Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering)

(Lovforslag nr. L 10).

Lovforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af det lovforslag nr. L 128, som blev fremsat den 24. november 2004, og som bortfaldt i forbindelse med afholdelse af valg til Folketinget.

Formålet med lovforslaget er at foretage en revision af konkurslovens regler om gældssanering, der nu har været gældende i omkring 20 år. Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om gældssanering på områder, hvor erfaringerne med anvendelsen af loven i praksis har vist, at der er behov for justeringer.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering, som er afgivet af Konkursrådet, og lovforslaget svarer i det væsentlige til Konkursrådets lovudkast.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

1) Efter de gældende regler i konkursloven kan skifteretten på en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis skyldneren godtgør, at han eller hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det foreslås, at de nærmere betingelser for at få gældssanering kommer til at fremgå udtrykkeligt af konkursloven, således at en skyldner, der er kvalificeret insolvent ("håbløst forgældet") som udgangspunkt kan få gældssanering, medmindre visse nærmere angivne omstændigheder taler imod, f.eks. at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, at skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, eller at en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Det er ikke hensigten med forslaget generelt at udvide eller indskrænke det antal tilfælde, hvor der efter gældende ret gives gældssanering. Forslaget vil imidlertid medvirke til at skabe en mere ensartet og forudsigelig retsstilling både for skyldneren og for kreditorerne.

2) I forbindelse med en gældssanering vil skyldneren typisk skulle betale et vist beløb til sine kreditorer i en vis periode efter kendelsen om gældssanering ("afdragsperioden", der normalt vil være 5 år). I dag er retningslinjerne for udarbejdelsen af skyldnerens såkaldte budget, dvs. opgørelsen over, hvilke indtægter og udgifter der kan medtages ved fastlæggelsen af det beløb, skyldneren skal betale til sine kreditorer, udviklet i retspraksis. Med henblik på at sikre en mere ensartet og forudsigelig behandling af sager om gældssanering, foreslås det, at reglerne om fastsættelse af det beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne i afdragsperioden, fastsættes i en bekendtgørelse, der udstedes af justitsministeren.

Bekendtgørelsen vil indeholde nærmere regler om, hvilke indtægts- og udgiftsposter i afdragsperioden der kan medtages i skyldnerens budget, samt regler om størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb, dvs. det beløb til afholdelse af nødvendige leveomkostninger som f.eks. mad, tøj og fritidsaktiviteter, som skyldneren selv har rådighed over.

Med lovforslaget lægges der bl.a. op til, at der ved fastsættelsen af det beløb, der skal betales til kreditorerne, i modsætning til i dag ikke skal indregnes børnefamilieydelse mv., som skyldneren modtager i anledning af husstandens børn. Disse ydelser, der er beregnet til dækning af udgifter vedrørende barnet, skal således ikke bruges til afvikling af skyldnerens gæld.

Udgangspunktet efter bekendtgørelsen vil endvidere være, at der ved fastsættelsen af det beløb, der skal betales til kreditorerne, ligesom i dag skal tages udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Dette vil dog ikke gælde, hvis skyldnerens gæld i al væsentlighed hidrører fra gældsstiftelse før etableringen af samliv med den nuværende samlever eller ægtefælle. En ny samlever eller ægtefælle skal således ikke være med til at afvikle skyldnerens "gamle" gæld fra tiden, før samlivet blev etableret.

3) Der foreslås med udgangspunkt i den seneste retspraksis på området en lovregel om behandlingen af skyldnerens pensionsordninger i gældssaneringssager. Hvis skyldneren har indbetalt et uforholdsmæssigt stort beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte således i almindelighed indgå i opgørelsen af det beløb, som skyldneren skal betale til sine kreditorer. Vurderingen af, om der er tale om en "uforholdsmæssig" indbetaling, skal ske ud fra skyldnerens forhold på indbetalingstidspunktet.

I den bekendtgørelse om gældssanering, der er nævnt ovenfor i pkt. 2, vil der endvidere blive fastsat regler om behandlingen af udbetalinger fra skyldnerens pensionsordninger i afdragsperioden. Der lægges med lovforslaget op til, at udbetalinger fra en ratepension (dvs. en pension, der udbetales f.eks. i månedlige rater), der falder i afdragsperioden, skal inddrages i gældssaneringssagen som en almindelig indtægt, hvorimod en udbetaling f.eks. fra en kapitalpension, der udbetales med et engangsbeløb, skal inddrages forholdsmæssigt i gældssaneringssagen, normalt med 10 procent for hvert af de år, der er tilbage af afdragsperioden fra udbetalingstidspunktet. Hermed vil der blive overensstemmelse mellem behandlingen af udbetalinger fra forskellige pensionsordninger.

4) Efter de gældende regler i konkursloven kan skifteretten på begæring bl.a. genoptage gældssaneringssagen med henblik på at ændre gældssaneringskendelsens henstands- og afdragsbestemmelser, således at afdragsperioden forlænges, når ganske særlige hensyn til skyldneren taler for det, f.eks. hvis der er sket en væsentlig ændring af skyldnerens forhold efter, at kendelsen om gældssanering er afsagt. Sagen kan derimod ikke genoptages med henblik på at nedsætte det beløb, som skyldneren samlet skal betale til sine kreditorer efter kendelsen om gældssanering. Er skyldnerens ændrede økonomiske forhold af en sådan varig karakter, at skyldneren ikke vil blive i stand til at betale det samlede afdragsbeløb til kreditorerne, vil en genoptagelse af sagen således kunne være formålsløs, og skyldneren er i stedet henvist til eventuelt at søge en ny gældssanering ("gældssanering i gældssanering").

Det foreslås, at skifteretten i modsætning til i dag også skal kunne genoptage en kendelse om gældssanering med henblik på at nedsætte det samlede beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne, hvis skyldneren på grund af varigt forværrede økonomiske forhold ikke vil kunne opfylde afdragsordningen i gældssaneringskendelsen.

5) Det foreslås, at der indføres præklusivt proklama i sager om gældssanering, hvilket indebærer, at fordringer, som ikke anmeldes over for skifteretten inden en frist på 8 uger, ikke vil blive taget i betragtning i gældssaneringssagen.

I dag kan der i gældssaneringssager opstå visse vanskeligheder som følge af efteranmeldte fordringer, dvs. en fordring der anmeldes efter, at gældssaneringssagen er sluttet, og hvor der derfor ikke er afsat midler i skyldnerens budget til at afdrage også på denne fordring. I disse tilfælde kan det €" afhængigt af størrelsen af den efteranmeldte fordring €" være nødvendigt at genoptage behandlingen af gældssaneringssagen, f.eks. med henblik på at forlænge afdragsperioden for skyldneren, eller at indlede en ny gældssaneringssag med det formål at afsige en ny kendelse, der skal omfatte samtlige fordringer. Dette medfører problemer for skyldneren, ulejlighed for de berørte fordringshavere og omkostninger for det offentlige, der normalt afholder omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering.

Med forslaget om at indføre præklusivt proklama vil der ikke længere være mulighed for at foretage en sådan "efteranmeldelse" i gældssaneringssagen, idet der ikke kan tages hensyn til fordringen, hvis den ikke anmeldes inden proklamafristens udløb.

Det foreslås endvidere, at dækning af en anmeldt fordring, som skyldneren bestrider, bortfalder, hvis fordringshaveren ikke anlægger retssag om fordringen inden 3 måneder efter skifterettens underretning om, at skyldneren bestrider fordringen. Dækning af en anmeldt betinget fordring, f.eks. en kautionsforpligtelse, vil efter lovforslaget bortfalde, når sagen er afsluttet med afgørelse om gældssanering, medmindre betingelsen er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.

6) Konkurslovens regler om tvangsakkord indebærer, at skyldnerens akkordforslag ved at gennemgå akkordprocessen kan få retsvirkning ikke blot i forhold til fordringshavere, der har tiltrådt forslaget, men også i forhold til dem, som har været passive, eller som ligefrem har stemt mod akkorden.

Som reglerne er i dag, kan fordringerne som led i en tvangsakkord imidlertid ikke nedsættes til mindre end 25 procent af deres beløb, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykker heri. Med henblik på at fremme anvendelsen af tvangsakkordreglerne til videreførelse af levedygtige virksomheder (rekonstruktion), foreslås det, at mindstedividenden ved tvangsakkord nedsættes fra 25 til 10 procent. Dette vil samtidig medvirke til at sikre den fortsatte balance mellem tvangsakkordreglerne og gældssaneringsreglerne i forbindelse med de foreslåede særlige regler om gældssanering i forbindelse med konkurs af i hovedsagen erhvervsmæssig gæld, jf. pkt. 7 nedenfor.

7) Som det fremgår af regeringens handlingsplan for iværksættere fra januar 2003, ønsker regeringen, at det skal være nemmere at starte virksomhed igen efter en konkurs, og at konkursramte iværksættere, der vil starte op igen, får mulighed for hurtigere end i dag at få slettet resterende gæld. Efter regeringens opfattelse vil dette kunne have en positiv indflydelse på villigheden til at starte virksomhed.

Lovforslaget indebærer, at der indføres særlige regler om gældssanering for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs med henblik på, at en erhvervsdrivende efter en konkurs hurtigere kan blive frigjort for den gæld, der resterer efter konkursen.

Efter gældende ret er det navnlig betingelsen om, at gældssanering forudsætter, at skyldneren har afklarede økonomiske forhold, der vil kunne hindre, at konkursramte erhvervsdrivende i en periode efter konkursen kan få gældssanering. I en periode efter virksomhedens økonomiske sammenbrud vil skyldneren således ofte have uafklarede økonomiske forhold og vil dermed i denne periode normalt være udelukket fra at få gældssanering. På denne baggrund foreslås det, at der i forbindelse med konkurs kan ses bort fra, at skyldneren ikke har afklarede økonomiske forhold, hvis der er tale om i hovedsagen erhvervsmæssig gæld. Hvis skyldneren i en sådan situation meddeles gældssanering, vil gældssaneringssagen €" i modsætning til, hvad der gælder efter de "almindelige" regler om gældssanering €" kunne genoptages med henblik på at forhøje det samlede beløb, som skyldneren skal betale til sine kreditorer, hvis der sker en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold i afdragsperioden.

Med henblik på, at en konkursramt erhvervsdrivende hurtigere kan blive frigjort for den del af gælden, der består efter konkursen, lægges der med lovforslaget endvidere op til, at den normale afdragsperiode på 5 år afkortes til 3 år i gældssaneringssager, som behandles efter de foreslåede nye regler om gældssanering vedrørende erhvervsmæssig gæld.

Med henblik på at sikre, at et nyt lempeligere regelsæt om eftergivelse af i hovedsagen erhvervsmæssig gæld ikke giver anledning til misbrug, foreslås det, at det udtrykkeligt fastsættes i konkursloven, at der i almindelighed ikke kan meddeles gældssanering i tilfælde, hvor skyldnerens erhvervsvirksomhed eller den virksomhed, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige gæld stammer, har været drevet på en måde, der fremtræder som illoyal eller uforsvarlig over for kreditorerne, herunder offentlige myndigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis skyldneren eller ledelsen i det selskab, der er eller har været undergivet konkursbehandling, i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine pligter med hensyn til momsafregning samt indeholdelse og afregning af A-skat mv.

Det foreslås herudover, at der indføres en "karantæne", hvorefter en skyldner i en vis periode ikke på ny kan meddeles gældssanering efter de foreslåede særlige regler for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs. Det foreslås, at denne periode fastsættes til 10 år efter, at den pågældende har fået gældssanering efter dette lempeligere regelsæt. En skyldner, der tidligere er meddelt gældssanering i forbindelse med konkurs, må således i en situation, hvor den pågældende før udløbet af "karantæneperioden" på ny bliver stærkt forgældet, i stedet indgive begæring om gældssanering efter de "almindelige" regler om gældssanering.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.