B 52 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer.

Fremsat den 1. april 2005 af Colette L. Brix (DF), Kim Christensen (DF), Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer i Danmark fra de nuværende 25 pct. til 10 pct. med virkning fra den 1. januar 2006.

Bemærkninger til forslaget

1. Baggrund for forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 100 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, der blev fremsat den 17. december 2004 (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4738). Bemærkningerne til beslutningsforslaget er ajourført i forhold til det tidligere fremsatte beslutningsforslag nr. B 100, for så vidt angår de momssatser, der er nævnt i tabel 1.

Formålet med beslutningsforslaget er at nedsætte momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer fra de nuværende 25 pct. til 10 pct.

Ud over at den generelle momssats i de fleste andre EU-lande er lavere end den danske, så benytter disse lande en reduceret momssats for hotelerhvervet. Danmark er således det land i EU-samarbejdet, der har den højeste momssats for hotelerhvervet.

I de seneste år har en række forhold bevirket, at den høje danske momssats har forværret konkurrenceevnen for danske hoteller. Svækkelsen af den svenske krone har givet de svenske hoteller en konkurrencefordel, samtidig med at transporttiden i hovedstadsregionen er blevet kraftigt reduceret med åbningen af Øresundsbroen. Det har medført, at mange turister, erhvervsfolk m.v. vælger at overnatte på den svenske side af Sundet.

En reduceret momssats vil forbedre hotellernes konkurrenceevne og øge efterspørgslen på hotelovernatninger. Det vil føre til øget beskæftigelse inden for hotel- og turisterhvervet. Endvidere spiller de danske hotellers konkurrenceevne en stor rolle for Danmarks evne til at tiltrække turister til landet, og et øget antal turister vil have en gavnlig indflydelse på Danmarks betalingsbalance. En reduktion af momssatsen vil således bidrage positivt til både beskæftigelsen og betalingsbalancen.

2. Nøgletal

I 2003 omsatte hotel- og restaurationserhvervet for 31,4 mia. kr. Hotelerhvervet stod for 28 pct. af dette beløb svarende til ca. 8,8 mia. kr. Campingpladser omsatte for 2 pct. af det samlede beløb svarende til 628 mio. kr. I denne sammenhæng består hotelerhvervet af hoteller med og uden restaurant, kursus- og konferencecentre, feriecentre og vandrerhjem samt andre faciliteter til korttidsophold (HORESTA 2004).

Ifølge Danmarks Turistråd var der 43.483.002 turistovernatninger i Danmark i 2003. Disse fordelte sig på 19.695.159 danske turistovernatninger og 23.787.843 udenlandske turistovernatninger.

Turister bidrager med et betydeligt beløb til samfundsøkonomien. I 2002 bidrog udenlandske turister med 13,4 mia. kr., mens turisternes samlede forbrug var på 25,6 mia. kr. Skatter og afgifter som følge af aktiviteter inden for turismeerhvervet bidrog med 15,1 mia. kr. til de offentlige kasser i form af skatter og afgifter (HORESTA 2004). Moms udgjorde 46 pct. af dette beløb svarende til ca. 7 mia. kr.

Turisterhvervet bidrager dermed også betydeligt til beskæftigelsen i Danmark. I 1989 var der ca. 65.000 beskæftigede inden for hotel- og restauranterhvervet. I 2003 var tallet knap 80.000. En stor del af den stigende beskæftigelse er en følge af turismen. Den samlede beskæftigelseseffekt af turismen opgøres som antallet af ansatte på hoteller, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem m.v. samt den beskæftigelse, turisterne skaber ved køb m.v.

Hotel-, restaurant- og turisterhvervets Arbejdsgiverforening, HORESTA, som omfatter omkring halvdelen af alle danske hoteller og 85 pct. af den samlede hotelomsætning, vurderer, at turismens samlede beskæftigelsesmæssige effekt kan opgøres til ca. 70.500 årsværk (HORESTA 2004). Den samlede beskæftigelseseffekt som følge af alle registrerede turistovernatninger i Danmark var ifølge HORESTA€™s beregninger på ca. 34.000 årsværk i 1999.

Af nedenstående tabel fremgår det, at Danmark har den største momssats for hotelerhvervet i EU-15. Hotelmomsen er identisk med standardsatsen på 25 pct. Det fremgår endvidere, at næsten alle andre lande benytter en nedsat momssats på hoteller. Ud over Danmark er det kun Storbritannien og Tyskland, der pålægger hotelerhvervet en momssats svarende til standardmomsen. Og disse satser ligger også betydeligt under den danske sats med henholdsvis 17,5 pct. i Storbritannien og 16 pct. i Tyskland.

Tabel 1: Momssatser i EU-15 + Norge

Kilde: HORESTA

3. Politiske og økonomiske overvejelser

Turisterhvervet påvirkes af en lang række forhold som konjunktursvingninger, vejrforhold, momsdifferentiering på tværs af landegrænser, valutakursudvikling osv. HORESTA har således påvist, at der er en statistisk sammenhæng mellem kursen på den svenske krone og antallet af svenske turisters hotelovernatninger i Danmark, jf. nedenstående tabel.

Tabel 2: Udviklingen i svenske turisters hotelovernatninger i Danmark og vekselkursen DKK/SEK

Kilde: HORESTA

Det er tydeligt, at denne kursudvikling har haft en negativ effekt for danske hoteller. Men konsekvensen af den svenske pengepolitik har ikke kun medført, at færre svenske turister vælger at overnatte i Danmark: Flere danskere vælger at overnatte på svenske frem for danske hoteller.

Der er en række årsager til, at hotelovernatninger er dyrere i Danmark end i vore nabolande. Disse er valutakurser, momssatser, lønniveau og ejendomspriser. Men den væsentligste forklaring på, at hotelovernatninger flyttes til Sverige er, at hotelmomsen er meget lavere i Sverige end i Danmark. Svenske hoteller kan derfor tilbyde langt lavere værelsespriser end deres danske konkurrenter. Således koster de billigste hotelværelser i København typisk mellem 450 og 550 kr. pr. overnatning. I svenske storbyer som Malmø og Stockholm er de tilsvarende priser ca. 250 kr. Dette indebærer bl.a., at unge turister fra mange lande og turister fra de østeuropæiske lande, som har lavere købekraft, ofte vælger at rejse til Sverige på bekostning af Danmark. I et interview til Morgenavisen Jyllands-Posten den 29. juni 2004 gør direktøren for HORESTA også opmærksom på, at de forskellige momssatser for hotelerhvervet forvrider konkurrencen på området til Sveriges og Norges fordel. Det gør sig især gældende for lavprishoteller: »Efterspørgslen er der bl.a. fra turisterne fra Polen og de baltiske lande, men vi konkurrerer på ulige vilkår«, udtaler direktøren og angiver momssatsen som den væsentligste årsag hertil.

Hotelerhvervet er et særlig arbejdskraftintensivt erhverv. Erhvervet må uden tvivl betegnes som et meget løntungt erhverv med mange ufaglærte lønmodtagere. Disse faktorer bevirker uundgåeligt, at beskæftigelsen vil stige kraftigt, i takt med at antallet af hotelovernatninger stiger. Hvis danske hoteller skal kunne konkurrere på lige vilkår med hotellerne i vores nabolande, er det indlysende, at rammebetingelserne i Danmark nødvendigvis må være på niveau med vilkårene på de konkurrerende markeder. På grund af fastkurspolitikken over for euroen er det ikke muligt for Danmark at forbedre konkurrenceevnen ved at regulere valutakursen, og det offentlige kan ikke regulere det danske lønniveau. Derfor er det eneste politiske initiativ, der kan forbedre hotelerhvervets konkurrenceevne, at momssatserne reduceres, så momsen kommer til at ligge på niveau med andre europæiske landes. Når man gennemgår momsniveauet for en række europæiske lande, som det fremgår af tabel 1, ses, at hotelmomsen i Danmark er 25 pct., mens den i de øvrige europæiske lande i tabellen udgør fra 0 pct. (Norge) til 17,5 pct. (UK). Gennemsnittet for de angivne lande uden for Danmark er 7,5 pct. Med den foreslåede nedsættelse til 10 pct. hotelmoms i Danmark er der således ikke tale om, at Danmark dumper momsen i forhold til andre lande. Danmark vil fortsat ligge lidt højere end gennemsnittet, men dog inden for det normale felt. Man skal derfor være opmærksom på, at dette beslutningsforslag alene lægger op til en beskeden normalisering af den danske hotelmoms med de klare fordele, det vil indebære, både for erhvervet og for turismen som helhed.

Hotelerhvervet er udsat for en stigende international konkurrence. Øresundsbroen har øget mobiliteten mellem Danmark og Sverige. Internettet gør det muligt for forbrugerne at foretage hurtige sammenligninger af priser på hoteller. Turisternes motivation til at rejse til Danmark er bl.a. afhængig af prisen pr. overnatning. Dette gør sig især gældende, hvis overnatninger er markant billigere i et naboland, som det er tilfældet med Sverige. HORESTA peger ligeledes på, at Malmø er begyndt at markedsføre sig som konferenceby og målrettet går efter at tiltrække danske virksomheder. Som årsager hertil angives netop den lave svenske moms og valutakurs. Ifølge HORESTA gør den svenske moms det omkring 20 pct. billigere at afholde en konference i Malmø end i København.

4. EU-reglerne på området

EU€™s momsregler er reguleret af Rådets sjette direktiv (77/388/EØF) af 17. maj 1977. Reglerne for nedsatte momssatser er dog præget af en lang række særordninger og undtagelser m.v. Derfor har Kommissionen udarbejdet et forslag til et direktiv (Kom(2003)397) om ændring af 77/388/EØF. Formålet er at forenkle reglerne vedrørende nedsatte momssatser. De gældende regler er baseret på to forskellige satser. Der er en minimumssats på 15 pct., som er minimumssatsen for den ordinære moms. Den anden er en minimumssats på 5 pct. på nedsatte momssatser. EU-landene har mulighed for at anvende en eller to nedsatte momssatser på de varer og tjenesteydelser, der er nævnt i bilag H i det sjette momsdirektiv. Ud over dette har de fleste medlemslande haft forskellige særordninger, der har gjort det muligt for dem at anvende nedsatte momssatser på forskellige områder. F.eks. har nogle lande ret til at anvende nedsat momssats for salg af børnetøj. Siden den 1. januar 2000 har EU-landene haft mulighed for på forsøgsbasis at sænke momsen på arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Ni lande har benyttet sig af dette. Denne forsøgsordning skulle være ophørt den 31. december 2002, men er flere gange blevet forlænget, således at den nu ophører den 31. december 2005. Formålet har været at give lande, der ønsker det, mulighed for at afprøve virkningerne af en lempelse af momsen på arbejdskraftintensive tjenesteydelser med hensyn til begrænsning af undergrundsøkonomien og jobskabelse. Seks lande, herunder Danmark, har valgt ikke at anvende forsøgsordningen. Desuden har Polen og Tjekkiet også ønsket at deltage i ordningen, efter at de er blevet medlemmer.

De mange undtagelser og særordninger har skabt en del forvridninger i konkurrencen. Derfor har Kommissionen fremlagt et forslag, der skal forenkle reglerne, således at der fremover kun kan anvendes nedsatte momssatser på de varer og tjenesteydelser, der er nævnt i bilag H til det sjette momsdirektiv. Formålet er at give medlemslandene lov til at nedsætte momsen på varer og tjenesteydelser, hvor det ikke virker som en hindring for de frie markedskræfter. Her tænkes især på varer og ydelser, der sælges lokalt, og som ikke kan medtages over en grænse.

Af bilag H til det sjette momsdirektiv fremgår det af kategori 13, at »Ophold på hoteller og lignende etablissementer, herunder ferieophold og udlejning af pladser på campingpladser og pladser til beboelsesvogne« kan belægges med en lavere momssats end den ordinære sats.