B 120 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod ghettodannelse.

Fremsat den 11. januar 2005 af Anne‑Marie Meldgaard (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Lotte Bundsgaard (S), Morten Bødskov (S), Karen J. Klint (S) og Lars Kramer Mikkelsen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en øget indsats mod ghettodannelse

Formålet med forslaget er at sikre bedre boliger, mere hensigtsmæssig beboersammensætning, kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af den negative sociale arv, bedre skoler, fastholdelse på ungdomsuddannelser og bekæmpelse af arbejdsløshed m.m. i de 5-10 mest ghettoprægede
områder.

Forslagsstillerne mener ikke, at regeringens strategi mod ghettoisering står mål med de sociale problemer, der findes koncentreret i de 5-10 mest ghettoprægede områder i Danmark. Det er forslagsstillernes indstilling, at ghettoproblematikken drejer sig om andet og mere end mursten og beton. Derfor foreslås en bred indsats for velfærden i områderne. Det er også forslagsstillernes opfattelse, at problemerne i høj grad er socialt €" ikke kun etnisk €" betingede. Derfor foreslås en indsats, som ændrer på den sociale sammensætning og forbedrer beboernes sociale vilkår.

På den baggrund opfordrer forslagsstillerne Folketinget til at pålægge regeringen at satse mere målrettet på bedre boliger, mere hensigtsmæssig beboersammensætning, kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af den negative sociale arv, bedre skoler, fastholdelse på ungdomsuddannelser og bekæmpelse af arbejdsløshed m.m. i de 5-10 mest ghettoprægede områder.

Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at gennemføre følgende:

Bedre boliger

1. Give Landsbyggefonden mulighed for at støtte investeringer i belastede og nedslidte boligområder inden for en ramme på 3 mia. kr. om året de næste 15 år.

2. Hæve Landsbyggefondens støtte til byggeri af familieboliger, der hvor behovet er størst, så der over de næste 5 år bygges 7.500 billige familieboliger uden for de traditionelle ghettoområder, og prisen på en nybygget almen familiebolig på 80 m², der i dag er 4.800 kr. pr. måned, nedsættes med ca. 600 kr. til 4.200 kr. pr. måned.

3. Indføre en kommunal anvisning på tværs af kommunegrænser.

4. Give kommunerne anvisningsret til private udlejningsboliger.

5. Begrænse salget af almene boliger til ledige boliger solgt under regulerede former styret af behovet for ressourcestærke beboere, dog kun hvor der kan opnås enighed mellem kommuner og boligselskaber.

6. Indføre medejerordninger og medbestemmelse over lejeboliger, som vil gøre de almene boliger mere attraktive.

7. Give boligselskaberne motivation til at anvende lejligheder i belastede områder til andre formål end beboelse, f.eks. beboerhuse, boligsociale formål, udlejning af festlokaler, foreningsaktivitet, rådgivning, klubaktivitet og integrationsprojekter.

8. Kompensere boligforeninger, der €" som følge af den øgede og mere fleksible anvisningsret €" må lade lejligheder stå tomme, mens de afventer mere ressourcestærke ansøgere.

9. Afskaffe den lave starthjælp, som fastholder udlændinge i den billigste og ringeste del af boligmassen.

Indsats mod negativ social arv i ghettoområderne

10. Give institutionerne i de hårdt belastede kvarterer et løft. Antallet af børn, personalenormeringer, arbejdsforhold og uddannelsesbehov skal prioriteres for at sikre børnene en bedre trivsel og for at bryde tendensen til høj personaleudskiftning på grund af et nedslidende arbejdsmiljø og vanskelige arbejdsvilkår. Der skal sikres en pædagogisk og social indsats over for udsatte børn.

11. Nedsætte egenbetalingen til daginstitutionerne til maks. 1.000 kr.

12. Pålægge kommunerne at sikre, at børn af etniske minoriteter kommer tidligere i dagtilbud gennem en opsøgende indsats foretaget af sundhedsplejersker og velintegrerede indvandrere.

13. Placere den obligatoriske sprogstimulering af tosprogede børn over 3 år i børnehaveregi, så sprogstimuleringen kombineres med social stimulering og kulturel integration.

14. Opretholde tilbuddet om sprogstimulering i folkeskoletiden, hvis skolen vurderer, at der er behov for det.

15. Give kommunerne hjemmel og økonomi til at oprette heldagsskoler, hvor SFO-aktiviteter og lektielæsning er integreret i skoledagen.

16. Give kommunerne hjemmel og økonomi til at fordele tosprogede jævnt på kommunens skoler ved hjælp af sprogtest, busordninger, magnetskoler €" dvs. skoler med tiltrækningskraft pga. gode resurser og højt fagligt niveau på specifikke fagområder €" og lignende.

17. Investere i folkeskolen, herunder gennemføre et »projekt skoleløft« på de mest belastede skoler.

18. Skride til handling, hvis det frie skolevalg forhindrer kommunerne i at gennemføre sprog- og integrationsfremmende initiativer i folkeskolen.

19. Inddrage frivillige foreninger og klubber mere i det sociale og integrationsmæssige arbejde i lokalområdet.

Kriminalitetsforebyggelse:

20. Pålægge de kommuner, som endnu ikke har etableret SSP-samarbejde (samarbejde mellem skolesystemet, socialsystemet og politiet) at gøre det.

21. Pålægge kommunerne at prioritere både SSP og SSP+ (for de 18-26-årige)-samarbejdet.

22. Pålægge politikredsene at ansætte en tværkommunal medarbejder fra de kommunale socialforvaltninger, hvis ikke de allerede har ansat en SSP-medarbejder.

23. Lade Det Kriminalpræventive Råd udarbejde en national strategi for det fremtidige SSP-samarbejde.

24. Styrke politikredsenes kriminalpræventive lokalnævn (for politimesteren og borgmestrene) og oprette lokale kriminalpræventive råd (med politimesteren, en tillidsrepræsentant fra betjentene og fire repræsentanter fra hver kommune, som dækker skole, sociale myndigheder, byråd og foreningslivet) i de politikredse, som er hårdest ramt af ungdomskriminalitet.

25. Opprioritere nærpolitiet i politiets organisation og udvikle det til et reelt nærpoliti med permanent placering i boligområder med kontinuerlige problemer.

26. Sikre at unge kriminelle hurtigere bliver stillet for retten, får en dom, afsoner deres straf eller påbegynder en handlingsplan.

Uddannelse

27. Indføre en uddannelsesgaranti til min. 12 års skolegang. Herunder sikre uddannelses- og praktikpladser til alle unge €" i fornødent omfang ved også at inddrage værkstedsskoler og skolepraktikordninger.

28. Øge antallet af unge med anden etnisk baggrund på uddannelsesstederne, bl.a. ved hjælp af indslusningsordninger, så uddannelsesstederne i højere grad afspejler befolkningens sammensætning.

29. Sikre, at der er adgang til danskundervisning på et højere niveau end det grundlæggende.

30. Sikre lige adgang til at forbedre og vedligeholde det danske sprog, også selvom man ikke i sin nuværende beskæftigelse har brug for det.

Arbejde

31. Afsætte 1 mia. kr. til sociale handlingsplaner i problemramte almene boligafdelinger. Denne handlingsplan kræver, at alle myndigheder samtidig engageres i udviklingen af området. Dvs. foruden kommunen og de sociale myndigheder også politi, uddannelsesinstitutioner, arbejdsformidling og Told og Skat m.v.

32. Arbejde for en effektiv registrering af udlændinges erfaringer og kvalifikationer, så det bliver lettere for dem at komme i arbejde.

33. Gøre det nemmere at få lov til at bruge en udenlandsk uddannelse i Danmark. I dag er der alt for mange eksempler på, at kvalificerede mennesker bliver afvist med henvisning til udenlandske eksamenspapirer eller papirer, der er blevet forældede efter den lange ventetid.

34. Styrke/genindføre føl-, isbryder- og tovholderordninger for at lette adgangen til arbejdsmarkedet.

35. Styrke indsatsen for at få etniske minoriteter til at udnytte de eksisterende muligheder for at nedsætte sig som selvstændige iværksættere.

36. Etablere en fond, som skal understøtte udbredelsen af mangfoldighedsledelse og det rummelige arbejdsmarked i Danmark.

37. Sikre, at stat såvel som kommuner over de kommende år ansætter flere med anden etnisk baggrund, så de ansattes sammensætning kommer til at afspejle befolkningens.

Bemærkninger til forslaget

Ad 1-9: Bedre boliger

Det danske samfund bliver i disse år mere opdelt. Det viser sig blandt andet i, hvor vi bor. Derfor er den boligpolitiske opgave i de kommende år at styrke de boligområder, der forfalder, og samtidig målrette boligbyggeriet til de områder, hvor priserne er høje, og hvor der mangler billige familieboliger.

For at genrejse nedslidte boligområder og give dem en mere balanceret beboersammensætning skal der derfor investeres i et boligmiljø, hvor både de fysiske rammer og det sociale samvær fungerer. Kun hvis rammerne samtidig forbedres, vil den øgede og mere fleksible anvisningsret, som kommunerne for nylig har fået, give områderne en mere mangfoldig sammensætning og en bedre kontakt med omverdenen.

Og for at kunne motivere og aktivt praktisere en bedre fordeling af de socialt svagere familier, er det nødvendigt, at der bygges flere billige, almene familieboliger uden for de traditionelle ghettoområder.

Regeringen har udfaset kvarterløfts- og byfornyelsesmidlerne, fjernet byudviklingspuljen, lukket Center for Tværkulturel Boligformidling og nedlagt byudvalgsarbejdet og beboerrådgivningerne, som netop skulle sikre, at også mindre ressourcestærke mennesker kan skabe et hjem i gode omgivelser. Alene selve byfornyelsesmidlerne er reduceret fra et investeringsniveau på 2,1 mia. kr. i 2001 til 0,8-0,9 mia. kr. i 2004.

Forslagsstillerne bifalder den 50-50-fordeling af mennesker med lønindtægt eller SU og mennesker på varig overførselsindkomst som et langsigtet mål for de belastede kvarterer, som regeringen har sat. Men forslagsstillerne mener ikke, det er muligt at tiltrække tilstrækkelig mange ressourcestærke familier til de mest belastede områder uden at forbedre rammerne. Derfor opfordrer forslagsstillerne regeringen til gennem Landsbyggefonden at iværksætte et storstilet kvarterløft og nye almene boligbyggerier for at kompensere boligselskaberne for den udvidede og fleksible anvisningsret, som kan betyde, at lejligheder kommer til at stå tomme eller må bruges til alternative formål.

Ad 10-19: Indsats mod negativ social arv i ghettoområderne

Børn og unge, der vokser op i områder med mange socialt belastede beboere, og som selv har sociale problemer i familien, har større risiko for selv at få et dårligt livsforløb. Men den såkaldte negative sociale arv er ikke en naturlov.

Forslagsstillernes mål er at skabe lige chancer for et godt børne- og ungdomsliv. Børn i belastede familier og kvarterer skal have et bedre livsforløb.

De fleste børn i Danmark har en tryg barndom. Undersøgelser skønner dog, at mindst 10 pct. af børnene vokser op med sociale og sundhedsmæssige problemer. Der er tale om en opvækst, hvor forældrene f.eks. er ramt af langtidsledighed eller økonomiske problemer eller har misbrugs- eller psykiske problemer, og hvor barnet bliver udsat for omsorgssvigt, mishandling eller misbrug.

Nogle af de børn har indvandrerbaggrund, andre har en dansk baggrund, men det gælder for de fleste, at de på grund af forældrenes begrænsede økonomiske formåen eller den kommunale anvisningspolitik bor i nogle af de mest belastede områder.

Forslagsstillerne vil kæmpe mod den negative sociale arv og gøre en ekstra indsats for at støtte og integrere børn fra socialt belastede familier med indvandrerbaggrund, som lever i de mest ghettoprægede områder.

Indsatsområderne er især institutionerne og folkeskolen. I alt skal der afsættes 500 mio. kr. mere årligt til dagtilbudsområdet målrettet de institutioner, som har flest udfordringer, hvilket kan gøres ud fra samme principper som puljer til kvarterløft, skoleløft og lignende. Samtidig skal der afsættes 600 mio. mere til folkeskolen, herunder 100 mio. kr. til et »projekt skoleløft«.

Ad 20-26: Kriminalitetsforebyggelse

Det generelle billede af unge og kriminalitet er ændret i positiv retning. Undersøgelser viser, at den samlede ungdomskriminalitet er faldet de sidste 20 år. Antallet af lovovertrædelser begået af unge er i perioden 1981-2000 således faldet med 35 pct. De sidste 10 år har niveauet dog ligget nogenlunde stabilt.

Det positive billede understøttes af, at gruppen af lovlydige unge, unge som slet ikke er i berøring med kriminalitet, er steget markant op gennem 1990€™erne.

På trods af det generelle fald i kriminalitet begået af unge er der problemer.

Der er tegn på, at voldskriminaliteten blandt unge 15-17-årige de sidste 10-20 år er steget. Og noget tyder på, at en del af denne kriminalitet er relateret til unge i bander eller løsere netværk, hvor mange kan forbindes til hårdt belastede boligområder. Samtidig må forslagsstillerne erkende, at utilstrækkelig integration har bevirket, at voldskriminaliteten er højere blandt unge med indvandrerbaggrund end unge med dansk baggrund, selv om tallene renses for socioøkonomiske forskelle.

Forslagsstillerne mener, at hverken adressen, økonomien eller hudfarven skal afgøre de unges fremtid. Derfor foreslås det, at der etableres en lokalt forankret kriminalpræventiv indsats i de mest belastede områder, reelt nærpoliti placeret midt i de belastede områder og en hurtig og konsekvent straf til unge kriminelle.

Ad 27-30: Uddannelse

Det bliver vigtigere end nogensinde at sikre, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse. Der er ikke råd til at tabe nogen på gulvet. Med regeringens afskaffelse af Den Fri Ungdomsuddannelse, indskrænkning af skolepraktik i erhvervsuddannelserne, mislykkede praktikpladskampagne og massive besparelser på produktionsskolerne går det den forkerte vej. Det rammer i særlig grad unge med anden etnisk oprindelse og unge med særlige behov. Forslagsstillerne vil gøre en ekstra indsats for at sikre unge i hårdt belastede områder en ungdomsuddannelse. Der skal gennemføres en uddannelsesgaranti til alle 16-19-årige. Der skal bruges 300 mio. kr. til at gennemføre uddannelsesgarantien, herunder 50 mio. kr. til et »projekt skoleløft« på de erhvervsskoler, som løfter de tungeste integrationsopgaver.

Unge fra familier uden tradition for uddannelse har brug for støtte til at vælge og gennemføre en uddannelse. Hvis man samtidig bor i et område, hvor uddannelsesniveauet generelt er lavt og arbejdsløsheden høj, mangler man ofte rollemodeller og kontakter.

Unge med en indvandrerbaggrund mangler ydermere ofte sprogfærdigheder til at gennemføre en uddannelse. Og for indvandrerkvinder kan manglende ligestilling være endnu en barriere. Der er stærk sammenhæng mellem uddannelse, integration og ligestilling.

Idet uddannelse samtidig er det bedste middel mod den undertrykkelse og tvang, som det samlede Folketing ønsker at beskytte især indvandrerpiger mod, finder forslagsstillerne det helt nødvendigt for både den enkelte og for samfundet at forbedre uddannelsesgraden i ghettoområderne.

Forslaget medfører en indsats, som starter i folkeskolen, og som skal sikre, at de næste generationers dansk bliver så godt, at de i langt højere grad kan gennemføre en ungdomsuddannelse, end tilfældet har vist sig at være i dag.

Ad 31-37: Arbejde

Forslagsstillerne er ikke tilfredse med regeringens indsats mod den generelle arbejdsløshed. Det er nødvendigt at investere i fremtidens arbejdsmarked, så der oprettes nye og bedre jobs i stedet for dem, der flyttes ud af landet. Når den generelle arbejdsløshed stiger, stiger arbejdsløsheden blandt etniske minoriteter langt mere. Ikke mindst derfor er det enhver regerings pligt at arbejde for fuld beskæftigelse.

De sociale ghettoer, vi har i Danmark, er alle præget af en høj grad af arbejdsløshed, samtidig med at mennesker, der har held med at finde et job, flytter bort fra områderne. For at gøre ghettoer til gode boligområder på linje med så mange andre kvarterer er en aktiv arbejdsmarkedspolitik med andre ord vigtig. Vi skal undgå, at geografiske enklaver i samfundet reelt udvikler sig til, og fungerer som, parallelsamfund. Derfor stilles der forslag om målrettede tiltag, som skal forbedre arbejdsmarkedstilknytningen i ghettoområderne.

Indsatsen skal eliminere de barrierer, som holder områdernes beboere væk fra arbejdsmarkedet, hvad enten barriererne udspringer af samfundets regler, omgivelsernes fordomme eller beboernes egen livsførelse. Derfor skal der oprettes sociale handlingsplaner i de problemramte almene boligforeninger €" handlingsplaner, som må inddrage mange myndigheder.

Skriftlig fremsættelse

Anne-Marie Meldgaard (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod ghettodannelse.

(Beslutningsforslag nr. B 120).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.