Lektionsplan til frihandel og vækst
Opgaver og vejledninger er udviklet i samarbejde med Kristoffer Horn Jensen, der underviser i samfundsfag på Ordrup Gymnasium
Minimumsversionen (1 modul á 90 minutter/2 moduler á 50 minutter)
- Lad eleverne læse om EU's indre marked. Hvordan adskiller det sig fra EU’s toldunion og dermed fra mere traditionelle frihandelsaftaler? Saml op i fællesskab.
- Lad eleverne læse siden om Frihandel og vækst og bed dem skrive de fordele ned, som præsenteres på siden.
- Lad eleverne læse dette mere kritiske perspektiv på frihandelsaftaler og EU’s indre marked fra avisen "Arbejderen".
- Diskutér sammen i klassen fordele ved frihandelsaftaler generelt og det indre marked specifikt ud fra ideologiske vinkler. Hvilket ideologisk udgangspunkt ligger bag ideen? Hvem kommer det til gode? Hvilke argumenter er der for protektionisme?
- Lad nu eleverne undersøge, hvilke konkrete frihandelsaftaler EU har lavet. Find eksempler på eu.dk og find en mere komplet oversigt på Europa-Kommissionens hjemmeside.
- Lad eleverne undersøge EU's frihandelsaftaler med udviklingslande. Lad dem læse siden Handel med udviklingslande. Bed dem undersøge og vurdere, hvordan den såkaldte AVS-aftale hænger sammen med Danmarks udenrigsøkonomiske mål.
- Afslut timen med en diskussion: Hvilke fordele og ulemper er der ved det indre marked for Danmark?
Den udvidede version (2 moduler á 90 minutter/4 moduler á 50 minutter)
- Lad eleverne læse om EU's indre marked. Hvordan adskiller det sig fra EU’s toldunion og dermed fra mere traditionelle frihandelsaftaler? Saml op i fællesskab.
- Lad eleverne læse siden om Frihandel og vækst og bed dem skrive de fordele ned, som præsenteres på siden.
- Lad eleverne undersøge, om Danmark har overskud på betalingsbalancen, hvis man kun ser på handel med EU-landene (det indre marked).
- Lad eleverne læse dette mere kritiske perspektiv på frihandelsaftaler og EU’s indre marked fra avisen "Arbejderen".
- Diskutér fordele ved frihandelsaftaler generelt og det indre marked specifikt ud fra ideologiske vinkler. Hvilket ideologisk udgangspunkt ligger bag ideen? Hvem kommer det til gode? Hvilke argumenter er der for protektionisme?
- Lad nu eleverne undersøge, hvilke konkrete frihandelsaftaler EU har lavet. Find eksempler på eu.dk og find en mere komplet oversigt på Europa-Kommissionens hjemmeside.
- Lad eleverne undersøge EU's frihandelsaftaler med udviklingslande. Lad dem læse siden Handel med udviklingslande. Bed dem undersøge og vurdere, hvordan den såkaldte AVS-aftale hænger sammen med Danmarks udenrigsøkonomiske mål.
- Nu skal eleverne arbejde i grupper, og de skal tegne et diagram, der illustrerer processen omkring tilblivelsen af FTA’ere (Free Trade Agreements) - fra idé til implementering i medlemslandene. Find inspiration i grafikken på siden Hvad er en handelsaftale? og i grafikken her. Inddrag følgende i diagrammet: Ministerrådet, Europa-Kommissionen, medlemslandene, Europa-Parlamentet, handelspartneren og virksomheder i EU. Forklar desuden, hvad begrebet ratificering betyder.
- Præsentér diagrammet på tavlen
- Afslut med en diskussion af fordele og ulemper ved det indre marked og frihandel for Danmark.
Ekspertversionen (3-5 moduler á 90 minutter/ 6-10 moduler á 60 minutter)
Introduktion til emnet
- Lad eleverne læse om EU's indre marked. Hvordan adskiller det sig fra EU’s toldunion og dermed fra mere traditionelle frihandelsaftaler? Saml op i fællesskab.
- Lad eleverne læse siden om Frihandel og vækst og bed dem skrive de fordele ned, som præsenteres på siden.
- Lad eleverne læse dette mere kritiske perspektiv på frihandelsaftaler og EU’s indre marked fra avisen "Arbejderen".
- Opdel eleverne i grupper og lad dem læse Arbejdspladser og vækst med henblik på at finde en udfordring, som det indre marked stiller Danmark over for, og der skal nationale strukturpolitiske reformer til for at løse.
- Diskutér fordele ved frihandelsaftaler generelt og det indre marked specifikt ud fra ideologiske vinkler. Hvilket ideologisk udgangspunkt ligger bag ideen? Hvem kommer det til gode? Hvilke argumenter er der for protektionisme?
- Nu skal eleverne arbejde i grupper, og de skal tegne et diagram, der illustrerer processen omkring tilblivelsen af FTA’ere (Free Trade Agreements) - fra idé til implementering i medlemslandene. Find inspiration i grafikken på siden Hvad er en handelsaftale? og i grafikken her. Inddrag følgende i diagrammet: Ministerrådet, Europa-Kommissionen, medlemslandene, Europa-Parlamentet, handelspartneren og virksomheder i EU. Forklar desuden, hvad begrebet ratificering betyder.
- Præsentér diagrammet på tavlen.
Danmarks og frihandel
- Lad eleverne undersøge, om Danmark har overskud på betalingsbalancen, hvis man kun ser på handel med EU-landene (det indre marked).
- Hvor stort er Danmarks overskud på handelsbalancen med varer ifølge Danmarks Statistik, når man udelukkende ser på USA? (husk at trække import fra eksport)
- Hvilke lande er ifølge Danmarks Statistik Danmarks 5 største eksportmarkeder på varefronten?
- Hvad er vores styrkesektorer (primære eksportvarer sektoropdelt)? Undersøg, hvad Udenrigsministeriet siger om danske styrkesektorer i denne artikel.
- Lad nu eleverne undersøge, hvilke konkrete frihandelsaftaler EU har lavet. Find eksempler på eu.dk og find en mere komplet oversigt på Europa-Kommissionens hjemmeside.
- Lad eleverne læse siden Hvem bestemmer hvad? og supplér med viden fra Udenrigsministeriets informationsside om WTO. Besvar følgende spørgsmål:
- Hvad var den essentielle grundidé bag oprettelsen af WTO?
- Er WTO protektionistisk eller antiprotektionistisk?
- Hvad kaldes den højeste myndighed i WTO?
- Hvem repræsenterer Danmark ved forhandlingerne i WTO?
- Hvor mange medlemmer er der af WTO?
- Hvad er forskellen på GATT, GATS og TRIPS?
- Hvad handler MFN-princippet om?
- Hvad betyder det, at WTO er mellemstatsligt?
- Er EU også mellemstatsligt?
- Lad eleverne undersøge EU's frihandelsaftaler med udviklingslande. Lad dem læse siden Handel med udviklingslande. Bed dem undersøge og vurdere, hvordan den såkaldte AVS-aftale hænger sammen med Danmarks udenrigsøkonomiske mål.
Skriftlig opgave om Halalslagtning
- Du er rådgiver for fødevareministeren. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan regeringen skal forholde sig til halalslagtning på danske slagterier. Inddrag viden fra casen i teksten Frihandel og vækst og viden om standarders betydning for markeder fra teksten Hvad er en frihandelsaftale? Supplér med data og argumenter, du selv finder.
Forslag til lektie i ekspertversionen:
- Lars Frederiksen: EU's udfordringer, Columbus, 2020. Læs side 128-147.
- Hans Branner, Det Politiske Europa, 3. Udgave, Columbus 2017. Læs afsnittet om EU's økonomi på side 98-106.