EU har en række redskaber, som kan bruges, hvis en regering eller myndighed ikke overholder de grundlæggende rettigheder – herunder retsstatsprincippet. De kan placeres i tre kategorier: Artikel 7-sager, som giver Ministerrådet mulighed for at fratage et land rettigheder, traktatkrænkelsessager, som bliver ført ved domstolen, og andre redskaber, der især handler om tidlig opsporing og forebyggelse. 

Derudover har det længe været et ønske fra både Kommissionen og flere medlemsstater at få nye og bedre muligheder for at sanktionere ved brud på EU’s grundlæggende principper, eksempelvis ved at kunne tilbageholde EU-midler.  

Artikel 7

Den primære mekanisme er nævnt i artikel 7 af Lissabon-traktaten. Den giver Ministerrådet mulighed for at fratage et land nogle af de rettigheder, der følger med medlemskabet af EU – f.eks. stemmeret i Ministerrådet. Artikel 7 indeholder tre procedurer: 

• En procedure, der skal identificere en ”klar fare” for, at en medlemsstat groft overtræder EU’s grundlæggende værdier. Proceduren kan indledes af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommissionen, og der træffes beslutning (enten en konklusion eller en henstilling) i Ministerrådet med fire-femtedeles flertal efter godkendelse i Europa-Parlamentet.  
• En procedure, hvorved det kan konstateres, at en medlemsstat ”groft og vedvarende overtræder” EU’s grundlæggende værdier. Proceduren kan indledes af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen, og der træffes beslutning med enstemmighed i Det Europæiske Råd efter godkendelse i Europa-Parlamentet. 
• En sanktionsmekanisme, der kan tages i brug, såfremt proceduren i punkt 2 ovenfor er gennemført. Herved kan Ministerrådet med kvalificeret flertal vælge at suspendere visse af den pågældende medlemsstats rettigheder. Det kan for eksempel være stemmeret i Rådet eller adgang til EU-midler

Artikel 7 sager

Proceduren efter punkt 1 ovenfor er indledt to gange: 1) Over for Polen igangsat af Kommissionen den 20. december 2017 (begrundet forslag), og 2) over for Ungarn igangsat af Europa-Parlamentet (Sargentini-rapporten). Rådet har siden da afviklet en høring med flere sessioner af Polen og har den 16. september 2019 indledt en høring af Ungarn.  

Den 27. april 2022 tog Kommissionen en historisk beslutning, da den for første gang i EU’s historie tog en sanktionsmekanisme mod et medlemsland i brug. Ungarn fik et halvt år til at rette op på kritikken fra Kommissionen. Men den. 18. september 2022 meldte Kommissionen ud, at Ungarn ikke i tilstrækkelig grad har formået at komme tilbage på sporet og leve op til retsstatsprincippet igen, og derfor har Kommissionen foreslået, at EU skal tilbageholde en del af de penge, Ungarn modtager fra EU i tilskud. Nu er det op til Rådet, om forslaget skal gå igennem og pengene tilbageholdes