L 92 Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l92_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

 

 

Miljøministeren (Connie Hedegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.)

(Lovforslag nr. L 92).

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Som det fremgår af strukturaftalens kapitel 13, ønsker forligspartierne overordnet set, at der på natur- og miljøområdet gennemføres en forenklet arbejdsdeling, der skaber større lokalt engagement og ansvar omkring opgaveløsningen og samtidig sikrer overordnede nationale og internationale interesser på området. Staten skal således bl.a. tage sig af det overordnede ansvar for sektorplanlægningen og sager om påbud om forsyningspligt efter vandforsyningsloven, ligesom staten efter udmøntningsplanen fortsat har ansvaret for det nationale miljø- og naturovervågningsprogram. Regionerne får høringsret og mulighed for at komme med indspil til statslige planforslag, samt en koordinerende og mæglende rolle i forhold til kommunerne i relation til planlægning. Endelig varetager kommunerne hovedparten af den konkrete myndighedsudøvelse og håndhævelse inden for vandforsyningsloven.

Det bemærkes, at der er nedsat et kvalitetsstyringsudvalg, som skal komme med forslag til udformning af en kvalitetsstyringsordning. Ordningen skal styrke de decentrale natur- og miljøadministrationer og dermed bidrage til at sikre borgere og virksomheder en effektiv og ensartet administration og skal tillige sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser. Udvalgsarbejdet skal danne grundlag for eventuel fremsættelse af lovforslag i folketingssamlingen 2005/06.

Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)

Lovforslaget indebærer, at miljøministeren overtager amtsrådenes pligt til at udarbejde vand- og Natura 2000-planerne indeholdende basisanalyse, målfastsættelse og et indsatsprogram. Her fastlægges retningslinjerne for kommunernes efterfølgende planlægning og gennemførelse.

Det foreslås, at kommunerne på grundlag af de statslige vand- og Natura 2000-planer skal udarbejde og vedtage handleplaner for den konkrete og lokale indsats efter en offentlig høringsfase og med nærmere fastsatte tidsfrister. Såvel miljøministeren som andre berørte kommunalbestyrelser kan fremsætte indsigelser mod forslag til handleplaner. Kan der ikke opnås enighed efter mægling/forhandling, træffer ministeren afgørelse. Der foreslås endvidere indført en klageadgang over disse handleplaner.

Regionsrådene tillægges i lovforslaget en høringsret og en mulighed for at komme med indspil til vand- og Natura-2000 planerne, idet der som noget nyt foreslås indført en idefase. Udover regionsrådene og kommunalbestyrelserne får også borgere og organisationer i denne fase mulighed for at komme med indspil til den statslige vand- og Natura 2000-planlægning allerede på et tidligt tidspunkt i arbejdsprocessen.

Regionsrådene tillægges endvidere en koordinerende rolle for så vidt angår de kommunale bidrag, der kommer i idefasen, ligesom det foreslås, at regionsrådene efter anmodning kan indkalde til mægling i tilfælde af uenighed mellem berørte kommunalbestyrelser omkring de kommunale handleplaner.

Det foreslås desuden, at nogle af bemyndigelserne til miljøministeren til udstedelse af bekendtgørelser ophæves, idet opgaverne nu overgår til miljøministeren. Det foreslås samtidig, at der gives miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de kommunale handleplaners indhold, til at præcisere dele af processen for disses vedtagelse, og til at fastsætte den nærmere afgrænsning i havet af den enkelte kommunes kompetence.

Det foreslås, at Danmark inddeles i følgende vanddistrikter: 1. Sjælland/Lolland-Falster, 2. Bornholm, 3. Jylland/Fyn med øer med undtagelse af de grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland, og 4. De grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland.

Lovforslagets bestemmelser om ikrafttrædelse indebærer bl.a., at miljøministeren skal fastsætte tidspunktet for, hvornår en række ændringer vedrørende vandopgaverne kan træde i kraft, dog senest den 1. januar 2007. Amtsrådenes ansvarsområder som vanddistriktsmyndighed kan således løbende overdrages til staten, idet dog amtskommunerne fra dette tidspunkt og indtil den 1. januar 2007 bistår miljøministeren efter dennes nærmere bestemmelse. Desuden indebærer lovforslaget, at basisanalysen til Natura 2000-planen, som amterne er i gang med at udarbejde, og som først skulle være færdig til offentliggørelse i 2008, skal færdiggøres og afleveres til miljøministeren i 2006. Dette sikrer, at overdragelsen af kompetencen tidsmæssigt afpasses de opgaver, der skal udføres i 1. planperiode (2004 til 2015) samt sikrer, at det igangværende arbejde ude i amterne anvendes i forbindelse med den statslige planlægning.

Lov om vandforsyning

Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelserne overtager de fleste af amtsrådenes gældende beføjelser. Således foreslås det, at kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af vandressourcerne og for koordinationsforaene, der som hidtil skal bistå med indsatsplanerne. Det bliver derfor også kommunalbestyrelsen, der efter forslaget fremover skal fastsætte og opkræve gebyrer til bl.a. udarbejdelse af indsatsplaner. Samtidig foreslås det, at kommunalbestyrelserne selv skal påse, at indsatsplaner og vandforsyningsplaner ikke strider mod vandplanerne efter miljømålsloven, kommuneplaner og evt. statslige forudsætninger for planlægningen.

Meddelelse af indvindingstilladelser har hidtil været delt mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover får ansvaret for alle indvindingstilladelser og de dertil hørende tilladelser til vandforsyningsanlæg. Ligeledes får kommunalbestyrelsen efter forslaget ansvaret for alle tilladelser til bortledning eller sænkning af grundvand, samt alle sager om påbud vedrørende sløjfninger m.v. af boringer. Det samme gælder spørgsmål om indskrænkning af vandforbruget ved tørke mm..

Det foreslås endvidere, at regionsrådet på anmodning fra en af kommunalbestyrelserne kan indkalde disse til mægling i de tilfælde, hvor der er uenighed mellem de berørte kommunalbestyrelser omkring indsatsplanerne. Såfremt mæglingen ikke resulterer i enighed, skal regionsrådet neutralt forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

Det foreslås herudover, at miljøministeren overtager beføjelserne vedrørende påbud om forsyningspligt efter kapitel 8. Ministeren bliver desuden overordnet myndighed med hensyn til vandforsyningsplaner, ligesom ministeren overtager beføjelsen til at træffe afgørelse om udførelse af nye almene vandforsyningsanlæg efter forslag fra kommunalbestyrelsen og til at pålægge en kommunalbestyrelse at tage sådanne spørgsmål op. Ministeren får efter forslaget ligeledes beføjelsen til at tilbagekalde indvindingstilladelser.

Endvidere foreslås kravet om, at kommunale vandforsyningsregulativer skal stadfæstes af miljøministeren, ophævet, idet dette ikke længere vurderes at være nødvendigt.

Endelig foreslås en generel ændring af klagereglerne. Hidtil har Miljøklagenævnet være klagemyndighed for visse afgørelser (visse sager vedrørende vandindvinding for erhvervsvirksomheder), hvor miljøministeren har truffet afgørelse som klagemyndighed. Med lovforslaget foreslås det, at Miljø- klagenævnet bliver eneste klageinstans i alle sager, der hidtil har kunnet indbringes for ministeren (i praksis Miljøstyrelsen).

Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.