Elevspørgsmål til "Sådan lovgiver EU?"
Elevopgaver og lærermateriale er produceret af lektor Freja Schloss og lektor Claus Corneliussen i samarbejde med Folketingets EU-Oplysning.
Opgave 1
- Se videoen "Sådan lovgiver EU?"
- Diskutér, hvor i EU’s lovgivningsproces det må være mest vanskeligt at blive enige. Begrund hvorfor, og sammenlign jeres argumenter.
- Forklar, hvorfor de fleste lovforslag vedtages med et bredt flertal, når så mange forskellige aktører kæmper om indflydelse.
Opgave 2
- Se videoen ”Vigtige forskelle på lovgivningsprocesser”.
- Beskriv med egne ord de to vigtigste forskelle mellem dansk lovgivning og EU-lovgivning.
- Hvilke lande har en lovgivningsproces, der minder om lovgivningsprocessen i EU?
Opgave 3
- Se på illustrationen ”Den almindelige lovgivningsprocedure” på temasiden.
- Undersøg, om du kan identificere en vigtig forskel mellem den danske lovgivningsproces og den europæiske.
Opgave 4
- Forklar, hvad triloger er.
- Påpeg, hvilke fordele og ulemper EU's triloger har for demokratiet.
Opgave 5
- Sammenlign godkendelses- og høringsproceduren med den almindelige lovgivningsprocedure.
- Hvad karakteriserer de procedurer, der ikke anvendes så ofte som den almindelige lovgivningsprocedure?
- Se videoen ”Hvorfor så mange beslutningsprocesser?”. Påpeg, hvorfor der eksisterer andre lovgivningsprocesser end den almindelige.
Opgave 6
- Se på figuren ”Seks forskelle mellem Danmark og EU" på temasiden.
- Diskutér, om man kan hævde, at det ene lovgivningssystem er mere demokratisk end det andet. Begrund dit svar.