L 101 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.).

Fremsat den 7. december 2005 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 73 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005 og lov nr. 594 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »§ 14,«: »§ 14 a,«.

2. I § 5, stk. 7, indsættes efter »8,«: »§ 13, stk. 3, § 14,«.

3. I § 8, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 2« til: »§ 14 a, stk. 1«.

4. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.«

5. § 13, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, samt for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.«

6. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov, samt at visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Stk. 4. Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed mv.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

7. I § 13, stk. 3 , der bliver stk. 5, ændres »§ 14, stk. 1-4« til: »§ 14, stk. 1-3, og § 14 a, stk. 1-2«.

8. I § 13, stk. 4 , der bliver stk. 6, indsættes i 1. pkt. efter »standpunktskarakterer«: »og i faget idræt en udtalelse«.

9. I § 13, stk. 4 , der bliver stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:

»Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.«

10. I § 13, stk. 5 , der bliver stk. 7, affattes 1. pkt., således:

»På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave.«

11. § 13, stk. 7, 2. og 3. pkt. , der bliver stk. 9, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer samt om den sidste udtalelse i faget idræt. Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3, og § 14 a.«

12. § 14 affattes således:

»§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der kan gennemføres i følgende fag:

1) Dansk.

2) Engelsk.

3) Kristendomskundskab.

4) Historie.

5) Samfundsfag.

6) Matematik.

7) Geografi.

8) Biologi.

9) Fysik/kemi.

10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf. § 5, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Hver elev skal aflægge 2 prøver i faget dansk og 1 prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge 2 prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10, nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.

Stk. 3. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens afgangsprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens afgangsprøver for visse elever. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens afgangsprøver samt foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.«

13. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Ved afslutningen af 10. klasse kan eleverne indstille sig til 10. klasse-prøver i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. § 8, eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14, stk. 1 og 3. En elev kan dog kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. For prøver, der indgår i udtrækket til folkeskolens afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2, dog alene såfremt det pågældende fag er udtrukket som prøvefag.

Stk. 2. I faget latin kan eleverne indstille sig til prøve ved undervisningens afslutning.

Stk. 3. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om 10. klasse-prøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om indstilling til prøverne, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om afgangsbevisernes udformning, om sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov.

Stk. 5. § 14, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for 10. klasse-prøver.«

14. I § 18, stk. 1, indsættes efter »formål«: », mål for fag samt emner«.

15. § 18, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. §§ 14 og 14 a, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.«

16. I § 36, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 7« til: »§ 5, stk. 8«.

17. § 54, stk. 1, affattes således:

» Forældrenes rettigheder efter §§ 12-14, 14 a, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, stk. 1 og 3, § 14, stk. 3, § 14 a, stk. 3, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.«

18. Efter § 55 a indsættes:

» § 55 b. Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.

Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

§ 55 c. Undervisningsministeren kan tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-6, eller en ungdomsskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om afviklingen af test for disse skoler.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 73 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005 og lov nr. 594 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. § 55 b affattes således:

»§ 55 b. Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.

Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

§ 3

I lov nr. 594 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen (styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.:

»§ 1, nr. 2€"4, gælder dog for elever, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende af lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt flere timer mv.) søger om optagelse i folkeskolen i skoleåret 2005/06, herunder søger om at skifte skole.«

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 5, folkeskolelovens § 13, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 6, samt § 1, nr. 14, 16 og 18 træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4, og folkeskolelovens § 13, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 6.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2, 3, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15 og 17, træder i kraft den 1. august 2006. Den hidtil gældende § 14 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, forbliver i kraft for afviklingen af sygeprøver i prøveterminen december-januar 2006-07.

Stk. 4. § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 5. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Lovforslaget udgør et blandt flere elementer i den fornyelse af folkeskolen, som ønskes iværksat for at forbedre det faglige niveau i folkeskolen.

Undersøgelser viser, at de fleste elever trives i skolen, er motiverede for at lære, er positive over for konkurrence og samarbejde, og at forældrene værdsætter børnenes trygge hverdag og samarbejdet med skolen. Det er vigtigt at fastholde denne styrke i skolens arbejde. Imidlertid viser de seneste undersøgelser, at de faglige resultater fortsat er utilfredsstillende. Fremgang på det faglige område kræver efter OECD€™s og andres vurderinger en særlig indsats og fremadrettede initiativer. Med lovforslaget styrkes evalueringskulturen som et vigtigt element til at løfte det faglige niveau, uden at det sker på bekostning af de mange andre kvaliteter, som folkeskolen også har. Folkeskolen skal blive bedre til at følge med i, hvordan det enkelte barn klarer sig. Der skal sættes ind i tide i forhold til den enkelte elevs behov, hvis elevens udbytte af undervisningen ikke lever op til de faglige forudsætninger, ligesom der skal gives særlige tilbud til de dygtige børn.

Der er eksempelvis en alt for stor gruppe af de unge, som forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. Udbyttet af undervisningen afhænger i mange fag af netop disse færdigheder. Fra begyndelsen af elevernes skolegang skal læsning derfor prioriteres højt, og der skal gennem hele skoleforløbet arbejdes med at udvikle disse færdigheder. Men også i andre af folkeskolens fag skal der ske en væsentlig indsats. Det kræver et højt fagligt niveau og målrettet anvendelse af undervisningsdifferentiering at give alle elever mulighed for at opnå sikre kundskaber og færdigheder, som sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet folkeskolen.

Fra flere sider er der peget på, at evalueringskulturen i Danmark er utilstrækkelig. Der savnes dokumentation af folkeskolens arbejde og elevernes udbytte af undervisningen. Danmarks Evalueringsinstitut har offentliggjort to evalueringsrapporter om folkeskolen henholdsvis om undervisningsdifferentiering (2004) og om den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (2004). Også disse rapporter understøtter behovet for at styrke evalueringskulturen.

Med forslaget styrkes den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i skolen, og det sikres, at der tilvejebringes pædagogiske værktøjer, der understøtter en evaluering med et indhold, der dokumenterer elevernes udbytte af undervisningen. Derved skabes der et bedre grundlag for den videre planlægning af undervisningen.

Det er i dag frivilligt at deltage i folkeskolens afgangsprøver. Som yderligere incitament til, at alle unge har en god faglig ballast, når de forlader folkeskolen, og dermed bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, indeholder forslaget endvidere, at der indføres obligatoriske afgangsprøver ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse. Rækken af prøvefag udvides med historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Lovforslaget bygger på aftale af 23. september 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om ændring af folkeskoleloven. Der følger af aftalen, at undervisningsministeren 3 år efter ikrafttræden af de første test skal give Folketinget en redegørelse om virkningerne af loven for så vidt angår forslaget om obligatoriske test i udvalgte fag på bestemte klassetrin med en vurdering af behovet for eventuelle ændringer.

2. Lovforslagets indhold

Med den foreslåede ændring kommer det udtrykkeligt til at fremgå, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal inddrage de bindende trin- og slutmål, og det præciseres, at evalueringen også danner grundlag for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Den løbende evaluering skal omfatte alle aspekter af elevens udbytte af undervisningen.

Med henblik på at følge den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber og færdigheder, herunder styrker, svagheder og potentialer, foreslås det, at der som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen skal anvendes centralt udarbejdede test i udvalgte fag på bestemte klassetrin.

Testene er et pædagogisk værktøj. De skal anvendes sammen med resultaterne af evalueringen i øvrigt fremadrettet til brug for den videre planlægning af undervisningen, i vejledningen af den enkelte elev, og i underretningen af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt.

Med forslaget bestemmes det endvidere, at oplysninger om testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner mv., er fortrolige. Som følge heraf vil oplysningerne heller ikke være omfattet af offentlighedslovens adgang til at få aktindsigt i resultaterne. Det samme gør sig gældende for testopgaver.

Det findes på denne måde hensigtsmæssigt at tavshedsbelægge de nævnte oplysninger, således at fx resultaterne af de obligatoriske test ikke kan offentliggøres og derved danne grundlag for rangordning af skoler. I OECD-rapporten om grundskolen i Danmark €" 2004 anføres således en række uheldige erfaringer med rangordning som følge af offentliggørelse af testresultater fra test i skoleforløbet. For det nærmere indhold af og begrundelsen for forslagets bestemmelse om fortrolighed om visse oplysninger henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.

Med forslaget gøres folkeskolens afgangsprøver ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse obligatoriske. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12. Desuden vil en vedtagelse af lovforslaget medføre, at den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi afskaffes. Der henvises herom til bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 3.

Endelig indeholder forslaget en ændring af ikrafttrædelsen af lov nr. 594 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen). Der henvises herom til bemærkningerne til § 3 og § 4, stk. 5.

3. Tidligere behandlinger af relevante bestemmelser

Der henvises til. Lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen, der blev fremsat som lovforslag nr. L 270. Folketingstidende 1992-93, Folketingets forhandlinger spalte 8590, 9038, 11184 og 11475, Tillæg A spalte 8905, Tillæg B spalte 1955 og Tillæg C spalte 1547. Forslaget til lov nr. 406 af 2. juni 1999, der blev fremsat som lovforslag nr. L 199. Folketingstidende 1998-99, Folketingets forhandlinger spalte 4907, 6368, og 6487, Tillæg A spalte 4770, Tillæg B spalte 734 og Tillæg C spalte 580. Forslaget til lov nr. 300 af 30. april 2003, der blev fremsat som L 130. Folketingstidende 2002-03, Folketingets forhandlinger spalte 4543, 7366 og 7557, Tillæg A spalte 2949, Tillæg B spalte 778 og tillæg C 315. Lov nr. 594 af 24. juni 2005, der blev fremsat som L 135. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, Folketingets forhandlinger spalte 1669, 3823 og 4038, Tillæg A spalte 6438, Tillæg B spalte 632 og Tillæg C spalte 370.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Nationale test

Udarbejdelse af nationale test vil give staten merudgifter til udvikling og implementering af en it-baseret løsning. Som Folketingets Uddannelsesudvalg blev orienteret om i brev af 30. juni 2005, blev der iværksat EU-udbud om fremme af evalueringskulturen i folkeskolen. Heri indgik bl.a. udarbejdelse af test mv. På baggrund af den viden, Undervisningsministeriet har erhvervet i løbet af udbudsprocessen, og på baggrund af ministeriets seneste risikoanalyser, er det besluttet ikke at indgå kontrakt på nuværende tidspunkt. Udbuddet er derfor den 28. oktober 2005 blevet aflyst med henblik på, at Undervisningsministeriet snarest muligt vil indlede et nyt EU-udbud med henblik på implementering af testene i 2007.

Det skønnes, at den samlede udgiftsramme for en ny udbudsrunde, som bl.a. vil omfatte udarbejdelse af test, vil udgøre op til 60 mio. kr. i perioden 2005-2009. De it-relaterede udgifter vurderes at overstige 50 mio. kr. i kontraktperioden, og projektet forudsættes derfor forelagt Finansudvalget forud for kontraktindgåelsen, hvorimod udbudsrunden kan igangsættes inden årets udgang. Aktstykke med konkret udgiftsskøn for det nye EU-udbud forventes forelagt primo 2006. Inklusiv øvrige udgifter i tilknytning til projektet, herunder support, optionelle ydelser m.v., skønnes den samlede udgiftsramme til indsatsen for at fremme evalueringskulturen at blive 90 mio. kr. i perioden 2005-2009. Udgifterne finansieres inden for Undervisningsministeriets bevillingsramme og vil blive endeligt indarbejdet på FFL 2007.

For kommunerne vil gennemførelsen af nationale test ikke indebære merudgifter, idet testene forudsættes at foregå i undervisningstiden og dermed inden for de eksisterende timetalsrammer efter bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen. Som det fremgår af bemærkningerne til § 1 nr. 6, vil en begrænset it-kapacitet på enkelte skoler kunne løses organisatorisk. Mang­­len­de it-kapacitet vil således ikke give kommunerne merudgifter.

Testene er tænkt som et pædagogisk redskab til styrkelse af evalueringskulturen og det løbende skole-hjem samarbejde. Der er herved ikke tale om en ny kommunal opgave eller om forøgelse af eksisterende opgaver, der forudsætter et forøget arbejdstidsforbrug, men om en præcisering af indhold og fremgangs­måde ved løsning af opgaver, som skolerne al­lerede ef­ter gældende lovgivning må forudsættes at udføre. Det er forventningen, at de foreslåede ændringer vil bidrage til en målretning af skolens ar­bejde og føre til en bedre opgaveløsning inden for et uændret ressourceforbrug.

Obligatoriske prøver

For staten vil indførelsen af obligatoriske prøver i 9. klasse være udgiftsneutral, mens udvidelsen af rækken af prøvefag med historie, samfundsfag og kristendomskundskab vil give staten merudgifter på op til 5 mio. kr. årligt i form af honorarer forbundet med de skriftlige prøver. Udgifter hertil finansieres inden for ministeriets bevillingsramme.

For kommunerne vil indførelsen af obligatoriske afgangsprøver og udvidelsen af rækken af prøvefag samt afskaffelse af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi ikke indebære merudgifter, idet den tid, der medgår til prøveafholdelsen, indgår i kommunernes op­fyldelse af de eksisterende timetalskrav efter timetalsbekendtgørelsen.

Hvad angår kommunernes mulighed for at forhåndsestimere det arbejdstidsforbrug, der er forbundet med de prøver, der findes ved udtrækning, henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12, til § 14, stk. 1 og 2 samt til stk. 4.

Lovforslaget vurderes derfor som helhed ikke at indebære kommunale merudgifter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

7. Miljømæssige konsekvenser

Ingen

8. Forholdet til EU-retten

Ingen

9. Høring

Et lovudkast har inden fremsættelsen været sendt til høring hos: Amtsrådsforeningen, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Skoleelever, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskolernes Lærerforening, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler, Frederiksberg Kommune, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, Grundskolerådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Landsforeningen for Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Lederforeningen, Rådet for Etniske minoriteter, Skole og Samfund, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Datatilsynet, Rigsrevisionen og SUstyrelsen.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslagets tilføjelse af muligheden for at fravige § 14 a sker som konsekvens af forslagets udskillelse af 10. klasses prøvebestemmelser til en selvstændig bestemmelse. Med indførelse af obligatoriske test og prøver i folkeskolen, jf. forslagets § 1, nr. 6 og 12, vil der være mulighed for, at undervisningsministeren kan fritage visse elever for deltagelse i en eller flere af testene og prøverne. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6 og 12.

Til nr. 2

Forslagets tilføjelse af muligheden for at fravige § 13, stk. 3 og § 14 sker som konsekvens af forslagets § 1, nr. 6 og 12, om obligatoriske test og prøver. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 13, hvor de prøver, som kan aflægges i 10. klasse, udskilles til en selvstændig bestemmelse i § 14 a.

Til nr. 4

Underretning af hjemmet

Med forslaget foreslås det, at forældrene skal orienteres skriftligt om resultaterne af test, jf. forslagets § 1, nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 5

Den løbende evaluering

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseres det, at den løbende evaluering skal inddrage de bindende trin- og slutmål, når vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen foretages, og det præciseres endvidere, at evalueringen også danner grundlag for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen.

I medfør af den gældende bestemmelse skal der, ud over den evaluering der kommer til udtryk i standspunktskarakterer og prøvekarakterer i de ældste klasser, på alle klassetrin som en integreret del af undervisningen foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Den løbende evaluering skal omfatte alle aspekter af elevens udbytte af undervisningen.

Det foreslås, at der som led i evalueringen i udvalgte fag og på bestemte klassetrin skal anvendes test, som udarbejdes af undervisningsministeren. Testene skal anvendes af alle folkeskoler. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6. Indførelse af de nationale test ændrer ikke ved formålet med den løbende evaluering. Formålet med testene er at skabe et pædagogisk evalueringsredskab, der kan bidrage til en nuanceret vurdering af den enkelte elevs udbytte af udvalgte undervisningsemner inden for udvalgte fag på bestemte klassetrin.

For at sikre, at de nationale test, jf. forslagets § 1, nr. 6, bliver anvendt efter deres formål samt for at understøtte og udvikle evalueringskulturen på de enkelte skoler, vil undervisningsministeren desuden tilvejebringe en evalueringsportal, en generel vejledning om evaluering samt fagspecifikke inspirationsmaterialer om evaluering og opfølgning i fagene. Der vil endvidere blive iværksat en kampagne for at informere om og fremme evalueringskulturen i folkeskolen.

Til nr. 6

Med forslagets vedtagelse indføres obligatoriske test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin. Testene skal anvendes som led i den løbende evaluering. Undervisningsministeren bemyndiges ifølge forslaget til at fastsætte nærmere regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, afviklingen af testene, om gennemførelse af test på særlige vilkår, samt at visse elever kan fritages for at deltage i test.

Udmøntningen vil resultere i indførelse af obligatoriske test i dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3. og 6. klasse, engelsk i 7. klasse og naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi i 8. klasse. Antallet af test, fag og klassetrin vil kunne blive ændret, hvis der viser sig behov herfor.

Testene skal udgøre et værktøj, der kan medvirke til et godt overblik over den enkelte elevs faglige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov og forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt.

Som Folketingets Uddannelsesudvalg blev orienteret om i brev af 30. juni 2005, blev der iværksat EU-udbud om fremme af evalueringskulturen i folkeskolen. Heri indgik bl.a. udarbejdelse af test mv. På baggrund af den viden, Undervisningsministeriet har erhvervet i udbudsprocessen, og på baggrund af ministeriets seneste risikoanalyser, er det besluttet ikke at indgå kontrakt på nuværende tidspunkt. Udbuddet er derfor den 28. oktober 2005 blevet aflyst med henblik på, at Undervisningsministeriet snarest muligt vil indlede et nyt EU-udbud. I forbindelse med dette nye EU-udbud vil Undervisningsministeriet udarbejde en kravspecifikation. Indholdet i denne forudsættes i det væsentlige at følge principperne i den kravspecifikation, der blev udarbejdet i forbindelse med det aflyste udbud. Denne kravspecifikation beskrev ministeriets ønsker og forventninger til de kommende test. Efter udbuddet vil der ske en faglig drøftelse mellem Undervisningsministeriet og tjenesteyderen. Det forventes på den baggrund, at udmøntningen af en kommende bekendtgørelse og implementeringen af de obligatoriske test vil ske således:

Der vil blive tale om it-baserede test, som skal udgøre et pædagogisk værktøj. Testene forudsættes at være baseret på et forskningsmæssigt grundlag og de nyeste nationale og internationale erfaringer. Testene vil være adaptive, således at prøvernes sværhedsgrad løbende tilpasses i forhold til elevens besvarelser af opgaverne. Det vil sige, at det er forskellige testspørgsmål, som eleverne vil komme til at svare på, alt efter elevernes faglige niveau. Den enkelte test vil derfor som regel variere fra elev til elev. Dette muliggør en mere differentieret evaluering af elevens styrker og svagheder. De adaptive test er baseret på et antal opgaver i en opgavebank. Hver test vil bestå af en række af disse opgaver, som udvælges maskinelt. Der vil blive etableret en evalueringsportal, hvorigennem skolerne har adgang til testene via adgangskoder.

Testene vil blive udarbejdet med udgangspunkt i trinmål for fagene. Elevens svar vil blive indplaceret på en trinskala. Der vil blive givet en tilbagemelding om elevens standpunkt, der samlet giver en beskrivelse af den enkelte elevs stærke og svage sider inden for de faglige områder, som testen inddrager. Det vil sige, at tilbagemeldingen fra testene vil ske i form af en verbal profil, hvor elevens standpunkt beskrives.

For at sikre, at testresultaterne anvendes som påtænkt, dvs. som et arbejdsredskab i evalueringen og således, at de ses i sammenhæng med de øvrige elementer i lærerens evaluering af eleven, vil tilbagemeldingen på resultatet af testen blive givet til læreren. Det påhviler herefter læreren hurtigst muligt efter testens afvikling at formidle resultatet til eleven, således at der kan planlægges en opfølgning sammen med denne. Der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale om, hvordan resultaterne af de it-baserede test kan anvendes som grundlag for vejledningen af den enkelte elev og den videre planlægning af undervisningen.

Testresultaterne vil kunne danne grundlag for en orientering af skolens ledelse, kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriet inden for rammerne af den foreslåede § 55 b. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, inden for hvilken tidsperiode i skoleåret de obligatoriske test skal gennemføres. Denne påtænkes, når alle testene er indfaset, at være i en periode af 2. halvdel af skoleåret. Denne vil blive fastlagt således, at der vil blive taget hensyn til, at der bliver tid til opfølgning på testresultaterne i skoleåret. Der vil blive fastsat regler om reservation af tid til at aflægge testene. Det er således ikke hensigten, at skolerne skal aflægge de obligatoriske test på samme tidspunkt. Der lægges derfor ikke op til en national testdag, men således at testene skal kunne gennemføres, som det passer i forhold til undervisningen. Det er hensigten, at den første version af testen i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse samt læsetesten inden for faget dansk i 8. klasse skal være klar senest 1. maj 2007. De øvrige obligatoriske test skal være klar 1. april 2008.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at de obligatoriske test gennemføres. Undervisningsministeriet vil i forbindelse med implementeringen af testene i god tid forinden ibrugtagningen informere om, hvilke krav afviklingen af testene stiller til skolens it-kapacitet (computere, programmel, netværk, internetforbindelser m.v.). Testene vil, som det fremgår af ovenstående, ikke skulle afvikles over en dag, men over en længere periode. For de skoler, som ikke har tilstrækkelig it-kapacitet til, at hele klasser kan gennemføre testen på samme tid, vil det derfor være muligt at dele eleverne op, så grupper af elever gennemfører testene på skift eller over flere dage. Det påhviler kommunalbestyrelsen at anvise løsninger, såfremt skolen ikke selv råder over den nødvendige it-kapacitet. Det skal bemærkes, at der som led i programmet "it i folkeskolen" i 2005, 2006 og 2007 forventes at ske en kraftig tilvækst og fornyelse af computerbestanden på landets folkeskoler.

Efter forslaget kan undervisningsministeren fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene i undervisningen. Ud over den obligatoriske anvendelse af testene er det også hensigten, i takt med opgavebankens opbygning, at skolerne skal kunne bruge testene løbende som et evalueringsredskab i løbet af skoleåret. Hver enkelt elev skal kunne aflægge testen én eller flere gange. Af hensyn til it-kapaciteten og opgavebanken vil det være nødvendigt at begrænse antallet. Den obligatoriske aflæggelse kan kun ske én gang.

Undervisningsministeren fastsætter efter forslaget regler om, at elever med særlige behov efter skolelederens bestemmelse kan gennemføre testene på særlige vilkår. Det er hensigten, at regler herom som udgangspunkt vil følge de regler, der gælder herom for folkeskolens afsluttende prøver.

Undervisningsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, at visse elever kan fritages for at deltage i en eller flere af testene. Da testene er adaptive, og dermed tilpasser sig den enkelte elevs niveau, er det forventningen, at fritagelse kun vil være påkrævet i ganske få tilfælde. Der vil blive fastsat regler om, at skolens leder kan beslutte, at elever, for hvem testgennemførelse ikke vil kunne bidrage til kvalificering af den løbende interne evaluering, fritages. Her tænkes eksempelvis på fritagelse af elever med multiple funktionsnedsættelser uden verbalt sprog, elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder og elever, der lige er ankommet til landet, og som ikke taler eller forstår dansk i et omfang, så deltagelse giver mening. Elever, som fritages for en eller flere test, vil naturligvis være omfattet af den øvrige del af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, til § 13, stk. 2. Ved fritagelse for test skal skolens leder €" efter samråd med forældrene og så vidt muligt eleven €" sikre, at der i stedet fastlægges andre metoder til evaluering, der træder i stedet for de obligatoriske test.

Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, vil der skulle ske en afprøvning på en større gruppe af elever, som er repræsentativt sammensat i forhold til landets elever på klassetrinnet. Disse elevers resultater skal danne grundlag for en standardisering af hver test med henblik på at bestemme den enkelte opgaves tyngde og sværhedsgrad. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at skoler, hvis elever udpeges til denne afprøvning, deltager heri.

Til nr. 7

Ændringen sker som konsekvens af forslagets § 1, nr. 12 og 13.

Til nr. 8 og 9

Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 8, om at der gives en udtalelse i faget idræt, ligestilles denne udtalelse med standpunktskaraktererne, der gives to gange om året på 8.-10. klassetrin. Det vil sige, at der også gives en udtalelse i faget idræt, hvis eleven har valgt dette som tilbudsfag i 10. klasse. Endvidere skal der gives karakterer på 10. klassetrin, hvis eleven har valgt tilbudsfagene samfundsfag og kristendomskundskab/religion samt de prøveforberedende valgfag tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

Til nr. 10

Med forslaget ændres projektopgaven, således at der ikke længere er den binding, at opgaven i væsentligt omfang skal inddrage emner fra historie og samfundsfag. Dette svarer til, hvad der var gældende før ændringen af folkeskoleloven i 2003 (lov nr. 300 af 30. april 2003), der indførte den nye projektopgave med binding til historie og samfundsfag fra skoleåret 2005/06.

Ændringen skal ses som konsekvens af, at historie og samfundsfag med en vedtagelse af dette lovforslag bliver prøvefag, således at de indgår i de fag, der kan blive udtrukket prøve i. Da fagene har et relativt lille vejledende timetal i 9. klasse, og da de faglige kompetencer vil blive afprøvet ved de nævnte prøver, findes det derfor mere hensigtsmæssigt at frigøre projektopgavens binding til de to fag. Der vil derved blive større mulighed for at arbejde på tværs i flere fag og inddrage aktuelle emner fra en større fagkreds. Opgaven vil fortsat skulle bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, som efter elevens bestemmelse påføres afgangsbeviset. De nærmere regler om projektopgaven vil fortsat blive fastsat i en bekendtgørelse.

Til nr. 11

Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 8 og 9 foreslås det, at afgangsbeviset skal indeholde oplysninger om den senest afgivne udtalelse i faget idræt. Den øvrige del af ændringen er en konsekvens af indførelse af obligatoriske prøver samt udskillelsen af muligheden for at aflægge prøver i 10. klasse til en selvstændig § 14 a, jf. forslagets § 1, nr. 12 og 13. For tilbudsfagene idræt, samfundsfag og kristendomskundskab/religion i 10. klasse samt valgfagene tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 9.

Til nr. 12

Med forslaget indføres obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen. Efter gældende lov er det frivilligt for eleven, om den pågældende vil indstille sig til prøve.

Til stk. 1 og 2

Efter forslaget skal eleverne ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse aflægge folkeskolens afgangsprøver, der kan gennemføres i fagene dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi og tilbudsfagene tysk og fransk. I forhold til den gældende lov bliver historie, samfundsfag og kristendomskundskab prøvefag.

Prøverne vil være skriftlige eller mundtlige. I nogle fag vil der være én prøve, mens der i andre fag vil være to prøver, dvs. både en skriftlig og en mundtlig. Efter forslaget vil undervisningsministeren €" som i dag - være bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4.

Hver elev skal aflægge i alt syv prøver inden for de oven for nævnte fag. Efter forslaget er det fastsat direkte i loven, at alle elever skal aflægge 2 prøver i dansk og desuden 1 prøve i matematik, i engelsk og i fysik/kemi (bundne prøver). Udmøntningen af bemyndigelsen, jf. stk. 4, vil ske således, at alle elever skal aflægge skriftlig prøve i dansk og i matematik samt mundtlig prøve i dansk, i engelsk og i fysik/kemi. Det vil sige 5 prøver i alt.

Herudover skal den enkelte elev aflægge 2 prøver, som udvælges ved udtræk inden for henholdsvis fagblokken naturfag og fagblokken humanistiske fag, bortset fra dansk, hvor alle elever jf. ovenfor skal aflægge såvel en mundtlig som en skriftlig prøve. Det vil sige 1 prøve fra den humanistiske blok og 1 prøve fra den naturfaglige blok. Inddelingen i fagblokke fremgår af folkeskolelovens § 5 stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske blok. Udtrækningen vil blive foretaget af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren er bemyndiget til at bestemme, hvilke af de i stk. 1, nr. 2€"10 nævnte fag, der skal indgå i udtrækket. Udmøntningen vil ske således, at der altid er mindst en mundtlig eller en skriftlig prøve i fagene enten i kraft af den bundne prøve, jf. stk.1, 1. pkt., eller som udtræksprøve.

Til sammenligning gælder, at de fleste elever aflagde 7 prøver i skoleåret 2004/05.

Det er regeringens intention, at udtrækket skal omfatte såvel mundtlige som skriftlige prøver. Den foreslåede ordning skal imidlertid være udgiftsneutral. Den nuværende aftale om arbejdstid mv. for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune tager ikke højde for en sådan udtræksordning, idet aftalen indebærer, at den enkelte lærers samlede arbejdstid skal være planlagt forud for skoleårets begyndelse. Regeringen forventer, at arbejdstidsaftalen vil blive tilpasset den nye lovgivning. Indtil dette er sket, vil der alene indgå skriftlige prøver i udtrækket.

Der indføres endvidere en censorordning med 2 bedømmere. Denne censorordning vil også blive anvendt for de bundne skriftlige prøver og de skriftlige prøver i valgfag. Der henvises om censordningen til bemærkningerne til stk. 4.

En udmøntning med alene skriftlige udtræksprøver vil sammen med de bundne prøver medføre, at der for hver elev vil være 3 mundtlige og 4 skriftlige prøver.

Tilbudsfaget tysk/fransk vælges i dag af de fleste elever. Såfremt tilbudsfaget tysk eller fransk udtrækkes, skal elever, der ikke har valgt tilbudsfaget, aflægge en anden prøve inden for den humanistiske fagblok. Det samme gælder for elever, der er fritaget for faget kristendomskundskab, og derfor ikke har fulgt undervisningen heri. Disse prøver bestemmes også ved udtræk.

Til stk. 3

Med forslaget kan eleverne ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse - ud over de i stk. 1 og 2 nævnte obligatoriske prøvefag €" frivilligt indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i valgfag, hvor eleven har fulgt undervisningen. Det drejer sig om fransk/tysk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Det svarer til de muligheder, der er for at indstille sig til afgangsprøve i de nævnte fag efter den gældende folkeskolelov. Det står kommunerne frit for, hvilke valgfag de vil tilbyde eleverne, herunder om de vil tilbyde de fire nævnte valgfag, som alle er med prøve, eller andre valgfag, som er uden prøve.

Prøverne i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin. Det er skolelederens beslutning efter vurdering af, om eleverne ved afslutningen af 8. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, således at prøvekravene i faget kan opfyldes.

Den gældende bestemmelse om, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af folkeskolelovens § 9, gøres til frivillige prøvefag, opretholdes. Bemyndigelsen er ikke udnyttet for øjeblikket, og der er ikke planer om at ændre herpå for nærværende.

Til stk. 4.

Der foreslås, at undervisningsministeren som i dag bemyndiges til at fastsætte regler om folkeskolens afgangsprøver, herunder bl.a. om prøvekrav, om antal prøver i de enkelte fag, og om prøverne gennemføres som skriftlige, mundtlige eller praktiske/mundtlige prøver.

Der vil blive fastsat regler om, ved hvilke prøver der stilles centralt udarbejdede opgaver. Opgaver til skriftlige prøver udarbejdes således centralt af Undervisningsministeriet, mens opgaver til de øvrige prøver stilles lokalt efter de nærmere regler om prøverne. Det vil ikke længere fremgå direkte af lovteksten, hvordan dette er reguleret, som tilfældet er med den gældende § 14, stk. 5, i folkeskoleloven.

Det er regeringens intention, at udtrækket skal omfatte såvel mundtlige som skriftlige prøver. Den foreslåede ordning skal imidlertid, som det fremgår af bemærkningerne til stk. 2, være udgiftsneutral. Derfor indføres der i første omgang alene skriftlige prøver i udtrækket.

Det fastlægges endvidere, at bedømmelsen af de skriftlige prøver foretages af to censorer uden involvering af faglæreren, idet bedømmelsen foretages af en statsligt beskikket og finansieret censor samt af et kommunalt forhåndsudpeget censorkorps, hvis arbejdstid samlet vil være uafhængigt af det konkrete udtræk for de enkelte skoler.

Det indebærer, at den lærer, eleven har haft i faget, ikke skal bedømme besvarelserne. Ordningen, som er velkendt fra de gymnasiale uddannelser, medfører øget sikkerhed for bedømmelsens objektivitet og pålidelighed, og den bidrager samtidig til en styrkelse af elevernes retssikkerhed ved afgangsprøverne.

Med forslaget bemyndiges undervisningsministeren derfor til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer, der skal bedømme de skriftlige prøver.

For at gøre det muligt for kommunerne at estimere behovet for kommunale censorer vil Undervisningsministeriet levere et foreløbigt beregningsgrundlag til brug for planlægningen, inden skoleåret begynder. Det vil derved blive muligt for kommunerne forud for skoleåret at forhåndsudpege et bestemt antal censorer for hvert af de skriftlige prøvefag, således at det bliver muligt at indarbejde det arbejdstidsforbrug, der vil være forbundet hermed, i de pågældende læreres arbejdsplan. De lærere, som skal varetage tilsynet under prøveafholdelsen, vil ligeledes kunne udpeges på forhånd. Herved vil den medgåede arbejdstid for de kommunale censorer kunne forhåndsplanlægges og således ikke udløse merudgifter.

Udpegningen af de kommunale censorer vil ske blandt lærerne på de enkelte skoler. Det bemærkes, at de lærere, som udpeges til at være censorer, ikke nødvendigvis skal bedømme prøvebesvarelser fra kommunens elever, men det vil være muligt at udveksle censorer og planlægge censorordning kommunerne imellem, som det også sker i dag ved de mundtlige prøver. Censorernes virksomhed vil følge de gældende regler herom, herunder blandt andet at censorerne ikke må være ansat på den skole, hvor de virker som censorer.

Udtrækningen vil blive foretaget af Undervisningsministeriet. For så vidt angår, hvilke fag der indgår i udtrækket, samt om prøveformen henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter tidspunkterne for, hvornår prøverne afholdes. Det er hensigten, at der i en eventuel prøvetermin på skolen i december-januar (semesterprøver) alene bliver mulighed for at afholde en eller flere af de 5 bundne afgangsprøver, jf. stk. 2. Der vil således ikke blive mulighed for at afvikle prøver, der indgår i udtrækket, i denne prøvetermin. Hvis skolen vælger at afvikle prøver i december-januar prøveterminen og dermed har afsluttet undervisningen i det pågældende fag, skal skolen være opmærksom på, at elever, som bliver optaget på skolen til undervisning i 9. klasse efter prøveafviklingen, skal have undervisning i faget, eventuelt i form af supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, og skolen skal sikre, at eleven kan og skal gå til prøve i faget ved sommerprøveterminen. Det samme gælder elever, som er optaget på skolen i løbet af efteråret og derved ikke har haft mulighed for at følge undervisningen i samme omfang som klassens øvrige elever.

Prøveterminen december-januar skal som hidtil omfatte sygeprøver i de prøver, hvor elever ikke har kunnet deltage i prøven på grund af sygdom.

Afgangsprøverne vil fortsat blive bedømt med en karakter.

Undervisningsministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse elever kan fritages for at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Der påtænkes fastsat regler om, at skolens leder i særlige tilfælde kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelsen ikke er skønnes hensigtsmæssig, vil kunne fritages. Her tænkes eksempelvis på fritagelse af elever med multiple funktionsnedsættelser uden verbalt sprog, elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder og elever, der lige er ankommet til Danmark, og som ikke taler eller forstår dansk i et omfang, så deltagelse giver mening.

Det vil være hensigtsmæssigt, at skolelederen i god tid inden prøvedeltagelsen €" ofte allerede i 7. klasse €" drøfter med elev og forældre, hvordan prøvedeltagelse kan finde sted, så der bliver god tid til at afprøve eventuelle hjælpemidler, som kan understøtte elevens faglige præstation i prøvesituationen. Prøvefritagelsen sker efter samråd med forældrene, og således at der samtidig tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis. Det kan fx ske gennem en lokalt fastsat prøve, der er tilpasset en eller flere elever, eller det kan ske ved en skriftlig udtalelse.

Undervisningsministeren vil desuden fortsat være bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse elever efter skolelederens bestemmelse kan aflægge prøver på særlige vilkår.

For udmøntningen af prøven i fysik/kemi og biologi i skoleåret 2005/06 henvises til bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 3.

Til stk. 5

Med de ændringer, der sker som følge af indførelse af obligatoriske afgangsprøver i 9. klasse, er der tale om en videreførelse af gældende lovs § 14, stk. 7, om privatister. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at eleven skal aflægge det antal prøver, som er fastsat i § 14, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 13

Der er tale om en videreførelse af de gældende bestemmelser om 10. klasse-prøven med de ændringer, som ændringer i prøverækken i grundskolen medfører. En elev i 10. klasse vil kunne indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår. Indstillingen vil enten kunne være til 10. klasse-prøver i fagene, dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller til folkeskolens afgangsprøver. Eleven vil kunne indstille sig til prøver i de fag, hvor eleven har fulgt undervisningen. Det vil sige efter læseplanerne for 10. klasse.

I de prøver, der skal udtrækkes, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, til § 1, nr. 12, kan eleven dog kun indstille sig til at aflægge folkeskolens afgangsprøve i et fag, når det pågældende fag er udtrukket som prøvefag på skolen i skoleåret. For skoler, der kun omfatter 10. klassetrin, beslutter kommunalbestyrelsen, hvilken folkeskoles udtræk af fag, eleverne kan indstille sig til prøve i. Hvis der er udtrukket fag på skolen, som 10. klasse eleverne ikke har undervisning i, kan eleven ikke indstille sig til prøve i det eller de udtræksfag, det drejer sig om. Eleverne vil i øvrigt være omfattet af de regler, som ministeren fastsætter om folkeskolens afgangsprøver, jf. forslagets § 1, nr. 12, til § 14, stk. 4. Undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om 10. klasse-prøver forventes udmøntet som hidtil.

Til nr. 14

Bestemmelsen præciserer, at undervisningens tilrettelæggelse og tilpasning til den enkelte elev skal leve op til såvel lovens overordnede formål som formål, slut- og trinmål for de enkelte fag og emner.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lov nr. 594 af 24. juni 2005, der indføjede § 5, stk. 8. Henvisningen i § 36, stk. 2, ændres fra stk. 7 til 8, som konsekvens heraf.

Til nr. 17

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 18

Til § 55 b

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 fastlægger, at oplysninger om testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og amtskommuner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, er fortrolige. Det gælder såvel testresultater fra den løbende frivillige anvendelse af testene som det resultat, der vedrører den obligatoriske aflæggelse af testen. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1, nr. 6. Endvidere er oplysninger om testopgaver fortrolige. Der er ikke med forslaget taget stilling til, om der skal ske offentliggørelse af testresultaterne på landsplan.

At oplysningerne i medfør af bestemmelsen er fortrolige indebærer, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt om oplysningerne og derved er begrænset i adgangen til at videregive sådanne oplysninger. Endvidere vil de nævnte oplysninger (testresultater og testopgaver) som følge af, at de er fortrolige, ikke være omfattet af adgangen til at få aktindsigt i disse i medfør af offentlighedslovens § 14, hvorefter pligten til at give aktindsigt er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov. Tilsvarende har en elev ikke ret til indsigt efter persondatalovens bestemmelser om registreredes indsigtsret i, hvilke oplysninger der behandles om eleven. Efter persondatalovens § 32, stk. 2, kan oplysningerne undtages i samme omfang som efter offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og 14.

En eventuel privat tjenesteyder og dennes ansatte m.fl. vil være beskæftiget med opgaver, som udføres efter aftale med en offentlig myndighed. De pågældende vil derfor være pålagt tavshedspligt om de i bestemmelsen nævnte oplysninger og vil ved uberettiget videregivelse af oplysningerne kunne straffes efter straffelovens bestemmelser herom.

At de i bestemmelsen nævnte oplysninger er fortrolige, udelukker ikke en berettiget videregivelse af oplysningerne efter bestemmelserne herom i forvaltningsloven.

Som led i en nødvendig opgavevaretagelse vil der derfor bl.a. blive tale om, at der vil kunne ske en berettiget videregivelse af de nævnte oplysninger eller dele heraf. De it-baserede test vil udgå fra en "opgavebank", der rummer samtlige opgaver, der anvendes i testningen af eleverne, og elevbesvarelserne. Skoler, kommuner og Undervisningsministeriet m.fl. vil derfra kunne trække bl.a. resultater af testene €" opgjort på forskellige niveauer afhængig af opgavevaretagelsen. Der vil blive tale om, at der berettiget vil kunne videregives oplysninger til ansatte i kommunale og amtskommunale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd, ansatte i folkeskolen, medlemmer af skolebestyrelser, ansatte i Undervisningsministeriet med tilhørende styrelser og undervisningsministeren. Forældrene skal i medfør af forslagets § 1, nr. 4 underrettes skriftligt om testresultaterne. Det vil ske i form af en verbal profilbeskrivelse. Derimod forudsættes det, at indholdet af opgaverne, herunder de opgaver der er givet den enkelte elev og elevens besvarelse, ikke udleveres til eleven eller forældrene. Dette sker for at beskytte indholdet af opgavebanken, som indeholder testopgaver, der skal benyttes i en årrække. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne nedenfor.

For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilken udstrækning der kan ske udveksling af de nævnte oplysninger inden for den enkelte forvaltningsmyndighed, fx den enkelte skole, vil dette afhænge af, om de pågældende medarbejdere har brug for oplysningen i deres arbejde. Fx kan det være berettiget, at de lærere, som underviser i en klasse, får adgang til testresultaterne €" især hvis lærerne arbejder i team. Det vil desuden være klart, at skolelederen som den pædagogisk ansvarlige for skolen vil kunne få alle de omhandlede oplysninger.

Undervisningsministeriet vil efter anmodning kunne give adgang til de omhandlede oplysninger i forbindelse med gennemførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser. I den forbindelse vil de pågældende blive pålagt tavshedspligt, og der vil i nødvendigt omfang skulle udarbejdes retningslinjer for behandling af data.

Oplysninger om testresultater, der vedrører den enkelte elev, må allerede som følge af, at de vedrører private forhold, antages at være omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven. For at udelukke enhver tvivl herom omfattes disse oplysninger dog af forslaget.

Begrundelsen for også at undtage resultaterne af test fra de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen, når de foreligger i anonymiseret eller aggregeret form, herunder for klasser, hold, skoler, kommuner og amtskommuner mv., er oplysningernes særlige karakter og er desuden en følge af den aftale, som er indgået den 23. september 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om ændring af folkeskoleloven.

De obligatoriske test, som indføres med forslagets § 1, nr. 6, udgør således et element i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Denne evaluering er et internt arbejdsredskab, som foregår løbende som en integreret del af undervisningen. Testene udgør, som nævnt under bemærkningerne til § 1, nr. 6, en afprøvning af elevens kundskaber og færdigheder set i forhold til udvalgte trinmål inden for faget. Testene anvendes sammen med andre elementer, der afdækker udbyttet af de øvrige trinmål, som led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt.

Det er derfor afgørende, at skolerne kan foretage denne evaluering i tillid til, at testresultaterne ikke videregives, bortset fra, når det sker berettiget. Derved sikres det, at testene alene udgør et element i den samlede evaluering og ikke ved offentliggørelse kan danne grundlag for rangordning af de enkelte skoler. I OECD-rapporten om grundskolen i Danmark €" 2004 anføres således en række uheldige erfaringer med rangordning som følge af offentliggørelse af testresultater fra test i skoleforløbet.

Resultaterne af testene udgør således i kraft af deres karakter et internt pædagogisk arbejdsredskab, der sammen med andre dele anvendes i den løbende undervisningsproces, et værktøj, der adskiller sig fra oplysninger om afsluttende karakterer, der dækker et samlet fag. Sidstnævnte offentliggøres i medfør af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv.

De opgaver, der indgår i testene, herunder indholdet af opgavebanken, gøres også til fortrolige oplysninger af hensyn til at sikre, at opgaver, som indgår i opgavebanken, ikke bliver alment kendte og dermed mister deres værdi som evalueringsredskab. Selvom testbanken indeholder mange opgaver, og det ikke er de samme opgaver, som gives til eleverne, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6, vil opgavebankens størrelse og krav til genanvendelsen i nogle år kræve dette hensyn.

Der vil foreligge en krænkelse af tavshedspligten, hvis oplysninger af den nævnte karakter uberettiget videregives. Det bemærkes herved, at der vil være tale om en uberettiget videregivelse, hvis oplysningerne videregives til fx journalister. Uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysninger vil kunne straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt.

Oplysninger, der vedrører de repræsentative grupper af elever, som skal forestå afprøvning af testene, jf. forslagets § 1, nr. 6, vil også være omfattet af bestemmelsen.

Forholdet til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Ifølge § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. skal kommunerne sikre, at oplysninger om gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af skolens undervisning er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens hjemmeside på internettet.

Resultaterne af testene er ikke i denne sammenhæng at betragte som evalueringer af kvaliteten af folkeskolens undervisning, men er først og fremmest et redskab, som skal bruges internt på skolen af skolelederen og elevens lærere til den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og i skole-hjemsamarbejdet. Oplysninger herom omfattes således ikke af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv.

Til stk. 2

Frie grundskoler m.fl.

Testene vil, jf. forslagets § 55 c, blive stillet til rådighed for statsskoler, anmeldte frie grundskoler, godkendte efterskoler, godkendte husholdningsskoler, godkendte håndarbejdsskoler og ungdomsskoler. Såvel oplysninger om testresultater for egne elever som oplysninger om testopgaver vil derfor kunne videregives til disse skoler, hvis skolen ønsker at gøre brug af testene.

For så vidt angår de frie skoler og kostskoler, er disse skoler selvejende institutioner. Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler og lov om frie kostskoler, at forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt mv. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de forældrevalgte eksterne tilsynsførende ved frie grundskoler. De omhandlede vil derfor være undergivet den samme tavshedspligt som nævnt i stk. 1. Der vil kunne ske en berettiget videregivelse af oplysninger til forældrene af elevens testresultater, men ikke af de opgaver, der er indgået i elevens test. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Til § 55 c

Testene vil blive stillet til rådighed for statsskoler, anmeldte frie grundskoler, godkendte efterskoler, godkendte husholdningsskoler, godkendte håndarbejdsskoler og kommunale ungdomsskoler. Med forslaget kan undervisningsministeren fastsætte regler om afviklingen af test på disse skoler, når de vælger at benytte sig af tilbuddet om at anvende folkeskolens test. Der forventes fastsat regler om, i hvilke perioder og i hvilket omfang skolerne kan anvende testene. Afviklingen vil ske efter samme retningslinjer, som fastsættes for folkeskolerne. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Til § 2

Bestemmelsen er en følge af kommunalreformen, hvorved amtskommunerne nedlægges, og der etableres regioner fra 1. januar 2007.

Som det fremgår af forslagets § 1, nr. 18, til § 55 b, træder denne bestemmelse i kraft 1. april 2006. Den første afprøvning af test vil eventuelt ske før 1. januar 2007, hvorfor § 1, nr. 18, vedrører testresultater for amtskommuner.

§ 2 vedrører retstilstanden efter kommunalreformens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18.

Til § 3

Lov nr. 594 af 24. juni 2005 trådte i kraft den 1. oktober 2005 med virkning for optagelse, herunder skoleskift, fra skoleåret 2006/07. Denne ikrafttræden skyldes blandt andet, at det af nogle kommuner over for Undervisningsministeriet var fremhævet, at det var nødvendigt, at kommunerne fik tid til at indrette sig på den nye ordning. Efterfølgende har det vist sig, at behovet for forberedelsestid har været overvurderet, og det er fra kommunal side blevet fremhævet, at det er ønskeligt, at kommunerne kan anvende den nye ordning allerede i indeværende skoleår i forhold til elever, der starter skolen i løbet af skoleåret, herunder skifter skole. Ændringen tilsigter at imødekomme dette ønske i videst muligt omfang. Der henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 5.

Til § 4

Til stk. 1

§ 1, nr. 5, om den løbende evaluering, folkeskolelovens § 13, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 6, om afprøvning af test, § 1, nr. 14, om tilrettelæggelse, 1, nr. 16, om en manglende konsekvensrettelse og § 1, nr. 18, om fortrolige oplysninger, træder i kraft den 1. april 2006.

§ 13, stk. 4, træder i kraft allerede den 1. april 2006 af hensyn til at sikre, at der kan afprøves test før kravet om anvendelse af disse, jf. § 13, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 6. Dette stykke sættes i kraft ved undervisningsministerens bestemmelse, jf. § 4, stk. 2. § 1, nr. 18, om fortrolige oplysninger, sættes i kraft den 1. april 2006 for at sikre, at oplysninger om testresultater og testopgaver er sikret mod offentliggørelse i testudviklingsperioden.

Til stk. 2

Undervisningsministeren bemyndiges til at sætte bestemmelsen om obligatoriske test i kraft. (Folkeskolelovens § 13, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 6). Det er hensigten, at testen i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse samt læsetesten inden for faget dansk i 8. klasse sættes i kraft i skoleåret 2006/07, og at de øvrige test sættes i kraft i skoleåret 2007/08.

Som Folketingets Uddannelsesudvalg er orienteret om i brev af 30. juni 2005, blev der iværksat et EU-udbud om fremme af evalueringskulturen i folkeskolen, hvori blandt andet indgik udarbejdelse af test. På baggrund af den viden, Undervisningsministeriet har erhvervet i løbet af udbudsprocessen og på baggrund af ministeriets seneste risikoanalyser, blev det besluttet ikke at indgå kontrakt på nuværende tidspunkt. Udbuddet er derfor den 28. oktober 2005 blevet aflyst med henblik på, at Undervisningsministeriet snarest muligt vil indlede et nyt EU-udbud. Da det er nødvendigt at tage hensyn til afviklingen af dette, herunder uforudsete forhold i forbindelse med implementeringen og idriftsættelsen af testene, er undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte ikrafttrædelsen.

Som følge heraf træder § 1, nr. 4, om underretning af forældrene om deres barns testresultater først i kraft ved ministerens bestemmelse.

Til stk. 3

§ 1, nr. 10, om projektopgaven i 9. klasse, § 1, nr. 12, om folkeskolens afgangsprøver og § 1, nr. 13, om 10. klasse-prøver træder i kraft den 1. august 2006. Som følge af disse bestemmelser sker der ændringer i de øvrige nævnte bestemmelser. Det gælder § 1, nr. 1, om muligheden for også at fravige prøvebestemmelsen om 10. klasse-prøver ved fastsættelse af regler om specialundervisning, § 1, nr. 2, om muligheden for også at fravige bestemmelserne om obligatoriske test og prøver i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog. Endvidere gælder det § 1, nr. 3 og 7, som alene er konsekvensændringer, § 1, nr. 8 og 9, om udtalelse i faget idræt, § 1, nr. 11, om afgangsbevis samt § 1, nr. 15 og 17, der alene er konsekvensændringer.

Den hidtil gældende § 14 i lov om folkeskolen forbliver i kraft for afviklingen af sygeprøver i prøveterminen december-januar 2006/07. Det vil sige, at for elever der skal til sygeprøve, vil dette være reguleret efter de hidtil gældende regler.

De ændrede prøvebestemmelser træder i kraft 1. august 2006. I skoleåret 2005/06 vil de fastsatte prøveregler for så vidt angår prøven i fysik/kemi og biologi blive ændret snarest muligt efter en vedtagelse af lovforslaget. Ændringen har baggrund i følgende:

Ved lov nr. 300 af 30. april 2003 om lov om ændring af lov om folkeskolen (Om bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning) blev der med virkning fra 1. august 2005 indført undervisning i biologi på 9. klassetrin. Med lovens affattelse af § 14 i folkeskoleloven blev afgangsprøven efter 9. klasse udvidet med en prøve, der var fælles for fysik/kemi og biologi.

Ved lov nr. 360 af 19. maj 2004 om ændring af lov om folkeskolen (Geografi som prøvefag, procedureregler i forbindelse med fritagelse for undervisning i kristendomskundskab mv.) blev den fælles tværfaglige afgangsprøve i fysik/kemi og biologi yderligere tilført faget geografi med virkning fra 1. august 2006.

Der er siden lovens vedtagelse rejst kritik af de forudsætninger, der er givet for undervisningsministerens udmøntning i en bekendtgørelse af reglerne for prøven i fysik/kemi og biologi og fra skoleåret 2006/07 endvidere for geografi. Kritikken vedrører primært den praktiske/mundtlige del af den fælles prøve i fysik/kemi og biologi og er navnlig begrundet i faglige hensyn. De forudsætninger for udmøntningen, der blev givet ved de ovenfor nævnte lovændringer, modificeres derfor, således at der i 2005/06 vil blive mulighed for, at den enkelte skole tilrettelægger og beslutter, hvordan de naturfaglige praktiske/mundtlige prøver i fysik/kemi og biologi tilrettelægges på skolen. Af hensyn til de skoler, som allerede måtte have tilrettelagt den kommende prøve, kan skolen beslutte sig til enten en prøve alene i fysik/kemi samt en prøve alene i biologi eller en prøve fælles for fysik/kemi og biologi. Eleverne vil kun kunne indstille sig til den prøve, som skolen har tilrettelagt og besluttet at gennemføre på skolen. Undervisningsministeren vil efter en vedtagelse af lovforslaget som nævnt ændre bekendtgørelsen om folkeskolens prøver i overensstemmelse hermed.

Til stk. 4

Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Eventuelle testresultater i forhold til amtskommuner forbliver fortrolige også efter overgangen til regioner fra 1. januar 2007.

Til stk. 5

Med lov nr. 594 af 24. juni 2005 fik kommunalbestyrelsen udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen. Den udvidede adgang gælder alene tosprogede elever med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov, og hvor det samtidigt vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole. Loven er sat i kraft således, at reglerne om henvisning gælder for elever, der optages i folkeskolen til skoleåret 2006/07 eller senere, herunder skifter skole fra dette skoleår. Det foreslås, at det med vedtagelse af nærværende lovforslag bliver muligt at anvende henvisningsmuligheden i skoleåret 2005/06 for elever, der søger om at starte undervisning i folkeskolen, herunder søger om at skifte skole, i dette skoleår efter tidspunktet for offentliggørelsen i Lovtidende. Forældre, hvis barn allerede er optaget i folkeskolen og søger om optagelse (det vil sige skoleskift) på en anden folkeskole, er ikke forpligtet til at følge en skolehenvisning, men kan i stedet vælge at fortsætte skolegangen på den skole, hvor eleven er optaget, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 4. Den tilhørende bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog vil hurtigst muligt herefter blive ændret i overensstemmelse hermed.