L 106 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende. (Lovtidende i elektronisk form).

Fremsat den 14. december 2005 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en
Ministerialtidende

(Lovtidende i elektronisk form)

§ 1

I lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, som ændret ved § 7 i lov nr. 552 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Justitsministeren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om Lovtidende i elektronisk form, herunder regler om Lovtidendes sikkerhed.«

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Endvidere indføres i Lovtidende alle ministerielle bekendtgørelser.«

3. § 3, 2. og 3. pkt. , affattes således:

»Den pågældende lov eller bekendtgørelse træder, medmindre den bestemmer noget andet, i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori den er indført i Lovtidende. Hver indførelse i Lovtidende skal indeholde oplysning om, hvilken dag indførelsen er sket.«

§ 2

Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse for ministerielle bekendtgørelser, der udstedes efter denne lovs ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund mv.

Den 25. oktober 2004 besluttede Justitsministeriet at nedsætte Udvalget om Elektronisk Lovtidende.

Det fremgår af udvalgets kommissorium, at det i lyset af erfaringerne med udgivelse af Ministerialtidende og Statstidende i elektronisk form er regeringens opfattelse, at Lovtidende fremover bør udgives i en elektronisk udgave.

Det fremgår endvidere af udvalgets kommissorium, at udvalget skal belyse de retlige, administrative og praktiske spørgsmål, der vil være forbundet med at udgive Lovtidende i elektronisk form. Udvalget skal i den forbindelse overveje, om den elektroniske udgave af Lovtidende kan erstatte den hidtidige trykte udgave, bl.a. således at udgifterne til udgivelse af Lovtidende reduceres. På baggrund af sine overvejelser skal udvalget endvidere vurdere, om der vil være behov for lovændringer samt udarbejde udkast til sådanne ændringer.

I oktober 2005 afgav Udvalget om Elektronisk Lovtidende betænkning nr. 1464/2005. Udvalget bestod af en formand (direktør hos Folketingets Ombudsmand Jens Møller ) og 8 andre medlemmer som repræsentanter for Advokatsamfundet, Civilstyrelsen, Dommerforeningen, Finansministeriet, Folketinget, Justitsministeriet, Københavns Universitet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Udvalgets betænkning er afgivet i enighed.

Lovforslaget bygger på betænkningen og de høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget, jf. pkt. 5 nedenfor.

2. Oversigt over lovforslaget

2.1. Lovtidende i elektronisk form

Med lovforslaget foreslås det, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form skal udgøre den autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. En autoritativ elektronisk kundgørelsesordning vil indebære, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse. Det forudsættes ved forslaget, at Lovtidende i elektronisk form gøres tilgængelig for offentligheden på internettet, og at den hidtidige udgivelse af Lovtidende i trykt form ophører.

Forslaget indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at forestå driften af Lovtidende i elektronisk form. Forslaget bygger på, at Lovtidende i elektronisk form etableres med udgangspunkt i de allerede eksisterende databaser, som Retsinformation råder over. Der henvises til pkt. 3.1 nedenfor.

Forslaget indebærer endvidere, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Lovtidende i elektronisk form. Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. skulle anvendes til at fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om edb-sikkerhed, samt om opbevaring af papirudgaver af de retsforskrifter, der kundgøres i Lovtidende i elektronisk form. Der henvises til pkt. 3.2 nedenfor.

Det foreslås i forlængelse af forslaget om indførelse af en elektronisk kundgørelsesordning, at lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. led, indebærer, at det ved kgl. anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser ikke indføres i Lovtidende. Der henvises til pkt. 3.3 nedenfor.

Der foreslås herudover en ændring af den generelle ikrafttrædelsesregel i lovtidendelovens § 3, der finder anvendelse for de retsforskrifter, som kundgøres i Lovtidende, men som ikke indeholder en særlig bestemmelse om ikrafttræden. Ændringen vil betyde, at ikrafttrædelsen af en retsforskrift, der ikke indeholder en selvstændig bestemmelse om ikrafttræden, vil knytte sig til indførelsen i Lovtidende i elektronisk form. En sådan retsforskrift vil efter forslaget træde i kraft ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori retsforskriften er indført i Lovtidende. Der henvises til pkt. 3.4 nedenfor.

2.2. Ikrafttrædelse mv.

Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Baggrunden herfor er, at loven €" og dermed Lovtidende i elektronisk form som den autoritative kundgørelsesordning €" først bør sættes i kraft, når de nødvendige udviklings- og etableringsforanstaltninger, herunder tilvejebringelse af den fornødne tekniske kapacitet og udvikling af det nødvendige edb-programmel, er gennemført.

Det foreslås endvidere, at forslaget om at ophæve lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led €" der vil betyde, at der ikke længere er adgang til ved kgl. anordning at undtage visse ministerielle bekendtgørelser fra lovtidendelovens kundgørelsespligt €" alene skal finde anvendelse for retsforskrifter, der udstedes efter lovens ikrafttrædelse.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Etablering af Lovtidende i elektronisk form

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Grundlovens § 22

Det følger af grundlovens § 22, at et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.

Grundlovens § 22 stammer fra grundloven af 1849, og bortset fra en rent sproglig ændring ved grundloven af 1915 er der ikke siden sket ændring af den del af bestemmelsen, som vedrører kundgørelse.

Det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at grundloven ikke tager stilling til kundgørelsesmåden. Kundgørelsen af love vil derfor i princippet kunne ske ved annoncering i f.eks. aviser, ved oplæsning i radio eller fjernsyn eller på anden formålstjenlig måde, herunder ved hjælp af edb. Inden for meget vide rammer står lovgiver derfor frit med hensyn til valget af kundgørelsesmåden og den nærmere ordning af kundgørelsesformen. I den forbindelse kan der peges på, at det tinglæsningssystem, som eksisterede inden lovtidendelovens gennemførelse, og som indebar, at forskrifterne blev læst op på f.eks. herredstinget, blev anset for at være i overensstemmelse med kundgørelsesbestemmelserne i grundlovene af 1849 og 1866.

Det fremhæves dog også i den juridiske litteratur, at der må lægges stor vægt på kundgørelsen af love og bekendtgørelser, idet det er af afgørende betydning, at borgerne ikke udsættes for håndhævelse af regler, der ikke er kundgjorte. Endvidere er der peget på, at det er praktisk og principielt vigtigt, at der ved en officiel kundgørelse tilvejebringes en autoritativ kilde til sikker viden om retsreglernes nøjagtige ordlyd. Der henvises til afsnit 3.1 i betænkning nr. 1464/2005.

3.1.1.2. Lovtidendeloven

Lovtidendeloven stammer fra 1870, og loven gennemførte en generel nyordning af kundgørelsesmåden for love og en række andre retsforskrifter, således at det hidtidige tinglæsningssystem blev erstattet med kundgørelse i de trykte publikationer Lovtidende og Ministerialtidende.

Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 1, at der i Lovtidende indføres såvel alle love som alle kongelige anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, åbne breve, kundgørelser osv). Bestemmelsen omfatter således alle love i formel forstand og alle af regenten udstedte retsforskrifter, dvs. alle kgl. anordninger, der er bindende for borgere og myndigheder. Bestemmelsen om kundgørelse af love og kongelige anordninger i Lovtidende medfører, at regeringen efter lovtidendeloven har pligt til at indføre de pågældende retsforskrifter i Lovtidende.

Det følger af lovtidendelovens § 2, stk. 2, 1. led, at der i Lovtidende €" foruden love og kongelige anordninger €" indføres alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer, instrukser, vedtægter osv). Herunder falder med den nuværende sprogbrug ministerielle bekendtgørelser, dvs. de retsforskrifter, der udstedes med hjemmel i en lov og underskrives af vedkommende minister eller på ministerens vegne.

Lovtidende udkommer i dag i 3 afdelinger: A, B og C. I Lovtidende A optages alle de love, anordninger og bekendtgørelser, der skal kundgøres i Lovtidende, og som ikke optages i afdeling B. I Lovtidende B optages finanslove, tillægsbevillingslove og normeringslove. Lovtidende C indeholder traktater. Retsvirkningen af en retsforskrifts optagelse i Lovtidende er den samme, hvad enten optagelsen sker i A, B eller C.

Det bemærkes, at lovtidendeloven gælder for Grønland, men ikke for Færøerne, jf. lovens § 8.

Der henvises til afsnit 3.2 i betænkning nr. 1464/2005.

3.1.2. Elektronisk kundgørelse i andre lande

Et flertal af EU€™s medlemslande har i dag en offentligt tilgængelig, elektronisk udgave af de kundgørelsespublikationer, der i de enkelte lande svarer til Lovtidende. Det er imidlertid kun i Belgien, Østrig og Frankrig, at der ultimo 2004 var etableret ordninger, som indebærer hel eller delvis overgang til autoritativ elektronisk kundgørelse af retsakter.

I Belgien er udgivelsen af den trykte udgave af den belgiske kundgørelsespublikation svarende til Lovtidende afskaffet. Den egentlige kundgørelse af love mv. sker således via internettet.

Østrig er gået over til en fuldstændig elektronisk dokumentbehandling i forbindelse med lovgivningsprocessen, der således fra udfærdigelse af lovforslag til kundgørelse af vedtagne love foregår elektronisk. Fra 2004 er den østrigske publikation, der svarer til Lovtidende, udelukkende blevet kundgjort i et edb-baseret retsinformationssystem, og retsvirkningerne af de kundgjorte retsforskrifter har fra samme tidspunkt været knyttet til den elektroniske kundgørelse.

Frankrig har indført en ordning, hvorefter kundgørelsesmåden afhænger af karakteren af den pågældende retsforskrift. Ordningen indebærer, at en række administrative retsakter alene kundgøres elektronisk, mens love og dekreter kundgøres samtidigt både i elektronisk og trykt form. Endelig kundgøres visse særlige retsakter alene i trykt form. Ordningen indebærer, at visse retsakters ikrafttrædelse alene er knyttet til den elektroniske kundgørelse af forskrifterne.

Endvidere har der i Norge og Sverige været overvejelser om indførelse af elektroniske kundgørelsesordninger. Den svenske rigsdag har i maj 2005 vedtaget en ordning, der vil indebære, at samtlige retsforskrifter om lokal færdselsregulering skal kundgøres i en landsdækkende edb-baseret database for færdselsforskrifter, og at retsforskrifterne i databasen skal udgøre forskrifternes autentiske version.

Der henvises til afsnit 4 i betænkning nr. 1464/2005.

3.1.3. Udvalgets overvejelser og forslag

3.1.3.1. Retlig forudsætning om generel tilgængelighed

Udvalget har givet udtryk for den opfattelse, at grundlovens § 22 ikke er til hinder for en elektronisk kundgørelsesordning, hvorefter retsvirkningen af retsforskrifternes kundgørelse knytter sig til den elektroniske kundgørelse.

Udvalget har endvidere anført, at der dog på grundlovens § 22 kan støttes et krav om en kundgørelse af loven, som sikrer, at borgerne har mulighed for at få kendskab til loven. Det må i forlængelse heraf antages, at det er bedst stemmende med grundlovens kundgørelseskrav, hvis tilrettelæggelsen af den almindelige kundgørelsesordning fører til, at love udbredes i et sådant omfang og på en sådan måde, at borgerne enkelt og uden væsentlige omkostninger kan gøre sig bekendt med dem. Kundgørelse bør således ske på en måde, så alle i princippet kan få kendskab til lovteksten uden større omkostninger og besvær, herunder navnlig så det ikke forudsætter anvendelse af teknisk udstyr, som ikke er almindeligt tilgængeligt.

Udvalget har endvidere givet udtryk for, at det må antages, at disse krav kan opfyldes gennem optagelse af love og andre retsforskrifter i Lovtidende i elektronisk form, hvis alle borgere har rimelige tekniske og økonomiske muligheder for at skaffe sig adgang til Lovtidende i elektronisk form. I den forbindelse er det afgørende, at der ikke alene formelt er adgang til de elektronisk kundgjorte retsforskrifter, men at alle borgere også har en reel mulighed for at gøre sig bekendt med de pågældende retsforskrifter.

Udvalget har i den forbindelse peget på, at 83 pct. af befolkningen i 2004 havde adgang til internettet fra deres hjem eller arbejdsplads. Udvalget har fundet, at edb-teknologien i dag er så udbredt og indarbejdet i samfundet, at borgerne generelt vil have mulighed for at få adgang til Lovtidende i elektronisk form via internettet. Udvalget har fremhævet, at elektronisk kundgørelse af retsforskrifter via internettet vil medføre en markant øget tilgængelighed for borgerne til de kundgjorte retsforskrifter set i forhold til kundgørelse i trykt form. Den øgede tilgængelighed vil være en konsekvens af, dels at et stort antal borgere fra deres hjem eller arbejdsplads vil kunne skaffe sig adgang til retsforskrifterne, dels at retsforskrifterne vil kunne være tilgængelige på næsten alle tider af døgnet.

Udvalget har anført, at det i den sammenhæng er af afgørende betydning, at borgere, der ikke fra deres hjem eller arbejde har adgang til internettet, uden omkostninger fra folkebibliotekerne vil kunne få adgang til Lovtidende i elektronisk form fra edb-maskiner med internetadgang. Udvalget har i den forbindelse henvist til, at alle danske folkebiblioteker den 31. december 2003 stillede computer med internetadgang til rådighed for publikum, og udvalget har forudsat, at folkebibliotekernes personale vil kunne yde hjælp til og instruktion i tilgangen til og brugen af Lovtidende i elektronisk form.

Med hensyn til Grønland er det i betænkningen oplyst, at en opgørelse fra Grønlands Statistik viser, at 36 pct. af befolkningen over 15 år i Grønland havde adgang til internettet fra deres hjem eller arbejdsplads i 2001. Det er endvidere oplyst, at næsten alle grønlændere har adgang til et folkebibliotek, og at de fleste folkebiblioteker i Grønland stiller computer med adgang til internettet til rådighed for publikum. Udvalget har i lyset af, at internettet således er mindre udbredt i Grønland end i Danmark, særligt forudsat, at de grønlandske folkebiblioteker, der ikke tilbyder internetadgang, på anden vis vil kunne være behjælpelige med at fremskaffe kundgjorte retsforskrifter.

Der henvises til afsnit 5.1.2 og 5.1.4 i betænkning nr. 1464/2005.

3.1.3.2. Retlig forudsætning om sikkerheden ved Lovtidende i elektronisk form

Udvalget har peget på, at optagelse i Lovtidende er afgørende for ikrafttrædelse af love og andre retsforskrifter, der er bindende for borgerne. I den sammenhæng tjener Lovtidende det formål at give oplysning om bestemmelsernes autoritative tekst. Udgivelse af Lovtidende i elektronisk form forudsætter derfor, at det er forsvarligt og hensigtsmæssigt at knytte kundgørelsesvirkningen til optagelse af love og bekendtgørelser i Lovtidende i elektronisk form. Det indebærer, at kundgørelsen skal ske på en autoritativ og bevissikker måde.

Endvidere bør kundgørelsen efter udvalgets opfattelse blandt andet på baggrund af den retlige tradition, der har udviklet sig, og som følge af almindelige ordensmæssige hensyn opfylde et krav om, at lovteksten senere let og til stadighed kan genfindes i autoritativ form. Hensynet til retsanvendelsen kræver således, at man med stor sikkerhed kan finde frem til tekster, der entydigt indeholder den autoritative €" det vil i forhold til love sige den af Folketinget vedtagne og regenten stadfæstede €" ordlyd af de bestemmelser, som er gældende.

Erfaringerne har vist, at Lovtidende i trykt form med høj grad af sikkerhed opfylder dette krav. Lovtidende i elektronisk form må frembyde et lignende sikkerhedsniveau mod fejlagtige eller ikke-autentiske tekster, som f.eks. kan være forårsaget af fejlindtastninger, systemfejl, strømsvigt eller udefrakommende angreb mod eller manipulation med Lovtidende. I den forbindelse må det sikres, at lovteksten ikke ved kundgørelsen eller senere slettes, forvanskes, uberettiget ændres eller tilføjes noget i sin sproglige fremtræden.

Der må derfor tilvejebringes den nødvendige tekniske kapacitet og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre, at Lovtidende i elektronisk form har en høj driftsikkerhed og frembyder høj sikkerhed for autenciteten af de elektroniske retsforskrifter, som kundgøres og lagres i systemet. Der må således træffes foranstaltninger, der f.eks. modvirker risikoen for, at de elektronisk opbevarede lovtekster ikke indholdsmæssigt svarer til de lovtekster, der er vedtaget af Folketinget.

Udvalget har givet udtryk for den opfattelse, at det vil være muligt at opstille sikkerhedskrav til Lovtidende i elektronisk form, således at systemets fysiske, organisatoriske og tekniske integritet er tilstrækkelig til at sikre, at de retsforskrifter, som opbevares og kan fremsøges i det elektroniske kundgørelsessystem, er autentiske. Der henvises til pkt. 3.2 nedenfor.

Udvalget har samlet givet udtryk for den opfattelse, at der vil kunne etableres en Lovtidende i elektronisk form, der på alle områder opfylder de krav, der kan stilles til kundgørelsen. Særligt har udvalget fremhævet, at de tekniske forudsætninger er til stede for etablering af en elektronisk kundgørelsesordning, som vil indebære, at retsvirkningen af retsforskrifternes kundgørelse er knyttet til den elektroniske kundgørelse, og som vil leve op til de krav, som må stilles til en sådan ordning.

Der henvises til afsnit 5.1.2 og 5.1.6 i betænkning nr. 1464/2005.

3.1.3.3. Forbedring og effektivisering af Lovtidende

Udvalget har påpeget, at den stadige og hastige udvikling inden for edb-teknologien, herunder særligt udviklingen af internettet og den dertil knyttede teknologi, har medført øgede muligheder for etablering af en autoritativ elektronisk kundgørelsesordning.

Som tekniske fordele ved en elektronisk kundgørelsesordning har udvalget således peget på, at edb-teknologien giver en forøget kapacitet til behandling og opbevaring af oplysninger, således at behandling og opbevaring af selv store mængder af oplysninger forholdsmæssigt er meget lidt ressourcekrævende. I forlængelse heraf medfører edb-teknologien udvidede muligheder og service for brugerne af Lovtidende i form af bl.a. forbedret overskuelighed og bedre søgemuligheder samt forbedrede, mere specialiserede abonnementsmuligheder. Det vil således med Lovtidende i elektronisk form være muligt at etablere en kvalitativt forbedret kundgørelsesordning.

Udvalget er endvidere af den opfattelse, at elektronisk kundgørelse af retsforskrifter vil indebære fordele, navnlig med hensyn til den hurtighed, hvormed kundgørelsen rutinemæssigt vil kunne ske. Kundgørelsen af retsforskrifter i Lovtidende i elektronisk form vil ikke være bundet til samlede udgivelser af retsforskrifter få gange om ugen, som det efter den nuværende ordning almindeligvis er tilfældet med Lovtidende i trykt form. Enkeltvis elektronisk kundgørelse af retsforskrifter vil endvidere ikke medføre nævneværdige meromkostninger, som det er tilfældet med særlige udgaver af Lovtidende i trykt form. Udgivelse af Lovtidende i elektronisk form vil således være forbundet med større smidighed end Lovtidende i trykt form.

Udvalget har desuden anført, at det vil kunne medføre visse ressourcebesparelser at kundgøre, opbevare og gøre retsforskrifter tilgængelige via edb i stedet for gennem Lovtidende i trykt form. En elektronisk kundgørelsesordning, hvor retsforskrifter kundgøres løbende uden udgivelse af tryksager, vil således på længere sigt kunne medføre en effektivisering og rationalisering af den del af lovgivningsarbejdet, der vedrører kundgørelsen af retsforskrifter. Hertil kommer de mulige økonomiske gevinster, som afskaffelse af det hidtidige Lovtidende i trykt form vil kunne medføre, idet tryk og postforsendelse af Lovtidende vil kunne ophøre.

Udvalget har herudover peget på, at udnyttelsen af standardiseret edb-teknologi i hele den integrerede lovgivningsproces er under udvikling (det såkaldte Lex Dania-projekt). Hvis den elektroniske kundgørelsesordning etableres i sammenhæng med Lex Dania-projektet, vil kundgørelsesordningen også kunne indgå som led i effektiviseringen og rationaliseringen af den samlede lovgivningsproces.

Der henvises til afsnit 5.1.6 i betænkning nr. 1464/2005.

3.1.3.4. Udvalgets forslag

Det er udvalgets opfattelse, at der vil kunne etableres en elektronisk kundgørelsesordning, som på alle områder opfylder de krav, der må stilles til kundgørelsen. Det fremhæves særligt, at de tekniske forudsætninger er til stede for etablering af en elektronisk kundgørelsesordning, som vil indebære, at retsvirkningen af retsforskrifternes kundgørelse knyttes til den elektroniske kundgørelse, og som vil leve op til de krav, der retligt må stilles til en sådan ordning. Udvalget har også peget på, at sådanne systemer er etableret i Belgien og Østrig.

Udvalget om elektronisk Lovtidende har derfor anbefalet, at der etableres en Lovtidende i elektronisk form, som er tilgængelig på internettet, og som udgør den autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. En autoritativ elektronisk kundgørelsesordning vil indebære, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse.

Udvalget har på denne baggrund foreslået en ændring af lovtidendeloven, således at justitsministeren bemyndiges til at forestå driften af Lovtidende i elektronisk form. Udvalget har i den forbindelse peget på, at kundgørelse af retsforskrifter er en offentligretlig funktion af principiel betydning i et retssamfund. Der må ikke kunne opstå tvivl om en retsforskrifts autoritet, og det er af afgørende betydning, at en statslig myndighed har kontrol med og ansvar for funktionen af det officielle, autoritative kundgørelsessystem. Der henvises til afsnit 5.2.1 i betænkning nr. 1464/2005.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det vil indebære betydelige tekniske og ressourcemæssige fordele, hvis Lovtidende i elektronisk form etableres med afsæt i Retsinformation. Med Retsinformation har staten allerede etableret et særdeles velfungerende og effektivt retsinformationssystem, som indeholder al gældende lovgivning. Systemet har vist sig at være stabilt og driftsikkert, og udvalget finder det derfor naturligt, at der ikke påbegyndes udvikling af et helt nyt databasesystem, men at Lovtidende i elektronisk form etableres som en overbygning på Retsinformation. Det vil også indebære, dels at Lovtidende i elektronisk form vil kunne etableres uden anvendelse af uforholdsmæssige ressourcer, dels sikkerhedsmæssige fordele, jf. pkt. 3.2.1.1 nedenfor.

Forslaget bygger på, at Lovtidende i elektronisk form etableres med udgangspunkt i de allerede eksisterende databaser, som Retsinformation råder over.

3.1.4. Justitsministeriet s overvejelser og forslag

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter og anbefalinger vedrørende etablering af Lovtidende i elektronisk form.

Justitsministeriet er i den forbindelse enig i, at det ligger inden for grundlovens rammer at etablere en autoritativ elektronisk kundgørelsesordning, som indebærer, at retsvirkningen af kundgørelse af retsforskrifter i Lovtidende bliver knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk form.

Justitsministeriet er herudover enig i, at edb-teknologien i dag er så udbredt og indarbejdet i samfundet, at borgerne generelt vil have mulighed for at få adgang til Lovtidende i elektronisk form via internettet, og at det i den sammenhæng er af afgørende betydning, at borgere, der ikke fra deres hjem eller arbejde har adgang til internettet, uden omkostninger fra folkebibliotekerne vil kunne få adgang til Lovtidende i elektronisk form fra edb-maskiner med internetadgang. Ministeriet kan i den sammenhæng tilslutte sig det, som udvalget har anført særligt om den generelle tilgængelighed i Grønland til Lovtidende i elektronisk form.

Justitsministeriet forudsætter endvidere €" som antaget af udvalget €" at der vil kunne etableres en elektronisk kundgørelsesordning, som på alle områder opfylder de krav, der kan stilles til kundgørelsen, herunder at de tekniske forudsætninger er til stede for etablering af en elektronisk kundgørelsesordning. Der henvises til pkt. 3.2.1 nedenfor.

På den baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig udvalgets forslag om, at justitsministeren bemyndiges til at forestå driften af Lovtidende i elektronisk form. Ministeriet kan endvidere tilslutte sig forslaget om, at retsvirkningen af kundgørelse af retsforskrifter i Lovtidende bliver knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk form.

Der henvises til forslaget til § 1 a, stk. 1, i lovtidendeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har fundet det nødvendigt at indsætte en bestemmelse i lovtidendeloven, der udtrykkeligt fastsætter, at retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter omfattet af lovtidendelovens § 2 er knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk form, jf. herved § 1 a, stk. 2, i udvalgets lovudkast.

Baggrunden herfor er, at Lovtidende efter justitsministerens ikraftsættelse af det vedtagne lovforslag alene vil eksistere i elektronisk form, da der efter det tidspunkt ikke længere vil blive udgivet en Lovtidende i trykt form. Det betyder, at det vil være Lovtidende i elektronisk form, som lovtidendelovens § 3, 1. pkt., henviser til, når det bestemmes, at »offentliggørelse igennem Lovtidende bliver den bindende bekendtgørelsesform«. Heraf følger, at retsvirkningerne af kundgørelse af retsforskrifter omfattet af lovtidendelovens § 2 vil være knyttet til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk form.

3.2. Sikkerhedsforanstaltninger

3.2.1. Tekniske foranstaltninger

3.2.1.1. Udvalgets overvejelser og forslag

Som det fremgår af pkt. 3.1.3.2 ovenfor, har udvalget påpeget, at hensynet til retsanvendelsen kræver, at man med stor sikkerhed kan finde frem til tekster, der entydigt indeholder den autoritative ordlyd af retsforskrifter, som er gældende. Der må derfor tilvejebringes den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstrækkelige fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et elektronisk kundgørelsessystem har en høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for autenciteten af de kundgjorte retsforskrifter.

Udvalget har nærmere anført, at sikkerhedsniveauet er af afgørende betydning for imødegåelse af risikoen for, at de retsforskrifter, som opbevares og kan søges frem i det elektroniske kundgørelsessystem, er fejlbehæftede f.eks. på grund af fejlindtastninger, systemfejl, strømsvigt eller udefrakommende angreb mod eller manipulation med kundgørelsessystemet. En elektronisk kundgørelsesordning forudsætter derfor en meget høj grad af sikkerhed i de systemer, der anvendes til produktion og formidling af retsforskrifterne.

Udvalget har peget på, at der i forbindelse med elektronisk behandling af oplysninger overordnet kan stilles krav om sikkerhed i tre relationer. For det første skal der være fysisk sikkerhed, således at de lagrede oplysninger befinder sig et aflåst sted, og at der træffes foranstaltninger mod indbrud, brand eller anden fysisk ødelæggelse af dem. For det andet skal der være organisatorisk sikkerhed, hvilket indebærer, at der skal være opbygget rutiner, således at kun autoriserede personer har adgang til oplysningerne, og at disse alene behandles autoriseret. Der skal derfor være fastsat regler og procedurer for, hvilke personer der har adgang til systemet, samt på hvilken måde behandling af oplysninger i systemet må ske. For det tredje skal oplysningerne være sikret systemmæssigt eller teknisk. Denne form for sikkerhed har til formål at hindre at systemet angribes udefra, og at systemet benyttes uautoriseret. Som midler til systemmæssig sikring kan der f.eks. anvendes adgangskoder og registrering af behandlinger, der foretages i systemet (logning).

Om de hensyn, som sikkerhedsforanstaltningerne skal varetage, er nærmere anført følgende:

I forhold til det samlede elektroniske kundgørelsessystem er det anført, at der må stilles krav, som skal skabe sikkerhed for, at det altid er muligt at producere og offentliggøre nye retsforskrifter, således at kundgørelsesproceduren er gennemført og dokumenteret (dvs. registreret) i overensstemmelse med den foreskrevne metode.

Endvidere må der efter udvalgets opfattelse stilles sikkerhedskrav af hensyn til den konkrete tilgængelighed for brugerne af offentliggørelsessystemet. Ved konkret tilgængelighed forstås, at systemerne faktisk er tilgængelige for brugerne. Disse krav skal sikre, at det er muligt at få adgang til de kundgjorte retsforskrifter i det omfang eller tidsrum, som er fastsat. Kravene vedrører systemernes driftssikkerhed i bredeste forstand, og de mest grundlæggende forudsætninger for sikker drift er stabile og robuste edb-programmer, tilstrækkelig teknisk kapacitet i systemet, strenge krav til kvaliteten af driftsmiljøet og opretholdelse af et teknisk beredskab, der gør det muligt hurtigt at konstatere og reagere på systemfejl, driftsforstyrrelser og nedbrud.

Herudover må der stilles krav af hensyn til at sikre retsforskrifternes autenticitet. Disse krav skal skabe sikkerhed for, at retsforskrifterne ikke forvanskes eller tilintetgøres enten på grund af tekniske fejl i processen eller på grund af indgreb fra tredjemand. De ovennævnte forudsætninger for sikker drift medvirker også til at forebygge tekniske fejl, hvorimod der kræves særlige sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sandsynligheden for, at angreb udefra kan realiseres. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan, som det fremgår ovenfor, have karakter af administrative og organisatoriske foranstaltninger, hvilket i denne sammenhæng vil sige etablering af passende regler og forretningsgange, af fysiske sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. bygningsmæssige og andre fysiske foranstaltninger til beskyttelse af IT-systemet, og af tekniske sikkerhedsforanstaltninger, dvs. funktionaliteter, som etableres i forbindelse med den tekniske udformning af IT-systemet, f.eks. adgangskontrol med password.

Udvalget har desuden påpeget, at der bør træffes foranstaltninger med henblik på sikkerhedskopiering af de elektroniske retsforskrifter, som er indeholdt i Lovtidende i elektronisk form.

Udvalget har gennemgået de krav, som mere konkret må stilles dels til det edb-system, som anvendes til produktion af de retsforskrifter, der skal kundgøres, dels til det edb-system, som understøtter selve kundgørelsen af retsforskrifterne. Der henvises til afsnit 5.1.5.1 og 5.1.5.2 i betænkning nr. 1464/2005.

Samlet har udvalget givet udtryk for den opfattelse, at det vil være muligt at opstille sikkerhedskrav til Lovtidende i elektronisk form, således at systemets fysiske, organisatoriske og tekniske integritet er tilstrækkelig til at sikre, at de retsforskrifter, som opbevares og kan fremsøges i det elektroniske kundgørelsessystem, er autentiske. Udvalget har i forlængelse heraf givet udtryk for, at der med sådanne sikkerhedskrav vil kunne etableres en Lovtidende i elektronisk form, der på alle områder opfylder de krav, der kan stilles til kundgørelsen. Særligt har udvalget fremhævet, at de tekniske forudsætninger er til stede for etablering af en autoritativ elektronisk kundgørelsesordning, som vil leve op til de krav, som må stilles til en sådan ordning. En autoritativ elektronisk kundgørelsesordning vil indebære, at retsvirkningen af retsforskrifternes kundgørelse er knyttet til den elektroniske kundgørelse.

Udvalget har på denne baggrund foreslået, at der i lovtidendeloven indføjes en bemyndigelse til justitsministeren til at udstede regler bl.a. om sikkerheden ved Lovtidende i elektronisk form.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3.4 ovenfor, er det udvalgets opfattelse, at det vil indebære betydelige fordele, hvis Lovtidende i elektronisk form etableres med udgangspunkt i Retsinformation. En sådan løsning vil bl.a. indebære den sikkerhedsmæssige fordel, at der i Lovtidende i elektronisk form alene gives offentligheden adgang til en kopi af den retsforskrift, der hentes fra Retsinformation. Dette vil give en høj grad af sikkerhed mod forvanskning og tilintetgørelse af retsforskrifter, idet dokumenterne (filerne) ikke fysisk er placeret i Lovtidende i elektronisk form, men i Retsinformation.

3.2.1.2. Justitsministeriet s overvejelser og forslag

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at hensynet til retsanvendelsen kræver, at man med stor sikkerhed kan finde frem til tekster, der entydigt indeholder den autoritative ordlyd af retsforskrifter, som er gældende, og at der derfor må tilvejebringes den nødvendige tekniske kapacitet samt tilstrækkelige fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et elektronisk kundgørelsessystem har en høj driftssikkerhed og frembyder høj sikkerhed for autenciteten af de kundgjorte retsforskrifter.

Justitsministeriet er endvidere enig med udvalget i, at en Lovtidende i elektronisk form må forudsætte en meget høj grad af sikkerhed i de systemer, der anvendes til produktion og formidling af retsforskrifterne, for at forhindre, at de indeholdte retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forandres. Det bemærkes, at de høje sikkerhedskrav må omfatte ikke alene de rent edb-baserede systemer, men også arbejdsrutiner mv.

Justitsministeriet finder herudover, at det er af afgørende betydning for Lovtidendes funktion som den autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, at Lovtidendes sikkerhedsmæssige integritet ikke kan drages i tvivl, og at sikkerhedsforanstaltningerne således har afgørende betydning for Lovtidendes funktion og troværdighed. Sikkerhedsforanstaltningerne vil i visse sammenhænge kunne rette sig mod brugerne af Lovtidende, f.eks. således at forbindelsen til en brugers computer kan afbrydes, hvis der opstår mistanke om, at den pågældende foretager handlinger, der udgør en trussel mod Lovtidendes sikkerhed. Endvidere er det af betydning, at der kan udstedes regler om sikkerheden mv. ved Lovtidende i elektronisk form, som er bindende for f.eks. private, som leverer ydelser i forbindelse med udviklingen og driften af Lovtidende i elektronisk form.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der ved bekendtgørelse bør opstilles regler for de foranstaltninger, som træffes vedrørende sikkerheden i det elektroniske kundgørelsessystem. Ministeriet kan derfor tilslutte sig udvalgets forslag om, at der skabes udtrykkelig hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler bl.a. om sikkerheden ved Lovtidende i elektronisk form.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Justitsministeriet s opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at der indføjes en særlig bemyndigelsesbestemmelse i lovtidendeloven, som €" i modsætning til den eksisterende bestemmelse i lovtidendelovens § 7 €" særligt angår fastsættelse af regler om Lovtidende i elektronisk form.

Der henvises til forslaget til § 1 a, stk. 2, i lovtidendeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

3.2.2. Retlige foranstaltninger

3.2.2.1. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget har foreslået, at der etableres en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af de autentiske akter, som indeholder de pågældende retsforskrifter, således at det sikres, at der uafhængigt af Lovtidende i elektronisk form eksisterer en eller flere papirudgaver af den udstedte retsakt.

Udvalget har fundet, at der €" uanset at der stilles høje sikkerhedskrav til det elektroniske kundgørelsessystem €" bør tages højde for risikoen for, at de elektronisk opbevarede retsforskrifter slettes, på anden måde tilintetgøres, ændres eller manipuleres. Med henblik på at kunne håndtere sådanne helt ekstraordinære situationer har udvalget fundet, at det vil være hensigtsmæssigt, at der fortsat opbevares papirudgaver af alle retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Udvalget har i den forbindelse fundet det naturligt, at den myndighed, som har udstedt en retsforskrift, er ansvarlig for at opbevare en papirudskrift heraf med henblik på at opnå en ekstra sikkerhed mod sletning mv. af den elektronisk kundgjorte retsforskrift.

Udvalget har peget på, at der allerede efter arkivlovgivningen findes en pligt for den ansvarlige myndighed til at opbevare autentiske retsakter, herunder originale love, som er vedtaget af Folketinget og stadfæstet af regenten med en ministers kontrasignatur, samt bekendtgørelser, som er undertegnet af f.eks. den ansvarlige minister med vedkommende embedsmands kontrasignatur. Disse autentiske akter kan opbevares i den relevante sag, som beror i det ansvarlige ministeriums arkiv, indtil den overdrages til statens arkiver efter arkivloven. Udvalget har henvist til arkivlovens § 8 og § 4 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed.

Der henvises til afsnit 5.2.3.2 i betænkning nr. 1464/2005.

Udvalget har herudover overvejet, om der med etableringen af Lovtidende i elektronisk form som den autoritative kundgørelsesordning skabes et behov for en nødkundgørelsesordning med henblik på at sikre, at lovgivningsmagtens og forvaltningens kompetence til at udstede generelle retsakter ikke hindres, f.eks. som følge af systemnedbrud i Lovtidende i elektronisk form.

Udvalget har imidlertid ikke fundet, at der med etableringen af Lovtidende i elektronisk form som den autoritative kundgørelsesordning i sig selv skabes et behov for en nødkundgørelsesordning. Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på den opfattelse, at det vil være teknisk muligt at etablere et kundgørelsessystem med et sikkerhedsniveau, der lever op til det niveau, som må kræves for kundgørelsesordningen for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning, jf. herved pkt. 3.2.1.1 ovenfor.

Der henvises til afsnit 5.2.3.1 i betænkning nr. 1464/2005.

3.2.2.2. Justitsministeriet s overvejelser og forslag

Justitsministeriet kan tilslutte sig, at der af de af udvalget anførte grunde bør etableres en hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af de autentiske akter, som indeholder de retsforskrifter, der kundgøres i Lovtidende.

Der henvises til den foreslåede § 1 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Endvidere er Justitsministeriet enig med udvalget i, at der med etableringen af Lovtidende i elektronisk form som den autoritative kundgørelsesordning ikke i sig selv skabes et behov for en nødkundgørelsesordning.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovtidendelovens kundgørelsesordning vil kunne fraviges, hvis der ved lov udtrykkeligt fastsættes en anden kundgørelsesmåde enten for loven alene eller med fremtidig generel virkning. Der vil således, hvis en helt ekstraordinær situation skulle opstå, f.eks. på grund af længerevarende systemnedbrud i Lovtidende i elektronisk form, ved lov kunne etableres en særlig kundgørelsesordning.

3.3. Afskaffelse af muligheden for at undtage visse retsforskrifter fra kundgørelse i Lovtidende

3.3.1. Gældende ret

Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, indeholder hjemmel til, at det ved kgl. anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser (anordninger) ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet kundgøres i overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister. Det følger videre af bestemmelsen, at det i den forbindelse kan bestemmes, at en kommune skal afholde udgifterne til kundgørelsen af den pågældende bekendtgørelse, hvis bekendtgørelsen kun berører den pågældende kommune og derfor kun skal kundgøres inden for kommunens område.

Undtagelsesbestemmelsen blev indført ved lov nr. 467 af 14. december 1923.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Rigsdagstidende 1923-24, tillæg A, sp. 2973 ff, at baggrunden for undtagelsesbestemmelsen var, at Lovtidendes stof i årene før lovforslaget var tiltaget i betydelig grad, hvilket havde medført en stærk forøgelse af udgifterne ved udgivelsen og trykningen af Lovtidende. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at man fandt, at man uden at gå berettigede interesser for nær ville kunne begrænse stoffet i Lovtidende, således at indførelse i Lovtidende bortfaldt for så vidt angår udfærdigelser, der kun havde interesse for snævrere kredse eller kun havde rent lokal betydning.

Lovændringen indebar, at der for de undtagne retsforskrifter skal kundgøres i overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister. Det er således en forudsætning, at der sker en anden form for kundgørelse af de efter lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, undtagne retsforskrifter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der herved vil kunne tages hensyn til, om det i de enkelte tilfælde skønnes nødvendigt at bringe retsforskriften til kundskab i videre eller snævrere udstrækning, ligesom den mest praktiske form vil kunne vælges.

Ved ændringen i 1923 af lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, blev det endvidere fastsat, at der om retsforskrifter, som ved kgl. anordning var blevet undtaget fra optagelse i Lovtidende, skulle optages en meddelelse i Lovtidende med angivelse af udfærdigelses- og ikrafttrædelsesdag. Denne bestemmelse blev imidlertid ophævet ved lov nr. 279 af 18. juni 1951. Der optages hvert år i Lovtidende A en liste over de retsforskrifter, som efter § 2, stk. 2, 2. led, er undtaget fra kundgørelse i Lovtidende.

Undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, er i dag udnyttet til at undtage en række retsforskrifter fra kravet om kundgørelse i Lovtidende. Lovtidendeloven angiver ikke, hvordan bekendtgørelser, der ikke optages i Lovtidende, skal kundgøres.

Det fremgår af pkt. 115 i Justitsministeriet s vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter, at spørgsmålet om at undtage bekendtgørelser fra kundgørelse i Lovtidende navnlig kan overvejes med hensyn til bekendtgørelser, der har et meget væsentligt omfang, og som er af rent teknisk karakter, eller som kun har betydning for en meget begrænset del af befolkningen eller et erhverv med et lille antal erhvervsudøvere. I forbindelse med overvejelserne bør der også lægges vægt på mulighederne for på anden måde at informere den berørte personkreds om reglernes eksistens, f.eks. gennem fagtidsskrifter eller ved direkte udsendelse til de pågældende.

Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 117, at der af hensyn til borgernes mulighed for at kunne skaffe sig oplysninger om reglerne under alle omstændigheder i den kongelige anordning eller en særlig bekendtgørelse, der optages i Lovtidende, bør være en bestemmelse om, hvor interesserede kan skaffe sig eksemplarer af den officielle bekendtgørelse.

For bekendtgørelser, der retter sig til en lidt videre kreds, kan der være behov for at indrykke meddelelser om ændringer af den pågældende bekendtgørelse i Lovtidende eller eventuelt Statstidende. Retter bekendtgørelserne inden for et givet område sig kun til en kendt og begrænset kreds, kan det overvejes at fastsætte, at bekendtgørelsen sendes direkte til de pågældende. Fremgangsmåden forudsætter imidlertid, at myndigheden har og vil fortsætte med at have et udtømmende kendskab til kredsen af berørte, jf. vejledningens pkt. 119-120.

Det bemærkes, at bestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, er ændret ved § 7 i lov nr. 552 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Om forholdet mellem lovforslaget og den allerede vedtagne ændring af § 2, stk. 2, 2. led, henvises til pkt. 3.3.3 nedenfor.

3.3.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget har foreslået, at lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves, hvis der etableres en elektronisk kundgørelsesordning.

Udvalgets udgangspunkt har ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at opretholde bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. led, været, at Lovtidende efter lovtidendelovens § 3 er den bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.

Udvalget har i den forbindelse anført, at den elektroniske kundgørelsesordning vil indebære, at de pågældende retsforskrifter ved indførelsen i Lovtidende lagres elektronisk. Ved denne lagring har det ikke afgørende ressourcemæssig betydning, hvilket omfang retsforskriften har. Indførelse af retsforskrifter med store tekst- eller billedmængder vil således ikke teknisk adskille sig fra indførelse af retsforskrifter med mindre tekstmængder i databasen. Der vil således ikke gøre sig noget nævneværdigt hensyn gældende til at begrænse Lovtidendes omfang, idet elektronisk kundgørelse af selv meget omfattende og teknisk prægede retsforskrifter ikke vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende.

Endvidere har udvalget anført, at hensynet til overskueligheden af Lovtidende ikke vil have samme betydning, idet de systematiserings- og søgemuligheder, som et edb-baseret kundgørelsessystem giver mulighed for, vil medføre, at det bliver betydeligt nemmere og mere overskueligt at fremfinde de retsforskrifter, som en bruger måtte være interesseret i. Hertil kommer, at også abonnementsmulighederne vil kunne tilpasses efter de enkelte brugeres interesser, hvilket indebærer, at informationsstrømmen fra kundgørelsessystemet til den enkelte bruger vil kunne afpasses brugerens behov eller interesser. Der gør sig derfor ikke de samme hensyn gældende til overskueligheden i forhold til den elektroniske kundgørelsesordning, som der gør ved Lovtidende i trykt form.

Udvalget har på denne baggrund fundet, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som må anses for at være bærende for undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. pkt., ikke længere vil gøre sig gældende, hvis der indføres en elektronisk kundgørelsesordning.

Udvalget har endvidere lagt vægt på, at det følger af cirkulære nr. 27 af 28. februar 1996 om ministeriernes pligtaflevering til Retsinformation, at bl.a. alle bekendtgørelser skal indføres i Retsinformation. Der bør således allerede efter den gældende ordning elektronisk indføres retsforskrifter i Retsinformation, selv om forskrifterne ikke skal indføres i Lovtidende. Udvalget har i den forbindelse bemærket, at der ved etableringen af Lovtidende i elektronisk form må tilvejebringes et kundgørelsessystem, der teknisk har kapacitet til at indeholde retsforskrifter, som i forbindelse med kundgørelsen kan frembyde tekniske vanskeligheder.

Udvalget har til brug for sine overvejelser anmodet samtlige ministerier om bemærkninger til en eventuel ophævelse af bestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led.

Udvalget har fra visse ministerier modtaget indsigelser mod en eventuel ophævelse af lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led. Disse indsigelser er primært begrundet i ønsker om at opretholde muligheden for alternativ kundgørelse af konkret angivne retsforskrifter.

Ønskerne om at opretholde muligheden for alternative kundgørelsesmåder for disse retsforskrifter er for enkelte ministeriers vedkommende begrundet i, at man finder, at det er uhensigtsmæssigt at kundgøre visse retsforskrifter i Lovtidende, idet de pågældende retsforskrifter retter sig til snævert afgrænsede grupper af borgere eller virksomheder og derfor også hidtil har været kundgjort på alternativ vis.

Nogle ministerier har påpeget et behov for meget hurtig eller mere smidig kundgørelse af specifikke retsforskrifter. I den forbindelse er der bl.a. henvist til retsforskrifter, som retter sig mod en meget snævert afgrænset personkreds, hvor det skønnes, at en mere målrettet kundgørelsesordning er mest hensigtsmæssig.

Der har endvidere været ministerier, som har givet udtryk for, at man for visse retsforskrifters vedkommende har erfaring med, at der har været betydelige tekniske vanskeligheder med at indføre de pågældende retsforskrifter i Retsinformation, og at man derfor frygter tilsvarende tekniske vanskeligheder ved at skulle kundgøre retsforskrifterne i en kommende Lovtidende i elektronisk form.

Udvalget har sammenfattende ikke fundet, at de hensyn, som har været fremført af de pågældende ministerier, og som uden undtagelse knytter sig til bestemte retsforskrifter inden for vedkommende ministeriums område, i sig selv kan begrunde, at den generelle undtagelsesbestemmelse i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, opretholdes.

Udvalget har dog anført, at det ikke kan udelukkes, at der i de tilfælde, som er påpeget af visse ministerier i forbindelse med udvalgets høring, kan være tungtvejende hensyn, som fører til, at kundgørelse af de pågældende retsforskrifter bør ske på anden måde end ved kundgørelse i Lovtidende i elektronisk form. Udvalget har imidlertid fundet, at de hensyn, der kræver etablering af en alternativ kundgørelsesordning, i sådanne helt specielle tilfælde bør varetages ved særlig lovgivning på det pågældende ministeriums område og ikke ved en generel undtagelsesbestemmelse som lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led.

Udvalget har i øvrigt peget på, at ophævelsen af lovtidendelovens bestemmelse om undtagelse af visse retsforskrifter fra kundgørelse i Lovtidende efter udvalgets forslag alene vil rette sig mod fremtidige retsforskrifter, dvs. retsforskrifter, der udstedes efter etableringen af den elektroniske kundgørelsesordning. Det foreslås således ikke, at der skal ske kundgørelse i Lovtidende i elektronisk form af retsforskrifter, som allerede er udstedt, og som er undtaget fra kravet om kundgørelse i Lovtidende, jf. lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led.

Der henvises til afsnit 5.2.2 i betænkning nr. 1464/2005.

3.3.3. Justitsministeriet s overvejelser og forslag

Justitsministeriet kan af de af udvalget anførte grunde tilslutte sig udvalgets forslag om, at undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves.

Justitsministeriet er i den forbindelse enig med udvalget i, at der efter omstændighederne kan gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, som følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hensyn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af berørte personer mv.

I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilkendegivet over for de ministerier, som har udtalt sig mod ophævelse af lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, at de pågældende ministerier i givet fald må overveje, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområde.

Som det fremgår af pkt. 3.3.1 ovenfor, er bestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ændret ved § 7 i lov nr. 552 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Ændringen €" som først træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med kommunalreformen €" betyder, at den nugældende mulighed for i visse tilfælde at bestemme, at en kommune skal betale udgifterne for kundgørelsen af en bekendtgørelse, som ved kgl. anordning er undtaget fra kundgørelse i Lovtidende, også skal gælde for de kommende regioner.

Om forholdet mellem lovforslaget og den allerede vedtagne ændring af § 2, stk. 2, 2. led, kan det oplyses, at en ikraftsættelse af det foreliggende lovforslag den 1. januar 2007 eller tidligere vil betyde, at den ændring af § 2, stk. 2, 2. led, der er foretaget ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, ikke kommer til at få virkning. Hvis det foreliggende lovforslag derimod først sættes i kraft på et tidspunkt efter den 1. januar 2007, vil ændringen af § 2, stk. 2, 2. led, have virkning indtil det pågældende tidspunkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

Justitsministeriet finder ligesom udvalget, at ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, alene bør rette sig mod fremtidige retsforskrifter, der udstedes efter det foreliggende lovforslags ikrafttrædelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2.

3.4. Ændring af lovtidendelovens generelle ikrafttrædelsesregel

3.4.1. Gældende ret

Det følger af lovtidendelovens § 3, 1. pkt., at offentliggørelsen i Lovtidende er den bindende bekendtgørelsesform. Det følger videre af § 3, 2. pkt., at loven, anordningen eller bekendtgørelsen, for så vidt den ikke indeholder en herfra afvigende bestemmelse, træder i kraft ugedagen efter den dag, hvor det nummer af Lovtidende, hvori den bekendtgøres, er udgivet. Efter lovtidendelovens § 3, 3. pkt., skal hvert nummer af Lovtidende betegne den dag, da det udgives.

Bestemmelsen i lovtidendelovens § 3 stammer fra den oprindeligt vedtagne lovtidendelov fra 1870. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 3, stk. 3, 2. pkt., at der bør »indrømmes Borgerne en vis Frist« til at gøre sig bekendt med de retsforskrifter, der indføres i Lovtidende, jf. Rigsdagstidende 1869-70, tillæg A, sp. 1684. Det er om fristens længde anført, at der ikke var grundlag for at gøre forskel på fristen for forskellige dele af landet, selv om udbringningstiden for Lovtidende ville være længere for de landsdele, der lå fjernere fra København. Det er i øvrigt i den forbindelse i landstingsudvalgets betænkning anført, at den foreslåede frist ikke kunne forventes at medføre praktiske ulemper, idet de kundgjorte retsforskrifter oftest selv ville indeholde bestemmelser om deres ikrafttræden fra et senere tidspunkt end ugefristen, og dette antoges navnlig at gælde for love, der angik private retsforhold.

Bestemmelsen i § 3, 3. pkt., hvorefter hvert nummer af Lovtidende skal betegne den dag, da det udgives, blev indføjet i lovforslaget ved udvalgsbehandlingen, jf. Rigsdagstidende 1869-70, tillæg B, sp. 360.

I praksis finder lovtidendelovens ikrafttrædelsesregel kun begrænset anvendelse og som regel kun i tilfælde, hvor ikrafttrædelsestidspunktet er uden større betydning. Det er således helt fast praksis, at love indeholder en ikrafttrædelsesbestemmelse, der fraviger bestemmelsen i lovtidendelovens § 3, 2. pkt. Denne praksis er i overensstemmelse med § 1 i Justitsministeriet s cirkulære nr. 4 af 10. januar 1966 om ikrafttræden og kundgørelse af love og anordninger, hvorefter det i almindelighed bør foretrækkes, at der i love og anordninger angives en bestemt dato for ikrafttræden, f.eks. den 1. januar 2005.

3.4.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Som en konsekvens af etableringen af en elektronisk kundgørelsesordning har udvalget fundet, at lovtidendelovens ikrafttrædelsesregel bør ændres, således at ikrafttrædelsen af en retsforskrift, der ikke indeholder en selvstændig bestemmelse om ikrafttræden, knytter sig til indførelsen i Lovtidende i elektronisk form.

Udvalget har endvidere fundet, at bestemmelsen bør præciseres, således at det fremgår, at ikrafttrædelsen af den pågældende retsforskrift sker ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori retsforskriften er indført i Lovtidende.

Ved fastsættelsen af fristen for ikrafttrædelse har udvalget lagt vægt på, at stort set alle love, der vedtages, indeholder særlige bestemmelser om de pågældende loves ikrafttrædelse, og at det i øvrigt er almindeligt, at sådanne bestemmelser indebærer, at den pågældende lov træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Der foretages således i praksis i forbindelse med vedtagelsen af den enkelte lov en konkret vurdering af, hvilket ikrafttrædelsestidspunkt der er hensigtsmæssigt for den pågældende lov, og i den forbindelse vil de nødvendige hensyn til borgernes og de retsanvendende myndigheders kendskab til de nye regler derfor kunne tages.

Udvalget har herudover fundet, at det som følge af en elektronisk kundgørelsesordning €" der indebærer, at retsforskrifter vil kunne kundgøres individuelt på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet, hvis der er behov herfor €" vil være hensigtsmæssigt at tilpasse lovtidendelovens § 3, 3. pkt., til dette forhold. Udvalget finder, at bestemmelsen bør ændres, således at hver enkelt retsforskrift, der indføres i Lovtidende, skal indeholde oplysning om, på hvilken dag indførelsen er sket.

Der henvises til afsnit 5.2.4 i betænkning nr. 1464/2005.

3.4.3. Justitsministeriet s overvejelser og forslag

Justitsministeriet er af de af udvalget anførte grunde enig med udvalget i, at lovtidendelovens generelle ikrafttrædelsesregel bør ændres som en konsekvens af etableringen af en elektronisk kundgørelsesordning.

Endvidere er Justitsministeriet af de af udvalget anførte grunde enig i, at ikrafttrædelsen af en retsforskrift, der ikke indeholder en selvstændig bestemmelse om ikrafttrædelse, bør ske ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori retsforskriften er indført i Lovtidende (i elektronisk form).

Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig udvalgets forslag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.5. Forholdet til persondataloven

3.5.1. Udvalgets overvejelser

Udvalget anfører, at spørgsmålet om behandling af personhenførbare oplysninger ved kundgørelse af retsforskrifter omfattet af lovtidendeloven kun vil gøre sig gældende på ganske få områder. Det skyldes, at love og bekendtgørelser kun rent undtagelsesvist indeholder andet end regler af generel karakter.

Udvalget peger dog på, at der på visse områder findes krav om eller behov for i de omhandlede retsforskrifter at medtage personhenførbare oplysninger. Det gælder således love om indfødsrets meddelelse, der i lovteksten indeholder oplysninger om navn og bopælskommune vedrørende de personer, som er omfattet af loven. Endvidere indeholder finanslovene i visse tilfælde personhenførbare oplysninger, som f.eks. navn og stilling vedrørende personer, som direkte på grundlag af finansloven modtager ydelser fra staten.

Om den behandling af personoplysninger, som på de omtalte få områder vil finde sted, giver udvalget udtryk for den opfattelse, at behandlingen vil kunne ske på grundlag af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5 eller 6. Efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 5, må behandling af personoplysninger finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse. Behandling af personoplysninger kan endvidere finde sted på grundlag af reglen i § 6, stk. 1, nr. 6, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

På den baggrund er det udvalgets opfattelse, at behandling af personoplysninger i forbindelse med en elektronisk kundgørelsesordning vil kunne ske inden for persondatalovens regler.

Der henvises til pkt. 5.2.5 i betænkning nr. 1464/2005.

3.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er af de af udvalget anførte grunde enig i, at behandling af personoplysninger i forbindelse med en elektronisk kundgørelsesordning vil kunne ske inden for persondatalovens regler.

Justitsministeriet er således bl.a. enig i, at den elektroniske databehandling af personoplysninger, som vil finde sted i forbindelse med en Lovtidende i elektronisk form, vil kunne ske inden for rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5 eller 6.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Udvalget har lavet et overslag over, hvilke økonomiske konsekvenser etablering og drift af Lovtidende i elektronisk form vil have.

Baseret på en løsning, hvor Lovtidende i elektronisk form udgøres af en hjemmeside som overbygning på Retsinformations eksisterende databaser, skønner udvalget, at der for de overordnede dele af Lovtidende vil være etableringsudgifter på ca. 3,3 mio. kr. samt en forøgelse af it-driftsomkostningerne med ca. 1,2 mio. kr. årligt.

Etableringen af Lovtidende i elektronisk form €" som erstatning for den trykte udgave €" vil samtidig medføre, at de nuværende udgifter til bl.a. trykning og postforsendelse bortfalder. Når der tages højde for bortfald af abonnementsindtægter fra de trykte Lovtidende mv., skønner udvalget, at overgangen til Elektronisk Lovtidende vil indebære en driftsbesparelse på i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. årligt.

Udvalgets skøn er behæftet med usikkerhed og er som anført bl.a. knyttet til, at Lovtidende i elektronisk form etableres som en overbygning på Retsinformations databaser. De økonomiske konsekvenser af etableringen af Lovtidende i elektronisk form skal således ses i sammenhæng med den fortsatte drift €" og et kommende udbud €" af Retsinformations datafangst- og ­-brugersystem.

De skønnede, samlede økonomiske konsekvenser heraf er indbudgetteret på FL06.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Etablering af Lovtidende i elektronisk form vil indebære en betydeligt forbedret tilgængelighed til de retsforskrifter, der kundgøres i Lovtidende. Samtidig bortfalder behov for at abonnere på Lovtidende i trykt form. Det skønnes, at erhvervslivet og borgerne i vidt omfang betjener sig af statens internetbaserede retsinformationssystem, Retsinformation, til at hente oplysninger om gældende retsforskrifter, selv om Retsinformation ikke indeholder en autoritativ gengivelse af de indeholdte retsforskrifter. Etableringen af Lovtidende i elektronisk form skønnes derfor ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne af betydning.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget bygger på Udvalget om Elektronisk Lovtidendes betænkning nr. 1464/2005 og det heri indeholdte lovudkast. Betænkningen med lovudkast har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenten for Højesteret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Civilstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen, Politifuldmægtigforeningen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Finansrådet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk forsikring og Pension, HTS €" Handel, Transport og Serviceerhvervene, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Dansk Inkassobrancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund €" 3 F, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Dansk retspolitisk Forening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Københavns Universitet, Århus Universitet og Syddansk Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1 a)

Det foreslås i § 1 a, stk. 1 , at justitsministeren forestår drift af Lovtidende i elektronisk form.

Forslaget indebærer, at justitsministeren har ansvaret for etablering og drift af Lovtidende i elektronisk form. Forslaget vil endvidere indebære, at Lovtidende i elektronisk form bliver den autoritative kundgørelsesmåde for de retsforskrifter, der efter lovtidendeloven skal indføres i Lovtidende, og at retsvirkningerne af kundgørelse af de pågældende retsforskrifter skal knyttes til den elektroniske kundgørelse, jf. herved lovtidendelovens § 3, 1. pkt.

Hensigten er, at Lovtidende i elektronisk form etableres og drives som en hjemmeside, der er almindeligt tilgængelig på internettet. Det er tanken at henlægge etablerings- og driftsopgaven til Civilstyrelsen, som i dag forestår udgivelsen af Lovtidende og Ministerialtidende.

Forslaget bygger på, at Lovtidende i elektronisk form etableres med udgangspunkt i de allerede eksisterende databaser, som Retsinformation råder over.

Det vil i forbindelse med etableringen og driften af Lovtidende i elektronisk form skulle overvejes, om der er opgaver, som vil kunne udføres af eksterne leverandører, og som derfor skal sendes i udbud.

Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at adgang til Lovtidende i elektronisk form skal være gratis for brugerne, men at der vil kunne opkræves betaling for særlige ydelser, der tilbydes på individuel basis. Regler herom vil kunne fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i lovtidendelovens § 7, hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere regler om bl.a. betaling for Lovtidende og Ministerialtidende.

Etableringen af Lovtidende i elektronisk form, hvorved retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende forskrifter knyttes til den elektroniske kundgørelse, vil betyde, at der ikke længere vil være et retligt behov for udgivelse af Lovtidende i den hidtidige trykte udgave. Det forudsættes derfor, at Lovtidende ophører med at udkomme i trykt form, når det vedtagne lovforslag sættes i kraft.

Der henvises til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 1 a, stk. 2 , at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Lovtidende i elektronisk form, herunder regler om Lovtidendes sikkerhed.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle udnyttes til at fastsætte nærmere regler om sikkerheden ved Lovtidende i elektronisk form, der efter forslaget skal udgøre det autoritative kundgørelsessystem for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Disse regler vil samlet have til formål at sikre pålidelig drift af kundgørelsessystemet, sikre størst mulig tilgængelighed til kundgørelsessystemet for offentligheden samt sikre de kundgjorte retsforskrifters autencitet.

Der vil være tale om regler, der bl.a. skal tilvejebringe den fornødne sikkerhed for, at systemet frembyder et passende sikkerhedsniveau mod udefrakommende angreb som f.eks. forsøg på sletning, blokering eller nedbrydning af systemet. Reglerne vil således skulle sikre, at der træffes de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at retsforskrifter hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, forringes eller misbruges.

Endvidere må systemet sikres en tilstrækkelig beskyttelse mod driftsforstyrrelser eller -afbrydelser som f.eks. systemnedbrud, fejlagtig sletning, ændring, blokering mv. af de pågældende kundgørelser. Der må herudover også tilrettelægges rutiner, som sikrer pålideligheden af de retsforskrifter, som indføres i Lovtidende i elektronisk form.

Reglerne vil endvidere kunne forpligte den ansvarlige myndighed og eventuelle eksterne leverandører, der leverer ydelser i forbindelse med etableringen eller driften af Lovtidende i elektronisk form, til at fastsætte nødvendige interne instrukser om sikkerhedsforanstaltninger.

Der vil med den foreslåede bestemmelse, hvis det skønnes nødvendigt, kunne udstedes regler, som er bindende for borgerne. Der vil således kunne fastsættes forskrifter af ordensmæssig karakter, som har virkning for brugerne af Lovtidende i elektronisk form, f.eks. om forbud mod at foretage visse handlinger ved anvendelsen af Lovtidende i elektronisk form, samt om at forbindelsen til en brugers computer kan afbrydes, hvis der er mistanke om, at den pågældende foretager handlinger, der udgør en trussel mod Lovtidendes sikkerhed.

Om de nærmere krav til sikkerheden ved Lovtidende i elektronisk form henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og navnlig til afsnit 5.1.5.1 og 5.1.5.2 i betænkning nr. 1464/2005.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse endvidere skulle fastsættes regler om de ansvarlige myndigheders opbevaring af de originale retsforskrifter i papirform, f.eks. de eksemplarer af love, som er vedtaget af Folketinget og stadfæstet af regenten med den ansvarlige ministers kontrasignatur.

Der henvises til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 2)

Forslaget indebærer, at lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves. Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, indeholder hjemmel til, at det ved kgl. anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser (anordninger) ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet kundgøres i overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister.

Justitsministeriet foreslår herudover €" i overensstemmelse med udvalgets lovudkast €" at bestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, i forbindelse med ændringen affattes i et nutidigt sprog. Den foreslåede affattelse indeholder således i overensstemmelse med nutidig sprogbrug udtrykket »ministerielle bekendtgørelser« i stedet for »ministerielle anordninger, under hvilket navn de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, instrukser vedtægter osv)«. Der er ikke ved den foreslåede affattelse tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring med hensyn til, hvilke forskrifter der efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, 1. led, skal optages i Lovtidende.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af § 2, stk. 2, 2. led, alene vil have virkning for retsforskrifter, der udstedes efter lovudkastets ikrafttrædelse, jf. herved lovforslagets § 2, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

Der henvises til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3 (§ 3, 2. og 3. pkt.)

Forslaget indebærer en ændring af lovtidendelovens generelle ikrafttrædelsesregel, der finder anvendelse for de retsforskrifter, som kundgøres i Lovtidende, men som ikke indeholder en særlig bestemmelse om ikrafttrædelse. Forslaget skal tilpasse lovtidendelovens ikrafttrædelsesbestemmelse til den omstændighed, at der etableres en elektronisk kundgørelsesordning, som betyder, at retsvirkningerne af de kundgjorte retsforskrifter knytter sig til kundgørelsen i Lovtidende i elektronisk form.

Efter den gældende bestemmelse i lovtidendelovens § 3, 2. og 3. pkt., træder en lov eller anordning, som ikke indeholder nogen herfra afvigende bestemmelse, i kraft ugedagen efter den dag, da det nummer af Lovtidende, hvori den bekendtgøres, er udgivet. Hvert nummer skal betegne den dag, da det udgives.

Da der efter lovforslaget vil blive etableret en elektronisk kundgørelsesordning, foreslås det, at lovtidendelovens ikrafttrædelsesregel ændres, således at ikrafttrædelsen af en retsforskrift, der ikke indeholder en selvstændig bestemmelse om ikrafttræden, knytter sig til indførelsen i Lovtidende i elektronisk form.

Samtidig foreslås bestemmelsen i § 3, 2. pkt., ændret, således at ikrafttrædelsen af den pågældende retsforskrift sker ved begyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori retsforskriften er indført i Lovtidende. Dette vil gælde, uanset om det efterfølgende døgn f.eks. er en lørdag eller en helligdag.

Som et eksempel på den foreslåede bestemmelses virkning kan nævnes, at en lov, som ikke indeholder en afvigende ikrafttrædelsesbestemmelse, og som er indført i Lovtidende en tirsdag, vil træde i kraft den næstfølgende dag, onsdag kl. 0.00.

Herudover foreslås bestemmelsen i § 3, 3. pkt., ændret, således at hver enkelt retsforskrift, der indføres i Lovtidende, skal indeholde oplysning om, på hvilken dag indførelsen er sket.

Der henvises til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1 , at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at etableringen af Lovtidende i elektronisk form vil kræve iværksættelse af en række foranstaltninger, herunder tilvejebringelse af den fornødne tekniske kapacitet og udvikling af det nødvendige edb-programmel til etableringen af Lovtidende i elektronisk form. Det er således nødvendigt med et omfattende udviklings- og etableringsarbejde, der skal sikre, at den foreslåede ordning med elektronisk kundgørelse af retsforskrifter lever op til det niveau for driftsikkerhed, pålidelighed og sikkerhedsmæssig integritet, der må stilles til kundgørelsesordningen for love og administrative retsforskrifter med retsvirkninger for borgerne.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at det i overensstemmelse med udvalgets lovudkast bør overlades til justitsministeren at beslutte, på hvilket tidspunkt der er det nødvendige grundlag for at iværksætte den elektroniske kundgørelsesordning.

Om forholdet mellem forslaget om at ophæve lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, (§ 1, nr. 2) og den allerede vedtagne ændring af § 2, stk. 2, 2. led, henvises til pkt. 3.3.3 ovenfor. Som det bl.a. fremgår heraf, vil en ikraftsættelse af det foreliggende lovforslag den 1. januar 2007 eller tidligere betyde, at den ændring af § 2, stk. 2, 2. led, der er foretaget ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, ikke kommer til at få virkning. Hvis det foreliggende lovforslag derimod først sættes i kraft på et tidspunkt efter den 1. januar 2007, vil ændringen af § 2, stk. 2, 2. led, have virkning indtil det pågældende tidspunkt.

Det foreslås i § 2, stk.  2 , at lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter adgangen til ved kgl. anordning at undtage visse ministerielle bekendtgørelser fra lovtidendelovens kundgørelsespligt, ophæves, alene finder anvendelse for retsforskrifter, der udstedes efter lovens ikrafttrædelse.

Heri ligger, at retsforskrifter, som er udstedt inden lovens ikrafttrædelse, og som er undtaget fra kundgørelse i Lovtidende i medfør af kgl. anordning udstedt efter lovtidendelovens bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. led, ikke senere skal kundgøres i Lovtidende. Eventuelle ændringer af sådanne retsforskrifter, der udstedes efter lovens ikrafttrædelse, vil derimod skulle kundgøres i Lovtidende.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov