Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 28. marts 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Styrket evaluering og anvendelse af
nationale test som pædagogisk redskab samt
obligatoriske
prøver m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret
ved § 73 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 592
af 24. juni 2005 og lov nr. 594 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk.
2, indsættes efter »§ 14,«:
»§ 14 a,«.
2. I § 5, stk.
7, indsættes efter »8,«: »§ 13,
stk. 3, § 14,«.
3. I § 8, stk.
4, ændres »§ 14, stk. 2« til:
»§ 14 a, stk. 1«.
4. I § 13, stk.
1, indsættes som 2. pkt. :
»Forældrene skal underrettes
skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.«
5. § 13,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Som led i undervisningen
skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte
heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og
færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og
slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for
vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning
og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for
underretning af forældrene om elevens udbytte af
undervisningen, jf. stk. 1.«
6. I § 13
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Undervisningsministeren
udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som
skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og
på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen
af disse, om gennemførelse af test på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om, at visse
elever kan fritages for at aflægge test.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne
frivilligt kan anvende testene.
Stk. 4. Før en test tages i brug og
ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan
undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af
elever til afprøvning af testenes relevans og
pålidelighed m.v.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
7. I § 13, stk.
3 , der bliver stk. 5,
ændres »§ 14, stk. 1-4« til: »§
14, stk. 1-3, og § 14 a, stk. 1 og 2«.
8. I § 13, stk.
4 , der bliver stk. 6,
indsættes i 1. pkt.
efter »standpunktskarakterer«: »og i faget
idræt en udtalelse«.
9. I § 13, stk.
4 , der bliver stk. 6,
indsættes efter 2. pkt.:
»Den sidste udtalelse i faget
idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af
undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt
på dette tidspunkt.«
10. I § 13,
stk. 5 , der bliver
stk. 7, affattes 1. pkt. således:
»På 9. klassetrin udarbejder
eleverne en obligatorisk projektopgave.«
11. § 13,
stk. 7, 2. og 3. pkt. , der bliver stk. 9, 2. og
3. pkt., affattes således:
»Afgangsbeviset skal indeholde oplysning
om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne
standpunktskarakterer og om den sidste udtalelse i faget
idræt. Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om
bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14,
stk. 1-3, og § 14 a.«
12. §
14 affattes således:
Ȥ 14. Ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der kan
gennemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf. §
5, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to
prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene
matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev
aflægge to prøver, som udvælges efter
udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10, nævnte fag,
efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for
fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf.
opdelingen i § 5, stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk
henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der sker
udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i
det pågældende skoleår, aflægger eleven i
stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag
inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. Ud over de nævnte
prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til
folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen.
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om folkeskolens afgangsprøver,
herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene
i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag
og prøver, om antallet af prøver i fagene, om
prøvernes gennemførelse, om, hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om afgangsbevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om
fritagelse for at aflægge folkeskolens afgangsprøver
for visse elever. Undervisningsministeren fastsætter
endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at
kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
imødekomme anmodninger om at kunne aflægge
folkeskolens afgangsprøver og foranstalte afholdelse af
prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved
skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at
indstille sig til prøve. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.«
13. Efter § 14
indsættes:
Ȥ 14 a. Ved
afslutningen af 10. klasse kan eleverne indstille sig til
10.-klasses-prøver i hvert af fagene dansk, matematik,
engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. § 8, eller indstille
sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens
afgangsprøver, jf. § 14, stk. 1 og 3. En elev kan dog
kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har
fulgt undervisningen i faget i det pågældende
skoleår. For prøver, der indgår i
udtrækket til folkeskolens afgangsprøver, jf. §
14, stk. 2, dog alene såfremt det pågældende fag
er udtrukket som prøvefag.
Stk. 2. I faget latin kan eleverne
indstille sig til prøve ved undervisningens afslutning.
Stk. 3. Afgørelse om indstilling til
prøverne træffes af eleven efter samråd med
forældrene, jf. § 54, og skolen.
Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om 10.-klasses-prøver, herunder om
tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de
enkelte fag ved prøverne, om indstilling til
prøverne, om prøvernes gennemførelse, om,
hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til,
om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes
udformning, om sygeprøver og om aflæggelse af
prøver på særlige vilkår for elever med
særlige behov.
Stk. 5. § 14, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse for 10.-klasses-prøver.«
14. I § 18,
stk. 1, indsættes efter »formål«:
», mål for fag samt emner«.
15. § 18,
stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I de fag,
hvor der er prøver, jf. §§ 14 og 14 a, skal
undervisningens indhold desuden fastlægges således, at
kravene i de enkelte fag ved prøverne kan
opfyldes.«
16. I § 36,
stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7« til:
»§ 5, stk. 8«.
17. § 54,
stk. 1, affattes således:
» Forældrenes
rettigheder efter §§ 12-14, 14 a, 20, 22, 27, 33, 34,
36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden
over eleven. Elever, der ikke er undergivet
forældremyndighed, træffer selv afgørelse efter
§ 12, stk. 1 og 3, § 14, stk. 3, § 14 a, stk. 3,
§ 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk.
1.«
18. Efter § 55 a
indsættes:
Ȥ 55 b.
Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev,
grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner
m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt
testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.
Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved
skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater
og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den
i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
§ 55 c.
Undervisningsministeren kan tilbyde skoler som nævnt i §
22, stk. 1, nr. 2-6, eller en ungdomsskole som nævnt i §
33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om afviklingen
af test for disse skoler.«
§ 2
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret
ved § 73 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 592
af 24. juni 2005 og lov nr. 594 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1. § 55
b affattes således:
Ȥ 55 b.
Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev,
grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner
m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt
testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.
Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved
skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater
og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den
i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«
§ 3
I lov nr. 594 af 24. juni 2005 om
ændring af lov om folkeskolen. (Styrket undervisning i dansk
som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise
tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) foretages
følgende ændring:
1. I § 2, stk.
1 , indsættes
som 2. pkt.:
»§ 1, nr. 2-4, gælder dog for
elever, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende af lov om ændring af lov om folkeskolen. (Styrket
evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk
redskab samt obligatoriske prøver m.v.) søger om
optagelse i folkeskolen i skoleåret 2005/06, herunder
søger om at skifte skole.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,
nr. 4, og folkeskolelovens § 13, stk. 3, som affattet ved
§ 1, nr. 6.
Stk. 3. Den hidtil gældende § 14
i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26.
maj 2005, forbliver i kraft for afviklingen af sygeprøver i
prøveterminen december 2006 €" januar 2007.
Stk. 4. § 2 træder i kraft den
1. januar 2007.
Stk. 5. Folkeskolelovens § 14,
stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 12, § 1, nr. 16, og §
3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.