Skriftlig fremsættelse (27. oktober 2004)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, tilsagn, fusioner m.v.).

(Lovforslag nr. L 63).

Regeringen prioriterer konkurrence højt. Det skyldes, at effektiv konkurrence spiller en væsentlig rolle for væksten i samfundet og sikrer, at samfundets ressourcer bliver udnyttet effektivt til gavn for vores fremtidige velstand.

Forslaget til ændring af konkurrenceloven skal sikre, at rammerne er til stede for en effektiv konkurrence i fremtiden. Dette gælder ikke kun konkurrencen inden for Danmarks grænser, men også virksomhedernes muligheder for at konkurrere internationalt.

Lovforslaget vil sikre, at konkurrencemyndighederne får bedre mulighed for at håndhæve loven til gavn for både forbrugere og virksomheder. Loven tilpasses også på en række punkter til de nye regler, der pr. 1. maj i år blev indført i relation til EU-kommissionens behandling af konkurrencesager. Der er samtidig gjort en indsats for at mindske de administrative byrder for virksomhederne.

I konkurrenceloven er det vigtigt at have den rigtige afvejning, hvor myndighederne har de nødvendige værktøjer til at skride ind over for lovovertrædelser og beskytte de små virksomheder samtidig med, at virksomhederne gives mulighed for at vokse sig store og skabe vækst. Dette lovforslag skaber en balance, så loven styrkes, uden at der gives køb på hverken retssikkerhed eller virksomhedernes muligheder for at ekspandere.

Konkurrencemyndighederne får med forslaget mulighed for at pålægge dominerende virksomheder at udarbejde samhandelsbetingelser eller præcisere eksisterende samhandelsbetingelser for det danske marked. Myndighederne kan kun benytte sig af denne mulighed, hvis en række, specifikke betingelser er opfyldt. Markedsforholdene skal således være så specielle, at der er et særligt behov for indsigt i, hvordan en konkret, dominerende virksomhed fastsætter sine priser og rabatter.

Dette vil give konkurrencemyndighederne bedre mulighed for at kontrollere, om konkrete, dominerende virksomheder skader konkurrencen - fx ved forsøg på at presse små og mindre konkurrenter ud af markedet. Hvis myndighederne herefter vurderer, at virksomhedernes samhandelsbetingelser er i strid med reglerne om misbrug af dominerende stilling, kan de påbyde virksomhederne at fjerne eller ændre dem. Der indføres med andre ord ikke nye krav til, hvordan dominerende virksomheder skal opføre sig, men konkurrencemyndighederne får bedre mulighed for indsigt i visse dominerende virksomheders adfærd.

Virksomheder, der har fået påbud om at indsende deres samhandelsbetingelser, har naturligvis også mulighed for at få deres samhandelsbetingelser vurderet af konkurrencemyndighederne, hvis de ønsker det. For at sikre, at virksomhederne ikke pålægges administrative byrder på ubestemt tid, gælder kravet om at indsende samhandelsbetingelser til Konkurrencemyndighederne kun i to år. Herefter skal myndighederne lave en ny vurdering af markedsforholdene, hvis den dominerende virksomhed på ny skal være omfattet af den særlige indberetningspligt.

Det foreliggende lovforslag præciserer også det gældende forbud mod bindende videresalgspriser. Der er således ikke længere tvivl om rækkevidden af forbuddet. Udgangspunktet er, at virksomhederne er ansvarlig for at bryde forbuddet €" også selvom de bindende videresalgspriser har været praktiseret uden ledelsens viden. Forbuddet gælder ligeledes, hvis der tilskyndes til at følge bestemte videresalgspriser gennem tildeling af fordele.

Flere virksomheder er begyndt at indføre et såkaldt compliance program, der skal udbrede kendskabet til konkurrenceloven i organisationen og forhindre, at loven bliver brudt uden ledelsens viden. For at tilskynde denne udvikling er det i bemærkningerne blevet præciseret, at et compliance program vil kunne indgå som en formildende omstændighed i tilfælde af overtrædelser.

Fusionsområdet er et andet sted, hvor loven foreslås forbedret. Konkurrencemyndighederne får bedre muligheder for at stille betingelser over for fusioner, der truer med at skade konkurrencen. Myndighederne får således mulighed for at stille krav til fusioner, selvom de ikke nødvendigvis involverer den største virksomhed på markedet. Det kan eksempelvis dreje sig om en fusion mellem den anden og tredje største. Ændringen bringer de danske fusionsregler på højde med de regler, der gælder i EU, hvilket er til gavn for virksomhederne, idet de kun skal forholde sig til ét vurderingskriterium. En anden administrativ lettelse for virksomheder er, at den nugældende anmeldelsesfrist på 1 uge i fusionssager foreslås ophævet. Dette vil give virksomhederne mere tid til at forhandle en fusion på plads og mere tid til at anmelde fusionen til de forskellige relevante myndigheder.

Med lovforslaget præciseres det endvidere, at konkurrencemyndighederne kan indgå en aftale om bindende tilsagn med virksomheder i almindelige konkurrencesager i lighed med, hvad der gælder for EU-kommissionen. Det er således både ressourcebesparende, fleksibelt og konkurrencefremmende, hvis virksomheder og konkurrencemyndigheder kan afslutte en sag med en fælles, bindende aftale frem for med påbud og ankesager. Samtidig vil man kunne fokusere på, hvad virksomhederne skal gøre i fremtiden og ikke så meget på, hvad virksomhederne har gjort forkert i fortiden.

Når en konkurrencesag afsluttes med en frivillig aftale om bindende tilsagn fra virksomheden, kan virksomheden ikke anke den afgørelse, der gør tilsagnene bindende. Dette er en naturlig konsekvens af, at virksomheden frivilligt har afgivet tilsagnene; virksomheden har mulig for at lade være med at afgive tilsagn. Virksomhederne kan dog indbringe afgørelsen for domstolene, såfremt de finder, at der ikke er grundlag for at afgive tilsagn, eller at et tilsagn er for vidtgående.

I sådanne situationer er det dog mere nærliggende, at virksomheden blot undlader at afgive et eller flere tilsagn. I så fald kan Konkurrencerådet kun udstede påbud, hvis det kan bevises, at loven er overtrådt. Udsteder Konkurrencerådet et påbud, kan virksomheden indbringe dette for Konkurrenceankenævnet. Heller ikke andre virksomheder kan anke bindende tilsagn. Det er en naturlig konsekvens af, at afgørelsen i det væsentlige er fremadrettet.

Med lovforslaget får Konkurrencemyndighederne også, som noget nyt, mulighed for at udstede påbud, hvis virksomheden ikke opfylder tilsagn rettidigt og korrekt. Sådanne påbud kan ankes, og Konkurrenceankenævnet har i tvivlsspørgsmål mulighed for at foretage en fortolkning af rækkevidden af det afgivne tilsagn. Dette gælder både tilsagn i sager efter de almindelige konkurrenceregler og i fusionssager. Forslaget klargører dermed reglerne for tilsagn, og det bliver muligt på et tidligere tidspunkt at få klarlagt eventuelle uenigheder om fortolkning af tilsagn.

Lovforslaget præciserer, at navnene på virksomheder, der er blevet dømt for at overtræde konkurrenceloven, skal offentliggøres. Dette vil give virksomheder og forbrugere, som har lidt tab på grund af en konkurrencebegrænsende aftale, klarhed over, hvor de skal gøre et erstatningskrav gældende. Samtidig får forbrugerne mulighed for at vælge konkurrencelovsovertrædere fra. Regeringen lægger vægt på, at navnene på såvel selskaber som enkeltmandsejede virksomheder kan offentliggøres. Derfor vil reglerne om beskyttelse af persondata i persondataloven vige over for offentliggørelser af navne på personligt drevne virksomheder.

Det sidste element i lovforslaget er en række teknisk betonede ændringer af konkurrenceloven. Blandt andet foreslås det fremhævet, at forbrugerhensynet er et væsentligt hensyn i målsætningen om at fremme konkurrencen. Desuden foreslås Konkurrenceankenævnet endvidere udvidet fra 3 til 5 medlemmer.

Det nuværende anmeldelsessystem lettes administrativt for virksomhederne, således at virksomhederne kan påberåbe sig en fritagelse fra konkurrenceloven uden først at have ansøgt om det.

Endvidere foreslås den 1-årige tidsbegrænsning på påbud om prisfastsættelsesmetode fjernet, idet denne tidsbegrænsning har forhindret indgrebet i at virke. Det har således i praksis ikke været muligt at måle effektiviteten af et påbud om prisfastsættelsesmetode over for en virksomhed mindre end 1 år efter, at indgrebet blev gennemført. Konkurrencerådet har naturligvis stadig mulighed for at gøre påbuddet tidsbegrænset efter en konkret vurdering.

Det er endvidere blevet præciseret, at afgørelsesudkast, der allerede har været forlagt Konkurrencerådet én gang, ikke er underlagt tre ugers høringsfrist. Præciseringen er blevet lavet for at sikre en effektiv sagsgang i Konkurrencerådet og dermed rimelige sagsbehandlingstider for parterne. Når en sag forelægges mere end én gang, vil der ofte være tale om justeringer og mindre ændringer, som ikke kræver samme tid at sætte sig ind i, ligesom parterne allerede én gang har haft mulighed for dels at kommentere udkastet, dels at få foretræde for Konkurrencerådet. Sker der væsentlige ændringer, efter at en sag har været forlagt Konkurrencerådet, gælder reglerne om partshøring i forvaltningsloven, hvilket sikrer, at retssikkerheden er i orden. Præciseringen har naturligvis ingen indflydelse på parternes ankemuligheder.

Endelig lukker lovforslaget op for, at sagsbehandling på konkurrenceområdet helt eller delvist kan forgå på engelsk. Ændringen er en konsekvens af det tiltagende samarbejde mellem myndighederne i Europa. Samtidig er flere og flere virksomheder efterhånden repræsenteret internationalt. Det vil således lette disse virksomheders byrde, at fx en anmeldelse til flere landes konkurrencemyndigheder ikke skal udformes på flere forskellige sprog.

Idet jeg henviser til de udførlige bemærkninger til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.