L 100 (som fremsat): Forslag til lov om Dagbladsnævnet.

Fremsat den 23. februar 2005 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)

Forslag

til

Lov om Dagbladsnævnet

Kapitel 1

Formål

§ 1. Statsministeren nedsætter et dagbladsnævn, som har til formål at opretholde og fremme alsidighed og mangfoldighed på det danske dagbladsmarked.

§ 2. Dagbladsnævnet fremmer sit formål ved at yde økonomisk støtte til dagblade og dagbladslignende publikationer, som efter deres art og indhold er egnede til at fremme et alsidigt udbud af nyheder og analyser af betydning for den offentlige debat i et demokratisk samfund.

Kapitel 2

Støtteberettigede projekter

§ 3. Nævnet kan yde ø konomisk støtte til projekter, som sigter mod etablering af nye dagblade (etableringsstøtte), som har til formål at gennemføre en omstilling af et eksisterende dagblad, der er kommet i økonomiske vanskeligheder (omstillingsstøtte), eller som har til formål at gennemføre en foreløbig sanering af et eksisterende dagblad, der er umiddelbart lukningstruet (saneringsstøtte).

§ 4. Etableringsstøtte kan ydes til projekter, som sigter mod etablering af et nyt dagblad af den i § 2 nævnte art, når den nødvendige finansiering ikke kan tilvejebringes fra andre relevante kilder.

Stk. 2. Etableringsstøtte ydes som kapitaltilskud, der kan udbetales enten som et engangsbeløb eller i rater. Kapitaltilskuddet kan højst udgøre 2/3 af udgifterne i forbindelse med planlægning og forundersøgelser og højst 1/3 af de materielle udgifter, der er forbundet med den fysiske etablering.

Stk. 3. Det er en forudsætning for tildeling af etableringsstøtte, at der er rimelig grund til at antage, at det planlagte dagblad vil kunne blive økonomisk selvbærende.

§ 5. Omstillingsstøtte kan ydes til projekter, som har til formål at gennemføre en omstilling af et eksisterende dagblad af den i § 2 nævnte art, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, med henblik på at tilpasse dagbladets aktiviteter til de aktuelle vilkår på dagbladsmarkedet.

Stk. 2. Omstillingsstøtte ydes som kapitaltilskud i rater over en tidsmæssigt fastsat periode.

Stk. 3. Det er en forudsætning for tildeling af omstillingsstøtte, at dagbladet efter udløbet af støtteperioden må antages at ville være økonomisk selvbærende.

§ 6. Saneringsstøtte kan ydes til dagblade af den i § 2 nævnte art, som er kommet i akutte likviditetsvanskeligheder, med henblik på at forhindre en umiddelbart forestående lukning og give dagbladet mulighed for at foretage nødvendige justeringer, som vil kunne sikre bladets umiddelbare videreførelse.

Stk. 2. Saneringsstøtte ydes som kapitaltilskud, der udbetales som et engangsbeløb.

Stk. 3. Saneringsstøtte kan alene ydes, hvis dagbladet i kraft af den tildelte støtte, må antages at kunne undgå lukning længe nok til, at der vil kunne udarbejdes en mere langsigtet strategi for dagbladets videreførelse og iværksættes nødvendige initiativer med henblik på dennes gennemførelse.

Kapitel 3

Vilkår og betingelser for støtten

§ 7. Støttetildeling sker efter ansøgning. Ansøgningen skal være ledsaget af en detaljeret beskrivelse af det påtænkte projekt og skal indeholde oplysninger, som giver nævnet mulighed for at bedømme projektets økonomiske konsekvenser, herunder om det kan forventes, at dagbladet efter støttetildeling vil kunne opnå økonomisk bæredygtighed, og om projektet i øvrigt opfylder betingelserne for at være støtteberettiget efter kapitel 2.

§ 8. For alle støtteformer gælder, at nævnet kan stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at der i tillæg til den tildelte støtte kan skaffes anden relevant finansiering, som kan sikre projektets bæredygtighed.

§ 9. Støtten kan helt eller delvist målrettes til særlige aktiviteter, herunder konsulentbistand og lignende.

§ 10. Der kan i forbindelse med tildeling af etableringsstøtte og omstillingsstøtte i rater fastsættes delmål, som vil skulle opfyldes, før resterende rater udbetales.

§ 11. Udbetalt støtte kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, og yderligere tilsagn om støtte kan tilbagekaldes i tilfælde, hvor støttemodtageren bevidst har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen, samt hvor støttemodtageren ikke opfylder de betingelser, der er knyttet til støtten, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter, og den manglende opfyldelse eller gennemførelse kan tilregnes støttemodtageren.

§ 12. Nævnet fastsætter nærmere regler for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v.

Kapitel 4

Nævnets organisering og sammensætning

§ 13. Nævnet består af 5 medlemmer, som beskikkes af statsministeren. Ingen af nævnets medlemmer må være repræsentanter for eller ansatte i, eller have væsentlige personlige, herunder økonomiske, interesser i enkelte bladhuse. Nævnets medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen.

§ 14. Nævnets formand beskikkes direkte af statsministeren. Formanden skal være jurist, besidde betydelig forvaltningsretlig ekspertise, og have bredt anerkendte faglige kvalifikationer. Formanden må ikke have fast tilknytning til den statslige forvaltning.

Stk. 2. ‰t medlem beskikkes efter indstilling af Danmarks Erhvervsråd. Medlemmet skal have bredt anerkendt ekspertise i driftsøkonomiske forhold, gerne i tilknytning til medievirksomhed.

Stk. 3. ‰t medlem beskikkes efter indstilling af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Medlemmet skal have bedrevet anerkendt forskning vedrørende nyhedsmedier i Danmark, gerne i tilknytning til aviser og dagblade.

Stk. 4. ‰t medlem beskikkes efter indstilling af Dansk Journalistforbund.

Stk. 5. ‰t medlem beskikkes efter indstilling af Danske Dagblades Forening.

§ 15. Nævnets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Stk. 2. Nævnet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 16. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 17. Kulturministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for nævnet.

§ 18. Nævnet offentliggør årligt en rapport om dets aktiviteter. Hvert tredje år afgives i forbindelse med årsrapporten en nærmere vurdering af aktiviteternes betydning for realiseringen af det i § 1 nævnte formål.

Kapitel 5

Finansiering

§ 19. Foruden af årligt finanslovsbevilgede midler, kan nævnet yde støtte til de i kapitel 2 nævnte formål af midler overført fra Dagspressens Finansieringsinstitut i henhold til aftale af 2. december 2004 mellem Statsministeriet og Dagspressens Finansieringsinstitut.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 20. Lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 17. november 2000, ophæves.

Stk. 2. Kautionsforpligtelser som Dagspressens Finansieringsinstitut i overensstemmelse med lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut indestår for ved denne lovs ikrafttræden overtages af staten i overensstemmelse med aftale af 2. december 2004 mellem Statsministeriet og Dagspressens Finansieringsinstitut.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. juni 2005.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den formidling af nyheder, meninger, viden og beslutninger, som sker gennem pressen i almindelighed og dagbladene i særdeleshed, er af afgørende betydning for opretholdelse og udvikling af demokratiet, ligesom også pressens funktion som kritisk iagttager af magtudøvelsen i samfundet er af afgørende betydning for demokratiets udvikling.

Det er på den baggrund også af almindelig samfundsmæssig interesse, at der i Danmark opretholdes en alsidig og mangestemmet presse, som på effektiv vis er i stand til at varetage disse funktioner.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1445 fra Arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinstitut. Indholdet af lovforslaget er i det væsentlige i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger.

1.2. Lovforslagets formål

Med lovforslaget ønsker regeringen at forny den ordning til støtte af dagspressen, som siden 1970 har været administreret inden for rammerne af Dagspressens Finansieringsinstitut. Den nye ordning vil i lighed med den hidtidige have til formål gennem støtte til etablering af nye dagblade og til sanering og udvikling af dagblade i økonomiske vanskeligheder at medvirke til at bevare og udvikle et alsidigt og mangestemmet udbud af dagblade i Danmark.

Lovforslaget har således til formål at erstatte den eksisterende ordning med statslig støtte til Dagspressens Finansieringsinstitut med en enklere og mere effektiv anvendelse af statslige støttemidler på de overordnede mediepolitiske formål, der også ligger til grund for den hidtidige ordning.

Det er således hensigten med lovforslaget at skabe rammerne for en ny ordning, som i relation til administration og sagsbehandling er enklere og sikrer ansøgere en større gennemsigtighed. Ved at gøre op med den sammenblanding af offentlige og private støttemidler, som var grundlaget for Dagspressens Finansieringsinstitut, tilsigter forslaget yderligere at tilvejebringe et retsgrundlag, som sikrer, at alle relevante forvaltningsretlige regler finder fuld anvendelse ved tildeling af statslige støttemidler. Den nye ordning forudses endvidere at ville have større mediepolitisk gennemslagskraft end den hidtidige. De statslige støttemidler fokuseres således på de aktiviteter og støtteformer, som €" på baggrund af erfaringerne med den hidtidige ordning €" vurderes at være bedst egnede til at bidrage til et større og mere varieret udbud af dagblade.

1.4. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget indeholder 6 kapitler.

Kapitel 1 (§§ 1-2) indeholder de overordnede bestemmelser om formålet med Dagbladsnævnet. Det fremgår blandt andet heraf, at nævnet har til formål at fremme alsidighed og mangfoldighed på det danske dagbladsmarked.

Kapitel 2 (§§ 3-6) indeholder en beskrivelse af de aktiviteter der kan tildeles støtte. Det følger heraf, at der kan ydes støtte til etablering af nye dagblade (herunder dels planlægning og dels fysisk etablering), til omstilling af eksisterende dagblade i økonomiske vanskeligheder samt til sanering af dagblade, som er umiddelbart lukningstruede.

Kapitel 3 (§§ 7€"12) fastlægger, hvilke betingelser og vilkår nævnet kan knytte til ydelsen af støtte. Endvidere stilles nogle overordnede krav til ansøgningernes indhold, og det fastlægges, at støtten vil kunne kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen.

Kapitel 4 (§§ 13-18 ) fastlægger nævnets organisering og sammensætning, herunder de overordnede principper for dets virke og sagsbehandling.

Kapitel 5 (§ 19) fastlægger principperne for finansieringen af nævnets støttevirksomhed. Det fremgår således heraf, at nævnets aktiviteter dels finansieres over årlige finanslovsbevillinger og dels af de midler, som staten i forbindelse med overtagelse af opgaverne fra Dagspressens Finansieringsinstitut har fået overdraget fra instituttet.

Kapitel 6 (§§ 20-22 ) indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Dagspressens Finansieringsinstitut

Dagspressens Finansieringsinstitut blev i 1970 etableret som en privat selvejende institution på initiativ af Danske Dagblades Fælles-repræsentation.

Med lov nr. 214 af 27. maj 1970 om økonomisk bistand til et finansieringsinstitut for dagspressen (1970-loven) bemyndigedes statsministeren til at yde økonomisk tilskud til instituttet.

Af bemærkningerne til forslaget til 1970-loven fremgik, at formålet med at yde statslig bistand til ordningen var at medvirke til en »effektiv virkeliggørelse af det indbyrdes finansieringssamarbejde, som dagspressen i fællesskab er ved at lægge rammerne om«. Der henvistes i den forbindelse til, at formålet med instituttet var at bidrage til et »større og mere varieret udbud af aviser, end markedsvilkårene i sig selv ville føre til«. Det fremhævedes i forlængelse heraf, at lovforslaget i særlig grad sigtede på at støtte vanskeligt stillede blade i disses egne bestræbelser på at forbedre deres overlevelsesevner på længere sigt.

Instituttet kunne fra starten yde støtte i form af kautioner og tilskud til investeringer i ny teknologi. I 1984 fik instituttet tillige adgang til at yde støtte til økonomisk sanering af eksisterende dagblade og til etablering af nye dagblade. I 1997 udvidedes ordningen på ny, denne gang til også at omfatte udviklingsstøtte til dagblade i en økonomisk trængt situation.

Dagspressens Finansieringsinstitut ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af en generalforsamling for 1 år ad gangen. Bestyrelsens medlemmer har gennemgående været personer, som har beklædt ledende poster i eksisterende bladhuse.

Den daglige ledelse har siden oprettelsen i 1970 været varetaget af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (FIH).

Ved 1970-loven nedsattes endvidere et tilsynsråd, som ifølge det nugældende lovgrundlag foruden at føre regnskabsmæssigt tilsyn med instituttet, blandt andet også har til opgave at fungere som rekursinstans i forhold til afgørelser truffet af instituttet i konkrete ansøgningssager.

Tilsynsrådet består af 5 medlemmer, der efter lovgrundlaget beskikkes af statsministeren. ‰t medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Journalistforbund og ét medlem efter indstilling fra Danske Dagblades Forening. Der er ingen indstillingsret for så vidt angår de resterende tre medlemmer af tilsynsrådet.

Som nævnt er der foretaget ændringer i ordningen blandt andet i 1984 og 1997. Ændringerne vedrørte først og fremmest støtteformerne samt størrelsen af statstilskuddet og i forbindelse med begge ændringer videreførtes i det væsentlige ordningen fra 1970, idet der ikke ændredes på organisationen og principperne bag instituttets virksomhed.

Foruden de ændringer, der således har været foretaget i lovgrundlaget, er også instituttets vedtægter blevet ændret på enkelte, men væsentlige punkter.

På trods af de relativt betydelige indholdsmæssige ændringer, der har været foretaget af ordningen siden 1970 og den udvikling, der har været på dagbladsmarkedet i den mellemliggende periode, har der ikke været foretaget en egentlig revision af lovgivningen på området.

2.2. Sagen om Dagbladet Dagen

I forbindelse med Dagbladet Dagens ansøgning om tilskud i 2002 realitetsbehandlede Tilsynsrådet for Dagspressens Finansieringsinstitut sagen som første (og eneste) instans på baggrund af oplysninger om forretningsplanen, som ansøgeren af konkurrencemæssige grunde ikke ønskede at fremsende til bestyrelsen for finansieringsinstituttet, som i det hele bestod af medlemmer, der bestred ledende poster i eksisterende dagblade.

I kølvandet på Dagens konkurs og det heraf følgende tab for statskassen rejstes en række kritiske spørgsmål i forhold til ordningens administration, sagsbehandling og tilskudspraksis.

Sagen gav blandt andet anledning til nedenstående spørgsmål fra Folketinget:

Folketingsspørgsmål S 1262 af 6. januar 2003 til Statsministeren

2.3. Arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinstitut

På baggrund dels af den kritik, der fulgte i kølvandet på sagen om Dagen, og dels et generelt behov for et gennemsyn af ordningen, nedsatte regeringen i september 2003 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at vurdere behovet for justeringer eller ændringer af den gældende ordning for Dagspressens Finansieringsinstitut.

Af arbejdsgruppens kommissorium fremgik, at gruppen på baggrund af en evaluering af den nuværende ordning skulle vurdere, om der fandtes at være behov for at ændre ordningen og i givet fald udarbejde forslag hertil. Kommissoriet pegede i den forbindelse særligt på de mediepolitiske formål med ordningen, på instituttets tilskudspraksis og på ordningens organisering.

Arbejdsgruppen blev bredt sammensat med deltagelse af repræsentanter for Dagspressens Finansieringsinstitut, Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund og de berørte ministerier samt 2 særligt sagkyndige.

Arbejdsgruppen afgav sin betænkning nr. 1445 i juni 2004. Arbejdsgruppens anbefalinger er afgivet i enighed.

Arbejdsgruppen lægger i betænkningen op til en egentlig nyordning af den statslige støtte til de overordnede formål, som hidtil er blevet fremmet via Dagspressens Finansieringsinstitut. Arbejdsgruppen foreslår, at staten ophører med at yde støtte til instituttet, og at der i stedet oprettes et selvstændigt offentligretligt organ til administration af de statslige støttemidler.

Arbejdsgruppen peger således på, at den nuværende ordning er forbundet med en række uhensigtsmæssigheder, som er en afledt konsekvens af uklare sagsbehandlingsregler og en vanskeligt håndterbar blandingsøkonomi, ved hvilken offentlige og private midler administreres sideløbende.

Samtidig finder arbejdsgruppen, at de mediepolitiske formål, der ligger bag den statslige støtte til instituttet, vil kunne fremmes mere effektivt ved at omdefinere hvilke aktiviteter, der vil kunne ydes støtte til.

Som ovenfor anført bygger nærværende lovforslag i det væsentlige på arbejdsgruppens anbefalinger.

3. Støttevirksomheden

I den gældende ordning kan det årlige statstilskud til Dagspressens Finansieringsinstitut ifølge § 3 i lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut anvendes til følgende formål:

€" Investeringsstøtte til ombygning, udvidelse og modernisering af anlæg til avisfremstilling og distribution,

€" Planlægnings- og etableringsstøtte til nye dagblade,

€" Saneringsstøtte til dagblade, i økonomiske vanskeligheder, og

€" Udviklingsstøtte til projekter, der er egnede til over en årrække at forbedre økonomisk trængte dagblades økonomiske situation.

Tilskud fra instituttets egenkapital kan ifølge instituttets vedtægter anvendes som tilskud til finansiering af:

€" Investeringsstøtte til produktivitetsfremmende projekter,

€" Projekter af betydning for den samlede danske presse, og

€" Udviklingsstøtte i tilknytning til statsmidler.

Siden 1970 har Dagspressens Finansieringsinstitut på dette grundlag udbetalt samlet 474 mio. kr. i tilskud til dagbladene. Heraf er de 262 mio. kr. tilskud udbetalt direkte af statsmidlerne og 212 mio. kr. er tilskud udbetalt fra instituttets egenkapital, som er oparbejdet af ikke umiddelbart anvendte statstilskud, af medlemsindbetalinger, og af afkast af formuen.

Det samlede udbetalte tilskud siden 1970 på 474 mio. kr. er fordelt med 379 mio. kr. til investeringsstøtte, 17 mio. kr. til planlægning og etablering, 16 mio. kr. til sanering og 62 mio. kr. til udviklingsstøtte.

Bevillingerne fra instituttet er fordelt til et bredt udsnit af de danske bladhuse. I begyndelsen af instituttets levetid afstod de store bladhuse fra at søge støtte. Siden 1985 har de store bladhuse imidlertid også i betydeligt omfang modtaget støtte.

Af de 435 mio. kr. der siden 1984 er udbetalt i støtte, er 66 mio. kr. udbetalt til de store bladhuse (Jyllands-Posten, Politiken og Det Berlingske Officin), 77 mio. kr. er udbetalt til regionalaviserne (Aarhus Stiftstidende, Aalborg Stiftstidende, Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten), 75 mio. kr. er udbetalt til nicheaviserne Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information, 35 mio. kr er udbetalt til Ritzaus Bureau og 182 mio. kr. er udbetalt til 65 andre aviser og projekter.

Arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinstitut har efter en gennemgang af støttetildelingerne fundet det vanskeligt at konkludere entydigt om ordningens samlede effekt, ikke mindst fordi det som hovedregel ikke har været muligt med nogen rimelig grad af sikkerhed at vurdere, hvordan dagbladsmarkedet ville have set ud uden støtteordningen.

Det er imidlertid arbejdsgruppens overordnede vurdering, at hovedparten af støtten næppe har haft nogen større varig effekt for mangfoldighed og flerhed for sektoren under et.

På trods heraf finder arbejdsgruppen, at der fortsat bør være »en risikovillig støtteordning, som €" med udgangspunkt i en vurdering af forretningsmæssig bæredygtighed €" søger at tilgodese de mediepolitiske hensyn om flerhed og mangfoldighed, dels i forhold til nye avisprojekter, dels i forhold til eksisterende aviser, der er kommet i økonomiske vanskeligheder.«

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at den nuværende ordning erstattes af en ny, som fokuserer på støtteformer, som med udgangspunkt i erfaringerne fra den hidtidige ordning, må antages at være egnede til at fremme de overordnede mål med ordningen.

Statsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at der også fremover bør eksistere en ordning, som af statslige midler kan yde støtte til nye avisprojekter og til eksisterende aviser, som er kommet i økonomiske vanskeligheder.

Statsministeriet er endvidere enig i arbejdsgruppens vurdering af, at den hidtidige støtte kun i begrænset omfang kan antages at have haft varig effekt for flerheden og mangfoldigheden på dagbladsmarkedet i Danmark, herunder også på det generelle udbud af dagblade, og at der derfor er behov for at omdefinere, til hvilke formål den statslige støtte bør anvendes.

Der henvises til betragtningerne om de enkelte støtteformer nedenfor under pkt. 7.

4. Det økonomiske grundlag for støtteordningen

Af § 1 i lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut fremgår, at statsministeren bemyndiges til af statskassen at yde garanti på indtil 30 mio. kr. og et årligt tilskud på indtil 14 mio. kr. til instituttet.

I perioden 1970-2003 er der samlet ydet 272 mio. kr. i statslig støtte til instituttet.

I lovens § 2, stk. 3, er det fastsat, at statsgarantien kan betinges af, at instituttet selv tilvejebringer en af statsministeren fastsat ansvarlig kapital. Bestemmelsen kan i uændret form føres tilbage til den oprindelige lov fra 1970.

I bemærkningerne til bestemmelsen i 1970-lovforslaget anføres det, at »det vil være et vilkår for ydelsen af garanti, at instituttet tilvejebringer et eget kapitalgrundlag, og at vedtægterne forpligter medlemmerne til at bidrage hertil.«

Med baggrund i denne bestemmelse har instituttets vedtægter siden oprettelsen indeholdt bestemmelser om medlemsbidrag, og instituttets medlemmer har i kraft heraf bidraget med midler til opbygning af instituttets ansvarlige kapital siden 1970.

I perioden 1970-2003 er der samlet indbetalt ca. 22 mio. kr. fra instituttets medlemmer.

Det økonomiske grundlag for Dagspressens Finansieringsinstituts støttevirksomhed udgøres således af årligt finanslovsbevilligede statstilskud, indbetalinger fra instituttets medlemmer, samt renter og kursgevinster af instituttets egenkapital.

Arbejdsgruppen har foretaget en nærmere gennemgang af fordele og ulemper ved at lade denne blandingsøkonomi være grundlaget for støttetildelingerne. Der henvises i den forbindelse til kap. 5 i betænkning 1445.

Arbejdsgruppen konkluderer samlet, at det i praksis vil være vanskeligt at indrette en ordning baseret på blandingsøkonomi på en måde, som både tilfredsstiller privates interesse i selv at kunne disponere over deres egne midler, og det offentliges interesse i at sikre ligebehandling og nødvendig kontrol ved anvendelsen af statslige midler.

Arbejdsgruppen finder således, at der €" på baggrund af det betydelige antal (ofte modstridende) hensyn, som vil skulle varetages ved administrationen af en ordning baseret på blandingsøkonomi €" generelt bør tilstræbes en adskillelse af pengestrømmene, således at den statslige styring af anvendelsen af midler, som hidrører fra dagbladene selv, afskæres, mens der for så vidt angår midler, som hidrører fra staten, foretages en sædvanlig forvaltningsmæssig behandling.

På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger foreslår Statsministeriet, at midlerne adskilles, så fremtidige statslige midler henføres til Dagbladsnævnet, mens der ikke hertil indbetales midler fra branchen. Samtidig indgås der en aftale mellem instituttet og staten om deling af den formue, der aktuelt henstår i instituttet, således at en del af formuen følger opgaverne over i en rent statslig ordning.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at oprettelsen af Dagbladsnævnet ledsages af en ophævelse af lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut. En eventuelt fortsat eller ny støtteordning indenfor branchen vil således kunne administreres uden særligt statsligt tilsyn.

5. Sagsbehandlingen i Dagspressens Finansieringsinstitut

Lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut indeholder ingen bestemmelser om instituttets sagsbehandling.

Statsministeriet har ved flere lejligheder anført, at instituttet ikke er at anse som en del af den offentlige forvaltning, og at almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler derfor som udgangspunkt ikke finder anvendelse på instituttets aktiviteter.

I forarbejderne til 1984-loven anførtes imidlertid, at finansieringsinstituttets bestyrelse, når den administrerer statsgaranti- og statstilskudsordninger, er undergivet forvaltningsrettens almindelige regler om f.eks. habilitet og magtfordrejning.

Heraf følger, at instituttets sagsbehandling under visse omstændigheder vil være underlagt forvaltningsretlige regler og under andre alene de regler, der gælder på privatretligt grundlag.

Arbejdsgruppen har foretaget en nærmere gennemgang af de regler, der finder anvendelse på instituttets sagsbehandling i forskellige situationer. Der henvises i den forbindelse til betænkning 1445 side 82-83 og betænkningens bilag nr. 6.

På baggrund af denne gennemgang konkluderer arbejdsgruppen, at der er både principielle og praktiske problemer forbundet med at administrere en ordning efter to så forskellige regelsæt som de privatretlige og de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, der parallelt finder anvendelse på instituttets behandling af støtteansøgninger.

Foruden de praktiske problemer, der for instituttets bestyrelse og daglige ledelse er forbundet med at administrere efter så forskellige regelsæt, er der også retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med det forhold, at der i relation til en meget stor del af støtteansøgningerne ikke er objektive kriterier, som afgør, hvilke regelsæt ansøgningerne skal behandles efter, og dermed hvilke rettigheder ansøgerne har i forbindelse med sagsbehandlingen.

Hvilke regler €" forvaltningsretlige eller privatretlige €" der konkret vil finde anvendelse på behandlingen af den enkelte ansøgning vil således afhænge af, om den støtte, der i givet fald vil skulle tildeles, hidrører fra statslige midler eller fra instituttets egne midler.

Selvom denne sondring kan forekomme enkel, vil det efter arbejdsgruppens opfattelse kun i de færreste sager være klart, hvilke midler en konkret ansøgning vedrører. Det skyldes, at hovedparten af den udbetalte støtte tildeles aktiviteter, til hvilke der kan ydes støtte af både statslige midler og instituttets egne midler, og at ansøgerne ofte ikke vil have nogen selvstændig interesse i, om den støtte de modtager, hidrører fra statslige eller instituttets egne midler.

Endvidere noterer arbejdsgruppen sig, at uanset der ikke ses at være eksempler på brud på tavshedspligt eller usagligt begrundede afgørelser, har de regler, der gælder for sagsbehandlingen, ikke i alle tilfælde været hensigtsmæssige i ansøgernes øjne.

Arbejdsgruppen finder således, at selv om beskyttelsen er forskellig alt efter, om der er tale om administration af statslige midler eller egne midler vil det forhold, at forvaltningsretten kun i begrænset omfang finder anvendelse €" også på sager om tildeling af statslige støttemidler €" betyde, at ansøgerne ikke ydes den beskyttelse, som disse normalt vil forvente i sager om tildeling af støtte af statsmidler.

Det er på denne baggrund arbejdsgruppens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt i det hele at lade sagsbehandlingen i sager om bevilling af statslige midler følge forvaltningsrettens regler, herunder for så vidt angår diskretion og tavshedspligt.

Endvidere finder arbejdsgruppen, at afgørelser i sager om støtte af statsmidler bør træffes af et organ, som ikke i det hele eller for flertallets vedkommende udgøres af potentielle konkurrenter. Dette vil i særlig grad være tilfældet i sager om etableringsstøtte og udviklingsstøtte, som kan have betydning for det fremtidige antal aktører i branchen.

Der henvises til betænkningen side 84-87.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med arbejdsgruppens skitserede anbefalinger. Der lægges således i forslaget op til, at støtte af statslige midler vil blive administreret og konkrete ansøgningssager behandlet af et forvaltningsretligt nævn, som i det hele vil være underlagt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om habilitet og tavshedspligt.

Endvidere foreslås det, at der stilles særlige negative habilitetskrav til nævnets medlemmer med henblik på at undgå, at ansøgere uanset regler om diskretion og tavshedspligt finder det problematisk at fremlægge det nødvendige detaljerede materiale for nævnet.

Det anføres således i § 12, at ingen af nævnets medlemmer må være repræsentanter for, eller ansatte i, eller have væsentlige personlige, herunder økonomiske interesser i enkelte bladhuse.

6. Støtteberettigede publikationer

Tilskud efter lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut kan ifølge lovens §§ 3 og 4 ydes til dagblade og til aviser, der udkommer med mindst et nummer månedligt, og som sælges (dagbladslignende publikationer).

Støtten er således forbeholdt trykte medier, hvilket harmonerer med, at medlemmerne af instituttet betaler bidrag baseret på deres forbrug af avispapir.

Foruden dagblade og dagbladslignende publikationer, er det antaget, at støtte også kan ydes til dagbladenes fælles institutioner.

Det har været antaget, at der inden for den gældende ordning kun har været et meget begrænset rum for tildeling af støtte til sideaktiviteter, som eksempelvis internet-aviser eller lignende.

Som det endvidere fremgår af bestemmelsen i lovens § 4, er det en forudsætning for, at en dagbladslignende publikation kan opnå støtte, at den sælges. Der vil således efter loven ikke kunne ydes støtte til en gratisavis, som ikke har karakter af et egentligt dagblad. I praksis ses der i det hele ikke at være tildelt støtte til gratisaviser uanset disses udgivelsesfrekvens.

Arbejdsgruppen anbefaler, at støtten fortsat som udgangspunkt bør være rettet mod dagblade og dagbladslignende publikationer.

Arbejdsgruppen har således fundet, at dagbladene som medie har en betydning for den demokratiske debat, som på en række punkter adskiller sig fra den, andre dele af pressen har. Dagbladene og de dagbladslignende publikationer har således en særlig evne til i overskuelig form at give megen og dybdegående information, og samtidig kunne nuancere og formidle debatten mellem samfundets mange aktører, ikke mindst politikerne og vælgerbefolkningen i bred forstand.

Arbejdsgruppen har drøftet, om støtten endvidere bør forbeholdes aviser, der sælges.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at det afgørende for, om en given publikation vil kunne modtage støtte, bør være dennes evne til at bidrage til alsidighed og mangfoldighed på dagbladsmarkedet.

Som branchen ser ud i dag, vurderes betalte aviser generelt i højere grad at bidrage til alsidighed og mangfoldighed end gratisaviser, blandt andet i kraft af typisk større redaktionelle og journalistiske ressourcer. Det er imidlertid ikke givet, at dette også vil være tilfældet fremover, hvorfor et betalingskriterium efter arbejdsgruppens opfattelse ikke i sig selv bør afskære et projekt fra at kunne opnå støtte.

Arbejdsgruppen peger dog på, at der kan være grund til at antage, at en betalende forbruger ofte vil stille højere krav til avisens redaktionelle og journalistiske indhold end en ikke-betalende.

Ved vurderingen af om en given gratisavis vil kunne tildeles støtte, bør der derfor efter arbejdsgruppens opfattelse stilles krav om, at avisens redaktionelle og journalistiske kvalitet svarer til det, som generelt kendetegner betalte aviser.

Vurderingen af om en given publikation i det hele er at anse som en avis, bør efter arbejdsgruppens opfattelse overlades til bestyrelsen for den nye ordning. Arbejdsgruppen anfører således, at det bør være op til en konkret vurdering af indhold og udvalg af nyheder, om en given publikation bør anses som en avis.

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil det i de fleste tilfælde næppe volde store problemer at afgøre, om en publikation er en avis. I den hidtidige ordning har der heller ikke i praksis været problemer med at afgøre, om en støtteansøger var en avis.

I den nye ordning vil der ved vurderingen af, om en publikation er en avis eksempelvis kunne tages udgangspunkt i momsvejledningen. Momsfritagelsesreglerne indeholder en meget detaljeret angivelse af, hvilke publikationer der i relation til disse regler dækkes af avisbegrebet.

I momsvejledningen (2004-3 pkt. I.1.8.) anføres således blandt andet, at der

»ved afgørelsen af, om en publikation i momsmæssig henseende kan anses for en avis, lægges vægt på, at følgende forudsætninger er opfyldt:

€ om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse

€ om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere

€ om den behandler et bredt emneområde.

Der kan ud over dette, i forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen, tages hensyn til:

€ om den må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout m.v.)

€ om den sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)

€ oplagets størrelse

€ om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.«

Arbejdsgruppen finder, at disse kriterier ligeledes vil være relevante for nævnets vurderinger, men at nævnet ikke bør være bundet af denne afgrænsning.

Udover aviser i snæver forstand foreslår arbejdsgruppen, at en ny ordning også i begrænset omfang skal kunne støtte sideaktiviteter inden for medier, fx internet, radio eller tv, såfremt disse aktiviteter igangsættes som en integreret del af selve avisprojektet og vil medvirke til at styrke avisens økonomiske bæredygtighed.

Derimod bør der ikke kunne gives tilskud til sideaktiviteter inden for andre ydelser, fx varer, kunst, sport og rejser.

Arbejdsgruppen finder, at støtten bør kunne gives til alle uanset medlemskab af brancheforeninger eller lignende.

Statsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurdering af, at støtten også i en fremtidig ordning bør være forbeholdt trykte medier, men at der vil kunne gives støtte til projekter, som også i begrænset omfang vedrører sideaktiviteter, i den udstrækning disse aktiviteter er en integreret det af det samlede projekt, som i det væsentlige vedrører det trykte medie.

I forslaget anvendes gennemgående begreberne dagblade og dagbladslignende publikationer i stedet for aviser. Begrebet dagblad indeholder således efter Statsministeriets opfattelse en klarere henvisning til det trykte medie end begrebet avis, som tillige anvendes i forbindelse med internet-medier samt radio og tv. Der er ikke ved denne begrebsanvendelse tilsigtet en indholdsmæssig afvigelse fra arbejdsgruppens avisbegreb, ligesom der er ej heller heri ligger en indskrænkning i forhold til den tidligere ordning.

Præcis hvilken udgivelsesfrekvens en publikation bør have for at kunne betegnes som dagbladslignende €" og dermed omfattet af begrebet dagblad i forslagets forstand €" findes at være op til nævnet at vurdere, idet der dog fortsat vil kunne findes en vis vejledning i den afgrænsning, som anvendes efter den hidtidige ordning, hvorefter publikationen skal udkomme med mindst ét nummer om måneden.

Ligeledes bør det være en generel forudsætning for at være omfattet af ordningen, at publikationen behandler et bredt emneområde og primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof eller analyser. I overensstemmelse med ordningens overordnede formål, må en publikation for at være støtteberettiget således forsyne læseren med informationer, som har betydning for læserens deltagelse i den almindelige samfundsdebat, som kendetegner et demokratisk samfund.

Der henvises i denne forbindelse i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen i forslaget til § 2.

Statsministeriet kan ligeledes tilslutte sig arbejdsgruppens bemærkninger i relation til gratisaviserne. Efter forslaget foretages der ikke nogen differentiering mellem betalte og gratis aviser, og generelt vil der således skulle stilles de samme krav til det redaktionelle og journalistiske indhold m.v. til en gratisavis som til en betalt avis. I tillæg til de hensyn arbejdsgruppen har anført, finder Statsministeriet også, at dette vil være bedst stemmende med almindelige konkurrencemæssige betragtninger.

7. Støtteberettigede projekter

7.1. Støtte til planlægning og etablering af nye dagblade.

Efter § 3 i lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut kan der ydes bistand til finansiering af planlægning og etablering af nye dagblade.

Adgangen til at yde støtte til planlægning og etablering blev indført ved lov nr. 192 af 9. maj 1984 om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut.

Instituttet har i perioden 1984-2003 ydet tilskud til planlægning og etablering med i alt 17 mio. kr. til 25 forskellige støttemodtagere.

Mange projekter har modtaget støtte til forundersøgelser, der har vist, at projektet ikke var bæredygtigt, hvorfor det blev opgivet i den indledende fase. Andre projekter har udmøntet sig i udgivelser af dagblade eller dagbladslignende publikationer, men de fleste har måttet lukke efter kortere eller længere udgivelse. Af de 25 projekter der er blevet tildelt støtte, har de 16 ført til udgivelser. Af disse 16 udkommer alene 4 fortsat i dag.

På baggrund af det begrænsede antal publikationer, der har vist sig bæredygtige, finder arbejdsgruppen, at planlægnings- og etableringsstøtten kun i meget begrænset omfang, herunder set i relation til antallet af støttede projekter, varigt har bidraget til antallet af titler på markedet. Således konstaterer arbejdsgruppen, at:

1. Ud af 25 støttede projekter har 16 projekter ført til udgivelser. Heraf udkommer 4 aviser fortsat, mens 12 er lukket.

2. To af de fire aviser, der fortsat udkommer, har efterfølgende modtaget saneringsstøtte.

3. Af de 12 lukkede aviser udkom syv aviser i en længere periode (over ét år), mens 5 projekter udkom i en kortere periode.

Erfaringerne tyder efter arbejdsgruppens opfattelse på, at planlægnings- og etableringsstøtten i sin nuværende form og omfang har vanskeligt ved at yde et afgørende bidrag til antallet af titler eller forskelligheden mellem disse i det omfang, der er tale om projekter, der så at sige starter fra bunden.

Arbejdsgruppen peger i den forbindelse på, at succesraten muligvis ville kunne være højere, hvis nye dagblade eller andre former for aviser ville kunne blive etableret som en form for knopskydning fra fx fagblade eller elektroniske medier.

Arbejdsgruppen vurderer dog, på baggrund af de hidtidige erfaringer, at succesraten for planlægnings- og etableringsstøtte €" målt i forhold til antal levedygtige projekter €" i alle tilfælde ikke kan forventes at blive stor.

Arbejdsgruppen anbefaler på trods heraf, at en fremtidig ordning også kommer til at omfatte en adgang til at yde støtte til planlægning og etablering af dagblade.

Arbejdsgruppen foreslår i den forbindelse, at der i en ny ordning bør kunne gives støtte såvel til projekter, der udvikles med udgangspunkt i en eksisterende medievirksomhed (knopskydning) som til projekter, der ikke tager udgangspunkt i en eksisterende medievirksomhed (barmarksprojekter). De støttede projekter vil efter arbejdsgruppens opfattelse skulle være økonomisk uafhængige af de i forvejen eksisterende bladhuse, idet arbejdsgruppen dog lægger op til, at delvist ejerskab vil kunne accepteres.

I overensstemmelse med den hidtidige ordning, anbefaler arbejdsgruppen, at tilskud til planlægning maksimalt bør kunne udgøre 2/3 af omkostningerne, mens tilskud til etablering bør kunne udgøre maksimalt 30 procent af de materielle omkostninger.

I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger indeholder forslaget adgang til at yde støtte til planlægning og etablering af nye dagblade.

Netop i kraft af de forhold som gør succesraten begrænset €" de store vanskeligheder der er forbundet med at etablere sig på dagbladsmarkedet €" er der efter Statsministeriet opfattelse behov for en støtteordning som supplement til private investorer, hvis man ønsker, at der i fremtiden skal være mulighed for at udvide udbuddet på dagbladsmarkedet med nye uafhængige aktører.

Det forudsættes, at nævnet i forbindelse med vurderinger af ansøgninger om støtte til planlægning og etablering vil skulle foretage en helt overordnet vurdering af, om der er en rimelig udsigt til, at det planlagte dagblad vil blive forretningsmæssigt bæredygtigt. Kravene til, hvor stor sikkerhed der bør være for dette, bør imidlertid ikke sættes for højt, da formålet med ordningen netop er at medvirke til finansieringen af projekter, hvor fremtidsudsigterne er for usikre til, at private investorer i tilstrækkeligt omfang vil kaste sig ud i projektet. Det er imidlertid oplagt, at finder nævnet, at det planlagte projekt ikke har nogen som helst realistisk mulighed for at blive levedygtigt på bare lidt længere sigt, vil der ikke kunne ydes støtte.

Der vil efter ordningen kunne ydes tilskud til publikationer, som ikke har karakter af dagblade eller dagbladslignende publikationer, i forbindelse med projekter, som sigter på at starte et dagblad eller på at ændre publikationens karakter til dagblade, i den udstrækning det planlagte dagblad vil få en karakter, der gør det omfattet af § 2.

I relation til den forholdsmæssige andel af de samlede investeringer, som støtten bør kunne udgøre, kan Statsministeriet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, idet det dog i lovforslaget af redaktionelle grunde er foretrukket at tale om henholdsvis 2/3 og 1/3 i stedet for 2/3 og 30 %, med den begrænsede indholdsmæssige følge denne ændring har.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4 nedenfor.

7.2. Støtte til eksisterende dagblade i generelle økonomiske vanskeligheder

Efter § 3 i lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut kan 7 mio. af de statslige støttekroner årligt anvendes til bistand til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af en økonomisk sanering af et dagblad, herunder i særlige tilfælde som udviklingsstøtte i op til 4 år. Tilskuddet kan dog kun anvendes som udviklingsstøtte, hvis finansieringsinstituttet samtidig af egne midler yder udviklingsstøtte med mindst et tilsvarende beløb til det pågældende dagblad.

Adgangen til at yde udviklingsstøtte blev indført ved lov nr. 1113 af 29. december 1997 om ændring af lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut.

Instituttet har samlet ydet ca. 69 mio. kr. i udviklingsstøtte i perioden fra 1998 til 2004. Af disse ca. 69 mio. kr. er de 68,5 mio. kr. ydet til to dagblade.

Mens de andre støtteformer ifølge arbejdsgruppen €" blandt andet i kraft af de begrænsede beløb der typisk tildeles €" næppe i længere tid har kunnet opretholde et dagblad uden markedsmæssig dækning, gælder dette ikke for udviklingsstøtten. Det skyldes, at der med udviklingsstøtten i længere tid vil kunne ydes støtte til dækning af løbende driftsudgifter/underskud.

Det er derfor i forhold til vurderingen af denne støttes effekt afgørende at vurdere, om et markedsmæssigt grundlag er blevet tilvejebragt.

Af de to væsentlige modtagere af udviklingsstøtte, er det arbejdsgruppens overordnede vurdering, at det ene udviklingsprojekt har medvirket til at tilvejebringe et markedsmæssigt bæredygtigt forretningsgrundlag, mens det ikke har været tilfældet for det andet.

I relation til udviklingsstøtten er spørgsmålet om bladenes selvstændighed endvidere af særlig relevans. Alle modtagere af udviklingsstøtte har opretholdt deres selvstændighed, og udviklingsstøtten må antages at have medvirket hertil. Det bemærkes dog, at lovgrundlaget for Dagspressens Finansieringsinstituts støtteaktiviteter, ikke har selvstændighed for de enkelte dagblade som et eksplicit formål. Det vil sige, at selvstændighed i forhold til formålet med Dagspressens Finansieringsinstitut alene må opfattes som en relevant parameter i det omfang, selvstændigheden må antages at være forbundet med de anførte mål, herunder mangfoldighed på dagbladsmarkedet.

Arbejdsgruppen har ikke grundlag for at vurdere, om den fortsatte selvstændighed har været afgørende for, i hvilket omfang den ydede udviklingsstøtte har bidraget til målene med ordningen. Det har med andre ord ikke været muligt at vurdere, om en overtagelse ved en anden ejer eller anden form for ansvarlig kapitaltilførsel €" som alternativ eller supplement til støtten €" ville have betydet mere eller mindre mangfoldighed m.v.

Arbejdsgruppen understreger i den forbindelse, at udviklingsstøtte i lovgivningen er forudsat ydet på en midlertidig basis med henblik på opnåelse af forretningsmæssig bæredygtighed. Dette kombineret med, at loven ikke indeholder et mål om selvstændighed, gør det samtidig klart, at udviklingsstøtte ikke langsigtet kan udgøre et alternativ til nødvendige omstillinger, herunder eventuelt overtagelse ved anden ejer.

Arbejdsgruppens sammenfattende konklusion på de anførte betragtninger er, at der også i en ny ordning bør være mulighed for at opnå støtte til dagblade, der er kommet i mere strukturelle vanskeligheder med henblik på at bidrage til en bæredygtig tilpasning til de (nye) vilkår, der har forårsaget omstillingsbehovet. Støtten bør dog på en række punkter ændres i forhold til den eksisterende udviklingsstøtte.

Arbejdsgruppen foreslår således, at udviklingsstøtten erstattes af en omstillingsstøtte, i hvilken der vil kunne indgå elementer, som efter de nuværende ordninger falder ind under investeringsstøtte og udviklingsstøtte. Det vil sige, at det bør være muligt som led i omstillingsstøtten at give støtte til eksempelvis produktudvikling eller markedsudvikling og til opførelse, ombygning, udvidelse og modernisering af anlæg til avisfremstilling.

Mens den nuværende udviklingsstøtte primært sigter på omstilling gennem investering og markedsføring, er det arbejdsgruppens opfattelse, at omstillingsstøtten i den nye ordning i højere grad vil skulle fokusere på både udgifter og indtægter.

En støtte, der som den eksisterende udviklingsstøtte alene fokuserer på investering og markedsføring, vil ikke nødvendigvis i alle tilfælde være hensigtsmæssig, idet støtten i nogle tilfælde vil kunne bidrage til at udskyde en nødvendig omstilling i forhold til omkostningsniveauet.

Støtten skal kunne gives over en længere afgrænset periode til blade, der er økonomisk pressede, men som med sandsynlighed vil kunne drives videre på et økonomisk bæredygtigt grundlag efter en støtteperiode.

Der skal være tale om et samlet projekt, der giver mulighed for at komme ind i en positiv udvikling, hvor støtte ikke længere er nødvendig. Der må ikke ydes støtte, som får karakter af permanent direkte statsstøtte og blot betyder udsættelse af nødvendige markedsmæssige tilpasninger.

Arbejdsgruppen peger på, at det enten generelt eller på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte projekt bør kunne besluttes

€ at der skal tilknyttes en form for konsulentbistand til projektet og opstilles målbare succeskriterier for hvert regnskabsår.

€ at den tildelte støtte for at fremme fokus på den løbende tilpasning skal nedtrappes i støtteperioden.

€ at der skal stilles krav om justeringer og/eller tilbagekaldelse af fremtidige støttetilsagn, hvis projektet ikke udviser den i projektbeskrivelsen forudsatte fremgang.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der ikke fastsættes et maksimum hverken forholdsmæssigt eller i beløbsstørrelse for tilskud i form af omstillingsstøtte. Støtten baseres på vurderingen af det projekt, ansøgeren fremlægger.

Statsministeriet er enig i arbejdsgruppens betragtninger vedr. udviklingsstøtten efter den hidtidige ordning. Forslaget indeholder således adgang til at yde omstillingsstøtte efter de af arbejdsgruppen skitserede principper. Dog er arbejdsgruppens forslag om nedtrapning af støtten ikke indskrevet i loven som et krav, men vil efter nævnets konkrete vurdering kunne anvendes i den udstrækning, det findes hensigtsmæssigt.

I overensstemmelse med arbejdsgruppens oplæg er støtten til de akut lukningstruede dagblade udskilt fra omstillingsstøtten i en selvstændig hjemmelsbestemmelse. jf. nedenfor pkt. 7.3.

Som konsekvens af adskillelsen af de statslige midler fra de støttemidler, der hidrører fra branchen, vil omstillingsstøtte i sagens natur fremover blive tildelt af rent statslige midler.

7.3. Støtte til akut lukningstruede dagblade

Efter § 3 i lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut kan 7 mio. af de statslige støttekroner, som tidligere anført, anvendes til bistand til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af en økonomisk sanering af et dagblad.

Adgangen til at tildele saneringsstøtte blev indført ved lov nr. 192 af 9. maj 1984 om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut.

Instituttet har i perioden 1984-2003 tildelt saneringsstøtte (ikke medregnet udviklingsstøtte) på i alt ca. 16 mio. kr. til ti forskellige dagblade. Af disse 10 udkommer de 7 fortsat. Af disse 7 har de 3 efterfølgende modtaget udviklingsstøtte.

I den udstrækning saneringsstøtten alene er ydet til dagblade, som ikke har haft alternative finansieringsmuligheder, og som har befundet sig i så akutte økonomiske vanskeligheder, at alternativet til støtte havde været lukning, konkluderer arbejdsgruppen, at saneringsstøtten samlet set har bidraget til at opretholde antallet af titler, samt antageligvis den indholdsmæssige og formmæssige mangfoldighed på dagbladsmarkedet.

Hertil kommer, at for nogle af disse blade ville en lukning formentlig have bidraget til et fald i det samlede dagbladsoplag, idet efterspørgslen efter de pågældende blade næppe fuldt ud ville være blevet erstattet af efterspørgsel efter andre blade.

Hvis alternativet havde været overtagelse ved en anden ejer ville resultatet i forhold til formålet med ordningen afhænge af, hvad den nye ejer i givet fald havde gjort.

Arbejdsgruppen peger i den forbindelse også på, at flere modtagere som nævnt siden har modtaget andre former for støtte fra Dagspressens Finansieringsinstitut.

Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen, at der også i en fremtidig ordning bliver adgang til at yde støtte til sanering af lukningstruede dagblade.

Arbejdsgruppen foreslår, at saneringsstøtten får karakter af en snæver nødhjælpsordning, der i særlige tilfælde skal medvirke til at hindre lukninger som følge af akutte likviditetsvanskeligheder. Støtten gives for en kort periode, så dagbladet får tid til at færdiggøre en reorganiseringsplan, foretage andre nødvendige justeringer eller undersøge mulighederne for indgåelse af en frivillig akkord.

Arbejdsgruppen foreslår, at der ikke fastsættes noget maksimum for størrelsen af tilskud til økonomisk sanering, men at tilskuddet baseres på en forretningsmæssig vurdering, samt på at ansøgeren selv bidrager til løsningen.

Saneringsstøtten udgør €" i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger €" efter forslaget en egentlig nødhjælpsordning. Saneringsstøtten vil således sjældent i sig selv være tilstrækkeligt til at ændre dagbladets økonomi på længere sigt. Saneringsstøtten bør således enten ydes i forbindelse med private investeringer, eller ydes med det formål at holde dagbladet i livet længe nok til, at der kan skabes større klarhed om de langsigtede økonomiske udsigter, og til at der kan udarbejdes en strategi for bladets udvikling og fremtidige aktiviteter.

Med udskillelse af saneringsstøtte fra omstillingsstøtten understreges også, at denne støtteform er tiltænkt den helt akutte nødhjælp, mens projekter som er knap så akutte bør behandles efter bestemmelsen om omstillingsstøtte, med de krav til projektets karakter og dagbladets overlevelsesmuligheder, der er knyttet til denne støtteform.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6.

7.4. Investeringsstøtte

Efter § 3 i lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut kan der årligt ydes 7 mio. statslige støttekroner til opførelse, ombygning, udvidelse og modernisering af anlæg til avisfremstilling og distribution.

Investeringsstøtten er siden 1970 blevet tildelt stort set alle dagblade.

Der er samlet ydet 379 mio. kr. i investeringsstøtte i perioden fra 1970 til 2003.

Stort set alle dagblade har modtaget investeringsstøtte. Støtten var oprindeligt tiltænkt vanskeligt stillede blade, men har siden 1985 også i vid udstrækning været ydet de store landsdækkende dagblade.

Især fordi støtten i tilsynsrådets og instituttets praksis maximalt har udgjort 15 procent af en konkret investering, er det arbejdsgruppens vurdering, at støtten næppe har været udslagsgivende for den enkelte investeringsbeslutning, ud over eventuelt at have muliggjort denne på et tidligere tidspunkt end ellers.

Set mere overordnet for sektoren er det vurderingen, at støtten har medvirket til at fremme opmærksomheden på behovet for teknologisk fornyelse og formentlig også har fremskyndet denne, men at støtten næppe i sig selv har været udslagsgivende for det teknologiske niveau, sektoren befinder sig på i dag.

Omvendt er det dermed heller ikke vurderingen, at ordningen har fremmet investeringer, som ikke i sig selv har været levedygtige, eller udskudt en markedsmæssig tilpasning, som alternativt havde fundet sted.

I forlængelse af disse betragtninger er det arbejdsgruppens samlede vurdering, at investeringsstøtten næppe har haft nogen større varig effekt, hverken set i forhold til det samlede dagbladsoplag, antallet af titler eller forskelligheden imellem disse.

Det er samtidig vurderingen, at investeringsstøtte i sin nuværende form og i det hidtil kendte omfang næppe heller fremover vil have potentiale til at bidrage nævneværdigt til antallet af titler eller forskelligheden imellem disse.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at der ikke i en ny statslig ordning bliver generel mulighed for at opnå selvstændig støtte til investeringer af den type, som efter den hidtidige ordning var omfattet af investeringsstøtten. Dog bør aktiviteter, som hidtil har været omfattet af investeringsstøtten, kunne indgå som elementer i projekter, som vil kunne opnå støtte efter § 5 om omstillingsstøtte, hvor der er tale om dagblade i økonomiske vanskeligheder.

I overensstemmelse hermed, lægger Statsministeriet i forslaget op til, at en fremtidig ordning ikke kommer til at omfatte investeringsstøtte, som den er kendt under den hidtidige ordning.

Investeringsstøtten vurderes således ikke isoleret set at være egnet til at fremme de mediepolitiske formål med ordningen, men Statsministeriet er ligeledes enig i betragtningerne om, at elementer af aktiviteter, som før var berettigede til investeringsstøtte, bør kunne indgå i projekter omfattet af omstillingsstøtten.

7.5. Kautioner

Af lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstituttet følger, at staten stiller en garanti på 30 mio. kr. som sikkerhed for kautionsforpligtelser, der indgås af instituttet i forbindelse med opførelse, ombygning, udvidelse og modernisering af anlæg til avisfremstilling og distribution og for kautionsforpligtelser, som instituttet påtager sig i særlige tilfælde i forbindelse med gennemførelse af en økonomisk sanering af en avis.

I begyndelsen af instituttets levetid var kautionerne hovedaktiviteten, og der blev i denne periode kun i begrænset omfang ydet støtte i form af kapitaltilskud.

De udestående kautioner udgjorde efter fire år knap 20. mio. kr. og toppede omkring 1990 med 75 mio. kr.

I de senere år har der været et markant fald i kautionsaktiviteterne, og de udestående kautioner udgør i dag mindre end 2 mio. kr.

Arbejdsgruppen vurderer, at faldet i kautionsaktiviteterne skyldes, at dagbladene ikke længere efterspørger kautioner, formentlig fordi banker og finansieringsselskaber sikrer sig på anden vis.

Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at en fremtidig ordning alene baseres på støtte i form af kapitaltilskud og ikke anvender kautioner som støtteform.

I overensstemmelse hermed lægges der i forslaget op til alene at arbejde med støtte i form af kapitaltilskud.

8. Lovovervågning.

Lovforslaget indgår i regeringens lovovervågningsprogram.

Med henblik på at klarlægge om formålet med ordningen fremmes, skal der gennemføres en undersøgelse af ordningens betydning for alsidigheden og mangfoldigheden på det danske dagbladsmarked.

I lyset af erfaringerne fra den hidtidige ordning med Dagspressens Finansieringsinstitut, må det forventes, at der vil skulle gå en årrække, før det vil være muligt at sige noget kvalificeret om ordningens betydning for dagbladsbranchen som sådan.

Det foreslås derfor, at der første gang gennemføres en undersøgelse af ordningens betydning for alsidigheden og mangfoldigheden på dagbladsmarkedet, når ordningen har været i kraft i seks år. En rapport om undersøgelsen vil blive afgivet til Folketingets Kulturudvalg.

9. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget vil ikke medføre udgifter for staten, ud over hvad der er forbundet med den eksisterende lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut.

Det forudsættes således, at der til nævnets aktiviteter kan bevilges midler svarende til dem, der efter den hidtidige ordning har været ydet til Dagspressens Finansieringsinstitut. Således forudsættes foruden udgifterne i forbindelse med støttetildelingen også de mindre administrationsomkostninger, der vil være forbundet med ordningen, afholdt inden for en sådan bevilling. I øvrigt henvises til bemærkningerne nedenfor til § 19.

I overensstemmelse med aftale af 2. december 2004 mellem Statsministeriet og Dagspressens Finansieringsinstitut overdrager Dagspressens Finansieringsinstitut 43 % af sin formue til staten i forbindelse med likvidation af instituttet og oprettelse af en ny ordning. Dette vil således udgøre en indtægt for statskassen, som det dog i forbindelse med aftalen er forudsat, skal anvendes inden for rammerne af den ordning, der etableres med lovforslaget eller tilsvarende formål. Endvidere tilbageføres eventuelle statslige tilskud, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er forbrugt, og som ikke er indgået i instituttets øvrige formueforvaltning til staten.

Efter forslaget overtager staten eventuelle kautionsforpligtelser, som Dagspressens Finansieringsinstitut på tidspunktet for lovens ikrafttræden måtte indestå for. Ved indgåelse af aftalen mellem Statsministeriet og Dagspressens Finansieringsinstitut indestod instituttet for kautioner på samlet under 250.000 kr. Afvikles de underliggende skyldforhold som forventet, og påtager instituttet sig ikke nye kautionsforpligtelser, vil Dagspressens Finansieringsinstitut ikke have flere kautionsforpligtelser på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Af aftalen mellem Statsministeriet og instituttet følger, at instituttet efter aftalens indgåelse alene kan meddele tilsagn om kaution med tilsynsrådets udtrykkelige samtykke.

Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for staten, idet ordningen opretter et nyt kollegialt forvaltningsorgan med tilknyttet sekretariatsfunktion.

Det forudsættes, at sekretariatsfunktionen henlægges til en eksisterende myndighed under Kulturministeriet. Forslaget nødvendiggør ikke lokalemæssige udvidelser eller lignende, og det vurderes generelt, at opgaven med sekretariatsbetjeningen vil være relativt begrænset.

Parallelt med oprettelsen af det nye organ nedlægges Tilsynsrådet for Dagspressens Finansieringsinstitut, og den sekretariatsbetjening i relation til tilsynsrådet, som har ligget i Statsministeriet, ophører.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne og borgerne eller erhvervslivet generelt.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinstitut anfører afslutningsvist i betænkning 1445, at den foreslåede ordning vil skulle notificeres for Europakommissionen, da den indeholder statsstøtteelementer. Det vurderes imidlertid, at den foreslåede ordning ikke vil påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Ordningen vil derfor ikke være anmeldelsespligtig i forhold til Kommissionen efter de EU-retlige regler om statsstøtte.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Dagspressens Finansieringsinstitut, Tilsynsrådet for Dagspressens Finansieringsinstitut, Danske Mediers Forum, Danske Dagblades Forening, Dansk Fagpresse, Dansk Journalistforbund, Statens Humanistiske Forskningsråd og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver, at statsministeren nedsætter et dagbladsnævn og fastlægger nævnets overordnede formål.

Bestemmelsen angiver, at nævnet har til formål at opretholde og fremme alsidighed og mangfoldighed på det danske dagbladsmarked.

For vurderingen af alsidigheden og mangfoldigheden vil såvel antallet af titler på dagbladsmarkedet som forskellene mellem titlerne eksempelvis i relation til holdninger, emnemæssig fokus og fremstillingsform være relevante parametre.

Formålet med ordningen er således €" på samme måde som tilfældet var for ordningen med statsstøtte gennem Dagspresses Finansieringsinstitut €" at bidrage til at sikre et større og mere varieret udbud af aviser, end markedsvilkårene i sig selv ville føre til.

Om formålet med ordningen henvises i øvrigt til pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som det fremgår af bestemmelsen, indebærer lovforslaget, at der oprettes et nyt forvaltningsretligt organ.

Nævnet nedsættes af statsministeren, jf. nærmere bemærkningerne til §§ 13 og 14.

Til § 2

§ 2 angiver med hvilke midler, nævnet fremmer det i § 1 angivne formål.

Det følger således af forslaget, at nævnet yder økonomisk støtte.

Den økonomiske støtte kan i modsætning til efter den hidtidige ordning, alene ydes i form af kapitaltilskud og ikke f.eks. i form af meddelelse af kautionstilsagn, jf. §§ 4-6.

Bestemmelsen fastlægger endvidere, at støtte alene kan tildeles dagblade og dagbladslignende publikationer, som efter deres art og indhold er egnede til at fremme et alsidigt udbud af nyheder og analyser af betydning for den offentlige debat.

Omfattet af begrebet dagblad er foruden de (efter udgivelsesfrekvens) egentlige dagblade tillige dagbladslignende publikationer.

Ved vurderingen af hvornår en publikation er at anse som et dagblad eller en dagbladslignende publikation, vil der eksempelvis kunne lægges vægt på udgivelseshyppighed, samt på de kriterier der efter momsvejledningen tillægges vægt ved vurderingen af, om publikationer efter momsloven vil være at anse som en avis, jf. ovenfor under pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår udgivelseshyppighed, vil der kunne findes en vis vejledning i den praksis, der har været fulgt efter lov om bistand til dagspressens finansieringsinstitut, hvorefter der stilledes krav om mindst en udgivelse om måneden.

I det hele bør vurderingen af, hvornår der er tale om et dagblad eller en dagbladslignende publikation i forslagets forstand, dog i første række bero på en konkret vurdering af publikationens indhold og den funktion, den generelt udfylder for forbrugeren. Afgørende vægt bør således lægges på, om publikationen medvirker til at udfylde den funktion, som gør, at der er en bredere samfundsmæssig interesse i at yde statsstøtte til pressen, jf. pkt. 1.2. i de almindelige bemærkninger.

At bestemmelsen særligt fokuserer på publikationens funktion understreges af, at publikationen for at være støtteberettiget skal være egnet til at fremme et alsidigt udbud af nyheder og analyser af betydning for den offentlige debat.

Heri ligger visse, om end begrænsede, overordnede krav til det redaktionelle og journalistiske niveau samt en vis afgrænsning af, hvilke emner dagbladet som minimum vil skulle beskæftige sig med.

Indholdet skal således være af betydning for den almindelige samfundsdebat, og publikationen må skulle behandle samfundsrelaterede emner af en vis bredde og med en relativt bred målgruppe. Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.

Endvidere vil nævnet med afsæt i denne bestemmelse konkret kunne afvise at yde støtte til et dagblad, som eksempelvis alene har til hensigt at gengive, hvad andre dagblade har skrevet uden yderligere selvstændig behandling, i hvert fald i den udstrækning det pågældende dagblad ikke kan antages at ville få de pågældende historier udbredt i en bredere kreds, end de i øvrigt ville være blevet.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder en udtømmende oplistning af de typer af aktiviteter, nævnet kan yde støtte til.

Bestemmelsen fastslår således, at aktiviteter for at være støtteberettigede skal sigte mod etablering af et dagblad, mod omstrukturering af et dagblad i økonomiske vanskeligheder eller mod sanering af et umiddelbart lukningstruet dagblad.

Aktiviteten skal endvidere have karakter af et projekt i den forstand, at aktiviteten må have en vis overordnet betydning for dagbladsvirksomheden, og at der til aktiviteten skal være knyttet en formodning om en mere langsigtet effekt på dagbladet som sådant. Der behøver derimod ikke være tale om en flerhed af elementer, og graden af detaljering i projektbeskrivelsen vil i vidt omfang afhænge af, hvilken type støtte, der søges om, jf. bemærkningerne til § 7.

Som anført under pkt. 6 i de almindelige bemærkninger, vil støtte også i et begrænset omfang kunne omfatte sideaktiviteter, som udgør en mindre integreret del et støtteprojekt, som i det væsentlige vedrører dagbladsdrift, eksempelvis internet-aviser eller lignende. Sideaktiviteten må således ikke udgøre et dominerende element i det samlede projekt.

Ansøgning om støtte til etablering af medievirksomhed, hvor det trykte medie blot indgår som et blandt en række ligestillede elementer, vil normalt ikke kunne imødekommes.

Ligeledes vil støtte ikke kunne gives til projekter, som alene vedrører eksempelvis elektroniske medier, selvom de iværksættes af et dagblad, og alene vil komme til at fungere som en relativt underordnet aktivitet, der primært skal tjene til at styrke dagbladsdriften.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af etableringsstøtten.

Stk. 1. Efter bestemmelsen i stk. 1 kan der ydes etableringsstøtte til projekter, som sigter mod etablering af et nyt dagblad af den i § 2 nævnte art, når den nødvendige finansiering ikke kan tilvejebringes fra andre relevante kilder.

Af bestemmelsen følger således, at den statslige støtte til etablering er sekundær i forhold til anden finansiering ved private investorer og lignende.

For at der vil kunne tildeles etableringsstøtte, må det således ikke fremstå som umiddelbart sandsynligt, at ansøgeren vil kunne opnå den fulde finansiering fra andre investorer eller i øvrigt vil kunne tilvejebringe de resterende midler på sædvanlig forretningsmæssig vis.

Det er ikke et krav, at projektet med meget stor sandsynlighed må forventes faktisk at ville føre til udgivelse af et dagblad. Markedssonderinger og øvrige aktiviteter, som efter den hidtidige ordning er blevet anset for planlægningsstøtte, vil således også være omfattet, jf. også bestemmelsens stk. 2.

Som det også fremgår af bestemmelsen i stk. 2, vil støtten således dels kunne ydes til udgifter i forbindelse med planlægning og forundersøgelser dels til udgifter forbundet med den faktiske fysiske etablering.

Stk. 2. Af bestemmelsens 1. pkt. følger dels, at støtten vil have karakter af kapitaltilskud og ikke sikkerhedsstillelse eller lignende, og dels at nævnet vil kunne uddele støtten enten i form af et engangsbeløb eller i rater, som vil kunne udbetales parallelt med, at planlægnings- og etableringsprocessen skrider frem.

Nævnet vil således kunne tildele støtte til planlægning og faktisk etablering på en gang. I så fald vil det være naturligt at tildele støtten i rater og lade de senere raters udbetaling være betinget af et gunstigt udfald af forundersøgelser og øvrige indledende aktiviteter, jf. nedenfor bemærkningerne til § 10. Typisk må det antages, at det vil være vanskeligt for ansøgeren at sikre sig den øvrige finansiering til den fysiske etablering før forundersøgelser og lignende er gennemført, hvorfor det i praksis må antages, at etableringsstøtten typisk vil skulle ydes isoleret til planlægning og forundersøgelser og efterfølgende til den fysiske etablering.

Af bestemmelsens 2. pkt. følger, at der kan ydes støtte med 2/3 af udgifterne til planlægning og forundersøgelser og med 1/3 af udgifterne til fysisk etablering.

Forskellene i satserne er udtryk for en formodning om, at det vil være vanskeligere at skaffe private investorer på et tidligt tidspunkt i processen, hvor det end ikke er klarlagt, om der vil være et marked eller et bæredygtigt koncept for den endelige publikation.

I kategorien »planlægning og forundersøgelser« falder de aktiviteter, som normalt vil blive gennemført, inden man begynder at foretage investeringer i fysiske installationer, materialer, lokaler og fremstillingsanlæg, og inden man begynder at engagere journalistisk og redaktionelt personale i større omfang.

Til den fysiske etablering henregnes herefter de opregnede investeringer frem til det tidspunkt, hvor avisen kommer på gaden.

Satserne er kumulative, og der vil således kunne ydes støtte med en tredjedel af de materielle etableringsomkostninger til en ansøger, som tidligere har modtaget støtte med to tredjedele af udgifterne til planlægning og forundersøgelser.

Stk. 3. Bestemmelsen fastslår, at der alene vil kunne ydes etableringsstøtte, hvis der er en rimelig grund til at antage, at det planlagte dagblad vil kunne blive økonomisk selvbærende.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil kunne ydes støtte, hvis det vil være klart usandsynligt, at der kommer et levedygtigt dagblad ud af projektet. På den anden side er bestemmelsen ikke ensbetydende med, at ansøgeren nødvendigvis skal kunne godtgøre, at det eksempelvis vil være meget sandsynligt, at dagbladet vil blive økonomisk rentabelt.

Baggrunden for, at der er behov for en ordning med statslig støtte til etablering af dagblade, er netop, at sådanne projekter ofte vil vise sig forgæves, hvorfor det vil være vanskeligt at finde private investorer nok til at løfte projektet.

Kravene til de positive udsigter vil eventuelt kunne øges parallelt med, at projektet bevæger sig fra planlægningsfasen over i den fysiske etableringsfase.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af omstillingsstøtten.

Stk. 1. Efter bestemmelsen i stk. 1 kan der ydes støtte til projekter, som har til formål at gennemføre en omstilling af et eksisterende dagblad, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, med henblik på at tilpasse dagbladets aktiviteter til de aktuelle vilkår på dagbladsmarkedet.

Ved omstilling forstås en tilpasning af dagbladets aktiviteter til forholdene på markedet. Støtteberettigede projekter vil således eksempelvis kunne indeholde analyser og tilpasninger af såvel dagbladets omkostningsstruktur som dets markedsføringstrategi og produktkvalitet.

Omstillingsstøtte vil kunne tildeles projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling og markedsudvikling eller mod gennemførelse af investeringer i opførelse, ombygning, udvidelse og modernisering af anlæg til avisfremstilling. Yderligere vil omstillingsstøtten typisk kunne tildeles til finansiering af analyser af virksomhedsstruktur m.v. med henblik på at pege på rationaliseringspotentialer og lignende.

Stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at omstillingsstøtten ydes som et kapitaltilskud, der udbetales i rater over en tidsmæssigt fastsat periode.

Det forudsættes således, at omstillingsprojekter normalt vil være relativt omfattende og normalt løbe over et stykke tid. Skulle der undtagelsesvist være tale om en ansøgning om støtte til et projekt, som er af begrænset omfang, vil nævnet kunne udbetale støtten i en enkelt rate.

Der fastsættes ingen maksimal støtteperiode, som tilfældet var for udviklingsstøtten efter den hidtidige ordning. En fireårig periode €" som var angivet som maksimum efter den hidtidige ordning - må imidlertid fortsat under normale omstændigheder anses for tilstrækkelig til gennemførelse af selv relativt vidtgående projekter. Er der imidlertid særlige forhold, der gør det hensigtsmæssigt at tildele støtte for en længere periode, vil dette undtagelsesvis kunne ske. I alle tilfælde skal formålet med støtten dog være at gøre dagbladet selvbærende, og støtten må derfor ikke få karakter af mere eller mindre permanent driftsstøtte, jf. bemærkningerne til bestemmelsens stk. 3.

Viser den tildelte omstillingsstøtte efter udløbet af støtteperioden sig ikke at have været tilstrækkelig, vil der alene kunne ydes omstillingsstøtte på ny, i den udstrækning det nye projekt adskiller sig betydeligt fra det oprindelige, eller der i øvrigt er særligt stærke grunde til at antage, at den nye støtte vil have den effekt, som udeblev i forbindelse med den oprindelige støtte.

Stk. 3. Af bestemmelsen følger, at der ved tildeling af omstillingsstøtte, bør foretages en vurdering af projektets egnethed til at gøre dagbladet økonomisk selvbærende.

Heraf følger også, at omstillingsstøtten som udgangspunkt vil være forbeholdt dagblade, som ikke aktuelt kan siges at være selvbærende, hvilke i praksis typisk vil sige, at dagbladet i en længere periode har haft et negativt økonomisk resultat på den primære drift.

Undtagelsesvis vil man dog kunne forestille sig, at støtte vil kunne tildeles et dagblad, som er inde i en længerevarende negativ udvikling, hvor det med stor sikkerhed vurderes, at dagbladet vil ende på et negativt resultat inden for den nærmeste fremtid.

Nævnet bør ved vurderingen af ansøgninger om omstillingsstøtte foretage en nøje vurdering af, om det skitserede projekt vil være egnet til at gøre dagbladet selvbærende, og støtten bør alene tildeles, hvis dette vurderes at være tilfældet.

Projektet skal således have en karakter, som gør, at dagbladet efter omstillingen må forventes at kunne drives videre på forretningsmæssige vilkår uden statslig støtte.

I modsætning til den vurdering, der vil skulle foretages i forbindelse med en ansøgning om etableringsstøtte, bør der være en betydelig grad af sikkerhed for, at et projekt, der sigter mod omstilling af et dagblad, vil have den ønskede effekt, før der tildeles støtte.

Arbejdsgruppen har som anført i pkt. 7.2. i de almindelige bemærkninger foreslået, at omstillingsstøtten aftrappes over støtteperioden. Efter forslaget vil nævnet kunne træffe beslutning om en sådan nedtrapning i forbindelse med tildelingen, men det er ikke fastsat i loven som et nødvendigt element. Nævnet bør således på baggrund af en konkret vurdering af projektet beslutte, om støtten skal aftrappes, og i givet fald i hvilket tempo.

Til § 6

Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af saneringsstøtten.

Stk. 1 fastlægger for det første, at der vil kunne ydes saneringsstøtte til dagblade i akutte likviditetsvanskeligheder med henblik på at undgå en umiddelbart forestående lukning og give dagbladet mulighed for at foretage nødvendige justeringer, som vil kunne sikre bladets umiddelbare overlevelse.

For at komme i betragtning til saneringsstøtte, må der således være en betydelig risiko for, at dagbladet uden støtten må indstille sine aktiviteter og eventuelt gå i betalingsstandsning i løbet af så kort tid, at der ikke vil være reelle muligheder for at tilvejebringe det fornødne økonomiske grundlag fra andre relevante kilder.

Støtten skal ikke tjene til gennemførelse af en gennemgribende sanering af virksomheden. En sådan vil eventuelt kunne støttes efter reglerne om omstillingsstøtte. Saneringsstøtten har til formål at tilvejebringe det umiddelbare økonomiske råderum, som vil gøre det muligt at fastlægge en holdbar saneringsplan og foretage de mest akut påkrævede tilpasninger af virksomheden. Aktiviteterne vil således have karakter af en foreløbig eller indledende sanering, som typisk vil skulle følges op af mere langsigtede og gennemgribende foranstaltninger.

Er virksomhedens økonomiske vanskeligheder ikke større, end at der vil være mulighed for at gennemføre en egentlig omstilling og tilpasning af virksomheden, vil der som udgangspunkt ikke kunne ydes saneringsstøtte.

I forhold til den praksis, der inden for den hidtidige ordning er udviklet i Dagspressens Finansieringsinstitut, må det antages, at saneringsstøtten efter forslaget vil have et snævrere anvendelsesrum, mens omstillingsstøtten til gengæld må antages at få en noget bredere anvendelse, end udviklingsstøtten havde efter den hidtidige ordning.

Stk. 2. Fastslår, at saneringsstøtten ydes som kapitaltilskud ved et engangsbeløb.

Det følger således af formålet med saneringsstøtten, at det ikke vil være relevant at yde den i rater. Vil en indledende økonomisk indsprøjtning skulle følges op af yderligere støtte til efterfølgende aktiviteter, vil disse i givet fald skulle vurderes efter reglerne om omstillingsstøtte.

Stk. 3. Af bestemmelsen følger, at tildeling af tilskud må forudsætte, at der er en rimelig grund til at antage, at dagbladet vil kunne holdes i gang længe nok til, at der kan foretages en kvalificeret vurdering af virksomheden og af mulighederne for dennes videre drift, og iværksætte sådanne initiativer, som vil kunne sikre dagbladets videre drift.

Støtte vil således ikke kunne tildeles, hvis der ikke er rimelig grund til at tro, at eksempelvis kreditorer, som kunne stå over for at indgive en konkursbegæring, måtte være interesserede i at undersøge dagbladets overlevelsesmuligheder på længere sigt og eventuelt give en sådan overlevelse en reel chance. Vurderes det, at kreditorerne på trods af støtten vil begære virksomheden konkurs, således at støttemidlerne blot vil indgå i boet, bør støtte selvsagt ikke ydes.

Støtten vil kunne ydes, selvom det anses for nærliggende, at en mere langsigtet omstrukturering og tilpasning af virksomheden må antages at ville være afhængig af, at der efterfølgende tildeles omstillingsstøtte. Spørgsmålet om efterfølgende tildeling af omstillingsstøtte vil skulle vurderes selvstændigt.

Til § 7

Bestemmelsen fastslår, at støttetildeling sker efter ansøgning, og fastsætter visse krav til ansøgningens karakter.

Ansøgningen vil således skulle være ledsaget af en detaljeret redegørelse for det påtænkte projekt. Hvilken detaljeringsgrad, der vil skulle kræves, vil afhænge af det konkrete projekts karakter samt af, hvilken type støtte der søges om. I alle tilfælde må ansøgningen dog indeholde tilstrækkeligt med oplysninger til, at nævnet vil have mulighed for at vurdere, om projektet lever op til kravene i §§ 4-6.

Det anføres specifikt i bestemmelsen, at projektbeskrivelsen skal gøre det muligt for nævnet at bedømme projektets økonomiske konsekvenser, og om dagbladet indholdsmæssigt vil være egnet til at fremme de i § 2 nævnte hensyn om et alsidigt udbud af nyheder og analyser af betydning for den offentlige debat i et demokratisk samfund, jf. bemærkningerne til § 2.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af projektet, må det kræves, at de giver nævnet et retvisende billede af den aktuelle økonomiske situation og den effekt projektet og den tildelte støtte forventes at ville have herpå. Nævnet skal således have en reel mulighed for på baggrund af ansøgningen at vurdere, om projektet vil være egnet til at gøre dagbladet økonomisk bæredygtigt henholdsvis sikre dets overlevelse.

Til § 8

Bestemmelsen fastslår, at nævnet vil kunne stille krav om dokumentation for yderligere finansiering til det projekt, der søges om støtte til.

Til visse projekter vil nævnet kunne yde støtte til samtlige de udgifter, der vil være forbundet med projektet. Dette må i praksis antages normalt at ville være tilfældet ved saneringsstøtten og ofte ved omstillingsstøtten.

Nævnet vil imidlertid have mulighed for ikke alene ved etableringsstøtte, hvor en anden finansiering forudsættes, men også ved de andre støtteformer, at beslutte kun at dække en del af udgifterne til projektet, eksempelvis fordi projektet vurderes at være usædvanligt omfattende, eller fordi deltagelse af en privat investor af den ene eller anden grund vurderes at være af betydning for effekten af projektet.

I sådanne tilfælde vil nævnet, forinden der gives tilsagn om støtte, kunne kræve, at ansøgeren har den resterende finansiering på plads, så det sikres, at projektet bliver bæredygtigt.

Til § 9

Efter § 9 vil nævnet kunne målrette støtten til særlige aktiviteter.

Nævnet vil således, uanset om dette fremgår af projektansøgningen, kunne bestemme, at dele af støtten vil skulle anvendes på eksempelvis konsulentbistand.

Det vil generelt være op til nævnet at bestemme, hvor præcise de enkelte støtteansøgninger bør være i relation til de enkelte dele af projektet, og nævnet vil således kunne vælge enten at anmode ansøgeren om at præcisere sin ansøgning eller på eget initiativ bestemme hvor store dele af støtten, der vil kunne anvendes på hvad.

Til § 10

Af bestemmelsen følger, at nævnet, hvor støtte bevilges i rater, vil kunne opstille delmål og lade opnåelsen af disse være en forudsætning for udbetaling af yderligere rater.

Eksempelvis vil et projekt til omstilling af et dagblad kunne bestå i en indledende fase, som fokuserer på reduktion af visse udgifter eller på visse organisatoriske omstillinger, og som vil kunne kræves gennemført og opfyldt forinden yderligere rater, som primært vil skulle rettes mod andre dele af virksomheden eksempelvis produktudvikling eller markedsføring, vil komme til udbetaling.

Bestemmelsen stiller ikke krav om, at der opstilles sådanne delmål.

Til § 11

Bestemmelsen giver nævnet hjemmel til efter omstændighederne at kræve den tildelte støtte tilbagebetalt og til at tilbageholde tilsagn om yderligere støtte, hvis støttemodtager ikke opfylder de betingelser, der er knyttet til støtten eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter, eller hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen.

Tilbagekaldelse af meddelte støttetilsagn såvel som krav om tilbagebetaling af udbetalt støtte vil alene aktualiseres, hvor den manglende efterlevelse kan tilregnes støttemodtageren. Er der således tale om, at betingelser ikke er opfyldt eller aktiviteter ikke er gennemført som beskrevet i projektet, uden at dette kan tilregnes støttemodtageren, vil den manglende opfyldelse alene kunne få betydning for udbetaling af støtten i den udstrækning denne udbetales i rater, og opnåelsen af delmålene er fastsat som betingelse for de resterende raters udbetaling i overensstemmelse med bestemmelsen i § 10.

Til § 12

Bestemmelsen giver nævnet hjemmel til at fastsætte regler for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v.

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der vil vise sig et behov for at supplere lovens bestemmelse med regler vedrørende ansøgning, udbetaling af tilskud og regnskabsaflæggelse, som har karakter af mere end rene ordens regler, og som dermed ikke vil kunne fastsættes i eksempelvis nævnets vedtægter.

Reglerne vil således efter omstændighederne kunne have bindende virkning for ansøgere og tilskudsmodtagere, og vil i så fald skulle udstedes i bekendtgørelsesform.

For at sikre nævnet den størst mulige uafhængighed af statsmagten, jf. bemærkningerne til § 13, findes det rigtigst, at bemyndigelsen til at fastlægge de relevante regler i forhold til ansøgning, tilskudsudbetaling, regnskabsaflæggelse m.v. tillægges nævnet og ikke statsministeren.

Til § 13

Bestemmelsens 1. pkt. fastslår, at nævnet består af 5 medlemmer, og at disse beskikkes af statsministeren.

Det er i forbindelse med Arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinstituts overvejelser om en fremtidig ordning flere gange fremhævet, at nævnets uafhængighed af statsmagten er af afgørende betydning for dets legitimitet og praktiske funktion.

Arbejdsgruppen peger således i betænkning 1445 på, at »pressens funktion i demokratiet tilsiger, at afgørelser om støtte træffes af et organ, som er uafhængigt af en minister, idet afgørelser om støtte vil kunne få indflydelse på dagbladsstrukturen.«

Det foreslåede nævn vil i overensstemmelse hermed i det hele være uafhængigt i sit virke. De nærmere regler for sammensætningen af nævnet er fastsat i § 14, hvoraf det også fremgår, at statsministerens beskikkelse for fire af de fem medlemmer sker på baggrund af eksterne indstillinger. Statsministerens funktion i forbindelse med beskikkelsen af flertallet af medlemmerne vil således alene have karakter af kontrol med, at de indstillede medlemmer lever op til de i loven anførte krav samt til almindelige habilitetskrav.

Efter bestemmelsens 2. pkt. må ingen af nævnets medlemmer være repræsentanter for eller ansatte i, eller have væsentlige personlige herunder økonomiske interesser i enkelte bladhuse.

I forbindelse med arbejdsgruppens forslag om en sådan negativ habilitetsregel, anførte arbejdsgruppen, blandt andet, at »som erfaringerne med den hidtidige ordning har illustreret, er der tale om et område, hvor sædvanlige forvaltningsretlige regler om habilitet ikke i alle tilfælde forekommer tilstrækkelige i ansøgeres øjne. Der kan derfor være anledning til at knytte særlige negative habilitetskrav til medlemmerne af organet, eksempelvis ved at kræve, at medlemmerne af organet ikke aktuelt er ansat i et bladhus eller i øvrigt har meget nære bånd til et eller flere dagblade. Det vil samtidig understøtte almindelige konkurrencehensyn.«

Endelig følger det af bestemmelsens 3. pkt., at beskikkelse sker for 4 år ad gangen. Genbeskikkelse forudsættes således at kunne ske. Det forudsættes endvidere, at medlemmerne ikke kan afskediges i beskikkelsesperioden.

Til § 14

Bestemmelsen fastlægger de nærmere regler for sammensætningen af nævnet. Bestemmelsen fastlægger herunder indstillingsretten i relation til de enkelte af nævnets medlemmer.

Efter stk. 1 skal nævnets formand være jurist, besidde betydelig forvaltningsretlig ekspertise, og have bredt anerkendte faglige kvalifikationer.

Af retssikkerhedsmæssige grunde vurderes det at være af væsentlig betydning, at formanden er jurist og at han har en vis forvaltningsretlig ekspertise. Dette gælder særligt under hensyntagen til, at rekursadgangen for nævnets afgørelser er afskåret €" ikke kun for så vidt angår skønsudøvelsen, men også for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 16.

Med henblik på at understrege nævnets uafhængighed i forhold til regeringen og det øvrige politiske system, er det i bestemmelsen fastlagt, at formanden ikke må have fast tilknytning til den statslige forvaltning. Med fast tilknytning tænkes i første række på egentlige ansættelser, men også andre former for tilknytning, som gør den pågældendes uafhængighed af regeringen i udførelsen af hvervet som formand, tvivlsom, vil efter omstændighederne være omfattet af begrebet.

Arbejdsgruppen anbefaler i betænkning 1445, at formanden skal være dommer, og at han skal indstilles af præsidenten for Sø- og Handelsretten.

Statsministeriet er enig i de hensyn, som fører arbejdsgruppen til at anbefale, at formanden bør være dommer. Statsministeriet finder imidlertid ikke, at disse hensyn alene kan varetages ved at lade formandsposten beklæde af en dommer. Således vurderes en jurist, som besidder forvaltningsretlig ekspertise, at være egnet til at varetage de hensyn arbejdsgruppen henviser til, også selvom den pågældende ikke er dommer.

Præsidentrådet, som består af præsidenterne for de kollegiale retter, har i et brev af 3. november 2000 til Justitsministeriet givet udtryk for, at der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt dommermedvirken i offentlige nævn er tilstrækkelig velbegrundet. Præsidentrådet har i den forbindelse anført, at dommermedvirken efter rådets opfattelse navnlig synes at kunne være motiveret, hvor der er tale om såkaldte tvistighedsnævn, d.v.s. nævn, som tager stilling til tvister mellem borgerne og en forvaltningsmyndighed.

På denne baggrund har Statsministeriet valgt at fravige arbejdsgruppens forslag således, at formandsposten efter lovforslaget forbeholdes en jurist €" men ikke nødvendigvis en dommer €" som besidder betydelig forvaltningsretlig ekspertise, hvis faglige kvalifikationer er bredt anerkendt, og som ikke er ansat i den statslige forvaltning.

Formanden beskikkes direkte af statsministeren uden forudgående indstilling.

I lyset af at formanden ikke må have fast tilknytning til den statslige forvaltning og at der endvidere ikke efter loven er adgang for statsministeren til at afsætte formanden i dennes beskikkelsesperiode, vurderes hensynet til nævnets uafhængighed ikke at lide skade ved at beskikkelse sker uden ekstern indstilling.

Efter stk. 2 skal ét medlem have bredt anerkendt ekspertise i driftsøkonomiske forhold gerne i tilknytning til medievirksomhed.

I relation til den sagkundskab, der bør være repræsenteret i det organ, som vil skulle forvalte den fremtidige ordning, anfører arbejdsgruppen i betænkning 1445, at »da den nye ordning har som formål at støtte projekter, hvor ansøger kan sandsynliggøre, at der vil være et forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag, bør der også lægges betydelig vægt på en fornøden sagkundskab på dette område.«

I arbejdsgruppen tales om en person med ekspertise i finansieringsforhold. I forslaget har Statsministeriet som nævnt valgt at tale om ekspertise i driftsøkonomiske forhold, da denne begrebsanvendelse efter Statsministeriets opfattelse stemmer bedst med arbejdsgruppens beskrivelser af den sagkundskab, man ønsker repræsenteret €" en beskrivelse som Statsministeriet i øvrigt kan tilslutte sig.

Medlemmet vil eksempelvis kunne være forsker eller en fremtrædende erhvervsperson.

Dette medlem beskikkes efter indstilling af Danmarks Erhvervsråd.

Efter stk. 3 skal ét medlem have bedrevet anerkendt forskning vedrørende nyhedsmedier i Danmark gerne i tilknytning til aviser og dagblade.

Arbejdsgruppen anfører i betænkningen, at »de projekter, som en ny statslig ordning skal støtte, vil være af en art, som på den ene side vil afhænge af den generelle udvikling i mediebilledet og befolkningens efterspørgsel efter nyheder og på den anden side selv vil kunne have en ikke ubetydelig indvirkning på udviklingen på nyhedsmarkedet. I det lys forekommer det nærliggende også at prioritere repræsentation af en videnskabelig tilgang til medierne, deres funktion og deres udvikling.«

Foruden repræsentation i nævnet af personer med indgående kendskab til den praktiske drift af dagblade, vurderes det således af væsentlig betydning, at der også er en egentlig medievidenskabelig ekspertise repræsenteret i nævnet.

Dette medlem beskikkes efter indstilling af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, som pr. 1. februar 2004, hvor den nye rådsstruktur for Det Frie Forskningsråd, træder i kraft, vil være det nye navn for Statens Humanistiske Forskningsråd.

Efter stk. 4 og stk. 5 beskikkes ét medlem efter indstilling af Dansk Journalistforbund og ét medlem efter indstilling af Danske Dagblades Forening.

Arbejdsgruppen har fundet, at »et nyt organ [bør]omfatte personer med indgående kendskab til dagbladsdrift og arbejdsvilkårene i dagbladsbranchen generelt.«

Statsministeriet lægger således i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger op til, at ét medlem indstilles af danske Dagblades Forening, og ét indstilles af Dansk Journalist Forbund.

I lyset af at støttetildelingen kan have betydning for konkurrencesituationen på markedet, vurderes det endvidere at være væsentligt, at den nævnssammensætning, der således opnås, indebærer, at flertallet af nævnets medlemmer ikke er indstillet af institutioner med tilknytning til dagbladsmarkedet.

Til § 15

Stk. 1 fastlægger de helt overordnede regler for nævnets afgørelser.

Det bestemmes således, at afgørelserne træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Bestemmelsen hindrer ikke, at nævnet i vedtægterne fastlægger, at visse afgørelser henlægges til formanden, når særlige grunde taler herfor. Formanden vil eksempelvis kunne bemyndiges til at meddele afslag på ansøgninger, som det vil være helt åbenbart ikke vil kunne efterkommes. Om formanden skal tillægges en sådan eller andre tilsvarende beføjelser, vil dog i det hele være op til nævnet efter stk. 2.

Efter stk. 2 fastsætter nævnet i øvrigt selv sin forretningsorden.

Til § 16

Efter bestemmelsen er nævnets afgørelser endelige og vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette gælder såvel for nævnets skønsudøvelse som for retlige spørgsmål.

Nævnets afgørelser vil på sædvanlig vis kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand og domstolene.

Efter den hidtidige ordning kan afgørelser truffet af Dagspressens Finansieringsinstitut indbringes for tilsynsrådet. Tilsynsrådets medlemmer er udpeget af statsministeren. For flertallets vedkommende sker udpegningen uden forudgående indstilling.

I forbindelse med sagen om Dagbladet Dagen blev der fra forskellig side rejst kritik af konstruktionen med et institut og et tilsynsråd med så forskellige sammensætninger, som tilfældet er. Der pegedes således på den ene side på, at instituttet bestod af personer, som var en integreret del af branchen, og i relation til hvem der således kunne stilles habilitetsmæssigt spørgsmål. På den anden side anførtes det, at tilsynsrådet ikke i alle henseender besad den ønskelige ekspertise.

Såvel sammensætningen af det nævn, der lægges op til i forslaget, som det forhold, at nævnet i det hele agerer på forvaltningsretligt grundlag, gør det efter Statsministeriets opfattelse unødvendigt med en rekursinstans. Endvidere taler hensynet til beskyttelse af pressens uafhængighed og ordningens generelle uafhængighed af det politiske system for, at nævnets afgørelser i intet tilfælde bør kunne indbringes for en minister.

Til § 17

Efter bestemmelsen henlægges nævnets sekretariatsbetjening til Kulturministeriet.

Om sekretariatsbetjeningen anførte arbejdsgruppen i betænkning 1445, at

»I tidligere betænkninger om Dagspressens Finansieringsinstitut har der været lagt afgørende vægt på, at der finder en forretningsmæssig bedømmelse af projektansøgningerne sted. I det lys har den daglige ledelse af instituttet været henlagt til Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (FIH), der har betydelig kompetence på dette område.

En fremtidig ordning bør fortsat tage udgangspunkt i en forretningsmæssig vurdering af de ansøgende projekter, men mediepolitiske hensyn vil, i lyset af de tilskudsformer der vil skulle administreres, spille en større rolle end efter den hidtidige ordning. På den baggrund samt i lyset af, at en ny ordning, som alene baseres på statslige midler, vil skulle administreres efter forvaltningsrettens regler, forekommer det hensigtsmæssigt, at sekretariatsbetjeningen henlægges til en institution, som foruden ekspertise i finansierings- og investeringsforhold, også har betydelig erfaring i opgavevaretagelse på forvaltningsretligt grundlag og eventuelt i administration af statslige støtteordninger. Om muligt vil et vist kendskab til mediebranchen selvsagt også være en fordel.«

Statsministeriet er enig i de af arbejdsgruppen anførte betragtninger.

Forslaget om, at sekretariatsbetjeningen henlægges til Kulturministeriet, bygger således dels på ministeriets mediemæssige ekspertise, dels på, at der på Kulturministeriets område i forvejen forvaltes statslige støtteordninger blandt andet i relation til medievirksomhed.

At det i forslaget foreslås, at sekretariatsbetjeningen henlægges til en offentlig myndighed i stedet for en privat, er således foruden at være begrundet i den faglige ekspertise, som ligger i Kulturministeriet, også baseret på en vurdering af den bedste håndtering af de forvaltningsretlige regler, som vil være styrende for nævnets aktiviteter, og det forhold, at ordningens bærende hensyn er af overordnet mediepolitisk tilsnit.

Som flere gange tidligere nævnt, er det imidlertid afgørende, at nævnets aktiviteter i alle dets faser varetages uafhængigt af regeringen og det politiske system, og det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at sekretariatet henlægges til en myndighed uden for Kulturministeriets departement. I saglig henseende vil sekretariatet i øvrigt i udførelsen af sekretariatsopgaverne alene være underlagt nævnet og ikke kulturministeren.

Til § 18

Efter bestemmelsen skal nævnet årligt offentliggøre en rapport om dets aktiviteter. Rapporten forudsættes at omfatte et årsregnskab og en kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af årets aktiviteter. Efter bestemmelsens andet punktum skal der hver tredje år i tillæg til årsrapporten afgives en vurdering af aktivitetens betydning for realiseringen af ordningens formål om at opretholde og fremme alsidighed og mangfoldighed på det danske dagbladsmarked.

Til § 19

Bestemmelsen fastlægger de overordnede økonomiske rammer for nævnets støttevirksomhed.

Det følger således af bestemmelsen, at nævnet dels kan yde støtte af midler overført fra Dagspressens Finansieringsinstitut til staten ved aftale af 2. december mellem Statsministeriet og instituttet, og dels af årlige bevillinger på finansloven.

Udgangspunktet for ordningens økonomi vurderes hensigtsmæssigt at kunne bestå i en fortsættelse af et statsligt engagement svarende til de årlige tilskud til Dagspressens Finansieringsinstitut.

Arbejdsgruppen har i betænkning 1445 peget på, at der kunne være anledning til at fastlægge en maksimumsgrænse for det økonomiske indestående i ordningen, så der ikke opstår en unødig formueakkumulation, som kunne resultere i en uhensigtsmæssig anvendelse af statslige midler. Statsministeriet har imidlertid ikke fundet anledning til at fastsætte en sådan maksimumsgrænse i lovteksten, men er enig i, at den henstående formue som udgangspunkt ikke bør blive større end maksimalt 75 mio. kr.

Arbejdsgruppen har i betænkning 1445 peget på to alternative organiseringsformer i relation til nævnets økonomi. Ordningen vil således enten kunne udstyres med en selvstændig finanslovskonto, hvor uforbrugte midler overføres til efterfølgende finansår, men således at forrentning af midlerne ikke følger ordningen, men indgår i den generelle statslige formueforvaltning, eller ordningen vil kunne oprettes som en fond eller en selvejende institution med egen formueforvaltning.

Statsministeriet lægger i forslaget op til den første af de skitserede muligheder. Det vurderes således at være unødvendigt byrdefuldt at oprette en selvstændig formueforvaltning for instituttet, og renteafkastene af formuen forventes ikke i en overskuelig fremtid at blive så væsentlige, at de ville gøre det rentabelt med en selvstændig formueforvaltning i tilknytning til nævnet.

Til § 20

Efter stk. 1 ophæves lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger.

I stk. 2 angives det, at de kautioner, som Dagspressens Finansieringsinstitut i medfør af lov om økonomisk bistand til dagspressens finansieringsinstitut indestår for på tidspunktet for lovens ikrafttræden, overtages af staten i overensstemmelse med aftale af 2. december 2004 mellem Dagspressens Finansieringsinstitut og staten.

Eventuel indfrielse af kautionsforpligtelser vil skulle afholdes inden for nævnets økonomiske ramme. Selvom nævnet efter forslaget ikke skal kunne meddele kautionstilsagn, vil nævnets bevillinger således i en overgangsperiode i princippet kunne tjene til indfrielse af kautionsforpligtelser.

Ved indgåelse af aftalen mellem staten og Dagspressens Finansieringsinstitut indestod instituttet for kautioner på samlet under 250.000 kr. Afvikles disse som aftalt, og påtager instituttet sig ikke nye kautionsforpligtelser, vil Dagspressens Finansieringsinstitut ikke have flere kautionsforpligtelser ved lovens ikrafttræden.

Af aftalen mellem staten og instituttet følger, at instituttet efter aftalens indgåelse alene kan meddele tilsagn om kaution med tilsynsrådets udtrykkelige samtykke.

Meddeler Tilsynsrådet ikke samtykke til nye kautioner, vil bestemmelsen således alene have betydning i den udstrækning de kautionerede lån ikke afvikles planmæssigt.

Til § 21

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2005.

Til § 22

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde.

Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.