L 7 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 03-03-2005
Betænkning afgivet 28-04-2005
Ændringsforslag uden for betænkning afgivet 09-05-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-05-2005
3. behandlet, vedtaget 19-05-2005
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Loven skærper straffen for spirituskørsel. Strafmaksimum forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder. For førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00 indføres en bødestraf svarende til den pågældende månedlige nettoløn ganget med alkoholpromillen. Endvidere vil der i førstegangstilfælde, hvor promillen er 2,01 eller derover, blive fastsat en fængselsstraf i 20 dage. Endvidere indføres en ny regel om obligatorisk konfiskation af køretøjet, når føreren tredje gang inden for en periode på 3 år gør sig skyldig i spirituskørsel.

Baggrund:

Lovforslaget byggede navnlig på betænkning nr. 1448/2004 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden afgivet af Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.