L 129 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven. (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta).

Fremsat den 16. marts 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og
skattestyrelsesloven

(Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004 som ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, § 3 i lov nr. 1389 af 20. december 2004 og § 1 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 3 C indsættes som stk. 3-14:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige, som nævnt i stk. 6, udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf. stk. 7. Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken valuta der ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 4. Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Stk. 5. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra skattemyndigheden. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 6. Følgende skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:

1) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b.

2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.

3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d eller e, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7. Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af hvilken centralbanks valutakurs, der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til skattemyndigheden inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.

Stk. 8. Overgår en skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta, skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen. Opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer mv. med valutakursen pr. skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes. Ved omregning pr. skæringstidspunktet anvendes den efter stk. 7, 2. pkt., valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank.

Stk. 9. Medfører en virksomhedsomdannelse omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A, overgang til en ny valuta, sker omregningen af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 8, pr. fusionens mv. vedtagelsestidspunkt. Hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet.

Stk. 10. Hvis en skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, deltager i en virksomhed, kan den skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3-9 behandle virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og

3) virksomheden aflægger regnskab i en fremmed valuta.

Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene vælge, at omregningen mv. skal ske fra den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i.

Stk. 11. Stk. 10 finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 10, at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 10 ønskes anvendt. Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 10 i løbet af indkomståret, kan stk. 10 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 10. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 12. Hvis en skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, deltager i en virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på denne virksomhed, således at virksomheden behandles uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden, og

3) virksomheden aflægger regnskab i dansk mønt.

Stk. 13. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 12, at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 12 ønskes anvendt. Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 12 i løbet af indkomståret, kan stk. 12 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 12. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 14. Bestemmende indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2, kan foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct., eller den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af disse.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 26 indsættes:

»§ 26 A. Udarbejder eller har den skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder stk. 2 og 3 anvendelse.

Stk. 2. Det ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.

Stk. 3. Ved opgørelser efter § 26, stk. 4, af det ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, anvendes gældens værdi i danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved frigørelsen omregnet til valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.«

§ 3

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004 som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 7 og 8:

»7) Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer og dødsboer.

8) Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4. pkt., for fysiske personer og dødsboer.«

2. I § 12 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

3. I § 12 A indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9, for juridiske personer bortset fra dødsboer. Told- og skatteforvaltningen træffer endvidere afgørelse efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., og stk. 5, for juridiske personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter § 5.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4.§ 23, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, stk. 1, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om ansættelse efter § 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 og 9.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål og baggrund

Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af lovforslag nr. L 123, folketingsåret 2004-05, 1. samling. Dette lovforslag bortfaldt, da der blev udskrevet valg den 18. januar 2005. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lovforslag foretaget en række ændringer i forhold til L 123. Disse har dog ingen væsentlig betydning for forslagets samlede formål.

Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta.

Lovforslaget skal ses i lyset af regeringens bestræbelser på at lette virksomhedernes administrative byrder. Den stigende internationalisering gør det relevant for stadigt flere virksomheder at bogføre eller aflægge regnskab i fremmed valuta, og for blandt andet visse børsnoterede selskaber er der fra den 1. januar 2005 en pligt hertil, jf. art. 4 i den såkaldte IAS-forordning, Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002, (EF-tidende 2002 nr. L 243, side 1). Lovforslaget indebærer, at virksomhederne også i relation til udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab får større fleksibilitet, idet virksomhederne får mulighed for at udarbejde dette i dansk mønt eller fremmed valuta.

Gældende skatteregler betyder, at der er væsentlige administrative byrder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab i fremmed valuta, da det skattemæssige årsregnskab alene kan udarbejdes i dansk mønt.

Hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat (med skattemæssige korrektioner), der omregnes til danske kroner. Der skal derimod ske omregning af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Omregningen skal ske til valutakursen pr. det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er erhvervet, og den enkelte udgift er afholdt. For kapitalgevinster og -tab skal selve gevinsten eller tabet opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses- og afståelsessummer til valutakursen pr. anskaffelses- henholdsvis afståelsestidspunktet.

Dette kræver en omfattende registrering af valutakurser samt tidspunkter for skatteretlig erhvervelse af indtægter og pådragelse af udgifter. Hertil kommer, at der tillige skal ske en opgørelse af valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem bogførings-/regnskabsvalutaen og danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til det faktiske betalingstidspunkt. Også dette kræver registreringer og omregninger.

Lovforslaget bygger på en rapport fra november 2003 om regnskabsaflæggelse i fremmed valuta udarbejdet af en arbejdsgruppe i Skatteministeriet. På baggrund af henvendelser fra blandt andre Foreningen af Statsautoriserede Revisorer besluttede Skatteministeriet i foråret 2003 således at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge de muligheder og vanskeligheder i skatte‑ og afgiftsreglerne og i skatte‑ og afgiftsadministrationen, som er forbundet med en overgang til regnskabsaflæggelse i fremmed valuta, og fremkomme med forslag til regelændringer, der ville fjerne eller reducere disse vanskeligheder.

2. Gældende ret

2.1. Regnskabsreglerne

Efter § 7 i bogføringsloven kan der bogføres i danske kroner, i euro eller i en relevant fremmed valuta. Der kan således frit vælges mellem bogføring i danske kroner og bogføring i euro, mens bogføring i en anden fremmed valuta end euro kun kan ske, hvis det er relevant for virksomheden at bogføre i den pågældende valuta.

Der kan kun skiftes til bogføring i en ny valuta ved et regnskabsårs begyndelse, medmindre den nye valuta er blevet relevant for virksomheden inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår. Virksomheden har således mulighed for at skifte bogføringsvaluta inden et nyt regnskabsårs begyndelse, dvs. midt i et regnskabsår.

Bogføres i fremmed valuta, herunder euro, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktor, som til enhver tid gør det muligt at omregne transaktionen til danske kroner. Det er muligt at anvende en standardkurs/gennemsnitskurs, hvis den kun afviger ubetydeligt fra transaktionsdagens kurs.

Bogføres i én fremmed valuta, og foretages en transaktion i en anden fremmed valuta, skal transaktionen kunne omregnes til den valuta, der bogføres i.

Efter § 15 i bogføringsloven kan en offentlig myndighed, der i øvrigt har ret til indsigt i regnskabet, forlange, at virksomheden omregner bogføring i fremmed valuta til danske kroner.

Efter § 16 i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) skal regnskabet aflægges i danske kroner, euro eller i en for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern relevant fremmed valuta.

Efter art. 4 i den såkaldte IAS-forordning skal alle virksomheder, som har hjemsted i et EU- eller EØS-land samt kapitalandele eller gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EU- eller EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar 2005 anvende de internationale regnskabsstandarder, International Accounting Standards (IAS)/International Financial Reporting Standards (IFRS), som er godkendt af Kommissionen. Ifølge IAS 21 skal en virksomhed som udgangspunkt opgøre sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta (»valutaen i det primære økonomiske miljø, hvor virksomheden opererer«), hvilket for flere danske virksomheder eksempelvis kan være amerikanske dollars eller euro. De internationale regnskabsstandarder udgives af IA SB (the International Accounting Standards Board), der er en uafhængig, privat organisation.

2.2. Skattereglerne

2.2.1 Indledning

Begrebet »det skattemæssige årsregnskab« forstås som det regnskab, der viser den skattepligtiges skattemæssige resultat med tilhørende specifikationer og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være årsrapporten med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af mindstekravsbekendtgørelsens § 3, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det skattemæssige årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De generelle og specielle krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i øvrigt af mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.

I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab« er begreberne årsrapport, dvs. det regnskab som skal udarbejdes efter årsregnskabsloven, eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i disse bemærkninger samlet betegnet med udtrykket »regnskab«.

Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes sædvanligvis med udgangspunkt i regnskabet med de skattemæssige korrektioner, der følger af, at de skattemæssige principper og de regnskabsmæssige principper for opgørelsen af indkomsten ikke i alle tilfælde er de samme. Selve indkomstopgørelsen består af indtægtsposter og fradragsposter, herunder kapitalgevinster og -tab, der samlet udgør årets skattegrundlag, hvoraf der opkræves de for det relevante skattesubjekt gældende skatter.

2.2.2 Skattekontrolloven

Efter § 3 i skattekontrolloven skal selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til skattemyndigheden. Det skattemæssige årsregnskab indsendes typisk sammen med selvangivelsen.

Efter skattekontrollovens § 3 C kan den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Denne regnskabsføring kan således ske i danske kroner, euro eller i en relevant fremmed valuta.

Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal imidlertid ske i dansk mønt. Det har sammenhæng med, at ToldSkats nuværende IT-systemer ikke kan håndtere angivelser i fremmed valuta. Pligtmæssige meddelelser er ikke kun lovfæstede periodiske meddelelser som f.eks. selvangivelse og indberetninger, men også meddelelser efter anmodning fra en skattemyndighed som f.eks. oplysninger om regnskabsmæssige forhold.

Er bogføring og regnskab udarbejdet i fremmed valuta, må det skattemæssige årsregnskab derfor udarbejdes på baggrund af et regnskab omregnet til danske kroner efter kursen på de enkelte, relevante transaktionstidspunkter. Efter skatteretten er det relevante transaktionstidspunkt som udgangspunkt retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet.

Skatteministeren kan fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler for omregning i forbindelse med indberetninger efter skattekontrolloven, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

2.2.3 Kapitalgevinstlovene

En væsentlig årsag til, at bogføringen i dag skal indeholde oplysninger om valutakurser, er, at det skal være muligt at beregne valutakursgevinster og €"tab på virksomhedens transaktioner i fremmed valuta. Valutakursgevinster og €"tab indgår således i avanceopgørelserne efter kapitalgevinstlovene, herunder kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Når en dansk virksomhed sælger en vare i udlandet, vil der typisk være en tidsmæssig forskydning mellem salg af varen og modtagelse af vederlaget. Den fordring, som den danske virksomhed dermed får på køber, er omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer i fremmed valuta, og en eventuel valutakursændring mellem retserhvervelsestidspunktet (salgstidspunktet) og fordringens indfrielsestidspunkt er skattepligtig. En korrekt opgørelse af valutakursgevinsten eller -tabet forudsætter, at valutakursen registreres på såvel retserhvervelsestidspunktet som indfrielsestidspunktet.

Kursgevinstloven skelner specifikt mellem fordringer og gæld i danske kroner og i fremmed valuta, og den skattemæssige behandling er som følge heraf forskellig.

Efter kursgevinstloven skal juridiske og fysiske personer medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer gælder dog en bagatelgrænse på 1.000 kr. Valutakursgevinster er således skattepligtige, mens valutakurstab er fradragsberettigede.

Begrebet fremmed valuta anvendes om enhver anden valuta end danske kroner. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.

Juridiske personer, dvs. selskaber, fonde, foreninger mv., skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens hovedreglen for fysiske personer er, at gevinst og tab på fordringer og gæld ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Fysiske personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan dog eventuelt få fradrag for tab som driftsomkostninger efter reglerne i statsskatteloven, jf. kursgevinstlovens 17.

For så vidt angår aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven sondrer lovteksterne ikke mellem danske og udenlandske aktier henholdsvis ejendomme. Er en aktie eller en ejendom erhvervet i fremmed valuta, omregnes anskaffelsessummen til danske kroner til kursen på retserhvervelsestidspunktet, og afståelsessummen i fremmed valuta omregnes ligeledes til kursen på afståelsestidspunktet. Derved indgår valutakursændringer i avanceopgørelsen, hvilket kan illustreres således:

Eksempel

Et dansk selskab anskaffer aktier i et udenlandsk produktionsselskab den 30. oktober 2004 til 10.000 USD. På dette tidspunkt er dollarkursen 6,50 DKK/USD.

Selskabet afstår aktierne den 30. april 2005 til 15.000 USD. Dollarkursen er på dette tidspunkt 6,75 DKK/USD.

Den skattepligtige avance opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 2.

Det følger altså, at såvel den rene aktieavance (5.000 USD) som stigningen i valutakursen (25 kurspoint) beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at virksomheder under visse betingelser kan vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner til en gennemsnitskurs for indkomståret. Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Dermed vil den omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en »engangsomregning« for så vidt angår transaktioner mv. i den valgte fremmede valuta.

Lovforslaget omfatter ikke kun børsnoterede selskaber men også visse øvrige selskaber, jf. nærmere den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 6, samt selvstændig erhvervsvirksomhed hos fysiske personer eller dødsboer omfattet af dødsboskatteloven.

Der indføres en omregningsbestemmelse i skattekontrolloven, hvorefter opgørelsen af indkomsten sker efter danske skatteregler men i den valgte fremmede valuta. Det herefter opgjorte resultat omregnes til dansk mønt. De foreslåede omregningsregler ændrer således ikke på, at selve opgørelsen af indkomsten fortsat skal ske efter danske skatteregler.

Det vil for en dansk virksomhed, som ønsker at bogføre og aflægge regnskab i fremmed valuta, betyde, at det skattemæssige årsregnskab kan udarbejdes i overensstemmelse med de danske skatteregler men i den valgte fremmede valuta, og at det er det herefter opgjorte resultat, som omregnes til danske kroner. Dette indebærer, at den valgte valuta så at sige bliver virksomhedens »nationale« valuta, idet der ikke indgår valutakursændringer på den valgte valuta i opgørelsen af det skattemæssige resultat. Virksomheden vil således ikke blive beskattet af valutakursgevinster på sine transaktioner i den valgte valuta og tilsvarende heller ikke få fradrag for eventuelle valutakurstab.

Herved undgår virksomheder, der bogfører i fremmed valuta, som udgangspunkt at skulle registrere kurserne på retserhvervelsestidspunktet mv. for hver enkelt skatterelevant transaktion i den valgte valuta. Disse virksomheder vil skatteretligt kunne nøjes med at omregne et samlet resultat til en gennemsnitskurs for indkomståret i stedet for at omregne mange transaktioner til mange forskellige kurser. Dog vil virksomheden fortsat skulle registrere kursen på retserhvervelsestidspunktet mv. for transaktioner i andre valutaer end den, der udarbejdes skattemæssigt årsregnskab i.

Det foreslås, at en virksomhed, der ønsker at benytte muligheden for »engangsomregning«, skal opfylde visse betingelser. Virksomheden skal således anmelde skift af regnskabsvaluta samt omregningsmetode over for skattemyndigheden før indkomstårets begyndelse, og virksomheden skal som hovedregel anvende samme regnskabsvaluta i det skattemæssige årsregnskab som i virksomhedens bogføring i øvrigt. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Det vil undtagelsesvis kunne forekomme, at forudsætningerne for et skift i regnskabsvaluta efterfølgende ved ligningen viser sig ikke at være til stede, eksempelvis fordi den valgte valuta ikke kan genfindes i bogføringen. Ansvaret herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, der derfor må udarbejde et skattemæssigt årsregnskab på grundlag af kursen på tidspunktet for de relevante transaktioner. Sker dette ikke, indtræder de sædvanlige følger af, at selvangivelsen ikke kan anses for behørig, herunder at den skattepligtige må tåle en skønsmæssig ansættelse.

Adgangen til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta medfører ingen ændring i, at selve opgørelsen af indkomsten fortsat skal ske efter danske skatteregler, at dansk skat fortsat skal betales i danske kroner, samt at pligtmæssige meddelelser fortsat skal ske i danske kroner.

Det foreslås, at reglerne får virkning for indkomstår, der begynder den 1. juli 2005 eller senere.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative provenubevægelser alt efter, hvorledes årets gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være provenuneutralt.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige engangsudgifter for ToldSkat. Driftsudgifterne skønnes at udgøre 4 årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative skattebevægelser alt efter, hvorledes årets gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være skatteneutralt.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne administrative byrder men derimod større fleksibilitet.

Lovforslaget letter en administrativ byrde for de virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund for det skattemæssige årsregnskab.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Lovovervågning

Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i lovgivningen har regeringen udtaget lovforslaget til lovovervågning i perioden 1. juli 2005 til 31. december 2008, således at lovovervågningen kommer til at omfatte 3 indkomstår, idet de fleste selskaber har kalenderåret som indkomstår. Skatteministeren fremlægger derfor i folketingsåret 2009/2010 en redegørelse for Folketingets Skatteudvalg om de pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en belysning af, om intentionerne med lovforslaget er blevet opfyldt.

12. Høring

Det tidligere fremsatte L 123 har været sendt i høring. De nedenfor gengivne høringssvar er således afgivet vedrørende L 123. Lovforslaget er siden blevet revideret og de afgivne høringssvar skal derfor læses i overensstemmelse hermed. L 123 har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Energistyrelsen, Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Oversigt over modtagne høringssvar

13. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter det foreslåede stk. 3 har en virksomhed mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt.

Virksomheder, der bogfører i en fremmed valuta, og som vælger at omregne det skattemæssige årsregnskab til dansk mønt ved »engangsomregning«, skal således som udgangspunkt ikke efter skatteretlige regler registrere kursen på tidspunktet for hver enkelt transaktion for så vidt angår den valgte valuta.

Den foreslåede bestemmelse er dermed en fravigelse fra hovedprincippet i skattekontrollovens § 3 C, stk. 1, der henviser til reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, hvorefter en bogføring i fremmed valuta skal tilrettelægges således, at hver enkelt transaktion skal kunne omregnes til dansk mønt efter kursen på transaktionstidspunktet.

Den skattepligtige kan imidlertid alene vælge, at det skattemæssige årsregnskab udarbejdes i én fremmed valuta. Hvis den skattepligtige derfor har indtægter hidrørende fra flere virksomheder, der aflægger regnskab i forskellige fremmede valutaer, må den skattepligtige vælge én af disse valutaer som skatteregnskabsvaluta. For personligt erhvervsdrivende mv. er der dog foreslået nogle særlige bestemmelser i stk. 10-14.

Opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Dette medfører, at den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta skattemæssigt vil blive betragtet som virksomhedens »nationale« valuta, idet der ikke indgår valutakursændringer på den valgte valuta i opgørelsen af det skattemæssige resultat. Dette får betydning blandt andet i relation til kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter gældende ret påvirker valutakursændringer fra anskaffelsestidspunkt til afståelsestidspunkt således gevinsten, fortjenesten, tabet mv. i avanceopgørelserne efter de nævnte love samt i øvrige avanceopgørelser, hvori der indgår en omregning af en fremmed valuta til dansk mønt. Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er derimod, at valutakursændringer i skatteregnskabsvalutaen ikke påvirker opgørelsen af fortjeneste, gevinst, tab mv., idet opgørelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden resultatet omregnes til dansk mønt.

Denne ændring af opgørelsen medfører, at en virksomheds valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab kan have stor betydning for det skattemæssige resultat, blandt andet fordi de foreslåede regler indebærer, at virksomheden ikke skal medregne valutakurstab og -gevinst på transaktioner i den valgte skatteregnskabsvaluta. Det er følgelig nødvendigt at sikre, at der ikke skabes mulighed for at spekulere i valget af valuta. Arbejdsgruppen påpegede således også i sin rapport (Skatteministeriets rapport fra november 2003 om regnskabsaflæggelse i fremmed valuta), at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne blive særdeles provenubelastende for staten.

Det foreslås derfor, at det skal være en betingelse for at kunne foretage »engangsomregning«, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken valuta der ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7.

I tilknytning til ovenstående foreslås det, at skattemyndigheden i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen for anmeldelse, således at valg af skatteregnskabsvaluta gyldigt kan træffes efter indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen er primært tænkt anvendt i tilfælde, hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver nødvendigt for en virksomhed at overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis virksomheden i henhold til de af Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, har eller får pligt til at overgå til en anden funktionel valuta, i hvilket tilfælde bemyndigelsen ligeledes undtagelsesvis kan anvendes til at ændre et anmeldt valg af skatteregnskabsvaluta efter indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen er ligeledes tænkt anvendt i tilfælde, hvor et som udgangspunkt udenlandsk selskab eksempelvis i forbindelse med ligningen bliver anset for et selskab hjemmehørende i Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der findes dog ikke at være grundlag for dispensation fra fristen, hvis anmeldelsen af skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet, medmindre der er tale om én af ovennævnte to situationer, hvor de faktiske forhold synes mere afgørende for valutaskiftet end en eventuel skattefordel.

Efter det foreslåede stk. 4 skal virksomheden anvende samme regnskabsvaluta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab som for virksomhedens bogføring i øvrigt eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

Virksomheden forudsættes at bogføre i en valuta, som er relevant for virksomheden, og det skattemæssige årsregnskab udarbejdes derfor også i den relevante valuta. Virksomheden kan således ifølge bogføringslovgivningen kun skifte til bogføring i anden mønt i et igangværende regnskabsår, hvis denne anden mønt er blevet relevant. Dette gælder også ved skift til bogføring tilbage til danske kroner.

Hvis virksomheden har anmeldt eller fået dispensation til at anvende en bestemt valuta forudsættes det, at denne valuta anvendes i virksomhedens bogføring i hele indkomståret, og det forventes således, at hovedreglen bliver, at virksomhederne ligeledes bogfører i den valuta, som er valgt som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Men i de tilfælde, hvor det eventuelt bliver nødvendigt at skifte bogføringsvaluta i løbet af indkomståret, hvilket er muligt ifølge bogføringslovgivningen, skal den skattepligtige blot sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt. Virksomheden kan således altid vælge at anvende danske kroner i det skattemæssige årsregnskab, selv om den funktionelle valuta måtte være en fremmed valuta.

Hvis en skattepligtig har udarbejdet det skattemæssige årsregnskab i én funktionel valuta og senere får fastlagt en anden funktionel valuta, skal der anmodes om tilladelse til at ændre valuta, jf. det foreslåede stk. 5.

Efter det foreslåede stk. 5 kan den skattepligtige for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i en anden valuta end den valuta, som hidtil har været lagt til grund. Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige i tidligere indkomstår har anvendt reglerne i stk. 3-14 men for fremtidige indkomstår ønsker at skifte valuta igen. I dette tilfælde skal der gives tilladelse af skattemyndigheden. Tilladelse gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden ifølge International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS) har fået en ny funktionel valuta. Medmindre virksomheden ifølge de internationale regnskabsstandarder har fået en ny funktionel valuta, vil der næppe være tale om, at valutaskiftet er begrundet i virksomheden eller koncernens forhold, hvis anmodningen om skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet. I dette tilfælde kan der dog meddeles tilladelse til valutakursskift for det efterfølgende indkomstår, hvis ændringen i øvrigt er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Tilladelse bør imidlertid kun gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne væsentligt.

Det foreslås endvidere, at det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til skattemyndigheden om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, samt om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Skattemyndigheden kan dog i særlige tilfælde dispensere fra denne frist. Dette svarer til bestemmelserne i det foreslåede stk. 3, og baggrunden herfor er den samme, ligesom der bør meddeles dispensation under samme forudsætninger, hvorfor der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 3.

Den skattepligtige skal anmode om tilladelse til at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta, uanset at den skattepligtige eventuelt har fået tilladelse til at bogføre i en anden valuta. Dette skyldes, at regnskabsreglerne og skattereglerne varetager forskellige hensyn. På samme vis skal eksempelvis et selskab anmelde omlægning af indkomståret særskilt til den skatteansættende myndighed, jf. selskabsskattelovens § 10, uanset at selskabet eventuelt har fået omlagt regnskabsåret. Dette betyder, at et selskab kan have omlagt sit regnskabsår uden at have omlagt sit indkomstår.

Som nævnt kan tilladelse til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en anden valuta, end den valuta der hidtil har været lagt til grund, kun gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold, og tilladelse bør kun gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne væsentligt.

Efter det foreslåede stk. 6 kan muligheden for »engangsomregning« som udgangspunkt kun anvendes af fuldt skattepligtige her til landet og af begrænset skattepligtige, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller ejer en her i landet beliggende fast ejendom.

Reglerne kan således anvendes af juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1. Selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet med fast driftssted i Danmark, samt selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet, som i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom, kan ligeledes anvende reglerne. Herudover er juridiske personer som nævnt i fondsbeskatningsloven § 1 omfattet. Det forudsættes endvidere, at udenlandske selskaber inddraget i en dansk sambeskatning kan anvende reglerne på lige fod med danske selskaber, hvilket indebærer, at samtlige bestemmelser finder anvendelse, herunder eksempelvis også den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 4, hvorefter den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta.

For fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 indføres et yderligere kriterium, nemlig at disse alene skal være omfattet, hvis personen driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Samme kriterium gælder for dødsboer omfattet af dødsboskatteloven og for begrænset skattepligtige personer mv. omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e. Det vil således alene være for indkomst hidrørende fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, at det skattemæssige årsregnskab kan udarbejdes i fremmed valuta. Hvis en i udlandet hjemmehørende fysisk person således er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eksempelvis fordi personen oppebærer en lønindkomst i Danmark, og samme fysiske person driver erhverv med fast driftssted i Danmark og dermed også er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, vil det alene være indkomsten hidrørende fra det faste driftssted, dvs. den selvstændige erhvervsmæssige virksomhed, der kan opgøres efter de foreslåede regler.

Begrebet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed skal forstås i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige principper for fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej, jf. blandt andet cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, som ændret ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997.

Efter det foreslåede stk. 7 skal omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår

Den kurs, der anvendes ved »engangsomregningen«, skal være en officiel valutakurs, dvs. en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Da valget af centralbankkurs kan have stor betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige skal træffe valget af centralbankkurs i forbindelse med valget af udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, således at skattemyndigheden modtager anmeldelse af såvel den valuta, som den skattepligtige ønsker at anvende, som hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet inden indkomstårets begyndelse.

Det afgørende er således, at valget af centralbankkurs foretages inden indkomstårets begyndelse. Af samme årsag foreslås det, at den skattepligtige for efterfølgende indkomstår kan vælge en anden centralbanks valutakurs end den der er valgt efter 2. pkt. Det er dog en betingelse herfor, at der er foretaget anmeldelse heraf til skattemyndigheden inden indkomstårets begyndelse.

Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter det forslåede stk. 7, 2. pkt., valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udgangspunktet er således, at indkomstårets transaktioner skal omregnes til valutakurser, der er fastsat af den samme centralbank, som fastsætter valutakursen for omregningen af resultatet. Men det kan i visse situationer være nødvendigt at anvende en anden centralbanks valutakurs. Eksempelvis kan nævnes en dansk virksomhed, som bogfører i amerikanske dollars og udarbejder det skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars, som i årets løb har haft transaktioner i japanske yen, og som har valgt Danmarks Nationalbank som centralbank efter stk. 7, 2. pkt. Transaktionerne i japanske yen skal derfor omregnes til amerikanske dollars til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Da Danmarks Nationalbank imidlertid ikke fastsætter krydskurser mellem udenlandske valutaer, må virksomheden vælge en anden centralbank, der fastsætter den relevante krydskurs. Det er kursen på transaktionstidspunktet, der skal anvendes.

Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1. €" 7. pkt. i det foreslåede stk. 7.

For selskaber omregnes den skattepligtige indkomst i fremmed valuta således til dansk mønt til en gennemsnitskurs for indkomståret. Udviser den skattepligtige indkomst underskud, fremføres underskuddet i danske kroner. Uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32, dvs. kildeartsbegrænsede tab, omregnes ligeledes til danske kroner og fremføres i danske kroner til anvendelse i efterfølgende indkomstår.

For fysiske personer mv. omregnes indkomsten ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed ligeledes til en gennemsnitskurs for indkomståret. Også for fysiske personer mv. vil eventuelle underskud og kildeartsbegrænsede tab blive fremført i danske kroner.

Efter det foreslåede stk. 8 skal der ved overgang til udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger mv., som indgår i indkomstopgørelsen, da en valutaomlægning blandt andet vil påvirke kapitalgevinstbeskatningen af aktiver som eksempelvis fast ejendom, aktier og obligationer, idet valutakursændringer indgår i opgørelsen af gevinst og tab. Opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer mv. til valutakursen pr. skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvor den nye valuta anvendes. Det er herved forudsat, at de hidtidige anskaffelsessummer mv. er registreret i virksomhedens skattemæssige regnskabsvaluta, og at anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver i andre valutaer, således er omregnet til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet. Den omregning, der skal foretages af anskaffelsessummer mv. ved den første overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, vil derfor være den i danske kroner registrerede anskaffelsessum mv., uanset at aktivet oprindeligt er erhvervet i fremmed valuta.

Herudover skal også øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, opgøres på ovennævnte måde, herunder eksempelvis kulbrintefradragsgrundlaget efter kulbrinteskattelovens § 16.

Da valutakursændringer fra erhvervelsestidspunktet til skæringsdagen dermed indgår i omregningen pr. skæringsdagen, sikres det, at en eventuel urealiseret avance, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed valuta hidrørende fra en valutakursstigning, stadig beskattes, og at et eventuelt urealiseret tab, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed valuta hidrørende fra en valutakursændring, fortsat kan fradrages/modregnes. Nedenstående eksempler illustrerer dette. Der er valgt to eksempler €" ét med aktier i fremmed valuta og ét med gæld i danske kroner, men samme principper gør sig gældende ved andre aktiver, hvor der skal opgøres kapitalgevinster og -tab, eksempelvis fordringer og ejendomme.

Eksempel

Et selskab anskaffer den 30. juni år 1 en aktie i et amerikansk selskab til 100 USD, hvor dollarkursen er 6,50 DKK/USD. Anskaffelsessummen i danske kroner er altså 650 DKK. På dette tidspunkt bogfører og udarbejder selskabet såvel regnskab som skattemæssigt årsregnskab i danske kroner. Fra år 2 ændres regnskabsvalutaen til amerikanske dollars, og grundlaget for det skattemæssige årsregnskab ændres ligeledes til amerikanske dollars. Aktiens værdi er på skæringstidspunkt uændret. Selskabet afstår aktien to år senere til 200 USD.

I anskaffelsesåret er selskabet skattepligtig af valutakursændringer i amerikanske dollars, mens dette som følge af omlægningen af skatteregnskabsvalutaen ikke er tilfældet i afståelsesåret. Ved avanceopgørelsen skal der tages højde herfor på følgende måde:

Den hidtidige anskaffelsessum i danske kroner omregnes til dollarkursen pr. skæringstidspunktet:

Afståelsessummen er 200 USD

Den skattepligtige aktieavance er herefter: 200 USD €" 92,857 USD = 107,14 USD.

Resultatet kan også illustreres således:

Urealiseret avance inden omlægningen:

Avancen omregnet til dollar på skæringstidspunktet:

50 DKK - 7,00 DKK/USD = 7,14 USD

Realiseret avance ved afståelsen:

Anskaffelse = USD 100

Afståelse = USD 200

Skattepligtig aktieavance = USD 100

I alt til beskatning ved afståelse = 107,14 USD

Ved afdrag på gæld skal der ifølge kursgevinstloven opgøres kursgevinst og €"tab i forbindelse med hvert enkelt afdrag, idet afdrag efter loven anses for delindfrielser. Følgende eksempel illustrerer omregningen efter det foreslåede stk. 8, for så vidt angår sortstemplet gæld i danske kroner med løbende delindfrielser:

Eksempel:

Et selskab udarbejder sit skattemæssige årsregnskab i danske kroner i indkomstår 1 og indkomstår 2. Selskabet påtager sig i indkomstår 1 en gæld på nominelt DKK 1.000.000 til kurs 90, som skal indfries med 250.000 DKK over fire år med første afdrag allerede i indkomstår 1. Gældens pålydende rente er lavere end mindsterenten og er derfor ikke omfattet af den særlige regel i kursgevinstlovens § 7, stk. 2. Til illustration af denne særlige regel henvises til bemærkningerne til forslagets § 2. Der realiseres således et kurstab ved hver delindfrielse. Fra og med indkomstår 3 skifter selskabet skatteregnskabsvaluta til EUR. Kursen pr. skæringstidspunktet er 7 DKK/EUR.

I indkomstår 1 og 2 opgøres kurstabet således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4:

Indkomstår 1:

Indkomstår 2:

Fra og med indkomstår 3 overgår selskabet til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i EUR, og ifølge den foreslåede stk. 8 skal der derfor ske en omregning.

Anskaffelsessummen er herefter 128.571 EUR (900.000 DKK / 7). For at beregne kurstabet skal indfrielsessummen også omregnes. Indfrielsessummen omregnet pr. skæringsdagen er herefter 142.857 EUR.

Da der allerede er sket to delindfrielser af gælden på hver 250.000 DKK, er restgælden pr. skæringstidspunktet 500.000 DKK. Omregnes restgælden til EUR til kursen pr. skæringsdagen, svarer dette til 500.000 DKK / 7 = 71.429 EUR. De sidste to afdrag på gælden omregnet til EUR er således 71.429 / 2 = 35.714 EUR.

I indkomstår 3 og 4 opgøres kurstabet i EUR herefter således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 sammenholdt med den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 3:

Indkomstår 3:

Indkomstår 4:

Denne beregning tager dog ikke højde for, at valutakursen på de to indfrielsestidspunkter i indkomstår 3 og 4 kan være steget eller faldet siden skæringsdagen, og der skal derfor opgøres en valutakursgevinst eller €"tab ved afdragene, hvor selskabet jo anvender EUR som sin »nationale« valuta og er skattepligtige af valutakursgevinster og €"tab på danske kroner.

Er EUR eksempelvis steget over for danske kroner til 7,5 DKK/EUR, vil selskabets afdrag på 250.000 DKK svare til et afdrag på 33.333 EUR. Den skattepligtige valutakursgevinst er herefter 2.381 EUR (35.714-33.333).

Det fradragsberettigede nettotab er herefter 3.571 €" 2.381 = 1.190 EUR

Omregningen pr. skæringsdatoen skal foretages af virksomheden i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori virksomheden første gang udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en anden valuta end hidtil. Alle omregnede anskaffelsessummer mv. kan dermed opgøres (og lignes) ved første efterfølgende selvangivelse.

De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på hverken selve værdiansættelsen af aktiver og passiver eller værdiansættelsesprincipperne, og det er derfor også de værdiansættelsesprincipper mv., der følger af de øvrige regler i skattelovgivningen, som skal anvendes både før og efter omregningen. Det fremgår eksempelvis af varelagerlovens § 2, stk. 2, at den værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et regnskabsår, skal benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår. Dette vil fortsat være gældende, uanset at opgørelsen foretages i en anden valuta. På samme vis skal eksempelvis også igangværende arbejder værdiansættes efter samme princip, som der hidtil er anvendt, uanset at opgørelsen foretages i en anden valuta. Ændring af princip for værdiansættelsen af igangværende arbejder kræver således tilladelse og vil fortsat kræve tilladelse, selv om den skattepligtige overgår til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta.

De foreslåede bestemmelser ændrer heller ikke på hverken anskaffelsestidspunkter eller anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver, og det er således de anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer, der følger af de øvrige regler i skattelovgivningen, som skal lægges til grund ved omregningen.

Dette medfører eksempelvis, at hvis aktiverne mv. skattemæssigt afskrives efter en saldometode, således at anskaffelsessummer mv. på de underliggende aktiver indgår i en saldoopgørelse, som det eksempelvis er tilfældet med udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler efter afskrivningslovens § 5, er det alene den afskrivningsberettigede saldo, der skal omregnes til kursen pr. skæringsdagen. For aktiver og passiver, hvor gevinst og tab eksempelvis opgøres efter lagerprincippet, vil det ligeledes være ultimoværdien, der skal omregnes til kursen pr. skæringsdagen.

Nedenstående eksempel illustrerer, hvorledes der ved omregning af eksempelvis driftsmiddelsaldoen pr. skæringstidspunktet indgår ændringer i valutakurserne fra erhvervelsestidspunktet til skæringstidspunktet.

En virksomhed erhverver i år 1 sine første driftsmidler. Driftsmiddel 1 (D1) erhverves for 900.000 DKK, mens driftsmiddel 2 (D2) erhverves for 40.000 EUR. På erhvervelsestidspunktet er kursen 7,5 DKK/EUR, og anskaffelsessummen for D2 er derfor 300.000 DKK.

År 1

I år 2 overgår virksomheden til at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i EUR. På skæringstidspunktet er kursen 7,45 DKK/EUR.

År 2

Saldoværdien primo består af D1 og D2. D1 udgør ¾ af saldoværdien, mens D2 udgør ¼ af saldoværdien (forholdet mellem de oprindelige anskaffelsessummer på henholdsvis D1 og D2).

Skulle omregningen foretages separat for hvert driftsmiddel, og var anskaffelsessummen for D2 ikke allerede omregnet til DKK, ville omregningen se ud som følger:

Som det fremgår af ovenstående eksempel, medfører en omregning af anskaffelsessummen på erhvervelsestidspunktet til DKK, at ændringer i valutakursen fra erhvervelsestidspunktet til skæringstidspunktet indgår i opgørelsen af anskaffelsessummer mv., selv om omregningen alene foretages i forhold til kursen på skæringstidspunktet. Det er derfor tilstrækkeligt at gennemføre en omregning pr. skæringstidspunktet, når anskaffelsessummen allerede er omregnet til DKK på erhvervelsestidspunktet, hvilket eksempelvis vil være tilfældet for aktiver mv., der indgår på driftsmiddelsaldoen.

For aktiver og passiver, for hvilke realisationsprincippet anvendes, og som ikke indgår i en saldoopgørelse, er det som udgangspunkt de oprindelige anskaffelsessummer, som omregnes til kursen pr. skæringstidspunktet. Som nævnt forudsættes de oprindelige anskaffelsessummer mv. at være registreret i virksomhedens skattemæssige regnskabsvaluta, hvorfor anskaffelsessummer mv. for aktiver og passiver i andre valutaer, således vil være omregnet til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet.

Der kan efter øvrige regler i skattelovgivningen være mulighed for ved opgørelse af fortjeneste, gevinst, tab mv. at vælge mellem forskellige anskaffelsessummer for et eller flere aktiver, og det er ikke givet, at den skattepligtige allerede ved overgangen til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, har haft pligt til at foretage dette valg. Eksempelvis kan en skattepligtig, der ejer aktier, vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier, men aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 er muligvis ikke beregnet endnu, da valget først skal træffes ved afståelsen. Den anskaffelsessum, der kan omregnes efter stk. 8, er derfor alene den oprindelige anskaffelsessum. På det senere afståelsestidspunkt, hvor det afklares, hvilken anskaffelsessum der skal lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste, gevinst, tab mv., kan det dog blive relevant at omregne den valgte anskaffelsessum efter stk. 8. Med andre ord skal der foretages omregning pr. skæringstidspunktet af den relevante anskaffelsessum mv., men kendes denne ikke på omregningstidspunktet, skal der på dette tidspunkt foretages omregning af den oprindelige anskaffelsessum mv. Viser det sig ved afståelsen, at en anden anskaffelsessum mv. var relevant, omregnes den relevante anskaffelsessum efter stk. 8 på afståelsestidspunktet.

Efter det foreslåede stk. 9 skal der ved en skattefri virksomhedsomdannelse, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A ske omregning af de i stk. 8 nævnte elementer i indkomstopgørelsen på den i stk. 8 angivne måde pr. vedtagelsestidspunktet, hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver medfører overgang til en ny valuta.

En skattepligtig fusion, jf. selskabsskattelovens § 8 A, en skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse samt de skattefri omstruktureringer i fusionsskatteloven (fusion, spaltning og tilførsel af aktiver) kan vedtages med tilbagevirkende kraft, således at selve fusionens mv. virkningstidspunkt indtræder på et tidligere tidspunkt end vedtagelsen, hvorfor der i den mellemliggende periode kan være realiseret kursgevinster og €"tab, og afståelsen kan være sket til en lavere eller højere kurs end på vedtagelsesdagen. For at imødegå denne problemstilling foreslås det, at omregningen efter 1. pkt. alene sker for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet

Omregningen som følge af en eventuel overgang til ny valuta kan illustreres med følgende eksempel, jf. det ovenfor vedrørende stk. 8 angivne eksempel.

Eksempel

Et selskab, A, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i DKK, erhverver pr. 31/12-2004 nominelt USD 100.000 aktier. Kursen på USD er pr. 31/12-2004 6,00 DKK/USD. Anskaffelsessummen er således 600.000 DKK. Den 1/8-2005 afstås halvdelen af aktierne for 50.000 USD. Kursen på USD er den 1/8-2005 6,30 DKK/USD, og afståelsessummen er således 315.000 DKK. Den 30/8-2005 vedtages en fusion mellem A og selskabet B med B som det modtagende selskab og med tilbagevirkende kraft til den 1/6-2005. B udarbejder skattemæssigt årsregnskab i USD, og kursen er pr. fusionens vedtagelsestidspunkt 6,40 DKK/USD.

Den hidtidige anskaffelsessum i DKK omregnes til dollarkursen på afståelsestidspunktet:

Anskaffelsessummen for halvdelen af aktierne er således 47.619 USD (95.238-0,5)

Afståelsessummen er 50.000 USD.

Den skattepligtige aktieavance er herefter: 50.000 USD €" 47.619 USD = 2.381 USD.

Aktier i behold pr. vedtagelsesdatoen omregnet til USD:

Det fortsættende selskabs, B€™s, anskaffelsessum på de aktier, der er i behold på fusionens vedtagelsestidspunkt bliver således 46.875 USD, mens B samtidig har realiseret en gevinst på de aktier, der er afstået mellem fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, på 2.381 USD.

Der kan være tvivl om, hvorvidt eksempelvis en fusion medfører, at det indskydende/ophørende selskabs valg af valuta skal videreføres i det modtagende/fortsættende selskab. Der verserer således p.t. en sag vedrørende et lignende spørgsmål ved Landsskatteretten. Med lovforslaget er der ikke taget stilling til, hvorvidt en fusion mv. rent faktisk medfører, at det indskydende/ophørende selskabs valg af valuta skal videreføres i det modtagende/fortsættende selskab. Er dette ikke tilfældet, skal der anmodes om tilladelse til ændring af valuta i medfør af den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 5.

I det foreslåede stk. 10-14 er der indsat nogle særlige regler for selvstændigt erhvervsdrivende personer og dødsboer.

Efter det foreslåede stk. 10 kan en skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, således vælge at anvende bestemmelserne i stk. 3-9 for en virksomhed uafhængigt af sin øvrige erhvervsmæssige virksomhed, hvis virksomheden opfylder visse nærmere angivne betingelser.

Bestemmelsen kan tænkes anvendt i den situation, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i danske kroner, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i en fremmed valuta, kan den erhvervsdrivende være interesseret i at kunne anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker ikke at udarbejde hele sit skattemæssige årsregnskab i den pågældende valuta, da hovedindtægterne er i danske kroner. På samme vis kan en personligt erhvervsdrivende tænkes at ville anvende bestemmelsen i en situation, hvor hovedindtægterne er i euro, hvorfor den erhvervsdrivende har valgt at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i euro, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i eksempelvis svenske kroner, kan den erhvervsdrivende være interesseret i at kunne anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på interessentskabsandelen, men den erhvervsdrivende ønsker fortsat at udarbejde sit skattemæssige årsregnskab i euro, da hovedindtægterne er i euro.

Det er alene for virksomheder, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, som den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på, og som aflægger regnskab i en fremmed valuta, at bestemmelserne i stk. 3-9 kan anvendes.

Disse betingelser medfører for det første, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på ejerandele i aktie- og anpartsselskaber samt andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt.

Dernæst kan bestemmelsen kun anvendes, hvis den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden. Årsagen til, at bestemmelsen alene kan anvendes på en virksomhed, som den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på, er, at der i tilfælde, hvor den skattepligtige har bestemmende indflydelse på flere virksomheder, kan være tvivl om, til hvilken af disse virksomheder en indtægt eller en udgift skal henføres. Dette vil den skattepligtige kunne udnytte, da beslutningen om, til hvilken af flere virksomheder en indtægt eller udgift skal henføres, først skal træffes efter indkomstårets udløb, dvs. på et tidspunkt, hvor de skattemæssige konsekvenser kendes. Særligt i relation til fordelingen af fordringer og gæld samt finansielle kontrakter kan det således være fordelagtigt at placere disse i virksomheder, hvor der ikke udløses beskatning af valutakursgevinster. Eksempelvis kan en fysisk person, der driver flere virksomheder, og som realiserer en valutakursgevinst på et lån eksempelvis i amerikanske dollars, have en interesse i at allokere dette lån til den virksomhed, som anvender amerikanske dollars som skatteregnskabsvaluta, idet der efter de foreslåede regler ikke ville komme en valutakursgevinst til beskatning i dette tilfælde. Der kan derfor ikke generelt åbnes op for, at en skattepligtig kan udarbejde det skattemæssige årsregnskab i mere end én valuta, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i stk. 3. Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 imødegår imidlertid en sådan spekulation, idet det ikke kan antages, at den skattepligtige kan allokere lån mv. til virksomheder, som den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på.

Herudover kan bestemmelserne i stk. 3-9 kun anvendes på den pågældende virksomhed uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis virksomheden rent faktisk aflægger regnskab i fremmed valuta. Er dette ikke tilfældet kan bestemmelsen ikke anvendes, se dog det foreslåede stk. 12 nedenfor.

Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene vælge én fremmed valuta, nemlig den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i. Hvis virksomheden således aflægger regnskab i eksempelvis euro, kan den skattepligtige alene vælge at omregningen mv. skal ske fra euro til danske kroner.

I stk. 11 foreslås det, at stk. 10 skal finde anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt. Den skattepligtige vil i dette tilfælde som udgangspunkt ikke være inde i de foreslåede bestemmelser, hvorfor det hermed slås fast, at den skattepligtige ikke desto mindre kan anvende bestemmelserne på den pågældende virksomhed.

Det foreslås endvidere i stk. 11, at det skal være en betingelse for anvendelsen af stk. 10, at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til skattemyndigheden efter stk. 3, 3. pkt. eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 10 ønskes anvendt. Baggrunden herfor er den samme som baggrunden for anmeldelsesordningen i det foreslåede stk. 3, nemlig at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne blive særdeles provenubelastende for staten.

Af samme årsag er det endvidere nødvendigt, at den skattepligtige indgiver meddelelse om, at reglerne ønskes anvendt, når den skattepligtige i et igangværende indkomstår erhverver andel i en virksomhed omfattet af bestemmelsen. Derfor foreslås det, at hvis den skattepligtige i løbet af indkomståret erhverver en ejerandel i en virksomhed omfattet af stk. 10, som den skattepligtige ikke hidtil har haft andel i, kan stk. 10 alene finde anvendelse, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til skattemyndigheden om, at den skattepligtige ønsker at anvende stk. 10 for den pågældende virksomhed.

I tilknytning til ovenstående foreslås det, at skattemyndigheden i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen i 3. pkt. Bemyndigelsen er alene tænkt anvendt i tilfælde, hvor der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, så som skatteyders sygdom eller lignende. Der findes ikke at være grundlag for dispensation, hvis overskridelsen af fristen blot skyldes uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse mv., eller hvis anmeldelsen indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor ændringen derfor indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet. Meddelelsen efter stk. 11, 2. pkt., er ikke omfattet af denne dispensationsbestemmelse, da meddelelsen vil være omfattet af dispensationsbestemmelsen i det foreslåede stk. 3, 4. pkt., eller stk. 5, 4. pkt. Dette følger af, at meddelelsen efter stk. 11, 2. pkt., skal foretages i forbindelse med meddelelsen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt.

I det foreslåede stk. 12 er der indsat en bestemmelse, der så at sige er modsætningen til stk. 10. Ifølge bestemmelsen kan en skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, vælge ikke at anvende disse bestemmelser på en virksomhed, således at virksomheden behandles uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis virksomheden opfylder visse nærmere angivne betingelser.

Der er i hovedsagen tale om de samme betingelser som i stk. 10, nemlig at bestemmelsen alene kan anvendes på virksomheder, hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, som den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på, og som aflægger regnskab i dansk mønt. Baggrunden for de to første betingelser er den samme som i det foreslåede stk. 10, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

Stk. 12 adskiller sig fra stk. 10 derved, at det er en betingelse, at virksomheden aflægger regnskab i dansk mønt, mens den skattepligtige i øvrigt udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, altså så at sige den modsatte situation af den i stk. 10 beskrevne. Hvis den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt, eller hvis virksomheden ikke aflægger regnskab i dansk mønt, kan bestemmelsen således ikke anvendes.

Bestemmelserne kan tænkes anvendt i den situation, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende har sine hovedindtægter i eksempelvis euro og derfor har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i euro, men hvor den erhvervsdrivende ligeledes har en indtægt hidrørende fra eksempelvis en interessentskabsandel. Hvis interessentskabet aflægger regnskab i dansk mønt, kan den erhvervsdrivende være interesseret i ikke at skulle anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på interessentskabsandelen, da indberetninger mv. til skattemyndighederne skal foretages i dansk mønt. Den skattepligtige skal følgelig ikke omregne det skattemæssige resultat af interessentskabsandelen, der jo er udarbejdet i danske kroner, til euro for herefter endnu en gang at omregne dette til danske kroner. Den skattepligtige kan nøjes med at opgøre det skattemæssige resultat af interessentskabsandelen i danske kroner.

I det foreslåede stk. 13 er der indsat de samme betingelser for anvendelsen af stk. 12, som der er indsat i stk. 11. Begrundelsen for betingelserne er de samme som anført vedrørende stk. 11, hvortil der henvises. Den eneste forskel på stk. 13 og stk. 11 er, at der i stk. 11 er indsat en bestemmelse om, at stk. 10 finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt. Dette skyldes, at en skattepligtig, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt, som udgangspunkt ikke vil være inde i de foreslåede bestemmelser. Det er ikke nødvendigt at gentage dette i stk. 13, da forudsætningen for anvendelsen af stk. 12 er, at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab efter bestemmelserne i stk. 3-9.

I det foreslåede stk. 14 præciseres det, hvad der menes med bestemmende indflydelse i stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2. Bestemmende indflydelse kan foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden form for ejerskab, og der skal med andre ord foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der foreligger bestemmende indflydelse.

Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct., eller den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden. Det er ikke en betingelse for, at der foreligger bestemmende indflydelse, at den skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct., eller den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden, men i disse tilfælde foreligger der med sikkerhed bestemmende indflydelse.

Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den skattepligtiges nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 2. pkt., skal opgørelser mv. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt.

Dette indebærer, at kursgevinster og €"tab på fordringer og gæld i den valgte skatteregnskabsvaluta skal opgøres uden hensyn til valutakursændringer i forhold til danske kroner. Videre betyder det, at kursgevinster og €"tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der ikke er den valgte skatteregnskabsvaluta, opgøres i forhold til den valgte valuta i stedet for i forhold til danske kroner, og kursgevinster og €"tab på fordringer og gæld i danske kroner opgøres i forhold til den valgte skatteregnskabsvaluta, hvorved valutakursændringer på danske kroner indgår i opgørelsen.

Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt., er der efter gældende ret ikke fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber henholdsvis visse nærtstående personer og selskaber, som den skattepligtige er hovedaktionær i. Dette gælder dog kun den del af tabet, som skyldes debitors manglende betaling. Valutakursgevinster på sådanne fordringer beskattes, og valutakurstab på sådanne fordringer kan fradrages.

En tilsvarende situation opstår som følge af lovforslaget i relation til kursgevinstlovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, om tab på gæld i danske kroner, hvor indfrielsen skal ske til en på forud fastsat overkurs i forhold til værdien på udstedelsestidspunktet. Disse bestemmelser omhandler alene gæld i danske kroner, og derfor er der i dag ingen regler om adskillelse af tab som følge af indfrielse til overkurs og gevinster og tab som følge af ændringer af valutakurser. Hvis den skattepligtige opgør eller i løbet af perioden fra gældens påtagelse til frigørelse fra gælden har opgjort sit skattemæssige regnskab i fremmed valuta, kan det dog blive aktuelt at foretage en sådan adskillelse.

Den foreslåede § 26 A i kursgevinstloven omhandler reglerne for opgørelsen af det ikke-fradragsberettigede tab i disse situationer.

Ifølge det foreslåede stk. 2 skal det ikke-fradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det herefter opgjorte tab skal omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.

Ved at opgøre det ikke-fradragsberettigede tab som forskellen på afståelsessummen og anskaffelsessummen til valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse, sikres det, at det ikke-fradragsberettigede tab opgøres i regnskabsvalutaen på tidspunktet for erhvervelsen og til valutakurserne på dette tidspunkt. Dette er i overensstemmelse med § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt.

Ved senere skift af skatteregnskabsvaluta, skal det ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta. Denne omregning foreslås at ske til kursen pr. skæringstidspunktet for overgangen til den nye skatteregnskabsvaluta. Dette skyldes, at der sker en omregning af anskaffelsessummen efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 eller 9, på dette tidspunkt. Bestemmelsen sikrer således, at det ikke-fradragsberettigede tab omregnes til den nye valuta, således at den del af anskaffelsessummen i den nye valuta, som tabes som følge af debitors manglende betaling, ikke kan fradrages.

Hvis der senere foretages endnu et skift i skatteregnskabsvalutaen, omregnes det ikke-fradragsberettigede tab, som blev opgjort ved omregningen ved det første skift i skatteregnskabsvaluta, til kursen pr. skæringstidspunktet for det senere skifte i skatteregnskabsvaluta.

Bestemmelsen kan illustreres med følgende fire eksempler:

Eksempel 1.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til skattemæssigt årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i DKK.

Anskaffelsessummen er 1.000.000 DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 1.000.000 DKK - 1/7 USD/DKK = 142.857 USD

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af valutakursgevinster og €"tab, og det opgøres således:

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og nettoresultatet opgøres således:

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del, der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på baggrund af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta €" indfrielsessum i nominel valuta) - valutakursen ved erhvervelsen - valutakursen ved valutaskift 1

og er således:

(1.000.000 DKK €" 500.000 DKK) - 1 DKK/DKK - 1/7 USD/DKK = 71.428 USD

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta - valutakursen ved indfrielsen - indfrielsessum i nominel valuta - valutakursen ved valutaskift 1

og er således 500.000 DKK - 1/6 USD/DKK €" 500.000 DKK - 1/7 USD/DKK = 11.905 USD

Nettoresultatet er sammensat således:

Eksempel 2.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til skattemæssigt årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i USD.

Anskaffelsessummen er 1.000.000 USD - 6 DKK/USD = 6.000.000 DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 6.000.000 DKK - 1/7 USD/DKK = 857.143 USD

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af valutakursgevinster og €"tab, og det opgøres således:

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og nettoresultatet opgøres således:

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del, der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på baggrund af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta €" indfrielsessum i nominel valuta) - valutakursen ved erhvervelsen - valutakursen ved valutaskift 1

og er således:

(1.000.000 USD €" 500.000 USD) - 6 DKK/USD - 1/7 USD/DKK = 428.571 USD

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta - (1-(valutakursen ved valutaskift 1 - valutakursen ved erhvervelsen))

og er således 500.000 DKK - (1-((1/7 USD/DKK)-6 DKK/USD)) = 71.429 USD

Nettoresultatet er sammensat således:

Eksempel 3.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, og overgår fra og med år 2 til skattemæssigt årsregnskab i USD. Den relevante fordring er nomineret i EUR.

Anskaffelsessummen er 1.000.000 EUR - 7 DKK/EUR = 7.000.000 DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 7.000.000 DKK - 1/6,5 USD/DKK = 1.076.923 USD

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af valutakursgevinster og €"tab, og det opgøres således:

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og nettoresultatet opgøres således:

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del, der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på baggrund af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta €" indfrielsessum i nominel valuta) - valutakursen ved erhvervelsen - valutakursen ved valutaskift 1

og er således:

(1.000.000 EUR €" 500.000 EUR) - 7 DKK/EUR - (1/6,5 USD/DKK) = 538.462 USD

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta - (valutakursen ved valutaskift 1 - (valutakursen ved valutaskift 1 €" valutakursen ved erhvervelsen)) + Indfrielsessum i nominel valuta - (valutakursen ved indfrielsen €" valutakursen ved valutaskift 1)

og er således:

500.000 EUR - (1/6,5 USD/DKK) - (8 DKK/EUR €" 7 DKK/EUR) + 500.000 EUR - (1,3 USD/EUR - (8/6,5) USD/EUR) = 76.923 USD + 34.615 USD = 111.538 USD

Nettoresultatet er sammensat således:

Eksempel 4.

I dette eksempel udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i DKK i år 1, overgår fra og med år 2 til skattemæssigt årsregnskab i USD, og vender fra og med år 3 tilbage til skattemæssigt årsregnskab i DKK. Den relevante fordring er nomineret i USD.

Anskaffelsessummen er 1.000.000 USD - 6 DKK/USD = 6.000.000 DKK

Ved overgangen til USD-regnskab omregnes anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til USD:

Omregnet anskaffelsessum er 6.000.000 DKK - 1/7 USD/DKK = 857.143 USD

Ved tilbagevenden til DKK-regnskab omregnes anskaffelsessummen, jf. den foreslåede SKL § 3 C, stk. 8, til DKK:

Omregnet anskaffelsessum er 857.143 USD - 8 DKK/USD = 6.857.143 DKK

Ved indfrielse til kurs 100 består resultatet alene af valutakursgevinster og €"tab, og det opgøres således:

Ved indfrielse til kurs 50 består resultatet af både valutakursgevinst/-tab og tab vedrørende debitors manglende betaling, og nettoresultatet opgøres således:

Kun den del af nettoresultatet, der vedrører valutakursændringer er skattepligtigt hhv. fradragsberettiget, mens den del, der vedrører debitors manglende betaling ikke kan fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på baggrund af følgende:

(Oprindelig anskaffelsessum i nominel valuta €" indfrielsessum i nominel valuta) - valutakursen ved erhvervelsen - valutakursen ved valutaskift 1 - valutakursen ved valutaskift 2

og er således:

(1.000.000 USD €" 500.000 USD) - 6 DKK/USD - 1/7 USD/DKK - 8 DKK/USD = 3.428.571 DKK

Den skattepligtige valutakursgevinst opgøres på baggrund af følgende:

Indfrielsessum i nominel valuta - (1-(valutakursen ved valutaskift 1 - valutakursen ved erhvervelsen)) - valutakursen ved valutaskift 2

og er således 500.000 USD - (1-((1/7 USD/DKK)-6 DKK/USD))- 8 DKK/USD = 571.429 DKK

Nettoresultatet er sammensat således:

Det foreslåede stk. 3 skal sikre, at et ikke-fradragsberettiget tab på gæld i danske kroner omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, ikke modregnes i en eventuel valutakursgevinst på samme gæld. Dette kunne være tilfældet, hvis den skattepligtige udarbejdede skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, og denne valuta steg over for danske kroner. Derved ville den skattepligtige i forhold til sin regnskabsvaluta realisere en skattepligtig valutakursgevinst på sin gæld i danske kroner, der dog ville blive reduceret af det kurstab, som fulgte af at gælden skulle indfries til en forud fastsat overkurs.

Tilsvarende sikres det, at et eventuelt valutakurstab kan fradrages, uanset at tabet som følge af indfrielse til overkurs ikke kan fradrages.

Teknikken i bestemmelsen svarer til teknikken i stk. 2. Det vil sige, at der foretages en opdeling af det ikke fradragsberettigede tab henholdsvis fradragsberettigede valutakurstab og skattepligtige kursgevinster. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres efter forslaget på grundlag af gældens værdi i danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved indfrielsen eller frigørelsen fra gælden omregnet til valutakursen på tidspunktet for gældens påtagelse. Det herefter opgjorte tab skal omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8 eller 9, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.

Eksempel.

Et selskab udarbejder sit skattemæssige årsregnskab i danske kroner i indkomstår 1 og indkomstår 2. Selskabet påtager sig i indkomstår 1 en gæld på nominelt DKK 1.000.000 til kurs 90, som skal indfries med 250.000 DKK over fire år med første afdrag allerede i indkomstår 1. Gældens pålydende rente er højere end mindsterenten, og gælden er derfor omfattet af KGL § 7, stk. 2. Der realiseres et kurstab ved hver delindfrielse. Fra og med indkomstår 3 skifter selskabet skatteregnskabsvaluta til USD. Kursen pr. skæringstidspunktet er 1/7 USD/DKK.

I indkomstår 1 og 2 opgøres kurstabet således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4:

Indkomstår 1:

Indkomstår 2:

Fra og med indkomstår 3 overgår selskabet til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i USD, og ifølge den foreslåede skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, skal der derfor ske en omregning af anskaffelsessummen.

Anskaffelsessummen er herefter 128.571 USD (900.000 DKK - 1/7 USD/DKK).

I indkomstår 3 og 4 opgøres kurstabet i USD herefter således, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 sammenholdt med den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 26 A, stk. 3:

Indkomstår 3 og 4:

Ved delindfrielsen i indkomstår 3 består resultatet af både valutakursgevinst/-tab og kurstab som følge af, at gælden skal indfries til overkurs, og nettoresultatet opgøres således:

Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan kurstabet som følge af, at gælden skal indfries til overkurs ikke fradrages.

Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på baggrund af følgende:

(Gældens værdi ved indfrielsen i DKK €" gældens værdi ved påtagelsen i danske kroner) - valutakursen ved valutaskift 1

og ved delindfrielser som i det konkrete eksempel:

((Indfrielsessum i DKK - anskaffelsessum i DKK)/Indfrielsessum i DKK) - afdrag i DKK - valutakursen ved valutaskift 1

Det ikke-fradragsberettigede kurstab omregnet til USD pr. skæringsdagen er således 25.000 DKK - (1/7 USD/DKK) = 3.571 USD

Samme beregning anvendes for år 4, hvor det ikke-fradragsberettigede kurstab ligeledes er 3.571 USD.

Det fradragsberettigede valutakurstab opgøres på baggrund af følgende:

Valutakursen på de to indfrielsestidspunkter i indkomstår 3 og 4 kan være steget eller faldet siden skæringsdagen, og der skal derfor opgøres en valutakursgevinst eller €"tab ved afdragene, hvor selskabet jo anvender USD som sin »nationale« valuta og er skattepligtige af valutakursgevinster og €"tab på danske kroner.

Er DKK eksempelvis steget over for USD til 1/6 USD/DKK, vil selskabets afdrag på 250.000 DKK svare til et afdrag på 41.667 USD (250.000 DKK - 1/6 USD/DKK). Det fradragsberettigede valutakurstab er herefter 5.953 USD (41.667-35.714 (250.000 DKK - 1/7 USD/DKK)).

Nettoresultatet er derfor sammensat således:

Samme beregning gør sig gældende for år 4, hvor det fradragsberettigede valutakurstab er 14.286 USD (250.000 DKK - ((1/5 USD/DKK)-(1/7 USD/DKK))).

Til § 3

Til nr. 1-3

I forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvori den skattepligtige afstår et aktiv eller passiv og anvender omregnede anskaffelsessummer mv. i avanceopgørelsen, kan skattemyndighederne være uenige og ændre skatteansættelsen efter reglerne i skattestyrelseslovens §§ 34-35.

De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i medfør af skattestyrelseslovens § 2, kan efter skattestyrelseslovens § 5 påklages til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelser og de afgørelser, den skatteansættende myndighed træffer i henhold til § 12 A, kan efter skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1, påklages til Landsskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31.

Klager over ændringer i grundlaget for ældre skatteansættelser, der får en ugunstig virkning for den skattepligtige i et senere indkomstår, indgives i forbindelse med en klage over skatteansættelserne i det senere indkomstår.

Omregningen af anskaffelsessummer mv. kan have betydning i forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor eksempelvis det pågældende aktiv eller passiv afstås. Der kan gå mange år inden en afståelse gennemføres, og dermed gå mange år før forhold, der kan være relevant for avanceopgørelsen, skal dokumenteres. En prøvelse i det indkomstår, hvori omregningen skal gennemføres, giver mulighed for at løse eventuelle konflikter på et tidligere tidspunkt. Med adgang til prøvelse og klage isoleret set for »omregningsåret«, vil det både for skattemyndighederne og for den skattepligtige være lettere at dokumentere relevante forhold.

Det foreslås derfor, at der etableres hjemmel til, at skattemyndigheden foretager en ansættelse af de omregnede anskaffelsessummer mv. sammen med den sædvanlige ansættelse vedrørende det indkomstår, hvori den skattepligtige overgår til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta. En sådan ansættelse vil skabe en sikkerhed for, at omregningerne er korrekt foretaget på et tidspunkt, hvor der er lettere adgang til at dokumentere forholdene.

Det foreslås endvidere, at ansættelsen af de omregnede anskaffelsessummer mv. kan påklages i det sædvanlige ligningsmæssige klagesystem, således at der allerede for det indkomstår, hvor omregningen gennemføres, tages ligningsmæssig stilling hertil.

Herudover foreslås det, at det er den skatteansættende myndighed, der behandler anmodninger om dispensation mv.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.