B 120 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en øget indsats mod ghettodannelse.
Fremsat den 11. januar 2005 af
Anne‑Marie Meldgaard (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Lotte Bundsgaard (S),
Morten Bødskov (S),
Karen J. Klint (S) og Lars Kramer Mikkelsen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en øget indsats mod
ghettodannelse
Formålet med forslaget er at sikre bedre
boliger, mere hensigtsmæssig beboersammensætning,
kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af den negative sociale
arv, bedre skoler, fastholdelse på ungdomsuddannelser og
bekæmpelse af arbejdsløshed m.m. i de 5-10 mest
ghettoprægede
områder.
Forslagsstillerne mener ikke, at regeringens
strategi mod ghettoisering står mål med de sociale
problemer, der findes koncentreret i de 5-10 mest
ghettoprægede områder i Danmark. Det er
forslagsstillernes indstilling, at ghettoproblematikken drejer sig
om andet og mere end mursten og beton. Derfor foreslås en
bred indsats for velfærden i områderne. Det er
også forslagsstillernes opfattelse, at problemerne i
høj grad er socialt €" ikke kun etnisk €"
betingede. Derfor foreslås en indsats, som ændrer
på den sociale sammensætning og forbedrer beboernes
sociale vilkår.
På den baggrund opfordrer forslagsstillerne
Folketinget til at pålægge regeringen at satse mere
målrettet på bedre boliger, mere hensigtsmæssig
beboersammensætning, kriminalitetsforebyggelse,
bekæmpelse af den negative sociale arv, bedre skoler,
fastholdelse på ungdomsuddannelser og bekæmpelse af
arbejdsløshed m.m. i de 5-10 mest ghettoprægede
områder.
Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at
gennemføre følgende:
Bedre boliger
1. Give Landsbyggefonden mulighed for at
støtte investeringer i belastede og nedslidte
boligområder inden for en ramme på 3 mia. kr. om
året de næste 15 år.
2. Hæve Landsbyggefondens støtte til
byggeri af familieboliger, der hvor behovet er størst,
så der over de næste 5 år bygges 7.500 billige
familieboliger uden for de traditionelle ghettoområder, og
prisen på en nybygget almen familiebolig på 80
m2, der i dag er 4.800 kr. pr. måned,
nedsættes med ca. 600 kr. til 4.200 kr. pr. måned.
3. Indføre en kommunal anvisning på
tværs af kommunegrænser.
4. Give kommunerne anvisningsret til private
udlejningsboliger.
5. Begrænse salget af almene boliger til
ledige boliger solgt under regulerede former styret af behovet for
ressourcestærke beboere, dog kun hvor der kan opnås
enighed mellem kommuner og boligselskaber.
6. Indføre medejerordninger og
medbestemmelse over lejeboliger, som vil gøre de almene
boliger mere attraktive.
7. Give boligselskaberne motivation til at
anvende lejligheder i belastede områder til andre
formål end beboelse, f.eks. beboerhuse, boligsociale
formål, udlejning af festlokaler, foreningsaktivitet,
rådgivning, klubaktivitet og integrationsprojekter.
8. Kompensere boligforeninger, der €" som
følge af den øgede og mere fleksible anvisningsret
€" må lade lejligheder stå tomme, mens de afventer
mere ressourcestærke ansøgere.
9. Afskaffe den lave starthjælp, som
fastholder udlændinge i den billigste og ringeste del af
boligmassen.
Indsats mod negativ social arv i
ghettoområderne
10. Give institutionerne i de hårdt
belastede kvarterer et løft. Antallet af børn,
personalenormeringer, arbejdsforhold og uddannelsesbehov skal
prioriteres for at sikre børnene en bedre trivsel og for at
bryde tendensen til høj personaleudskiftning på grund
af et nedslidende arbejdsmiljø og vanskelige
arbejdsvilkår. Der skal sikres en pædagogisk og social
indsats over for udsatte børn.
11. Nedsætte egenbetalingen til
daginstitutionerne til maks. 1.000 kr.
12. Pålægge kommunerne at sikre, at
børn af etniske minoriteter kommer tidligere i dagtilbud
gennem en opsøgende indsats foretaget af sundhedsplejersker
og velintegrerede indvandrere.
13. Placere den obligatoriske sprogstimulering af
tosprogede børn over 3 år i børnehaveregi,
så sprogstimuleringen kombineres med social stimulering og
kulturel integration.
14. Opretholde tilbuddet om sprogstimulering i
folkeskoletiden, hvis skolen vurderer, at der er behov for det.
15. Give kommunerne hjemmel og økonomi til
at oprette heldagsskoler, hvor SFO-aktiviteter og
lektielæsning er integreret i skoledagen.
16. Give kommunerne hjemmel og økonomi til
at fordele tosprogede jævnt på kommunens skoler ved
hjælp af sprogtest, busordninger, magnetskoler €" dvs.
skoler med tiltrækningskraft pga. gode resurser og
højt fagligt niveau på specifikke fagområder
€" og lignende.
17. Investere i folkeskolen, herunder
gennemføre et »projekt skoleløft«
på de mest belastede skoler.
18. Skride til handling, hvis det frie skolevalg
forhindrer kommunerne i at gennemføre sprog- og
integrationsfremmende initiativer i folkeskolen.
19. Inddrage frivillige foreninger og klubber
mere i det sociale og integrationsmæssige arbejde i
lokalområdet.
Kriminalitetsforebyggelse:
20. Pålægge de kommuner, som endnu
ikke har etableret SSP-samarbejde (samarbejde mellem skolesystemet,
socialsystemet og politiet) at gøre det.
21. Pålægge kommunerne at prioritere
både SSP og SSP+ (for de 18-26-årige)-samarbejdet.
22. Pålægge politikredsene at
ansætte en tværkommunal medarbejder fra de kommunale
socialforvaltninger, hvis ikke de allerede har ansat en
SSP-medarbejder.
23. Lade Det Kriminalpræventive Råd
udarbejde en national strategi for det fremtidige
SSP-samarbejde.
24. Styrke politikredsenes
kriminalpræventive lokalnævn (for politimesteren og
borgmestrene) og oprette lokale kriminalpræventive råd
(med politimesteren, en tillidsrepræsentant fra betjentene og
fire repræsentanter fra hver kommune, som dækker skole,
sociale myndigheder, byråd og foreningslivet) i de
politikredse, som er hårdest ramt af ungdomskriminalitet.
25. Opprioritere nærpolitiet i politiets
organisation og udvikle det til et reelt nærpoliti med
permanent placering i boligområder med kontinuerlige
problemer.
26. Sikre at unge kriminelle hurtigere bliver
stillet for retten, får en dom, afsoner deres straf eller
påbegynder en handlingsplan.
Uddannelse
27. Indføre en uddannelsesgaranti til min.
12 års skolegang. Herunder sikre uddannelses- og
praktikpladser til alle unge €" i fornødent omfang ved
også at inddrage værkstedsskoler og
skolepraktikordninger.
28. Øge antallet af unge med anden etnisk
baggrund på uddannelsesstederne, bl.a. ved hjælp af
indslusningsordninger, så uddannelsesstederne i højere
grad afspejler befolkningens sammensætning.
29. Sikre, at der er adgang til danskundervisning
på et højere niveau end det grundlæggende.
30. Sikre lige adgang til at forbedre og
vedligeholde det danske sprog, også selvom man ikke i sin
nuværende beskæftigelse har brug for det.
Arbejde
31. Afsætte 1 mia. kr. til sociale
handlingsplaner i problemramte almene boligafdelinger. Denne
handlingsplan kræver, at alle myndigheder samtidig engageres
i udviklingen af området. Dvs. foruden kommunen og de sociale
myndigheder også politi, uddannelsesinstitutioner,
arbejdsformidling og Told og Skat m.v.
32. Arbejde for en effektiv registrering af
udlændinges erfaringer og kvalifikationer, så det
bliver lettere for dem at komme i arbejde.
33. Gøre det nemmere at få lov til
at bruge en udenlandsk uddannelse i Danmark. I dag er der alt for
mange eksempler på, at kvalificerede mennesker bliver afvist
med henvisning til udenlandske eksamenspapirer eller papirer, der
er blevet forældede efter den lange ventetid.
34. Styrke/genindføre føl-,
isbryder- og tovholderordninger for at lette adgangen til
arbejdsmarkedet.
35. Styrke indsatsen for at få etniske
minoriteter til at udnytte de eksisterende muligheder for at
nedsætte sig som selvstændige
iværksættere.
36. Etablere en fond, som skal understøtte
udbredelsen af mangfoldighedsledelse og det rummelige arbejdsmarked
i Danmark.
37. Sikre, at stat såvel som kommuner over
de kommende år ansætter flere med anden etnisk
baggrund, så de ansattes sammensætning kommer til at
afspejle befolkningens.
Bemærkninger til forslaget
Ad 1-9: Bedre boliger
Det danske samfund bliver i disse år mere
opdelt. Det viser sig blandt andet i, hvor vi bor. Derfor er den
boligpolitiske opgave i de kommende år at styrke de
boligområder, der forfalder, og samtidig målrette
boligbyggeriet til de områder, hvor priserne er høje,
og hvor der mangler billige familieboliger.
For at genrejse nedslidte boligområder og
give dem en mere balanceret beboersammensætning skal der
derfor investeres i et boligmiljø, hvor både de
fysiske rammer og det sociale samvær fungerer. Kun hvis
rammerne samtidig forbedres, vil den øgede og mere fleksible
anvisningsret, som kommunerne for nylig har fået, give
områderne en mere mangfoldig sammensætning og en bedre
kontakt med omverdenen.
Og for at kunne motivere og aktivt praktisere en
bedre fordeling af de socialt svagere familier, er det
nødvendigt, at der bygges flere billige, almene
familieboliger uden for de traditionelle ghettoområder.
Regeringen har udfaset kvarterløfts- og
byfornyelsesmidlerne, fjernet byudviklingspuljen, lukket Center for
Tværkulturel Boligformidling og nedlagt byudvalgsarbejdet og
beboerrådgivningerne, som netop skulle sikre, at også
mindre ressourcestærke mennesker kan skabe et hjem i gode
omgivelser. Alene selve byfornyelsesmidlerne er reduceret fra et
investeringsniveau på 2,1 mia. kr. i 2001 til 0,8-0,9 mia.
kr. i 2004.
Forslagsstillerne bifalder den 50-50-fordeling af
mennesker med lønindtægt eller SU og mennesker
på varig overførselsindkomst som et langsigtet
mål for de belastede kvarterer, som regeringen har sat. Men
forslagsstillerne mener ikke, det er muligt at tiltrække
tilstrækkelig mange ressourcestærke familier til de
mest belastede områder uden at forbedre rammerne. Derfor
opfordrer forslagsstillerne regeringen til gennem Landsbyggefonden
at iværksætte et storstilet kvarterløft og nye
almene boligbyggerier for at kompensere boligselskaberne for den
udvidede og fleksible anvisningsret, som kan betyde, at lejligheder
kommer til at stå tomme eller må bruges til alternative
formål.
Ad 10-19: Indsats mod negativ
social arv i ghettoområderne
Børn og unge, der vokser op i områder
med mange socialt belastede beboere, og som selv har sociale
problemer i familien, har større risiko for selv at få
et dårligt livsforløb. Men den såkaldte negative
sociale arv er ikke en naturlov.
Forslagsstillernes mål er at skabe lige
chancer for et godt børne- og ungdomsliv. Børn i
belastede familier og kvarterer skal have et bedre
livsforløb.
De fleste børn i Danmark har en tryg
barndom. Undersøgelser skønner dog, at mindst 10 pct.
af børnene vokser op med sociale og sundhedsmæssige
problemer. Der er tale om en opvækst, hvor forældrene
f.eks. er ramt af langtidsledighed eller økonomiske
problemer eller har misbrugs- eller psykiske problemer, og hvor
barnet bliver udsat for omsorgssvigt, mishandling eller
misbrug.
Nogle af de børn har indvandrerbaggrund,
andre har en dansk baggrund, men det gælder for de fleste, at
de på grund af forældrenes begrænsede
økonomiske formåen eller den kommunale
anvisningspolitik bor i nogle af de mest belastede
områder.
Forslagsstillerne vil kæmpe mod den negative
sociale arv og gøre en ekstra indsats for at støtte
og integrere børn fra socialt belastede familier med
indvandrerbaggrund, som lever i de mest ghettoprægede
områder.
Indsatsområderne er især
institutionerne og folkeskolen. I alt skal der afsættes 500
mio. kr. mere årligt til dagtilbudsområdet
målrettet de institutioner, som har flest udfordringer,
hvilket kan gøres ud fra samme principper som puljer til
kvarterløft, skoleløft og lignende. Samtidig skal der
afsættes 600 mio. mere til folkeskolen, herunder 100 mio. kr.
til et »projekt skoleløft«.
Ad 20-26:
Kriminalitetsforebyggelse
Det generelle billede af unge og kriminalitet er
ændret i positiv retning. Undersøgelser viser, at den
samlede ungdomskriminalitet er faldet de sidste 20 år.
Antallet af lovovertrædelser begået af unge er i
perioden 1981-2000 således faldet med 35 pct. De sidste 10
år har niveauet dog ligget nogenlunde stabilt.
Det positive billede understøttes af, at
gruppen af lovlydige unge, unge som slet ikke er i berøring
med kriminalitet, er steget markant op gennem
1990€™erne.
På trods af det generelle fald i
kriminalitet begået af unge er der problemer.
Der er tegn på, at voldskriminaliteten
blandt unge 15-17-årige de sidste 10-20 år er steget.
Og noget tyder på, at en del af denne kriminalitet er
relateret til unge i bander eller løsere netværk, hvor
mange kan forbindes til hårdt belastede boligområder.
Samtidig må forslagsstillerne erkende, at
utilstrækkelig integration har bevirket, at
voldskriminaliteten er højere blandt unge med
indvandrerbaggrund end unge med dansk baggrund, selv om tallene
renses for socioøkonomiske forskelle.
Forslagsstillerne mener, at hverken adressen,
økonomien eller hudfarven skal afgøre de unges
fremtid. Derfor foreslås det, at der etableres en lokalt
forankret kriminalpræventiv indsats i de mest belastede
områder, reelt nærpoliti placeret midt i de belastede
områder og en hurtig og konsekvent straf til unge
kriminelle.
Ad 27-30: Uddannelse
Det bliver vigtigere end nogensinde at sikre, at
alle unge får en kompetencegivende uddannelse. Der er ikke
råd til at tabe nogen på gulvet. Med regeringens
afskaffelse af Den Fri Ungdomsuddannelse, indskrænkning af
skolepraktik i erhvervsuddannelserne, mislykkede
praktikpladskampagne og massive besparelser på
produktionsskolerne går det den forkerte vej. Det rammer i
særlig grad unge med anden etnisk oprindelse og unge med
særlige behov. Forslagsstillerne vil gøre en ekstra
indsats for at sikre unge i hårdt belastede områder en
ungdomsuddannelse. Der skal gennemføres en
uddannelsesgaranti til alle 16-19-årige. Der skal bruges 300
mio. kr. til at gennemføre uddannelsesgarantien, herunder 50
mio. kr. til et »projekt skoleløft« på de
erhvervsskoler, som løfter de tungeste
integrationsopgaver.
Unge fra familier uden tradition for uddannelse
har brug for støtte til at vælge og gennemføre
en uddannelse. Hvis man samtidig bor i et område, hvor
uddannelsesniveauet generelt er lavt og arbejdsløsheden
høj, mangler man ofte rollemodeller og kontakter.
Unge med en indvandrerbaggrund mangler ydermere
ofte sprogfærdigheder til at gennemføre en uddannelse.
Og for indvandrerkvinder kan manglende ligestilling være
endnu en barriere. Der er stærk sammenhæng mellem
uddannelse, integration og ligestilling.
Idet uddannelse samtidig er det bedste middel mod
den undertrykkelse og tvang, som det samlede Folketing
ønsker at beskytte især indvandrerpiger mod, finder
forslagsstillerne det helt nødvendigt for både den
enkelte og for samfundet at forbedre uddannelsesgraden i
ghettoområderne.
Forslaget medfører en indsats, som starter
i folkeskolen, og som skal sikre, at de næste generationers
dansk bliver så godt, at de i langt højere grad kan
gennemføre en ungdomsuddannelse, end tilfældet har
vist sig at være i dag.
Ad 31-37: Arbejde
Forslagsstillerne er ikke tilfredse med
regeringens indsats mod den generelle arbejdsløshed. Det er
nødvendigt at investere i fremtidens arbejdsmarked, så
der oprettes nye og bedre jobs i stedet for dem, der flyttes ud af
landet. Når den generelle arbejdsløshed stiger, stiger
arbejdsløsheden blandt etniske minoriteter langt mere. Ikke
mindst derfor er det enhver regerings pligt at arbejde for fuld
beskæftigelse.
De sociale ghettoer, vi har i Danmark, er alle
præget af en høj grad af arbejdsløshed,
samtidig med at mennesker, der har held med at finde et job,
flytter bort fra områderne. For at gøre ghettoer til
gode boligområder på linje med så mange andre
kvarterer er en aktiv arbejdsmarkedspolitik med andre ord vigtig.
Vi skal undgå, at geografiske enklaver i samfundet reelt
udvikler sig til, og fungerer som, parallelsamfund. Derfor stilles
der forslag om målrettede tiltag, som skal forbedre
arbejdsmarkedstilknytningen i ghettoområderne.
Indsatsen skal eliminere de barrierer, som holder
områdernes beboere væk fra arbejdsmarkedet, hvad enten
barriererne udspringer af samfundets regler, omgivelsernes fordomme
eller beboernes egen livsførelse. Derfor skal der oprettes
sociale handlingsplaner i de problemramte almene boligforeninger
€" handlingsplaner, som må inddrage mange
myndigheder.
Skriftlig fremsættelse
Anne-Marie Meldgaard (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
øget indsats mod ghettodannelse.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.