B 50 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om kommunale madordninger.
Fremsat den 1. april 2005 af
Pia Kristensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF),
Martin Henriksen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Anita Knakkergaard (DF),
Karin Nødgaard (DF), Tina Petersen (DF),
Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommunale madordninger
Folketinget pålægger regeringen inden
den 30. juni 2006 at gennemføre en landsdækkende
undersøgelse af, hvordan man effektivt sikrer bedre
kommunale madordninger for pensionister. Det skal i
undersøgelsen udredes, hvordan man bedst kan sikre
følgende mål:
€" At der føres en mere
helhedsorienteret madpolitik, hvor der i videst muligt omfang tages
hensyn til socialt samvær ved deltagelse i tilberedningen og
spisningen.
€" At der ved fastlæggelse af
madkvaliteten lægges størst mulig vægt på
råvarernes kvalitet og næringsindhold.
€" At der af Socialministeriet
fastsættes maksimalpriser for kommunale madordninger med det
formål at sikre, at der overalt gælder
tilstrækkelig lave priser, således at ingen
pensionister af økonomiske grunde er forhindret i at benytte
sig af ordningerne.
€" At der tilbydes brugerne gode og praktiske
alternativer til den udbragte mad fra storkøkkener, f.eks.
ved i videre omfang end i dag at bruge fritvalgsordningen til at
vælge mad fra kroer, cafeterier m.v.
Undersøgelsen skal belyse de i dag
gældende forudsætninger og vilkår for kommunale
madordninger. Der skal i undersøgelsen opstilles konkrete
forslag til, hvordan regeringen og Folketinget gennem lovgivning
eller administrativt kan træffe beslutninger, der kan
føre til opfyldelse af de nævnte mål med
virkning fra 1. januar 2007 eller snarest muligt derefter.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund for forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
pålægge regeringen at gennemføre en
undersøgelse, der tager fat om en række centrale
problemer, der vedrører de kommunale madordninger her i
landet. Undersøgelsens resultater skal bruges til at stille
konkrete forslag til, hvordan man bedst kan sikre en mere
helhedsorienteret madpolitik, der lægger vægt på
både kvalitet, socialt samvær og rimelige priser,
så ingen er afskåret fra at kunne bruge de kommunale
tilbud om madordninger.
Kommunale madordninger omfatter i dag først
og fremmest ordninger for hjemmehjælpsmodtagere og beboere
på plejehjem. Ordningerne kan være udformet på
forskellig måde i de enkelte kommuner. Ganske få steder
i landet har hjemmehjælpere indtil for nylig hjulpet
hjemmeboende ældre med at tilberede maden i hjemmet, og mange
steder tilberedes maden på en plejeinstitution el. lign.
Andre steder er fremstillingen og udbringningen af mad udliciteret
til eksterne leverandører, og endelig forekommer det enkelte
steder i landet, at de ældre kan vælge at indtage et
måltid på et lokalt spisested, som f.eks. en kro. Der
er også steder i landet, hvor private har taget initiativ til
alternative madordninger, der fungerer i konkurrence med de
offentlige ordninger.
2. Kritik af kommunale
madordninger
Det skal straks siges, at mange kommuner tilbyder
gode madordninger med sund og nærende mad af høj
kvalitet til rimelige priser. Det kan derfor ikke generelt
siges, at standarden i landets kommuner er for ringe.
Alligevel har der i de seneste år
jævnligt været kritik af kommunale madordninger. Nogle
steder har man peget på, at selv om mange plejehjemsbeboere
er undervægtige, er der stort set ingen steder, hvor man i
forbindelse med madordninger holder øje med
ernæringstilstanden eller tilbyder ekstra kost til de
småtspisende. [1] Andre steder har det
været kritiseret, at der er sket en centralisering af
tilberedningen, så den f.eks. er flyttet væk fra
institutioner til eksterne leverandører, hvor man tidligere
selv lavede maden. Mad, der er pakket i varmeisolerende materiale
og transporteret i varevogn over 10 eller 20 km, mister i smag og
lødighed frem for mad, der fremstilles på stedet.
Samtidig savner mange ældre selv at kunne hjælpe med
ved tilberedning eller anretning.
Det er påvist, at udbragt mad undertiden er
kedelig og farveløs, at maden spises i ensomhed, og at
samværet omkring tilberedningen efterhånden er faldet
helt bort - alt sammen med den virkning, at mange ikke får
nok at spise. [2] Det er meget uheldigt, fordi
underernæring fører til stigende risiko for at blive
ramt af plejekrævende sygdomme og faldulykker.
I sin undersøgelse af kommunale
madordninger i 2003 fandt Ældre Sagen, at der i en del
kommunal mad til de ældre var alt for lidt kød og
grønt og alt for mange kartofler. Det manglede den
næringsmæssige alsidighed, der er nødvendig for
ældre. Man fandt også, at nogle ældre
sparer på den kommunale mad ved et par dage om ugen at lave
æggekage eller andre billige madretter eller nøjes med
en frikadelle fra slagteren, hvis de ikke har mulighed for at spise
hos familien.
Der er skønsmæssigt 60.000
ældre, der spiser mad fra kommunale madordninger, og de har
behov for, at deres mad er både veltillavet, nærende,
appetitvækkende og billig. Der skal derfor lægges
afgørende vægt på, at råvarerne er friske
og sunde med et højt næringsindhold.
Forslagsstillerne mener, at kommunerne skal se de
ældres kost som en vigtig del af det forebyggende arbejde.
Ved strukturreformen er det netop et centralt element, at
kommunerne i fremtiden har ansvaret for forebyggelse, og
madordningerne skal derfor vurderes i dette perspektiv.
3. Priser ved madordninger i
forskellige kommuner
Der peges ofte på, at priserne for
måltider er meget varierende i de forskellige kommuner, og at
der i de senere år har været en tendens til
prisstigninger, som i temmelig mange tilfælde forhindrer
mange økonomisk dårligt stillede pensionister i at
benytte de kommunale madordninger.
Der er langtfra altid nogen sammenhæng
mellem pris og kvalitet i de kommunale madordninger. Det viser sig,
at der kan være stor forskel på prisen for præcis
det samme måltid mad i forskellige kommuner, f.eks. viste en
undersøgelse i 2003, at nøjagtig den samme servering
fra Centralkøkkenet i København kostede 53 kr.,
når den blev udbragt til en modtager i Gentofte Kommune, mens
prisen var 39 kr., når den blev bragt ud i Karlebo
Kommune. På årsbasis betaler en pensionist i
Gentofte således 4.700 kr. mere end pensionisten i Karlebo,
hvis de hver dag modtager nøjagtig den samme leverance. [3]
I en hel del kommuner er prisen for madordningerne
kommet op på et niveau, hvor mange ældre har
svært ved at betale. Den uden sidestykke dyreste kommune var
i 2004 Otterup, hvor prisen for et måltid mad var 66,33 kr.
Andre meget høje priser fandt man i Bramsnæs (63,25
kr.), Søndersø (58,50 kr.) og Skovbo (54,50). Modsat
var priserne ret lave i Langebæk (under 32 kr.),
Trehøje (34 kr.), Slangerup (35,50 kr), Svendborg (36 kr.)
og Randers (36,37 kr.). Der er her tale om prisen for et
udbragt måltid mad pr. dag for pensionister. Ved et
måltid forstås hoved- og biret, hvor en biret kan
være enten forret eller dessert. Tabel 1 viser en liste over
de ti dyreste og de 10 billigste kommuner.
Tabel 1. Dyreste og billigste kommuners
madordninger i Danmark 2004.
Betaling for udbragt måltid pr. dag | 10 laveste priser i kr. pr. måltid | | 10 højeste priser i kroner pr.
måltid |
Langebæk | 31,94 | Otterup | 66,33 |
Trehøje | 34 | Bramsnæs | 63,25 |
Slangerup | 35,50 | Søndersø | 58,50 |
Svendborg | 36 | Skovbo | 54,50 |
Randers | 36,37 | Gentofte | 54 |
Ærøskøbing | 37 | Stenløse | 54 |
Mariager | 37 | Aabenraa | 54 |
Frederiksværk | 38 | Søllerød | 53 |
Hashøj | 38 | Nykøbing F | 53 |
Slagelse | 38 | Bjerringbro | 53 |
4. Prisernes betydning i
pensionisters budget
For mennesker i arbejde og med gode
indtægter kan det måske synes at være ret
uinteressant, om en madordning, der henvender sig til pensionister,
koster 32 kr., 45 kr. eller 66 kr. om dagen. En forskel på
10, 20 eller 30 kr. virker måske ubetydelig, hvis man
hører til en husstand, hvor årsindkomsten måske
er 400.000 kr. eller mere. Men i den virkelighed,
pensionister lever i, er de økonomiske perspektiver
anderledes. Hvis man eksempelvis er en enlig pensionist, der
kun har sin folkepension at leve for, og hvis man samtidig er
så uheldig at bo i en af de dyre kommuner, er udgiften til en
madordning en klar belastning for økonomien. Det ser man i
Tabel 2, som er et eksempel på et budget for februar 2005 for
en enlig folkepensionist med bopæl i en af de dyreste
kommuner.
Tabel 2. Budget for enlig
folkepensionist februar 2005. [5] /
Folkepension (grundbeløb +
pensionstillæg) | 9.514 kr. |
Boligydelse | 1.931 kr. |
Skat | - 2.426 kr. |
Månedlig udbetaling | 9.019 kr. |
Husleje | - 3.502 kr. |
Kommunal madordning (30 x 63 kr.) | - 1.890 kr. |
I alt | 3.627 kr. |
Rådighedsbeløb til alt andet pr.
dag * | 120,29 kr. |
*Dvs. til morgenmad, frokost,
mellemmåltider, drikkevarer, toiletartikler, tøj,
fodtøj, aviser og blade, telefon, licens og leje af
tv-apparat, forsikringer, foreningskontingenter, befordring,
personlig pleje, medicin, gaver, reparationer og vedligeholdelse
samt uforudsete udgifter.
5. Kommunalreformen
Ved kommunalreformen sker der store
ændringer på det kommunale landkort.
Kommunesammenlægninger fører til, at en stor del af
landets befolkning kommer til at høre under andre kommunale
myndigheder end i dag. I langt de fleste af de kommuner, vi kender
i dag, skal der ske omlægninger og ændringer i de
kommunale madordninger, hvor der skal tages stilling til nye
udbudsbetingelser, antal leverandører og valg af disse m.v.
Nogle steder vil de priser, brugerne betaler, blive højere,
og andre steder formentlig lavere.
I denne forbindelse er en større
sammenhængende undersøgelse af de kommunale
madordninger blevet aktualiseret. Ingen borgere bør
udsættes for forringelser eller prisstigninger på
madordningerne som følge af strukturreformen.
Tværtimod ligger det i hele målsætningen for
kommunalreformen, at den skal blive til fordel for borgerne.
Derfor er tidspunktet rigtigt til at få igangsat den
undersøgelse, der her er foreslået. Den kan blive et
godt grundlag for, at der i hele landet sigtes mod et virkelig
højt kvalitetsniveau og et direkte kvalitetsløft de
steder, hvor det er påkrævet. Samtidig kan den
føre frem til en model, hvor der med Socialministeriets
medvirken sættes forsvarlige og rimelige maksimalpriser
på maden til fordel for de ca. 60.000 brugere.
Ved forslaget pålægges det regeringen
inden 30. juni 2006 at gennemføre en landsdækkede
undersøgelse af, hvordan man effektivt sikrer bedre
kommunale madordninger for pensionister. Det er hensigten, at
det hermed skal gøres muligt at kortlægge og danne sig
et samlet overblik over de kommunale ordninger, der i dag er
gældende. Det kan i den forbindelse undersøges,
hvilke forskelle der er i de enkelte kommuners tilskudspolitik, og
hvilke andre forhold end tilskuddet der dikterer prisdannelsen. I
nogle kommuner har der været en opfattelse af, at
madordninger har været brugt som spareobjekt, og dette
må undersøges nærmere.
Det er ønskeligt, at undersøgelsen
også bruges til at udrede, hvordan der kan føres en
mere helhedsorienteret madpolitik. Selv om ikke alle ældre
kan deltage i socialt samvær ved tilberedningen eller ved
spisningen af måltiderne, så vil det være
værdifuldt, hvis undersøgelsen kan pege på de
muligheder, der måtte findes, således at de ældre
inddrages i samværet eller i opgaver i forbindelse med
madlavningen. På plejehjem og dagcentre er der ganske givet
muligheder, som ikke udnyttes i dag.
Der skal €" som allerede nævnt €"
i undersøgelsen lægges vægt på at udrede,
hvordan der ved fastlæggelse af madkvaliteten lægges
størst mulig vægt på råvarernes kvalitet
og næringsindhold. Både ernæringsmæssige
hensyn og hensynet til smag og udseende skal tages i
betragtning.
Undersøgelsen skal endvidere se på,
hvordan man bedst kan gennemføre en ordning, hvor
Socialministeriet fastsætter maksimalpriser for kommunale
madordninger. Man kan f. eks. overveje en ordning, hvor ministeriet
en gang årligt €" efter drøftelse med
Folketingets Socialudvalg €" fastsætter en
højeste pris for et måltid varm mad, bestående
af hovedret og forret eller dessert. I aktuelle priser (2005)
bør maksimalprisen for et sådant måltid udbragt
til bopælen efter Dansk Folkepartis mening højst
udgøre 40 kr. Prisniveauet kan selvsagt diskuteres,
men det afgørende er at sikre, at der overalt er tale om
tilstrækkeligt lave priser til, at ingen pensionister af
økonomiske grunde er forhindret i at benytte sig af
ordningerne.
Det bør indgå i undersøgelsen
om der skal ske en forbedring af de alternativer, der i dag
tilbydes brugerne. Mange ønsker flere gode og praktiske
alternativer til den udbragte mad fra storkøkkener, for
eksempel ved i videre omfang end i dag at give pensionisterne
adgang til at bruge frit valg-ordningen til at vælge mad fra
kroer, cafeterier m.v.
Det er hensigten, at undersøgelsen skal
opstille konkrete forslag til, hvordan regeringen og Folketinget
gennem lovgivning eller administrativt kan træffe
beslutninger, der kan føre til opfyldelse af de nævnte
mål med virkning fra 1. januar 2007 eller snarest muligt
derefter.
Skriftlig fremsættelse
Pia Kristensen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om kommunale
madordninger.
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
[1] Anne Marie Beck og Jens Kofoed:
Måltidsservice på plejecentre,
Fødevaredirektoraret, 2003.
[2] Ældre Sagen: Kommunale
Madordninger, temanummer, den 20. juni 2003.
[3] Ibid, side 8.
--NOTER---