L 59 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning.

(Fremrykning af modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 23-02-2005

Fremsættelse: 23-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l59_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

 

 

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Fremrykning af modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder)

(Lovforslag nr. L 59).

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 136, fremsat den 8. december 2004.

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om finansloven for 2005.

Formålet med lovforslaget er at mindske den tidsmæssige forskydning fra en kommune eller amtskommune har rådighed over uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der driver aktiviteter efter lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, til, der foretages delvis modregning i kommunens eller amtskommunens generelle statstilskud efter bestemmelserne i tilskuds- og udligningsloven.

De gældende bestemmelser indebærer, at den delvise modregning i det generelle statstilskud først påbegyndes i året to år efter modtagelsen af rådighedsbeløbet.

Med forslaget foreslås modregningen fremrykket med tre måneder, således at modregningen påbegyndes i oktober måned i året efter modtagelse af rådighedsbeløbet.

Som en konsekvens af den fremrykkede modregning foreslås forrentningsbestemmelsen i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven endvidere ændret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.