Skriftlig fremsættelse (27. april
2005)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven (Forbedring af voldtægtsofres retsstilling
m.v. og beskikkelse af bistandsadvokat for pårørende
til afdøde i straffesager mod politipersonale)
(Lovforslag nr. L 160).
Den 4. juni 2004 vedtog Folketinget en
beslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling
før og under retssagen, jf. beslutningsforslag B 82
(2003-04). Folketingsbeslutningen pålægger
justitsministeren i folketingsåret 2004-05 at komme med
initiativer, der forbedrer voldtægtsofres retsstilling i
voldtægtssager før og under retssagen, herunder de
fornødne forslag til lovændringer på en
række punkter. Dette lovforslag er en udmøntning af
pkt. 1 og 2 i Folketingsbeslutningen.
Hovedformålet med lovforslaget er at
styrke retsstillingen for forurettede i voldtægtssager og
andre grove sædelighedssager, således at det sikres, at
der altid beskikkes en bistandsadvokat for den forurettede,
medmindre den pågældende frabeder sig dette, og
således at bistandsadvokatens mulighed for medvirken under
efterforskningen og sagens behandling ved domstolene forbedres.
Denne del af lovforslaget bygger på
Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1458/2005 om
forbedringer af voldtægtsofres retsstilling.
I relation til spørgsmålet om
adgangen til at få en bistandsadvokat og bistandsadvokatens
medvirken under efterforskningen foreslås det, at der
indsættes en ny bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter der
altid skal ske beskikkelse af en bistandsadvokat i
voldtægtssager m.v., medmindre den forurettede €" efter
at være blevet vejledt om retten til bistandsadvokat €"
frabeder sig dette.
Derudover foreslås en ny regel i
retsplejeloven om, at den forurettede skal have lejlighed til at
tale med en bistandsadvokat inden den første egentlige
politiafhøring, medmindre den forurettede frabeder sig det,
og at politiafhøringen af forurettede skal ske under
tilstedeværelse af en beskikket advokat, medmindre den
forurettede anmoder om at blive afhørt uden
bistandsadvokatens tilstedeværelse.
Med henblik på at undgå, at
ordningen med bistandsadvokat skaber efterforskningsmæssige
vanskeligheder, således at udsigten til at få udredt
tingenes rette sammenhæng forringes, herunder muligheden for
at tage en gerningsmand på friske spor, forudsættes
det, at politiet kan foretage en helt foreløbig
udspørgen af forurettede, uden at afvente, at en
bistandsadvokat kan komme til stede. Politiet vil således
kunne stille uopsættelige spørgsmål til
forurettede og iværksætte nødvendige
efterforskningsskridt, også før advokaten er kommet
til stede. Der forudsættes at være tale om oplysninger,
der er nødvendige for foretagelsen af efterforskningsskridt,
som ikke kan opsættes uden risiko for, at øjemedet
forspildes.
For så vidt angår
bistandsadvokatens adgang til at deltage i sagens behandling ved
domstolene forslås det, at der indsættes en ny
bestemmelse, hvorefter advokaten har ret til at gøre
indsigelse mod en bevisførelse om den forurettedes tidligere
seksuelle adfærd.
Samtidig præciseres det, at
retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, så
vidt muligt skal berammes efter aftale med bistandsadvokaten, og at
bistandsadvokaten skal underrettes om andre retsmøder.
Endvidere foreslås det, at
bistandsadvokatens ret til aktindsigt forud for afgørelsen
af tiltalespørgsmålet udvides. I dag har
bistandsadvokaten kun adgang til at gøre sig bekendt med den
forurettedes forklaring til politirapporten. Med forslaget udvides
aktindsigten til også at omfatte andet materiale
vedrørende forurettede, herunder lægelige
udtalelser.
Med henblik på at sikre, at
spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte skal forlade
retslokalet under den forurettedes forklaring i
voldtægtssager, så vidt muligt afklares forud for
domsforhandlingen, foreslås det, at der indsættes en ny
bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter anklagemyndigheden i
voldtægtssager senest samtidig med indlevering af
bevisfortegnelse i sagen bl.a. skal underrette forsvareren og
retten om, hvorvidt der foreligger spørgsmål om
afgørelser om, hvorvidt tiltalte skal forlade retslokalet
under forurettedes forklaring.
Et andet formål med lovforslaget er at
indføre en forbedret stilling for de pårørende
i sager, hvor en person er afgået ved døden som
følge af politiets indgriben, eller mens den
pågældende var i politiets varetægt, jf.
retsplejelovens kapitel 93 c.
Der foreslås en forbedret stilling for
de pårørende i straffesager mod politipersonale ved,
at der i en ny bestemmelse i retsplejelovens kapitel 93 c
indføres en hjemmel til at beskikke en advokat for
nære pårørende til en forurettet dels i
tilfælde, hvor en forurettet er afgået ved døden
som følge af politiets indgriben, eller mens den
pågældende var i politiets varetægt, dels i
tilfælde, hvor en forurettet i en sag, der behandles efter
retsplejelovens kapitel 93 c, er afgået ved døden af
andre årsager, inden sagen er afsluttet.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.