Træder du indenfor hos den lokale bilforhandler, så skal du tydeligt kunne se, hvor langt hver bil kan køre på en liter benzin, og hvor meget CO2 den udleder. Det kræver EU af bilproducenterne. Og det skal få os forbrugere til at efterspørge mere miljøvenlige biler.  

EU har ikke kun blød forbrugeroplysning, men også mere direkte krav til, hvor meget CO2 nye biler må udlede. Kravene har hidtil ikke være svære at overholde for producenterne. Men med de seneste ændringer kommer der måske til at ske noget, som presser særligt producenter af tungere benzinbiler.  

Hver bilproducent skal sænke CO2 udledning fra deres samlede produktion med 25% fra 2021-25 og med 37,5% fra 21-2030. Europa-Kommissionen forventer, at de nye krav vil sænke CO2-udslip fra vejtransporten med 23% i 2030, og at en bilkøber i 2030 vil spare cirka 8 tusinde kroner. 

Armlægning i Ministerrådet

Den danske miljøminister mødtes i oktober 2018 med kollegaerne fra de andre lande i EU’s Ministerråd. De forhandlede i 13 timer, inden den danske minister og et flertal af landene var enige om, hvor meget CO2 biler og lastbiler må udlede. Fem år tidligere havde Tyskland haft held med at danne en alliance, som blokerede for skrappe krav, men denne gang slap de ikke så let i den tyske bilindustri med deres mange tunge personbiler.

Europa-Kommissionen havde foreslået, at CO2-udledningen blot skulle sænkes med 30% i 2030 målt i forhold til 2021. Europa-Parlamentet ønskede det anderledes og ændrede det til 40%, da det første gang behandlede forslaget. Landenes miljøministre endte på 35%. Men efter yderligere forhandlinger mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet, kunne bilindustrien se frem til, at de nye EU-regler kræver, at de sænker deres CO2-udledning med 37,5 % i 2030 målt i forhold til det niveau, der var i 2021. 

Sådan får din bil 30% flere hestekræfter – eller om, hvordan vi blev snydt af bilindustrien

I 1970'erne var det ikke ualmindeligt, at en knallert blev hakket og boret, så der blev plads til mere benzin i forbrændingskammeret. I dag kan man finde firmaer, som tilbyder noget lignende for personbiler. De hacker sig ind i bilens computersystem eller monterer måske lige frem en ekstra chip, som tilsidesætter fabriksindstillingerne. Det kan i nogle tilfælde skubbe motoren til at levere flere hestekræfter, og i de fleste tilfælde skubber det også til forbrændingen, så bilen ofte overskrider EU's grænseværdier for partikelforurening og CO2-udledning. 

Det er ikke kun suspekte sidegademekanikkere, som giver sig af med den slags. Folkevognsfabrikkerne havde fundet en måde, hvor de både kunne sælge en masse hestekræfter og overholde EU's grænseværdier. De designede et snydeprogram, som kunne måle om bilen kørte rundt på almindelige veje eller var i en testhal. Efter, at det blev opdaget, er der foreløbigt tilbagekaldt 10 millioner biler og det vurderes, at der er yderligere 33 millioner biler på gaderne med det ulovlige snydeprogram.  

Dieselgate, som svindelskandalen blev døbt, fik efterfølgende EU til at ændre, hvordan nye biler testes. I dag tester man biler, som de faktisk bliver brugt. Og det har foreløbig vist sig, at de fleste biler kører kortere på en liter benzin og udleder mere CO2, end de gamle resultater fra testhallerne angav.