områder, som ikke er dækket af kvotehandelssystemet. Det er særligt transportsektoren, opvarmning af boliger og udledninger fra landbruget – populært omtalt som biler, boliger og bønder.
EU’s krav til Danmark ser beskedne ud i forhold til de nye danske ambitioner. Men der er lang vej i mål. Og Europa-Kommissionen havde allerede svært ved at se, hvordan vi vil nå at opfylde vores forpligtigelser, når de vurderede vores tidligere planer.
Kommissionen kritiserer de nationale klimaplaner
Alle EU’s medlemslande afleverede i december 2018 deres nationale klimaplaner til Europa-Kommissionen.
Lande som Danmark og Sverige er forpligtet til at nedbringe deres udledninger markant mere end andre og i de nationale klimaplaner redegøres for, hvordan det skal ske.
I juni 2019 offentliggjorde Kommissionen sin vurdering af de enkelte landes planer. Kommissionen havde set på de danske planer og vurderede, at Danmark vil nå at sænke vores udledning af CO2 med 23% - og ikke som vi er forpligtet 39% (målt i forhold til 2005).
Læs: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at øge ambitionerne i deres planer for at gennemføre Parisaftalen
Danmark skal levere 39% inden 2030
Hver dansker udleder i gennemsnit 19 ton CO2 om året via sit forbrug af energi, mad, produkter, rejser og serviceydelser.
Uden nye initiativer opnår vi reduktioner på 20-26% (med gældende ordninger og allerede besluttede initiativer). Danmark skal derfor gennemføre nye initiativer på 13-19%, hvilket svarer til en årlig besparelse på ca. 24 millioner ton CO2.
En del af reduktionsforpligtelsen kan klares med "skrivebordskreditter" ”Land Use, Land Use Change and Forestry” også kaldet LULUCF-kreditter, og ved at vi køber "kvoter", som andre lande ikke benytter. Begge dele skal levere væsentlige dele af de aktuelle danske planer for at opfylde EU's reduktionskrav, udbygning med vindmølleparker men også de en vifte af besluttede og mulige initiativer som fx billigere varmepumper til private hjem.
En dansk studehandel med CO2 og boliglån
EU forhandlede for år til bage om skrappere krav til banker og kreditforeninger. Målet var, at ruste dem til næste gang, der opstår en finansiel krise. Men de nye krav kunne blive en bombe under det særlige danske system for boliglån. Det ville koste de fleste danskere dyrt. De fleste politikere var enige om, at det ville være noget møg, fordi det danske system i forvejen er relativt sikkert. Danmark havde forklaret vores problemer med de ny regler til alle, der ville lytte.
Tyskerne havde et andet problem der var vigtigt for dem og de kom med et tilbud, som bragte os i et ubehageligt dilemma: Vi skulle acceptere, at de fortsat fik lov at betale statsstøtte til deres kulminer, til gengæld ville de hjælpe med at finde en løsning for vores boliglån. Den ene tjeneste er den anden værd. Vi sagde ok.