L 41 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande. (Kontrol med teknisk bistand).

Fremsat den 23. februar 2005 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af
De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande

(Kontrol med teknisk bistand)

§ 1

I lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande mv.«

2. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Det er forbudt, uden for Det Europæiske Fællesskab, at yde teknisk bistand, jf. stk. 2 og 3, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder kun teknisk bistand vedrørende produkter og teknologi, der skal kontrolleres efter Rådets Forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse.

Stk. 3. Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service. Teknisk bistand kan tage form af instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab eller konsulentservice.

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke:

1) Ydelse af teknisk bistand i de nærtstående lande, som efter Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse er omfattet af EU€™s fællesskabsudførselstilladelse.

2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af overførsel af information, der er frit tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører grundforskning.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn dispensere fra forbuddet i stk. 1.«

3. I § 2, stk. 6 indsættes efter »Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der«: »forsætligt eller«.

4. I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbuddet efter § 1a, stk.1.«

5. I § 2 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9. Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse af forbuddet i § 1a dog under dansk straffemyndighed, hvis handlingen er foretaget af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde.«

6. § 2, stk. 8 , der bliver stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 1 og overtrædelse af § 1a, stk. 1, kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre fængselsstraf.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Resumé

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af L 138: "Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (Kontrol med teknisk bistand)" jf. Folketingstidende, Folketingsåret 2004-05, 1. samling, tillæg A, side 4027.

Lovforslaget gennemfører en del af "Rådets fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse" (2000/401/FUSP).

Med lovforslaget gøres det forbudt uden for EU at yde teknisk bistand (f.eks. rådgivning, reparation, vedligeholdelse, opsætning af fabriksanlæg eller undervisning) vedrørende produkter og teknologi omfattet af eksportkontrol i henhold til EU€™s "dual-use forordning" (se nedenfor), hvis bistanden er bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan fremføre sådanne våben.

Der er visse undtagelser fra det generelle forbud imod at yde teknisk bistand. Således undtages teknisk bistand, der ydes i nærtstående lande. Ligeledes undtages teknisk bistand om grundforskning samt om information, der er frit tilgængelig for offentligheden. Desuden bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at dispensere fra forbuddet under særlige omstændigheder.

Lov forslaget implementeres alene for økonomi- og erhvervsministerens ressortområde og vedrører således udelukkende teknisk bistand om produkter og teknologi, der skal kontrolleres efter EU€™s "dual-use forordning". Dual-use forordningen omhandler eksportkontrol med udførslen af produkter, som har både civil og militær anvendelse (heraf "dual-use"). Produkter, der alene har militær anvendelse, reguleres indenfor Justitsministeriets ressort (våben).

2. Baggrunden for lovforslaget

a. Historie

Siden 1995 har Danmark opfyldt forpligtelsen til at strafsanktionere overtrædelse af forordninger vedrørende økonomiske forbindelser til tredjelande med hjemmel i "Lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande ("bemyndigelsesloven"). Loven indeholder tillige en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nødvendige forskrifter.

Den oprindelige bemyndigelseslov fra 1984 var begrænset til at muliggøre anvendelsen af EF€™s retsakter på det handelspolitiske område, f.eks. tekstiler og stål. I 1995 vedtog EU imidlertid "Forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af varer med dobbelt anvendelse" (Rådets forordning nr. 3381/94/EF), baseret på artikel 133 i Traktaten. Forordningen, i daglig tale "dual-use forordningen", omhandler eksportkontrol med udførslen af "dual-use produkter", dvs. produkter, som både kan anvendes civilt og militært, og som i de forkerte hænder kan benyttes til udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben eller missiler.

Bemyndigelsesloven supplerer dual-use forordningen på de områder, hvor det er nødvendigt af hensyn til den praktiske gennemførelse i Danmark, og hvor forordningen overlader valgmuligheder til medlemsstaternes afgørelse.

Administrationen af dual-use forordningen grænser op til Justitsministeriets administration af Krigsmaterielloven (jf. lov nr. 400 af 13. juni 1990 med senere ændring) og Våbenloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 10. september 2004), som regulerer henholdsvis produktion og udførsel af våben. Ydermere indeholder Straffeloven bestemmelser om, at ulovlig udførsel af produkter med dobbelt anvendelse til spredning af masseødelæggelsesvåben og terrorisme under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel (jf. Straffelovens §§ 114 og 114e).

b. Det internationale samarbejde om eksportkontrol

Grundlaget for reglerne om eksportkontrol er et uformelt internationalt samarbejde mellem ca. 40 vestligt orienterede lande. På linie med de øvrige EU-medlemsstater deltager Danmark i fire internationale fora for samarbejde om eksportkontrol. Her træffes politiske aftaler om eksportkontrol, ligesom der udveksles vurderinger og erfaringer om kritiske lande og slutbrugere. Samarbejdet er udelukkende politisk bindende, og formålet er at sikre, at produkter underlagt eksportkontrol ikke sælges til, eller på anden måde falder i hænderne på, personer eller lande, som kan tænkes at misbruge dem og dermed bringe den internationale sikkerhed og stabilitet i fare. De fire internationale eksportkontrolregimer er:

€" Wassenaar Arrangementet (WA) omfatter våben og produkter og teknologier med dobbelt anvendelse.

€" Australiengruppen (AG) omfatter kemiske og biologiske produkter og produktionsudstyr, der kan anvendes til udvikling og fremstilling af kemiske og biologiske våben.

€" Missile Technology Control Regime (MTCR) omfatter produkter og teknologier, der kan anvendes til udvikling og fremstilling af missiler, der kan fremføre masseødelæggelsesvåben.

€" Nuclear Suppliers Group (NSG) omfatter produkter og teknologier, der anvendes i forbindelse med udviklingen af kernekraft, men som også kan være relevante for atomvåben.

c. Det fælles EU retsgrundlag for kontrollen med udførsel af dual-use produkter

Inden for EU er det internationale samarbejde vedrørende eksportkontrol formaliseret og forankret i bindende retsakter. De fælles regler for EU-medlemsstaterne om eksportkontrol med dual-use produkter findes i Rådets forordning nr. 1334/2000/EF af 22. juni 2000 om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse ("dual-use forordningen").

Forordningen fastlægger hvilke dual-use produkter, der er under eksportkontrol. Dual-use produkter skal ikke blot forstås som materielle produkter i traditionel forstand (dvs. "hardware"), men også som den software og teknologi, der kræves til udvikling, produktion eller brug af en vare, der er pålagt eksportkontrol, jf. forordningens artikel 2, stk. a.

Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om:

1) Forskellige typer tilladelser.

2) Hensyn, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af ansøgningerne.

3) Eksportørernes forpligtelser.

4) Samarbejdet mellem medlemsstaterne om at modvirke uacceptable udførsler.

Dual-use forordningen regulerer eksportkontrollen med dual-use produkter på to måder:

1) Den indeholder "kontrollisten" (jf. dual-use forordningens bilag I), som opregner alle de dual-use produkter, der er under eksportkontrol. Produkterne er beskrevet nøje ved tekniske specifikationer.

2) Desuden indeholder forordningen såkaldte "catch-all" bestemmelser (jf. dual-use forordningens artikel 4, stk. 1-7.) "Catch-all" bestemmelserne fungerer som et sikkerhedsnet, idet de "fanger" de produkter under eksportkontrol, der ikke står på kontrollisten, men som i de forkerte hænder alligevel kan anvendes til udvikling eller fremstilling af masseødelæggelsesvåben eller missiler.

Ifølge dual-use forordningen er det den enkelte medlemsstats nationale myndigheder - i Danmark økonomi- og erhvervsministeren - der har kompetencen til at træffe den konkrete afgørelse af, om bestemte udførsler skal tillades eller ej (jf. dual-use forordningens artikel 6, navnlig artikel 6, stk. 2). Administrationen er henlagt til Erhvervs - og Byggestyrelsen.

d. Forhandlingerne om den fælles aktion

Under forhandlingerne om dual-use forordningens revision i 2000 overvejede EU€™s medlemsstater, hvorvidt regler om kontrol med ydelse af teknisk bistand uden for EU kunne indgå i dual-use forordningen, der er baseret på Traktatens artikel 133 under afsnittet om den fælles handelspolitik. Teknisk bistand er f.eks. rådgivning, reparation, vedligeholdelse, opsættelse af fabriksanlæg eller undervisning.

Efter juridiske undersøgelser blev det imidlertid konkluderet, at en sådan kontrol med overførsel af viden uden for EU€™s grænser ikke kunne være omfattet af EU€™s handelspolitiske kompetence, og derved at kontrol med teknisk bistand ikke kunne indgå i dual-use forordningen.

I stedet valgtes retsaktstypen "fælles aktion", hvori medlemsstaterne pålægges en pligt til gennemføre national lovgivning i overensstemmelse med aktionens bestemmelser. Den fælles aktion ("Rådets fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse" (2000/401/FUSP)) har hjemmel i EU Traktatens artikel 14 under afsnittet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Der er ingen tidsfrist for implementeringen af den fælles aktion, men et flertal af EU-medlemsstaterne (Spanien, Finland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Sverige, UK, Tjekkiet, Estland, Letland, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet) har på nuværende tidspunkt implementeret aktionen.

Den fælles aktion blev, sammen med den reviderede udgave af dual-use forordningen, forelagt for Folketingets Europaudvalg den 9. juni 2000. Her gav Europaudvalget mandat til, at Danmark kunne tilslutte sig begge retsakter.

e. Samspillet mellem den fælles aktion og dual-use forordningen

Den fælles aktion komplementerer dual-use forordningen. Med den fælles aktion sikres det, at også ydelse af teknisk bistand uden for EU , der er bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben, underlægges kontrol. Dual-use forordningen dækker nemlig ikke i tilfælde af levering af tjenesteydelser eller overførsel af teknologi uden for EU (jf. dual.-use forordningens artikel 3, nr. 3).

Dual-use forordningen vedrører "udførsel" af produkter og teknologi fra EU til tredjelande, enten via en udførselsprocedure (fysisk eksport) eller ved overførsel af software eller teknologi ved hjælp af elektroniske medier, telefax eller telefon (jf. dual-use forordningens artikel 2).

Den fælles aktion, vedrører kontrol med teknisk bistand (bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben), »hvis bistanden ydes uden for Det Europæiske Fællesskab af en fysisk eller juridisk person, der er bosat i Det Europæiske Fællesskab«. "Uden for" er ikke defineret i aktionen, men må antages at omfatte områder, der ikke er omfattet af Traktatens anvendelsesområde, jf. Artikel 299. Antagelsen bygger på, at dual-use forordningen dækker udførsel fra det geografiske område, der er omfattet af Traktaten (jf. aktionens artikel 2).

3. Lovforslagets indhold

a. Indholdet af den fælles aktion

Det er gennemførelsen af en del af den fælles aktion om kontrol med teknisk bistand, der er formålet med dette lovgivningsinitiativ. Den fælles aktion implementeres alene for økonomi- og erhvervsministerens ressortområde. Lovforslaget omhandler således udelukkende teknisk bistand vedrørende produkter og teknologi, der skal kontrolleres efter EU€™s dual-use forordning, jf. afsnit 2c ovenfor. Produkter, der alene har militær anvendelse, reguleres indenfor Justitsministeriets ressort (våben), jf. også afsnit 3f nedenfor.

I den fælles aktions artikel 2 fastsættes det, at: » Teknisk bistand underlægges kontrol, herunder forbud eller krav om tilladelse,€hvis bistanden ydes uden for Det Europæiske Fællesskab af en fysisk eller juridisk person, der er bosat i Det Europæiske Fællesskab, og hvis den er bestemt til, eller yderen er klar over, at den er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering €..af kemiske, biologiske eller nukleare våben€..«.

Den fælles aktion komplementerer således dual-use forordningen, idet den dækker behovet for kontrol med ydelse af teknisk bistand uden for EU (ved grænseoverskridende bevægelse af fysiske personer).

Den fælles aktion om teknisk bistand kan anses for et naturligt supplement til dual-use forordningens regler om kontrol med udførslen af kritiske produkter. Eksempelvis er udførsel af kritisk teknologi via internettet eller via papir-forsendelse under kontrol i henhold til dual-use forordningen. Men hvis den samme teknologi overføres via undervisning i et kritisk land uden for EU, er det i stedet den fælles aktion, som gælder.

Teknisk bistand defineres i den fælles aktions artikel 1 som: »enhver form for teknisk bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service, og den kan tage form af instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab eller konsulentservice.«.

Ligeledes fremhæves i artikel 1€™s anden del, at teknisk bistand: »omfatter forskellige former for mundtlig bistand«. Denne præcisering vedr. »forskellige former for mundtlig bistand« skønnes dog unødvendig, idet mundtlig teknisk bistand allerede er indbefattet af artikel 1€™s første del: »enhver form for teknisk bistand€.« (jf. også bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under "Til nr. 2")

Altså kan den tekniske bistand tage form af både handlinger (f.eks. konsulentservice og andre tjenesteydelser) og mundtlig bistand ("ikke-materielle" former).

Skriftlig nedfældet bistand er ikke eksplicit omfattet af den fælles aktion om teknisk bistand. Det skyldes, at skriftlig teknologi og tjenesteydelser, udført fra EU, allerede er omfattet af dual-use forordningen. Hvis en borger bosat i EU imidlertid først skriftligt nedfælder den tekniske bistand efter udrejse fra EU, således at den materielle form først opnås uden for EU, vil denne skriftlighed dog ikke være omfattet af dual-use forordningen. Derimod vil der være tale om en handling, der er omfattet af den fælles aktion.

Sammenfattende dækker den fælles aktion om kontrol med teknisk bistand således følgende handlinger og mundtlige overførsler:

€" mundtlige overførsler af teknisk bistand (f.eks. undervisning eller foredrag) uden for EU,

€" udfærdigelse af skriftlige dokumenter og elektroniske medier uden for EU,

€" øvrige "handlinger" ("enhver anden form for teknisk service") uden for EU.

Den fælles aktion dækker således kun aktiviteter uden for EU. Ydelse af teknisk bistand i relation til masseødelæggelsesvåben inden for EU kan straffes i medfør af straffebestemmelser i national lovgivning. For Danmarks vedkommende gælder det, at en række bestemmelser i den danske straffelov, ud fra en konkret vurdering af en given handling, giver mulighed for retsforfølgning.

b. Hovedpunkterne i lovforslaget

Som nævnt ovenfor implementeres lovforslaget alene for økonomi- og erhvervsministerens ressortområde og omhandler således udelukkende teknisk bistand vedrørende produkter og teknologier, der skal kontrolleres efter EU€™s dual-use forordning.

Hovedpunkterne i lovforslaget er:

€" Lovforslaget er udformet med henblik på at opnå overensstemmelse mellem kravene i den fælles aktion og den eksisterende nationale lovgivning.

€" Lovforslaget bygger på et generelt forbud mod at yde teknisk bistand uden for EU, hvis bistanden er bestemt til bl.a. udvikling, fremstilling, håndtering eller sporing af masseødelæggelsesvåben eller missiler. Lovforslaget indeholder undtagelsesbestemmelser fra det generelle forbud, som også findes i den fælles aktions artikel 4. Undtagelsesbestemmelserne er nærmere beskrevet nedenfor samt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

€" Lovforslaget afgrænses, således at kontrol med teknisk bistand alene gennemføres vedrørende de produkter og teknologier, der skal kontrolleres efter EU€™s dual-use forordning (økonomi- og erhvervsministerens ressortområde).

€" Lovforslaget indeholder en mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren i konkrete tilfælde kan dispensere fra forbuddet ud fra hensyn til sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn (se bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser).

€" Lovforslaget indeholder en særskilt bestemmelse om, at en given handling er strafbar, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde, hvor handlingen finder sted. Dette betyder, at kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 fraviges, se nedenfor.

Dansk jurisdiktion i relation til kontrol med teknisk bistand uden for EU

Straffelovens §§ 6-9 beskriver de tilfælde, hvor strafbare handlinger og undladelser kan pådømmes ved en dansk domstol, det vil sige, hvor der er dansk straffemyndighed (jurisdiktion). For strafbare handlinger, der er begået uden for dansk territorium, kan straffelovens §§ 7-9 finde anvendelse

Det følger af straffelovens § 6, at strafbare handlinger begået på dansk territorium hører under dansk straffemyndighed. For strafbare handlinger, der er begået uden for dansk territorium, kan straffelovens §§ 7-9 finde anvendelse. Ifølge straffelovens § 7 hører handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne, under dansk straffemyndighed, for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, og tilsvarende handlinger kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, eller for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den er strafbar også efter den dér gældende lovgivning (dobbelt strafbarhed).

Hvis en ydelse af teknisk bistand ikke er strafbar efter gerningsstedets lovgivning, kan der rejses det spørgsmål, om der er straffemyndighed i henhold til straffelovens § 8, nr. 2. Efter denne bestemmelse hører handlinger foretaget i udlandet under dansk straffemyndighed uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme, og uden hensyn til, om handlingen er strafbar i det pågældende land, hvis handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet. Der foreligger ikke domstolsafgørelser om spørgsmål af lignende karakter, og det må derfor anses for usikkert, om straffelovens § 8, nr. 2, kan anvendes ved ydelse af teknisk bistand, der foretages i udlandet, hvilket er baggrunden for indsættelsen om en særskilt bestemmelse i lovforslaget i form af nyt § 2, stk. 9.

Justitsministeriet har nedsat et udvalg med den opgave generelt at overveje straffelovens regler om straffemyndighed. Udvalgets overvejelser kan imidlertid ikke forventes tilendebragt inden for den nærmeste fremtid med henblik på at afklare rækkevidden af straffelovens bestemmelser om straffemyndighed for så vidt angår ydelse af teknisk bistand, der foretages i udlandet.

Straffelovens bestemmelser om dansk straffemyndighed er udtryk for en generel og principiel stillingtagen til, hvornår lovovertrædelser bør kunne påkendes ved danske domstole, og bør derfor som altovervejende hovedregel ikke fraviges ved særbestemmelser. En fravigelse bør således kun ske, hvis kriminalitetens art er af en vis alvorlig karakter og helt særlige omstændigheder gør det nødvendigt at sikre, at danske domstole har kompetence til at pådømme handlingen. Som et eksempel på et område, hvor disse betingelser ansås for at foreligge, kan nævnes kvindelig omskæring, jf. straffelovens § 7, stk. 3. Det foreslås i lovforslaget, at kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 fraviges som følge af den alvor, der må tillægges overtrædelser af forbuddet mod ydelse af teknisk bistand i forbindelse med udvikling eller fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Se endvidere bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under afsnittet "Til nr. 5".

c. Undtagelsesbestemmelser

Artikel 4 i den fælles aktion oplister 3 undtagelsesbestemmelser fra forbuddet imod at yde teknisk bistand uden for EU, der kan anvendes i forbindelse med udvikling eller fremstilling, håndtering€sporing€ af masseødelæggelsesvåben:

1) Ydelse af teknisk bistand til en række nærtstående lande, hvortil eksport i forvejen er genstand for lempeligere EU regler. Disse lande er i øjeblikket Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og USA.

2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af overførsel af information, der er frit tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører grundforskning.

3) Ydelse af mundtlig bistand om produkter, der ikke er underlagt eksportkontrol.

Disse tre undtagelsesbestemmelser medtages i nærværende lovforslag. Der gøres dog opmærksom på, at undtagelsesbestemmelse nummer 3 ikke er gentaget i lovforslaget, da den allerede er omfattet af afgrænsningen i lovforslagets § 1a, stk. 2 (for en nærmere uddybning af de 3 undtagelsesbestemmelserne og deres indarbejdelse i lovforslaget, se bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser).

d. Kontrol med anden militær anvendelse

Artikel 3 i den fælles aktion pålægger medlemsstaterne at overveje, om der i de nationale regler til gennemførelse af den fælles aktion også skal være kontrol med teknisk bistand vedrørende anden militær endelig anvendelse (end omhandlet i aktionens artikel 2), der ydes til lande under internationale våbenembargoer. Når overvejelserne er foretaget, er det valgfrit, hvorvidt den enkelte medlemsstat vælger at implementere denne kontrol.

Med lovforslaget fravælger Danmark indtil videre muligheden for at forbyde bistand vedrørende "anden militær anvendelse" i lande under en international våbenembargo. Baggrunden herfor er mangel på internationale erfaringer om, hvilke handlinger der i praksis kunne tænkes at blive ramt.

e. Betydning for de danske virksomheder

Lovforslaget betyder, at de danske virksomheder nu skal være opmærksomme på, at en række aktiviteter foretaget uden for EU (f.eks. reparation, oplæring, prøvning, opsætning af fabriksanlæg) er forbudt, hvis de er bestemt til anvendelse i forbindelse med f.eks. udvikling, fremstilling, håndtering eller sporing af masseødelæggelsesvåben eller missiler.

Det er de danske virksomheders eget ansvar at sikre, at forbuddet overholdes. Forbuddet vil dog næppe i praksis betyde nogen begrænsning af de aktiviteter, som eksportørerne i dag har ønske om at foretage sig og kan gøre lovligt. Overførsel af teknologi fra EU, som kræves til udvikling, produktion eller brug af en vare, der er pålagt eksportkontrol, er allerede i dag underlagt eksportkontrol i henhold til dual-use forordningen (jf. afsnit 2.c ovenfor).

Det skal dog bemærkes, at den fælles aktion (jf. aktionens artikel 2) sætter en lang række handlinger under kontrol uanset selve formålet med disse handlinger. F.eks. skelner den fælles aktion ikke mellem, om formålet med en given ydelse af teknisk bistand er terror eller beskyttelse af civile. Således tager den fælles aktion heller ikke højde for, om det i visse tilfælde ville være legitimt, f.eks. af humanitære eller sikkerhedspolitiske årsager, at yde visse former for teknisk bistand. Dette kunne f.eks. være montering af særlige filtre til sporing af krigsgasser på civile passagerskibe uden for EU.

For at undgå forbud mod sådanne legitime ydelser medtages i lovforslaget en mulighed for at dispensere fra det generelle forbud (jf. også bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser under afsnittet "Til nr. 2").

f. Teknisk bistand vedrørende våben

Som nævnt ovenfor implementerer dette lovforslag kun den del af den fælles aktion om kontrol med teknisk bistand, som hører under økonomi- og erhvervsministerens ressortområde.

En tværministeriel arbejdsgruppe under Justitsministeriet (arbejdsgruppen om reglerne for udførsel af våben mv.) har til opgave at behandle en række problemstillinger vedrørende reglerne om, og praksis for, kontrol med udførsel af våben mv. Arbejdsgruppen skal blandt andet overveje, hvorledes den resterende del af den fælles aktion (teknisk bistand, som relaterer sig direkte til produkter, der alene kan anvendes som masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har civile anvendelsesmuligheder, samt missiler, der er specielt konstrueret eller modificeret til fremføring af masseødelæggelsesvåben) kan omfattes af våbenlovgivningens kontrolordning. Det forventes, at arbejdsgruppen afgiver rapport inden udgangen af 2004, og at justitsministeren på baggrund heraf fremsætter lovforslag i starten af 2005.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes at medføre marginalt øgede udgifter for staten. Det forventes, at implementeringen af den fælles aktion om teknisk bistand vil føre til et øget behov for informationsaktiviteter over for de berørte virksomheder samt sagsbehandling i forbindelse med eventuelle dispensationsansøgninger.

Tabel 1: De økonomiske og administrative konsekvenser for staten

I ovenstående tabel 1 er udarbejdet et skøn over Økonomi- og Erhvervsministeriets øgede omkostninger som følge af lovgivningen om teknisk bistand. Udgiften finansieres inden for Erhvervs- og Byggestyrelsens ramme.

Lovforslaget har ingen kommunale eller amtskommunale konsekvenser, idet hverken amter eller kommuner er involveret i eksportkontrolindsatsen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skal medvirke til en mere effektiv dansk indsats i det internationale samarbejde mod spredning af masseødelæggelsesvåben og missiler. Flere andre lande i de internationale eksportkontrolregimer og navnlig i EU har allerede lovgivning på plads vedrørende teknisk bistand. Der er ikke fra disse landes side i det internationale samarbejde blevet viderebragt oplysninger om, at reglerne har haft negative virkninger eller i øvrigt givet anledning til kritik fra virksomhederne.

Ligeledes skal det bemærkes, at Erhvervs- og Byggestyrelsen, i forbindelse med den seneste ændring af bemyndigelsesloven (Lov nr. 407 af 28. maj 2003), har forbedret hjemmesiden for eksportkontrol samt styrket den generelle informationsindsats over for eksportørerne. Hermed har eksportørerne nu gode muligheder for at modtage information om eksportkontrol og dermed overholde de foreslåede regler om kontrol med teknisk bistand.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering af lovforslaget

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering har vurderet lovforslagets administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at lovforslaget ikke har "løbende administrative konsekvenser" eller "omstillingsbyrder" for virksomhederne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer endvidere, at det forhold, at virksomhederne skal orientere sig i forhold til loven, ikke i sig selv er en omstillingsbyrde. Derfor skal lovforslaget ikke testes i et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Lovforslaget vurderes heller ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vedrører kun eksportørernes og myndighedernes administration af eksportkontrolreglerne og har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører en fælles aktion om kontrol med teknisk bistand (Rådets fælles aktion af 22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP), jf. EF-Tidende nr. L 159 af 30. juni 2000, s. 216).

Aktionen komplementerer EU€™s dual-use forordning om eksportkontrol med produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (dual-use), der er vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel 133 i afsnittet om den fælles handelspolitik (Rådets forordning (EF) nr. 1334/2000 af 22. juni om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse).

Der er ingen tidsfrist for implementeringen af den fælles aktion. Et flertal af medlemsstaterne har allerede lovgivning på plads.

8. Høring

Lovforslaget blev den 14. oktober 2004 sendt i ekstern høring hos: Danmarks Rederiforening; Dansk Industri; Finansrådet; Forsvarsministeriet; Fødevareministeriet; Handel, Transport & Service; IT-Brancheforeningen; ITEK; Landbrugsrådet; Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling; Ingeniørforeningen; Rigspolitichefen Afd. G.; Told og Skat og Udenrigsministeriet.

Tabel 2: Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel ændres. Indsættelsen af "mv." indikerer, at nu også kontrol med teknisk bistand er en del af lovens indhold. Dette er nødvendigt, fordi kontrol med teknisk bistand ikke er omfattet af begrebet i den gældende lov: "økonomiske forbindelser til tredjelande". Desuden tilrettes overskriften således, at "Det Europæiske Fællesskab" står i ental i henhold til gældende skrivemåde.

Til nr. 2

Det foreslås, at der efter lovens § 1 indsættes en ny § 1a. Formålet er at gennemføre Rådets fælles aktion vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP) i dansk ret.

I den nye § 1a forbydes det at yde teknisk bistand uden for EU, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben. Formuleringen er næsten enslydende med artikel 2 i den fælles aktion. Af hensyn til klar lovtekst er der sket mindre omformuleringer, som ikke indeholder indholdsmæssige ændringer.

Efter den fælles aktions artikel 2 kan medlemsstaterne vælge, om de vil implementere den fælles aktion via en "forbudsmodel" eller en "tilladelsesmodel".

Regeringen har valgt at anvende "forbudsmodellen" som grundlag. Det er regeringens holdning, at enhver form for teknisk bistand, der ydes uden for EU, og som er bestemt til udvikling eller fremstilling af masseødelæggelsesvåben, bør forbydes. Kun under særlige sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn, kan der dispenseres fra forbuddet, jf. bemærkningerne til § 1a, stk. 5 nedenfor.

For det første giver forbudsmodellen størst retssikkerhed. Forbudsmodellen er den klareste og enkleste måde at udtrykke retstilstanden på: at teknisk bistand, der er bestemt til udvikling og fremstilling af masseødelæggelsesvåben, er forbudt.

For det andet giver forbudsmodellen en mere enkel administration. Med et klart forbud ved virksomhederne, at der ikke er nogen grund til at søge tilladelse til at yde teknisk bistand, hvis den tekniske bistand vedrører dual-use produkter og teknologi, som er bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. Ansøgninger begrænses derfor til kun at omfatte mulige dispensationer, altså de særlige tilfælde, hvor der foreligger humanitære, sikkerhedspolitiske eller andre beskyttelsesværdige hensyn.

For det tredje fungerer forbudsmodellen i praksis som det eksisterende system for eksportkontrol med dual-use produkter og teknologi. En ansøgning om dispensation svarer således til en ansøgning om udførselstilladelse under dual-use forordningen (jf. de almindelige bemærkningers afsnit 2c ovenfor). Det samme er gældende for en virksomheds ansvar. En virksomheds ansvar for at vurdere, hvorvidt en teknisk bistand kan ydes, svarer nøje til, at det også efter dual-use forordningen er virksomhedens ansvar at søge en tilladelse, hvis eksporten efter forordningens bestemmelser er forbudt, med mindre en tilladelse udstedes.

Det foreslås, at der i et nyt § 1a, stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at forbuddet i § 1a, stk. 1 kun vedrører teknisk bistand om produkter og teknologi, der skal kontrolleres efter dual-use forordningen. Bestemmelsen har to formål.

Bestemmelsen skal afgrænse snitfladen til Justitsministeriets ressortområde. Lovforslaget implementerer kun den del af den fælles aktion, som har at gøre med produkter og teknologi, der kontrolleres under økonomi- og erhvervsministerens ressortområde (dual-use forordningen). Den resterende del af den fælles aktion, som relaterer sig til produkter kontrolleret under Justitsministeriets ressortområde (våbenloven) vil blive implementeret af Justitsministeriet.

Samtidig indeholder bestemmelsen den fælles aktions tredje undtagelse. Undtagelse nummer 3 går ud på, at forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU ikke bør omfatte mundtlig ydelse af teknisk bistand, som ikke er underlagt international eksportkontrol.

Det foreslås, at der i et nyt § 1a, stk. 3 indsættes en definition på "teknisk bistand". Definitionen gengiver første del af den fælles aktions artikel 1. For at undgå uklar lovtekst medtages imidlertid ikke anden del af artikel 1 (»"teknisk bistand" omfatter forskellige former for mundtlig bistand«). Præciseringen i artikel 1€™s anden del skønnes unødvendig, idet mundtlig teknisk bistand allerede er omfattet af artikel 1€™s første del: »enhver form for teknisk bistand€.«.

Det foreslås at indsætte et nyt § 1a, stk. 4, som afspejler de to første undtagelsesbestemmelser fra det generelle forbud mod ydelse af teknisk bistand uden for EU (jf. den fælles aktions artikel 4). Den tredje undtagelsesbestemmelse er implementeret i § 1a, stk. 2, jf. ovenfor. For at opnå større klarhed i lovteksten er undtagelsesbestemmelserne 1 og 2 omformuleret i lovforslaget. Dækningsområdet er ikke ændret som følge af omformuleringen.

Vedr. undtagelse nummer 1: Forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU omfatter ikke ydelse af teknisk bistand i en række nærtstående lande, hvortil eksport i forvejen er genstand for særligt lempelige eksportkontrolregler i henhold til dual-use forordningen (der må benyttes en særlig fællesskabsudførselstilladelse). Disse nærstående lande er i øjeblikket Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og USA, jf. bilag II, del 3 i dual-use forordningen.

Vedr. undtagelse nummer 2: "Information, der er frit tilgængelig for offentligheden" er undtaget fra forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU. For en nærmere definition på "information, der er frit tilgængelig for offentligheden" henvises i den fælles aktions artikel 4 til definitionerne i "internationale eksportkontrolordninger, -organer og traktater".

Hertil skal bemærkes, at EU (dual-use forordningen) samt de internationale eksportkontrolregimer (Wassenaar Arrangementet, Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Nuclear Suppliers Group, jf. afsnit 2b i lovforslagets almindelige bemærkninger) benytter en sammenfaldende definition på begrebet "til fri offentlig anvendelse":

»"Til fri offentlig anvendelse": "Teknologi eller software, som er stillet til dispensation uden begrænsninger for dets videre udbredelse. (Begrænsninger i ophavsret undtager ikke "teknologi" eller "software" fra at være til "fri offentlig anvendelse").« (Kilde: Dual-use forordningen, Bilag I, "Definitioner af udtryk, der anvendes i dette bilag" samt tekniske noter og definitioner for Wassenaar Arrangementet, Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Nuclear Suppliers Group ).

Også "information, der vedrører grundforskning" er undtaget fra forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU. For en definition af "information, der vedrører grundforskning", henvises i den fælles aktion til de internationale eksportkontrolordninger, -organer og traktater.

Også vedrørende dette begreb benytter EU (dual-use forordningen) og de internationale eksportkontrolregimer (Wassenaar Arrangementet, Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Nuclear Suppliers Group) en identisk definition på "videnskabelig grundforskning":

»"Videnskabelig grundforskning": "Eksperimentelt eller teoretisk arbejde, der i hovedsagen udføres for at skaffe ny viden om de grundlæggende principper for fænomener eller observerbare kendsgerninger, og som ikke primært er rettet mod et konkret, praktisk mål . « (Kilde: Dual-use forordningen, Bilag I, "Definitioner af udtryk, der anvendes i dette bilag" samt tekniske noter og definitioner for Wassenaar Arrangementet, Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Nuclear Suppliers Group ).

Det foreslås, at der i et nyt § 1 a, stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at økonomi- og erhvervsministeren ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige hensyn kan dispensere fra forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU.

Det er klart regeringens holdning, at enhver form for teknisk bistand, der ydes uden for EU, og som er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, anvendelse, vedligeholdelse eller oplagring af masseødelæggelsesvåben, eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre masseødelæggelsesvåben, bør forbydes.

Men der kan forekomme særlige, sjældne tilfælde, hvor Danmark vil anse det for acceptabelt at tillade ydelse af teknisk bistand, f.eks. i forbindelse med produkter, der er bestemt til sporing, identificering eller håndtering af masseødelæggelsesvåben eller missiler.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den tekniske bistand ydes som beskyttelse eller modforanstaltninger imod masseødelæggelsesvåben. Der kunne f.eks. være tale om installation af filtre til ventilationsskakter på civile passagerskibe uden for EU, eller reparation af måleudstyr, der kan identificere kemiske eller biologiske kampstoffer i f.eks. vandforsyningen.

Beskyttelse af civilbefolkningen forventes således at blive et voksende marked, som også danske virksomheder vil være aktive inden for af både humanitære og kommercielle årsager.

Dispensationsadgangen er derfor medtaget for at sikre, at lovgivningen ikke skal revideres, hvis der måtte opstå en situation, hvor forbuddet ikke bør gælde under hensyn til sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre beskyttelsesværdige formål, samtidig med at regeringen via forbuddet klart signalerer sin holdning om ikke at yde teknisk bistand til udvikling af masseødelæggelsesvåben.

En ansøgning om dispensation vil for virksomhederne svare til den eksisterende praksis for ansøgning om udførselstilladelse under dual-use forordningen. Vurderingen af ansøgninger om dispensation vil således bero på en faglig, konkret vurdering af virksomhedens virkefelt, den konkrete ydelse, leverandøren af ydelsen, modtageren samt bestemmelseslandet for ydelsen. I denne vurdering vil indgå både tekniske, efterretningsmæssige, sikkerheds- og udenrigspolitiske vurderinger. Dispensationsadgangen forventes delegeret fra økonomi- og erhvervsministeren til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Til nr. 3

Det foreslås at der i den eksisterende § 2, stk. 6 efter ordene: »Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der« indsættes: »forsætlig eller«. Ændringen er ikke indholdsmæssig. Forsætlig overtrædelse er allerede strafbar efter gældende lovgivning. Ændringen sker alene for at anvende samme skrivemåde som i den nye §1a, stk. 7, hvor også forsætlig overtrædelse fremgår eksplicit af lovteksten.

Til nr. 4

Det foreslås at indsætte et nyt § 1a, stk. 7, der opregner straffesanktionerne for overtrædelse af forbuddet mod ydelse af teknisk bistand uden for EU.

Det foreslås at begrænse kravet til tilregnelse til de forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser. Kravet til tilregnelse bliver hermed identisk med tilsvarende krav om tilregnelse i den øvrige lovgivning om eksportkontrol med dual-use produkter.

Heraf følger, at en eksportør (f.eks. virksomheder eller enkeltpersoner) kan straffes, hvis denne uden for EU yder teknisk bistand, som denne samtidig ved eller burde vide er bestemt til anvendelse »i forbindelse med udvikling, fremstilling, €..af kemiske, biologiske eller nukleare våben€.«. Hvis eksportøren er bekendt med, eller har begrundet mistanke om, at formålet med bistanden f.eks. er udvikling af masseødelæggelsesvåben til brug i forbindelse med terror eller anden aktivitet, der har til formål at øve skade på f.eks. mennesker eller ejendom, er bistanden omfattet af forbuddet, og der ikke mulighed for dispensation. Men har eksportøren ikke en sådan viden, er ydelsen ikke omfattet af den fælles aktion. Såfremt formålet med bistanden er af humanitær, sikkerheds- eller anden beskyttelsesværdig karakter, er der mulighed for at opnå dispensation fra forbuddet.

Virksomhederne kan altid kontakte myndighederne for at få oplysninger om f.eks. den pågældende modtager af teknisk bistand.

Som følge af tilføjelsen af et nyt stk. 7 sker der en redaktionel ændring af nummereringen.

Til nr. 5

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 9, der omhandler dansk straffemyndighed (jurisdiktion).

Overtrædelse af forbuddet i den foreslåede affattelse af § 1 a, stk. 1, er en alvorlig handling, idet der er tale om ydelse af teknisk bistand til brug for udvikling, fremstilling, mv. af masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan fremføre disse våben. Derudover er Danmark med den fælles aktion internationalt forpligtet til at gennemføre lovgivning i overensstemmelse med aktionens bestemmelser. For at sikre, at danske statsborgere og personer bosat i Danmark kan retsforfølges, hvis de pågældende i strid med det foreslåede forbud i § 1 a yder teknisk bistand i udlandet, uanset om forholdet er strafbart der, hvor bistanden ydes, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse herom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 fraviges. Bestemmelsen indebærer samtidig, at bestemmelsen i straffelovens § 10, stk. 2, ikke finder anvendelse. Det betyder, at danske domstole i eventuelle sager om ydelse af teknisk bistand i udlandet ikke er bundet af det udenlandske strafmaksimum.

Som følge af tilføjelsen af et nyt stk. 9 sker der en redaktionel ændring af nummereringen.

Til nr. 6

Det tidligere § 2, stk. 8, som bliver det ny § 2, stk. 10, ændres, således at ransagning i sager om overtrædelse af forbuddet i § 1a, stk. 1 kan finde sted på linie med overtrædelse af eksisterende bestemmelser i bemyndigelseslovens § 1, stk. 1.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden.