EU-Domstolen er en af de mest centrale institutioner i EU-samarbejdet. Domstolen er EU’s dømmende magt og har det sidste ord i spørgsmål om, hvordan medlemslandene skal fortolke EU-retten – altså EU’s traktater og EU-lovgivning. EU-Domstolen arbejder med forskellige typer søgsmål. 

Domstolen skal sikre, at EU’s medlemslande overholder, fortolker og anvender EU-retten på samme måde. Den består af én dommer for hver af EU’s medlemsstater. Dommerne skal være uafhængige. Derfor må den danske dommer f.eks. ikke tage særligt hensyn til danske interesser, når han behandler en sag.

Domstolen dømmer i kontroversielle spørgsmål

Domstolen har gennem tiden afsagt domme, som fortolker EU-retten – derfor er Domstolen både blevet kaldt aktivistisk og politisk, mens andre nøjes med at kalde den dynamisk. Domstolen har f.eks. afsagt en række domme, som har skabt stor debat i EU’s medlemslande.

Domstolen siger f.eks., at virksomheder og borgere direkte kan påberåbe sig EU-retten ved domstolene, selv om EU-retten ikke er gennemført i national lovgivning. Med andre ord forpligter EU-retten ikke bare medlemsstaterne, den giver også borgere og virksomheder rettigheder.

Domstolen har også slået fast, at EU-retten altid har forrang for national ret, hvis der er uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret. Men det er stadig uafklaret, om EU-retten også har forrang over de nationale grundlove.

En tredje kontroversiel dom siger, at EU-borgere, der benytter sig af deres ret til fri bevægelighed til at tage ophold i andre medlemsstater, har ret til at blive familiesammenført med en ægtefælle fra et tredjeland, uden at ægtefællen forinden har boet lovligt i et EU-land.

Læs om de andre EU-institutioner

• Europa-Kommissionen
• Europa-Parlamentet
• Det Europæiske Råd 
• Ministerrådet