Om temaet

Dette tema indeholder arbejdsspørgsmål målrettet A-, B-, og C-niveau. Der er angivet forslag til, hvornår eleverne skal arbejde i par og i grupper, og alle opgaver er så vidt muligt lagt an på, at de efter arbejdet har et produkt, I kan lave fælles opsamling på i klassen. Der er også indlagt nogle film, som I med fordel kan se sammen i klassen.

Stoffet er tænkt som et supplement til grundbøgerne i EU-stof for A- og B-niveau, men kan – sammen med siderne om EU's institutioner og EU's historie her på www.eu.dk – stå alene som EU-stof for C-niveau. 

Minimumsversionen (1 modul a 90 minutter/2 moduler a 50 minutter)

• Se sammen videoen om artikel 50 – bedre kendt som skilsmisseparagraffen. Lad eleverne læse om de 5 punkter i artikel 50 og lav en fælles opsamling på, hvad artiklen går ud på. 
• Brug siden her til at finde svar på nedenstående spørgsmål: Hvilke lande er med i Storbritannien? Hvilket land er ikke med, men udgør i kraft af sin placering en udfordring for Brexit? Og hvad var problemet?
• Giv nu eleverne tid til at læse teksten på siden om Storbritanniens vej ud af EU. Eleverne skal svare på, hvornår briterne stemte, hvornår de udtrådte, og hvorfor det ifølge teksten naturligt nok tog nogle år.
• Smid siden om de største knaster i Brexit-forløbet op på tavlen og læs den sammen. Hvorfor havde EU og Storbritannien svært ved at finde en handelsaftale, som alle parter er glade for? Undersøg det sammen.  

Den udvidede version (2 moduler a 90 minutter/4 moduler a 50 minutter)

• Se sammen videoen om artikel 50 – bedre kendt som skilsmisseparagraffen. Lad eleverne læse om de 5 punkter i artikel 50 og lav en fælles opsamling på, hvad artiklen går ud på. 
  

• Brug siden her til at finde svar på nedenstående spørgsmål: Hvilke lande er med i Storbritannien? Hvilket land er ikke med, men udgør i kraft af sin placering en udfordring for Brexit? Hvad var problemet med Nordirland? Og hvilken løsning fandt EU i samarbejde med Boris Johnson? 

• Giv nu eleverne tid til at læse teksten på siden om Storbritanniens vej ud af EU. Eleverne skal svare på, hvornår briterne stemte, hvornår de udtrådte, og hvorfor det ifølge teksten naturligt nok tog nogle år.
• Lad eleverne løse gruppearbejdet om handelsaftaler, som du finder under elevspørgsmål under Brexit-temaet.

Del 2:

• Lad eleverne læse om de største knaster i Brexit-forløbet. Hvad var problemet med Nordirland og Irlands grænse? Hvilken løsning lå på tegnebrættet før Boris Johnson? Og hvilken aftale fandt parterne frem til som løsning på udfordringen?
• Lad eleverne læse om det indre marked. Hvad er grundprincippet i det indre marked? Hvilke fordele skaber det for medlemslandene?
• Boris Johnson ville gerne have adgang til det indre marked efter Brexit. Hvilken aftale fik han? Undersøg status på handelsaftalen mellem EU og Storbritannien fra december 2020. 

Ekspertversionen (3-5 moduler a 90 minutter/ 6-10 moduler a 60 minutter)

• Se sammen videoen om artikel 50 – bedre kendt som skilsmisseparagraffen. Lad eleverne læse om de 5 punkter i artikel 50 og lav en fælles opsamling på, hvad artiklen går ud på. 
• Giv nu eleverne tid til at læse teksten på siden om Storbritanniens vej ud af EU. Eleverne skal svare på, hvornår briterne stemte, hvornår de udtrådte, og hvorfor det ifølge teksten naturligt nok tog nogle år.

Del 2:

• Lad eleverne se nærmere på kampagnen, som leave-siden førte. Lad dem læse denne artikel fra BBC, hvor der konkluderes på hovedargumenterne, og hvorfor de virkede. 
• Konkludér i fællesskab, om leave-kampagnen tegnede et fair billede af udfordringerne ved EU.

Del 3:

• Lad eleverne læse om de største knaster i Brexit-forløbet. Hvad var problemet med Nordirland og Irlands grænse? Hvilken løsning lå på tegnebrættet før Boris Johnson? Og hvilken aftale fandt parterne frem til som løsning på udfordringen?
• Lad eleverne læse om det indre marked. Hvad er grundprincippet i det indre marked? Hvilke fordele skaber det for medlemslandene?
• Boris Johnson ville gerne have adgang til det indre marked efter Brexit. Han udtalte flere gange i 2019, at han gerne vil gå efter en superudgave af EFTA-aftalen. Hvilken aftale fik han? Undersøg handelsaftalen mellem EU og Storbritannien fra december 2020. 

Del 4: 

• Lad eleverne lave et nyhedsindslag om Brexit. Bed dem lave det som et deadlineklip: 
  o En elev spiller værten, der introducerer til emnet og kort ridser forløbet og de forskellige datoer op. Derefter introducerer værten gæsterne.
  o En elev spiller britisk politiker fra leave-siden, der argumenterer for fordele ved at have forladt EU. Her skal bruges viden om Storbritanniens aktuelle situation. Hvordan har Brexit hjulpet landet? Har leave-kampagnen leveret på de løfter, der blev givet?
  o En elev spiller politiker fra remain-siden. Her skal der argumenteres for, at det var en fejl at forlade EU. Der skal bruges viden om fordelene ved at være med i EU og sætte fokus på de steder, hvor Storbritannien har mistet indflydelse eller oplevet andre ulemper (f.eks. økonomiske) efter Brexit. 
• Se indslagene sammen i klassen. 

Forslag til lektie i ekspertversionen:

• Lars Frederiksen: EU's udfordringer, Columbus, 2020. Læs afsnit 5.4 fra side 222.
• Hans Branner, Det Politiske Europa, 3. Udgave, Columbus 2017. Læs kapitlet om EU's krise, side 133-155.