Skriftlig fremsættelse (8. december
2004)
Indenrigs- og
sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
kommunal udligning og generelle tilskud og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner, lov om elforsyning og lov om
varmeforsyning (Fremrykning af modregning ved kommuners
afståelse m.v. af energivirksomheder)
(Lovforslag nr. L 136).
Lovforslaget er et led i udmøntningen
af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om finansloven for
2005.
Formålet med lovforslaget er at mindske
den tidsmæssige forskydning fra en kommune eller amtskommune
har rådighed over uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i virksomheder, der driver
aktiviteter efter lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, til,
der foretages delvis modregning i kommunens eller amtskommunens
generelle statstilskud efter bestemmelserne i tilskuds- og
udligningsloven.
De gældende bestemmelser
indebærer, at den delvise modregning i det generelle
statstilskud først påbegyndes i året to år
efter modtagelsen af rådighedsbeløbet.
Med forslaget foreslås modregningen
fremrykket med tre måneder, således at modregningen
påbegyndes i oktober måned i året efter
modtagelse af rådighedsbeløbet.
Som en konsekvens af den fremrykkede
modregning foreslås forrentningsbestemmelsen i
elforsyningsloven og varmeforsyningsloven endvidere
ændret.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale
forslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje
Ting.