Siden 2020 har Europa-Kommissionen årligt gjort status for overholdelsen af retsstatsprincippet i medlemslandene. Det er en objektiv undersøgelse af de regler og principper, som ligger til grund for retsstaten. De årlige undersøgelser er til gavn for både borgere og virksomheder i EU.

Kommissionen udarbejder både en generel rapport for EU og individuelle rapporter for hvert medlemsland, som indeholder forslag til forbedringer. De landespecifikke rapporter drøftes i Rådet, hvor fem lande gennemgås hvert halve år.

De landespecifikke rapporter stiller blandt andet skarpt på:

1. Retsstatssystemet
2. Rammerne for bekæmpelse af korruption
3. Mediefrihed og pluralisme
4. Institutionelle spørgsmål omkring magtdeling

Derudover vil Europa-Kommissionen fremover også gøre status for det indre markeds funktionsmåde, idet usikkerhed om retsstatsprincippet kan virke hæmmende for virksomhedernes muligheder i det pågældende land. 

Tanken er, at Kommissionen kan reagere, når et medlemsland bryder med retsstatsprincipperne. Blandt andet gennem dialog med medlemslandene. Samtidigt med, at de kan forebygge potentielle overtrædelser. Fordi eventuelle problemer eller potentielle problemer tages i opløbet. 

Hvad er retsstatsprincippet?

Retsstatsprincippet er et af de grundlæggende principper i EU, og en af de fælles værdier for alle medlemsstater. Ifølge retsstatsprincippet skal alle regeringer og myndigheder altid overholde loven, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. Domstolene skal være frie og uafhængige og kontrollere myndighederne.

Den årlige rapport gør status

Siden den første rapport udkom, er både EU og medlemsstaterne blevet bedre til at opdage, forebygge og tackle nye udfordringer. Det gør sig også gældende for den nyeste rapport, som udkom i juli 2024. Af den fremgår det, at der generelt set er en stor opbakning til retsstatsprincippet og EU’s kerneværdier

Men der er stadig udfordringer på nogle områder i de enkelte medlemslande. Det gælder blandt andet retssystemets uafhængighed, korruption og pressefrihed. 

I rapporten for 2024 har man desuden for første gang valgt at inkludere nogle af landene med EU-kandidatstatus. Det gælder Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Det er valgt at inkludere dem, da det menes at ville støtte landenes vilje til at opfylde retsstatsprincippet. Det er nemlig et krav for at kunne blive medlem af EU.

Københavnskriterierne

I 1993 vedtog et enigt EU nye kriterier for lande, som gerne vil optages i EU. Det skete i København, som derfor ligger navn til dem. 

Sammen med demokrati, respekt for menneskerettigheder – herunder beskyttelse af personer, som tilhører mindretal – er retsstaten et af de politiske kriterier for optagelse i EU. Det vil sige, at et land skal opfylde kriterierne om at have en retsstat førend, at de kan godkendes. 

Status i Danmark

Den nyeste rapport er generelt positiv. Det fremhæves, at Danmark fortsat er et af de mindst korrupte lande i verden, og det danske retsvæsen stadig anses som uafhængigt. Der er dog stadig plads til forbedringer i Danmark.  
 
Kommissionen har i 2024 fremhævet tre områder, hvor der er plads til forbedring: