Lektionsplan

Minimumsversionen (ingen elevforberedelse) - 1 modul á 90 min. 

• Eleverne læser introsiden om ligebehandlingsprincippet i timen. Fælles opsamling, hvor eleverne skal hjælpe med at finde konkrete eksempler på, hvor ligebehandlingsprincippet giver EU-borgere fordele.
• Læreren viser en oversigt over velfærdsstatstyper på tavlen. Klassen skal finde push- og pull-faktorer ved de respektive velfærdsmodeller. Fælles konklusion på, hvilken type arbejdstager, der tiltrækkes af den danske velfærdsmodel.
• Læreren viser Morten Messerschmidts forslag til et velfærdsforbehold på tavlen og fremhæver det konkrete bud på et forbehold, som er formuleret nederst til venstre på side 2. Find eventuelt Messerschmidts argumenter for forbeholdet i teksten. Derefter en klassediskussion om hvorvidt ligebehandlingsprincippet er rimeligt, og hvorvidt det er en god ide/en mulighed at lave velfærdsforbehold.
• Læreren viser derefter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards opgørelse over, hvordan en eventuel indeksering af velfærdsydelser ville se ud ifølge beskæftigelsesministeriets beregninger. Klassen diskuterer, hvorvidt en indeksering kunne løse nogle af de udfordringer, Danmark står overfor.
• C-og B-niveau: Diskutér elevernes holdning i forhold til, hvorvidt EU skal kunne blande sig i, hvem vi udbetaler EU-ydelser til. Læreren nuancerer diskussionen. 
• A-niveau: Lav en integrationsteoretisk opsamling, hvor I inddrager neofunktionalismen og transaktionsanalysen. 

Udvidet version (med elevforberedelse) - 2 moduler á 90 min.

• Eleverne læser introsiden om ligebehandlingsprincippet som lektie til første dobbeltmodul. Fælles opsamling, hvor eleverne skal hjælpe med at finde konkrete eksempler på, hvor ligebehandlingsprincippet giver EU-borgere fordele.
• Læreren viser en oversigt over velfærdsstatstyper på tavlen. Klassen skal finde push- og pull-faktorer ved de respektive velfærdsmodeller. Fælles konklusion på, hvilken type arbejdstager, der tiltrækkes af den danske velfærdsmodel.
• Læreren viser Morten Messerschmidts forslag til et velfærdsforbehold på tavlen og fremhæver det konkrete bud på et forbehold, som er formuleret nederst til venstre på side 2. Find eventuelt Messerschmidts argumenter for forbeholdet i teksten. Derefter en klassediskussion om hvorvidt ligebehandlingsprincippet er rimeligt, og hvorvidt det er en god ide/en mulighed at lave velfærdsforbehold.
• Læreren viser derefter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards opgørelse over, hvordan en eventuel indeksering af velfærdsydelser ville se ud ifølge beskæftigelsesministeriets beregninger. Klassen diskuterer, hvorvidt en indeksering kunne løse nogle af de udfordringer, Danmark står overfor.
• Eleverne skal nu forholde sig til EU-direktivet om øremærket barsel. Eleverne skal læse teksten på eu.dk om direktivet. Fælles opsamling, hvor læreren viser, hvordan de forskellige partier har reageret på direktivet jf. denne artikel fra dr.dk. Fælles diskussion, hvor eleverne selv skal argumentere for hvorvidt det er en god eller dårlig ide at lave øremærket barsel. 
• Se fra minut 02:20-12:20 fra klippet her fra samrådet om arbejdskraftens fri bevægelighed. Hvad handler diskussionen om? Hvad er det for nogle fordele, der er ved den fri bevægelighed? Hvorfor er det ikke umiddelbart muligt at ændre ved de velfærdsydelser, der er tilknyttet et EU-medlemslands arbejdsmarked?
• A-niveau: Lav en integrationsteoretisk opsamling, hvor I inddrager neofunktionalismen og transaktionsanalysen.  

Ekspertversionen (med elevforberedelse) - 3-5 moduler á 90 min.

• Eleverne læser introsiden om ligebehandlingsprincippet som lektie til første dobbeltmodul. Fælles opsamling, hvor eleverne skal hjælpe med at finde konkrete eksempler på, hvor ligebehandlingsprincippet giver EU-borgere fordele.
• Læreren viser en oversigt over velfærdsstatstyper på tavlen. Klassen skal finde push- og pull-faktorer ved de respektive velfærdsmodeller. Fælles konklusion på, hvilken type arbejdstager, der tiltrækkes af den danske velfærdsmodel.
• Løs opgave 3-6 i elevopgavesættet (A-niveau).
• Læreren viser Morten Messerschmidts forslag til et velfærdsforbehold på tavlen og fremhæver det konkrete bud på et forbehold, som er formuleret nederst til venstre på side 2. Find eventuelt Messerschmidts argumenter for forbeholdet i teksten. Derefter en klassediskussion om hvorvidt ligebehandlingsprincippet er rimeligt, og hvorvidt det er en god ide/en mulighed at lave velfærdsforbehold.
• Læreren viser derefter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards opgørelse over, hvordan en eventuel indeksering af velfærdsydelser ville se ud ifølge beskæftigelsesministeriets beregninger. Klassen diskuterer, hvorvidt en indeksering kunne løse nogle af de udfordringer, Danmark står overfor.
• Se fra minut 02:20 til minimum 12:20 (gerne længere) fra klippet her fra samrådet om arbejdskraftens fri bevægelighed. Hvad handler diskussionen om? Hvad er det for nogle fordele, der er ved den fri bevægelighed? Hvorfor er det ikke umiddelbart muligt at ændre ved de velfærdsydelser, der er tilknyttet et EU-medlemslands arbejdsmarked?
• Del eleverne op i 6 grupper. De skal nu forberede fremlæggelser af de spørgsmål, der er stillet under pkt. 7 i elevopgaver (A- og B-niveau).
• Løs opgave 8 om integrationsteoretisk perspektiv i elevopgavesættet (A-niveau).

Forslag til lektie i ekspertversionen:

• • Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. Side 44-53 (om det indre marked) + 155-160 (om integrationsteorierne)
  • Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten. 2. udgave. Forlaget Columbus, 2013. Side 107-119
  • Jacob Langvad: Europas svære fællesskab. Columbus, 2015. Side 29-34