B 19 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver,
naturarealer, vandløb og søer.
Fremsat den 15. marts 2005 af
Per Clausen (EL),
Jørgen Arbo‑Bæhr (EL),
Line Barfod (EL), Rune Lund (EL),
Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af sprøjtefrie randzoner
langs haver, naturarealer, vandløb og søer
Folketinget opfordrer regeringen til at
fremsætte lovforslag om at indføre fagligt begrundede
sprøjtefrie randzoner langs haver, naturarealer,
vandløb og søer til sikring mod vinddrift af
sprøjtemidler.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 83 fra folketingsåret 2004-05, 1.
samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A
side 4181 og 4183). Dette beslutningsforslag var en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 70 fra
folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende 2003-04,
forhandlingerne side 4706 og tillæg A side 2989 og 2994).
Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke
rimeligt, at naboarealer til konventionelt dyrkede marker skal
udsættes for vinddrift af pesticider. Til illustration af
problemstillingen vil der som udvalgsbilag til beslutningsforslaget
blive omdelt uddrag fra Praktisk Økologi nr. 4/2003 med
ét af et dusin eksempler, som foreningen Praktisk
Økologi er blevet bekendt med. Man kan se billeder af
skaderne og læse om implikationerne, når den skadelidte
forsøger at opnå lidt retfærdighed.
Derfor bør der lovgives om en
mindsteafstand til markskel mod haver, naturarealer, vandløb
og søer, hvor der ikke må sprøjtes. Der er
gennemført en lang række videnskabelige forsøg
med, hvor mange sprøjtemiddelrester der falder hvor langt
fra den yderste sprøjtedyse, når man anvender
almindeligt sprøjteudstyr. Forsøgene er udført
ved en fornuftig lav vindhastighed.
Procent af standarddosis, der falder hvor
langt fra yderste sprøjtedyse | 1 m | 5 m | 10 m | 70 m |
Bar mark* | 20 | 1 | 0,4 | 0,03 |
Kortklippet græsmark** | 1,2 | 0,3 | 0,1 | 0,01 |
Korn* | 20 | 2 | 0,8 | 0,03 |
Markafgrøder*** | 3 | 0,7 | 0,3 | 0,05 |
Plantage*** | 30-40 | 20 | 10 | 0,1 |
* J. C .Van de Zande et al. 2002:
»International Advances in Pesticide Application«.
Environmental Risk Control s. 164-172.
** Ganzelmeier et al. 1995:
»Untersuchungen zur Abtrift von Pflanzenschutzmitteln.
Ergebnisse eines bundesweiten Versuchsprogrammes«.
Mitteilungen aus der Biologische Bundesanstalt für Land- und
Forstwirtschaft hæfte 304, Berlin.
*** Ganzelmeier et al. 2000: »Drift
reducing sprayers and sprayer testing«. Pesticide Application
s. 1-4.
Som det ses, er der meget stor forskel
på undersøgelsernes resultater. Kilden afmærket
med ** har fundet en faktor 10 mindre værdier for drift af
sprøjtemidler i en kortklippet græsmark i forhold til,
hvad kilden afmærket med * har fundet på en kornmark,
selv om de ifølge forfatteren burde ligge på linje med
hinanden. Forfatteren forklarer (oversat fra engelsk): »Det
er kendt, at afgrødetypen og dens struktur influerer
på afsætningen af sprøjtemidler og på,
hvor meget de driver. ... Forskellene i niveauet af
sprøjtemiddeldrift kan også komme fra forskellige
vejrsituationer under målingerne (vindhastighed og retning),
sprøjtebomvidde, dysetype, højden på
sprøjtebommen og dens bevægelser«.
Det, man kan se af tallene, er, at man skal ud
på over 10 meters afstand, før der falder under 0,1
pct. af sprøjtedosis, når der sprøjtes ved en
fornuftig lav vindhastighed. Samtidig kan man se, at man på
plantager skal ud på en afstand af 70 meter for at komme ned
i området 0,1 pct. af dosis.
At der skal være en afstand på 10 m
til kanten i markafgrøder for at nedsætte afdriften ud
over markkanten til omkring 0,1 pct. af sprøjtedosis,
bekræftes også af oplysningerne i pjecen fra
Landbrugets Rådgivningscenter »Pas på
afdriften«, hvor et søjlediagram viser afdrift i pct.
af markdosis som funktion af den yderste sprøjtedyses
afstand fra markkanten. Oplysningerne gælder ved en
vindhastighed på 2 m/sek. Pjecen omdeles som udvalgsbilag til
beslutningsforslaget.
Afgørende for, at ovennævnte
undersøgelsers resultater holder stik i virkeligheden, er,
at landmændene rent faktisk ikke sprøjter ved
vindhastigheder over 2 m/sek., at sprøjtedyserne er
indstillet med det rigtige tryk, og at sprøjtebommen ikke
befinder sig for højt over afgrøden. Det sidste alene
kan fordoble vinddriften. Så længe der ikke er klare
regler med sanktionsmuligheder vedrørende disse forhold, er
man nødt til at fordoble bredden på en
sprøjtefri randzone for at være nogenlunde sikker
på, at grænsen på maksimalt 0,1 pct. af den
udsprøjtede pesticiddosis uden for markerne overholdes. Den
sprøjtefrie randzone, der under ideelle forhold burde
sættes til 10 m, skal derfor sættes til 20 m i praksis
i markafgrøder og øges fra 70 m til 140 m i
frugtplantager.
Sprøjteførerens
sprøjtecertifikat bør endvidere fornyes med nogle
års mellemrum for at sikre, at sprøjteføreren
kan huske reglerne og har kendskab til udviklingen inden for
optimeret sprøjteudstyr og anbefalet dosis af
sprøjtemidler. Der er ved at komme luftstyrede dyser frem,
som giver mindre vinddrift. Efter forslagsstillernes opfattelse
bør der indføres en overgangsordning, der
sørger for, at disse dyser bliver standard. Selv om det ikke
helt løser problemet, så reducerer det vinddriften af
sprøjtemidler.
Etablering af sprøjtefrie zoner har en
positiv effekt for personer, der har haver eller opholder sig i
nærheden af konventionelt dyrkede marker. Desuden vil
etablering af sprøjtefrie zoner langs søer og
vandløb medføre, at belastningen af
vandmiljøet med pesticider mindskes. Mange
vandløbsorganismer er meget følsomme over for
pesticider. Sprøjtefrie zoner langs vandløb og
søer vil derfor have en positiv virkning på
biodiversiteten i det akvatiske miljø.
Sprøjtefrie randzoner vil desuden have en
positiv effekt på antallet af fugle, der lever i agerlandet,
og på den vilde flora og fauna langs og i hegn.
De økonomiske vismænds rapport
fra den 1. december 2004 har forsøgt at beregne de
økonomiske fordele ved sprøjtefrie randzoner og har
fundet frem til, at der er en samfundsmæssigt
økonomisk gevinst ved at etablere sprøjtefrie zoner.
Grundlaget for vismændenes beregninger er efter Enhedslistens
opfattelse dybt problematisk. Værdisætning af
biodiversitet er næppe mulig. Biodiversitet er en kritisk
værdi, der ikke kan værdisættes, men skal bevares
og beskyttes, uanset om det økonomisk kan
»betale« sig eller ej. Forslagsstillerne er
opmærksomme på, at der er partier, der er gået
imod vores tidligere beslutningsforslag af frygt for
omkostningerne, men nu fjerner de økonomiske vismænds
beregninger denne frygt. Deres beregninger er derfor en
væsentlig årsag til, at Enhedslisten nu forventer, at
alle Folketingets partier kan støtte
beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af sprøjtefrie randzoner langs haver,
naturarealer, vandløb og søer.
(Beslutningsforslag nr. B 19).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.