Læs introen og afsnittet om arbejdskraftens fri bevægelighed. EU har sikret dig en række rettigheder, så du kan arbejde i andre EU-lande. Rettighederne medfører, at arbejdskraften i EU nemt finder derhen, hvor der er efterspørgsel efter den. Svar skriftligt på følgende spørgsmål:
- Hvad er grundprincipperne i ligebehandlingsprincippet?
- Hvilke undtagelser er der? Læs om dem her.
Opgave 1: Diskussionsopgave – er det rimeligt?
Det kan (og bør naturligvis også) diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at statsborgere fra andre EU-lande har ret til de samme velfærdsydelser (knyttet til det danske arbejdsmarked), som danske statsborgere har.
- Diskutér om grundprincippet i ligebehandlingsprincippet er rimeligt.
- Læs det forslag, som MF’er Morten Messerschmidt (DF) fremsatte den 15. november 2019.
o Hvilke fordele ser du i et eventuelt velfærdsforbehold?
o Hvorfor er det ikke allerede vedtaget? (find evt. inspiration til svar på dette spørgsmål i denne artikel på dr.dk)
Opgave 2: Gruppearbejde om velfærdsstater i EU
I figur 1 ses den klassiske skelnen mellem velfærdsmodeller. Forskellen i velfærdsmodeller for EU-landene skaber en række udfordringer for samarbejdet på det indre marked.
Figur 1:
Opgave 3: Gruppearbejde - Hvem søger arbejde i Danmark?
I Danmark har vi ca. 122.000 fuldtidsbeskæftigede EU-borgere. I figur 2 ses en oversigt over, hvilke nationaliteter inden for EU (og de nordiske lande) der er flest af på det danske arbejdsmarked (læs
hele rapporten fra Dansk Arbejdsgiverforening).
Figur 2:
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Undersøg ud fra
data fra OECD staternes ’sociale udgifter’ (social spending) i henholdsvis Danmark, Polen, Tyskland og Litauen. Notér i et samlet dokument, hvor stor en del af de forskellige landes BNP, der går til:
- Sociale udgifter (social spending)
- Pensionsudgifter
- Sociale ydelser til familier (social benefits to households)
- Støtte til folk i den arbejdsdygtige alder, men som er uden for arbejdsmarkedet på grund af f.eks. ulykker eller sygdom (incapacity)
- Overførsler m.m. til arbejdsløse, der søger job på det danske arbejdsmarked (public spending on labour market).
Opgave 4: Gruppearbejde - brug data fra opgaven ovenfor og svar skriftligt på spørgsmål:
- Hvilke pull-faktorer for arbejdstagere fra de fire lande findes der i den danske model?
- Hvilke push-faktorer kan I finde for borgere fra Litauen til at søge arbejde uden for landet?
- Hvordan skiller Danmark sig ud fra Polen, Tyskland, Litauen?
Opgave 5: Gruppearbejde - hypoteseopgave
- Opstil på baggrund af jeres undersøgelse en hypotese, der forklarer hvilken type arbejdstagere, der vil have fordele ved at søge mod det danske arbejdsmarked og den danske velfærdsmodel. Notér land, velfærdsmodel, uddannelsesniveau, jobtype m.m. Giv en faglig begrundelse for jeres hypotese.
- Passer jeres hypotese med data på side 14 i denne rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening?
Opgave 6: Gruppearbejde - velfærdsniveauet i Danmark i forhold til andre EU-lande
Opgave 7: Gruppearbejde om udfordringer, fordele og ulemper ved ligebehandlingsprincippet
Opdel klassen i 5 grupper. Hver gruppe skal besvare en af nedenstående cases og fremlægge den for de andre i klassen.
- Læs artiklen Sikrer EU ligestilling i medlemslandene? og redegør for EU-direktivet om øremærket barsel. Undersøg, hvordan de danske partier forholder sig til forslaget i denne artikel på dr.dk. Hvad er udsigten til implementering af direktivet? Læs beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) svar.
- Læs om regulering af børnepenge i artiklen Det store slag om velfærdsydelser og redegør for, hvad det betyder at indeksere velfærdsydelser som f.eks. børnepenge eller kontanthjælp. Læs MF’er Bent Bøgsteds (DF) beslutningsforslag fra den 3. december 2019. Hvilke argumenter fremføres i beslutningsforslaget? Læs desuden dette svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et lignende spørgsmål fremsat af Bent Bøgsted. Hvad kan man udlede om effekten af en eventuel indeksering af velfærdsydelser af tabellen nederst i svaret?
- Læs om Padborgsagen i artiklen EU's vejpakke. Redegør for sagens forløb og for begrebet social dumping. Undersøg, hvilke udfordringer for EU's indre marked sagen er udtryk for. Diskutér, om EU gør tilstrækkeligt for at beskytte arbejdstagerne – kom herunder ind på de nye regler om udstationeringsdirektivet (Få hjælp i artiklerne EU's vejpakke og Udstationering af arbejdstagere).
- Læs om cabotagekørsel i artiklen EU's vejpakke og lav en informationsfilm til vognmandsfirmaer, der kører i andre lande. Filmen skal vare 1-2 minutter, være på engelsk og forklare regler og rettigheder for lastbilschauffører og vognmænd.
- Læs om Lavaldommen i artiklen Tvinger EU Danmark til at indføre lovfastsat mindsteløn og redegør for sagens forløb. Diskutér fordele og ulemper ved den danske model og vurdér, om en dansk minimumsløn vil kunne løse problemer med løndumping.
Opgave 8: Gruppearbejde: Integrationsteoretisk blik på EU’s sociale dimension
Som det fremgår af dette materialesæt, kræver det indre marked et meget omfattende stykke lovgivningsarbejde. Det gælder både for arbejdsmarkedets vilkår, produktionsforhold og for varernes standard. Diskutér de mange direktiver og forordninger ud fra et integrationsteoretisk perspektiv (supplér evt. med viden fra Hans Branners grundbog Det politiske Europa, 3. Udgave, kapitel 6).
- Vurdér, om den stigende tendens til ensrettede regler er udtryk for føderalisme eller funktionalisme.
- Forklar derefter udviklingen ud fra neofunktionalismen (inddrag funktionel og tilsigtet spill-over).
- Forklar udviklingen ud fra transaktionsanalysen.
- Diskutér til sidst, hvilke udfordringer I ser i det faktum, at lovgivningen hele tiden udvides både i dybden og i bredden. Bevæger vi os mod en føderation? Kan det overhovedet undgås? Er det den rigtige retning?