Handel med CO2-kvoter

EU har udpeget de største klimaforurenende virksomheder, og forpligtet dem til at indgå i et fælles kvotehandelssystem, hvor de skal betale for en del af deres forurening. 

Større

EU har udpeget Europas 11.000 største klima-forurenere. De står for næsten halvdelen af EU's drivhusgasser. 350 af dem ligger i Danmark. Det er især flyselskaber, store industrivirksomheder og kraftværker som laver varme og strøm.

CO2-kvotebørsen

11.000 virksomheder skal ud og købe ekstrakvoter på EU’s CO2-kvotebørs, når de mangler CO2-kvoter til at dække deres produktion.

Prisen på en kvote vil stige, hvis efterspørgslen er større end udbuddet. I takt med at prisen for en kvote ”bydes op”, så vil det for flere virksomheder være billigere at investere i deres produktion og spare på udledningen af CO2. Kvotehandelssystemet skal – så at sige – hjælpe til, at de ”lavt hængende frugter plukkes først”. EU kan altså presse de 11.000 kraftværker og virksomheder til at spare på CO2 ved at sænke antallet af kvoter, så prisen stiger. 

Kraftværker skal som hovedregel købe alle deres CO2-kvoter. Industrivirksomheder skal cirka købe 30% af deres kvoter mens flyselskaber skal købe cirka 15% af deres kvoter i 2020. Og år for år stiger den andel virksomhederne selv skal købe. Kvotehandelssystemet skal sikre 43% CO2-besparelser frem mod 2030. 

Udfordringer for kvotesystemet

Kvotehandelssystemet var en fiasko i årene efter den økonomiske krise ramte Europa. Der var alt for mange kvoter, så kvoteprisen på et ton CO2 faldt under 30 kr. Den økonomiske krise gjorde, at virksomhederne havde en mindre produktion.

EU har siden justeret systemet, så virksomhederne får færre kvoter, og det har fået kvoteprisen til at stige til knap 600 kr. for et ton CO2 (august 2022).  

International konkurrence og CO2-lækage

Et sandslot består af sand og vand, og er sjældent særligt holdbare. Tilføjer du cement, så har du beton, og det er verdens mest populære byggemateriale. Cementproduktion kræver en masse energi. Aalborg Portland er verdens største eksportør af hvid cement. Virksomheden står for 4 % af Danmarks CO2-udledning. 

Aalborg Portland konkurrerer med cementfabrikker i resten af verden. Den danske cementfabrik og andre virksomheder med høj CO2-udledning og international konkurrence har derfor fået særregler. EU’s kvotehandelssystem skal presse virksomheder til at spare på CO2 – særreglerne skal undgå, at storforurenerne presses ud af markedet eller presses ud af EU og blot fortsætter deres produktion og forurening uden for EU’s grænser. Man taler om, at særreglerne skal undgå ”CO2-lækage”.  

I de kommende år vil der komme færre CO2-kvoter til salg på EU’s kvotehandelsbørs. Særreglerne sikrer at virksomheder, som Aalborg Portland, får flere gratiskvoter. 

Øl og korn

Malt er korn, som er spiret og ristet. Malt bruger man til at brygge øl. Der ristes en del malt og brygges en del øl i Danmark. Carlsberg, Harboe og Dragsbæk Maltfabrik er tre eksempler på danske virksomheder, som er del at EU’s CO2-kvotehandelssystem. De tre virksomheder er tildelt kvoter, som giver dem ret til at udlede en bestemt mængde CO2, som dækker en del af deres produktion. Og derudover er de pålagt en pligt til at købe supplerende kvoter, for at dække resten af deres CO2-udledning.  

Harboe, Carlsberg og Dragsbæk Maltfabrik kan nøjes med at købe færre CO2-kvoter, hvis de investerer i deres produktion, så de udleder mindre CO2. 

De tre virksomheder vil være presset til at undersøge, om de kan spare på energien, hvis CO2-kvoterne er meget dyre. Kvoteprisen er afgørende for, at EU’s kvotehandelssystem fungerer. 

Senest opdateret: [21.03.2024]
Sideansvarlig: Søren Pers Kaltoft