B 46 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om gennemførelse af kontrol med markedsføring af
usunde føde- og drikkevarer til børn under 16
år.
Fremsat den 30. marts 2005 af
Lone Møller (S), Mette Gjerskov (S),
Lene Hansen (S) og Jens Peter Vernersen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om gennemførelse af kontrol med
markedsføring af usunde føde- og
drikkevarer til børn under 16 år
Folketinget opfordrer regeringen til i
indeværende folketingssamling at fremsætte de
lovforslag samt udarbejde de administrative forskrifter, der er
nødvendige for at beskytte børn under 16 år mod
markedsføring af usunde føde- og drikkevarer.
Lovforslagene og de administrative forskrifter
skal omfatte forbud mod
- alle deciderede
reklamer for usunde føde- og drikkevarer, hvor enten
produktet eller selve markedsføringen direkte henvender sig
til børn under 16 år,
- al omtale eller
brug af figurer, symboler m.v. for usunde føde- og
drikkevarer €" rettet mod børn €" f.eks. på
internettet eller i informationsmateriale, medmindre det har
karakter af sober ernæringsoplysning, og
- al marked
sføring af usunde føde- og drikkevarer i medier for
børn, i børneprogrammer og lign., som primært
ses af børn.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 50 fra folketingsåret 2004-05, 1.
samling. B 50 bortfaldt på grund af udskrivelse af valg. Der
henvises til Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A
side 3273 og 3275.
Ernæringsproblemets
omfang
I den vestlige verden er den største
trussel mod vores sundhed i dag, at vi spiser for meget. Et meget
synligt resultat af dette er det, som mange eksperter kalder en
decideret fedmeepidemi.
Forekomsten af overvægt og fedme er
stærkt stigende. I Danmark er der sket en 30-40 gange
stigning i forekomsten af fedme (BMI ³ 30) over de sidste 50 år, og i dag
er ca. 40 pct. af voksne danskere overvægtige (BMI ³ 25), hvoraf 13-15 pct. er egentlig fede.
Udviklingen er især problematisk i forhold til børn og
unge, hvor en undersøgelse af københavnske
børn viser, at der er sket en ca. tidobling af forekomsten
af fedme de sidste 50 år.
Fedmeforekomsten har en klar social skævhed,
da fedme især forekommer i befolkningsgrupper med de
korteste uddannelser, laveste indkomster og ufaglærte job,
selv om der også er sket en stigning i fedmeforekomsten hos
højtuddannede. Desværre viser erfaringen, at det er
få mennesker, der er i stand til at tabe sig permanent,
når de først er blevet fede. Derfor er forebyggelse
essentiel.
Overvægt og fedme er et resultat af, at
mange danskere spiser for meget, for sødt og for fedt i
forhold til aktivitetsniveauet. Overvægt og fedme
medfører risiko for en lang række sygdomme som type
2-sukkersyge, hjertekarsygdomme, slidgigt, visse
kræftsygdomme m.v. Ud over et stort tab af livskvalitet for
den enkelte, betyder dette store udgifter for
sundhedsvæsenet, som er beregnet til at udgøre 5-8
pct. af sundhedsbudgettet, og som forventes at ville stige i takt
med fedmeepidemien.
Børn har 50 pct. højere indtag af
sukker end voksne. 3 ud af 4 børn får således
for meget sukker, mens 13 pct. af børn får over
dobbelt så meget sukker som anbefalet.
Markedsføring af mad- og
drikkevarer
Markedsføringen af mad- og drikkevarer er
massiv. I 2003-2004 blev der årligt brugt 500 mio. kr.
på reklamer for fødevarer. Derudover bruges der lige
under 400 mio. kr. årligt på reklamer for drikkevarer,
mens der bruges 120-130 mio. kr. på reklamer for slik om
året. Markedsføringen sker i form af reklamer i tv,
radio, skrevne medier og på internettet, sponsorering af
sport og kultur, »product placement« og
markedsføring i skoler. I Danmark bruges 85 pct. af
fødevareerhvervets reklamebudget på tv-reklamer.
Eksperter mener, at aldersgrænsen for,
hvornår børn forstår reklamer, generelt er 6-7
år, men at børn op til 12 år er ekstra
sårbare over for reklamers påvirkning. En engelsk
rapport konkluderer, at børn ikke blot påvirkes til at
købe bestemte mærker, men ligeledes til at vælge
bestemte typer af fødevarer. Denne påvirkning
går i retning af en øget præference for
fødevarer med et højt salt-, sukker- og
fedtindhold.
Mange reklamer for usunde produkter prøver
at sætte produktet i en mere sund kontekst, f.eks. ved at
anføre, at det giver energi (typisk morgenmadsprodukter),
sætte produktet i forbindelse med sport (morgenmadsprodukter,
mælkesnitte) eller ved at angive f.eks. mælkeindhold
(mælkesnitte, som er placeret ved siden af mælken i
køleskabet). Dette er med til at sløre produktets
reelle ernæringsværdi, hvilket må formodes
især at være et problem for de svageste forbrugere.
Myndighederne skal desuden definere en klar
grænse mellem markedsføring og sober
ernæringsoplysning, herunder også information på
internettet, så de usunde produkter aldrig kommer til at
optræde i en kontekst, der fremstiller dem mere sunde, end de
reelt er. Ligeledes skal det defineres, i hvilket omfang
markedsføring over for børn via markedsføring
målrettet mod familier kan reguleres.
Tv-reklamer
En undersøgelse fra Forbrugerinformationen
(nu Forbrugerstyrelsen) fra 2000 viste, at hver sjette reklame
på TV 2 henvendte sig til børn, og af disse var 93
pct. for decideret usunde fødevarer. Forbrugerinformationen
gentog undersøgelsen af TV 2-reklamer i perioden oktober
2002 til marts 2003, og undersøgelsen viste, at alle de
reklamer, der henvendte sig til børn (536 reklamevisninger
ud af i alt 3100), reklamerede for usunde fødevarer.
Når reklamer for slik og chokolade, som ikke regnes for
fødevarer, og sodavandsreklamer, som ikke direkte er rettet
mod børn, tælles med, var der i alt 931 reklamer for
usunde fødevarer eller slik, svarende til 30 pct. af alle
reklamer. Samtidig viser undersøgelser i udlandet, at
børn, der ser meget tv, også får flere usunde
mad- og drikkevarer.
I mange lande har man allerede forsøgt at
beskytte børn mod tv-reklamer for usunde føde- og
drikkevarer. I Norge og Sverige har man indført forbud mod
tv-reklamer rettet mod børn, mens man i andre lande har
indført begrænsede restriktioner. I Danmark må
tv-reklamer for slik, softdrinks, snacks og lign. f.eks. ikke
antyde, at produktet kan erstatte et regulært
måltid.
En ny undersøgelse fra TV 2 viser dog, at
antallet af tv-reklamer for varer med et højt indhold af
sukker, fedt eller salt er faldet med 40 pct. fra 2003 til 2004.
Samtidig ses et stigende omfang af spil m.v., bl.a. på
internettet eller på gratis medfølgende
cd-rom€™er, som benytter figurer m.v. fra de usunde
produkter.
Effekten af et forbud mod tv-reklamer for usunde
føde- og drikkevarer kan således delvist udvandes af,
at erhvervet kanaliserer pengene fra tv til andre
markedsføringskanaler samt satser på populære
tv-kanaler for børn, der sendes fra andre lande. Et forbud
mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer
bør derfor også omfatte markedsføring i andre
medier, herunder på internettet. Dette betyder også, at
figurer, symboler m.v., der forbindes med usunde produkter, ikke
må optræde i børnespil på internettet,
eller at melodier/jingler/lyde, der forbindes med usunde produkter,
ikke må bruges til mobilringetoner. Desuden skal der
parallelt arbejdes for internationale begrænsninger.
Markedsføring i skoler og
institutioner
Markedsføring af mad- og drikkevarer i
skoler kan ske ved opstilling af læskedrikautomater, uddeling
af undervisningsmateriale eller reklamer, finansiering af
begivenheder el.lign. Der er i dag restriktioner for denne
markedsføring. Bl.a. skal skole og forældre være
indforståede med markedsføringen, og firmaets logo
må kun i beskedent omfang bruges på sponsoreret
materiale. Det skal sikres, at skolen ikke bliver en arena for
markedsføring af usunde føde- og drikkevarer, og
reglerne bør skærpes i overensstemmelse hermed.
Sunde og usunde føde- og
drikkevarer
Når man i forbindelse med
markedsføring taler om usunde føde- og drikkevarer,
tænker man normalt på slik, sodavand, chips og lign.,
der ofte betegnes junkfood. Der er imidlertid mange andre
produkter, der er designet til børn, som har et højt
indhold af især fedt og sukker. Ved »usunde
føde- og drikkevarer« skal i forbindelse med dette
beslutningsforslag forstås fødevarer, der ikke lever
op til en række kriterier for indholdet af sukker, fedt,
mættet fedt og kostfibre. Kriterierne skal fastsættes
af Fødevarestyrelsen og bør tage udgangspunkt i de
kriterier, der foreslås anvendt i forbindelse med EU's
kommende forordning om ernærings- og
sundhedsanprisninger.
Andre aktuelle initiativer
I det engelske parlament blev der den 18. maj 2004
fremsat et lovforslag, Childrens€™ Food Bill, som skal
fremme børns sundhed ved bl.a. at sætte en stopper for
markedsføring til børn af junkføde- og
drikkevarer. Forslaget er støttet af 205 parlamentsmedlemmer
og 120 britiske organisationer.
I Europa-Parlamentet er der fremsat forslag om, at
man skal anmode Kommissionen om at foreslå en lovgivning, der
forhindrer markedsføring til børn af
levnedsmidler, der kan være ødelæggende for
deres helbred. EU€™s kommissær for
fødevarer og forbrug Markos Kyprianou har i januar 2005
reageret ved at udtale, at han vil bede industrien om frivilligt at
stoppe markedsføringen over for børn senest i starten
af 2006. Hvis industrien ikke lever op til det, vil EU lovgive
på området.
Skriftlig fremsættelse
Lone Møller (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde
føde- og drikkevarer til børn under 16 år
.
(Beslutningsforslag nr. B 46).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.