EU's institutioner
Institutionerne danner rammen om det europæiske samarbejde. Hver institution har sin egen rolle og særlige opgaver.
Hvis du kender begrebet magtens tredeling, ved du, at det i Danmark er regeringen, som har den udøvende magt, regeringen og Folketinget i forening, som har den lovgivende magt og domstolene, som har den dømmende magt.
I EU er det sværere at indplacerer EU-institutionerne efter magtens tredeling. Det skyldes blandt andet, at EU ikke er en stat, men et internationalt samarbejde mellem suveræne stater. Så EU's institutioner kan kun agere på område, hvor EU-landene har afgivet suverænitet.
I EU er der også flere aktører på spil, ligesom kompleksisten er højere, både når magten skal udøves, og når der skal vedtages lovgivning.
Kommissionen foreslår ny lovgivning og kontrollerer, at medlemslandene overholder EU’s regler.
Europa-Parlamentet er sammen med Ministerrådet den lovgivende magt i EU og vedtager EU’s love og budget.
EU-Domstolen dømmer i sager, der omhandler EU-ret.
EU's medlemslande skiftes til at varetage formandskabet for Ministerrådet.
Arbejdet i EU's institutioner understøttes af en administration, der løser forskellige opgaver.
Ministre fra alle EU's medlemslande mødes og forhandler ny lovgivning i EU.
Patentdomstolen skal afgøre uenigheder om patenter. Den er endnu ikke trådt i kraft.
EU's stats- og regeringschefer mødes i Det Europæiske Råd, hvor de diskuterer fremtiden for unionen.
Den Europæiske Centralbank har ansvaret for eurolandenes fælles pengepolitik.
Eurolandenes krisefond skal sikre finansiel stabilitet i euroområdet.