L 151 (som fremsat): Forslag til lov om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden.

Fremsat den 27. april 2005 af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden

Kapitel 1

Oprettelse af en offentlig fond

§ 1. Der etableres en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser meddelt i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Stk. 2. Fonden skal afholde udgifter knyttet direkte til statsdeltagelsen, herunder udgifter til efterforskning og investeringer i produktionsanlæg svarende til de i fonden placerede licensandele, og være debitor for lån ydet til dækning af disse udgifter.

Stk. 3. Fonden kan oppebære indtægter fra de statslige licensandele.

Stk. 4. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om fondens virke.

§ 2. Fondens indtægter anvendes først til at dække fondens finansieringsbehov, herunder udgifter forbundet med statsdeltagelse i kulbrintetilladelser og betaling af renter og ordinære afdrag på gæld. Overskud herudover anvendes til ekstraordinære afdrag på gæld. Yderligere overskud overføres til statskassen.

§ 3. Finansministeren bemyndiges til at dække den del af fondens finansieringsbehov, der ikke kan finansieres af fondens indtægter, gennem statslige genudlån.

Kapitel 2

Oprettelse af en statslig enhed til administration af fonden m.v.

§ 4. Der etableres en statslig enhed til administration af den offentlige fond til varetagelse af statsdeltagelse i kulbrintetilladelser. Den statslige enhed oprettes under Transport- og Energiministeriet.

§ 5. Enhedens formål er at administrere den offentlige fond, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2. Enheden skal administrere statslig deltagelse i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter som fastlagt i § 8 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Stk. 3. Enheden kan ikke være operatør for tilladelser givet i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller være ansøger til tilladelser.

Stk. 4. Enheden kan i øvrigt varetage opgaver, der henlægges til den af transport- og energiministeren.

§ 6. Enheden ledes af en direktør, der har ansvar for driften af enheden.

Stk. 2. Direktøren varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse inden for rammerne af det vedtagne budget og ansætter enhedens personale.

Stk. 3. Transport- og energiministeren ansætter direktøren.

§ 7. Enheden kan vederlagsfrit rekvirere eksisterende oplysninger om Danmarks undergrund hos Energistyrelsen og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS. Dog kan Energistyrelsen og GEUS kræve betaling fra enheden, såfremt der er kopieringsomkostninger forbundet med rekvisitionen af oplysninger.

§ 8. Staten afholder omkostningerne til drift af enheden inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.

Kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for etablering af en selvstændig offentlig fond til afholdelse af udgifter og eventuelle indtægter forbundet med statens deltagelse i kulbrintetilladelser. Endvidere skal der oprettes en ny statslig enhed, der får som opgave at administrere den offentlige fond.

DONG Efterforskning og Produktion A/S har hidtil varetaget den statslige deltagelse i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. I forlængelse af den politiske aftale om vilkår for salg af aktier i DONG A/S ønsker regeringen at gennemføre en delvis privatisering af DONG. DONG Efterforskning og Produktion kan derfor ikke fremover varetage statsdeltagelsen i nye koncessioner. Der er derfor behov for at etablere en ny struktur til varetagelse heraf.

Da statsdeltagelse i kulbrintelicenser fortsat skal være et vigtigt led i at sikre det danske samfund andel i det økonomiske afkast fra ressourcerne i undergrunden, er der behov for at sikre, at statsdeltagelsen også fremover kan blive administreret kvalificeret. På den baggrund foreslås, at der oprettes en ny statslig enhed, der får til opgave at administrere fondens statsdeltagelse i kommende udbudsrunder og i nye tilladelser i åben dør-proceduren. Åben dør-proceduren omfatter arealer, hvor der ikke tidligere er gjort kommercielle fund af olie eller gas. På hele landområdet samt offshore-området med undtagelse af den vestlige del af Nordsøen kan olieselskaberne løbende inden for en årlig åbningsperiode fra 2. januar til 30. september søge om koncessioner. Fonden og enheden til administration af fonden bør senest være operationsdygtig fra slutningen af 2005, hvor staten forventes at modtage et antal licensandele i forlængelse af 6. udbudsrunde.

Opdelingen i en offentlig fond og en enhed til administration af fonden afspejler forskellen på de udgifter, der er specifikt knyttet til licensandelene, og de udgifter, der vedrører administrationen. De licensspecifikke udgifter, der afholdes af fonden, vil således blive bestemt eksternt i de enkelte licenser, hvor staten som automatisk deltager med 20 pct. vil være i mindretal. Modsat vil de administrative udgifter i enheden kunne fastsættes mere diskretionært ud fra en politisk prioritering, hvorfor de med fordel kan indgå direkte på finansloven. Opdelingen i en fond og en enhed er dermed med til at skabe gennemsigtighed om de to typer af udgifter.

Fonden

Formålet med fonden er at eje de modtagne licensandele. Fondens aktiviteter forventes indledningsvis at bestå af andele i et antal efterforskningslicenser erhvervet i forbindelse med 6. udbudsrunde. Deltagelsen i disse licenser giver fonden et løbende finansieringsbehov, da licenserne i en årrække må forventes alene at indebære udgifter til efterforskningsaktiviteter og eventuelle investeringer i produktionsanlæg.

Fonden vil hverken kunne eje andele i udenlandske licenser eller i danske licenser, som den ikke har modtaget andele i gennem statsdeltagelse. Fonden vil således ikke på egen hånd kunne forøge sin ejerandel i en licens medmindre dette sker som et led i en forkøbsprocedure eller en "sole risk-procedure" i licenser, hvor fonden allerede er deltager. I så fald vil forøgelsen skulle godkendes af transport- og energiministeren. Fonden kan kun øge andelene hvis der er tale om projekter, hvor der er grund til at forvente en positiv projektøkonomi, ud fra de i branchen sædvanligt benyttede beregningsmodeller. Ydermere forudsættes det, at et flertal af de deltagende private selskaber, målt ud fra den procentvise deltagelse, også fortsat deltager i investeringen/arbejdet i licensen. Fondens andel kan dog ikke overskride et loft på 40 pct. af licensen.

Fonden vil endvidere kunne varetage statsdeltagelsen på 20 pct. i Dansk Undergrunds Consortium-licensen (DUC-licensen) efter 2012, der er en følge af aftalen af 29. september 2003 mellem A. P. Møller-Mærsk og økonomi- og erhvervsministeren.

Finansieringsbehovet i de enkelte år kan ikke opgøres på forhånd, da det er afhængigt af en række fremtidige investeringsbeslutninger blandt partnerne i licenserne og omfanget af eventuelle kommercielle fund. Det er derfor ikke muligt at kapitalisere fonden præcist fra begyndelsen. Finansieringen bør derfor foretages løbende og fleksibelt i takt med det konkrete finansieringsbehov.

På grund af fondens statslige ejerskab og behovet for fleksibel finansiering er det hensigtsmæssigt at lade finansieringen ske ved statslige genudlån. Med en genudlånsmodel har fonden ikke behov for egen finansafdeling med kompetencer inden for låneoptagelse m.v. Samtidig vil finansieringen kunne udnytte statens likviditetspræmie, der følger af store låneudstedelser. Det forudsættes, at enheden på baggrund af budgetterne inden for de enkelte tilladelser udarbejder årlige investeringsplaner for at kunne fastsætte fondens låne- og finansieringsbehov for det kommende år.

I en årrække vil fonden have et nettofinansieringsbehov til nye licenser samt renter og afdrag på eksisterende lån. Senere vil eventuelle indtægter fra kommercielle fund og fra 2012 indtægter fra statsdeltagelsen på 20 pct. i DUC kunne medvirke til fuld eller delvis dækning af fondens finansieringsbehov. Alene den del af finansieringsbehovet, der ikke kan dækkes af fondens indtægter, kan dækkes gennem statslige genudlån. Vilkårene for genudlånsfinansiering fastsættes af finansministeren.

Hvis der i det enkelte år er indtægter udover fondens årlige finansieringsbehov, skal disse indtægter anvendes til nedbringelse af fondens gæld i form af ekstraordinære afdrag. Hvis der i det enkelte år er indtægter udover fondens årlige finansieringsbehov og fondens samlede gæld er afviklet, skal indtægterne overføres til statskassen.

Fonden og enheden er omfattet af de gældende lovregler for forvaltning, regnskabsaflæggelse og revision.

Enheden

Med henblik på administration af fonden vil der blive oprettet en ny enhed under Transport- og Energiministeriet. Enheden foreslås oprettet ved lov med henblik på at skabe klare rammer for dens arbejde.

Den statslige Enheds formål skal være at administrere statens ejerskab til de gennem statsdeltagelse erhvervede andele i kulbrintelicenser, jf. undergrundslovens § 8 (lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, med de ændringer, der følger af lov nr. 1230 af 27. december 2003 og lov nr. 442 af 9. juni 2004), hvoraf det fremgår, at det kan fastsættes som et vilkår i en tilladelse, at staten eller et af staten ejet selskab indtræder i den af tilladelsen omfattede virksomhed. Fonden vil således få som opgave at varetage statsdeltagelsen i nye koncessioner efter undergrundsloven samt eventuelt et mindre antal licensandele modtaget fra DONG, dersom det i forbindelse med den delvise privatisering viser sig at være formålstjenligt. Herudover vil enheden kunne varetage eventuelle andre opgaver som pålægges af transport- og energiministeren.

Oprettelsen af enheden på nuværende tidspunkt betyder, at staten i god tid inden 2012, hvor der modtages en andel i den forlængede eneretsbevilling, vil kunne opbygge en organisation, der på kvalificeret vis kan varetage statsdeltagelsen i eneretsbevillingen.

I modsætning til DONG Efterforskning og Produktion A/S vil den nye enhed ikke kunne påtage sig operatøropgaver og ikke lade fonden erhverve licensandele på kommercielle vilkår. Enheden vil således ikke kunne optræde som en konkurrent til olieselskaberne.

§ 8 i undergrundsloven implementerer dele af koncessionsdirektivets (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994) bestemmelser. Det fremgår af undergrundslovens § 8, at det kan fastsættes som et vilkår i en tilladelse, at staten eller et af staten ejet selskab indtræder i den af tilladelsen omfattede virksomhed. Statsdeltageren har de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige deltagere i tilladelsen, på nær enkelte kommercielle beslutninger f.eks. om valg af rettighedshaverens leverandører. Det er generelt et krav for statsdeltagerens udøvelse af stemmeret, at statsdeltageren alene må varetage de hensyn, som tilgodeses efter undergrundsloven. Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, at den ikke er til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på forretningsmæssige principper.

Enheden vil skulle sikre statens interesser ved licensgruppernes beslutninger om en lang række forhold af betydning for fremtidige indtægter og udgifter.

Det er hensigten, at enheden skal have en nær tilknytning til Energistyrelsen, så den i videst muligt omfang kan trække på eksisterende statslig ekspertise €" først og fremmest i Energistyrelsen, men også Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, vil kunne bidrage med kompetencer. Dette skal ses i lyset af, at den nye enhed i de første år forventes at skulle forvalte et mindre antal licenser, hvorfor det formentligt ikke vil være muligt at holde medarbejdere med de relevante kompetencer fuldt beskæftiget.

Administrative og økonomiske konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.

Den nye statslige enhed skal administrere fonden. Fonden skal varetage statsdeltagelsen i nye licenser., herunder afholde 20 pct. af omkostningerne forbundet med licenserne, ligesom 20 pct. af eventuelle indtægter fra licenserne vil skulle tilgå fonden. Statens andel af overskud og tab svarer således til statens andel i konsortiet.

Da enheden og fonden etableres med henblik på varetagelse af statsdeltagelse i nye kulbrintelicenser, vil der i de første år alene være udgifter. Eventuelle indtægter vil i givet fald først komme efter en årrække.

Det skønnes, at de samlede efterforskningsudgifter for tilladelser meddelt i 6. udbudsrunde vil udgøre mellem 1 og 2 mia. kr. (2004-priser). Udgifterne for en 20 procentsandel i 6. runde tilladelser vil under denne forudsætning beløbe sig til ca. 200-400 mio. kr. (2004-priser). Udgifterne forudsættes at fordele sig over perioden 2005 til 2011.

Hertil kommer udgifter i forbindelse med fremtidige tilladelser, der meddeles i åben dør-proceduren. For perioden 1997 til 2004 skønnes efterforskningsudgifterne i åben dør at have beløbet sig til 200 mio. kr. (2004-priser), heraf tegner en statsandel sig for ca. 40 mio. kr. (2004-priser). For perioden 2005 til 2011 vurderes aktiviteterne i åben dør området at blive lavere end hidtil, hvorfor statens udgifter må forventes at ligge under 40 mio. kr.

Samlet skønnes fondens udgifter til efterforskning at blive i størrelsesordenen 250-450 mio.kr. i perioden 2005 til 2011, som forventes finansieret af statslige genudlån.

I tilfælde af kommercielle fund vil fonden skulle afholde udgifter i forbindelse med indvinding, hvilket vil øge finansieringsbehovet. Eksempelvis har der på Syd Arne-tilladelsen været tale om samlede investeringer i størrelsesordenen 7 mia. kr. over perioden 1997 til og med 2003. En 20 pct. andel heraf vil svare til 1, 4 mia. kr., der i givet fald må forventes at skulle genudlånsfinansieres.

Modtager staten et antal licensandele fra DONG, fordi det i forbindelse med privatiseringen viser sig at være hensigtsmæssigt, vil der blive tale om tilsvarende større udgifter ved eventuel efterforskning og udvinding, der i givet fald må forventes også at skulle genudlånes.

Det er hensigten, at den andel på 20 pct. i DUC-licensen, som staten modtager i 2012, placeres i fonden. Overskuddet fra denne andel vil til den tid skulle anvendes til at dække fondens finansieringsbehov eller ekstraordinær nedbringelse af gæld. Overskud udover fondens finansieringsbehov skal €" hvis al gæld er indfriet - udloddes til statskassen.

Hvorvidt fonden kan forrente og afdrage lånene vil afhænge af, om efterforskningsudgifterne vil blive efterfulgt af indtægter, herunder af, om der gøres tilstrækkelige store kommercielle fund. Hvis fonden ikke på sigt modtager indtægter til forrentningen og afdrag på de statslige genudlån, vil staten skulle afholde omkostningerne og lide et tilsvarende tab. Samlet set vurderes den finansielle risiko ved genudlån til fonden væsentlig større, end det normalt er tilfældet ved statslige genudlån.

De statslige genudlån vil forøge statsgælden og ØMU-gælden svarende til långivningsomfanget. Det modsvares af, at efterfølgende afdrag på lån vil reducere statsgælden og ØMU-gælden.

Der vil være udgifter forbundet med etablering og drift af den nye statslige styrelse til varetagelse af statsdeltagelse m.v. I den statslige administration regnes normalt med ca. 1 mio. kr. pr. medarbejder pr. år til dækning af lønudgift, lokaler, IT m.v. Udgiften pr. medarbejder i den nye enhed må dog i perioder forventes at blive betydelig større end dette, da der kan vise sig at være behov for at købe ekstern bistand.

Det er hensigten, at styrelsen skal bygges langsomt op i takt med aktivitetsniveauet. Det er vurderingen, at medarbejderstabens størrelse i selve enheden vil være i størrelsesordenen 4-8 personer i den periode, hvor der alene er tale om efterforskning. Antallet af medarbejdere vil bl.a. afhænge af, hvor mange tilladelser der vil blive givet i 6. udbudsrunde. Behovet for medarbejdere kan blive større i perioden op til og efter 2012, hvor enheden også skal forvalte statsdeltagelsen i den forlængede eneretsbevilling. Det forventes, at der skal ansættes i størrelsesordenen 6 medarbejdere. Udgiften hertil andrager 9,5 mio. kr. årligt, heraf udgør 3,7 mio. kr. lønsum. Enhedens opstart i 2005 betyder, at der i 2005 alene er behov for 3,8 mio. kr., heraf 1,5 mio. kr. lønsum.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Formålet med lovforslaget er at oprette en fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en ny enhed, der gennem administration af fonden kan varetage den fremtidige statsdeltagelse i kulbrintelicenser, eftersom det ikke længere skal være DONG Efterforskning og Produktion A/S, der skal administrere statsdeltagelsen. Der er således alene tale om, at statsdeltagelsen fremover skal varetages af en anden institution. På den baggrund har lovforslaget ikke nye administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sent til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget er erhvervsrelevant og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Gennemførelse af lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser, da forslaget omhandler finansiering og administration af statsdeltagelse. Statsdeltagelse er allerede et fast element i forbindelse med meddelelse af koncessioner i dag. Det bemærkes i øvrigt, at det er fast praksis forud for meddelelse af nye tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter at høre bl.a. de statslige miljømyndigheder herom.

Forholdet til EU-retten

Ifølge artikel 6 i koncessionsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter) kan der fastsættes krav om statslig deltagelse i koncessioner.

De udgifter, fonden afholder i medfør af § 1, stk. 2, vil blive afholdt på en sådan måde, at der ikke er tale om statsstøtte. Lovforslaget indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.

Koncessionsdirektivets regler er implementeret i § 8 i undergrundsloven.

Der opereres allerede i dag med statsdeltagelse i kulbrintetilladelser i Danmark. Lovforslaget skal alene gøre det muligt at oprette en ny offentlig institution til varetagelse af statsdeltagelse og skabe mulighed for finansiering af statsdeltagelsen.

Hørte organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring til nedennævnte myndigheder og organisationer:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Denerco Oil, Finansministeriet, Fælles Faglig Forbund, Greenpeace Danmark, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Nationalbanken, North Sea Operators Committee €" Denmark, Organisationen for vedvarende Energi, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Statsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der oprettes en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser. Her er tale om en selvstændig offentlig fond uden bestyrelse eller ansatte. Fonden skal varetage ejerskabet til statens licensandele i kulbrintetilladelser meddelt i medfør af undergrundsloven og være debitor for lån ydet til dækning af udgifterne forbundet med deltagelsen i licenserne. Endvidere kan fonden oppebære indtægter fra de statslige licensandele.

Det fremgår af bemyndigelsen i stk. 4, at transport- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om fondens virke. Der vil i den forbindelse blive fastsat vedtægter for fonden, som bl.a. vil omfatte regnskabsaflæggelse og fondens ophør.

Til § 2

Fondens licensandele vil i de første år alene være forbundet med udgifter til efterforskning m.v.

Fonden vil kun kunne oppebære indtægter, hvis der bliver gjort kommercielle fund og efterfølgende igangsættes indvinding fra de licenser, fonden deltager i eller fonden overtager statsdeltagelsen på 20 pct. i DUC. Når fonden kommer til at få indtægter, er der i bestemmelsen fastsat, hvordan indtægterne skal anvendes, med henblik på at sikre, at fonden finansielt i videst muligt omfang kan hvile i sig selv.

Placering af licensandelene i en offentlig fond indebærer, at staten kan overføre et eventuelt overskud til statskassen. Overskuddet fra fondens indtægter skal i prioriteret rækkefælge først anvendes til at dække fondens finansieringsbehov, herunder udgifter forbundet med statsdeltagelse i kulbrintetilladelser og betaling af renter og ordinære afdrag på gæld, dernæst anvendes til ekstraordinære afdrag på eksisterende gæld. Indtægter herudover overføres til statskassen.

Til § 3

På grund af fondens statslige ejerskab og behovet for en fleksibel finansiering af fondens udgifter vil det være hensigtsmæssigt at lade finansieringen ske ved statslige genudlån. Med en genudlånsmodel har fonden ikke behov for egen finansafdeling med kompetencer inden for låneoptagelse m.v., idet den praktiske håndtering vedrørende låneoptagelsen foretages af Danmarks Nationalbank som statens agent på statsgældsområdet. Samtidig vil finansieringen kunne drage fordel af den likviditetspræmie, der følger af, at statens låntagning finansieres ved store obligationsudstedelser med deraf følgende høj likviditet.

Vilkårene for genudlånsfinansiering fastsættes af finansministeren.

Til § 4

Det foreslås, at enheden organiseres som en selvstændig statslig styrelse, der har til opgave at administrere fonden.

Opdelingen i en offentlig fond og en enhed afspejler forskellen på de udgifter, der er specifikt knyttet til licensandelene, og de udgifter, der vedrører administrationen. Opsplitningen giver således en høj grad af gennemsigtighed.

Den nye enhed agtes etableret i tilknytning til Energistyrelsen. Det er hensigten, at den nye enhed skal være en mindre organisation, der i størst mulig udstrækning baserer sig på eksisterende statslig ekspertise - først og fremmest i Energistyrelsen, men også i Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) - for hermed at begrænse statens omkostninger til yderligere personale. Enheden vil skulle refundere de udgifter, herunder lønudgifter, Energistyrelsen og GEUS vil få i den forbindelse. Det vil sige, at dersom enheden rekvirerer vurderinger m.v. fra Energistyrelsen eller GEUS, der ikke allerede eksisterer eller alligevel ville blive tilvejebragt, vil der skulle ske en refusion af udgifterne efter de gældende timetakster. Enheden ikke skal betale for vurderinger m.v., Energistyrelsen eller GEUS har udarbejdet til egen brug. Enheden vil da også skulle benytte de administrative kompetencer i forbindelse med personaleadministration, IT m.v., som Energistyrelsen råder over, således at det primært er petroleumsfaglig, økonomisk og juridisk ekspertise, enheden selv skal besidde. Det forudsættes, at den nye enhed afholder Energistyrelsens yderligere omkostninger forbundet med enhedens brug af personaleadministration m.v.

Enheden skal dog have mulighed for at rekvirere ikke statslig ekspertise, dersom ekspertisen eller kapaciteten ikke findes i staten.

Til § 5

Den statslige enhed forudsættes etableret som en mindre organisation. Enheden har ikke mulighed for at udvide fondens aktiviteter uden for de tildelte licensandele. En undtagelse kan dog være det særlige tilfælde, hvor deltagerne i en konkret licens har aftalt, at der er forkøbsrettigheder for de øvrige deltagere i licensen, hvis eksempelvis en af deltagerne i licensen ønsker at udtræde. I sådanne tilfælde kan staten have en fordel ved ikke på forhånd at have afskåret fonden fra at udnytte sådanne rettigheder. Udnyttelsen af en forkøbsrettighed forudsætter dog tilslutning fra transport- og energiministeren. Udnyttes en sådan forkøbsrettighed, indebærer det, at statens andel af tilladelsen bliver højere end 20 pct.

Generelt vil enheden skulle have de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige deltagere i tilladelsen, på nær enkelte kommercielle beslutninger, f.eks. om valg af leverandører, jf. undergrundslovens § 8. Det er generelt et krav til udøvelsen af statsdeltagelsens stemmeret i licenserne, at statsdeltageren alene må varetage de hensyn, som tilgodeses efter undergrundsloven. Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, at den ikke er til hinder for, at licenskonsortiets virksomhed baseres på forretningsmæssige principper.

Specifikt vil enheden få som opgave at sikre statens interesser ved licensgruppernes beslutninger om en lang række forhold af betydning for fremtidige indtægter og udgifter. De vigtigste beslutninger vil som udgangspunkt være at skulle forholde sig til de oplæg m.v., som operatøren for tilladelsen kommer med vedrørende efterforskning, udbygning og indvinding.

Endvidere nævnes i stk. 3, at enheden ikke vil få mulighed for at varetage operatørskaber i tilladelserne, ligesom enheden ikke kan være ansøger til tilladelser. Tilladelser uden for dansk område vil også være omfattet heraf. Årsagen hertil er, at enheden ikke skal optræde som en konkurrent til olieselskaberne.

For at oppebære en vis form for fleksibilitet foreslås endvidere i stk. 4, at enheden kan varetage øvrige opgaver, der måtte blive henlagt til den.

Til § 6

Det foreslås, at enheden €" i lighed med, hvad der gælder for andre statslige styrelser €" ledes af en direktør. Direktøren skal have ansvar for den daglige drift af enheden. Transport- og energiministeren har, ligesom i forhold til andre styrelser, det overordnede ansvar for enheden. Den af transport- og energiministeren ansatte direktør skal varetage den administrative og økonomiske ledelse inden for rammerne af det vedtagne budget, og enhedens direktør skal referere direkte til Transport- og Energiministeriets departement på samme måde som direktører i andre styrelser.

Til § 7

Det foreslås, at enheden, i modsætning til private virksomheder, vederlagsfrit kan rekvirere oplysninger om Danmarks undergrund hos Energistyrelsen og GEUS til brug for varetagelsen af statsdeltagelse. Begrundelsen for den vederlagsfri rekvirering er, at staten i forvejen er i besiddelse af sådanne oplysninger. Rettighedshavere til tilladelser efter undergrundsloven indsender således i forvejen prøver og andre oplysninger, der tilvejebringes under udøvelse af virksomhed omfattet af loven, til Energistyrelsen og GEUS uden vederlag. Den nye enhed kan rekvirere disse oplysninger om undergrunden både i forbindelse med licensområder, den selv administrerer statsdeltagelsen i, som øvrige områder. Enheden skal ikke, bortset fra egentlige kopieringsomkostninger, betale for at få adgang til oplysningerne.

Til § 8

Det foreslås, at den nye statslige enhed i lighed med andre styrelser får sin egen konto på finansloven til dækning af udgifter til husleje, inventar, løn til medarbejderne, konsulentbistand m.v.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Til § 10

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.