Retsstatsprincippet er et af de grundlæggende principper i EU, og en af de fælles værdier for alle medlemsstater. Ifølge retsstatsprincippet skal alle regeringer og myndigheder altid overholde loven, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. Domstolene skal være frie og uafhængige og kontrollere myndighederne. 

Retsstatsprincippet er med andre ord grundlaget for det demokratiske system, som er nødvendigt for at sikre borgeres og virksomheders grundlæggende rettigheder. Rent lovgivningsmæssigt er retsstatsprincippet nævnt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union – i daglig tale kaldt Lissabontraktaten. Her står: 

"Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd."

Udover at være skrevet ind i EU-traktaten, er retsstatsprincippet også en del af de kriterier, som nye lande skal opfylde for at kunne komme i betragtning til at blive medlem.

Københavnskriterierne

Sammen med demokrati, respekt for menneskerettigheder, herunder beskyttelse af personer, der tilhører mindretal, er retsstaten et af de politiske kriterier, som lande, der ønsker at komme med i EU, skal opfylde. De blev vedtaget i 1993 i København og bliver derfor kaldt Københavnskriterierne.