Vil statsministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 11 forklare, hvorfor det ikke skulle være relevant for den danske regeringsleder at tilkendegive sin holdning til det såkaldte oprindelseslandsprincip i forslaget til EU-direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, når regeringsledere fra lande som Tyskland, Frankrig, Sverige og Luxembourg har tilkendegivet deres holdning og, set i lyset af, at oprindelseslandsprincippet har betydning for en bred vifte af lovgivning indenfor forskellige ministerområder?
|