Lektionsplan

Dette tema indeholder arbejdsspørgsmål både målrettet A, B og C-niveau. Herunder er der taget højde for de specifikke krav, der er til, hvad eleverne skal kunne på de forskellige niveauer. På A-niveau er der indlagt nogle beregningsopgaver, mens B-niveau blot skal læse tal og tabeller og sætte dem i excel-ark.

Der er angivet forslag til, hvornår eleverne skal arbejde i par og i grupper, og alle opgaver er så vidt muligt lagt an på, at de efter arbejdet har et produkt, I kan lave fælles opsamling på i klassen. Vær opmærksom på, at der ind imellem er opgaver, hvor eleverne skal bruge kompetencer i informationssøgning – fx når de bliver bedt om at undersøge og sammenligne de danske partiers flygtninge og asylpolitik med 5 forskellige retninger for EU's flygtninge- og migrationspolitik. Der er indlagt nogle film, som I med fordel kan se sammen i klassen.

Stoffet er tænkt som et supplement til grundbøgerne i EU-stof for A og B niveau, men kan – sammen med siderne om EU's institutioner og EU's historie her på eu.dk – stå alene som EU-stof for C-niveau.

Minimumsversionen (1 modul a 90 minutter/2 moduler a 50 minutter)

• Begynd timen med at se (dele af) Jacob Ehrbahns video fra et tysk redningsskib i Middelhavet. Fælles opsamling med fokus på det dilemma, der er i at hjælpe folk på flugt og samtidig skabe en langtidsholdbar fælles EU-politik, der sikrer EU mod fremtidige flygtningekriser.
• Lad derefter eleverne læse om de vigtigste gloser og bed dem forklare forskellene på en asylansøger, en flygtning, en indvandrer og en migrant.
• Giv eleverne tid til at gå på opdagelse i data på denne oversigt over asylansøgninger og flygtninge i EU. De skal undersøge tallene for Danmark, Sverige og Tyskland. De skal derefter se på denne oversigt over, hvor landenes asylansøgere kommer fra. Fælles opsamling: Hvad kan der konkluderes ud fra data? 
• Sidst skal eleverne se på, hvilke løsninger der ligger i EU's nuværende migrationspolitik. Giv dem tid til at læse siden om tilbagesendelsesaftaler, Frontex og Dublinforordningen. Afslut med at se på EU's fremtidige politik på området. 
• Timen afsluttes med en klassediskussion om, hvorfor det er så vanskeligt at lave EU-politik på migrationsområdet. Hav f.eks. fokus på Dublinforordningens skæve fordeling af flygtninge og på EU-institutionernes forskellige interesser.

Den udvidede version (2 moduler a 90 minutter/4 moduler a 50 minutter)

• Begynd timen med at se (dele af) Jacob Ehrbahns video fra et tysk redningsskib i Middelhavet. Fælles opsamling med fokus på det dilemma, der er i at hjælpe folk på flugt og samtidig skabe en langtidsholdbar fælles EU-politik, der sikrer EU mod fremtidige flygtningekriser.
• Lad derefter eleverne læse om de vigtigste gloser og bed dem forklare forskellene på en asylansøger, en flygtning, en indvandrer og en migrant.
• Giv eleverne tid til at gå på opdagelse i data på denne oversigt over asylansøgninger og flygtninge i EU. De skal undersøge tallene for Danmark, Sverige og Tyskland. De skal derefter se på denne oversigt over, hvor landenes asylansøgere kommer fra. Fælles opsamling: Hvad kan der konkluderes ud fra data? 
• Lav en fælles konklusion på, hvilken udfordring EU står over for på migrationsområdet. Inkludér push- og pull-faktorer. 
• Giv eleverne tid til at se på Tyrkietaftalen. Hvilket problem løste aftalen, og hvilke problemer skabte den?
• Hvilke løsninger ligger i EU's nuværende migrationspolitik. Giv eleverne tid til at læse siden om tilbagesendelsesaftaler, Frontex og Dublinforordningen. Afslut med at se på EU's fremtidige politik på området.
• Afslut med en klassediskussion om, hvorfor det er så vanskeligt at lave EU-politik på migrationsområdet. Hold f.eks. fokus på Dublinforordningens skæve fordeling af flygtninge og på EU-institutionernes forskellige interesser. 

Ekspertversionen (3-5 moduler a 90 minutter/ 6-10 moduler a 60 minutter)

Udfordringen:

• Begynd timen med at se (dele af) Jacob Ehrbahns video fra et tysk redningsskib i Middelhavet. Fælles opsamling med fokus på det dilemma, der er i at hjælpe folk på flugt og samtidigt skabe en langtidsholdbar fælles EU-politik, der sikrer EU mod fremtidige flygtningekriser.
• Lad derefter eleverne læse om de vigtigste gloser og bed dem forklare forskellene på en asylansøger, en flygtning, en indvandrer og en migrant.
• Lad eleverne løse beregningsopgaven – opgave 3 – på siden med elevspørgsmål. Giv derefter eleverne tid til at gå på opdagelse i data på denne oversigt over asylansøgninger og flygtninge i EU. Del eleverne ind i grupper, der hver ser på 2 relevante lande. De skal:
  - Undersøge udviklingen i antallet af asylansøgere i begge lande i perioden 2010-2018 og skrive resultatet ned i et excel-ark med angivelse af land, årstal og antal ansøgere. 
  - Sammenligne udviklingen i antallet af asylansøgere i de 2 lande på baggrund af indekstalsberegninger for hvert enkelt land med udgangspunkt i 2010. 
  - Læreren laver et stort ”analogt excel-ark” på tavlen, som eleverne efterfølgende skriver deres tal ind i. 
• Åbn denne oversigt på tavlen og find i fællesskab ud af, hvor landenes asylansøgere kommer fra. Fælles opsamling: Hvad kan der konkluderes ud fra data? 
• Lav en fælles konklusion på, hvilken udfordring EU står over for på migrationsområdet. Inkludér push- og pull-faktorer.

Løsningsforslag:

• Giv eleverne tid til at se på Tyrkietaftalen. Hvilket problem løste aftalen, og hvilke problemer skabte den?
• Hvilke løsninger ligger i EU's nuværende migrationspolitik. Giv eleverne tid til at læse siden om tilbagesendelsesaftaler, Frontex og Dublinforordningen. Afslut med at se på EU's fremtidige politik på området. 
• Afslut med en klassediskussion om, hvorfor det er så vanskeligt at lave EU-politik på migrationsområdet. Hold f.eks. fokus på Dublinforordningens skæve fordeling af flygtninge og på EU-institutionernes forskellige interesser. 

Innovativ gruppeopgave:

• Eleverne skal nu gå sammen i grupper a 3 elever og lave en podcast. Temaet for podcasten er EU's flygtninge og asylkrise fra 2015 og frem. I podcasten skal de anvende deres viden om årsager og omfang, da flygtningekrisen ramte EU i 2015 samt viden om, hvordan EU har håndteret krisen – herunder virkningerne af EU’s initiativer.
• Følgende rolle skal besættes til podcasten:
  - Vært for podcasten, som styrer interviews og debat mellem programmet gæster.
  - Journalist, som har ekspertviden om EU's initiativer: Hvad har EU gjort for at håndtere krisen og effekterne heraf.
  - Journalist, som har rejst rundt i Europa i 2015 for at undersøge flygtningekrisen, særligt hvor flygtningene/migranterne kommer fra, og hvorfor de migrerer, samt hvilke ruter flygtningene/migranterne tager.
• Lyt til podcastene i fællesskab i klassen og giv eleverne feedback.

Forslag til lektie i ekspertversionen:

• Lars Frederiksen: EU's udfordringer, Columbus, 2020. Læs afsnittet om flygtningepolitik, side 149-163.
• Hans Branner, Det Politiske Europa, 3. Udgave, Columbus 2017. Læs afsnittet om Flygtninge og migrationspres, side 106-116.