Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for "negativt stærke" indsatte m.v.)

(Lovforslag nr. L 12).

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 147, der blev fremsat den 15. december 2004, og som bortfaldt på grund af afholdelse af folketingsvalg.

Lovforslaget falder i to dele.

Det første hovedformål med lovforslaget er ved en ændring af straffuldbyrdelsesloven at indføre mulighed for, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, efter ansøgning skal kunne udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol i stedet for i fængsel eller arresthus. Under afsoningen skal den dømte i givet fald bære en sender om anklen (en såkaldt elektronisk fodlænke).

I Sverige har man haft gode erfaringer med en ordning, hvorefter personer, der idømmes kortere, ubetingede frihedsstraffe, får mulighed for at udstå straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Undersøgelser foretaget af det svenske kriminalpræventive råd viser bl.a., at der blandt personer, der idømmes ubetinget frihedsstraf for spirituskørsel, er et markant lavere recidiv (tilbagefald til kriminalitet) hos den gruppe, der udstår straffen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol frem for i et fængsel.

Samtidig med dette forslag fremsættes et lovforslag om ændring af færdselsloven og retsplejeloven, som bl.a. vil medføre strengere straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, ligesom anvendelsen af betingede domme med vilkår om enten samfundstjeneste eller alkoholistbehandling vil blive indskrænket betydeligt. Lovforslaget vil således bl.a. indebære, at der fremover som udgangspunkt kun kan idømmes én betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Med en udvidet anvendelse af ubetingede, relativt korte fængselsstraffe på færdselslovområdet vil der efter Justitsministeriets opfattelse være en relevant og afgrænset målgruppe, som gør det hensigtsmæssigt at påbegynde anvendelsen her i landet af en ordning med fuldbyrdelse af fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan efter de foreslåede regler meddeles af kriminalforsorgen, hvis den dømte opfylder en række krav til bl.a. bolig, beskæftigelse m.v., og hvis den pågældende i øvrigt findes egnet til denne afsoningsform efter en individuel vurdering. Under strafudståelsen på bopælen skal den dømte overholde en række nærmere angivne vilkår. Den pågældende må f.eks. kun forlade sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, herunder med henblik på at passe sit arbejde, uddannelse eller lignende. Det er endvidere et vilkår, at den dømte ikke indtager alkohol eller euforiserende stoffer m.v. Herudover skal den dømte undergive sig en nærmere fastlagt intensiv overvågning og kontrol.

Med forslaget forudsættes det, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Overtræder den dømte ét eller flere af de fastsatte vilkår for straffuldbyrdelsen på bopælen, vil tilladelsen hertil som altovervejende hovedregel straks blive tilbagekaldt, og den dømte vil blive overført til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus m.v. Det samme gælder, hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udstå fængselsstraf på bopælen, eller hvis tilsynet og kontrollen med den dømte ikke kan gennemføres på grund af den dømtes adfærd.

Det andet hovedformål med lovforslaget er at tilvejebringe en hjemmel i loven til at begrænse de indsattes fællesskab i fængslerne i visse særlige situationer.

Der foreslås for det første en adgang til generelt at begrænse de indsattes fællesskab til cellefællesskab (fællesskab mellem to indsatte på eget opholdsrum), når afsoningen af fængselsstraf sker i særligt udvalgte fængselsafdelinger og arresthuse. Efter forslaget vil justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) kunne bestemme, at fællesskabet mellem indsatte i disse institutioner alene skal bestå i cellefællesskab, uanset om der bygningsmæssigt er mulighed for fællesskab i fællesskabsrum m.v.

Forslaget har til formål at forbedre kriminalforsorgens muligheder for at imødegå en særlig sikkerhedsmæssig risiko for medindsatte, personale eller andre i afsoningsinstitutionerne, og forslaget skal ses i lyset af, at rockere og andre "negativt stærke" indsatte (dvs. indsatte, som ved brug af vold, trusler, økonomisk udnyttelse eller anden form for udnyttelse er en styrende faktor i forhold til medindsatte, eller som på samme måde søger at få personalet til at foretage eller undlade handlinger) i de senere år er blevet stadigt vanskeligere at håndtere i fængslerne.

Efter de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven har kriminalforsorgen mulighed for at overføre "negativt stærke" indsatte mellem forskellige institutionstyper, herunder fra fængsel til arresthus, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Siden 1999 har der i Vestre Fængsel og i Statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og Horsens været etableret særlige afdelinger for rockerne og andre "negativt stærke" indsatte. Navnlig på grund af en generelt truende stemning på stærkeafdelingen i Statsfængslet i Nyborg samt flere meget brutale overfald på personale i fængslet, har det imidlertid vist sig nødvendigt med yderligere tiltag over for de "negativt stærke" indsatte.

Det foreslås for det andet at skabe udtrykkelig hjemmel til midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet i alle kriminalforsorgens fængsler, fængselsafdelinger og arresthuse, når helt ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet.

Behovet for en sådan beføjelse er bl.a. kommet til udtryk i forbindelse med fangeoprøret i Nyborg Statsfængsel i foråret 2004. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvor der foreligger bombetrusler eller lignende mod en institution, hvor der er alvorlige overfald på andre indsatte eller på personalet, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af skydevåben eller lignende i en institution, og hvor det på grund af den risiko for de indsatte og/eller personalet, som er forbundet med disse forhold, er nødvendigt midlertidigt at begrænse eller ophæve fællesskabet. Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes, hvor der er oprør, optræk til oprør eller en generelt truende stemning blandt de indsatte i en institution eller dele af denne.

En afgørelse om midlertidig begrænsning eller ophævelse skal være påkrævet i den foreliggende situation, ligesom den ikke må have et omfang eller en udstrækning, der er mere vidtgående end de ekstraordinære ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør. Institutionen skal herudover efter forslaget dagligt overveje, om forholdene kan normaliseres, det vil sige, om foranstaltningen kan begrænses eller ophæves, og om der er indsatte, der efter en konkret vurdering bør udtages af foranstaltningen og f.eks. overføres til anden institution. Institutionen skal endvidere så hurtigt som muligt underrette Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om den trufne foranstaltning. Institutionen skal endvidere dagligt underrette direktoratet, så længe en sådan foranstaltning opretholdes helt eller delvist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.