L 2 (som fremsat): Forslag til lov om Højteknologifonden.

Fremsat den 6. oktober 2004 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

Lov om Højteknologifonden

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling opretter Højteknologifonden.

Stk. 2. Fondens formål er at styrke vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund.

Stk. 3. Fonden skal støtte strategiske satsninger inden for forskning og innovation. Støtten tildeles på baggrund af en vurdering af faglig kvalitet og erhvervsmæssig relevans. Fonden skal gøre en særlig indsats for at fremme forsknings- og innovationsindsatsen i små og mellemstore virksomheder, jf. stk. 7.

Stk. 4. Fondens kapital opbygges gradvis gennem indskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 5. Fonden kan til realisering af sit formål anvende den del af afkastet af kapitalen, der optages på de årlige finanslove. Fonden kan desuden med den fornødne bevillingsmæssige hjemmel anvende dele af kapitalen hertil.

Stk. 6. Fonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for afgrænsningen af små og mellemstore virksomheder.

Kapitel 2

Kapitalforvaltning, regnskab og revision

§ 2. Fondens kapital forvaltes af Danmarks Nationalbank efter aftale med finansministeren. Fondens kapital anbringes i danske stats­obliga­tio­ner.

Stk. 2. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler.

Kapitel 3

Ledelse m.v.

§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og otte medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Stk. 2. Bestyrelsens formand og fem medlemmer skal komme fra erhvervslivet, og bestyrelsen skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for:

1) højteknologisk forskning og innovation,

2) tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling,

3) formidling, anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater,

4) samspil og teknologioverførsel mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder, og

5) internationalt samarbejde om teknologisk forskning og innovation.

Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for en periode af fire år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem afgår i utide, kan afløseren udpeges for mindre end fire år.

§ 4. Fondens b estyrelse kan til brug for varetagelsen af sine opgaver nedsætte rådgivende faglige underudvalg.

Stk. 2. Bestyrelsen skal desuden indhente forskningsfaglig rådgivning fra det forskningsrådgivende system, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller Danmarks Grundforskningsfond.

§ 5. Fonden afholder de nødvendige udgifter til sekretariatsbetjening og øvrige administrative udgifter, til honorering af formanden for og de øvrige medlemmer af bestyrelsen og til honorering af rådgivende faglige underudvalg. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling skal godkende udgifternes omfang og sekretariatets ledelse og placering m.v.

Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe afgørelser på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang.

§ 6. Fondens bestyrelse udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Kapitel 4

Støttemuligheder m.v.

§ 7. Fonden skal efter ansøgning eller på eget initiativ støtte strategiske satsninger, som gennemføres i et samarbejde mellem:

1) offentlige eller private virksomheder med hjemsted i Danmark, og

2) forskningsinstitutioner inden for den offentlige forvaltning eller Centre for Videregående Uddannelse.

Stk. 2. Fondens bestyrelse kan gøre støtten betinget af, at støttemodtageren forpligter sig til at videreføre satsningen i et nærmere bestemt omfang efter støttens ophør.

Stk. 3. Støtten kan gives:

1) Som medfinansiering af satsninger hos virksomhederne eller institutionerne efter stk. 1.

2) Med hel eller delvis finansiering fra andre offentlige eller private råd, fonde, virksomheder m.v.

Stk. 4. Hvis bestyrelsen skønner det relevant, kan støtten desuden gives til:

1) Forskeruddannelse, hvis uddannelsen indgår i en konkret satsning.

2) Infrastruktur med den fornødne bevillingsmæssige hjemmel.

3) Administrative udgifter, der afholdes som led i en konkret satsning.

Stk. 5. Fonden kan ved uddelingen som finansieringsinstrument anvende tilskud, lån eller en kombination heraf.

Stk. 6. Fonden kan desuden efter aftale med Rådet for Teknologi og Innovation eller Det Strategiske Forskningsråd overføre midler til rådene. Midlerne skal udmøntes i regi af rådene.

Stk. 7. Fonden kan ikke gøre krav på immaterielle rettigheder, som kan opnås på grundlag af satsninger, hvortil fonden har givet støtte. Sådanne rettigheder skal i stedet tilfalde den i stk. 1, nr. 2, nævnte part i satsningen.

Stk. 8. Fonden giver relevant rådgivning til ansøgere og andre interessenter om mulighederne for støtte. Fonden skal samtidig af egen drift søge at udbrede kendskabet til sit virke.

Stk. 9. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter indstilling fra bestyrelsen fastsætte nærmere regler for de generelle tilskudsforudsætninger og vilkår for at opnå støtte fra fonden.

Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for formkrav og tidsfrister i forbindelse med forholdene i stk. 9, herunder bestemme at manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at en ansøgning kan afvises.

Kapitel 5

Tilbagebetaling, opsigelse, klageadgang m.v.

§ 8. Fonden kan kræve tilskud tilbagebetalt eller opsige lån, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke overholdes. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelsen af støtten.

§ 9. Fonden offentliggør hvert år en beretning om fondens virksomhed.

Stk. 2. Fondens bestyrelse udarbejder desuden hvert tredje år en strategi for fondens støtte til satsninger. Strategien skal offentliggøres.

§ 10. Nedlægges fonden, overgår kapitalen til staten.

§ 11. Fondens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at k lager over retlige spørgsmål i forbindelse med fondens afgørelser kan indbringes for ministeren af den, som afgørelsen vedrører.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 12. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.

§ 13. Fonden sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, indtil der træffes beslutning om sekretariatets placering m.v. efter § 5, stk. 1.

Stk. 2. Fondens bestyrelse skal udarbejde den første strategi, jf. § 9, stk. 2, inden for to år efter, at loven er sat i kraft, jf. § 12.

§ 14. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Det er regeringens vision, at Danmark skal udvikle sig til et af verdens førende højteknologiske samfund inden for de næste 10-20 år. Ambitionen udtrykker en strategi for styrkelse af forskning og innovation med henblik på vækst og beskæftigelse.

Både Danmark og en lang række andre lande i Europa står over for en international tendens, hvor forskning, innovation og teknologi udvikles i et stadigt hurtigere tempo. Konsekvensen er, at den globale arbejdsdeling forandres, og at der i stigende grad sker en relokalisering af dele af produktionssystemerne.

For at sikre en positiv udnyttelse af den nye globale dagsorden og dermed sikre fremtidig vækst og beskæftigelse er det nødvendigt i øget grad at fokusere indsatsen på forskning, højteknologi og innovation.

Forslaget skal der derfor også ses som en opfølgning på Rådets resolution om konkurrenceevne, jf. resolution af 22. september 2003 om investering i forskning med henblik på europæisk vækst og konkurrenceevne (Council Resolution of 22 September 2003 on investing in research for European growth and competetiveness (2003/C 250/02)).

Rådet, og hermed også den danske regering, har herunder tiltrådt følgende erklæringer:

"Rådet bekræfter, at investering i forskning og teknologisk udvikling og fremme af innovation og overførsel af viden er af afgørende betydning for at øge Europas konkurrenceevne og den strategi, som Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagde for Europas økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, og at der er et særligt behov for at fremme og bedre vilkårene for flere private investeringer med henblik på forskning og innovation€".

En målrettet indsats på at finde nye højteknologiske løsninger på samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. sundheds- og energiområderne, vil i sig selv give et både velfærdsmæssigt og erhvervsøkonomisk afkast. Indsatsen vil være en løftestang for nye erhverv, nye produkter og serviceydelser og derved nye arbejdspladser. Efterspørgslen på kompetente og gode løsninger på samfundsmæssige problemer ved hjælp af nye landvindinger inden for f.eks. nano-, bio- og andre højteknologiske områder vil i de kommende år stige.

Det er derfor centralt at få udnyttet og videreudviklet de områder, hvor der eksisterer nationale styrkepositioner inden for forskning og i erhvervslivet. Det gælder om at styrke forbindelsen fra forskning til innovation på f.eks. fødevare- og lægemiddelområdet, udviklingen af fremtidens materialer, bl.a. til brug for energisektoren, samt udnyttelsen af informations- og kommunikationsteknologi i en lang række sammenhænge.

For såvel de højteknologiske sektorer som erhvervslivet generelt gælder det, at erhvervsstrukturen i Danmark fortsat er præget af en relativ høj andel af små og mellemstore virksomheder. Der er derfor også behov for, at der sikres markante offentlige indsatser til forskning og innovation, som er udformet, sådan at hele samfundets højteknologiske udvikling bliver understøttet.

2. Gældende regler

Etableringen af Højteknologifonden skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige reformer på forsknings- og innovationsområdet. Med disse reformer, som har omfattet ny lovgivning for universiteterne, sektorforskningsinstitutionerne, det forskningsrådgivende system, Danmarks Grundforskningsfond og teknologioverførsel m.v. fra offentlige forskningsinstitutioner, har regeringen givet forsknings- og innovationssystemet nye tidssvarende rammer.

Højteknologifonden er en nyskabelse med en egen profil, som dermed supplerer de øvrige organer og institutioner.

3. Lovforslaget

Højteknologifonden skal sikre muligheden for at satse langsigtet og strategisk på en måde, som det eksisterende forsknings- og innovationssystem i dag har vanskeligt ved at gøre. Derfor skal der især satses på nøje udvalgte teknologiområder, som også rummer nye og perspektivrige erhvervsmæssige muligheder.

Fonden skal støtte fokuserede og løfterige teknologiområder, som skal leve op til tre kriterier: Åbenbare erhvervsmæssige potentialer, samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder samt teknologioverførsel. Det er hensigten at skabe et betydeligt samlet volumen i de satsninger, der foretages. Af hensyn til formålene om et øget offentlig-privat samspil og om understøttelse af den højteknologiske udvikling skal det dog samtidig sikres, at fondens satsninger åbner op for, at såvel store som små og mellemstore virksomheder får mulighed for at deltage.

Fondens kapital opbygges gradvist gennem en årlig tilførsel fra staten i årene 2005-2012. Tilførslen vil være i gennemsnit mindst to mia. kr. årligt finansieret af engangsindtægter, salg af statslige aktiver mv., således at fonden i 2012 tilstræbes at have en grundkapital på mindst 16 mia. kr. Den årlige tilførsel fastsættes på finanslovene.

Som udgangspunkt vil omfanget for fondens støtte til strategiske satsninger være bestemt af størrelsen af afkastet fra kapitalen, men der kan dog også med den fornødne bevillingsmæssige hjemmel anvendes dele af kapitalen.

Medfinansiering fra de deltagende parter forventes at give indsatsen en betydelig volumen, der overstiger fondens afkast.

Med henblik på at maksimere effekten af fondens indsats er det afgørende, at midlerne fra fonden både fokuseres og understøtter en vis planlægningshorisont for de deltagende parter. Det forudsættes derfor, at fondens udlodninger typisk skal have et vist volumen og uddeles med en flerårig tidshorisont.

Det er målsætningen med lovforslaget at fokusere de ekstra midler fra fonden på nøje udvalgte satsningsområder, hvor der lægges vægt på

€ at der er tale om særligt løfterige områder, hvor det erhvervsmæssige potentiale er åbenbart, og hvor Danmark samtidig har særlige forudsætninger og muligheder,

€ at der stilles krav om samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner på den ene side og virksomheder på den anden side,

€ at der fokuseres på teknologioverførsel,

€ at der fokuseres på forskning og innovation i international topklasse,

€ at Danmark bliver et endnu mere attraktivt investeringsland for udenlandske virksomheder, når de skal vælge, hvor de placerer nye højteknologiske forsknings- og innovationsaktiviteter og

€ at der etableres et fagligt samspil mellem fonden og det forskningsrådgivende system.

Særligt løfterige områder

Der stilles krav om, at fonden støtter særligt løfterige områder. Det vil være op til den kommende bestyrelse at vælge disse områder. Som eksempler på relevante danske satsningsområder i disse år har regeringen i den politiske aftale i Folketinget af 31. marts 2004 om at oprette en højteknologifond nævnt nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi.

Der er imidlertid en lang række lande, der satser på disse teknologier, og det er afgørende at få udpeget de mere konkrete områder, hvor ny forskning og innovation kan skabe størst økonomisk vækst og samfundsmæssig effekt. For at sikre det bedste faglige udgangspunkt for at etablere fonden har regeringen derfor i april/maj 2004 gennemført en strategisk og visionsorienteret dialog med erhvervslivet og forskningsverdenen med henblik på at kortlægge Danmarks styrker og muligheder inden for de tre nævnte teknologiområder. Dialogen har bekræftet, at den nye fond bør fokusere og prioritere sin støtte. Der foreligger en faglig afrapportering fra denne kortlægning, som overbringes til den kommende bestyrelse som grundlag for det indledende arbejde i fonden - der henvises til publikationen Fokus på fremtiden. Visioner for bioteknologi, nanoteknologi og informations- og kommunikationsteknologi. Videnskabsministeriet august 2004, også på: http://www.vtu.dk/fsk/publ/2004/forcus_paa_fremtiden/index.htm

samt til faglige delrapporter inden for hver af de tre teknologiområder:

http://www.vtu.dk/fsk/div/fokuspaafremtiden/bioteknologi.pdf

http://www.vtu.dk/fsk/div/fokuspaafremtiden/nanoteknologi.pdf

http://www.vtu.dk/fsk/div/fokuspaafremtiden/ikt.pdf

Samspil og teknologioverførsel

Der stilles krav om samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner, som f.eks. universiteter, sektorforskningsinstitutioner eller sygehuse, på den ene side og virksomheder på den anden side, ligesom der lægges vægt på teknologioverførsel mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

Dette hensyn vil primært blive opfyldt gennem de virkemidler, fondsbestyrelsen vælger at anvende i sine udlodninger af midler. Det vil være videnskabsministeren, som efter indstilling fra bestyrelsen fastsætter de endelige betingelser og vilkår for at opnå støtte.

For at opfylde krav om samspil og teknologioverførsel lægges der op til, at der gives støtte til projekter, konsortier eller samarbejder, der som minimum består af en offentlig part og en privat part. De deltagende parter skal samtidig forpligtes via en vis grad af egenfinansiering af aktiviteterne - enten i kraft af økonomiske midler eller ved indskud af arbejdskraft m.v. i de fælles projekter. Fondens satsninger kan f.eks. ske gennem støtte til større, integrerede projekter, forstået som et tæt og forpligtende samarbejde mellem et antal miljøer og/eller konsortier inden for et eller på tværs af flere teknologiområder, der har et fælles mål.

Forskning og innovation i international topklasse og tiltrækning af udenlandske investeringer

Fonden skal bidrage til at udvikle de bedste forsknings- og innovationsmiljøer, der er i stand til at skabe internationalt anerkendte resultater og få udbygget samspillet med tilsvarende førende miljøer i udlandet. Det vil samtidig gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at placere forsknings- og inno­va­tionsaktiviteter i Danmark til gavn for vækst og beskæftigelse.

Fagligt samspil med det forskningsrådgivende system

Fonden vil især have et fagligt slægtskab med Rådet for Teknologi og Innovation og Det Strategiske Forskningsråd og får mulighed for - foruden at give egne bevillinger - at tilføre midler til disse organer.

Desuden skal fondens bestyrelse indhente forskningsfaglig rådgivning i forbindelse med vurdering af konkrete ansøgninger fra forskningsrådssystemet eller Danmarks Grundforskningsfond.

4. Økonomiske, administrative, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for statslige, kommunale eller amtskommunale myndigheder.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Med den politiske aftale i Folketinget af 31. marts 2004 om at oprette en højteknologifond blev den finansieringsmæssige baggrund for fondens virke samtidig aftalt.

Lovforslaget vil for staten have den økonomiske konsekvens, at der årligt i perioden 2005-2012 forventes tilført fondskapitalen i gennemsnit mindst to mia. kr., hvor beløbet fastsættes på de årlige finanslove. Den årlige tilførsel vil blive finansieret af engangsindtægter, salg af statslige aktiver mv. Udgifter for det offentlige vil bestå i fondens udbetalinger af støtte samt udgifter til honorering og sekretariatsbetjening af fondsbestyrelsen. Opbygningen af fonden vil hverken påvirke den offentlige gæld eller 2010-målene om gældsnedbringelse.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Fondens øgede, målrettede og erhvervsrelaterede satsninger på højteknologisk forskning og innovation vurderes at gavne erhvervslivets udvikling. Lovforslaget vurderes ikke at have negative administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der tilstræbes en så enkel informations- og søgeadgang som muligt.

Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres i overensstemmelse med EU€™s statsstøtteregler til Europa-Kommissionen.

Høring

Fortegnelse over hørte institutioner, organisationer mv. er medtaget som bilag 1.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Stk. 1-2. Som led i regeringens målsætning om at gøre Danmark til et af verdens førende højteknologiske samfund foreslås oprettet en fond. Fonden skal medvirke til at skabe vækst og dermed grundlaget for fremtidens arbejdspladser.

Forslaget skal ses i lyset af den fortsat stigende betydning, som frembringelse og anvendelse af ny viden, forskning og teknologi forventes at få for den videre udvikling af både den offentlige og private sektor i Danmark. Forslaget skal således også ses som et initiativ fra regeringens side, der sigter på at skabe gode vilkår for at få omsat viden til vækst og arbejdspladser.

Forslaget er derved også en opfølgning på Rådets resolution om konkurrenceevne, jf. resolution af 22. september 2003 om investering i forskning med henblik på europæisk vækst og konkurrenceevne (Council Resolution of 22 September 2003 on investing in research for European growth and competetiveness (2003/C 250/02)).

Rådet, og hermed også den danske regering, har herunder tiltrådt følgende erklæringer:

"Rådet bekræfter, at investering i forskning og teknologisk udvikling og fremme af innovation og overførsel af viden er af afgørende betydning for at øge Europas konkurrenceevne og den strategi, som Det Europæiske Råd i Lissabon fastlagde for Europas økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, og at der er et særligt behov for at fremme og bedre vilkårene for flere private investeringer med henblik på forskning og innovation€".

Stk. 3. I lyset af fondens formål foreslås det, at den får vide rammer til at indfri målsætningen. Det ønskes således, at fonden skal kunne støtte strategiske satsninger inden for både forskning og innovation. Fonden vil således kunne støtte aktiviteter inden for områder i Danmark på et højt fagligt niveau og som har erhvervsmæssig relevans.

Kravet om, at støtten skal gives efter en faglig kvalitetsvurdering, er en grundsten i fondens virke. Det skal sikre et højt fagligt niveau i de satsninger, som fonden tilgodeser. Kravet er en parallel til § 1, stk. 7, i lov om forskningsrådgivning m.v. (forskningsrådgivningsloven), jf. lov nr. 405 af 28. maj 2003, hvorefter fondsfunktionen i forskningsrådssystemet baserer sig på en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.

Kravet om, at støtten skal gives efter en vurdering af en satsnings erhvervsmæssige relevans, har sammenhæng med fondens formål, jf. stk. 2. Fonden skal medvirke til at skabe et bedre grundlag for vækst og fremtidige arbejdspladser. Det forudsættes derfor, at støtten gives inden for særlige højteknologiske områder, hvor det erhvervsmæssige potentiale forventeligt er stort, og at den målrettes miljøer, hvor disse parametre gør sig gældende.

I forlængelse heraf skal også ses den foreslåede forpligtelse for fonden til særligt at holde sig forsknings- og innovationsindsatsen i små og mellemstore virksomheder for øje, jf. desuden stk. 7.

I stk. 4 foreslås det, at f onden tilføres en kapital fra staten i form af indskud, der vil blive fastsat på de årlige finanslove, sådan at kapitalen gradvis forøges.

Det er regeringens målsætning, at der over årene 2005-2012 tilføres fonden et beløb, der i gennemsnit udgør mindst to mia. kr. årligt. Sammenholdt med stk. 5 tilstræbes det herved, at fonden i 2012 har en grundkapital på mindst 16 mia. kr.

Til stk. 5. Forslaget indebærer, at fonden kan bruge den del af afkastet af den til enhver tid bestående kapital, der optages på de årlige finanslove, til at opfylde sit formål, jf. desuden stk. 4.

Det foreslås desuden, at fonden med særlig bevillingshjemmel hertil kan give støtte til satsninger ved træk på kapitalen.

Hensigten er at sikre den nødvendige dynamik og kontinuitet, sådan at man fra politisk hold har mulighed for kvantitativt at øge støtten udover det årlige afkast i et givet finansår, hvis det vurderes, at særlige forhold taler for det.

Til stk. 6. Fonden vil som en del af den statslige forvaltning være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer, lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer, og lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000, samt af lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002.

Fonden vil også være omfattet af Budgetvejledningens regler og de af finansministeren fastsatte regler om særskilt vederlæggelse, jf. Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v., jf. cirkulære nr. 186 af 2. november 1998.

Fondens uafhængighed betyder, at den ikke er underlagt instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål, jf. desuden forudsætningsvis forslagets § 11. Da fonden er et organ inden for den statslige forvaltning, fører videnskabsministeren tilsyn med fonden, jf. dog forslagets § 2, og bemærkningerne dertil.

Til stk. 7. Det foreslås at bemyndige videnskabsministeren til i bekendtgørelsesform at fastsætte de nærmere regler for, hvad der forstås ved små og mellemstore virksomheder. I bekendtgørelsen vil sådanne virksomheder således blive nærmere defineret. Definitionen vil følge den EU-retlige definition, som anført i artikel 1 i bilaget til Europa-Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996. Ved ændringer i den EU-retlige definition vil definitionen blive ændret tilsvarende.

Til § 2

Den årlige opbygning af fondens kapital er neutral i forhold til den offentlige gæld og 2010-målene. For at sikre, at fondsadministrationen bliver så enkel og ikke-udgiftskrævende som muligt, foreslås det, at fondens kapitalforvaltning varetages af Finansministeriet og Danmarks Nationalbank på baggrund af en aftale indgået af finansministeren med Danmarks Nationalbank som agent for Finansministeriet på Statsgældsområdet.

Anbringelsen af kapitalen i danske statsobligationer vurderes at give en betryggende sikkerhed, idet risikoen for værditab ved eventuelle ændrede globale markedsvilkår minimeres. Samtidig ønskes det at minimere risikoen for valutakurstab. Anbringelsen er endvidere i overensstemmelse med investeringspraksis for fonde, der er omfattet af statsregnskabet.

Til stk. 2. Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets § 1, stk. 6, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, samt om lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, og regler udstedt i henhold hertil.

Til § 3

Det foreslås, at bestyrelsen skal bestå af en formand og otte medlemmer. Antallet er baseret på en afvejning af dels hensynet til bestyrelsens funktions- og beslutningsdygtighed og dels hensynet til den nødvendige bredde af kompetencer i bestyrelsen.

Det foreslås også, at videnskabsministeren udpeger bestyrelsen. Dette skal ses i sammenhæng med de kvalitative kriterier til bestyrelsen, jf. nedenfor. Netop fordi der efterspørges nogle kompetencer, som formanden og de enkelte medlemmer tilsammen må forventes at besidde på grundlag af deres individuelle kvalifikationer, ønskes formanden og de øvrige medlemmer udpeget direkte af ministeren i deres personlige egenskab og ikke ud fra et tilhørsforhold til interesseorganisationer mv. Ministeren kan som led i en kvalitetssikring i forbindelse med udpegningen rådføre sig med relevante organisationer m.v.

Til stk. 2. Forslaget om, at et flertal af bestyrelsen skal komme fra erhvervslivet, skal ses i sammenhæng med fondens formål, jf. forslagets § 1, stk. 1-3 og bemærkningerne dertil.

Målsætningen om bl.a. en styrket forsknings- og innovationsindsats kan kun indfries, hvis de aktører, der skal bidrage til dens realisering, har et førstehåndskendskab til de centrale problemstillinger. Da fonden også på eget initiativ skal kunne give støtte til satsninger, jf. forslagets § 7, stk. 1, stilles der store krav til bestyrelsens indsigt i de aktuelle erhvervsmæssige og teknologiske tendenser. Repræsentationen fra erhvervslivet findes derfor at være en forudsætning for fondens mulighed for f.eks. at vurdere, om en satsning har relevans og karakteren af de resultater, som satsningen eventuelt kunne føre til.

De foreslåede kvalitative krav til bestyrelsens samlede kompetencer i nr. 1) €" 5) afspejler fondens brede formål og virkesfære, jf. forslagets § 1, og bemærkningerne dertil. Der ønskes således en bestyrelsesprofil, hvor formanden og de øvrige medlemmer tilsammen dækker det spektrum, der må forventes at være nødvendigt for at kunne varetage fondens opgaver.

Ved sammensætning af bestyrelsen følges reglerne i ligestillingsloven.

Til stk. 3. Det foreslås, at bestyrelsen udpeges for en periode af fire år med mulighed for genudpegning én gang. Bestemmelsen er en afvejning af dels hensynet til kontinuitet i bestyrelsens virke, som tilsiger en periode af en vis længde, og dels hensynet til fornyelse og dynamik, som tilsiger, at genudpegning ikke skal kunne ske ubegrænset.

Der foreslås samtidig en mulighed for, at afløseren ved et medlems udtræden i utide kan udpeges enten for en fuld periode eller for et kortere tidsrum. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at der ikke sker for stor udskiftning i et enkelt år.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med kravet i forslagets § 1, stk. 2, om, at bestyrelsen kun giver støtte efter en faglig kvalitetsvurdering. For at understøtte bestyrelsen i denne opgave foreslås det, at den kan indhente specifik faglig rådgivning fra et underudvalg.

Det forudsættes, at bestyrelsen efter egen behovsvurdering kan nedsætte et underudvalg inden for hvert område, man måtte vælge at satse inden for, sådan at kvalitetsvurderingen kan være så kvalificeret og målrettet som muligt.

Det forudsættes endvidere, at et underudvalg under alle omstændigheder kun kan have status af et uforbindende rådgivningsorgan for bestyrelsen. Underudvalget kan således godt få i opdrag f.eks. at foretage vurderinger af indkomne ansøgninger i en uddelingsrunde og herefter give en prioriteret indstilling til bestyrelsen. Omvendt vil bestyrelsen ikke kunne delegere egentlig beslutningskompetence til underudvalget.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen for så vidt angår forskningsfaglig rådgivning indhenter denne fra relevante organer i forskningsrådssystemet, jf. forskningsrådgivningsloven, og/eller fra Danmarks Grundforskningsfond, jf. lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 8. oktober 2003. Hensigten er at sikre etableringen af et fagligt samspil mellem den nye fond og det etablerede forskningsrådssystem.

Som i stk. 1 kan bestyrelsen ikke delegere egentlig beslutningskompetence til de eksisterende forskningsrådsorganer, jf. dog forslagets § 7, stk. 7.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med forskningsrådgivningslovens §§ 8, stk. 2, 18, stk. 3, og 26, stk. 3.

Bestemmelsen svarer med enkelte sproglige præciseringer og konsekvensrettelser stort set til § 5, i lov om Danmarks Grundforskningsfond. Bestyrelsen får dermed samme mulighed for at indhente vejledning fra organerne i forskningsrådssystemet, som bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond har i dag.

Til § 5

Det foreslås at lade fonden selv afholde udgifterne til sin sekretariatsbetjening, øvrige administrative udgifter som f.eks. informationsarbejde og faglig bistand, samt til honorering af bestyrelsen og eventuelle rådgivende underudvalg. Udgiftsniveauet foreslås godkendt af videnskabsministeren, da dette findes at ligge i naturlig forlængelse af, at fonden som et organ inden for den statslige forvaltning, jf. forslagets § 1, stk. 6, er underlagt ministerens tilsynsforpligtelse, jf. dog § 2.

Det samme gør sig gældende for sekretariatets ledelse og dets placering m.v. For at give bestyrelsen det størst mulige råderum ønskes den således givet mulighed for at komme med et forslag til, hvordan sekretariatet mest hensigtsmæssigt kan organiseres. I forhold til placeringen kunne der f.eks. blive tale om et administrativt fællesskab med en eksisterende institution. Ved placeringen vil der således blive taget hensyn til mulige stordriftsfordele.

Til stk. 2. For at lette bestyrelsens arbejde foreslås det, at den kan delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet, sådan at sekretariatet træffer afgørelse på bestyrelsens vegne. Det forudsættes, at delegation kun sker i forbindelse med administrative afgørelser af ikke-principiel karakter. Bestemmelsen er en parallel til § 3, stk. 3, i lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002.

Det foreslås endvidere, at fonden får mulighed for at bemyndige formanden til at træffe afgørelse på bestyrelsens vegne. Hensigten er at sikre en fleksibilitet i bestyrelsens arbejde, sådan at der kan indføres en bagatelgrænse for sager, der ikke kræver den samlede bestyrelses fremmøde, eller for at sikre beslutningsdygtigheden i sager af hastende karakter.

De nærmere forhold vil blive reguleret i fondens forretningsorden, jf. forslagets § 6, men af retssikkerhedsmæssige grunde foreslås der tilvejebragt en udtrykkelig delegationshjemmel.

Til § 6

Ifølge forslaget skal fondens bestyrelse udarbejde en forretningsorden, som skal godkendes af videnskabsministeren. Forretningsordenen vil omfatte forhold som bestyrelsens beslutningsdygtighed, afstemningsregler og mødefrekvens m.v. Omfattet vil også være forhold vedrørende den nærmere kompetencefordeling mellem bestyrelsen og sekretariatet, jf. forslagets § 5, stk. 1.

Til § 7

Det foreslås, at fonden får mulighed for både at give støtte efter ansøgning og på eget initiativ. I lyset af det brede formål, jf. forslagets § 1, vurderes det som mest hensigtsmæssigt at lade fonden stå så frit som muligt i forhold til initiativretten. Det giver fonden mulighed for både at belønne "den gode idé", som måtte blive bragt på bane, og for at understøtte den satsning, som på anden vis har markeret sig som et emne af relevans for fonden. Fonden tillægges således samme frihedsgrad, som er tillagt Danmarks Grundforskningsfond.

Det forudsættes, at fonden giver støtten i overensstemmelse med Danmarks til enhver tid gældende internationale forpligtelser. Endvidere forudsættes det, at resultater af de satsninger, hvortil der gives støtte, offentliggøres efter gældende ret i øvrigt, jf. bl.a. principperne i §§ 2, stk. 2 og 3, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lov nr. 403 af 28. maj 2003, § 9, i lov om sektorforskningsinstitutioner, jf. lov nr. 326 af 5. maj 2004, og § 10, i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, jf. lov nr. 347 af 2. juni 1999.

Som følge af, at fonden bl.a. skal satse strategisk med det mål at fokusere på nøje udvalgte satsningsområder, jf. forslagets § 1, forudsættes det, at de satsninger, hvortil fonden giver støtte, har en vis varighed. Samtidig skal satsningerne have erhvervsmæssig relevans, jf. forslagets § 1, stk. 3. Det erhvervsmæssige potentiale i en given satsning skal således kunne identificeres.

Der ønskes sikret en hensigtsmæssig ramme, sådan at de satsninger, der kan støttes, skal gennemføres i et samarbejde mellem en offentlig eller privat virksomhed med hjemsted i Danmark og en forskningsinstitution inden for den offentlige forvaltning, eller et Center for Videregående Uddannelse (CVU). En forskningsinstitution inden for den offentlige forvaltning kunne f.eks. være et universitet, en sektorforskningsinstitution, en forskningsinstitution under Kulturministeriet eller et forskningsudførende hospital.

Fonden skal ikke give permanent støtte til bestemte satsninger. Fonden skal derimod være fleksibel i forhold til at kunne anvende midler, hvor der på et givet tidspunkt måtte være størst mulighed for at realisere dens formål. I denne sammenhæng skal også stk. 2 ses, hvorefter bestyrelsen kan gøre støtten betinget af, at støttemodtageren forpligter sig til at videreføre satsningerne i et nærmere bestemt omfang efter støttens ophør.

Det foreslås derfor at give fonden mulighed for at indgå bindende aftaler om, at satsninger videreføres med anden finansiering efter udløbet af fondens støtte, dvs. f.eks. en aftale om indlejring hos støttemodtageren. Indgåelsen af en sådan aftale og det nærmere omfang af en videreførelse bliver i så fald en tilskudsforudsætning, dvs. en betingelse for, at fonden overhovedet kan give støtte til en satsning. Aftalen skal derfor foreligge inden bestyrelsens endelige støttetilsagn.

Hvis forudsætningen ikke opfyldes, efter at støtten er givet, kan fonden kræve støtten tilbagebetalt, jf. forslagets § 8 og bemærkningerne dertil. Dette må bero på en konkret vurdering, idet fonden kan frafalde tilbagebetalingskravet, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. En sådan særlig omstændighed kunne f.eks. foreligge, hvis en privat virksomhed, der er part i en satsning, går konkurs. Tilsvarende gælder, hvis en part, der er en forskningsinstitution inden for den offentlige forvaltning, eller et CVU er del af en fusion, hvorefter forskningsprofilen ændres i en grad, hvor det ikke længere ville give mening at opretholde den pågældende satsning.

Samtidig foreslås det i stk. 3 at gøre støtten afhængig af andre finansieringskilder. Der forudsættes en fleksibilitet heri, sådan at finansieringen kan være af økonomisk karakter eller bestå af f.eks. indskud af arbejdskraft. Tilsvarende vil også fondens støtte kunne være af ikke-økonomisk karakter. Der ønskes også en fleksibel fordelingsnøgle, sådan at parterne ikke behøver at bidrage med en ligelig andel af ressourcer.

Finansieringen kan enten stamme fra de institutioner eller virksomheder, hvor aktiviteterne er placeret, jf. nr. 1), eller fra eksterne finansieringskilder i øvrigt, jf. nr. 2). De eksterne kilder kan være både danske og udenlandske og kunne f.eks. være andre offentlige eller private råd, fonde, institutioner eller EU.

Til stk. 4. Det foreslås, at fonden får mulighed for at give støtte til konkrete aktiviteter m.v., hvor bestyrelsen vurderer, at disse vil være relevante parametre for en satsnings mulighed for succes.

Ad nr. 1). Det foreslås, at fonden skal kunne støtte forskeruddannelse i tilknytning til de satsninger, som fonden i øvrigt støtter, herunder også ErhvervsPhD€™ere og post.docs. Derimod kan fonden ikke støtte forskeruddannelse som en selvstændig satsning. Dette skal ses i sammenhæng med fondens særlige formål, jf. forslagets § 1.

Forskeruddannelse har bl.a. på grund af Barcelona-målsætningen, Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, jf. Europa-Kommissionens meddelelse Mere forskning i Europa €" Mod 3% af BNP ¸ KOM(2002) 499 endelig , fået en øget politisk betydning. Dette er ikke mindst afspejlet i forskningsrådgivningsloven.

Da fonden dog har et mere strategisk sigte og desuden kan støtte satsninger inden for både forskning og innovation, findes en selvstændig opprioritering af forskeruddannelse at være mere hensigtsmæssigt placeret i forskningsrådssystemet.

Ad nr. 2). Ved infrastruktur forstås både aktiviteter, der fremmer bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur, og foranstaltninger, der skaber adgang til eller øger muligheden for adgang til infrastruktur, herunder avancerede forskningsfaciliteter. Der kan også gives støtte til erhvervelse af avanceret apparatur. Derimod vil fonden ikke kunne give anlægsbevillinger, medmindre der opnås særskilt bevillingsmæssig hjemmel.

Ad nr. 3). Det foreslås, at fonden skal kunne støtte administrative udgifter, der afholdes i tilknytning til de satsninger, som fonden i øvrigt støtter. Hensigten er at forøge mulighederne for en høj succesrate i forhold til de resultater, en satsning gerne skulle føre til. Det ville således ikke være hensigtsmæssigt, hvis fonden støttede en satsning, som efterfølgende ikke kunne fuldføres på grund af manglende ressourcer til varetagelsen af de administrative funktioner. Fonden vil således i tilknytning til støtten til f.eks. en lille eller mellemstor virksomhed også kunne give et mindre tilskud til virksomheden som hjælp til udarbejdelsen af projektansøgninger.

Til stk. 5. Forslaget præciserer de finansieringsinstrumenter, som fonden kan gøre brug af ved uddelingen af støtte.

Ved tilskud forstås tilskud i traditionel forstand, jf. Budgetvejledningens regler.

For lån kan der fastsættes varierende rente- og tilbagebetalingsvilkår, herunder f.eks. at lånene er rentefrie og/eller tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes. Sådanne lån vil ikke være lån i traditionel forstand, men betegnes i denne sammenhæng som sådan.

Til stk. 6. For at sikre en sammenhæng og for at understøtte det faglige samspil mellem fonden og andre organer foreslås det, at fonden kan overføre midler til aktiviteter, der efter lov om teknologi og innovation er henlagt til Rådet for Teknologi og Innovation, eller til Det Strategiske Forskningsråd efter forskningsrådgivningsloven, efter aftale med disse organer.

Sådanne aktiviteter kunne f.eks. være, at fonden beslutter at fordoble midlerne til et strategisk program i regi af Det Strategiske Forskningsråd, eller at fonden beder Rådet for Teknologi og Innovation om at lave innovationskonsortier inden for et bestemt satsningsområde.

Beslutningskompetencen i forhold til de enkelte ansøgninger og projekter ligger i disse tilfælde hos Det Strategiske Forskningsråd eller Rådet for Teknologi og Innovation, idet fonden udelukkende fungerer som ekstern finansieringskilde. Fonden vil dog kunne stille krav til indholdet.

Til stk. 7. Da fonden ikke selv varetager kapitalforvaltningen af fondens midler, jf. forslagets § 2, får den ikke mulighed for at anvende eller forvalte immaterielle rettigheder, som kan opnås på grundlag af satsninger, som fonden har givet støtte til. Det foreslås følgelig, at den ikke skal kunne gøre krav på sådanne rettigheder. Det forudsættes, at rettighederne i stedet tilkommer den offentlige part, der efter stk. 1 altid skal indgå i en satsning, jf. principperne i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

Til stk. 8. Den foreslåede f orpligtelse skal ses i sammenhæng med den almindelige vejledningspligt for offentlige myndigheder i medfør af forvaltningslovens § 7, samt god forvaltningsskik i øvrigt. En offentlig myndighed er herefter som minimum pligtig til at vejlede en part i en konkret sag, der er eller vil kunne komme til behandling hos myndigheden, om fortolkning og udfyldning af regelgrundlaget, praksis og formalia, som har klar betydning for partens varetagelse af sine interesser under sagen.

Forpligtelsen indtræder, hvor der er tale om rådgivning med henblik på at sikre, at proceduren i en ansøgningssituation og behandlingsprocessen fremstår så tydelig og overskuelig som muligt.

Det ønskes desuden, at fonden ud over at yde den nødvendige rådgivning af egen drift skal have en aktiv rolle i forhold til at udbrede kendskabet til sit virke. Som et eksempel kan nævnes, at fonden iværksætter en informationskampagne, der er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Til stk. 9-10. Der kan være behov for, at videnskabsministeren kan fastsætte nærmere regler for de generelle tilskudsforudsætninger og støttevilkår. Der er tale om borgerrettede regler, hvorfor de vil blive offentliggjort i bekendtgørelsesform.

Der vil således f.eks. kunne stilles krav til indholdet af en satsning, for at den kan anses for støtteværdig. Det kunne være et krav om, at der skal ske teknologioverførsel i forbindelse med en aktivitet, jf. § 2, stk. 2, i lov om teknologioverførsel m.v., jf. lov nr. 483 af 9. juni 2004.

Det forudsættes, at bestyrelsen vil være nærmest til at vurdere, hvilke krav der vil være relevante at stille til en satsning, for at den falder inden for fondens formål i øvrigt, jf. forslagets § 1. For at sikre bestyrelsen de videst mulige rammer til opfyldelsen heraf, foreslås det derfor, at ministerens regelfastsættelse på dette punkt finder sted på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen.

Bekendtgørelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med gældende EU-retlige regler, herunder EF€™s rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling, jf. EF-Tidende 1996 C 45/5, som ændret ved EF-Tidende 1998 C 48/2. Udmøntningen vil først ske, når Europa-Kommissionen har meddelt sin godkendelse efter EU€™s statsstøtteregler, jf. forslagets § 12 og bemærkningerne dertil.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler for formkrav og tidsfrister, som en ansøgning skal opfylde for at kunne komme i betragtning til støtte. Med formkrav tænkes f.eks. på en situation, hvor fonden angiver et maksimum for omfanget af en aktivitetsbeskrivelse. Med tidsfrister menes, at en ansøgning er fonden i hænde ved udløbet af ansøgningsfristen.

Det vurderes som helt centralt for fastsættelsen af formkrav m.v., at alle ansøgere ud fra det almindelige ligebehandlingsprincip skal stilles lige i forhold til de stillede krav. Uden en øvre grænse for f.eks. længden af en aktivitetsbeskrivelse ville den ansøger, hvis beskrivelse volumenmæssigt var længere, også have mulighed for at give en mere detaljeret beskrivelse af sin aktivitet, og derved kunne opnå en fortrinsstilling.

Det forudsættes dog, at den generelle adgang til fastsættelse af formkrav m.v. ikke fritager fonden fra pligten til i særlige situationer at foretage en konkret vurdering af, om en ansøgning på trods af ansøgers manglende overholdelse af et sådant krav bør underkastes realitetsbehandling. Et eksempel kunne være, hvor manglende rettidighed ved indgivelse af ansøgningen beror på en dokumenterbar ekstraordinær forsinkelse hos postvæsenet.

Til § 8

Der er primært tale om en ordensmæssig bestemmelse. Almindelige bevillingsretlige principper tilsiger således, at en tilskudsgiver kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsforudsætningerne ikke overholdes, eller hvis støtte er givet på urigtigt grundlag. Med sidstnævnte tænkes f.eks. på tilfælde, hvor der i en ansøgning er givet en urigtig oplysning, der, hvis oplysningen ikke var givet, kunne have ført til en anden afgørelse. Tilsvarende gælder for kravet om tilbagebetaling af lån. Der henvises desuden til bemærkningerne til forslagets § 7, stk. 2.

Til § 9

Med den foreslåede bestemmelse ønskes det at sikre en generel åbenhed og gennemsigtighed om fondens virke. I forhold til offentlighedens mulighed for at få indsigt i fondens virke vil en årsberetning kunne fungere som supplement til muligheden for konkret at søge aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven. Årsberetningen kan f.eks. offentliggøres på fondens hjemmeside.

Til stk. 2. Det ønskes at sikre en dialog om, hvilke forventninger fonden har i et fremadrettet sigte. Det forudsættes således, at bestyrelsens strategiplan forinden endelig vedtagelse drøftes med videnskabsministeren.

Til § 10

Da fonden oprettes ved lov, vil den kun kunne nedlægges ved lov. I tilfælde af nedlæggelse hjemfalder fondens kapital til staten. Ved hjemfaldsrettens indtræden må staten respektere eventuelle eksisterende støttetilsagn, som fonden måtte have afgivet.

Til § 11

Den foreslåede bestemmelse svarer til principperne i forskningsrådgivningslovens §§ 16 og 24.

Da fonden ikke er underlagt instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål, jf. forslagets § 1, stk. 6 og bemærkningerne dertil, vurderes det som hensigtsmæssigt at afskære klageadgangen over fondens afgørelser, jf. dog stk. 2.

I stk. 2 foreslås der givet mulighed for, at videnskabsministeren i bekendtgørelsesform kan etablere en klageadgang til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med fondens afgørelser. Baggrunden er den ekstra retssikkerhedsgaranti, der ligger i det forvaltningsretlige toinstansprincip.

Til § 12

Lovens ikrafttræden kan afhænge af, hvornår Europa-Kommissionen meddeler sin godkendelse efter EU€™s statsstøtteregler. Denne godkendelse vil ikke være opnået på tidspunktet for lovforslagets vedtagelse i Folketinget. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ministeren vil så vidt muligt snarest sætte de dele af loven i kraft, der ikke har betydning for Kommissionens vurdering. Her tænkes f.eks. på etableringen af fonden, udpegning af bestyrelsen og udarbejdelse af forretningsordenen. Den nærmere afgrænsning vil blive drøftet med Kommissionen. Derimod vil f.eks. fastsættelsen af de generelle vilkår for at opnå støtte fra fonden, jf. forslagets § 7, stk. 9, afvente Kommissionens endelige vurdering.

Til § 13

Det foreslås, at fonden i en overgangsperiode sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af hensyn til at sikre fondens handlekraft fra første dag.

Til stk. 2. For at fonden hurtigt efter sin oprettelse får klarlagt sine overordnede rammer og målsætninger foreslås det, at bestyrelsen skal udarbejde den første strategiplan inden for to år efter, at loven er trådt helt i kraft.

Til § 14

Fonden skal ikke udøve myndighedsopgaver uden for Danmark. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.