L 11 Forslag til lov om ændring af straffeloven og visse andre love.

(Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 23-02-2005

Fremsættelse: 23-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l11_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

 

 

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer m.v.)

(Lovforslag nr. L 11).

Lovforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 127, som blev fremsat den 24. november 2004, og som bortfaldt på grund af afholdelse af valg til Folketinget.

Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler kan antage mange forskellige former. Der vil navnlig kunne være tale om unddragelse af forskellige former for skatter og afgifter, momsunddragelse, indsmugling og uberettiget modtagelse af forskellige former for offentlige tilskud, herunder sociale ydelser.

Lovgivningen indeholder ikke i dag en samlet straffebestemmelse, der omfatter alle former for berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler. I visse tilfælde straffes efter bestemmelser i særlovgivningen, mens det i andre situationer er straffelovens bestemmelser navnlig om bedrageri, der anvendes.

Den nuværende regulering indebærer, at tilfælde, hvor der begås kriminalitet rettet mod offentlige midler, behandles efter forskellige regler med forskellige strafferammer afhængigt af, hvilken type offentlige midler det drejer sig om.

Et hovedformål med lovforslaget er at etablere en mere ensartet strafferetlig beskyttelse mod berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler. Denne del af lovforslaget bygger på betænkning nr. 1396/2001 fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget).

Med lovforslaget indsættes en fælles overbygningsbestemmelse i straffeloven, som skal omfatte alle grove tilfælde af svindel med offentlige midler. Herved sikres det, at den strafferetlige beskyttelse over for svig rettet mod offentlige midler er den samme, uanset hvilken type midler der svindles med i den konkrete sag.

Denne nye overbygningsbestemmelse skal kun finde anvendelse, hvis der er tale om grove overtrædelser. Bestemmelsen skal endvidere kun finde anvendelse, hvis der i den særlovgivning, der nærmere regulerer forholdet, er indsat en henvisning til straffelovens overbygningsbestemmelse. Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse heraf skal være fængsel indtil 8 år.

Med lovforslaget foreslås det desuden at ændre straffelovens bestemmelse om EU-svig. Bestemmelsen regulerer i dag alene svig, der er rettet mod EU-midler eller midler, som består af både EU-midler og nationale midler. Med henblik på at ligestille den strafferetlige beskyttelse af offentlige midler, uanset om disse stammer fra EU eller fra danske myndigheder, indeholder lovforslaget en udvidelse af bestemmelsen, således at den også kommer til at omfatte svig med nationale midler.

Efter lovforslaget skal denne bestemmelse kun finde anvendelse i tilfælde, hvor der ikke i den relevante særlovgivning på området er en tilsvarende strafferetlig regulering, således at særlovgivningen i sig selv indeholder en fornøden strafferetlig beskyttelse.

Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsen skal efter forslaget være bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Er der tale om særlig grove overtrædelser, kan forholdet henføres til den nye fælles overbygningsbestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil 8 år.

For det andet indeholder lovforslaget visse ændringer i straffelovens bestemmelser om kriminalitet i tilknytning til juridiske personer. Denne del af lovforslaget bygger på betænkning 1415/2002 fra Brydensholt-udvalget og tager sigte på at etablere en forbedret strafferetlig beskyttelse mod kriminalitet vedrørende bl.a. juridiske personers kapitalforhold, regnskabsaflæggelse m.v.

Det foreslås, at der i straffeloven indsættes en overbygningsbestemmelse for grove overtrædelser af særlovgivning om visse nærmere angivne forhold angående juridiske personer. Den foreslåede bestemmelse omfatter bl.a. tilfælde, hvor der udspredes urigtige eller vildledende oplysninger, der kan påvirke prisen på værdipapirer, eller som indgår i bl.a. lovpligtige regnskaber.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af straffelovens nuværende bestemmelse om visse regnskabsforbrydelser. Bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse med systematikken i den gældende bogføringslov, og således at overtrædelse af bogføringslovens regler om bl.a. edb-bogføring med sikkerhed bliver omfattet af bestemmelsen.

Derudover indeholder lovforslaget visse ændringer af regler om klageadgang til justitsministeren.

Lovforslaget indebærer for det første, at klager over de afgørelser, som Rigspolitichefen træffer i sin egenskab af central ansættelses- og personalemyndighed for politiets ikke-juridiske personale, ikke skal kunne påklages til justitsministeren. Der skal dog fortsat være mulighed for rekurs til ministeren i sager om disciplinærforfølgning og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked. For det andet foreslås det, at det ikke længere skal være muligt at klage til justitsministeren over afgørelser om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, som efter de gældende regler træffes af Rigsadvokaten som 1. instans. Samtidig foreslås en ændring af kompetencefordelingen mellem statsadvokaterne og Rigsadvokaten, således at statsadvokaterne som udgangspunkt tillægges kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i alle sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.

Endelig indeholder lovforslaget visse ændringer i lov om spillekasinoer. Formålet med denne del af lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets 2. hvidvaskningsdirektiv for så vidt angår spillekasinoer. Det foreslås bl.a., at dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner i spillekasinoer skal opbevares i mindst 5 år, og at kasinopersonalets pligt til at være opmærksom på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvaskning af penge, skærpes.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.