L 22 (som fremsat): Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Fremsat den 24. februar 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats

Afsnit I

Lovens formål og område

Kapitel 1

Formål og ansvar

§ 1. Loven fastlægger ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Stk. 2. Loven fastlægger endvidere ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

§ 2. Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler staten og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Sikring af resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen sker i et samspil med Beskæftigelsesrådet, de regionale beskæftigelsesråd og de lokale beskæftigelsesråd efter denne lovs bestemmelser.

§ 3. Staten og kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. kapitel 3.

§ 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.

Afsnit II

Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Kapitel 2

Staten

§ 5. Beskæftigelsesministeren opretter fire statslige beskæftigelsesregioner, som omfatter

1) Region Nordjylland,

2) Region Midtjylland,

3) Region Syddanmark og

4) Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Stk. 2. I hver beskæftigelsesregion oprettes et regionskontor, der ledes af en regionsdirektør. Beskæftigelsesministeren ansætter regionsdirektøren.

Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen ansætter efter indstilling fra regionsdirektøren det øvrige personale i regionskontoret.

§ 6. Staten overvåger og analyserer i beskæftigelsesregionerne udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på statens og kommunernes beskæftigelsesindsats i jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af indsatsen.

Stk. 2. Staten har ansvaret for og beslutter, hvordan staten skal planlægge og udføre den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf. § 15. Beskæftigelsesindsatsen omfatter indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for arbejds- og uddannelsessøgende, private og offentlige arbejdsgivere samt personer, der modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt indsatsen efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 7. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre. Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager den daglige ledelse på landsplan.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oprette særlige enheder til at varetage den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene.

Beskæftigelsesregionerne

§ 8. Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Stk. 3. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6, og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.

§ 9. Regionsdirektøren gennemfører efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med beskæftigelsesministerens godkendelse statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren godkender efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven.

Stk. 3. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af statslige rammeudbud.

Stk. 4. Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for målgruppen, der er omfattet af et rammeudbud efter stk. 1 eller 2, fritage de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen for pligten til at anvende de andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren inddrager i denne forbindelse det regionale beskæftigelsesråd.

§ 10. Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed for jobcentrene.

§ 11. Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at den statslige eller kommunale beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre indsatsen.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, jf. stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3. Regionsdirektøren skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd i de situationer, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har pligt til at følge et pålæg efter stk. 2 og afholder udgifterne som følge heraf.

§ 12. Regionsdirektøren kan som led i aftalen med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 11, stk. 1, finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre indsatsen i jobcenteret.

Kommunerne

§ 13. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf. § 15.

Stk. 2. Den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter kommunens opgaver

1) efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og integrationsloven samt

3) opgaverne efter stk. 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker endvidere indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

§ 14. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8.

Stk. 2. Økonomiudvalget i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt beskæftigelsesindsatsen efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39. Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af den kommunale erhvervspolitik og de i stk. 1 nævnte vejledningsopgaver, medmindre opgaverne skal varetages i et kommunalt fællesskab eller lignende, jf. den nævnte lovs § 8. Udvalget kan ikke varetage andre opgaver.

Stk. 3. I kommuner med magistratsordning varetages den umiddelbare forvaltning af de i stk. 2, 1. pkt., nævnte opgaver af borgmesteren eller af et andet medlem af magistraten, der herudover alene kan varetage den umiddelbare forvaltning af den kommunale erhvervspolitik og Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. dog stk. 2, 3. pkt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter de regler, der er nævnt i stk. 2.

Afsnit III

Jobcentre

Kapitel 3

Etablering og opgaver

§ 15. For at sikre en sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder samarbejder staten og kommunen om beskæftigelsesindsatsen på et bestemt tjenestested (et jobcenter), som kommunalbestyrelsen opretter i kommunen.

Stk. 2. I jobcenteret skal der i beskæftigelsesindsatsen over for borgere være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

§ 16. Kommunalbestyrelsen varetager alle opgaverne efter § 13 i jobcenteret.

Stk. 2. Staten varetager som minimum de generelle serviceopgaver efter de love og over for de målgrupper, der er nævnt i § 6, stk. 2, i jobcenteret.

Stk. 3. De generelle serviceopgaver omfatter:

1) Generel information og vejledning.

2) Registrering af arbejdssøgende.

3) Etablering af kontakt mellem virksomhed og jobsøgende.

4) Administration af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Stk. 4. De generelle serviceopgaver omfatter endvidere følgende opgaver for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har op til 6 måneders sammenlagt ledighed:

1) At yde bistand i forbindelse med, at ledige indlægger CV i Jobnet og at afholde CV-samtaler.

2) Det individuelle kontaktforløb.

3) Udarbejdelse af jobplaner med henblik på at understøtte den lediges jobsøgning.

4) Visitation til anden aktør.

Stk. 5. Staten i jobcenteret henviser efter 6 måneders sammenlagt ledighed personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til et jobcenter, der varetager særlige opgaver, jf. § 17, medmindre der er behov for en særlig indsats tidligere.

§ 17. Beskæftigelsesministeren beslutter i hvilke jobcentre, staten ud over de generelle serviceopgaver, jf. § 16, stk. 3 og 4, varetager særlige opgaver efter de love og over for de målgrupper, der er nævnt i § 6, stk. 2, for personer med bopæl i kommunen. Staten varetager i disse jobcentre endvidere særlige opgaver for personer, der henvises fra jobcentre i andre kommuner, jf. § 16, stk. 5.

§ 18. Kommunalt og statsligt ansatte i jobcenteret kan efter anvisning fra de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen udføre myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

§ 19. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening fastsætte regler om samarbejdet mellem staten og kommunen i jobcenteret.

Delegation til kommunen og overførsel af statsligt ansatte

§ 20. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige en kommunalbestyrelse til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 2. Når beskæftigelsesministeren bemyndiger en kommunalbestyrelse til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1, bemyndiges kommunalbestyrelsen samtidig til at varetage udøvelsen af statens opgaver i jobcenteret efter anden lovgivning.

Stk. 3. Når arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, videregives i medfør af stk. 1 eller stk. 2, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

Stk. 4. Kapitel 2, § 9 og §§ 10-11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse, når kommunen behandler sager inden for områder, som kommunen har fået bemyndigelse til at varetage efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, finder dog ikke anvendelse ved udveksling af oplysninger med arbejdsløshedskasser som led i kommunens varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Klager over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1 og 2, kan indbringes for den myndighed, der efter den pågældende lovgivning er klageinstans for afgørelser, truffet af staten i jobcenteret.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tilbagekalde bemyndigelsen efter stk. 1, hvis der i de i § 11 nævnte situationer ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt. Samtidig tilbagekaldes bemyndigelsen til at varetage udøvelsen af statens opgaver i jobcenteret efter anden lovgivning, jf. stk. 2.

§ 21. Kommunen overtager statsligt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter § 20 overføres til kommunen, jf. dog § 23.

Stk. 2. Kommunen overtager herudover en forholdsmæssig del af de statsligt ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter § 20 overføres til kommunen, jf. dog § 23.

§ 22. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold til overenskomst eller individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter § 21 ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

§ 23. Statslige tjenestemænd, som på tidspunktet for bemyndigelsen efter § 20 er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter § 20 overføres til kommunen, udlånes fra dette tidspunkt til kommunen med henblik på varetagelse af opgaverne i den pågældende kommunes jobcenter.

Stk. 2. Den statslige tjenestemand opretholder den statslige ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Tjenestemanden har ikke krav på rådighedsløn, ventepenge eller pension som følge af udlånet til en kommune og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af dette udlån.

Stk. 4. Staten udbetaler løn m.v., herunder pensionsindbetalinger, til statstjenestemænd, der i henhold til stk. 1 udlånes til den pågældende kommune. Den pågældende kommune refunderer statens udgifter hertil. Finansministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 5. Hvis den pågældende kommune ikke længere har behov for at beskæftige en tjenestemand, som er udlånt efter stk. 1, kan kommunen efter forudgående varsling af staten bringe tjenestemandens udlånsforhold til kommunen til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 6. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-5 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.

§ 24. Hvis beskæftigelsesministeren tilbagekalder bemyndigelsen, jf. § 20, stk. 6, finder principperne i §§ 21-23 tilsvarende anvendelse.

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

§ 25. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen skal med rådets bemærkninger indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen skal indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.

§ 26. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter fordelt på stat og kommune.

Stk. 2. Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Resultatrevisionen indgår i den statslige planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger resultatrevisionen skal indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af resultatrevisionen.

§ 27. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

Afsnit IV

Andre aktører

Kapitel 4

Inddragelse af andre aktører

§ 28. Staten og kommunalbestyrelsen kan overlade det til andre at udføre opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat staten og kommunalbestyrelsen.

§ 29. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om krav til sagsbehandlingen i forhold til den opgave, der udføres, når staten overlader opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til andre aktører.

§ 30. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at de fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren fastsætter, jf. stk. 1, helt eller delvist skal finde anvendelse i forhold til udbud og kontrakter med andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen, som jobcenteret varetager efter integrationsloven.

§ 31. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre aktører.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal.

§ 32. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på, at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens pligter efter stk. 1.

§ 33. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 34. Staten og kommunen overlader oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre formål.

Afsnit V

Kollegiale organer og samspillet med myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats

Kapitel 5

Beskæftigelsesrådet

Formål

§ 35. Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 37 og 38, nedsætter beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.

Sammensætning

§ 36. Beskæftigelsesrådet består af en formand og 25 andre medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

1) 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,

3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

4) 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation,

6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation,

7 ) 4 fra Kommunernes Landsforening og

8) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 5. Der tilforordnes rådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, to repræsentanter for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, en repræsentant for Finansministeriet, en repræsentant for Socialministeriet og en repræsentant for Undervisningsministeriet.

Stk. 6. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for fire år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren drager omsorg for at varetage rådets sekretariatsforretninger.

Opgaver

Samspillet på centralt plan

§ 37. Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og afgiver indstilling om:

1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,

2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,

3) beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, jf. § 41, stk. 2, herunder om ministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen,

4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og

5) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

§ 38. Med henblik på en særlig indsats kan der afsættes en mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse.

Kapitel 6

De regionale beskæftigelsesråd

Formål

§ 39. Beskæftigelsesministeren nedsætter et regionalt beskæftigelsesråd i hver beskæftigelsesregion, jf. § 5, til at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Sammensætning

§ 40. Det regionale beskæftigelsesråd består af en formand og 21 andre medlemmer, dog 42 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

1) 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

4) 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,

7) 5 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog 10 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland i forening,

8) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland og

9) 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af de to regionsråd i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.

Stk. 3. Samtidig udpeger beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hvert medlem.

Stk. 4. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for fire år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en to-årig periode af rådets medlemmer.

Stk. 6. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk. 3.

Opgaver

Samspillet på regionalt plan

§ 41. Det regionale beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og kan iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet overvåger endvidere den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene og udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene.

Stk. 2. Det regionale beskæftigelsesråd indgår årligt en kontrakt med beskæftigelsesministeren, der indeholder mål for beskæftigelsesindsatsen samt mål og resultatkrav for beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd. Hvis kontrakten indeholder mål, der vedrører indsatsen for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, indgår beskæftigelsesministeren kontrakten efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3. Det regionale beskæftigelsesråd drøfter på baggrund af analyserapporten, jf. stk. 1, den regionale beskæftigelsesindsats med de relevante interessenter på beskæftigelsesområdet i regionen, f.eks. på en årlig konference.

Stk. 4. Det regionale beskæftigelsesråd koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen.

§ 42. Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne indgår en aftale efter § 11, stk. 1, hvis beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvis resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre. Rådet kan endvidere indstille til regionsdirektøren, at der gives de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter pålæg om at benytte andre aktører i indsatsen, hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller indsatsen ikke forbedres som aftalt, jf. § 11, stk. 2.

§ 43. Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige grupper, jf. § 9.

§ 44. Det regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer, der skal forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft. Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af midler til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft.

§ 45. Det regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksom­heds­luk­ninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.

Kapitel 7

De lokale beskæftigelsesråd

Formål

§ 46. Kommunalbestyrelsen nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Sammensætning

§ 47. Det lokale beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen:

1) 1 fra kommunalbestyrelsen,

2) op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,

3) op til 3 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

4) 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

5) 1 efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation,

6) op til 2 efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer,

7) 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentanter for erhvervet praktiserende læger,

8) 1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat og

9) op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.

Stk. 2. Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem.

Stk. 3. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for fire år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 4. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en to-årig periode af rådets medlemmer.

Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret varetager i fællesskab sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd.

Opgaver

§ 48. Det lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om tiltag til forbedring af indsatsen.

Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, jf. § 25, og kan indstille til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker ændringer i planen.

Stk. 3. Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af resultatrevisionen, jf. § 26, indstille til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker ændringer i indsatsen.

Stk. 4. Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer, jf. §§ 8-12.

§ 49. Staten afsætter årligt en bevilling til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold.

Stk. 2. De lokale beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, jf. § 25, en plan for hvilke initiativer, der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring hos de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.

Stk. 3. Er der uenighed mellem rådet og de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, kan midlerne ikke anvendes.

Stk. 4. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret udfører rådets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v., herunder fordeling af uforbrugte midler til de lokale beskæftigelsesråd.

§ 50. Midlerne efter § 49 anvendes til

1) efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud,

2) efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,

3) opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer efter § 49 eller

4) evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer efter § 49.

Finansiering

§ 51. Kommunen betaler udgifterne ved de lokale beskæftigelsesråds virksomhed, jf. dog § 47, stk. 6.

§ 52. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af rådet.

Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 47, stk. 1, nr. 7, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Afsnit VI

Beskæftigelsesankenævn

Kapitel 8

Beskæftigelsesankenævn

§ 53. Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen og staten i det omfang, det er fastsat ved lov.

§ 54. I hver region nedsættes et beskæftigelsesankenævn. Direktøren for statsforvaltningen er formand for nævnet. Regionsdirektøren eller dennes stedfortræder er fast medlem af nævnet.

Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnet består i øvrigt af seks medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne og stedfortrædere for hvert medlem således:

1) 1 efter indstilling fra kommunerne i regionen i forening,

2) 2 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,

3) 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

4) 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i forening og

5) 1 efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3. Beskæftigelsesankenævnets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Beskæftigelsesankenævnets medlemmer udpeges for fire år ad gangen.

Stk. 4. Medlemmer af Ankestyrelsen kan ikke være medlemmer af beskæftigelsesankenævnet.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren antallet af medlemmer, der er nødvendige med henblik på at oprette flere nævn inden for samme region.

Stk. 6. Statsforvaltningen yder sekretariatsbistand til nævnet. Formanden kan overlade sine beføjelser efter denne lov til medarbejdere i sekretariatet.

§ 55. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Sagerne behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en forretningsorden for beskæftigelsesankenævnet.

§ 56. Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 50 a og § 63, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 57. Kapitel 11 om koordinering af praksis i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse for beskæftigelsesankenævnet.

Afsnit VII

Generelle bestemmelser

Kapitel 9

Kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 58. Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har kommunerne, regionerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledige dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunernes, regionernes og statens tilvejebringelse af offentlige arbejdspladser med løntilskud til ledige dagpengemodtagere.

Kapitel 10

Jobnet

§ 59. Offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige stillinger i Jobnet, jf. § 62.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinier for, hvordan ledige stillinger lægges ind i Jobnet.

Stk. 3. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal sikre, at alle stillingsopslag, der tilgår jobcenteret, indlægges i Jobnet.

Kapitel 11

Fælles datagrundlag, IT-systemer og registre

§ 60. Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles IT-baseret datagrundlag til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Stk. 2 . Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges i forbindelse med fastlæggelse og opgørelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen samt til tilrettelæggelse af en effektiv indsats over for de forskellige målgrupper, understøtning af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn samt til opgørelse af indsatsen, herunder af resultater og effekter.

§ 61. Beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende IT-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og effekter, samt til opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.

§ 62. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver et landsdækkende selvbetjeningssystem, Jobnet, som en fælles indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og virksomheder.

§ 63. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive andre IT-systemer, herunder fælles IT-systemer, til behandling af oplysninger om personer og virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemerne.

Kapitel 12

Indberetning, udveksling, videregivelse og samkøring

§ 64. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette oplysninger til det fælles IT-baserede datagrundlag, jf. § 60, om virksomheder og om en persons beskæftigelsesprofil, forløb, modtagne ydelser samt andre data om beskæftigelsesindsatsen.

§ 65. Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af IT-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante oplysninger mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, Told og Skat, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.

§ 66. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande kan staten videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

§ 67. For at sikre, at de IT-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige IT-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles IT-services.

§ 68. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 64, 65 og 66 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 67 nævnte anvendelse af fælles standarder og IT-services, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

§ 69. Kommunen, regionen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at

1) tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om,

2) give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, den har sat for udviklingen, og

3) medvirke til temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Samkøring i kontroløjemed

§ 70. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Kapitel 13

Finansiering af opgaver

§ 71. Staten afholder de løbende udgifter til opgaverne efter §§ 5 - 12.

§ 72. De statslige bevillinger fordeles på følgende måde:

1) En bevilling til driften af statens opgaver efter §§ 5 - 12.

2) En bevilling til den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) En særskilt bevilling til indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger.

4) En særskilt bevilling til at forebygge og afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere retningslinier for fordeling og anvendelse af bevillingerne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes til kommunerne fra de i stk. 1 nævnte bevillinger.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 73. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, dog træder § 5 i kraft den 1. juni 2006.

Stk. 2. Lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves.

§ 74. Beskæftigelsesministeren kan i perioden fra den 1. juli 2005 til den 1. januar 2007 fravige reglerne i §§ 7 €" 9 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer og overlade ansvaret for ledelse, organisering og drift af arbejdsformidlingen på regionalt plan til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juli 2005 ansætte regionsdirektører, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. For indsatsåret 2007 udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen og træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen samt dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og ordinære aktiviteter.

§ 75. Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 30 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.

Stk. 2. Beskæftigelsesrådet skal i 2006 varetage de opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen i 2006, jf. den gældende lov. For indsatsåret 2007 skal Beskæftigelsesrådet i 2006 rådgive ministeren om de beskæftigelsespolitiske mål for den samlede indsats.

Stk. 3. Medlemmer af det nye Beskæftigelsesråd, jf. § 36, suppleanter og tilforordnede udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2007, og udpegningen gælder indtil periodens udløb.

§ 76. Funktionsperioden for de regionale arbejdsmarkedsråds formand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 34 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.

Stk. 2. I 2006 varetager de regionale arbejdsmarkedsråd alene opgaver, der vedrører perioden indtil 1. januar 2007.

§ 77. Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juni 2006 nedsætte regionale beskæftigelsesråd, jf. § 40, med henblik på at planlægge og forberede opgaverne efter kapitel 6 i denne lov. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for rådet.

Stk. 2. For så vidt angår de medlemmer af beskæftigelsesrådene, der skal udpeges af kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i fællesskab, jf. § 40, stk. 2, nr. 7, er det i kommuner, der sammenlægges, sammenlægningsudvalget for de nye kommuner, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, der deltager i indstillingen.

Stk. 3. De medlemmer, der skal udpeges af regionsrådet, jf. § 40, stk. 2, nr. 9, indstilles af forberedelsesudvalget for den pågældende region, i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland indstilles dog 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden og 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Sjælland, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

§ 78. Kommunalbestyrelsen eller sammenlægningsudvalget for kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, kan fra den 1. januar 2006 nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd, jf. § 47, der træder i stedet for koordinationsudvalget oprettet efter § 37 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.

Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgets opgaver og midler.

§ 79. Medlemmerne af beskæftigelsesankenævnene udpeges første gang pr. 1. januar 2007, og udpegningen gælder indtil periodens udløb, jf. § 54, stk. 3.

§ 80. Beskæftigelsesindsatsen for personer, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, overgår i perioden fra 1. januar 2007 til og med 31. december 2008 til en særskilt del af kommunens forvaltning, jf. § 14, stk. 1, når kommunen vurderer, at de pågældende ikke længere er omfattet af den nævnte målgruppe. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvornår i 2008 beskæftigelsesindsatsen for de i 1. pkt. nævnte personer, der fortsat er omfattet af den nævnte målgruppe, overgår til den særskilte del af kommunens forvaltning.

Stk. 2. Staten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at beskæftigelsesindsatsen for de i stk. 1 nævnte personer, kan overgå til en særskilt del af kommunens forvaltning i 2007.

§ 81. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter, jf. § 22, stk. 2 €" 3, og § 23, 2. pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder i 2006 og de efterfølgende tre år en årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen om kommunens behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet. For kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, udarbejder sammenlægningsudvalget redegørelsen i 2006. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse.

§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører beskæftigelsesområdet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen). Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med andre ministeriers lovforslag, der fremsættes i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen.

Med lovforslaget ophæves den gældende lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.

På beskæftigelsesområdet skaber kommunalreformen rammerne for en professionalisering af indsatsen. Nye og større kommuner vil samtidig have større faglig og økonomisk bæredygtighed til at kunne løfte beskæftigelsesindsatsen.

Den fremtidige indsats vil blive varetaget i et sammentænkt arbejdsmarkedssystem med fokus på en sammenhængende indsats på tværs af målgrupper og tæt på brugerne: Virksomheder, uddannelsessøgende, beskæftigede og ledige. Dette sker for at imødegå fremtidens udfordringer i beskæftigelsespolitikken, der kræver, at arbejdskraftpotentialet skal udnyttes bedre. Der er f.eks. et stort arbejdskraftpotentiale i at nedbringe korttidsledigheden for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Jobcentre

Det fremtidige beskæftigelsessystem indrettes med lokale jobcentre, så borgere og virksomheder får én indgang til beskæftigelsesindsatsen. I jobcenteret sættes der fokus på job og beskæftigelse, uanset om den enkelte er tæt på arbejdsmarkedet eller har behov for et længere forløb med jobrettede tilbud. Udgangspunktet for indsatsen er altid arbejdsmarkedet og den enkeltes ressourcer uanset, om borgeren får ydelser fra staten eller kommunen.

Staten og kommunalbestyrelsen har ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret er således kommunalbestyrelsen for så vidt angår kommunale målgrupper og staten for så vidt angår statslige målgrupper.

For virksomhederne vil den nye struktur betyde en mere sammenhængende indsats. Kommunen og staten vil i jobcenteret samarbejde om og koordinere den virksomhedsrettede indsats, og der vil derfor blive tale om en mere målrettet og effektiv servicering og indsats over for virksomhederne.

Med lokale jobcentre kommer beskæftigelsesindsatsen således tæt på den enkelte borger og virksomhed.

Staten vil fortsat have ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og kommunerne for de øvrige målgrupper €" men der sættes nu fokus på en sammenhængende beskæftigelsesindsats uanset, om borgeren modtager arbejdsløshedsdagpenge fra staten eller ydelser fra kommunen. Også den beskæftigelsesrettede del af indsatsen efter integrationsloven bliver varetaget i jobcentrene.

Der skal etableres et jobcenter i alle kommuner. I kommuner, der er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, skal der dog kun etableres et jobcenter i den kommune, der er bemyndiget til at varetage udøvelsen af beskæftigelsesindsatsen for de øvrige kommuner i samarbejdet.

Kommunerne skal som led i etableringen af jobcentre sikre, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen. Hermed sikres, at beskæftigelsesindsatsen altid er i fokus uanset, om borgeren også har behov for sociale tilbud.

I jobcenteret skal der være fokus på at bistå borgeren med hurtigt at finde arbejde eller at give tilbud, der kan hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Beslutninger vedrørende borgerens økonomiske forhold og forsørgelse tages derfor ikke i jobcenteret, men i en anden del af den kommunale forvaltning henholdsvis arbejdsløshedskassen.

En national beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitikken spiller en afgørende rolle for den samfundsøkonomiske udvikling og sikring af fremtidens velfærd. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsespolitikken fastsættes og styres på nationalt plan af regering og Folketinget. I det nye beskæftigelsessystem kan der fortsat føres en national beskæftigelsespolitik. I den forbindelse vil ministeren hvert år udmelde et begrænset antal mål på indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for at løfte resultaterne af indsatsen. Målene er retningsgivende for jobcentrenes planlægning af indsatsen. For det enkelte jobcenter vil der være mulighed for at udmønte og tilrettelægge indsatsen i forhold til lokale behov.

I det nye system vil der være fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder både nationalt, regionalt og lokalt. Et væsentligt redskab i styringen af beskæftigelsesindsatsen er det landsdækkende målesystem, Jobindsats.dk, som indeholder centrale data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats, og som kan måle resultater og effekter af indsatsen. Data i målesystemet anvendes både i forbindelse med ministerens udmelding af mål og i tilrettelæggelsen af beskæftigelsespolitikken på regionalt og lokalt niveau.

Fire beskæftigelsesregioner

Der oprettes fire nye beskæftigelsesregioner. De fire beskæftigelsesregioner får til opgave at overvåge udviklingen på arbejdsmarkedet og følge op på jobcentrenes beskæftigelsesindsats samt resultater og effekter heraf. Beskæftigelsesregionerne får endvidere en række tværgående opgaver. B eskæftigelsesregionerne kan iværksætte initiativer, hvis resultaterne af beskæftigelsesindsatsen udebliver på det lokale niveau. Samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale niveau bygger på dialog om mål og resultater.

Arbejdsmarkedets parter

Arbejdsmarkedets parter får indflydelse på beskæftigelsesindsatsen på alle niveauer €" både det centrale, regionale og lokale niveau.

På det centrale niveau er parterne repræsenteret i Beskæftigelsesrådet, der €" som i dag €" skal rådgive beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesrådet skal tillige rådgive integrationsministeren om beskæftigelsesindsatsen i forhold til personer omfattet af integrationsloven. Blandt opgaverne for rådet er at afgive indstilling om forslag til love og regler på det beskæftigelsespolitiske område, rådgive om beskæftigelsespolitiske udspil og forsøgsaktiviteter samt rådgive om de beskæftigelsespolitiske mål, der indgår i kontrakten mellem beskæftigelsesministeren og de regionale beskæftigelsesråd.

På det regionale niveau er parterne repræsenteret i regionale beskæftigelsesråd. Rådene indgår i en kontraktproces med ministeren om fastlæggelse af mål for beskæftigelsesindsatsen, ligesom rådene overvåger udviklingen på arbejdsmarkedet og følger op på resultater og effekter af indsatsen for alle målgrupper i de lokale jobcentre. Rådene kan indstille til beskæftigelsesregionen, at regionsdirektøren indgår en aftale med et lokalt jobcenter, hvis resultater udebliver på det lokale niveau. Rådet kan desuden indstille, at regionen indstiller til ministeren, at et jobcenter, der ikke overholder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen eller har utilfredsstillende resultater, får pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.

Det regionale beskæftigelsesråd skal derudover løse en række tværgående opgaver. Rådet skal medvirke til at identificere særlige målgrupper, som skal omfattes af statslige rammeudbud, og skal prioritere en statslig bevilling til bekæmpelse af flaskehalse og iværksætte initiativer i forbindelse med større virksomhedslukninger.

På det lokale niveau er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i lokale beskæftigelsesråd, der er tilknyttet hvert jobcenter. De lokale beskæftigelsesråds opgave er at overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og at rådgive om tiltag til forbedringer af den kommunale og statslige indsats, samt at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Ny klageinstans

Det fremgår af aftalen, at borgernes klageadgang i den nye struktur skal sikres. Med den nye sammenhængende indsats, hvor kommunale og statslige målgrupper får én indgang til beskæftigelsesindsatsen, oprettes et fælles beskæftigelsesrettet klagesystem, der sikrer borgernes klageadgang og er ens for alle borgere i jobcenteret uanset, om de får ydelser fra staten eller kommunen. Der oprettes i hver af de fem regioner et nyt beskæftigelsesankenævn. Opdelingen af ankenævnene følger de regionale grænser og ikke beskæftigelsesregionernes grænser, da de får sekretariat i statsforvaltningerne. Beskæftigelsesankenævnet skal behandle klager over afgørelser om tilbud m.v., der er truffet af myndighederne i jobcenteret, og klager over kommunens afgørelser om beskæftigelsesrettede ydelser. Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan behandles af Ankestyrelsen, hvis styrelsen vurderer, at afgørelserne har principiel eller generel betydning.

Øvrige konsekvenser af reformen

Som en del af aftalen skal der gennemføres en række tilpasninger af den finansielle revision vedrørende den statslige refusion til kommunerne, så den tilpasses styringen i det fremtidige beskæftigelsessystem.

Den finansielle revision vedrørende statens refusion til kommunerne reguleres i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Beskæftigelsesministeren er allerede i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bemyndiget til at fastsætte rammer og retningslinier for den finansielle revision på beskæftigelsesområdet vedrørende den statslige refusion til kommunerne. Der kan i retningslinierne fastsættes særlige årlige fokusområder for den finansielle revision, herunder omfanget af stikprøver af sager, f.eks. personsager, projektsager og sager om andre aktører samt lignende revisionstemaer på området afhængigt af omfanget af kommunens refusioner på de pågældende områder, hyppighed af revisionsbesøg i den løbende revision m.v.

For så vidt angår revalideringsindsatsen bistår amtskommunerne efter de gældende regler kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. Denne indsats overføres til kommunerne, der således får ansvaret for hele revalideringsindsatsen.

Med reformen gennemføres en helt ny måde at organisere beskæftigelsesindsatsen på. Derfor gennemføres i perioden fra 2007 til 2010 en løbende evaluering af det nye beskæftigelsessystem. Formålet med evalueringen er bl.a. at dokumentere erfaringer og effekter fra de forskellige typer jobcentre, at sikre effektiv udnyttelse af ressourcer, kompetencer, metoder og redskaber samt styrke fokus på resultater og effekter.

Arbejdsløshedskasserne bevarer deres nuværende opgaver i form af udbetaling af dagpenge m.v. og rådighedsvurdering samt rådgivning, vejledning og service overfor medlemmerne.

II. Centrale elementer i lovforslaget

Lovforslaget indeholder følgende centrale elementer:

1. Fælles jobcentre overalt i landet

2. Beskæftigelsesregionerne

3. Arbejdsmarkedets parters indflydelse på beskæftigelsesindsatsen

4. Samspillet mellem myndighederne og de kollegiale organer om fastlæggelsen af de beskæftigelsespolitiske mål

5. Fokus på resultater og sikring af styringsgrundlaget

6. Nyt klagesystem

7. Overførsel af ansatte mellem stat og kommune

Ad 1. Fælles jobcentre overalt i landet

Kommunalreformen medfører, at arbejdsformidlingen og kommunerne alle steder i landet flytter sammen i nye fælles jobcentre og indgår et forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Alle borgere og virksomheder med behov for hjælp og service får med etableringen af jobcentre én indgang til beskæftigelsessystemet. Der bliver herved tale om en sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder.

I de fælles jobcentre vil der blive bygget på det bedste fra arbejdsformidlingen og kommunerne og dermed skabt bedre resultater af indsatsen.

Med henblik på at udnytte kommunens og statens kompetencer bedst muligt i indsatsen for borgere og virksomheder, kan ansatte i jobcentrene udføre myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Organiseringen af arbejdet i jobcenteret skal således sikre, at kommunalt og statsligt ansatte kan løse opgaver på tværs af de to systemer. I jobcenteret fokuseres der på den enkelte lediges ressourcer og behov med henblik på at finde den hurtigste vej direkte i job €" uanset hvilke ydelser den enkelte modtager.

Opgaver i jobcenteret

Jobcenteret har €" under hensyn til nedenstående opgavefordeling for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge €" følgende overordnede opgaver, der følger af lovene på beskæftigelsesområdet:

· Vejleder og rådgiver virksomheder, ledige, uddannelsessøgende og beskæftigede om job og uddannelsesmuligheder.

· Støtte til jobsøgning, herunder selvbetjeningsværktøjer.

· Virksomhedskontakt, herunder formidling af arbejdskraft, støtte til rekruttering, opdyrkning af støttede job, viden om efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer.

· Visitation, revisitation og kontaktforløb.

· Udarbejder jobplaner og giver aktive tilbud, herunder afklarings- og opkvalificeringstilbud, virksomhedspraktik og løntilskudspladser.

· Visitation til revalidering.

· Løntilskud til personer med varig nedsat arbejdsevne (fleksjob og skånejob).

· Opfølgning på sygedagpengesager og indsats for arbejdsfastholdelse.

· Den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen for udlændinge omfattet af integrationsloven, herunder udarbejdelse af en individuel kontrakt, tilbud som led i introduktionsprogrammet og kobling til danskundervisning.

· Tilvejebringer tilbud, herunder ved gennemførelse af udbudsforretninger og følger op på indsats og resultater.

· Fokus på at de ledige reelt står til rådighed.

· Information og rådgivning om samt administration af reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene

For at sikre resultater i beskæftigelsesindsatsen er det afgørende, at virksomhederne oplever kontakten med det offentlige som professionel og let tilgængelig. Et forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen mellem stat og kommune i fælles jobcentre overalt i landet vil give nye muligheder for at professionalisere virksomhedskontakten.

Staten og kommunens kompetencer i forhold til virksomhedsservicen skal udnyttes til en fælles og målrettet indsats for den enkelte virksomhed. Samarbejdet mellem stat og kommune vil således omfatte en koordination af det enkelte jobcenters virksomhedskontakt.

Fremover vil virksomhederne få én indgang til det offentlige beskæftigelsessystem i form af de lokale jobcentre. Virksomhederne skal kunne henvende sig ét sted, hvad enten de har behov for hjælp til at rekruttere arbejdskraft, vil ansætte en person med løntilskud eller til udbredelse af det rummelige arbejdsmarked m.v.

Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de henvender sig til, hvis de har behov for arbejdskraft til ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud. I forhold til opfølgning på sygedagpengesager og indsats for arbejdsfastholdelse vil virksomhederne som i dag skulle kontakte jobcenteret i den ansattes bopælskommune.

Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt med høj faglig og geografisk mobilitet. Langt hovedparten af jobomsætningen i Danmark fungerer smidigt og effektivt, hvor virksomheder og den enkelte medarbejder selv finder hinanden helt uden det offentlige beskæftigelsessystems medvirken.

Jobcentrene udgør et landsdækkende offentligt servicesystem, der skal sikre størst mulig gennemsigtighed på jobmarkedet og understøtte rekruttering, jobsøgning og formidling af arbejdskraft på tværs af faggrænser og kommunegrænser. De digitale redskaber, herunder Jobnet, er et centralt element i denne tværgående rekruttering og formidling.

Hvis virksomhederne ikke selv kan finde kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og uanset hvor de ledige bor. Og virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de vil have service fra.

Jobcentrene vil have stærke incitamenter til at yde virksomhederne den bedst mulige service og bistå med rekruttering og formidling af kvalificeret arbejdskraft. God virksomhedsservice og et godt tillidsfuldt samarbejde er en central forudsætning for, at jobcenteret kan løse sine opgaver og sikre, at ledige får job og færrest mulige hænger fast i langtidsledighed. Jobcenteret vil derfor have stærke incitamenter til at formidle den bedste arbejdskraft til virksomhederne, uanset om virksomheden ligger indenfor eller udenfor kommunen, og uanset om de ledige, der formidles, er borgere i kommunen eller ej. Hermed sikres formidling og rekruttering på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Indsatsen for borgere i jobcenteret: Fokus på beskæftigelse

Alle borgere med behov for service og hjælp fra det offentlige beskæftigelsessystem henvender sig i et lokalt jobcenter.

Myndighederne i jobcenteret har ansvaret for hele den beskæftigelsesrettede indsats for alle borgere €" fra borgeren henvender sig i jobcenteret og til borgeren kommer i beskæftigelse, på anden måde bliver selvforsørgede eller trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

I jobcenteret er der fokus på beskæftigelse. Målet for jobcenterets indsats er at understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. Alle visiteres efter samme metoder, hvor den enkeltes behov for hjælp til at komme i job identificeres. På dette grundlag tilrettelægges indsatsen.

Samarbejdet mellem stat og kommune i jobcentrene skal understøtte, at ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen målrettes i forhold til dem, som har behov for hjælp. De, som kan klare sig selv, skal i højere grad forpligtes herpå. Det gælder alle ledige uanset, om de modtager ydelser fra staten eller kommunen. Samtidig skal ressourcerne i højere grad bruges til at hjælpe de svageste til at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. For både stærke og svage ledige er det afgørende, at der er et beskæftigelsesperspektiv i indsatsen.

Jobcenterets fokus på beskæftigelse og jobmuligheder skal understøtte, at de stærkeste ledige ansvarliggøres for selv at finde et job. Jobcenteret skal understøtte den enkeltes jobsøgning, herunder ved brug af selvbetjeningsværktøjer, og synliggøre relevante jobåbninger over for den enkelte. Korte opfølgningssamtaler som led i kontaktforløbet eller den individuelle kontrakt skal målrettes den enkeltes jobsøgning.

Jobcenterets fokus på beskæftigelse vil også gælde borgere, der udover at mangle et arbejde kan have sociale og helbredsmæssige problemer. Udgangspunktet for jobcenterets indsats er, at beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses parallelt, og ikke at alle sociale problemer skal være løst, før man kan begynde med en beskæftigelsesrettet indsats.

I jobcenteret skal der løbende foretages opfølgning og visitation med henblik på at konstatere, om borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet, og om indsatsen afspejler behovet hos borgeren. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal som led i kontaktforløbet eller den individuelle kontrakt mindst hver tredje måned foretage en visitation af alle målgrupper for indsatsen. Ansvaret for og pligten til at følge op gælder også i de perioder, hvor borgeren får tilbud efter lov om social service i kommunens socialforvaltning, eller er i tilbud hos anden aktør, på uddannelsesinstitution m.v. Herved sikres en sammenhængende indsats, hvor beskæftigelsesindsatsen kombineres med anden indsats som f.eks. økonomisk støtte til hjælpemidler og behandlingstilbud efter lov om social service m.v.

I de tilfælde, hvor borgeren har behov for en kombineret social- og beskæftigelsesrettet indsats, skal borgeren fra jobcenteret henvises til en indsats i den relevante kommunale forvaltning. I sådanne sager vil ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats fortsat ligge i jobcenteret, mens f.eks. socialforvaltningen har ansvaret for den sociale indsats efter lov om social service m.v. Parallelt med en social indsats kan jobcenteret igangsætte et beskæftigelsesrettet tilbud som f.eks. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kommunen har således fortsat pligt til at foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven.

Borgerne kan frit vælge, hvilket jobcenter de ønsker service fra, når de skal registreres som arbejdssøgende eller har behov for rådgivning og vejledning om job- og uddannelsesmuligheder, karriereplanlægning eller vil benytte selvbetjeningsredskaber.

Borgere, som skal møde på jobcenteret som led i et personligt kontaktforløb eller den individuelle kontrakt eller skal visiteres til aktive tilbud, skal henvende sig i jobcenteret i bopælskommunen, jf. dog den nedenfor anførte opgavefordeling for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunale opgaver i jobcenteret

Kommunen skal i jobcenteret varetage alle de opgaver, som kommunen har ansvaret for efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt beskæftigelsesindsatsen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om integration af udlændinge i Danmark over for kommunens egne borgere.

For at sikre at fokus i jobcenteret er rettet på beskæftigelsesindsatsen, skal vurderingen af, om en borger har ret til en forsørgelsesydelse og udmålingen af ydelsen ikke ske i jobcenteret, men adskilt fra beskæftigelsesindsatsen. Vurderingen af, om borgeren skal visiteres til revalidering, et fleksjob eller indstilles til påbegyndelse af sag om førtidspension, ligger i jobcenteret.

Al indsamling af viden, som handler om borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, finder sted i jobcenteret via visitationen, kontaktforløb og afgivelse af tilbud m.v.

På baggrund af jobcenterets viden om den enkelte persons beskæftigelsespotentiale kan jobcenteret indstille til den relevante del af den kommunale forvaltning om en kontant- eller starthjælpsmodtagers rådighed og om iværksættelse af en sanktion. Indstillingen foretages ud fra en samlet vurdering af kontant- eller starthjælpsmodtagerens muligheder på arbejdsmarkedet, herunder hvorvidt borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder og tager imod de tilbud, som jobcenteret giver.

Jobcenterets vurdering bygger også på viden om forhold, der efter rådighedsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere betyder, at den pågældende ikke skal udnytte sine arbejdsmuligheder, f.eks. sygdom eller manglende børnepasningsmuligheder. Jobcenteret skal således ikke afgive en indstilling, hvis det har viden om forhold, som betyder, at der ikke skal iværksættes en sanktion. Når jobcenteret har foretaget en indstilling, er sagen fuldt belyst i forhold til de dele af afgørelsen, som handler om kontant- og starthjælpsmodtageres muligheder på arbejdsmarkedet eller karakteren af de tilbud, der er givet i jobcenteret. Samme vurdering foretages i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven.

På baggrund af indstillingen fra jobcenteret træffer en anden del af den kommunale forvaltning afgørelsen om konsekvenserne for den pågældendes kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse og udmønter en sanktion. I forbindelse med udmøntningen af sanktionen har den kommunale forvaltning pligt til at vurdere, om borgeren og dennes eventuelle ægtefælle ikke på anden måde har mulighed for at "forsørge sig selv og sine", og om der derfor alligevel skal udbetales hjælp evt. med tilbagebetalingspligt.

Jobcenteret har ansvaret for, at alle muligheder for at blive selvforsørgende ved beskæftigelse €" herunder beskæftigelse i fleksjob €" er afprøvet, før der kan påbegyndes en sag om førtidspension. Afprøvningen omfatter alle aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt øvrige foranstaltninger.

Når jobcenteret finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat, at alle relevante muligheder for forbedring er afprøvet, og at arbejdsevnen end ikke muliggør beskæftigelse i et fleksjob, indstiller jobcenteret til den del af den kommunale forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse om påbegyndelse af sag om førtidspension, at en sådan sag påbegyndes. Når jobcenteret har afgivet en indstilling, skal sagen anses for afklaret i forhold til borgernes arbejdsevne og mulighed for at forbedre denne. For at sikre, at jobcenterets indstilling sker på et korrekt grundlag, skal jobcenteret have viden om praksis vedrørende arbejdsevnens betydning for tilkendelse af førtidspension.

I sager, der overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, fordi borgeren anmoder herom (jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension), kan den del af den kommunale forvaltning, som træffer afgørelse om førtidspension, anmode jobcenteret om at vurdere arbejdsevnen på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

I sager efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvor en borger anmoder om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension, foretager jobcenteret en vurdering af borgerens erhvervsevne og undersøger mulighederne for at forbedre erhvervsevnen. Når borgerens erhvervsevne er afklaret, foretager jobcenteret en indstilling herom til den del af den kommunale forvaltning, der træffer afgørelse om førtidspension. Jobcenterets vurdering af borgerens erhvervsevne lægges til grund.

I sager, hvor der skal gives afslag på førtidspension, kan den del af den kommunale forvaltning, som træffer afgørelse om førtidspension, anmode jobcenteret om at angive, i hvilke konkrete arbejdsfunktioner den pågældende vil kunne blive selvforsørgende - enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats.

Beskyttet beskæftigelse er en kommunal opgave. Der vil være et behov for at styrke kommunernes kompetencer til at organisere og formidle beskyttet beskæftigelse for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer.

Jobcentrene vil fremover blive den lokale myndighed, der har den bredeste viden om arbejdsmarkedet og de forskellige grupper på arbejdsmarkedet.

Jobcenteret kan i det omfang, der er et lokalt behov herfor, bidrage med information og viden om vilkårene på det ordinære arbejdsmarked, således at kommunen kan organisere og indrette den beskyttede beskæftigelse så lig det ordinære arbejdsmarked som muligt.

Med lov om vejledning af valg af erhverv og uddannelse i Undervisningsministeriets regi er der bl.a. etableret en ny og tværsektoriel uddannelses- og erhvervsvejledning for de unge om overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse eller erhverv (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Lovforslaget giver mulighed for, at kommunen kan vælge at lægge opgaven i jobcenteret, så opgaven kan samtænkes med beskæftigelsesindsatsen.

Statslige opgaver i jobcenteret

Statens opgaver over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, vil for at sikre faglig bæredygtighed blive organiseret på følgende måde:

(A) Jobcentre, hvor staten alene varetager de generelle serviceopgaver.

Staten og kommunerne samarbejder i disse jobcentre om beskæftigelsesindsatsen for nyledige og ledige i starten af et ledighedsforløb. Fokus skal være på jobsøgning både for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og for de kommunale målgrupper, f.eks. kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem. Hvis der er behov for en særlig indsats over for en ledig, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, med bopæl i kommunen, vil borgeren blive henvist til et jobcenter, der varetager særlige opgaver.

(B) Jobcentre med særlige opgaver.

I jobcentre med særlige opgaver varetager staten både de generelle serviceopgaver og de særlige opgaver over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som bor i kommunen. Derudover varetager staten de særlige opgaver i indsatsen over for ledige, der henvises fra jobcentre i andre kommuner, når der er behov for en særlig indsats. I disse jobcentre samarbejder staten og kommunerne om en bred vifte af opgaver, der dækker hele beskæftigelsesindsatsen.

(C) Jobcentre, hvor beskæftigelsesministeren har delegeret den statslige beskæftigelsesindsats i et jobcenter til en kommunalbestyrelse.

Her vil kommunen varetage såvel de generelle serviceopgaver som de særlige opgaver over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, herunder også myndighedsopgaverne. Staten vil fortsat have ansvaret for indsatsen, og der vil blive indgået en kontrakt mellem staten og kommunen, der bl.a. vil indeholde bestemmelser om rammerne for indsatsen, økonomi og finansiering af indsatsen, krav til dokumentation og opfølgning på indsatsen, sanktioner og indgreb, herunder vilkår for kontraktens opsigelse, kontraktperiodens længde m.v. Kontrakten skal sikre, at der er økonomiske incitamenter til en målrettet og effektiv indsats for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Statens opgaver i et jobcenter, hvor staten alene varetager generelle serviceopgaver (A)

I et jobcenter A er statens opgave som minimum at varetage de generelle serviceopgaver over for virksomheder og arbejds- og uddannelsessøgende, herunder generel information og vejledning, registrering af arbejdssøgende og etablering af kontakt mellem virksomheder og jobsøgende. Staten varetager endvidere inden for de første 6 måneders ledighed generelle serviceopgaver over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Generelle serviceopgaver vil her sige opgaver, der understøtter en aktiv jobsøgning i starten af ledighedsforløbet, herunder information og vejledning i forhold til jobsøgning, at understøtte, at ledige indlægger CV i Jobnet og at afholde CV-samtaler. Generelle serviceopgaver omfatter endvidere det individuelle kontaktforløb i op til de første 6 måneder, medmindre der er behov for en særlig indsats tidligere. Derudover omfatter generelle serviceopgaver i de første 6 måneder udarbejdelse af jobplaner med henblik på at understøtte den lediges jobsøgning og visitation til anden aktør.

Er der inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed behov for at igangsætte en tidlig indsats, visiteres den ledige til et jobcenter, der varetager særlige opgaver. Indsatsen varetages herefter i dette jobcenter. Der kan endvidere i de første 6 måneder visiteres til anden aktør for så vidt angår jobsøgning og kontaktforløb. I særlige tilfælde kan jobcenteret efter aftale med B-centeret henvise ledige til anden aktør til forløb, hvori der indgår jobplan og andre tilbud. Som hovedregel skal en ledig, der har behov for en særlig indsats tidligere end efter 6 måneders ledighed, henvises til et B-center med henblik på visitation til anden aktør. Med bestemmelsen skabes der mulighed for, at ledige ikke nødvendigvis skal via B-centeret for at kunne blive henvist til anden aktør. Samtidig skabes mulighed for en mere smidig anvendelse af andre aktører i A-centeret.

En ledig, der har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i op til sammenlagt 6 måneder, visiteres herefter til et jobcenter med særlige opgaver.

De nævnte opgaver varetager staten som minimum i jobcenter A. I lyset af de nye større kommuner vil der kunne være behov for en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse mellem A og B jobcentre. Det kan derfor aftales mellem staten og kommunen, at jobcenter A også varetager enkelte af de opgaver, der ellers varetages i et jobcenter B. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis jobcenter A ligger i en større kommune. Den ændrede arbejdstilrettelæggelse skal aftales mellem staten og kommunalbestyrelsen.

Statens opgaver i jobcenter med særlige opgaver over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge (B)

Staten varetager i disse centre hele indsatsen for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som har bopæl i kommunen, det vil sige både generelle serviceopgaver og særlige opgaver.

Særlige opgaver omfatter tilbud tidligt i ledighedsforløbet for at undgå langtidsledighed, tilbud om virksomhedspraktik, tilbud om ansættelse med løntilskud og andre tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De særlige opgaver kan også udføres af andre aktører.

Staten varetager endvidere i jobcenter B indsatsen for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som henvises fra et jobcenter, der alene varetager generelle serviceopgaver for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge (type A). Henvisning fra et andet jobcenter sker, når de ledige har behov for en særlig indsats på grund af mere komplekse problemer, f.eks. risiko for langtidsledighed og behov for jobplaner, der indeholder andre tilbud end understøtning af jobsøgning.

Opgaver i jobcenter, hvor staten har delegeret indsatsen til en kommune (C)

Med de større og fagligt mere bæredygtige kommuner vil staten fremover kunne delegere den statslige beskæftigelsesindsats til en kommune, således at kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen for både de kommunale målgrupper og ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

I jobcenteret løses altså samme opgaver, som løses i fællesskab mellem stat og kommune i jobcentre B. Forskellen er, at staten udøver sit myndighedsansvar for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, via kommunen.

Etablering af jobcentre

Overalt i landet etableres jobcentre, hvor staten og kommunen samarbejder om beskæftigelsesindsatsen. Ansvaret for indsatsen er fortsat delt mellem staten og kommunerne som efter de hidtil gældende regler. Det vil sige, at ansvaret for og udgifterne ved indsatsen som hidtil påhviler staten for så vidt angår de ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og kommunen for så vidt angår øvrige målgrupper. Jobcentrene skal anvende fælles logo, standarder og metoder. Staten bidrager til dækning af udgifterne ved driften af jobcentrene.

Jobcenter B placeres ca. 40 stedet i landet, og der sikres en hensigtsmæssig geografisk fordeling af jobcentrene. Der etableres i størrelsesordenen 10 C-jobcentre, der som udgangspunkt udvælges blandt B-jobcentrene.

Beskæftigelsesministeren udmelder rammer og proces for etablering af jobcentre B og C. Ministeren beslutter på baggrund af udmeldte rammer samt efter en interessetilkendegivelse fra kommunerne, hvor de forskellige typer jobcentre placeres. Som led i udmøntningen af kommunalreformen beslutter beskæftigelsesministeren i enighed med forligspartierne, i hvilke kommuner jobcentre C placeres.

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene skal årligt udarbejde beskæftigelsesplaner for indsatsen i jobcenteret, såvel for den samlede indsats, som for den kommunale og statslige indsats hver for sig. De lokale beskæftigelsesråd skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af planen, der skal indgå i budgetarbejdet for det kommende år.

De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal endvidere årligt udarbejde en resultatrevision, der skal vise resultater og effekter af såvel den samlede indsats, som den kommunale og statslige indsats hver for sig. Resultatrevisionen skal ligesom beskæftigelsesplanen indgå i arbejdet med budgetlægningen for det kommende år.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger nedenfor under afsnit II, ad 3.3, 4 og 5.

Ledelsesforholdene i de forskellige jobcentre

Ledelsesforholdene i jobcentrene afspejler dels, at der er delt politisk og økonomisk ansvar for beskæftigelsesindsatsen mellem stat og kommune og dels, at ledelsesstrukturen skal understøtte samarbejdet mellem stat og kommune på tværs af målgrupper.

I jobcentrene vil der både være statslig og kommunal ledelse. Medarbejderne kan løse opgaver på tværs af målgrupper. Det betyder, at en medarbejder uanset ansættelsesforhold kan varetage opgaver over for såvel de kommunale som de statslige målgrupper.

I de jobcentre (type C), hvor den statslige indsats er blevet delegeret til kommunen, vil jobcenteret være kommunalt ledet. Med etablering af jobcenter C følger det personale i staten, der er knyttet til varetagelsen af de hidtidige statslige beskæftigelsesopgaver, med opgaverne over til kommunen. Det indebærer, at vedkommende kommune fremover er ansættelsesmyndighed for de ansatte, der følger med deres opgaver. Det gælder dog ikke statslige tjenestemænd. Der fastsættes i forbindelse hermed særlige regler, der regulerer dette personales rettigheder og pligter i forbindelse med overførelsen, jf. §§ 21-23. Der henvises herom til bemærkningerne afsnit II, ad 7.

Specialistviden i jobcentrene

Jobcentrene skal som udgangspunkt selv kunne løse alle opgaver for både ledige, jobsøgere samt personer, der er i beskæftigelse, og som kan have behov for hjælp efter love, som jobcenteret administrerer.

For at kunne løse opgaverne kan jobcentrene i en række situationer have behov for at kunne trække på specialistviden. Dette kan f.eks. gælde den specialiserede revalideringsindsats.

Det er beskæftigelsesregionerne, der skal sikre, at specialistviden stilles til rådighed for jobcentrene i form af specialistfunktioner. Opgaverne i de nye specialistfunktioner vil være at rådgive og vejlede medarbejderne i jobcentrene om indsatsen på bestemte områder. Herudover kan opgaverne bestå i opkvalificering af jobcentrene inden for særlige indsatsområder eller i at tage tværgående initiativer for at styrke indsatsen i regionen. På den måde er etableringen af specialfunktionen med til at understøtte og sikre, at der i jobcentrene altid kan ydes den bedste og mest målrettede jobindsats.

Specialistfunktionerne kan oprettes på tværs af beskæftigelsesregionerne, hvis dette er hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være i forhold til små målgrupper.

Regionsdirektøren indgår aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden til rådighed for jobcentrene. Det er således ikke på forhånd fastlagt, hvorledes specialistviden skal tilrettelægges.

Beslutning om oprettelsen af specialfunktioner sker efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og godkendelse af ministeren. Ministerens godkendelse vil evt. kunne ske i forbindelse med de årlige kontraktindgåelser med de regionale beskæftigelsesråd om beskæftigelsesregionernes og rådenes opgaver. I den forbindelse aftales ligeledes finansieringen.

Indenfor en række indsatsområder vil der allerede fra reformens ikrafttræden blive etableret specialfunktioner. Det drejer sig om specialfunktioner i forhold til: Handicap, det etniske, international jobformidling og kønsligestillingsområdet. Her vil der inden for hver beskæftigelsesregion blive etableret specialfunktioner, som beskæftigelsesregionens jobcentre kan trække på. Midlerne til disse enheder er på forhånd afsat.

Særligt for personer med handicap gælder, at jobcentrene udover ovenstående specialistviden vil kunne trække på den viden, der etableres i en ny national videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).

Jobcentrene får således mulighed for at kunne trække på viden og ekspertise fra en række specialfunktioner både i og udenfor beskæftigelsessystemet. Hermed skal det sikres, at alle altid tilbydes den bedste og mest målrettede jobindsats.

Ad 2. Beskæftigelsesregionerne

Aftalen indebærer, at der etableres fire nye regionale enheder €" beskæftigelsesregionerne €" der har til opgave at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet, at overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene samt at reagere, hvis resultaterne udebliver. Regionerne løser endvidere en række tværgående opgaver i beskæftigelsesindsatsen. I hver beskæftigelsesregion ansætter beskæftigelsesministeren en regionsdirektør.

Beskæftigelsesregionernes overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet foregår på baggrund af en national overvågningsstrategi.

Beskæftigelsesregionerne har som led i overvågningen af beskæftigelsesindsatsen ansvaret for at tilvejebringe dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation for eventuelle resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Overvågningen af resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen sker på baggrund af oplysninger i et ledelsesinformationssystem. Ledelsesinformationssystemet etableres med udgangspunkt i Jobindsats.dk og de årlige resultatrevisioner og beskæftigelsesplaner, der udarbejdes i jobcentrene af de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen. Overvågningen kan endvidere ske på baggrund af andre registerbaserede oplysninger, oplysninger fra Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunernes praksis på rådigheds- og visitationsområdet, Ankestyrelsens praksiskoordinering m.m.

Beskæftigelsesregionerne kan som led i overvågningen også gennemføre selvstændige analyseaktiviteter.

Med større kommuner og nye fælles jobcentre, hvor stat og kommune samarbejder om beskæftigelsesindsatsen, skabes en høj faglighed, hvor statens og kommunens kompetencer på beskæftigelsesområdet udnyttes bedst muligt. Beskæftigelsesregionerne overvåger resultater og effekter af den lokale beskæftigelsesindsats og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Der er tale om alvorlige resultatproblemer, hvis lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen ikke opfyldes, eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre.

Beskæftigelsesregionerne skal indgå i en dialog med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, hvis der er alvorlige resultatproblemer i et jobcenter. Beskæftigelsesregionen skal herunder vurdere, om der er behov for at indgå en aftale om forbedring af indsatsen. Hvis det vurderes, at der allerede er taget de nødvendige initiativer til at forbedre indsatsen, vil der ikke være behov for en aftale, men alene at følge udviklingen tæt. Hvis det vurderes, at der ikke tages de nødvendige initiativer, skal der indgås en aftale. Dette kan ske ved, at der indgås en skriftlig aftale mellem de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og beskæftigelsesregionen om, hvordan og hvornår indsatsen kan forbedres. Beskæftigelsesregionerne kan som led i aftalen tilbyde at finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre indsatsen i et jobcenter.

I situationer, hvor det ikke er muligt at opnå en aftale, eller hvor resultaterne ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesregionerne indstille til beskæftigelsesministeren, at de ansvarlige for indsatsen pålægges at benytte andre aktører i de dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver. Et pålæg vil således komme på tale, hvis det ovennævnte forløb ikke har ført til forbedringer af resultaterne. Er der tale om pålæg om at benytte andre aktører i integrationsindsatsen, gives pålægget efter aftale med integrationsministeren.

De regionale beskæftigelsesråd skal altid inddrages i beslutningen om at reagere over for et jobcenter.

Fokus på resultater og effekter af indsatsen betyder, at jobcentre, der har gode resultater, får store frihedsgrader til at udføre beskæftigelsesindsatsen, mens jobcentre med mindre gode resultater vil opleve en tættere opfølgning på indsatsen fra beskæftigelsesregionerne, som vil kunne stille analyser og konsulentbistand til rådighed for jobcentre med behov herfor.

Beskæftigelsesregionerne får endvidere til opgave at medvirke til løsningen af tværgående beskæftigelsespolitiske problemer med det formål at sikre gennemførelse af den nationale beskæftigelsespolitik:

· Beskæftigelsesregionerne gennemfører efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd og med beskæftigelsesministerens godkendelse rammeudbud af indsatsen for afgrænsede målgrupper. Jobcentrene er forpligtede til at bruge disse rammeudbud. Er der tale om rammeudbud, der vedrører integrationsindsatsen, sker ministerens godkendelse efter aftale med integrationsministeren.

De statslige rammeudbud gennemføres for at sikre resultater og effekter af indsatsen for målgrupper, som er spredt på tværs af jobcentre, og som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet og derfor kræver en specialiseret indsats. Det kan være ledige akademikere, faggrupper med få ledige i de enkelte jobcentre eller personer med handicap. Beskæftigelsesregionernes rammeudbud kan være regionale eller landsdækkende. Fastsættelsen af behovet for rammeudbud sker i et samspil med de regionale beskæftigelsesråd, f.eks. i den årlige kontrakt mellem ministeren og rådene. Ved landsdækkende udbud inddrages alle fire regionale beskæftigelsesråd via den årlige kontrakt mellem ministeren og rådene og udbuddene gennemføres efterfølgende i et aftalt samarbejde med de fire regionsdirektører.

De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene er forpligtet til at indgå aftaler med de aktører, der er omfattet af et rammeudbud, med henblik på at gennemføre indsatsen for personer, der tilhører den berørte målgruppe. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen afholder selv udgifterne hertil. Jobcentrene skal så vidt muligt inden for rammeaftalen kunne vælge mellem forskellige aktører til at gennemføre indsatsen. I særlige tilfælde kan et jobcenter blive fritaget fra at være omfattet af et statsligt rammeudbud.

· Beskæftigelsesregionerne administrerer efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse).

· Beskæftigelsesregionerne administrerer efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger den statslige bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser.

· Endelig skal beskæftigelsesregionerne efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd sikre, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene har adgang til den nødvendige specialistviden.

Beskæftigelsesregionerne udfører alle opgaver i et tæt samspil med de regionale beskæftigelsesråd, og regionsdirektøren varetager det regionale råds sekretariatsforretninger.

Beskæftigelsesregionerne vil ikke få ansvaret for driften af beskæftigelsesindsatsen over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, sådan som AF-regionerne har det efter de gældende regler. Driften af statens beskæftigelsesindsats i jobcentre varetages på landsplan af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der kan varetage opgaven ved at oprette enheder og ansætte et antal beskæftigelseschefer med ansvar for driften i jobcentre inden for et område.

Ad 3. Arbejdsmarkedets parters indflydelse på beskæftigelsesindsatsen

1. Beskæftigelsesrådet

På det centrale niveau er parterne repræsenteret i Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren om beskæftigelsespolitikken, herunder om love og regler, og om kontrakten mellem ministeren og de regionale beskæftigelsesråd, herunder om udmelding af fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen m.v.

Rådet skal som noget nyt også rådgive integrationsministeren om beskæftigelsesindsatsen efter integrationsloven. De beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven omfatter tilbud om introduktionsprogram, f.eks. udarbejdelse af den individuelle kontrakt, henvisning til danskuddannelse og aktive tilbud.

Rådet skal som følge af parternes nye rolle med udvidet fokus på resultater og effekter af indsatsen ikke længere rådgive om beskæftigelsesministerens udmeldinger af bevillinger, mål og resultatkrav for driften af den statslige beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 25 medlemmer, heraf 8 medlemmer fra LO, 8 fra DA, 4 fra KL og et medlem fra henholdsvis SALA, FTF, AC, Ledernes Hovedorganisation og DSI.

Beskæftigelsesrådets opgaver:

· Rådgiver ministeren om kontrakten mellem ministeren og de regionale beskæftigelsesråd, herunder om udmelding af fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen og om mål og resultatkrav for beskæftigessesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd, f.eks. om statslige rammeudbud for særlige målgrupper om sikring af specialistviden og om rammerne for indsatsen for at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft.

· Afgiver årligt en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af hele beskæftigelsesindsatsen.

· Rådgiver og afgiver indstilling om forslag til love og regler på det beskæftigelsespolitiske område, herunder også den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen.

· Rådgiver ministeren om beskæftigelsespolitiske udspil, eksempelvis tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser og debatoplæg.

· Rådgiver ministeren om forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer.

· Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Ved opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen forholder Beskæftigelsesrådet sig til resultaterne og effekterne af indsatsen med udgangspunkt i Jobindsats.dk, ledelsesinformationssystemet, analyserapporter samt eventuelle særlige analyser.

2. Det regionale beskæftigelsesråd

På det regionale niveau er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i regionale beskæftigelsesråd, der er knyttet til hver beskæftigelsesregion. De regionale beskæftigelsesråd afløser de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd. Som følge af etableringen af fire beskæftigelsesregioner vil der fremover være fire regionale beskæftigelsesråd.

Det regionale beskæftigelsesråd består af 1 formand og 21 andre medlemmer, dog 42 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland. Der udpeges 5 medlemmer fra LO, 5 fra DA, 5 fra kommunerne i regionen i fællesskab og et medlem fra henholdsvis SALA, FTF, AC, Ledernes Hovedorganisation, DSI samt en repræsentant for regionsrådet. Det regionale beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland består af 10 medlemmer fra LO, 10 fra DA, 10 fra kommunerne i regionen i fællesskab og to medlemmer fra henholdsvis SALA, FTF, AC, Ledernes Hovedorganisation og DSI samt 1 repræsentant fra hver af de 2 regionsråd.

Efter de gældende regler er det en del af de regionale arbejdsmarkedsråds opgaver at træffe bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen, ligesom de dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirker ved dimensioneringen og prioriteringen af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Hvor arbejdsmarkedsrådene hidtil har haft fokus på tilrettelæggelse af arbejdsformidlingens indsats over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, får de nye regionale beskæftigelsesråd en central rolle i styringen og overvågningen af såvel den statslige som den kommunale beskæftigelsesindsats, og medvirker derved til at sikre resultater og effekter af hele beskæftigelsesindsatsen.

Det regionale beskæftigelsesråds opgaver

Fastsættelse af mål for beskæftigelsesindsatsen

De regionale beskæftigelsesråd medvirker som led i kontrakten med ministeren til at fastlægge fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen i regionen. Der henvises til bemærkningerne ovenfor om en national beskæftigelsespolitik og nedenfor ad 4 om samspillet mellem myndighederne og de kollegiale organer om fastlæggelsen af de beskæftigelsespolitiske mål.

Rådene medvirker endvidere til at fastlægge mål og resultatkrav for beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd, herunder f.eks. om statslige rammebud, sikring af specialistviden og rammerne for indsatsen for at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft.

Overvågning af arbejdsmarkedet

Det regionale beskæftigelsesråd overvåger udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Det regionale råd sikrer, at der sker en løbende overvågning af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen samt en belysning af udviklingen i strukturerne på arbejdsmarkedet på kort og på langt sigt.

På baggrund af overvågningsarbejdet bidrager rådet med viden om, hvor de fremtidige job kan findes, hvor der er jobåbninger og på hvilke områder, der er aktuelle og potentielle flaskehalsproblemer m.v. Derudover kan det regionale råd selv iværksætte analyseaktiviteter.

Til brug for de regionale beskæftigelsesråds overvågning af arbejdsmarkedet udvikles en nationalovervågningsstrategi. Den nationale overvågningsstrategi omfatter følgende:

· Rammer for indholdet i regionernes overvågningsindsats

· Udvikling af landsdækkende standardiserede metoder og redskaber, som skal anvendes i forbindelse med indsamling af data om og analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet

· Rammer for karakteren af og indholdet i formidlingen af informationer om udviklingen på arbejdsmarkedet på både centralt, regionalt og lokalt niveau.

Hensigten med den nationale overvågningsstrategi er at sikre, at indholdet i overvågningsindsatsen er kvalificeret og veldokumenteret, så informationer om udviklingen på arbejdsmarkedet er sammenlignelige. Det skal sikres, at formidlingen af arbejdsmarkedsinformation tilpasses myndighedernes og andre brugeres behov på lokalt, regionalt og nationalt niveau.

Det regionale beskæftigelsesråd skal sikre, at standardiseret viden om arbejdsmarkedet gøres tilgængelig og anvendelig for myndighederne i de lokale jobcentre, andre aktører, arbejdsløshedskasser m.v., således at overvågnings- og analysearbejdet understøtter den beskæftigelsesrettede indsats blandt alle relevante interessenter i regionen. Viden om udviklingen på arbejdsmarkedet skal både understøtte jobcentrenes beslutnings- og planlægningsprocesser og medarbejdernes konkrete indsats for borgere og virksomheder. Endvidere skal den regionale viden om arbejdsmarkedet indgå i den landsdækkende overvågning af arbejdsmarkedsudviklingen og understøtte prioriteringen og gennemførelsen af den nationale beskæftigelsespolitik.

Det regionale beskæftigelsesråds overvågning af arbejdsmarkedet skal sikre, at beskæftigelsesindsatsen alle steder funderes på solid og veldokumenteret viden om udviklingen på det regionale arbejdsmarked, så den samlede indsats kan målrettes mest muligt mod at få ledige hurtigt i job og sikre virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges både på kortere og længere sigt.

Sikring af resultater og effekter

De regionale beskæftigelsesråd medvirker til at sikre resultater og effekter af både den kommunale og den statslige beskæftigelsesindsats ved i et samspil med beskæftigelsesregionerne at overvåge indsatsen og indstille til beskæftigelsesregionerne, at der reageres, hvis resultaterne udebliver, jf. ad 2 og ad 5.

Løsning af tværgående beskæftigelsespolitiske problemstillinger

Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Det regionale råd inddrages altid, inden regionsdirektøren med ministerens godkendelse gennemfører et sådant udbud.

Omstillingshastigheden på det danske arbejdsmarked og kravene fra den internationale konkurrence skaber vedvarende risiko for flaskehalsproblemer i situationer, hvor der er ubalance mellem de lediges kvalifikationer og de konkrete kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.

De regionale beskæftigelsesråd skal derfor prioritere anvendelsen af en statslig bevilling med henblik på at forebygge og afhjælpe flaskehalsproblemer på det regionale arbejdsmarked. Bevillingen skal anvendes til at skabe øget fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet, således at arbejdskraft flytter fra branche- og kvalifikationsområder, der er i tilbagegang, til de brancher og kvalifikationsområder, som er i vækst.

Beskæftigelsesrådene får endvidere ansvaret for at løse problemstillinger, der følger af større afskedigelser eller virksomhedslukninger. Rådene vil inden for en særskilt statslig bevilling kunne iværksætte initiativer, der sikrer en hurtig indsats bl.a. ved, at der etableres indsatskontorer på de berørte virksomheder og ved anvendelse af redskaber for beskæftigede i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Andre aktører vil kunne inddrages i flaskehalsindsatsen og i indsatsen ved større afskedigelser eller virksomhedslukninger.

Endelig medvirker de regionale beskæftigelsesråd til at sikre, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentre har adgang til den nødvendige specialistviden. Rådene koordinerer endvidere som hidtil uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Samspillet med vækstfora og den regionale udviklingsplan

I det regionale beskæftigelsesråd er der en repræsentant for regionsrådet. Som det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om planlægning, skal regionsrådet udarbejde en regional udviklingsplan, som skal være et redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige udvikling. Udviklingsplanen udtrykker regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af sektorområder, herunder erhvervs- og beskæftigelsesområdet.

Den regionale udviklingsplan binder planer og strategier på de forskellige sektorområder sammen og tegner et fælles billede for regionernes samlede udvikling. F.eks. udarbejder vækstforaene regionale erhvervsudviklingsstrategier, og de regionale beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og udarbejder analyser, ligesom de løser tværgående beskæftigelsespolitiske problemstillinger, herunder i forbindelse med flaskehalse. Regionsrådets udviklingsplan skal på erhvervsområdet baseres på vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategi, mens den på beskæftigelsesområdet skal baseres på de regionale beskæftigelsesråds analyser og tværgående beskæftigelsesindsats.

I forbindelse med udarbejdelsen af regionale erhvervsudviklingsstrategier bør vækstforaene inddrage de regionale beskæftigelsesråds analyser og tværgående beskæftigelsesindsats, herunder informationer fra målesystemet Jobindsats.dk. På tilsvarende vis bør de regionale beskæftigelsesråd inddrage vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategier i tilrettelæggelsen af den regionale beskæftigelsesindsats.

Med henblik på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem de regionale beskæftigelsesråd og vækstfora har de regionale vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd mulighed for gensidigt at udpege en observatør.

Øvrige opgaver

De regionale beskæftigelsesråd overtager opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd har efter en række love. De opgaver, som arbejdsmarkedsrådene har i dag som klageinstans, vil blive overtaget af de nye beskæftigelsesankenævn, jf. bemærkningerne til afsnit II, ad 6, og det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love.

Oversigt over det regionale beskæftigelsesråds opgaver

· Det regionale beskæftigelsesråds opgaver efter denne og andre love:

· Overvåger og bidrager med viden om den regionale arbejdsmarkedssituation (jf.den nationale overvågningsstrategi) , herunder gennem iværksættelse af undersøgelser af arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger og kan derigennem rådgive jobcentrene om beskæftigelsesindsatsen.

· Sikrer, at viden om arbejdsmarkedet gøres tilgængelig og anvendelig for de lokale jobcentre og understøtter beskæftigelsesindsatsen for alle interessenter i regionen.

· Indgår årligt en kontrakt med ministeren om mål og resultatkrav for den statslige beskæftigelsesregion og det regionale beskæftigelsesråd.

· Medvirker som led i kontraktprocessen med ministeren til at fastlægge fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen i regionen.

· Overvåger og følger op på resultater og effekter af indsatsen for alle målgrupper i de lokale jobcentre, udarbejder en årlig analyserapport samt drøfter den regionale beskæftigelsesindsats med de relevante interessenter på beskæftigelsesområdet i regionen, f.eks. på en årlig konference. Det regionale beskæftigelsesråd kan derigennem rådgive jobcentrene om beskæftigelsesindsatsen.

· Indstiller, at der reageres, hvis resultaterne udebliver på det lokale niveau. Rådet kan indstille, at regionsdirektøren tager kontakt til et jobcenter med henblik på at indgå en aftale om forbedring af indsatsen. Ved alvorlige resultatproblemer kan rådet indstille, at regionsdirektøren indstiller til ministeren, at et jobcenter får pålæg om at benytte andre aktører i de dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver.

· Rådgiver ministeren om, hvor der er behov for statslige rammeudbud af indsatsen for særlige målgrupper, f.eks. i forbindelse med kontrakten med ministeren. Kan indstille til regionsdirektøren, at der med ministerens godkendelse gennemføres statslige rammeudbud af indsatsen for særlige målgrupper.

· Prioriterer på baggrund af overvågning af udviklingen påarbejdsmarkedet, jf. den nationale overvågningsstrategi, anvendelsen af en særskilt statslig bevilling til at afhjælpe og forebygge mangel på arbejdskraft (flaskehalsindsatsen).

· Sikre sammenhæng og koordination med de regionale vækstfora,

· Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.

· Udmønter en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde.

· Medvirker til at sikre, at jobcentrene regionalt eller på landsplan har adgang til specialistviden om særlige indsatsområder.

· Koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen.

· Fastsætter retningslinjer for fravigelsen af pligt til tilbud for personer på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelsen for at gå på efterløn, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

· Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

· Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

· Afholder regelmæssigt og mindst en gang om året møde med DSI og offentlige arbejdsgivere om handicappedes arbejdsmarkedspolitiske situation og udarbejder årligt en beretning vedrørende administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

· Afgiver udtalelse til Udlændingestyrelsen i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere og statsborgere i de nye østeuropæiske EU-lande.

· Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste.

3. De lokale beskæftigelsesråd

På det lokale niveau er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i et lokalt beskæftigelsesråd, der er tilknyttet hvert jobcenter. Det lokale beskæftigelsesråd har to hovedopgaver.

For det første skal rådet videreføre de opgaver, som i dag varetages af koordinationsudvalgene. Koordinationsudvalgene har bl.a. til opgave, f.eks. via partnerskaber, at samordne og udvikle den lokale forebyggende kommunale indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Formålet er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

For det andet skal rådet overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om tiltag til forbedringer af beskæftigelsesindsatsen.

Det lokalebeskæftigelsesråd består af et medlem fra kommunalbestyrelsen, op til tremedlemmer fra henholdsvis DA og LO, op til to medlemmer fra DSI, et medlem fra FTF, AC, PLO og det lokale integrationsråd samt op til to repræsentanter fra relevante lokaleforeninger med beskæftigelsesmæssig relevans. De ansvarlige forbeskæftigelsesindsatsen i j obcenteret varetager sekretariatsfunktionen for det lokale beskæftigelsesråd.

Efter de gældende regler kan kommuner i fællesskab oprette koordinationsudvalg, der er fælles for flere kommuner. Denne bestemmelse videreføres ikke, da opgaverne i den nye struktur ændres væsentligt, og da der som følge af den nye kommunestruktur bliver tale om væsentligt større kommuner.

Til forskel fra koordinationsudvalget er staten (tidligere den regionale arbejdsformidling) ikke medlem af det lokale beskæftigelsesråd.

De lokale beskæftigelsesråd udarbejder hvert år en plan for, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, så beskæftigelsesindsatsen i størst muligt omfang bliver virksomhedsrettet og virksomhedsnær. Planen indeholder f.eks. initiativer for, hvordan de involverede via partnerskab søger at åbne nye veje ind i virksomhederne for de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Der er tale om en udmøntning af den særskilte statslige bevilling, som koordinationsudvalgene udmønter i dag. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret afgiver bemærkninger til planen. Hermed sikres, at såvel arbejdsmarkedets parter og myndighederne i jobcenteret er inddraget i indsatsen for at få de svage grupper tættere på arbejdsmarkedet.

De lokale beskæftigelsesråd vil til brug for overvågning og rådgivning af jobcenteret have en række redskaber til rådighed som f.eks. analyserapporten udarbejdet af de regionale beskæftigelsesråd. Herudover vil de lokale råd kunne bruge data fra det landsdækkende målesystem Jobindsats.dk.

De lokale beskæftigelsesråd rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen via følgende opgaver:

€" Resultatrevisionen fra det lokale jobcenter sendes til høring i det lokale beskæftigelsesråd, som på baggrund af denne og analyserapporten kan indstille til henholdsvis staten og kommunalbestyrelsen om den fremtidige tilrettelæggelse og prioritering af den lokale beskæftigelsesindsats.

€" De lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af jobcenterets beskæftigelsesplan, f.eks. ved, at planen fremlægges til drøftelse på et fælles seminar. Planen rummer forslag til mål, prioritering og budget for beskæftigelsesindsatsen, dels for den samlede indsats i jobcenteret og dels for henholdsvis den statslige og kommunale del af indsatsen. Planen sendes inden politisk behandling til en afsluttende høring hos det lokale beskæftigelsesråd. Rådet kan indstille, at der sker ændringer i planen.

€" De lokale beskæftigelsesråd udarbejder hvert år en plan for, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, jf. ovenfor.

€" I situationer, hvor det lokale beskæftigelsesråd finder, at der er alvorlige resultatproblemer i det lokale jobcenters indsats, kan det lokale beskæftigelsesråd indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at der sættes særlig fokus på bestemte områder.

€" Det lokale beskæftigelsesråd kan i øvrigt indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer.

Ad 4. Samspillet mellem myndighederne og de kollegiale organer om fastlæggelsen af de beskæftigelsespolitiske mål

Arbejdsmarkedets parters viden om arbejdsmarkedet og om beskæftigelsespolitiske problemstillinger skal nyttiggøres mest muligt i det nye beskæftigelsessystem. Beskæftigelsesrådet rådgiver således ministeren om beskæftigelsespolitikken, og de regionale beskæftigelsesråd har en central rolle i styringen af den regionale beskæftigelsesindsats med henblik på at sikre resultater og effekter. De lokale beskæftigelsesråd rådgiver de lokale jobcentre.

Som led i den nationale og regionale fremadrettede styring af beskæftigelsesindsatsen vil ministeren hvert år udmelde et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål på indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus for at løfte resultaterne af indsatsen. Indsatsområder for integrationsindsatsen vil blive meldt ud efter aftale med integrationsministeren. Der henvises i øvrigt til de indledende bemærkninger ovenfor om en national beskæftigelsespolitik.

Fastlæggelsen af målene sker som led i den årlige kontraktproces mellem ministeren og de regionale beskæftigelsesråd på baggrund af analyser med fokus på resultater og effekter, jf. bemærkningerne nedenfor afsnit II, ad 5.

De vigtigste elementer i samspillet mellem myndighederne og de kollegiale organer kan være:

· De regionale beskæftigelsesråd udarbejder en analyserapport om resultater og effekter af de lokale jobcentres beskæftigelsesindsats samt om de udfordringer og problemstillinger, der bør sættes fokus på i det kommende års beskæftigelsesindsats i regionen. I analyserapporten fremhæves potentialer for forbedring af beskæftigelsesindsatsen €" lokalt og regionalt. I analyserapporten afgiver rådet anbefalinger om, hvilke indsatsområder der bør sættes fokus på. Analyserapporten indgår i statens og kommunens udarbejdelse af en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats, dvs. både den statslige og kommunale indsats i jobcenteret, herunder indsatsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Analyserapporten sendes til ministeren, kommunalbestyrelserne, Beskæftigelsesrådet, de lokale beskæftigelsesråd og de regionale vækstfora. Med analyserapporten rådgiver de regionale beskæftigelsesråd ministeren om fastlæggelsen af de fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen.

· På baggrund af analyserapporten og de regionale beskæftigelsesråds anbefalinger og angivelse af udfordringer og indsatsområder, der bør sættes fokus på i regionens beskæftigelsesindsats, udmelder ministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet mål for det kommende års beskæftigelsesindsats. De udmeldte mål indgår i de lokale jobcentres udarbejdelse af en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. De udmeldte mål kan omfatte landsdækkende mål eller regionsspecifikke mål for indsatsen.

· De regionale beskæftigelsesråd drøfter €" f.eks. på en årlig konference €" den regionale beskæftigelsesindsats med de relevante interessenter på beskæftigelsesområdet i regionen, herunder medlemmer af kommunalbestyrelserne, ledelsen fra de lokale jobcentre, de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsløshedskasser, regionale vækstfora m.v. F.eks. drøftes:

€" Resultater og effekter af indsatsen i regionen og forbedringspotentialer (analyserapporten).

€" Ministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.

€" De regionale beskæftigelsesråds plan for de særlige overvågningstiltag, analyseaktiviteter, evalueringer af indsatsen m.v., som rådet vil gennemføre i det kommende år.

· Ministeren indgår efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet en kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd om den statslige beskæftigelsesregions mål og resultatkrav. I kontrakten indgår endvidere ministerens udmeldte mål for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Ministerens mål for det kommende år vil omfatte bestemte indsatsområder, hvor der er behov for styrket fokus og resultatforbedringer i beskæftigelsesindsatsen på landsplan eller regionalt.

Det kan f.eks. være, at resultaterne af indsatsen for kortidsledige generelt i hele landet er på et lavt niveau, hvor nye ledige har alt for lange ledighedsperioder, inden de igen opnår beskæftigelse. Ministeren kan efter drøftelse med Beskæftigelsesrådet og som led i kontrakten med de regionale beskæftigelsesråd f.eks. udmelde, at indsatsen bør forbedres for de korttidsledige, således at den gennemsnitlige ledighedsperiode for nyledige reduceres på landsplan.

Ovenstående indebærer, at ministerens udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i de lokale jobcentre må således i planlægningen af det kommende års indsats tage højde for ministerens udmeldte mål. Det gælder både den statslige og kommunale del af jobcenterets indsats.

Såvel staten som kommunalbestyrelsen har en tilskyndelse til at prioritere de fastsatte mål for at skabe bedre resultater i beskæftigelsesindsatsen og sikre sammenhæng mellem indsatsen for forsikrede ledige og kommunale målgrupper i jobcenteret.

De jobcentre, som har gode resultater på et indsatsområde, hvor ministeren har udmeldt mål, behøver ikke at sætte særlig fokus på de pågældende mål i planlægningen af det kommende års indsats. Dette er en følge af det generelle princip om, at jobcentre med gode resultater og effekter af indsatsen har store frihedsgrader til at udføre og tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.

Ad 5. Fokus på resultater og sikring af styringsgrundlaget

Landsdækkende målesystem (Jobindsats.dk)

For at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget i beskæftigelsesindsatsen og sikre maksimal fokus på resultater og effekter på beskæftigelsesområdet etableres der et landsdækkende målesystem (Jobindsats.dk), som vil indeholde centrale data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats samt måle resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Målesystemet skal medvirke til at:

· bibringe lokale, regionale og centrale myndigheder og råd m.v. viden om det lokale, regionale og landsdækkende arbejdsmarked, målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltagene for derved at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget hos dem, der tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen,

· sikre fuld gennemsigtighed i styringsgrundlaget, således at det er klart for alle beslutningstagere på lokalt, regionalt og statsligt niveau, hvilke resultater, der præsteres,

· skabe grundlag for udarbejdelse af beskæftigelsesplan og resultatrevision af beskæftigelsesindsatsen,

· skabe grundlag for etableringen af et sammenhængende ledelsesinformationssystem, så viden kan nyttiggøres på nationalt, regionalt og lokalt niveau,

· skabe grundlag for at gennemføre analyser og evalueringer af beskæftigelsesindsatsen som led i politikudviklingen af beskæftigelsesindsatsen.

Målesystemet vil via internettet være frit tilgængeligt for offentligheden og alle interessenter på beskæftigelsesområdet. Data i målesystemet opdateres løbende og gøres så aktuelle som muligt.

Ansvaret for udvikling og drift af målesystemet forankres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Med lovforslaget pålægges de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene at udarbejde en årlig beskæftigelsesplan for det kommende års indsats i centeret. Planen skal omfatte dels den samlede indsats, dels indsatsen fordelt på staten og kommunen.

Derudover skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene udarbejde en resultatrevision af beskæftigelsesindsatsen efter en fælles skabelon, bl.a. baseret på data i det landsdækkende målesystem. Resultatrevisionen skal vise både den samlede indsats og den kommunale og den statslige indsats.

Centrale elementer i resultatrevisionen er en sammenligning af jobcentrenes resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen gennem det sidste år samt en vurdering af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. I forlængelse heraf skal resultatrevisionen anvise områder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

Udarbejdelse af resultatrevisionen sker med udgangspunkt i de målinger og data, der er tilgængelige i det landsdækkende målesystem Jobindsats.dk. For at sikre, at jobcentrenes resultatrevision kan anvendes som basisdata i et landsdækkende standardiseret informationssystem, udarbejdes en skabelon for resultatrevisionens form og indhold.

Ligesom beskæftigelsesplanen skal resultatrevisionen indgå i kommunalbestyrelsens og statens planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år.

Jobcentrenes resultatrevision anvendes såvel af det regionale som det centrale niveau til opfølgning på den samlede indsats. Jobcentrenes resultatrevision er således grundelementet i et landsdækkende ledelsesinformationssystem, der anvendes såvel lokalt som regionalt og centralt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3 og 4.

IT-understøtningen

For at understøtte reformens hovedelementer skal IT-området indrettes med henblik på at understøtte:

· At den fremtidige beskæftigelsesindsats skal ske i et sammentænkt beskæftigelsessystem med fokus på en sammenhængende indsats på tværs af målgrupper og tæt på brugerne: Virksomheder, beskæftigede og ledige.

· At det fremtidige beskæftigelsessystem varetages i lokale jobcentre, hvor staten og kommunerne samarbejder om indsatsen.

· At det for alle målgrupper skal være muligt at kombinere sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud, tilpasset den enkeltes behov.

Med lovforslaget sker der en forenkling og tydeliggørelse af reglerne om IT-understøtning, så de bliver mere dækkende i relation til etablering af en moderne digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet er, at statens, kommunernes og arbejdsløshedskassernes systemer skal kunne fungere som et sammenhængende system, så brugerne, de ledige, de beskæftigede og virksomhederne, f.eks. ikke skal medvirke ved registrering af samme oplysninger flere steder. Som følge af, at der i det nye beskæftigelsessystem er to myndigheder, der arbejder sammen om indsatsen, vil der fortsat være både statslige og kommunale IT-systemer i forbindelse med varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, men der sikres størst mulig integration mellem IT-systemerne.

I forbindelse hermed er der fastsat bestemmelser om 3 fælles IT-systemer:

· Det fælles IT-baserede datagrundlag

· Jobnet

· Målesystemet: Jobindsats.dk.

Det fælles IT-baserede datagrundlag omfatter nøgledata om personer og virksomheder. Det fælles datagrundlag er et centralt element i IT-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen. Bestemmelser om det fælles datagrundlag findes allerede i den gældende lovgivning. Datagrundlaget anvendes i dag i IT-systemet Arbejdsmarkedsportalen til f.eks. opgørelse af offentlige forsørgelsesydelser til brug for rettidig indkaldelse af ledige til kontaktsamtaler og møder om tilbud.

Bestemmelsen om Jobnet sikrer, at der er én fælles indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og virksomheder. Jobnet omfatter i dag en CV-bank, hvor alle jobsøgere kan lægge deres CV samt en jobbank til annoncering af ledige job. Jobnet planlægges udbygget med yderligere selvbetjeningsfaciliteter. Selvbetjeningsfaciliteter er landsdækkende systemer, hvor virksomheder og borgere ved brug af internetadgang kan samarbejde med myndigheder på beskæftigelsesområdet ved brug af internetadgang. Som eksempler kan nævnes faciliteter, hvor den ledige kan registreres som jobsøgende og faciliteter, hvor den ledige elektronisk indsender ønsker om opkvalificering m.v. På sigt udbygges Jobnet med faciliteter, der gør det muligt for borgeren at hente de data, der er registreret om den pågældende. Udbygning vil ske i overensstemmelse med den strategi, som regeringen og de kommunale parter har fastlagt for, hvordan borgerne via internettet får adgang til egne oplysninger i forvaltningen.

Målesystemet er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for sammenligning af indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser af de enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse af, om de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Målesystemet vil være tilgængeligt for offentligheden og vil derfor ikke give mulighed for opslag i persondata. Systemet udformes med henblik på understøtning af resultatrevisionen af beskæftigelsesindsatsen, jf. forslaget til § 26. Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med udformningen af systemet.

IT-understøtningen kræver et tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Udgangspunktet for dette samarbejde vil være udarbejdelse af en fælles IT-strategi for beskæftigelsesindsatsen. Den fælles IT-strategi vil blive baseret på de principper for en effektiv offentlig IT-understøtning, som staten og kommunerne har udarbejdet som led i det fælles initiativ, Digital Forvaltning, der er forankret i Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

I forbindelse med fastlæggelse af den fælles IT-strategi udarbejdes en sikkerhedsmodel omfattende bl.a. en politik for tildeling af brugerrettigheder til beskæftigelsesrelaterede persondata. Modellen baseres på forskellige typer af rettigheder afstemt med de behov for data, som forvaltningen af lovgivningen giver anledning til samt den nærmere fastlæggelse af dataansvaret i jobcentrene. Arbejdet vil i vidt omfang bestå i en udmøntning af

· kravene i persondatalovens § 5 om at behandling af persondata skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik

· krav om at indsamling af persondata skal ske til udtrykkeligt angivne formål

· bestemmelserne om datasikkerhed i persondatalovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsens § 11 om adgangskontrol m.v.

Arbejdet skal bl.a. sikre, at adgangsrettighederne tildeles ud fra geografiske, tidsmæssige og opgavemæssige hensyn. Der henvises desuden til igangværende arbejde om udvikling af en fællesstatslig standard for IT-sikkerhedsprocesser ved IT- og Telestyrelsen, som alle statslige myndigheder skal følge senest 2007.

Der vil i overensstemmelse med persondatalovens § 57 blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelse af retsforskrifter i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, for så vidt det drejer sig om behandling af persondata.

Ad 6. Nyt klagesystem

Gældende regler

Efter de gældende regler indbringes kommunens afgørelser om både tilbud og ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt integrationsloven for det sociale nævn, som har sekretariat i statsamtet. Statsamtmanden er formand, og LO, DA, DSI og kommuneforeningen indstiller hver et medlem, som udpeges af socialministeren. Medlemmerne er læge medlemmer og ikke partsrepræsentanter. Ankestyrelsen kan optage en sag til behandling, hvis styrelsen skønner, at sagen er principiel eller generel.

De sociale nævn træffer afgørelser i klager over kommunernes afgørelser og Ankestyrelsen i klager over nævnenes afgørelser. Såvel borgeren som kommunen kan klage over nævnets afgørelse. Bedømmelsen omfatter både afgørelser om ydelserne og disses størrelse og tilbud efter lovgivningen. Bedømmelsen omfatter tillige lovfortolkning, og ankeinstanserne kan fuldt ud efterprøve de skønsmæssige afgørelser. Ankeinstanserne kan endvidere behandle klager over sagsbehandlingen, dvs. om de forvaltningsretlige regler er overholdt.

De sociale nævn og Ankestyrelsen har pligt til at koordinere kommunernes praksis på landsplan.

Arbejdsformidlingens afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om jobplaner og tilbud m.v. til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, indbringes for de regionale arbejdsmarkedsråd. Herudover behandler rådene klager over arbejdsformidlingens afgørelser om, at beskæftigelsesindsatsen for en person skal varetages af andre end arbejdsformidlingen (henvisning til anden aktør) samt afgørelser om konkurrenceforvridning. Disse afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klager over arbejdsformidlingens sagsbehandling og lovfortolkningsspørgsmål indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsformidlingensafgørelser efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indbringesefter de gældende regler for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Arbejdsløshedskassernes afgørelser om ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om befordringsgodtgørelse kan indbringes for Arbejdsdirektoratet og efterfølgende for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Et nyt beskæftigelsesankenævn

Det foreslås, at der oprettes fem nye beskæftigelsesankenævn i de fem regioner med sekretariat i de regionale statsforvaltninger.

Beskæftigelsesankenævnet behandler alle klager over afgørelser om tilbud m.v. truffet af de to myndigheder i jobcenteret samt klager over afgørelser truffet af kommunen om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af kapitel 10 og 10 a, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ydelser efter integrationsloven med undtagelse af hjælp efter §§ 35-39, lov om delpension samt tilkendelse og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Beskæftigelsesnævnet behandler endvidere klager over afgørelser truffet i henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Med forslaget etableres der et enkelt og gennemskueligt klagesystem, der er ens for alle borgere i jobcenteret, uanset om der er tale om en statslig eller kommunal indsats.

Med forslaget afskaffes den gældende todelte klageadgang, hvor kommunens afgørelser om tilbud og ydelser til kommunale målgrupper indbringes for det sociale nævn, og arbejdsformidlingens afgørelser om tilbud m.v. til statslige målgrupper indbringes for enten de regionale arbejdsmarkedsråd eller Arbejdsmarkedsstyrelsen. Også her får borgerne således én indgang til systemet.

Der ændres ikke på klagesystemet for arbejdsløshedskassernes afgørelser.

Sammensætning og partsrepræsentation

Direktøren for statsforvaltningen er formand for beskæftigelsesankenævnet. Derudover er regionsdirektøren for beskæftigelsesregionen fast medlem af nævnet. Beskæftigelsesministeren udpeger endvidere et medlem efter indstilling fra henholdsvis LO, FTF og AC i forening, DSI, kommunerne i regionen i forening og to efter indstilling fra DA.

Der bliver således i alt 8 medlemmer af nævnet. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Klageadgang til Ankestyrelsen

Ankestyrelsens primære opgaver ligger allerede i dag på Beskæftigelsesministeriets område, idet sagerne efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning udgør ca. 75 pct. af det samlede antal sager i Ankestyrelsen. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan tages op til behandling i Ankestyrelsen, hvis styrelsen skønner, at afgørelserne har principiel eller generel betydning.

Det foreslås, at der i Ankestyrelsen oprettes et nyt beskæftigelsesudvalg, hvor KL, DA, LO og DSI er repræsenteret. Udvalget behandler udelukkende sager efter den beskæftigelsesmæssige lovgivning. Reglerne om beskæftigelsesudvalget fastsættes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love.

Med forslaget udvides såvel pligten på regionalt som på statsligt plan til at koordinere praksis for beskæftigelsesindsatsen.

Ad 7. Overførsel af ansatte mellem stat og kommune

I forbindelse med, at beskæftigelsesministeren bemyndiger en kommunalbestyrelse til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter, følger personalet med opgaven.

Det indebærer, at den pågældende kommune fremover bliver ansættelsesmyndighed for de statsligt ansatte, der hidtil har været beskæftiget med den indsats, der delegeres til kommunen. Der gælder dog særlige regler for så vidt angår tjenestemænd, jf. nedenfor.

Kommunen overtager ikke kun det statslige personale, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med den del af den statslige beskæftigelsesindsats, der nu skal varetages af kommunen. Kommunen overtager også en forholdsmæssig del af det statslige personale, der varetager generelle funktioner.

Der fastsættes i forbindelse hermed særlige regler, der regulerer personalets rettigheder og pligter i forbindelse med, at en del af den statslige beskæftigelsesindsats nu skal varetages af kommunen.

Overenskomstansatte m.v.

Efter gældende ret vil visse overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat personale ved en overførsel til en anden myndighed som følge af opgaveflytninger være omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse).

Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer på den ene side, at personalet som udgangspunkt har pligt til at tåle et arbejdsgiverskifte og således ikke kan betragte arbejdsgiverskiftet som en opsigelse, forudsat at der ikke i forbindelse med overførslen sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene for de enkelte ansatte. På den anden side indebærer virksomhedsoverdragelsesloven, at personalet som udgangspunkt har ret til fortsat ansættelse på de hidtidige vilkår.

Virksomhedsoverdragelsesloven finder imidlertid ikke anvendelse ved overførsel af administrative funktioner mellem offentlige myndigheder, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2.

Ved en overførsel af opgaver, herunder delegation fra en offentlig myndighed til en anden, finder virksomhedsoverdragelsesloven således ikke efter gældende ret anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med myndighedsopgaver, men vil finde anvendelse for andre grupper af ansatte, herunder ansatte der beskæftiger sig med driftsopgaver.

Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for alle overenskomstansatte og andre ikke-tjenestemandsansatte fastsættes det derfor, at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse for de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, der ikke efter de gældende regler er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Herved sikres alle overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som overgår fra statslig ansættelse til ansættelse i en kommune, ensartede rettigheder i forbindelse med overførslen, herunder bl.a. at de pågældendes ansættelsesvilkår videreføres uændret.

Lovforslaget præciserer på den anden side, at de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale som udgangspunkt er forpligtet til efter opgaveflytningen at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelse i kommunen.

Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes lovforslaget at medføre en forbedret retsstilling for de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som efter de gældende regler ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Tjenestemænd

Overførslen af opgaver fra staten til en kommunalbestyrelsen sker i forbindelse med, at beskæftigelsesministeren bemyndiger en kommunalbestyrelse til at varetage statens beskæftigelsesindsats, jf. § 20, stk. 1. Da denne bemyndigelse på et senere tidspunkt kan trækkes tilbage, jf. § 20, stk. 6, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at etablere en mulighed for, at statsansatte tjenestemænd tilbydes ansættelse som kommunale tjenestemænd i den kommune, hvortil den statslige beskæftigelsesindsats delegeres.

Tjenestemanden bliver udlånt fra staten til den kommune, hvortil opgaven delegeres for at varetage opgaver, der overføres efter § 20. Staten udbetaler løn m.v., ligesom den afholder udgiften til pension til den pågældende. Kommunen vil samtidig skulle refundere staten tjenestemandens løn, pension m.v.

III. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen som følge af lovforslaget vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

De foreliggende økonomiske konsekvenser af lovforslaget er forbundet med en vis usikkerhed, bl.a. som følge af, at den endelige kommunestruktur ikke kendes ved lovforslagets udarbejdelse.

Det forventes, at reformen af beskæftigelsesindsatsen på en række områder vil give mulighed for væsentlige synergi- og stordriftsfordele i forhold til den tidligere struktur og organisering af beskæftigelsesindsatsen.

Der er ved vurderingen af de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige taget udgangspunkt i forudsætningen om, at der ikke ændres på indholdet i kommunernes og statens opgaver i beskæftigelsesindsatsen udover kommunernes overtagelse af amternes hidtidige indsats på revalideringsområdet.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrører således primært engangs- og implementeringsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af reformen, idet der vil være offentlige udgifter forbundet med etableringen af de nye fælles jobcentre og statslige beskæftigelsesregioner.

Derudover vil der være udgifter forbundet med den nye resultatrevision i stat og kommunerne samt med den skærpende finansielle revision i kommunerne.

Flytningen af den specialiserede revalideringsindsats fra amterne til kommune og stat medfører en omlægning af amternes udgifter til henholdsvis kommune og stat.

Desuden vil det ændrede ankesystem på beskæftigelsesområdet med oprettelse af beskæftigelsesankenævn betyde en tilpasning af ressourcerne i forbindelse hermed.

Samlet set vurderes det, at de langsigtede besparelser som følge af de forventede synergi- og stordriftsfordele opvejer de kommunale udgifter ved implementering af reformen.

De statslige udgifter forbundet med implementeringen af kommunalreformen på beskæftigelsesområdet vil blive søgt indprioriteret inden for Beskæftigelsesministeriets samlede ramme.

De statslige udgifter til implementering af reformen i 2005 efter lovens vedtagelse vil blive afholdt over de relevante konti på finansloven, herunder § 17.45.01.

Beskæftigelsesministeriet udsendte lovforslaget i DUT-høring den 9. november 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser med de kommunale parter har blandt andet været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Etablering af jobcentre

Der skal etableres fælles jobcentre mellem kommuner og stat i samtlige kommuner. I en mindre del af jobcentrene vil staten udøve sit myndighedsansvar via kommunen med statslig finansiering.

Det er forudsat, at den fortsatte drift af beskæftigelsesindsatsen varetages og finansieres uændret af henholdsvis staten og kommunen. Der er således ikke foretaget beregninger vedrørende den fortsatte drift af beskæftigelsesindsatsen, der som udgangspunkt vil modsvare de nuværende driftsudgifter.

Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der vil skulle etableres op mod ca. 100 jobcentre i landet svarende til det endelige antal kommuner, hvoraf de ca. 40 jobcentre vil have særlige opgaver for de forsikrede ledige og dermed have en større statslig opgavevaretagelse.

Der vil i forhold til placering af jobcentre blive taget hensyn til de eksisterende fysiske rammer og således søgt genanvendt de eksisterende lokaliteter gældende for både stat og kommune.

Etableringen af jobcentre m.v. forventes at medføre engangsudgifter til flytning m.v. for kommunerne. De endelige udgifter vil afhænge af kommunestrukturen samt placeringen af de enkelte jobcentre. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere engangsudgifterne i forbindelse med etablering af jobcentre m.v.

Etablering af nye statslige beskæftigelsesregioner

Der etableres fire nye statslige beskæftigelsesregioner, som til dels afløser de nuværende AF-regioner. Der vil i forhold til etablering af disse blive taget hensyn til de eksisterende fysiske rammer og således søgt genanvendt eksisterende lokaliteter. Etableringen m.v. forventes at medføre engangsudgifter for staten.

Beskæftigelsesplan/resultatrevision/skærpet finansiel revision

Der skal som følge af kommunalreformen indføres en årlig beskæftigelsesplan og en årlig resultatrevision af kommunernes indsats, hvilket indebærer ny dokumentation af indsats og resultater for den enkelte kommune.

Der skal ligeledes som følge af reformen ske en tilpasning af den finansielle revision, hvilket også vil betyde begrænsede merudgifter for kommunerne.

Beskæftigelsesankenævn

Der vil i forbindelse med etablering af de nye beskæftigelsesankenævn skulle overføres sager og ressourcer fra Beskæftigelsesministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er mellem de to parter indgået aftale om overførsel af ressourcer.

Der vil med etableringen af beskæftigelsesankenævnene komme nye opgaver for Ankestyrelsen, og Beskæftigelsesministeriet vil optage nærmere drøftelser med Socialministeriet herom.

Omlægning af den specialiserede revalideringsindsats

Der skal ske en omlægning af udgifterne til den specialiserede revalideringsindsats som følge af amternes nedlæggelse. De amtskommunale revalideringsinstitutioner vil blive overført til kommunerne i overensstemmelse med reglerne i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som er fremsat samtidig med dette lovforslag.

Kommunerne skal i en overgangsperiode på fire år udarbejde en årlig redegørelse for at styrke grundlaget for de regionale beskæftigelsesråds særlige overvågning af udviklingen i den specialiserede revalideringsindsats. Udarbejdelsen af redegørelserne vil medføre begrænsede merudgifter for kommunerne i overgangsperioden.

De økonomiske konsekvenser af omlægningen af den specialiserede revalideringsindsats fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit III til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love.

Amternes øvrige opgaver

Nedlæggelsen af de eksisterende amtskommuner vil desuden medføre en fordeling af amtskommunernes nuværende udgifter til personer ansat med løntilskud samt indtægter i form af tilskud til personer ansat i servicejob. Amtskommunernes samlede udgifter og indtægter hertil vil blive fordelt mellem de fremtidige offentlige arbejdsgivere henholdsvis staten, regionerne og kommunerne.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 24 mio. kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 9 mio. kr. til primærkommunerne, 10 mio. kr. til regionerne og 5 mio. kr. til staten. De anførte beløb er baseret på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 5 i regnskab 2003 opregnet til 2005-pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau.

Hertil kommer korrektioner som følge af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer.

Synergieffekt ved beskæftigelsesreformen

Det fremgår af indenrigs- og sundhedsministerens samtidigt fremsatte forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder, at der på Beskæftigelsesministeriets område skal indgås forpligtende kommunalt samarbejde mellem kommuner med et befolkningsgrundlag på mindre end 20.000 indbyggere. Det forpligtende samarbejde skal have et samlet befolkningsgrundlag på mindst 30.000 indbyggere.

Samlingen af kommunernes beskæftigelsesindsats i større forvaltningsenheder indebærer betydelige og permanente effektiviseringsgevinster, som vurderes at opveje kommunernes engangsudgifter til flytning m.v.

Desuden vil de større forvaltningsenheder mindske udgifter til køb af ekstern revision.

IV. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For virksomhederne vil den nye struktur betyde en sammenhængende beskæftigelsesindsats. Kommunen og staten vil i jobcenteret samarbejde og koordinere den virksomhedsrettede indsats, og der vil derfor blive tale om en mere målrettet og effektiv servicering og indsats over for virksomhederne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet og Erhvervsregulering for en vurdering af de administrative konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke ændringer af virksomhedernes administrative pligter, og Centret anbefaler derfor, at lovforslaget ikke forelægges et virksomhedspanel.

V. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget betyder, at alle borgere får én indgang til beskæftigelsessystemet, uanset om borgeren er forsikret eller ikke-forsikret ledig. Alle borgere skal henvende sig ét sted €" i et jobcenter €" når der er behov for en beskæftigelsesrettet indsats fra staten eller kommunen.

Forslaget betyder endvidere en forenkling for borgerne, idet der oprettes et nyt beskæftigelsesankenævn, der skal behandle alle klager over beskæftigelsesmæssige afgørelser truffet af kommunen og staten. Hidtil har klager været behandlet af henholdsvis de sociale nævn, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmarkedsstyrelsen afhængigt af indholdet i klagen.

VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

VIII. Konsekvenser for den frivillige indsats

Forslaget har ingen konsekvenser for den frivillige indsats.

IX. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

X. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt til høring i:

Finansministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Socialministeriet

Trafikministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesrådet

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Amtsrådsforeningen

Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisationen i Danmark

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Akademikernes Centralorganisation

Ledernes Hovedorganisation

De Samvirkende Invalideorganisationer

Ankestyrelsen

Det Centrale Handicapråd

Center for Ligebehandling af Handicappede

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Praktiserende Lægers Organisation

Centralorganisationernes Fælles Udvalg

Det Kommunale Kartel

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Statsansattes Kartel

Stats- og kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab

Datatilsynet

Rigsrevisionen

Foreningen af Socialchefer i Danmark

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Jobrådgivernes Brancheforening

Rådet for Etniske Minoriteter

Dansk Flygtningehjælp

Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser

Sundhedskartellet

XI. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Bestemmelsen afgrænser lovens område.

Loven fastlægger €" som den hidtil gældende lov nr. 416 af 10. juni 2003 med senere ændringer €" ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Herudover fastlægger loven også ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om integration af udlændinge i Danmark, da beskæftigelsesindsatsen efter disse love fremover skal varetages i jobcentrene, jf. lovforslagets §§ 6, stk. 2, og 13.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at staten og kommunen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Efter den gældende lov har amtskommunerne ansvaret for en del af revalideringsindsatsen. Dette ansvar overgår som følge af kommunalreformen til kommunerne, idet de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter i § 22, stk. 2 og 3, og § 23, 2. pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats vil blive overtaget af kommunalbestyrelserne.

Bestemmelsen svarer med de ændringer, der følger af nye benævnelser af partsorganerne, til hidtil gældende regler. Der oprettes dog lokale beskæftigelsesråd i stedet for koordinationsudvalg, og rådet knyttes til et lokalt jobcenter og ikke til en kommunalbestyrelse.

Til § 3

Der er tale om en ny bestemmelse, der pålægger staten og kommunen at varetage beskæftigelsesindsatsen i jobcentre. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret er således kommunalbestyrelsen for så vidt angår kommunale målgrupper og staten for så vidt angår statslige målgrupper.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit I og II, ad 1, samt bemærkningerne til kapitel 3.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 4, hvorefter beskæftigelsesministeren har hjemmel til at fravige denne lov til at iværksætte forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen.

Til kapitel 2

Til § 5

Som nævnt i de almindelige bemærkninger medfører kommunalreformen en grundlæggende ændring af den statslige organisering af beskæftigelsesindsatsen. Det er en del af aftalen om kommunalreformen, at der oprettes fire nye statslige beskæftigelsesregioner. Tre af regionerne følger den nye generelle regionsstruktur, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samtidigt fremsatte forslag til lov om regioner, mens den fjerde beskæftigelsesregion omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Beskæftigelsesregionerne er tillagt særlige opgaver med overvågning og analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet og opgaver med henblik på at sikre resultater og effekter af såvel den kommunale som den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 2, samt bemærkningerne til §§ 8-12. Beskæftigelsesministeren ansætter regionsdirektøren, ligesom ministeren efter de gældende regler ansætter regionschefen for Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsstyrelsen ansætter personalet i regionskontoret efter indstilling fra regionsdirektøren.

Til § 6

Bestemmelsen fastlægger, hvilke opgaver der påhviler staten. Bestemmelsen i stk. 1 omhandler opgaven med at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og overvåge og følge op på statens og kommunens beskæftigelsesindsats med henblik på at sikre effekterne af den samlede beskæftigelsesindsats for alle målgrupper. Opgaven vil organisatorisk blive lagt i fire nye statslige beskæftigelsesregioner. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit II, ad 2, samt bemærkningerne til §§ 5 og 8-12.

Bestemmelsen i stk. 2 omhandler statens opgaver i jobcentrene og angiver de love, der fastlægger den beskæftigelsesindsats, som staten skal varetage over for borgere og virksomheder i jobcentre. Statens opgaver er nærmere beskrevet i de nævnte love. Der er ikke med kommunalreformen sket ændringer af statens opgaver efter de nævnte love.

Til § 7

Med bestemmelsen fastlægges organiseringen af de statslige opgaver.

Kommunalreformen medfører grundlæggende ændringer af den statslige organisering af beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har som hidtil den daglige ledelse på landsplan af den statslige beskæftigelsesindsats og vil også lede beskæftigelsesregionerne på landsplan.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil forestå driften af den statslige beskæftigelsesindsats over for borgere og virksomheder i jobcentre efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oprette et antal enheder, der overordnet leder den statslige indsats i jobcentrene inden for et geografisk område. Herunder vil Arbejdsmarkedsstyrelsen kunne ansætte et antal beskæftigelseschefer med ansvar for driften, herunder regnskabsaflæggelse, ansættelseskompetence, tilsyn m.v.

Til § 8

Bestemmelsen fastlægger de nye beskæftigelsesregioners opgaver med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og af jobcentrenes beskæftigelsesindsats med fokus på resultater og effekter af indsatsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 2.

Beskæftigelsesregionerne skal endvidere dokumentere eventuelle resultatproblemer i jobcentrene og har mulighed for at reagere, jf. § 11, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Der er tale om alvorlige resultatproblemer, hvis lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen ikke opfyldes, eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre.

Det foreslås i stk. 3, at regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd. Regionsdirektøren sikrer, at de beslutninger, som rådet træffer inden for sin kompetence, er lovlige og udfører beslutningerne, jf. kapitel 6. Finder regionsdirektøren, at der er tvivl om lovligheden af rådets beslutninger, skal regionsdirektøren straks underrette beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren vil herefter tage stilling til, hvorledes spørgsmålet skal løses. Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 2, og § 34, stk. 7, i den gældende lov.

Til § 9

Det foreslås i stk.1 , at regionsdirektøren får kompetence til med ministerens godkendelse at gennemføre statslige rammeudbud for indsatsen over for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom i afsnit II, ad 2. Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at der gennemføres rammeudbud for indsatsen, jf. forslaget til § 43. Regionsdirektøren skal høre det regionale beskæftigelsesråd inden et rammeudbud sættes i værk. Regionsdirektøren orienterer rådet om resultatet af et rammeudbud.

Beskæftigelsesregionernes rammeudbud medfører, at regionerne indgår et antal parallelle rammeaftaler med en række aktører om en afgrænset indsats i forhold til bestemte målgrupper.

Rammeaftalerne fastlægger overordnet set aftaleparternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med gennemførelse af de aftalte ydelser.

De jobcentre, der er omfattet af rammeaftalerne, kan anvende en eller flere af de aktører, der er indgået rammeaftale med, når indsatsen skal lægges ud til anden aktør. Det foregår ved, at jobcentret indgår en delaftale med aktøren. En delaftale er en konkret aftale om at varetage en indsats for et bestemt antal ledige i en bestemt periode.

Udmøntningen af regionale rammeudbud afprøves ved, at beskæftigelsesregionerne gennemfører statslige rammeudbud af indsatsen for ledige akademikere. Beskæftigelsesregionerne gennemfører dette under ét. Udbuddene gennemføres i lyset af de erfaringer, der indhentes ved evalueringen af det eksisterende landsdækkende rammeudbud.

Er der tale om rammeudbud, der vedrører integrationsindsatsen, sker beskæftigelsesministerens godkendelse efter aftale med integrationsministeren, jf. forslaget til stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen skal anvende de aktører, der er omfattet af rammeudbuddet, i indsatsen over for den berørte målgruppe.

Det foreslås i stk. 4, at regionsdirektøren efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd får mulighed for at fritage de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret fra at anvende de aktører, der indgås rammeaftale med. Fritagelsen kan alene gives på grundlag af en ansøgning og under forudsætning af, at de ansvarlige i jobcenteret kan dokumentere, at den eksisterende indsats over for målgruppen giver gode beskæftigelsespolitiske resultater.

Til § 10

Jobcentrene skal som udgangspunkt selv kunne løse alle opgaver for både ledige, jobsøgere samt personer, der er i beskæftigelse, og som kan have behov for hjælp efter love, som jobcenteret administrerer.

For at kunne løse opgaverne kan jobcentrene i en række situationer have behov for at kunne trække på specialistviden.

Det er beskæftigelsesregionerne, der skal sikre, at specialistviden stilles til rådighed for jobcentrene i form af specialistfunktioner. Opgaverne i de nye specialistfunktioner vil være at rådgive og vejlede medarbejderne i jobcentrene om indsatsen på bestemte områder. Herudover kan opgaverne bestå i opkvalificering af jobcentrene inden for særlige indsatsområder eller i at tage tværgående initiativer for at styrke indsatsen i regionen. På den måde er etableringen af specialfunktionen med til at understøtte og sikre, at der i jobcentrene altid kan ydes den bedste og mest målrettede jobindsats.

Specialistfunktionerne kan oprettes på tværs af beskæftigelsesregionerne, hvis dette er hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være i forhold til små målgrupper.

Regionsdirektøren indgår aftaler med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille specialistviden til rådighed for jobcentrene. Det er således ikke på forhånd fastlagt, hvorledes specialistviden skal tilrettelægges.

Beslutning om oprettelsen af specialfunktioner sker efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og godkendelse af ministeren. Ministerens godkendelse vil evt. kunne ske i forbindelse med de årlige kontraktindgåelser med de regionale beskæftigelsesråd om beskæftigelsesregionernes og rådenes opgaver. I den forbindelse aftales ligeledes finansieringen.

Indenfor en række indsatsområder vil der allerede fra reformens ikrafttræden blive etableret specialfunktioner. Det drejer sig om specialfunktioner i forhold til: Handicap, det etniske, international jobformidling og kønsligestillingsområdet. Her vil der i hver region blive etableret specialfunktioner, som regionens jobcentre kan trække på. Midlerne til disse enheder er på forhånd afsat.

Til § 11

Med større kommuner og nye fælles jobcentre, hvor stat og kommune samarbejder om beskæftigelsesindsatsen, skabes en høj faglighed, hvor statens og kommunens kompetencer på beskæftigelsesområdet udnyttes bedst muligt. Beskæftigelsesregionerne overvåger resultater og effekter af den lokale beskæftigelsesindsats og har efter bestemmelsen mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Det forudsættes, at beskæftigelsesregionen indgår i en dialog med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, inden det vurderes, om der er behov for at reagere. Bestemmelsen giver følgende muligheder:

Aftale om forbedring af indsatsen

Det foreslås i stk. 1, at regionsdirektøren i en beskæftigelsesregion efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd kan indgå aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om en forbedring af indsatsen, hvis regionsdirektøren konstaterer, at der i et jobcenter er et af følgende alvorlige problemer:

1. Lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen overholdes ikke. Det kan f.eks. være, at reglerne om borgerens ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven ikke overholdes.

2. Jobcenterets eller dele af jobcenterets resultater på bestemte indsatsområder afviger væsentligt fra sammenlignelige jobcentres, f.eks. at resultater af indsatsen for enkelte målgrupper er væsentlig dårligere i forhold til sammenlignelige jobcentres resultater.

Beslutningen om at indgå en aftale om forbedring af indsatsen vil altid skulle ske på et veldokumenteret grundlag. Det kan være dokumentation fra det lokale jobcenters årlige resultatrevision, målesystemet Job­ind­sats.dk, regionens årlige analyserapport udarbejdet til brug for det regionale beskæftigelsesråd eller i særskilte analyser og undersøgelser af indsatsen, som beskæftigelsesregionen har gennemført. Endvidere kan dokumentation fra statslige tilsynsmyndigheder, kommunens revision eller Ankestyrelsens undersøgelser af praksis blive lagt til grund.

Aftalen med et jobcenter kan omfatte både den statslige og den kommunale del af indsatsen.

Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne tager kontakt til de ansvarlige i et jobcenter for at indgå en aftale om forbedring af indsatsen, jf. § 42.

Processen kan f.eks. forløbe på følgende måde:

· Regionsdirektøren beslutter €" efter indstilling fra det regionale beskæftigelsesråd eller af egen drift - at tage kontakt til ledelsen i det pågældende jobcenter med henblik på at drøfte de dokumenterede resultatproblemer.

· Regionsdirektøren fremsender regionens dokumentation for jobcenterets resultatproblemer for at få bemærkninger fra de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og drøfte analysen.

· De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret afgiver bemærkninger til beskæftigelsesregionen, herunder hvilke initiativer jobcenteret har iværksat eller påtænker at iværksætte for at genoprette indsatsen.

· På baggrund af redegørelsen og drøftelser i det regionale beskæftigelsesråd vurderer regionsdirektøren, om der skal tages skridt til at indgå en skriftlig aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om forbedring af indsatsen:

€" Såfremt det vurderes, at der allerede er taget de fornødne initiativer til at forbedre indsatsen, vil der ikke være behov for en aftale, men alene at følge udviklingen tæt.

€" Såfremt det vurderes, at jobcenteret ikke har taget de nødvendige initiativer, skal der indgås en aftale om forbedring af indsatsen.

· Den skriftlige aftale skal indeholde en præcisering af, hvori problemerne består, hvordan indsatsen skal søges forbedret og hvilke konkrete resultatmål, der bør opnås, og hvornår.

· I aftalen fastsættes en opfølgningsdato.

· Aftalen indgås mellem beskæftigelsesregionen og den eller de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.

· Beskæftigelsesregionen overvåger løbende jobcenterets indsats og resultater i aftaleperioden.

· Resultatkravene i aftalen skal udformes, så det på et dokumenteret grundlag kan fastslås, om resultaterne er nået. Såfremt resultaterne ikke er nået ved aftalens udløb, kan regionsdirektøren efter drøftelse i det regionale beskæftigelsesråd indstille til ministeren, at jobcenteret får pålæg om at benytte andre aktører i indsatsen.

Pålæg om at anvende andre aktører i indsatsen

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen at anvende andre aktører i de dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver. De regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at der gives pålæg efter stk. 2.

Det foreslås, at et pålæg om at anvende andre aktører kan gives i to situationer:

1. Når et jobcenter ikke ønsker at medvirke til en dialog med beskæftigelsesregionen om problemer i beskæftigelsesindsatsen og resultaterne heraf, og jobcenteret ikke ønsker at indgå en skriftlig aftale med regionsdirektøren om forbedring af indsatsen.

2. Når et jobcenter, som allerede har indgået en skriftlig aftale om forbedring af indsatsen, ikke opnår de fastsatte resultatkrav i aftalen.

Pålæg om at anvende andre aktører kan ske ved, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret pålægges at gennemføre udbud af det pågældende indsatsområde, ved at beskæftigelsesregionen gennemfører udbuddet på vegne af de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, eller ved at jobcenteret pålægges at indgå delaftaler med andre aktører, som allerede er omfattet af eksisterende rammeudbud.

Pålæg om at benytte andre aktører kan gives til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret uanset, om de selv eller andre aktører har varetaget den indsats, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende, eller hvor lovgivningen ikke overholdes.

Det foreslås i stk. 3 , at regionsdirektøren altid skal inddrage det regionale beskæftigelsesråd i situationer omfattet af stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen har pligt til at følge et pålæg fra ministeren om at benytte andre aktører. Staten afholder udgifterne som følge heraf for så vidt angår den statslige beskæftigelsesindsats, mens kommunen afholder udgifterne for så vidt angår den kommunale beskæftigelsesindsats.

Pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale med integrationsministeren.

Til § 12

Det foreslås, at beskæftigelsesregionen i forbindelse med indgåelse af en aftale efter § 11, stk. 1, kan tilbyde og finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre indsatsen i det lokale jobcenter. Det kan f. eks. være bistand til at få afdækket årsagerne til resultatproblemerne eller bistand til at få rådgivning om, hvordan indsatsen kan forbedres, f.eks. ved at foretage nærmere undersøgelser af, hvordan indsatsen gennemføres i andre jobcentre eller betaling af bistand fra andre jobcentre. Konsulentbistand kan også være i form af nærmere analyser af indsatsen for særlige målgrupper.

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, at kommunen som hidtil har ansvaret for at planlægge den kommunale beskæftigelsesindsats. Det er således fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at løse de kommunale opgaver inden for rammerne af det kommunale selvstyre og gældende lovgivning.

I bestemmelsens stk. 2 præciseres, at den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt de beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder, som kommunerne skal varetage i henhold til lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt de særlige opgaver efter stk. 3.

Det bemærkes, at efter de gældende regler har amtskommunen bistået kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunens tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 22, stk. 2, i gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Som en følge af kommunalreformen, hvor amtskommunerne nedlægges, overtager kommunerne pr. 1. januar 2007 forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud til den specialiserede revalideringsindsats. Det betyder, at kommunerne fremover vil have ansvaret for drift, forsyning og udvikling af disse tilbud. Tilbuddene kan etableres enten i kommunernes egne institutioner eller ved køb af pladser eller tilbud andre steder. Det følger af almindelige principper, at det er beliggenhedskommunen, der efter indstilling fra borgerens opholdskommune, træffer afgørelse om det specialiserede tilbud.

I det fremtidige beskæftigelsessystem sikrer beskæftigelsesregionerne, at jobcentrene har specialistviden til rådighed på særlige indsatsområder, herunder f.eks. for den specialiserede revalideringsindsats. I forbindelse med omlægningen af den specialiserede revalideringsindsats reserveres der 10 mio. kr. til en statslig bevilling, der skal medvirke til at sikre, at jobcentrene har adgang til specialistviden på revalideringsområdet. F.eks. kan en kommune på baggrund af en aftale med beskæftigelsesregionerne efter forslagets § 10 forpligtes til at yde rådgivning og vejledning til øvrige kommuner om den specialiserede revalideringsindsats.

For at sikre, at der er særlige tilbud til små grupper af personer med nedsat arbejdsevne, som er spredt på tværs af kommunerne, og som har behov for en specialiseret indsats, kan beskæftigelsesregionerne desuden i medfør af forslaget til § 9 lave rammeudbud, der sikrer dette.

Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 de amtskommunale revalideringstilbud. Beskæftigelsesregionerne foretager i en overgangsperiode en særlig overvågning af udviklingen i den specialiserede revalideringsindsats, jf. forslaget til § 81, og kommunerne skal fra 2006 og i en overgangsperiode udarbejde en særlig redegørelse om behovet for disse tilbud.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne i § 17 og § 18 i den gældende lov, hvorefter kommunen har særlige opgaver med formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud og ansvar for at inddrage virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen, herunder revalidering.

I bestemmelsens stk. 4 gives beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, der er omfattet af beskæftigelsesindsatsen, og som fremover skal varetages i en særskilt del af kommunens forvaltning, og som kommunen skal samarbejde med staten om i jobcentre, jf. forslaget til § 14, stk. 1, og § 15.

De love, der er nævnt i stk. 4, indeholder €" ud over beskæftigelsesindsatsen €" opgaver i forbindelse med vurderingen af, om de grundlæggende betingelser for at modtage hjælp til forsørgelse er opfyldt, og opgaver i forbindelse med beregning af hjælpens størrelse. Disse opgaver vil ikke blive varetaget i jobcenteret, men i en anden del af den kommunale forvaltning.

Beskæftigelsesindsatsen efter lov om aktiv socialpolitik vil bl.a. være opgaver i forbindelse med vejledning og opfølgning, jobsøgning og udarbejdelse af CV, rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning, visitation til revalidering og udarbejdelse af en jobplan for revalideringsforløbet, herunder beslutning om løntilskud til revalidender og om særlig støtte under revalidering til udgifter, der er en følge af uddannelsen. Endvidere vil der i jobcenteret være opgaver i forbindelse med visitation til fleksjob, rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning af personer, der modtager ledighedsydelse, mens de venter på fleksjob, efter de regler, der gælder herom.

På sygedagpengelovens område vil de opgaver, der skal varetages i jobcenteret, være opgaver i forbindelse med opfølgning med henblik på at bevare den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder udarbejdelse af en opfølgningsplan. Opfølgningen indebærer, at jobcenteret koordinerer indsatsen i forhold til andre dele af den kommunale forvaltning og i forhold til f.eks. den praktiserende læge og den sygemeldtes arbejdsgiver. Endvidere vurderer jobcenteret i tilknytning til opfølgningen, om en sygedagpengemodtager kan genoptage arbejdet helt eller delvist. Herudover vil det være jobcenteret, der skal vurdere, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeudbetalingen udover 52 uger, f.eks. fordi det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat.

Det foreslås i stk. 5, at integrationsministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

På integrationslovens område vil beskæftigelsesindsatsen, der skal varetages af jobcenteret, være tilbud om introduktionsprogram, herunder udarbejdelse af den individuelle kontrakt og opfølgning på kontrakten, henvisning til danskuddannelse, aktive tilbud, jobsøgning og udarbejdelse af CV samt rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning. Jobcenteret varetager den beskæftigelsesrettede indsats over for alle udlændinge, der er omfattet af integrationslovens introduktionsprogram, uanset om de pågældende modtager introduktionsydelse.

Det skal sikres, at der fremover er fuld gennemsigtighed omkring kommunernes anvendelse af midler til beskæftigelsesindsatsen. Det gælder såvel udgifter til den aktive indsats som til driften heraf. Der vil med hjemmel i §§ 46 og 57 i lov om kommunernes styrelse blive fastsat retningslinier for kommunernes budget og regnskab på beskæftigelsesområdet. Der kan således i Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan stilles krav til kommunerne om budget og regnskab vedrørende deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen, herunder til driften af indsatsen i de nye jobcentre.

Det vil fremover komme til at fremgå af kontoplanen, at kommunen inden for de anvendte registreringsprincipper skal oplyse om udgifter til administration af beskæftigelsesindsatsen, herunder om udgifter til løn og øvrig drift. Det vil ligeledes af kontoplanen skulle fremgå, hvordan kommunens udgifter til den aktive indsats fordeler sig på de forskellige redskaber i aktiveringsindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.

Til § 14

Forslaget i stk. 1 om, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene skal udføre beskæftigelsesindsatsen, skal sikre, at der er fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Der vil således være en adskillelse mellem den jobrettede indsats på den ene side og afgørelser om berettigelse til og udmåling af forsørgelsesydelser, f.eks. kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, hjælp til enkeltydelser og boligstøtte på den anden side. Det foreslås, at forvaltningen også kan varetage opgaver med Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det, jf. nedenfor. Den særskilte del af kommunens forvaltning, der skal varetage beskæftigelsesindsatsen, vil stadig være en del af den kommunale enhedsforvaltning.

Borgere, der også har behov for en social indsats, henvises til den relevante del af forvaltningen i kommunen. Beskæftigelsesindsatsen varetages i jobcenteret, der koordinerer indsatsen, når dette er nødvendigt. Jobcenteret har ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats, mens en anden del af den kommunale forvaltning har ansvaret for den sociale indsats (tilbud efter lov om social service m.v.). Der er tale om en parallel social og beskæftigelsesrettet indsats.

Med henblik på at understøtte det beskæftigelsesrettede fokus og adskillelsen mellem beskæftigelsesopgaverne og de sociale opgaver, foreslås det i stk. 2, at der fastsættes et krav om, at den del af forvaltningen, der udfører beskæftigelsesindsatsen, jf. forslaget i stk. 1, styres af økonomiudvalget eller af et stående udvalg, som kommunalbestyrelsen nedsætter. Bestemmelsen finder også anvendelse på kommuner med delt administrativ ledelse, herunder i tilknytning til mellemformsstyre.

Det foreslås, at økonomiudvalget eller det stående udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af hele beskæftigelsesområdet og ydelser knyttet hertil. Beskæftigelsesområdet omfatter i denne forbindelse lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt beskæftigelsesindsatsen efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35€"39. Nedsætter kommunalbestyrelsen et stående udvalg, kan dette udvalg alene varetage beskæftigelsesområdet samt sager om kommunens erhvervspolitik og opgaver vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det, jf. nedenfor.

Med henblik på fortsat at sikre fleksibilitet i kommunernes organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning foreslås det, at kommunalbestyrelserne i det enkelte samarbejde om Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. kapitel 2 i lov om vejledning om valg af erhverv og uddannelse, kan beslutte at henlægge denne opgave til det stående udvalg, jf. stk. 2, og til den særlige beskæftigelsesforvaltning, jf. stk. 1, hvis det i øvrigt er muligt efter reglerne om kommunale fællesskaber eller lignende samarbejder i § 8 i nævnte lov. Hermed får kommunen mulighed for at sammentænke de beskæftigelsesrettede opgaver med vejledningsindsatsen.

Forslaget medfører alene, at opgaverne vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, kan varetages i jobcenteret sammen med opgaven vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats. Forslaget medfører, at vejledningsopgaven fortsat varetages i henhold til vejledningsloven, herunder dennes § 8 om kommunale fællesskaber eller lignende samarbejder. Vejledningsopgaven er ikke i øvrigt omfattet af denne lov.

Stk. 3 indeholder en særlig bestemmelse om varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesopgaver i magistratskommuner, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse. Århus Kommune er for tiden den eneste kommune, der har magistratsstyre.

I magistratskommuner varetages den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender af de enkelte medlemmer af magistraten og ikke af et økonomiudvalg og et antal stående udvalg. Bestemmelser om, hvilke forretninger der henlægges til de enkelte magistratsmedlemmer, fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt, der skal stadfæstes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesområdet kan således for magistratskommuners vedkommende ikke henlægges til økonomiudvalget eller et særligt stående udvalg, jf. stk. 2.

I stedet tilgodeses de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i stk. 2, ved, at det i stk. 3 fastsættes, at den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesområdet vil kunne henlægges enten til borgmesteren eller til et andet magistratsmedlem. I sidstnævnte tilfælde vil det pågældende magistratsmedlem ud over beskæftigelsesopgaverne efter bestemmelsen alene kunne varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens erhvervspolitik og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner på beskæftigelsesområdet, jf. stk. 2. Sagerne behandles i dag efter reglerne om kommunalbestyrelsens pligt efter § 17, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, til at nedsætte et eller flere udvalg, der behandler sager om hjælp til enkeltpersoner. Denne regel betyder, at det ikke ville være muligt at behandle sagerne enten i økonomiudvalget eller i et stående udvalg, som foreslået i stk. 2.

Det foreslås derfor i stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner. Det vil sige, at bestemmelserne om kommunalbestyrelsens pligt efter § 17, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er afløst af bestemmelsen i stk. 2, således at sager på beskæftigelsesområdet kan behandles i økonomiudvalget eller det stående udvalg, som kommunen nedsætter.

Til kapitel 3

Til § 15

Bestemmelsen fastlægger, at der i alle kommuner skal etableres et jobcenter, hvor staten og kommunen samarbejder om beskæftigelsesindsatsen. Hvis geografiske hensyn tilsiger det, kan der etableres flere afdelinger på forskellige adresser. Jobcenterets organisation og fysiske placering skal sikre, at der altid tages udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov for hjælp og ikke i, hvilken ydelse den enkelte modtager. Der kan således f.eks. ikke oprettes afdelinger alene for kontanthjælpsmodtagere.

Bestemmelsen fastlægger endvidere i stk. 2, at der i jobcenteret i hele ledighedsforløbet skal være fokus på, at indsatsen hurtigst muligt skal føre til beskæftigelse og selvforsørgelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 1, om indsatsen for borgere i jobcenteret: Fokus på beskæftigelse.

For så vidt angår etablering af jobcentre henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 1.

Til § 16

Bestemmelsen fastlægger i stk. 1, at kommunen skal varetage hele den kommunale beskæftigelsesindsats i et jobcenter. Bestemmelsen fastlægger endvidere i stk. 2, at staten som minimum skal varetage generelle serviceopgaver i beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.

Generelle serviceopgaver omfatter, jf. stk. 3, følgende opgaver:

1. Generel information og vejledning af virksomheder og arbejds- og uddannelsessøgende samt om jobsøgning og beskæftigelsesmuligheder, jf. §§ 9 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det indebærer bl.a. information om Jobnet og brugen heraf samt information om reglerne om ret og pligt til tilbud.

2. Registrering af arbejdssøgende via databasen Jobnet enten på internettet eller ved personligt fremmøde i jobcenteret, jf. §§ 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3. Etablering af kontakt mellem virksomhed og jobsøgende. Den fremtidige formidlingsindsats indrettes, så det sikres, at formidlingen sker på tværs af jobcentre, at virksomhederne sikres et højt serviceniveau på tværs af landet og at brug af selvbetjeningsredskaberne understøttes.

4. Administration af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Generelle serviceopgaver omfatter endvidere efter stk. 4 følgende opgaver for ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i de første 6 måneders sammenlagt ledighed:

1. Understøtte at ledige indlægger CV i databasen Jobnet samt godkende indlagte CV€™er og afholde CV-samtaler, jf. §§ 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er den ledige selv, der har pligt til hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding at indlægge formidlingsrelevante oplysninger og efterfølgende løbende ajourføre oplysningerne. Den ledige kan få hjælp hertil af jobcenteret.

2. Det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fastsat bestemmelser om et individuelt og fleksibelt kontaktforløb, der skal tilrettelægges og gennemføres under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der skal afholdes en individuel samtale senest hver gang, en person i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3. Udarbejdelse af jobplaner med henblik på at understøtte den lediges jobsøgning, jf. kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindats. For at understøtte jobsøgningen og sikre tilstrækkelig kvalitet i jobsøgningen, kan der i jobcenteret udarbejdes jobplaner med tilbud om jobsøgning og afklaring, herunder jobplan, som visiterer til en anden aktør, der varetager det videre kontaktforløb.

4. Visitation til anden aktør. I jobcenteret kan ledige straks og løbende visiteres til anden aktør med speciale i at gennemføre tilbud til særlige grupper, hvis en anden aktør har fået til opgave at gennemføre f.eks. kontaktforløbet og indsatsen i forbindelse med jobsøgning. I særlige tilfælde kan jobcenteret efter aftale med B-centeret henvise ledige til anden aktør til forløb, hvori der indgår jobplan og andre tilbud.

Det foreslås i stk. 5, at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, efter 6 måneders sammenlagt ledighed henvises til et jobcenter, der varetager særlige opgaver, jf. § 17. Hvis der er behov for en særlig indsats tidligere henvises ligeledes til et jobcenter med særlige opgaver.

Til § 17

Forslaget giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren beslutter i hvilke jobcentre, staten varetager særlige opgaver ud over de generelle serviceopgaver. I disse jobcentre varetager staten alle beskæftigelsesrettede opgaver for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som bor i kommunen. Den statslige indsats i disse jobcentre omfatter også indsatsen for ledige, som henvises fra et jobcenter, hvor staten alene varetager generelle serviceopgaver, jf. § 16. I jobcenteret varetager staten og kommunen således hele beskæftigelsesindsatsen for både kommunale og statslige målgrupper.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 1, for så vidt angår etablering og jobcenterets opgaver.

Til § 18

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret (staten og kommunen) kan organisere arbejdet i jobcenteret på en måde, så borgeren får den bedste betjening, uanset om det er staten eller kommunen, der efter lovgivningen skal yde servicen over for borgeren. Det kan således f.eks. aftales, at medarbejdere fra stat og kommune i jobcenteret i fælles teams med daglige ledere fra enten staten eller kommunen skal løse opgaver på tværs af statslige og kommunale målgrupper. Det kan f.eks. være fælles visitation, fælles kontaktforløb eller fælles udarbejdelse af jobplaner efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen giver mulighed for, at ansatte i henholdsvis stat og kommune kan udføre arbejde, herunder myndighedsopgaver, på vegne af såvel stat som kommune. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen kan således som led i arbejdsgiverens almindelige ret til at lede og fordele arbejdet beslutte en sådan organisering i teams, og de ansatte skal således følge de retningslinjer, som de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen giver for udførelsen af arbejdet inden for deres ansvarsområde.

Bestemmelsen ændrer ikke ved de ansattes ansættelsesforhold. Ligeledes ændres der ikke ved kompetencefordelingen mellem de to myndigheder i jobcenteret. Der er således ikke tale om delegation mellem de to myndigheder. Det vil fortsat være staten, der har ansvaret for og træffer afgørelse i sager for de statslige målgrupper, jf. § 6, stk. 2, og kommunen, der har ansvaret for og træffer afgørelse i sager for de kommunale målgrupper, jf. § 13, ligesom det fortsat vil være den myndighed, der har ansvaret for myndighedsopgaver, der er dataansvarlig efter persondataloven.

Uanset om det er en statslig eller kommunal medarbejder, der medvirker i behandlingen af en sag, vil sagsbehandlingen ske på vegne af den myndighed, der har ansvaret for den pågældende opgaves udførelse. Det vil derfor også være de almindelige klageregler efter de respektive beskæftigelsesindsatslove, der gælder for afgørelser truffet på vegne af henholdsvis staten og kommunen.

Til § 19

Med henblik på at understøtte samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen mellem stat og kommune og sikre, at staten og kommunernes kompetencer udnyttes i en fælles og målrettet indsats, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om samarbejdet mellem staten og kommunen i de fælles jobcentre.

For at sikre en professionel og koordineret virksomhedsservice vil der blive fastsat krav til samarbejdet om jobcenterets virksomhedsindsats. Tilsvarende vil der blive fastsat krav til samarbejdet om den borgerrettede indsats, så det sikres, at der sker et samarbejde på tværs af statens og kommunens målgrupper, så statens og kommunens kompetencer udnyttes bedst muligt i indsatsen for den enkelte borger.

Der vil også blive fastsat regler for samarbejdet om driften af jobcenteret, herunder f.eks. om fordelingen af udgifter til driften af det fælles jobcenter (husleje, kontorinventar, IT-udstyr m.v.). For at understøtte en fælles identitet i jobcenteret som en del af et landsdækkende beskæftigelsessystem vil der blive fastsat regler om anvendelse af fælles logo i jobcentrene.

Det foreslås, at reglerne for samarbejdet vil blive udarbejdet efter forhandling med Kommunernes Landsforening.

Til § 20

Med de større og fagligt mere bæredygtige kommuner vil staten fremover kunne delegere den statslige beskæftigelsesindsats til en kommune, således at kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen for både de kommunale målgrupper og for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Ved delegationen bevarer staten ansvaret for indsatsen.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ministeren hjemmel til at delegere den statslige beskæftigelsesindsats til en kommunalbestyrelse.

Der vil mellem staten og kommunen blive indgået en kontrakt, som bl.a. indeholder rammer for indsatsen, økonomi og finansiering af indsatsen, overflytning af driftsressourcer, tilsynet med indsatsen for de statslige målgrupper m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 1 for så vidt angår etablering af jobcenteret og jobcenterets opgaver.

I jobcenteret vil staten varetage en række opgaver efter anden lovgivning, som ikke er omfattet af den statslige beskæftigelsesindsats, jf. § 6, stk. 2, og som i dag varetages af arbejdsformidlingen. Det gælder f.eks. administrationen af reglerne om børnepasningsorlov. Det foreslås i stk. 2, at disse opgaver også overgår til vedkommende kommunalbestyrelse, når statens beskæftigelsesindsats delegeres. Bestemmelsen betyder, at når der i anden lovgivning er en reference til staten i jobcenteret, vil den pågældende opgave i tilfælde af delegation blive varetaget af kommunen i jobcenteret. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love for en oversigt over hvilke love, der har en reference til staten i jobcenteret.

Forslaget i stk. 3 fastlægger, at interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem staten og den bemyndigede kommune, ikke som følge af udvekslingen mister deres interne karakter. Bestemmelsen indebærer således en fravigelse af forvaltningslovens og offentliglovens regler om aktindsigt og en tilsvarende begrænsning i retten til indsigt efter persondataloven.

Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt ikke undergivet aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1, og offentlighedslovens § 7. I relation til oplysninger, der er omfattet af persondataloven, gælder efter persondatalovens § 32, stk. 2, at oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og 14.

Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt, at selve delegationen efter stk. 1 og 2 bevirker, at der skal meddeles aktindsigt i oplysninger, som ellers ville være undtaget fra aktindsigt. Herved kan parter og udenforstående få adgang til notater m.v., som alene vedrører myndighedernes interne beslutningsproces, blot fordi opgaven er delegeret til en kommune, og der af denne grund er behov for at udveksle oplysninger mellem staten og den bemyndigede kommune.

Forslaget i stk. 4 betyder, at bestemmelserne om sagsbehandlingsfrister, borgeren og videregivelse og indhentelse af oplysninger i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) finder anvendelse, når kommunen behandler sager efter delegation fra staten. Det betyder, at kommunen skal bruge de samme sagsbehandlingsregler for alle målgrupper. Det gælder bl.a. kommunens forpligtelse til at fastsætte generelle frister for sagernes behandling og afgørelse, yde vejledning, tilrettelægge sagsbehandlingen, således at borgeren inddrages i sagsbehandlingen, og at indhentelse og videregivelse af oplysninger finder sted efter retssikkerhedslovens §§ 9 og 10-11 b.

Staten kan i dag indhente de oplysninger fra arbejdsløshedskasserne, der er nødvendige i sagsbehandlingen i forbindelse med varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Med bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at samtykkekravet i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, fraviges, således at kommunen kan indhente samme oplysninger fra arbejdsløshedskasserne som staten, når kommunen varetager statens beskæftigelsesindsats efter stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 5, at en klage over en afgørelse, der er truffet af kommunen i medfør af delegation, kan indbringes for den klageinstans, som har kompetence til at behandle klager over statens afgørelse i jobcenteret efter den pågældende lovgivning.

Klageadgangen for alle afgørelser om tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der træffes i alle jobcentre, vil med forslaget i lovens kapitel 8 om oprettelse af beskæftigelsesankenævn blive ens for alle borgere, uanset om det er staten eller kommunen, der træffer afgørelsen, og der vil derfor ikke kunne klages til den delegerende myndighed over en afgørelse truffet i jobcenteret.

Delegationen vil indebære, at oplysninger m.v. i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, som er indsamlet om den enkelte borger i det statslige system via IT-systemer m.v., vil blive videregivet til kommunen og dermed indgå i den kommunale forvaltning.

Bestemmelsen i stk. 6 fastlægger, hvornår ministeren kan trække delegationen efter stk. 1 tilbage. Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren kan trække delegationen tilbage i stedet for at give et pålæg om at benytte andre aktører, når betingelserne i § 11, stk. 2, er opfyldt. For at delegationen kan trækkes tilbage, kræves det derfor, at der er alvorlige resultatproblemer, og at regionsdirektøren og kommunen ikke kan blive enige om en aftale om at forbedre beskæftigelsesindsatsen, eller at beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt.

Beslutning om delegation og tilbagekaldelse af delegation bekendtgøres i Lovtidende.

Til § 21

Efter bestemmelsen overføres de statsansatte, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der delegeres til en kommunalbestyrelse efter denne lov, til ansættelse i den pågældende kommune. Dette gælder dog ikke tjenestemænd, jf. § 23. Derudover overgår også en forholdsmæssig del af de statsligt ansatte, der ikke udelukkende eller overvejende er beskæftiget med de nævnte opgaver, til ansættelse i den pågældende kommune. Herved sikres, at også statsligt ansatte, der er beskæftiget med generelle funktioner, kan overgå til ansættelse i kommunen.

Den konkrete afgrænsning af det personale, der overføres, fastlægges ved aftale mellem de berørte myndigheder, der tillige tilvejebringer og meddeler de oplysninger, udleverer de dokumenter og yder den bistand i øvrigt, der er nødvendig for gennemførelsen af denne personaleoverførelse.

Bestemmelser om personalets ansættelsesvilkår ved overgang til ansættelse i kommunen er fastsat i § 22 og § 23.

Til § 22

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, finder ikke anvendelse på overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2.

Det indebærer bl.a., at virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med myndighedsopgaver.

Med henblik på at sikre et ensartet grundlag for samtlige overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale, der som nævnt i § 22 overgår fra statslig ansættelse til ansættelse i en kommune, bestemmes, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse skal finde tilsvarende anvendelse for ansatte, som ikke er direkte omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

På den ene side sikres alle overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale ensartede rettigheder efter loven, herunder bl.a. at de pågældendes ansættelsesvilkår skal videreføres uændret med den nye ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de pågældende bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af kommunalreformen.

På den anden side præciserer bestemmelsen, at de overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale som udgangspunkt er forpligtet til efter kommunalreformen at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelsen i en kommune.

Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes forslaget at medføre en forbedret retsstilling for de overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale, som efter de gældende regler ikke er omfattet af loven.

Til § 23

Det foreslås, at statstjenestemænd bliver udlånt fra staten til den kommune, hvortil opgaven med varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen delegeres.

Dette indebærer, at statslige tjenestemænd, herunder statslige tjenestemænd, der er ansat eller udnævnt i stillingen før den 1. januar 1998, som på tidspunktet for bemyndigelsen efter § 20 er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter § 20 overføres til kommunen, er forpligtet til ved udlån at gøre tjeneste ved den pågældende kommune. Tjenestemændene har under denne tjeneste som hidtil pligt til at tåle forandringer i stillingen, jf. herved tjenestemandslovens § 12. Tjenestemændene bevarer deres hidtidige ansættelsesmæssige status som statslige tjenestemænd.

Det foreslås i stk. 2, at den statslige tjenestemand opretholder den statslige ansættelse, hvorfor udlån af disse tjenestemænd til kommunen ikke indebærer en forringelse af ansættelsesvilkårene som tjenestemand og ikke i sig selv indebærer en forflyttelse.

I det foreslåede stk. 3 fastsættes, at selve udlånet ikke udløser krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension, samt at de statslige tjenestemænd må underkaste sig de ændringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af udlånet til en kommune. Tilsvarende gælder, hvis beskæftigelsesministeren tilbagekalder bemyndigelsen, jf. § 20, stk. 6, og den statslige tjenestemand går tilbage til at udføre tjeneste i statsligt regi.

I stk. 4 foreslås det, at den pågældende kommune refunderer den af staten udbetalte løn, pensionsbidrag m.v. til de tjenestemænd, der i forbindelse med delegationen er udlånt som statslige tjenestemænd under arbejdet for vedkommende kommune. Den pågældende kommune opfylder sin del af pensionsforpligtelsen ved refusion til staten i forhold til den del af tjenestemandens pensionsalder, der er optjent under udførelse af arbejde for kommunen. Finansministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med de involverede parter, som vil være beskæftigelsesministeren, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt vedkommende tjenestemandsorganisationer.

Det foreslås i stk. 5 , at den respektive kommunes mulighed for løbende at justere personaleforbruget også omfatter de tjenestemænd, som er udlånt. Det er i så fald blot udlånsforholdet til vedkommende kommune, der opsiges. Hvorvidt også ansættelsesforholdet til staten skal opsiges, beror på staten.

Det er fundet hensigtsmæssigt i stk. 6 at foreslå, at tvivlsspørgsmål vedrørende de i § 23, stk. 4, nævnte løn- og pensionsmæssige forhold afgøres af finansministeren. Det forudsættes, at finansministeren, inden der træffes afgørelse, forhandler med de involverede parter.

Til § 24

Hvis beskæftigelsesministeren trækker delegationen tilbage i medfør af § 20, stk. 5, finder principperne i bestemmelserne i §§ 21-23 tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at staten overtager ansatte, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelsen af de opgaver, der som følge af tilbagetrækningen af delegationen, fremover varetages af staten. Derudover overtager staten også en forholdsmæssig del af de kommunalt ansatte, der er beskæftiget med generelle funktioner. Samtidig med tilbagetrækningen af delegationen ophører udlånet af de statslige tjenestemænd, som herefter går tilbage til at udføre tjeneste i statsligt regi.

Til § 25

Bestemmelsen i stk. 1 pålægger de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter at udarbejde en beskæftigelsesplan for indsatsen for det kommende år. Beskæftigelsesplanen sendes til det regionale beskæftigelsesråd med de lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

Beskæftigelsesplanen skal indeholde de vigtigste indsatsområder for det kommende år. Planen indeholder forslag til mål, prioritering og budget for beskæftigelsesindsatsen, dels for den samlede indsats i jobcenteret, dels for henholdsvis den statslige og kommunale del af indsatsen. Derudover kan planen inddrage resultater og konklusioner fra resultatrevisionen, jf. bemærkningerne til § 27, samt planen for den virksomhedsrettede indsats, som udarbejdes af de lokale beskæftigelsesråd, jf. § 50.

Beskæftigelsesplanen forelægges kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Den indgår desuden i den statslige planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indhold, form og frister til beskæftigelsesplan, jf. forslaget til stk. 2. Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved udformningen af reglerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3, 4 og 5.

Til § 26

Bestemmelsen pålægger de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret årligt at udarbejde en resultatrevision, der viser resultater og effekter af indsatsen både samlet og fordelt på henholdsvis stat og kommune. Målet er at sætte fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

De centrale elementer i resultatrevisionen vil være følgende: 1) En sammenligning af jobcenterets beskæftigelsesindsats gennem det sidste år med resultater af beskæftigelsesindsatsen i sammenlignelige jobcentre. 2) En angivelse og vurdering af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. 3) En angivelse af områder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

Udarbejdelsen af resultatrevisionen sker bl.a. med udgangspunkt i de målinger og data, der findes i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer. I Jobindsats.dk bliver der skabt et modul, som skal understøtte resultatrevisionen.

Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Den indgår desuden i den statslige planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indhold, form og frister til resultatrevisionen, jf. forslaget til stk. 3. Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved udformningen af reglerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3, 4 og 5.

Til § 27

Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen sendes til det regionale beskæftigelsesråd og indgår i rådets overvågning af resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Til kapitel 4

Til § 28

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende bestemmelse i § 3, hvorefter såvel staten som kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ved at overlade indsatsen til en anden aktør får denne anden aktør ikke kompetence til myndighedsudøvelse, og en anden aktør kan derfor ikke træffe afgørelser, der umiddelbart kan få konsekvenser for den lediges rettigheder og pligter. Der er således alene tale om udførelse af faktisk forvaltningsvirksomhed. Ansvaret for indsatsen vil fortsat påhvile den ansvarlige myndighed, der har pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 27, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, hvorledes beskæftigelsesindsatsen kan varetages af andre.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om krav til sagsbehandlingen i forhold til den opgave, der udføres, når staten overlader opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til andre aktører.

Reglerne om andre aktørers tavshedspligt og videregivelse af oplysninger m.v. fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 578 af 19. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i den gældende lovs § 27. Af de almindelige bemærkninger til den gældende lov fremgår, at kontakten mellem den anden aktør og den ledige skal ske i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forvaltningsloven, offentlighedsloven og øvrige regler for forvaltningsvirksomhed f.eks. reglerne om tavshedspligt.

Efter den nugældende ordning fastsættes i rammeaftalerne mellem arbejdsformidlingen og den anden aktør bestemmelser om, at aktøren skal notere alle oplysninger af væsentlig betydning for den ledige og om indsatsen over for den ledige, som ikke i øvrigt fremgår af sagen, f.eks. at et kursus, som aktøren har tilmeldt den ledige til, er blevet aflyst. Aktøren skal kunne begrunde over for den ledige, hvorfor aktøren foreslår at gennemføre bestemte aktiviteter, f.eks. i forbindelse med afgivelse af et tilbud i henhold til en jobplan. Endvidere har den ledige, der deltager i indsatsen, ret til at blive gjort bekendt med de oplysninger, som aktøren er i besiddelse af om den pågældende.

Den ledige, der deltager i en indsats hos en anden aktør, har endvidere i forbindelse med indsatsen ret til lade sig bistå af en bisidder (rådgiver).

Aktøren har tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som aktøren modtager fra den ledige eller fra myndigheden om den ledige. Aktøren vil være omfattet af straffelovens § 152 a om brud på tavshedspligten.

Endelig skal aktøren informere den ledige om muligheden for at rette henvendelse til arbejdsformidlingen med indvendinger om den indsats, som aktøren gennemfører for den ledige (den faktiske forvaltningsvirksomhed), samt om den lediges mulighed for at klage over de afgørelser, som arbejdsformidlingen træffer i forhold til den ledige.

Med forslaget præciseres hjemlen til at fastsætte regler om sagsbehandlingen for aktører, der udfører opgaver for staten i jobcenteret. Formålet med de hidtil gældende regler har været at sikre den lediges retsstilling og at sikre offentligheden indsigt med den virksomhed, som andre aktører gennemfører for myndighederne.

Det er hensigten at videreføre sådanne krav for andre aktører, idet aktøren fortsat vil få overladt en del af den sagsbehandling, som ellers ville have fundet sted hos en offentlig myndighed. Andre aktører vil alene være omfattet af disse krav til sagsbehandlingen, når opgaven, som staten har overladt til aktøren, udføres. Den øvrige del af aktørens virksomhed omfattes ikke af reglerne om krav til sagsbehandlingen. Som eksempel kan nævnes, at den statslige arbejdsformidling efter offentlighedslovens § 6 har pligt til at notere oplysninger ned, som har betydning for afgørelsessager. Aktører kan ikke træffe afgørelser, men aktørerne modtager oplysninger, som, hvis de var modtaget af arbejdsformidlingen, ville være omfattet af notatpligten. Endvidere kan notering have betydning ikke blot for den endelige afgørelse af en konkret sag, men også for, at aktøren tager de rigtige sagsbehandlingsskridt i forhold til den ledige. Krav til aktørens sagsbehandling skal derfor medvirke til, at beskæftigelsesindsatsen hos aktøren bliver varetaget på samme måde og efter samme principper, som hvis indsatsen var forblevet hos en offentlig myndighed.

Reglerne i persondataloven gælder også for private aktører.

For kommunerne findes der i § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en bestemmelse, hvorefter andre end offentlige myndigheder er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave, der udføres. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil der kunne fastsættes regler, som på tilsvarende vis stiller krav til sagsbehandlingen.

Til § 30

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 29.

I stk. 1 gives beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte fælles landsdækkende krav, når der gennemføres udbud og indgås kontrakter med andre aktører. Bestemmelsen er en følge af, at staten og kommunen samarbejder om beskæftigelsesindsatsen i fælles jobcentre.

Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte bestemmelser om udbud, kontrakter m.v., der skal understøtte en forenklet inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen inden for det enkelte jobcenter og på tværs af jobcentrene. Der kan f.eks. fastsættes bestemmelser, som kan lette gennemførelsen af fælles udbudsforretninger i de lokale jobcentre, skabe større gennemsigtighed på markedet for andre aktører og understøtte de enkelte jobcentres tilvejebringelse af aktive tilbud på beskæftigelsesområdet. Herunder kan der f.eks. fastsættes bestemmelser om, at jobcentrene kan etablere et samarbejde om fælles anvendelse af andre aktører i forhold til målgrupper med samme eller lignende beskæftigelsesproblemer samt om, at jobcentrene kan stille deres rammeaftaler til rådighed for andre jobcentre med henblik på at understøtte inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen på tværs af jobcentrene.

Bestemmelsen er endvidere en følge af, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører, jf. § 11, og at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen har pligt til at anvende andre aktører omfattet af statslige rammeudbud, jf. § 9.

Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om opsigelsesvarsler i kontrakterne med andre aktører, hvis de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen får et pålæg fra ministeren om at anvende andre aktører, jf. § 11, eller hvis de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen skal anvende andre aktører omfattet af statslige rammeudbud, jf. § 9.

Bestemmelsen i stk. 2 giver integrationsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at de fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af stk. 1, også skal finde hel eller delvis anvendelse i forhold til den beskæftigelsesindsats, jobcenteret varetager i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven.

Til §§ 31, 32 og 33

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i henholdsvis § 25, § 26 og § 28 i den gældende lov.

Til § 34

Formålet med bestemmelsen i stk. 1 er at fastslå, at en anden aktør, der udfører beskæftigelsesindsatsen for staten og kommunen, kan modtage de oplysninger om en person, der er nødvendige for at varetage indsatsen. Det foreslås i stk. 2 , at den anden aktør ikke må benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål.

Bestemmelsen er udformet således, at den anden aktør i forhold til persondataloven er databehandler, som alene kan anvende overladte oplysninger efter nærmere instruks fra den dataansvarlige myndighed.

Bestemmelsen har med redaktionelle ændringer tidligere været fastsat i § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 578 af 19. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til kapitel 5

Til § 35

Bestemmelsen fastsætter Beskæftigelsesrådets rådgivende rolle på centralt niveau i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken og svarer til den gældende bestemmelse i § 29.

Til § 36

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 30. Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner udgår dog af Beskæftigelsesrådet som følge af kommunalreformen. Som følge af, at rådet fremover skal rådgive ministeren for flygtninge, indvandrere og integration om de beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven, foreslås det, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration får to repræsentanter tilforordnet rådet i stedet for som hidtil en repræsentant.

Udpegningen sker som hidtil i overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Til § 37

Bestemmelsen fastlægger Beskæftigelsesrådets kompetencer i rådgivningen af beskæftigelsesministeren og integrationsministeren. Rådet rådgiver ministeren såvel i den løbende målretning af beskæftigelsesindsatsen som i forbindelse med større politiske udspil. Beskæftigelsesrådet rådgiver ministeren om forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer og om kontraktprocessen med de regionale beskæftigelsesråd. Rådet rådgiver og afgiver som hidtil indstilling om forslag til love og regler på hele det beskæftigelsespolitiske område. Rådet afgiver endvidere indstilling om opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og afgiver årligt en beskæftigelsespolitisk redegørelse med fokus på resultater og effekter af indsatsen. Er der tale om indsatsen efter integrationsloven, er rådet også rådgivende for integrationsministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3.1.

Til § 38

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32, stk. 2. Det fastsættes, at der som hidtil af en central pulje vil kunne tilføres ekstra midler, hvor der måtte være behov for en særlig indsats. Puljen vil dog som noget nyt kunne anvendes i både den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats. I stk. 2 foreslås, at der som hidtil kan udarbejdes en bekendtgørelse, der regulerer bevillingens anvendelse.

Til kapitel 6

Til § 39

Bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren i hver beskæftigelsesregion, jf. § 5, nedsætter et regionalt beskæftigelsesråd, der skal varetage opgaver i forbindelse med at overvåge arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af indsatsen.

Til § 40

Bestemmelsen fastsætter antallet af medlemmer og sammensætningen af de regionale beskæftigelsesråd. Sammensætningen svarer til sammensætningen for de gældende regionale arbejdsmarkedsråd, idet kommunalreformen dog medfører, at repræsentanterne fra amtsrådet er erstattet af repræsentanter fra regionsrådet.

Reglerne for udpegning af medlemmerne svarer til de gældende regler for udpegning af medlemmer af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Med henblik på at styrke sammenhængen og koordinationen mellem de regionale beskæftigelsesråd og vækstfora har de regionale vækstfora mulighed for at udpege en observatør til de regionale beskæftigelsesråd, ligesom de regionale beskæftigelsesråd har mulighed for at udpege en observatør til de regionale vækstfora. Udpegningen af en observatør kan ske i de regioner, hvor der ikke på anden måde er opnået en gensidig repræsentation mellem det regionale beskæftigelsesråd og vækstforum, og når både det regionale beskæftigelsesråd og vækstforum finder dette hensigtsmæssigt.

Udpegningen af medlemmer til de regionale beskæftigelsesråd sker som hidtil i overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Regionsdirektøren kan overlade varetagelsen af sekretariatsbistanden til medarbejdere ansat i beskæftigelsesregionen.

Til § 41

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger det regionale beskæftigelsesråds opgaver med at overvåge arbejdsmarkedet og den kommunale og statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene.

I stk. 2 fastlægges rådets opgaver i kontraktprocessen med ministeren.

Efter bestemmelsen i stk. 3 skal rådet drøfte den regionale beskæftigelsesindsats med alle relevante interessenter på beskæftigelsesområdet i regionen. Dette kan f.eks. ske på en årlig konference. Drøftelserne foregår på baggrund af analyserapporten om resultater og effekter af indsatsen i regionen. Derudover drøftes ministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år tillige med de regionale beskæftigelsesråds plan for de særlige overvågningstiltag, analyseaktiviteter, evalueringer af indsatsen m.v.

I stk. 4 fastlægges, at det regionale beskæftigelsesråd koordinerer uddannelses- og vejledningsindsatsen, hvilket svarer til den gældende lovs § 35, stk. 2, nr. 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3.2 og 4.

Til § 42

Det foreslås, at det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at der indgås aftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om forbedring af indsatsen, eller at ministeren giver pålæg om at benytte andre aktører i indsatsen. Der henvises til bemærkningerne til § 11 og til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 2.

Til § 43

Det foreslås, at det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at denne efter godkendelse fra ministeren gennemfører rammeudbud, jf. lovforslagets § 9. Regionsdirektøren skal i øvrigt altid inddrage rådet, inden der gennemføres et rammeudbud. Rådet medvirker i fastsættelsen af behov for rammeudbud, f.eks. i kontrakten med ministeren, jf. forslaget til § 41, stk. 2.

Til § 44

Det foreslås, at de regionale beskæftigelsesråd skal prioritere anvendelsen af en statslig bevilling med henblik på at forebygge og afhjælpe flaskehalsproblemer €" herunder akut mangel på arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked. Bevillingen skal anvendes til at skabe øget fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet, således at arbejdskraft flytter fra branche- og kvalifikationsområder, der er på retur, til de brancher og kvalifikationsområder, som er i vækst.

De regionale beskæftigelsesråd prioriterer bevillingens anvendelse på baggrund af overvågning og analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet. De regionale råd offentliggør, hvilke prioriterede flaskehalsområder, som jobcentrenes beskæftigelsesindsats skal målrettes mod.

Det regionale råd overvåger udviklingen på arbejdsmarkedet på baggrund af de standardiserede metoder og redskaber, der er formuleret i den nationale overvågningsstrategi.

Det regionale råd sikrer kvaliteten af indsatsen ved at overvåge og følge op på resultater og effekter af flaskehalsindsatsen.

Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v. Regionsdirektøren sikrer, at bevillingens anvendelse finder sted inden for de centralt udmeldte bevillingsrammer.

Bevillingen til forebyggelse og afhjælpning af flaskehalsproblemer kan anvendes til de redskaber, der fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør heraf, og til de målgrupper, der er omfattet af samme lov. Bevillingen kan således udover til opkvalificering m.v. af ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og kommunale målgrupper også anvendes til beskæftigede og voksenlærlinge i det omfang, det er muligt efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den konkrete anvendelse af midlerne til at forebygge og afhjælpe flaskehalsproblemer vil først og fremmest ske i de lokale jobcentre, som varetager beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper. Midlerne skal understøtte, at jobcentrenes indsats målrettes mod afhjælpning og forebyggelse af flaskehalsproblemer. Det gælder både den kommunale indsats i forhold til de kommunale målgrupper og den statslige indsats i forhold til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Det er samtidig vigtigt, at indsatsen mod flaskehalsproblemer ikke begrænses til den indsats, der finansieres af den særskilte bevilling, men at også jobcentrenes ordinære beskæftigelsesindsats målrettes disse problemer og områder med gode jobmuligheder.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bevillingens anvendelse.

Der skal fastsættes regler om udbetaling af midlerne fra den særlige bevilling fra beskæftigelsesregioner til jobcentrene, så de prioriterede flaskehalsproblemer løses mest effektivt. Der skal endvidere fastsættes regler om, efter hvilke kriterier den statslige bevilling skal fordeles på de fire beskæftigelsesregioner.

Til § 45

Det foreslås, at de regionale beskæftigelsesråd inden for en særskilt statslig bevilling får kompetence til at iværksætte initiativer, der skal sikre en hurtig indsats ved virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Bevillingen kan anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er nævnt i §§ 102 og 103 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt til andre initiativer som f.eks. frikøb af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift af IT-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder.

Til kapitel 7

Til § 46

Bestemmelsen fastsætter, at der nedsættes et lokalt beskæftigelsesråd i hver kommune til at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Herudover overtager de lokale beskæftigelsesråd de opgaver, som koordinationsudvalgene varetager efter den gældende lov.

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der nedsætter koordinationsudvalgene, og det foreslås, at kommunalbestyrelsen også nedsætter de lokale beskæftigelsesråd.

Til § 47

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter antal medlemmer og sammensætningen af de lokale beskæftigelsesråd. Det foreslås, at det lokale beskæftigelsesråd sammensættes af medlemmer efter indstilling fra henholdsvis kommunalbestyrelsen, DA, LO, FTF, AC, PLO og det lokale integrationsråd samt lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer. For så vidt angår antallet af medlemmer foreslås det, at DA og LO hver kan indstille op til tre medlemmer, DSI op til to, og at der kan indstilles op til to medlemmer fra lokale foreninger. Øvrige organisationer indstiller hver et medlem.

De lokale foreninger, som de øvrige medlemmer af det lokale beskæftigelsesråd kan indstille, skal være foreninger, der gør en indsats på beskæftigelsesområdet i lokalområdet.

Det er frivilligt for kommunerne at oprette lokale integrationsråd. Der vil derfor kunne være lokale beskæftigelsesråd, der ikke har et medlem fra det lokale integrationsråd.

Det fastsættes som noget nyt i stk. 2 , at medlemmerne skal udpege suppleanter, i stk. 3 , at udpegningen som medlem og suppleant gælder for fire år ad gangen, i stk. 4, at rådets medlemmer selv udpeger formanden og dennes suppleant, og at udpegningen sker for en periode på to år samt i stk. 5 , at rådet selv fastsætter sin forretningsorden. Der har ikke tidligere været fastsat regler om udpegning af suppleanter, medlemsperiodens længde eller udpegning af formand, og det var tidligere kommunalbestyrelsen, der fastsatte forretningsordenen. Bestemmelserne i stk. 2, 3, 4 og 5 svarer til de bestemmelser, der foreslås for de regionale beskæftigelsesråd.

Det foreslås i stk. 6 , at stat og kommune i fællesskab varetager sekretariatsbistanden, da rådet rådgiver både den statslige og kommunale del i jobcenteret.

Udpegningen skal €" som hidtil €" ske i overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Til § 48

De lokale beskæftigelsesråds opgave er at overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om tiltag til forbedringer af indsatsen €" både om den kommunale og statslige del. Det vil sige, at rådet skal rådgive såvel stat som kommune om indsatsen efter de regler, der er nævnt i § 6, stk. 2, og § 13.

Derudover overtager rådet koordinationsudvalgets opgaver i forhold til den virksomhedsrettede indsats, jf. også bemærkningerne til §§ 49 og 50. Koordinationsudvalgene har bl.a. til opgave, f.eks. via partnerskaber, at samordne og udvikle den lokale forebyggende kommunale indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Formålet er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

De lokale beskæftigelsesråd inddrages i de lokale jobcentres tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i forhold til den årlige beskæftigelsesplan for det kommende års indsats og den årlige resultatrevision.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3.3.

Til §§ 49 og 50

I forbindelse med satspuljeforliget i 1999 blev der afsat 145 mio. kr. årligt (1. januar 1999) til den virksomhedsrettede indsats. Reglerne herom fremgår af § 37 og § 38 i den gældende lov. Puljen bliver administreret af koordinationsudvalgene. De lokale beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgenes opgaver på dette område.

Efter forslaget vil puljen fortsat blive anvendt til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at de lokale beskæftigelsesråd skal udarbejde en plan for, hvilke initiativer, der planlægges for at styrke den virksomhedsrettede indsats, herunder hvordan lokalsamfundet f.eks. via partnerskaber mellem de involverede parter kan få de svage grupper i beskæftigelse på virksomhederne. Som følge af, at kommunens beskæftigelsesindsats fremover varetages i et jobcenter, foreslås det, at rådets plan for særlige virksomhedsrettede initiativer og anvendelsen af midlerne hertil skal ligge inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, der udarbejdes af de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Det foreslås samtidig, at rådets plan om den virksomhedsrettede indsats sendes til høring hos de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II ad 3.3.

§ 49, stk. 1, svarer til den gældende § 38, stk. 1. Den ændrede formulering er en sproglig præcisering, og der er således ikke indholdsmæssige ændringer.

I § 49, stk. 5 , foreslås indsat en bemyndigelse til at fastsætte regler om fordeling, udbetaling, administration o.l. af puljen.

§ 50 er en sproglig præcisering af den gældende § 38, stk. 2.

Til § 51

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 42, stk. 2, dog afholder staten og kommunen i fællesskab udgifterne til sekretariatsbistand, da det lokale beskæftigelsesråd rådgiver både staten og kommunalbestyrelsen i jobcenteret.

Til § 52

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 46.

Til kapitel 8

Til § 53

Det foreslås, at der nedsættes nye beskæftigelsesankenævn til behandling af klagesager.

Beskæftigelsesankenævnet afløser de sociale nævn, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmarkedsstyrelsen som klageinstanser i sager, hvor staten eller kommunen har truffet afgørelse

· om tilbud, jobplaner, andre aktører og konkurrenceforvridning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

· om ydelser og tilbud efter lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a,

· efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

· om ydelser og tilbud som led i introduktionsprogrammet efter integrationsloven, dog ikke hjælp efter §§ 35€"39 i integrationsloven,

· om tilkendelse og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

· om orlovsydelse til modtagere af kontanthjælp eller ledighedsydelse efter § 19, stk. 2, i lov om orlov til børnepasning,

· efter lov om delpension, og

· efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det foreslås, at klager over afgørelser om tilkendelse og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse skal behandles i de nye beskæftigelsesankenævn, idet sådanne sager vedrører vurdering af arbejdsevnen og derfor naturligt hører sammen med sager, som beskæftigelsesankenævnet i øvrigt skal behandle. Øvrige afgørelser af betydning for førtidspension, som f.eks. bopælstid, personlige tillæg, opgørelse af indtægt og formue m.v., skal fortsat indklages til de sociale nævn, da sådanne afgørelser ikke vedrører vurdering af arbejdsevne, og da disse regler er fælles for førtidspension og folkepension.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit II, ad 6 om baggrunden for nedsættelsen af nævnene og til de samtidig fremsatte ændringsforslag til ovennævnte love i lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love.

Til § 54

Det foreslås i stk. 1 , at der nedsættes et beskæftigelsesankenævn i hver region, jf. forslag til lov om regioner, med sekretariat i statsforvaltningen. Direktøren for statsforvaltningen er formand for nævnet, og regionsdirektøren for beskæftigelsesregionen eller dennes stedfortræder (en medarbejder i beskæftigelsesregionen) er fast medlem af nævnet.

Regionsdirektøren for beskæftigelsesregionen eller dennes stedfortræder er som fast medlem med til at sikre viden om det beskæftigelsesmæssige område, idet beskæftigelsesankenævnet bedømmer såvel den kommunale som den statslige beskæftigelsesindsats over for den enkelte borger.

Beskæftigelsesankenævnet foreslås nedsat i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats for at tydeliggøre tilknytning til reglerne på beskæftigelsesområdet. Det er derfor i stk. 2 foreslået, at indstillende organisationer er kommunerne i regionen, LO, DA, DSI samt FTF og AC i forening. Parterne vil på denne måde kunne varetage de beskæftigelsespolitiske hensyn i nævnet.

Det foreslås i stk. 3 , at beskæftigelsesankenævnets funktionsperiode begynder den 1. juni efter det kommunale og regionale valgår, at funktionsperioden er på fire år, og at medlemmerne udpeges for fire år.

For at sikre nævnet mod inhabilitet foreslås det i stk. 4 , at en person ikke samtidig kan være medlem af beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen. Det skønnes således ikke hensigtsmæssigt, at en person kan have sæde i såvel 1. som 2. klageinstans.

På grund af det forventede sagsantal i de fem nye beskæftigelsesankenævn foreslås det i stk. 5 , at der kan oprettes flere nævn inden for de enkelte statsforvaltninger.

Det foreslås i stk. 6 , at vedkommende statsforvaltning yder sekretariatsbistand til nævnet, og at formanden kan overlade sin beføjelser til medarbejdere i sekretariatet.

Til § 55

Det foreslås, at afgørelser i nævnet træffes ved almindeligt flertal, at formanden stemme er afgørende ved stemmelighed, og at sagerne skal behandles efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10 og dermed efter bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er f.eks. regler om klagefrister, genvurdering, opsættende virkning og formandsafgørelser.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte en forretningsorden for beskæftigelsesankenævnet. Det forudsættes, at forretningsordenen fastsættes, således at det vil være muligt at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med sekretariatet for de sociale nævn. De to nævn bør have ensartet praksis i forhold til generelle procedurespørgsmål. Bemyndigelsen vil derudover kunne udnyttes, hvis det f. eks. viser sig, at der er behov for yderligere sagsbehandlingsregler i beskæftigelsesankenævnet, eller hvis det skønnes nødvendigt med supplerende regler om praksiskoordinering. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love.

Til § 56

Det foreslås, at Ankestyrelsen på baggrund af en klage kan behandle sager fra beskæftigelsesankenævnet, som styrelsen skønner har principiel eller generel karakter. Ankestyrelsen kan således ikke selv beslutte at tage en sag op til behandling. Der henvises til § 63, stk. 2 i forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det foreslås heri, er det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen og staten i jobcenteret, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. I sager om konkurrenceforvridning kan andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen dog også indbringe sagen for Ankestyrelsen.

Det foreslås i nævnte lovforslags § 50 a, at der i Ankestyrelsen oprettes et beskæftigelsesudvalg bestående af medlemmer indstillet af KL, LO, DA og DSI, der skal behandle klager over afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn.

Med oprettelsen af beskæftigelsesudvalget er der ikke længere behov for et særligt udvalg i Ankestyrelsen til at behandle sager efter sygedagpengeloven. Reglerne om dette udvalg foreslås derfor ophævet, jf. forslaget til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love.

Til § 57

Ankestyrelsens pligt efter retssikkerhedslovens kapitel 11 til at koordinere praksis på landsplan udvides til også at omfatte praksiskoordinering på det beskæftigelsesmæssige område, hvor staten i jobcenteret træffer afgørelse. Pligten til at koordinere praksis følger ankeadgangen, således at på områder, hvor Ankestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelser, har Ankestyrelsen tilsvarende pligten til at koordinere praksis mellem kommunerne indbyrdes og beskæftigelsesankenævnene indbyrdes.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesankenævnet i lighed med det sociale nævn får pligt til at koordinere praksis i kommunerne i regionen.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love.

Til kapitel 9

Til § 58

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 47, idet dog (amts)kommunen er ændret til kommunerne og regionerne.

Bemyndigelsen i stk. 2 giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, kommunernes, regionernes og statens tilvejebringelse af offentlige arbejdspladser med løntilskud. Hermed præciseres ministerens hjemmel til at fastsætte regler i lighed med de regler, der i dag fremgår af kapitel 6 i bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det vil bl.a. sige regler om kommunernes, regionernes og statens pligt til at videregive tilbud om ansættelse med løntilskud til jobcenteret, og centerets visitation af de ledige til de pågældende tilbud.

Til kapitel 10

Til § 59

Bestemmelsen udmønter den del af kommunalreformen, hvor det er fastsat, at alle offentlige jobs skal vises i Jobnet for at understøtte gennemsigtighed og høj omsætningshastighed på jobmarkedet.

Alle statens stillingsopslag lægges allerede i Jobnet, og bestemmelsen pålægger derfor de øvrige offentlige arbejdsgivere €" kommuner og regioner €" at indlægge deres stillinger i Jobnet. Offentlige arbejdsgivere omfatter også organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud, jf. § 95, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stillingsopslagene vil kunne lægges ind på forskellige måder, og beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte retningslinier for, hvordan stillingsopslagene kan lægges ind.

For at få flest mulige stillingsopslag lagt ind i Jobnet og dermed gjort tilgængelige for alle, der søger beskæftigelse, skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene sørge for, at alle stillingsopslag €" herunder fra private arbejdsgivere €" der tilgår jobcenteret, bliver lagt på Jobnet.

Til kapitel 11 og 12

Som følge af aftale om kommunalreformen skal IT-systemerne i beskæftigelsesindsatsen målrettes understøtning af reformens hovedelementer dvs:

· Den fremtidige beskæftigelsesindsats vil blive varetaget i et sammentænkt arbejdsmarkedssystem med fokus på en sammenhængende indsats på tværs af målgrupper og tæt på brugerne: Virksomheder, beskæftigede og ledige,

· Det fremtidige beskæftigelsessystem indrettes med lokale jobcentre, så borgere og virksomheder får én indgang til beskæftigelsesindsatsen.

· For alle målgrupper skal det være muligt at kombinere sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud, der passer til den enkeltes behov.

Målretningen af IT-understøtningen kræver et tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Udgangspunktet for dette samarbejde vil være udarbejdelse af en fælles IT-strategi for beskæftigelsesindsatsen. Aftalen om kommunalreformen indeholder herudover en række konkrete hovedpunkter om opbygningen af den fremtidige IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen. Disse hovedpunkter er indarbejdet i lovforslaget:

· Etablering af et målesystem til opgørelse af resultater af indsatsen.

· Jobnet som indgang for selvbetjeningssystemer.

· Ministeren bemyndiges til at pålægge kommuner m.fl. at indberette data og bruge systemer m.v.

· Anvendelse af fælles IT-standarder, IT-systemer og IT-services.

Der iværksættes særlige initiativer på IT-sikkerhedsområdet forud for etablering af jobcentrene. Resultatet af disse initiativer herunder retningslinier for adgangsstyring vil blive drøftet med Datatilsynet. Der henvises til bemærkningerne herom i afsnittet om IT-understøtning i de almindelige bemærkninger ad II, pkt. 5.

Der er i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget foretaget en samlet redaktionel omskrivning af de nuværende bestemmelser (i kapitel 10-12) om IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen. Omskrivningen er sket for at forenkle og tydeliggøre lovteksten, så den bliver mere dækkende i relation til etablering af en moderne digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet er her, at statens, kommunernes og arbejdsløshedskassernes systemer skal kunne fungere som et sammenhængende system, så brugerne: De ledige, de beskæftigede og virksomhederne f.eks. ikke skal medvirke ved registrering af samme oplysninger flere steder. Ved gennemførelsen af lovgivningen om aftalen om Flere i arbejde blev dette udgangspunkt indføjet i lovgivningen, men er i lovforslaget gjort tydeligere i relation til sikring af sammenhæng og integration i de IT-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen.

Som følge af, at der i det nye beskæftigelsessystem er to myndigheder, der arbejder sammen om indsatsen, vil der fortsat være både statslige og kommunale IT-systemer i forbindelse med varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, men der sikres størst mulig integration mellem IT-systemerne.

Til § 60

Bestemmelserne i § 48 i den gældende lov giver hjemmel til udveksling af data i forbindelse med en mere sammentænkt beskæftigelsesindsats, således at der kan etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører.

Et fælles IT-baseret datagrundlag for alle myndigheder, aktører m.v. i beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at gennemføre en større sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen, herunder

· koordinering af tilbuds- og formidlingsindsatsen, herunder visitations- og jobplanarbejdet,

· tilrettelæggelse af kontaktforløb for ledige, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser gennem længere tid og

· opgørelse af antal uger med offentlige forsørgelsesydelser m.v. for at tilrettelægge en rettidig indsats over for borgeren.

Et fælles IT-baseret datagrundlag er et meget centralt element i IT-understøtningen af den beskæftigelsesindsats, som staten og kommunen samarbejder om i jobcentrene, hvor borgere og virksomheder får én indgang til beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås derfor, at lovgrundlaget præciseres ved at fastsætte en selvstændig bestemmelse om selve etableringen af det fælles datagrundlag. Indholdet af bestemmelserne om det fælles datagrundlag er uændret i forhold til den nugældende lovgivning. Den nuværende hjemmel i § 48 til udveksling af data er nu indeholdt i lovforslagets § 65.

Det fælles datagrundlag er under opbygning. Datagrundlaget anvendes i dag bl.a. i Arbejdsmarkedsportalen til opgørelse af offentlige forsørgelsesydelser, som bestemmer hvornår kontaktsamtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal finde sted. Det fælles datagrundlag omfatter endvidere oplysninger om den kommunale beskæftigelsesindsats efter integrationsloven. Beskæftigelsesministeriet vil høre relevante ministerier, herunder Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, ved opbygningen af det fælles datagrundlag.

Adgangen til det fælles datagrundlag begrænses ud fra geografiske, tidsmæssige og opgavemæssige hensyn.

Datagrundlaget omfatter persondata, som er nødvendige for gennemførelse af lovgivningen, herunder nødvendige for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Datagrundlaget omfatter såvel almindelige fortrolige oplysninger efter § 6 i persondataloven som følsomme persondata efter § 8 (især i det omfang persondata har en sådan karakter, at de afdækker langvarig ledighed eller lignende situationer med indikationer på stor afstand til arbejdsmarkedet). Herudover registreres helbredsoplysninger efter § 7 i persondataloven.

Dataansvaret omkring det fælles datagrundlag fastlægges på følgende måde:

· Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data til det fælles IT-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarlige for registrering, indberetning, opdatering og berigtigelse af data.

· Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser er dataansvarlig for brug af data fra det fælles IT-baserede datagrundlag.

· Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter, herunder regelbaserede opgørelser på grundlag af indberettede data. Arbejdsmarkedsstyrelsens behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. opgørelse af dagpengeanciennitet og andre beregninger, som er nødvendige for at tilrettelægge indsatsen i form af CV-samtaler, kontaktforløb og tilbud over for den ledige, sletning af data m.v.

· Den statslige del af jobcentrene og de enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandler, jf. bemærkningerne til § 34.

Udveksling og behandling af data i det fælles datagrundlag vil ske efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om IT-understøtning i de almindelige bemærkninger II, pkt. 5.

Til § 61

Bestemmelsen er ny og vedrører det landsdækkende målesystem (Jobindsats.dk).

Hovedsigtet med målesystemet er at styrke styringsgrundlaget og tilvejebringe et grundlag for at sammenligne indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser af de enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse af, om de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Der henvises til beskrivelse af det landsdækkende målesystem under de almindelige bemærkninger afsnit II, ad. 5.

Målesystemet vil være tilgængeligt for offentligheden og kan således ikke bruges til opslag i persondata. Systemet udformes med henblik på understøtning af resultatrevisionen om beskæftigelsesindsatsen, jf. forslaget til § 26. Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med udformningen af systemet.

Til § 62

Bestemmelsen er ny og sikrer, at der er én indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og virksomheder. Selvbetjeningssystemet Jobnet etableres som den fælles indgang.

Jobnet planlægges udbygget med yderligere selvbetjeningsfaciliteter.

Selvbetjeningsfaciliteter er landsdækkende IT-systemer, hvor virksomheder og borgere kan samarbejde med myndigheder på beskæftigelsesområdet ved brug af internetadgang. Som eksempler kan nævnes faciliteter, hvor den ledige kan registrere sig som ledig eller faciliteter, hvor den ledige medvirker i jobplanlægningen m.v. ved indsendelse af ønsker om opkvalificering.

På sigt udbygges Jobnet med faciliteter, der gør det muligt for borgeren at hente de data, der er registreret om den pågældende. Udbygning vil ske i overensstemmelse med den strategi, som regeringen og de kommunale parter har fastlagt for, hvordan borgerne via internettet får adgang til egne oplysninger i forvaltningen.

Udbygning af Jobnet med nye faciliteter vil ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.

Til § 63

Bestemmelsen i stk. 1 svarer indholdsmæssigt til § 53, stk. 1, i den gældende lov.

Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen. IT-systemerne kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesinstitutioner m.v. Statistikken indgår i arbejdet med den generelle overvågning af arbejdsmarkedet, og er et vigtigt led i sikringen af koordination af den aktive beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemerne, svarer til § 53, stk. 5, i den gældende lov.

Oprettelse, drift og anvendelse af registre skal ske under iagttagelse af reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

Til kapitel 12

Til § 64

Efter den nuværende bestemmelse i § 52 har beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.

Efter lovforslaget fastlægger bestemmelsen nu de forpligtelser, som myndighederne m.v. i beskæftigelsesindsatsen har til at indberette oplysninger om virksomheder og personer til det fælles datagrundlag. Bestemmelsen omfatter også de bestemmelser om udveksling af oplysninger, der vil blive fastsat efter kapitel 19 om underretninger m.v. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love.

Kravene til indberetningen er i vidt omfang bestemt af, at beskæftigelsesindsatsen fastlægges i forhold til borgerens forsørgelsesgrundlag og den hidtidige indsats over tid, uanset hvilken målgruppe borgeren tilhører eller hvilken myndighed eller anden aktør, som har stået for indsatsen.

Det fælles datagrundlag er herudover nødvendigt for at vurdere, om indsatsen opfylder formålet i lovgivningen om at skabe grundlag for, at borgeren kommer ud af offentlige forsørgelsesordninger og hurtigt bliver selvforsørgende.

Udover oplysninger om forsørgelsesgrundlaget og beskæftigelsesindsatsen vil indberetningen til det fælles datagrundlag også omfatte data, som er nødvendig for at drive en landsdækkende formidling, f.eks. oplysninger om uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, registrering som arbejdssøgende i jobcenteret.

Indberetningen af oplysninger skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler herom.

Til § 65

Bestemmelsen svarer til § 48 i den nuværende lov. Bestemmelsen giver hjemmel til udveksling af data i forbindelse med en mere sammentænkt beskæftigelsesindsats, således at der kan etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og staten i jobcentrene.

Udtrykket "Beskæftigelsesministeriet" omfatter også beskæftigelsesregioner og den statslige del af jobcenteret.

I forhold til § 48 i den gældende lov, er der dog foretaget ændringer på følgende punkter:

· Der er sket en ajourføring af lovteksten med hensyn til de myndigheder, der kan udveksles data imellem, hovedsageligt som følge af ressortomlægninger og nye betegnelser for ministerier.

· Bestemmelsen omfatter endvidere den dataudveksling, der er nødvendig for, at staten kan føre tilsyn med opgaveudførelsen i jobcenter C.

Udveksling af data skal ske efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

Til § 66

Bestemmelsen svarer til § 49 i den gældende lov. Efter bestemmelsen kan staten i jobcenteret som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Til § 67

Med bestemmelsen bemyndiges ministeren til at fastlægge en række elementer i IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen, således at borgere, virksomheder og medarbejdere oplever det fremtidige beskæftigelsessystem som en sammenhængende helhed.

Ministerens bemyndigelse omfatter som i den gældende lov bl.a. fastlæggelse af fælles standarder af såvel formel IT-teknisk karakter, f.eks. grænseflader, dataformater, kommunikationsstandarder m.v., som standarder vedrørende dataindholdet, f.eks. opgørelsesmetoder, fastlæggelse af indholdet af centrale begreber m.v. Sådanne standarder er f.eks. forudsætningen for etablering af kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne og de kommunale systemer.

Fælles IT-standarder omfatter især de åbne standarder, som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fastlægger for dataudveksling og kommunikation i den offentlige sektor. Sådanne standarder muliggør anvendelse af IT-services til etablering af digital forvaltning ved sammenkobling af systemer gennem anvendelse af fælles standarder for webbaserede services. IT-services kan bl.a. anvendes ved indberetning og anden dataudveksling vedrørende det fælles datagrundlag, jf. § 60. IT-services anvendes endvidere til at gøre data on-line tilgængelige for kommuner, statslige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører på tværs af specifikke IT-systemer. Derved kan data genbruges til sagsbehandling i de aktørspecifikke systemer, så det undgås at genindtaste data flere gange til gene for brugere og medarbejdere.

Desuden anvendes IT-services til at stille funktionalitet til rådighed på tværs af IT-systemer på særlige områder, hvor der skal anvendes fælles redskaber og metoder i opgaveløsningen, f.eks. omkring tilmelding og visitation.

Bestemmelsen omfatter ikke egentlige sagsbehandlingssystemer, økonomisystemer m.v. Bestemmelsen omfatter dog sammenkobling af myndighedernes og andres systemer som en nødvendighed for at udføre indsatsen, f.eks. etablering af kommunikation mellem arbejdsløshedskassernes og kommunernes systemer.

Som det også er anført i bemærkningerne til den gældende lov § 52 kan ministeren fastlægge udgiftsfordelingen ved fælles løsninger.

Til § 68

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 64, 65 og 66 nævnte udveksling af data og den i § 67 nævnte anvendelse af fælles standarder og IT-services, herunder om, hvordan myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante IT-baserede oplysninger fra kommunerne på en måde, så de kan anvendes i Beskæftigelsesministeriets forskellige IT-systemer.

Beskæftigelsesministeren kan derfor bl.a. fastsætte regler for grænsefladerne mellem Beskæftigelsesministeriets edb-systemer og kommunernes og andre edb-systemer, herunder regler for dataindhold og formater.

Der kan endvidere fastsættes regler for datakommunikation og programmeller hertil. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler for, hvorledes udgifterne i forbindelse med datakommunikationen m.m. skal fordeles.

Der kan også fastsættes regler for, hvilke oplysninger kommunerne i denne forbindelse skal være i stand til at modtage.

Hovedindholdet i bestemmelsen svarer til § 52 i den gældende lov, men der er foretaget ændringer på følgende punkter:

· Ministerens bemyndigelse er udvidet til at omfatte fastsættelsen af nærmere regler om anvendelse af fælles IT-services m.v.

· Det er præciseret, at oplysninger, der indberettes, også vedrører virksomheder.

Til § 69

Bestemmelsen svarer til §§ 50 og 51 i den gældende lov.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 82€"84.

Bestemmelsen pålægger kommunerne, regionerne, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn at levere statistik, analyse, information m.v., som Beskæftigelsesministeriet finder at have behov for. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen.

Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for at kunne anmode kommuner, regioner og nævn om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og lignende, som ikke er dækket af den løbende statistik på særlige områder, f.eks. i forbindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et repræsentativt udsnit heraf.

Til § 70

Bestemmelsen om samkøring i kontroløjemed er uændret i forhold til den gældende lov § 53, stk. 3, men der er med forslaget tale om en redaktionel ændring af lovteksten, således at bestemmelsen udelukkende handler om hjemmel til samkøring i kontroløjemed. Samkøring skal ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen i kontroløjemed.

Til kapitel 13

Til § 71

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til den gældende lovs § 54, idet Arbejdsformidlingen ikke længere anvendes som betegnelse for statens opgaver efter loven. I stedet henvises til de relevante bestemmelser i loven.

Til § 72

Bestemmelsen afløser bestemmelsen i den gældende § 55.

Bevillingen til drift af de statslige opgaver, bevillingen til den statslige beskæftigelsesindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt de særskilte bevillinger til henholdsvis indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger og indsatsen til at forebygge og afhjælpe manglen på arbejdskraft fastlægges på de årlige finanslove, således at det vil fremgå af anmærkningerne til finansloven, hvorledes bevillingerne kan anvendes.

Der kan således af bevillingen til drift af de statslige opgaver afholdes udgifter til gennemførelse af statslige rammeudbud, jf. §§ 9 og 43. Der kan desuden af bevillingen afholdes udgifter til konsulentbistand, jf. § 12. Desuden kan der afholdes udgifter til analyser m.v., jf. § 8 og 41. Endelig kan der afholdes udgifter til sikring af specialistviden, jf. § 10.

Der kan af bevillingen til den statslige beskæftigelsesindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholdes udgifter til en særlig indsats under en centralt afsat pulje, jf. § 38.

Der kan af bevillingen til indsatsen i forbindelse med større virksomhedslukninger afholdes udgifter til indsatsen, jf. § 45.

Der kan af bevillingen til at forebygge og afhjælpe manglen på arbejdskraft afholdes udgifter til indsatsen, jf. § 44.

Bemyndigelsen i stk. 3 giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes til kommuner fra de i stk. 1 nævnte bevillinger, som f.eks. tilskud i forbindelse med kontrakter om C-jobcentre, anvendelse af midler til flaskehalsindsatsen eller konsulentbistand.

Finansieringen af den kommunale indsats fremgår af de love, der indeholder kommunens opgaver i beskæftigelsesindsatsen.

Til kapitel 14

Til § 73

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, hvor kommunalreformen gennemføres.

Det foreslås i stk. 1 , at bestemmelsen i § 5 om oprettelse af beskæftigelsesregioner træder i kraft den 1. juni 2006.

Med oprettelsen af beskæftigelsesregionerne den 1. juni 2006 bliver det muligt at nedsætte regionale beskæftigelsesråd på samme tidspunkt, så disse råd kan forberede arbejdsopgaverne for 2007, jf. forslaget til § 77. Samtidig vil rådene kunne få sekretariatsbistand af regionsdirektøren, der kan ansættes fra den 1. juli 2005, jf. forslaget til § 74, stk. 2.

I stk. 2 foreslås, at den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves ved den nye lovs ikrafttræden.

Til § 74

Med kommunalreformen gennemføres en organisatorisk ændring af statens beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i §§ 7, 8 og 9 er der i hver AF-region et regionskontor, der ledes af en regionschef. Arbejdsmarkedsrådet skal godkende organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan og udarbejder forslag til budget for driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen.

Som forberedelse til den ændrede organisering af statens beskæftigelsesindsats foreslås det i stk. 1 , at ministeren får bemyndigelse til at flytte ansvaret for og styringen af den statslige beskæftigelsesindsats fra de nuværende 14 regionschefer til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil herefter kunne organisere drift og ledelse på en hensigtsmæssig måde som forberedelse til den nye struktur. Styrelsen vil f.eks. kunne samle opgaver for flere AF-regioner, oprette enheder under Arbejdsmarkedsstyrelsen til at varetage driften af den statslige beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 7, og ansætte beskæftigelseschefer for enhederne.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren fra den 1. juli 2005 kan ansætte regionsdirektørerne, der skal lede de kommende beskæftigelsesregioner. Dette sker ligeledes som forberedelse til den ændrede organisering.

Da de regionale arbejdsmarkedsråd i 2006 ikke skal varetage opgaver, der vedrører perioden efter 1. januar 2007, jf. § 76, stk. 2, foreslås det i stk. 3 , at Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager disse opgaver. Det foreslås således, at styrelsen for indsatsåret 2007 udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen og træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen samt dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og ordinære aktiviteter.

Til § 75

Medlemmerne af Beskæftigelsesrådet, suppleanterne, de tilforordnede, formanden og formandens suppleant udpeges af ministeren for en fire-årig periode, og udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode, jf. § 30 i den gældende lov.

Som følge af kommunalreformen erstattes det nuværende Beskæftigelsesråd af et nyt Beskæftigelsesråd den 1. januar 2007.

Funktionsperioden for det nuværende Beskæftigelsesråd udløber den 31. maj 2006. Der skal således efter de gældende regler udpeges nye medlemmer til Beskæftigelsesrådet den 1. juni 2006. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at udpege nye medlemmer til det nuværende Beskæftigelsesråd den 1. juni 2006, idet dette råd alene skal fungere frem til 1. januar 2007. Det foreslås derfor i stk. 1 , at funktionsperioden for de nuværende medlemmer og suppleanter og for formanden og dennes suppleant forlænges til den 1. januar 2007.

Beskæftigelsesrådet får ændrede arbejdsopgaver fra den 1. januar 2007, og det fastsættes derfor i stk. 2 , hvilke opgaver det nuværende beskæftigelsesråd skal varetage i 2006. Rådet skal varetage de løbende opgaver med overvågning, analyse, høring vedrørende lovforslag o.l., herunder forberede årsredegørelsen for 2006. Derimod skal rådet ikke i 2006 udarbejde forslag til budget, mål, resultatkrav o.l. for 2007 efter de gældende regler. I forhold til den beskæftigelsespolitiske indsats for 2007 foreslås det, at rådet i 2006 skal rådgive ministeren om målene for den samlede beskæftigelsesindsats, hvilket f.eks. kan ske på et møde med ministeren, hvor målene drøftes. Rådgivningen sker på baggrund af tilgængelig information om resultater og effekter af indsatsen samt analyser om udviklingen på arbejdsmarkedet.

Medlemmerne af det nye Beskæftigelsesråd udpeges første gang ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007. Det fremgår af § 36, stk. 6, at medlemmer, suppleanter m.v. udpeges for en fire-årig periode, og at funktionsperioden regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Der er kommunal- og regionalvalg den 15. november 2005, og funktionsperioden begynder således den 1. juni 2006. Da førstegangsnedsættelsen af det nye Beskæftigelsesråd imidlertid først skal ske med virkning fra den 1. januar 2007, foreslås det i stk. 3, at medlemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges første gang den 1. januar 2007, og at udpegningen gælder indtil den almindelige fire-års periodes udløb, dvs. til den 31. maj 2010.

Til § 76

Som følge af kommunalreformen erstattes de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd af regionale beskæftigelsesråd den 1. januar 2007.

Medlemmer, suppleanter og tilforordnede af det regionale arbejdsmarkedsråd udpeges for en fire-årig periode, jf. den gældende § 34, stk. 4. Rådets formand og suppleant for denne udpeges af medlemmerne for en to-årig periode, jf. den gældende § 34, stk. 5.

Udpegningen af medlemmer finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Funktionsperioden for de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd udløber således den 31. maj 2006. Der er kommunalvalg i efteråret 2005, og der skal derfor efter de gældende regler udpeges nye medlemmer til rådet den 1. juni 2006.

Da arbejdsmarkedsrådene alene skal fungere frem til 1. januar 2007, vil det ikke være hensigtsmæssigt at udpege nye medlemmer den 1. juni 2006. Det foreslås derfor i stk. 1, at funktionsperioden for de nuværende medlemmer, formænd, tilforordnede og suppleanter forlænges til den 1. januar 2007.

Da de nye regionale beskæftigelsesråd får ændrede opgaver i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd, foreslås det i stk. 2, at de regionale arbejdsmarkedsråd alene skal varetage opgaver i 2006, der vedrører perioden indtil 1. januar 2007.

Rådene skal således ikke udarbejde forslag til budget for den statslige beskæftigelsesindsats eller bidrage med forslag til bevilling til driften for 2007, men skal i øvrigt varetage de opgaver, der er pålagt rådene efter lovgivningen, herunder

€" løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. den gældende § 35,

€" afgørelse af, om betingelsen om merbeskæftigelse for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, er opfyldt, jf. § 61, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

€" klagesagsbehandling, jf. §§ 128 og 130 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsrådet, der selv fastsætter sin forretningsorden, jf. gældende lov § 34, stk. 6, vil kunne fastsætte en forretningsorden for perioden indtil 1. januar 2007, der afspejler rådets ændrede rolle. Der kan f.eks. være tale om at ændre hidtil fastsatte bestemmelser om rådets mødeaktivitet, ligesom der i forretningsordenen vil kunne fastsættes bestemmelser om at nedsætte et eller flere underudvalg, der vil kunne træffe afgørelser på rådets vegne. Sammensætningen af udvalgene vil skulle afspejle rådets sammensætning, således at såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerorganisationerne og myndighederne bliver repræsenteret i de udvalg, der nedsættes.

Det foreslås i § 74, at ministeren som led i omorganiseringen af den statslige beskæftigelsesindsats kan overlade ansvaret for ledelse, organisering og drift af arbejdsformidlingen på regionalt plan til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som følge heraf skal de regionale arbejdsmarkedsråd ikke længere godkende organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen, jf. den gældende § 8, stk. 2.

Til § 77

Med henblik på planlægning og forberedelse af arbejdet for 2007, foreslås det i stk. 1, at ministeren fra den 1. juni 2006 kan nedsætte regionale beskæftigelsesråd.

Det regionale beskæftigelsesråd skal i 2. halvår 2006 forberede de arbejdsopgaver, der beskrives i lovforslaget. Herudover skal rådet forberede kontrakt- og planprocessen i 2007 vedrørende indsatsåret 2008.

De regionale beskæftigelsesråd har medlemmer fra både kommuner og regionsråd, jf. forslaget til § 40, stk. 2, nr. 7 og 9. Medlemmerne indstilles af henholdsvis kommunerne i regionen i fællesskab og af regionsrådet.

Da den nye regions- og kommunestruktur imidlertid ikke er trådt i kraft den 1. juni 2006, foreslås det i stk. 2 , at det i kommuner, der skal sammenlægges, er sammenlægningsudvalget for de kommuner, der sammenlægges, der deltager i indstillingen af medlemmer og dermed også deltager i rådet i overgangsperioden. Indstillingen sker i fællesskab med kommunalbestyrelser for kommuner, der ikke skal sammenlægges.

I stk. 3 foreslås det, at medlemmer, der skal indstilles af regionsrådet, indstilles af forberedelsesudvalget, der forbereder dannelsen af regioner, og således repræsenterer regionsrådet i det regionale beskæftigelsesråd i overgangsperioden.

Til § 79

Ved lovens ikrafttræden nedlægges koordinationsudvalgene, jf. den gældende § 37, og erstattes af lokale beskæftigelsesråd, jf. forslagets § 46. De lokale beskæftigelsesråd skal overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om forbedring af indsatsen. Rådene foreslås som koordinationsudvalgene nedsat af kommunalbestyrelsen.

Kommuner kan i forbindelse med etableringen af jobcentre have interesse i at etablere lokale beskæftigelsesråd inden 1. januar 2007 for at forberede og planlægge arbejdet for 2007.

Det foreslås derfor i stk. 1 , at kommunalbestyrelserne og sammenlægningsudvalget for kommuner, der indgår i en sammenlægning, får mulighed for at nedsætte lokale beskæftigelsesråd fra 1. januar 2006.

I stk. 2 foreslås det, at lokale beskæftigelsesråd, der nedsættes før den 1. januar 2007, skal overtage koordinationsudvalgets opgaver og midler. Bevillingen for 2006 til koordinationsudvalget (145 mio. kr. puljen, jf. § 38 i den gældende lov) vil i så fald blive overført til de lokale beskæftigelsesråd. Hvis det lokale beskæftigelsesråd oprettes i løbet af året, er det koordinationsudvalgets restbevilling for 2006, der overføres.

Hvis en kommunalbestyrelse eller et sammenlægningsudvalg vælger at oprette et lokalt beskæftigelsesråd, foreslås det, at det eksisterende koordinationsudvalg nedlægges samtidigt. Da koordinationsudvalgene er oprettet af kommunalbestyrelserne, kan sammenlægningsudvalgene ikke træffe beslutning om nedlæggelse af koordinationsudvalgene. Det er derfor kommunalbestyrelsen, også i kommuner, der sammenlægges, der skal træffe denne beslutning.

I kommuner, der ikke indgår i sammenlægning, påbegynder de nyvalgte kommunalbestyrelser deres funktionsperiode den 1. januar 2006. Sådanne kommunalbestyrelser kan således både oprette et lokalt beskæftigelsesråd og nedlægge koordinationsudvalget. (Rest)bevillingen for 2006 til koordinationsudvalget vil i så fald blive overført til det lokale beskæftigelsesråd.

Hvis der er tale om kommuner, der indgår i en sammenlægning, fungerer den nyvalgte kommunalbestyrelse som et sammenlægningsudvalg fra den 1. januar 2006 samtidig med, at "den gamle" kommunalbestyrelse fortsætter sit arbejde frem til den 1. januar 2007.

Det fremgår af det af indenrigs- og sundhedsministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, at kommunalbestyrelser i kommuner, der skal sammenlægges, har pligt til at yde bistand til sammenlægningsudvalget, hvis de bliver anmodet herom af sammenlægningsudvalget. Da det er sammenlægningsudvalget, der har kompetence til at oprette et lokalt beskæftigelsesråd, og kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at nedlægge koordinationsudvalget, må den nærmere tilrettelæggelse af overgangen fra koordinationsudvalg til lokalt beskæftigelsesråd således aftales mellem sammenlægningsudvalget og kommunalbestyrelsen. Det må ligeledes aftales, hvorledes koordinationsudvalgets (rest)bevilling for 2006 skal fordeles.

De lokale beskæftigelsesråd vil i 2006 skulle løse de samme opgaver som koordinationsudvalgene. De lokale beskæftigelsesråd fortsætter således udmøntningen af den statslige bevilling til en virksomhedsrettet indsats i 2006. Endvidere vil de lokale beskæftigelsesråd skulle forberede sig til den nye rolle i 2007, herunder forberede planlægningen af den virksomhedsrettede indsats.

Til § 79

Medlemmerne af beskæftigelsesankenævnene udpeges første gang ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007. Det fremgår af forslagets § 54, stk. 3, at medlemmer, suppleanter m.v. udpeges for en fire-årig periode, og at funktionsperioden regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår.

Den normale udpegning efter en funktionsperiode ville være sket den 1. juni 2006, jf. bemærkningerne til § 75, stk. 3, men da loven træder i kraft den 1. januar 2007, foreslås det, at udpegningen sker første gang med virkning fra den 1. januar 2007 og gælder indtil den almindelige fire-års periodes udløb, dvs. til den 31. maj 2010.

Til § 80

Staten og kommunen skal som noget nyt fra 1. januar 2007 samarbejde om og varetage beskæftigelsesindsatsen i fælles jobcentre. For at sikre en effektiv overgang for alle målgrupper og bevare fokus på beskæftigelse i jobcenteret, foreslås det, at overgangen for kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen ikke alene på grund af ledighed, sker gradvist over en to-årig periode.

Jobcenteret varetager således beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2007 undtagen for personer, der ved lovens ikrafttræden modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed, dvs. personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesindsatsen for disse personer overgår til jobcenteret, efterhånden som personerne bliver arbejdsmarkedsparate eller af anden årsag ikke længere er omfattet af den nævnte målgruppe. Det er kommunen, der vurderer dette som led i den løbende visitation efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For at sikre, at beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper overgår til jobcenteret inden for en to-årig periode, foreslås det i stk. 1, 2. pkt., at også kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate, dvs. som vurderes stadig at være omfattet af målgruppen i § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal overgå til jobcenteret i løbet af 2008. Dog kan kommunalbestyrelsen beslutte, hvornår i 2008 indsatsen for disse personer skal varetages af jobcenteret. Beskæftigelsesindsatsen for alle kontant- og starthjælpsmodtagere vil således være flyttet fra socialforvaltningen eller en anden del af kommunens forvaltning til jobcentrene den 1. januar 2009.

Øvrige målgrupper overføres til jobcenteret ved lovens ikrafttræden. Det gælder således statens målgrupper efter § 6, stk. 2, dvs. beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for arbejds- og uddannelsessøgende, private og offentlige arbejdsgivere samt personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder endvidere de øvrige kommunale målgrupper som f.eks. beskæftigelsesindsatsen for personer, der efter lovens ikrafttræden får bevilget kontant- eller starthjælp, personer, der modtager sygedagpenge, er i fleksjob, er visiteret til fleksjob eller er under revalidering.

Også beskæftigelsesindsatsen for udlændinge, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter integrationsloven, varetages af jobcenteret fra lovens ikrafttræden. Denne gruppe udgør en forholdsvis lille del af den samlede målgruppe i jobcenteret. Med henblik på at sikre, at de medarbejdere, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen i forhold til flygtninge og indvandrere, kan drage nytte af hinandens ekspertise og erfaring samt sikre en effektiv udnyttelse af tolkebistand, foreslås det, at der ikke fastsættes overgangsregler i forhold til jobcenterets indsats over for denne målgruppe.

Det foreslås i stk. 2, at en kommune, der ønsker at varetage beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i et jobcenter allerede før den 1. januar 2008, kan aftale dette med staten som led i etableringen af jobcenteret. Der skal ved aftalen tages hensyn til, at der også i implementeringsfasen skal være fokus på beskæftigelse i jobcenteret.

Til § 81

Efter de hidtil gældende regler i § 22, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats bistår amtskommunen kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud.

Målgruppen for den amtskommunale indsats er revalidender med særlige behov, som den kommunale revalideringsindsats ikke kan tilgodese. Den amtskommunale indsats er således et supplement til kommunernes revalideringsindsats.

Amtskommunerne kan endvidere efter § 23 i den gældende lov som led i beskæftigelsesindsatsen etablere vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter.

Som følge af amtskommunernes nedlæggelse ophæves amtskommunernes pligt til at bidrage til kommunernes revalideringsindsats, og kommunerne har fremover selv forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud til den specialiserede revalideringsindsats.

Det foreslås, at de nuværende amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter overføres til kommunalbestyrelserne. Det gælder også, hvis tilbuddene er organiseret som selvejende institutioner, som har indgået aftale med amtskommunen. Kommunalbestyrelserne overtager således også de rettigheder og pligter, som amterne i dag har i forhold til de selvejende institutioner.

Med hensyn til den nærmere procedure for overførsel af de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

For at styrke grundlaget for beskæftigelsesregionernes overvågning af indsatsen, herunder om der er de fornødne tilbud til målgrupper med behov for en specialiseret revalideringsindsats, foreslås det i stk. 2 og 3 , at kommunerne/sammenlægningsudvalgene i 2006 og de følgende tre år pålægges at udarbejde en årlig redegørelse om kommunens behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet. Redegørelsen skal bl.a. angive, i hvilket omfang behovene forventes opfyldt gennem egne tilbud, andre kommuners tilbud og private tilbud.

Redegørelsen sendes med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger til beskæftigelsesregionen.

Det foreslås, at den første redegørelse udarbejdes i 2006, således at beskæftigelsesregionen inden den 1. januar 2007 har viden om, hvordan kommunerne hidtil har benyttet de amtskommunale tilbud og hvordan behovene fremover forventes opfyldt. Dermed får beskæftigelsesregionerne et godt grundlag for den videre overvågningsindsats. Det vil være naturligt, at kommunen €" i det omfang, der ikke er nedsat et lokalt beskæftigelsesråd €" giver de lokale koordinationsudvalg mulighed for at kommentere denne første redegørelse.

Redegørelsen kan bl.a. danne grundlag for, at beskæftigelsesregionen kan tage initiativ med henblik på at sikre indsatsen, herunder vurdere behovet for at indgå aftaler med kommuner, institutioner m.v. om at yde vejledning og rådgivning om den specialiserede revalideringsindsats for særlige målgrupper til jobcentre, jf. forslagets § 10.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af den årlige redegørelse. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til bl.a. at fastsætte bestemmelser om indhold af redegørelsen, herunder samarbejde med bl.a. social- og sundhedssektoren samt om form og tidspunkt for, hvornår redegørelsen skal sendes til beskæftigelsesregionen.

Til § 82

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.