L 108 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse.
(Styrkelse af forældreansvaret).
Fremsat den 14. december 2005 af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
og lov om en børnefamilieydelse
(Styrkelse af forældreansvaret)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 906 af 26. september 2005, som
ændret ved lov nr. 1442 af 22. december 2004, foretages
følgende ændring:
1 .Efter § 41
indsættes:
»Forældrepålæg
§ 41 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele
forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er
risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det
vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren
ikke lever op til sit forældreansvar.
Stk. 2. Meddelelse af et
forældrepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om,
1) at barnet eller den unge har ulovligt
skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke
opfyldes,
2) at barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) at barnet eller den unge har alvorlige
adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller
4) at forældremyndighedsindehaveren
nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om
løsningen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 3. Et forældrepålæg
angiver en eller flere konkrete handlepligter for
forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til
at bidrage til en løsning af barnets eller den unges
problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.
Det kan herunder fastsættes, at
forældremyndighedsindehaveren skal
1) sikre barnets eller den unges fremmøde
i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i
skole,
2) deltage i forældremøder og
konsultationer vedrørende barnets eller den unges
skolegang,
3) sikre barnets eller den unges deltagelse i
konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den
unge til det pågældende sted,
4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme
på et nærmere fastsat tidspunkt,
5) deltage i et af kommunen tilbudt
forældreprogram eller
6) deltage i møder med relevante
myndigheder om løsningen af barnets eller den unges
problemer.
Stk. 4. Afgørelsen om
forældrepålæg træffes for en
afgrænset periode af højst 12 måneders varighed.
Forældrepålægget kan forlænges med
højst 6 måneder ad gangen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse
forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af
pålægget er en betingelse for at modtage
børnefamilieydelse, jf. lov om en
børnefamilieydelse.
Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der
er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke
efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse
ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette.
Afgørelsen er gældende for ét kvartal.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om bortfald af pålægget,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
1) at forholdet, der lå bag
pålægget, ikke længere eksisterer, eller
2) at forældrepålægget ikke
længere er egnet til at løse barnets eller den unges
problemer. «
§ 2
I lov om en børnefamilieydelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som
ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 1162 af
19. december 2003, § 2 i lov nr. 1166 af 19. december
2003, § 11 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, og
§ 50 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1. § 2, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 2.
Retten til børnefamilieydelsen er betinget af,
1) at den person, der har
forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i
pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1,
2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog
stk. 2,
3) at barnet ikke har indgået
ægteskab,
4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af
forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning
efter lov om social service eller i øvrigt forsørges
af offentlige midler, og
5) at
kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et
forældrepålæg efter lov om social service
§ 41 a, stk. 6.«
§ 3
I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social
service foretages følgende ændring:
1 .Efter § 57
indsættes:
»Forældrepålæg
§ 57 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele
forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er
risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det
vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren
ikke lever op til sit forældreansvar.
Stk. 2. Meddelelse af et
forældrepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om,
1) at barnet eller den unge har ulovligt
skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke
opfyldes,
2) at barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) at barnet eller den unge har alvorlige
adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller
4) at forældremyndighedsindehaveren
nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om
løsningen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 3. Et forældrepålæg
angiver en eller flere konkrete handlepligter for
forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til
at bidrage til en løsning af barnets eller den unges
problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.
Det kan herunder fastsættes, at
forældremyndighedsindehaveren skal
1) sikre barnets eller den unges fremmøde
i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i
skole,
2) deltage i forældremøder og
konsultationer vedrørende barnets eller den unges
skolegang,
3) sikre barnets eller den unges deltagelse i
konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den
unge til det pågældende sted,
4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme
på et nærmere fastsat tidspunkt,
5) deltage i et af kommunen tilbudt
forældreprogram eller
6) deltage i møder med relevante
myndigheder om løsningen af barnets eller den unges
problemer.
Stk. 4. Afgørelsen om
forældrepålæg træffes for en
afgrænset periode af højst 12 måneders varighed.
Forældrepålægget kan forlænges med
højst 6 måneder ad gangen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse
forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af
pålægget er en betingelse for at modtage
børnefamilieydelse, jf. lov om en
børnefamilieydelse.
Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der
er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke
efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse
ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette.
Afgørelsen er gældende for ét kvartal.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om bortfald af pålægget,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
1) at forholdet, der lå bag
pålægget, ikke længere eksisterer, eller
2) at forældrepålægget ikke
længere er egnet til at løse barnets eller den unges
problemer. «
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli
2006.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Nogle forældre påtager sig ikke deres
ansvar og udfylder ikke deres rolle som forældre for deres
børn og dermed som ansvarlige for børnenes positive
udvikling. I nogle tilfælde er det, fordi forældrene
ikke er sig deres ansvar bevidst, i andre tilfælde er det,
fordi forældrene aldrig har lært, hvad ansvaret
indebærer, og hvordan man løfter det. I endnu andre
tilfælde er der desværre tale om, at forældrene
vælger ikke at påtage sig ansvaret, men overlader det
til andre €" herunder til børnene og de unge selv.
Det fremgår af regeringsgrundlaget
»Nye mål« fra februar 2005, at der skal ydes en
markant indsats over for forældres ansvar for, at deres
børn får mulighed for at udvikle sig, får en god
skolegang og ikke begiver sig ind på en kriminel
løbebane. Det er regeringens holdning, at forældre
skal holdes fast på deres ansvar, og at der skal sættes
en målrettet indsats ind over for de forældre, der
mangler vilje eller evne til at leve op til deres
forældreansvar, så der bliver handlet, før det
er for sent. Regeringen ønsker at markere samfundets
afstandtagen til forældre, der ikke vil påtage sig
ansvaret og samtidig samfundets støtte til forældre,
der gerne vil påtage sig ansvaret.
Regeringen fremsætter derfor et lovforslag,
der består af to hovedpunkter:
- Indførelse af mulighed for, at kommuner
kan pålægge forældre at foretage bestemte aktive
handlinger i forhold til deres børn med henblik på at
sikre, at det enkelte barn igen kommer ind i en positiv
udvikling.
- Indførelse af et stop for udbetalingen af
børnefamilieydelsen, hvis forældrene ikke efterlever
pålægget.
Lovforslaget udgør sammen med et
udviklingsarbejde om forældreprogrammer og en opfordring til
kommunerne om i højere grad at tilbyde
forældreprogrammer til forældre et samlet initiativ om
styrkelse af forældreansvaret.
2. Baggrund
Regeringen nedsatte i 2003 en
tværministeriel arbejdsgruppe, der blandt andet på
baggrund af erfaringerne fra de »Parenting Programmes«
og »Parenting Orders«, man har indført i
Storbritannien, skulle udarbejde forslag til initiativer, der kunne
være relevante i Danmark, og som kunne sætte fokus
på forældres ansvar for, at deres børn ikke
kommer ud i en kriminel løbebane eller har så meget
fravær fra skolen, at de ikke får noget ud af deres
skolegang.
»Parenting Programmes« defineres i
Storbritannien som kursuslignende forældreprogrammer, der kan
tilbydes forældre, hvis børn begår
lovovertrædelser, eller pjækker fra skole.
»Parenting Orders« er konkrete pålæg, som
idømmes ved domstolene, og som bl.a. kan gå ud
på, at forældrene og et barn eller en ung dømmes
til deltagelse i et nærmere tilrettelagt »Parenting
Programme«. Manglende overholdelse af en »Parenting
Order« betragtes som en lovovertrædelse og kan
medføre straf i form af bøde eller fængsel.
Gennemgangen af de engelske erfaringer viser
blandt andet, at forældrene er generelt positive over for
forældreprogrammerne, og at der ikke var forskel i
tilfredsheden mellem dem, der deltog frivilligt, og dem, der deltog
som del af et pålæg. Om effekten påpeger flere
studier, at færre unge begår nye
lovovertrædelser, hvis familien har deltaget i
familieprogrammer, enten frivilligt eller som del af et
pålæg, og der påpeges svage tendenser til
positive ændringer i den mere generelle adfærd blandt
de unge. Det har dog kun været muligt at måle den
kortsigtede effekt indtil videre.
Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde en
model for øget forældreansvar, som skulle indeholde en
adgang til at meddele særlige pålæg til
forældremyndighedsindehavere, som ikke lever op til deres
ansvar som forældre, adgang til at stoppe for udbetalingen af
børnefamilieydelsen for forældremyndighedsindehaverne,
hvis pålægget ikke efterleves samt forslag til
indretning af forældreprogrammer på såvel
frivilligt som pålagt grundlag.
Den tværministerielle arbejdsgruppe
afleverede i august 2005 sin rapport til socialministeren.
Hovedkonklusionerne var efter en gennemgang af gældende dansk
ret og relevante danske og udenlandske erfaringer,
- At der for så vidt angår
forældrepålæg, bør skabes en mulighed i
lov om social service for, at kommunen inden for de afstukne rammer
kan træffe afgørelse om at pålægge
forældremyndighedsindehavere konkrete handlepligter i forhold
til deres børn. I tæt sammenhæng med dette skal
manglende efterlevelse af pålægget medføre stop
for udbetalingen af børnefamilieydelsen, med mindre der
foreligger undskyldelige omstændigheder, jf. nærmere
afsnit 4 og 5.
- At der for så vidt angår
forældreprogrammer ikke er behov for lovgivning, fordi det
allerede efter de gældende regler i lov om social service er
muligt at tilbyde forældreprogrammer.
- At der bør igangsættes et
metodeudviklingsarbejde om forældreprogrammer og formidles
allerede opnåede erfaringer, jf. nærmere afsnit 7.
Lovforslaget bygger på arbejdsgruppens
anbefalinger.
Forslaget er udarbejdet blandt andet med den
forudsætning, at pålæg og stop for udbetalingen
af børnefamilieydelsen skal kunne iværksættes
administrativt enkelt og på et retssikkert grundlag.
Det bemærkes, at regeringsgrundlagets
oplæg om styrkelse af forældreansvaret herunder
arbejdsgruppens kommissorium er en del af aftalen mellem regeringen
og Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet om integrationsplanen
"En ny chance til alle" af 17. juni 2005. Socialdemokraterne er
senere trådt ud af aftalen.
3. Formålet med
lovforslaget
Hovedformålet med lovforslaget er at yde
støtte til udsatte børn og unge ved at stille krav
til deres forældre om, at de påtager sig deres ansvar
som forældremyndighedsindehavere.
Forældrepålæg kan være
med til at vende en negativ udvikling hos børnene og de
unge, og skal således både tydeliggøre over for
forældremyndighedsindehaverne, hvilket ansvar det forventes,
at de påtager sig i forbindelse med deres barns adfærd
og udvikling, og være med til at give de konkrete børn
og unge bedre mulighed for en god skolegang og en opvækst
uden kriminalitet eller andre adfærdsmæssige
problemer.
Forslaget udvider kommunernes samlede vifte af
muligheder for at yde særlig støtte til børn og
unge, og giver kommunerne et nyt redskab i indsatsen for de udsatte
børn og unge og deres forældre, som skal supplere og
ses i sammenhæng med de allerede eksisterende.
Ordningen vil blive evalueret efter at have
været i kraft et år. Evalueringen skal blandt andet
have fokus på, hvor meget kommunerne har anvendt muligheden
for at meddele forældrepålæg, i hvor mange
tilfælde udbetalingen af børnefamilieydelsen er blevet
stoppet, hvor længe de enkelte
forældrepålæg har været i kraft, og hvor
tit et forældrepålæg vurderes at have været
medvirkende til at rette op på barnets problemer. Derudover
vil evalueringen skulle beskrive de forløb, der har ledt
frem til afgørelserne om forældrepålæg
herunder, hvilke foranstaltninger der har været
afprøvet inden forældrepålægget, og hvad
der har ligget til grund for beslutningen om, at netop et
forældrepålæg har været egnet i de konkrete
sager.
4. Lovforslagets
hovedindhold
4.1.
Forældrepålæg
Der er ikke efter dansk lovgivning mulighed for
at pålægge forældremyndighedsindehavere at
foretage bestemte aktive handlinger til støtte for deres
børns udvikling. Der findes i lov om social service
forskellige former for støttemuligheder eller
foranstaltninger, der som udgangspunkt gives med
forældremyndighedsindehaverens samtykke, fx praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet eller
familiebehandling. Nogle foranstaltninger kan sættes i
værk uden samtykke.
Det fremgår dog af lov om
forældremyndighed og samvær, at en
forældremyndighedsindehaver har et særligt ansvar over
for sit barn, indtil det fylder 18 år, medmindre barnet
før det fyldte 18. år har indgået
ægteskab. Den, der har forældremyndigheden over et
barn, skal drage omsorg for barnet og tage hånd om barnets
personlige forhold ud fra barnets interesser og behov.
Ifølge lov om forældremyndighed og samvær
påhviler der den, der har forældremyndigheden, en pligt
til at påse, at barnet får helt elementære behov
som mad og husly dækket. Forældremyndighedsindehaveren
har herudover ret til at træffe beslutninger på barnets
vegne og kan således bestemme, hvad barnet må lave, og
hvor det må opholde sig, samt hvor barnet skal gå i
skole.
Dette forældreansvar bygger på
antagelsen om, at et barns nærmeste er dets forældre,
og at disse derfor er nærmest til at yde barnet beskyttelse
og varetage dets interesser.
Forældremyndigheden og den pligt, der
følger heraf, er ikke bare en formel ting. Forældre
anses i de fleste tilfælde - hvor børn og
forældre bor sammen - som de vigtigste personer i styringen
af opdragelsen. De deltager i de fleste omsorgssituationer, de
råder og disponerer over ting, børn sætter pris
på, og de bestemmer som udgangspunkt over børnenes
frihed. Forældre bliver særligt vigtige for
børnene på grund af de følelsesmæssige
bånd og de fælles erfaringer og oplevelser.
Forældrenes egen adfærd er den vigtigste
påvirkning, idet børn lægger mærke til,
hvad forældrene gør.
Forældrene bliver derved modeller for
børnene, og selv om børnene €" som de bliver
ældre €" også i opførsel og normer
påvirkes af andre som fx søskende, kammerater, andre
voksne og senere lærerne i skolen, er forældrene
stadigvæk helt centrale figurer i et barns eller en ungs liv
i forhold til barnets eller den unges udvikling, adfærd og
holdninger.
Derfor får det også stor betydning,
hvis forældrene ikke kan eller vil påtage sig det
ansvar, der følger med at være forældre. Nogle
forældre vil gerne påtage sig ansvaret men har ikke
redskaberne til det, og andre forældre mangler
forståelsen for, at de har et særligt ansvar.
Arbejdsgruppen har anbefalet, at der i lov om
social service udarbejdes regler om forældrepålæg
med henblik på at sikre, at en
forældremyndighedsindehaver lever op til sit ansvar.
Regeringen er enig i, at der med
forældremyndigheden følger et stort ansvar for et
barns udvikling, som man kan kræve af forældre, at de
varetager aktivt, og at man bør have redskaber, der kan
bakke op om dette krav.
Det foreslås derfor, at der i serviceloven
indføres en mulighed for, at kommunerne kan træffe
konkrete afgørelser om forældrepålæg.
Målgruppen for
forældrepålæggene er forældre, der faktisk
er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre,
men som af forskellig årsager ikke vil eller har intentioner
om at gøre det. Forældre, der på grund af
individuelle vanskeligheder, fx fordi de er udviklingshæmmede
eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet
af målgruppen, idet de netop på grund af deres
særlige forhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde
deres forældreforpligtelser.
I visse tilfælde kan der være tale om
normalt begavede forældre, som er både fysisk og
psykisk raske, men som ikke har de nødvendige ressourcer til
at varetage opgaven som forælder fx på grund af en
manglende forståelse for børneopdragelse. Et
forældrepålæg vil ikke være et egnet
redskab over for disse forældre, idet det ikke vil kunne
bidrage til løsning af problemerne i familien. Disse
forældre og børn vil ofte have brug for
rådgivning og vejledning omkring forældrerollen,
hvorfor de bør støttes på anden vis, fx ved, at
kommunen tilbyder familien at deltage i et nærmere
tilrettelagt forældreprogram. Efter forslaget er et
forældrepålæg et specificeret, fremadrettet krav
om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som
forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig. Et
forældrepålæg kræver således konkret
aktiv deltagelse fra forældremyndighedsindehavernes side i
forbindelse med deres barns udvikling.
Betingelserne for at meddele et
forældrepålæg er efter forslaget
- at kommunen vurderer, at der er risiko for, at
et barns eller en ungs udvikling er i fare,
- at kommunen vurderer, at forholdene beror
på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til
sit ansvar, og
- at
- barnet eller den unge har ulovligt
skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke
opfyldes,
- barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
- barnet eller den unge har alvorlige
adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller
- forældremyndighedsindehaveren nægter
at samarbejde med kommunen om løsningen af barnets eller den
unges problemer.
Et barns eller en ungs udvikling vil være i
fare, såfremt det må antages, at barnet eller den unge
har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter,
at barnet eller den unge som følge af individuelle
vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre
jævnaldrende, bl.a. for så vidt angår personlig
udfoldelse og opnåelse af gode sociale relationer.
Lovforslaget skal som udgangspunkt ses i
sammenhæng med de foranstaltninger, der allerede i dag er
mulige i medfør af lov om social service. De
foranstaltninger, som kommunen kan vælge at
iværksætte, omfatter dels tilbud om forskellige former
for hjælp og støtte i hjemmet og
nærmiljøet, dels tilbud om anbringelse af barnet uden
for hjemmet med eller uden samtykke. En anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverens side
vil alene komme på tale i de situationer, hvor der er en
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller
udvikling lider alvorlig skade på grund af fx
utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller
den unge, vold eller andre alvorlige overgreb.
Et pålæg kan fx bestå i, at et
forældrepar skal deltage i møder med skolen om barnets
skolegang i en på forhånd fastlagt periode, der
højst kan være 12 måneder. Kommunen kan dog
beslutte, at pålægget skal forlænges med 6
måneder af gangen, hvis betingelserne for at træffe
afgørelse om forældrepålæg stadig er
opfyldt.
Særligt for at sikre
forældremyndighedsindehavernes retssikkerhed foreslås
det, at der i lovgivningen sættes faste rammer for
forældrepålæggene: Der fastsættes
grænser for den tidsmæssige udstrækning af et
pålæg med mulighed for forlængelse, der stilles
krav til afgørelsens klarhed, og afgørelserne bliver
omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder af
muligheden for at klage over en afgørelse. Samtidig er det
vigtigt, at det konkrete forældrepålæg
fastsættes, så det i indhold og tidsmæssig
udstrækning står i rimeligt forhold til de problemer,
der skal løses. Derudover skal et
forældrepålæg med sit konkrete indhold være
egnet til at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer.
I overensstemmelse med et almindeligt
proportionalitetsprincip, som det kommer til udtryk fx i
servicelovens formulering om at anvende de »mindst
indgribende formålstjenlige foranstaltninger«, skal det
altid først vurderes, om en frivillig løsning er
mulig, inden der træffes afgørelse om et
forældrepålæg.
4.2. Stop for udbetalingen af
børnefamilieydelse
Der findes ikke i dansk lovgivning regler om
økonomiske konsekvenser for
forældremyndighedsindehavere, der ikke påtager sig
ansvaret for deres børn.
Forældrepålæggene må
forventes i sig selv at være et incitament til at få
forældremyndighedsindehavere til at varetage de opgaver i
forhold til deres børn, som det forventes af dem, men i de
sager, hvor det ikke er tilfældet, kan der være brug
for et ekstra incitament.
Da børnefamilieydelsen er en generel
økonomisk ydelse, som knytter sig til det at have
børn, er det naturligt at inddrage den i overvejelser om at
motivere forældremyndighedsindehavere til at løfte
deres forældreansvar.
Det følger af de gældende regler i
lov om en børnefamilieydelse, at betingelserne for at
modtage børnefamilieydelse er
- at den person, der har forældremyndigheden
over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på
adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1,
- at barnet opholder sig her i landet, med mindre
barnet opholder sig midlertidigt i udlandet som led i et
uddannelsesforløb.
- at barnet ikke har indgået ægteskab,
og
- at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter
lov om social service, ikke sammen med en indehaver af
forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning
efter lov om social service eller i øvrigt forsørges
af offentlige midler.
Børnefamilieydelsen udbetales af told- og
skatteforvaltningen med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen
udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang
for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født
og sidste gang i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.
Regeringen mener, at det skal være muligt
at stoppe for udbetalingen af børnefamilieydelsen til
forældremyndighedsindehavere, der, ved ikke at efterleve et
meddelt forældrepålæg, har understreget, at de
ikke vil påtage sig deres ansvar som forældre i forhold
til barnets konkrete problemer. Det er således regeringens
opfattelse, at det skal være en betingelse for at få
udbetalt børnefamilieydelsen, at man lever op til sit ansvar
som forældremyndighedsindehaver.
Det foreslås derfor, at lov om en
børnefamilieydelse ændres, så det bliver en
betingelse for at modtage børnefamilieydelsen, at kommunen
ikke har truffet en afgørelse om, at et
forældrepålæg ikke er efterlevet.
Efter forslaget skal kommunen træffe
afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet med
den virkning, at betingelserne for at få udbetalt
børnefamilieydelse ikke er opfyldt. Det forudsætter,
at klare informationer viser, at et pålæg ikke er
efterlevet, og dette ikke beror på undskyldelige
omstændigheder.
Efter forslaget skal afgørelsen
træffes for ét kvartal af gangen. Herefter vil
kommunen skulle træffe en ny afgørelse for hvert
enkelt kvartal, hvor pålægget stadig er gældende,
men hvor pålægget ikke er efterlevet.
Det fremgår af lov om en
børnefamilieydelse, at betingelserne for at få
udbetalt børnefamilieydelsen skal være opfyldt den
første dag i kvartalet fx den 1. januar. Det betyder, at
hvis en kommune fx har truffet afgørelse om et
forældrepålæg den 15. december og derefter
konstaterer, at pålægget ikke efterleves, så skal
der træffes en afgørelse om dette inden den 1. januar,
med det resultat, at udbetalingen af børnefamilieydelsen for
januar kvartal stoppes.
Hvis kommunen i løbet af det næste
kvartal kan konstatere, at pålægget stadig ikke
efterleves, skal der træffes en ny afgørelse om
dette.
Det er en forudsætning, at der ikke er
undskyldelige omstændigheder ved den manglende efterlevelse.
Det kan fx være, hvis en forældremyndighedsindehaver er
blevet pålagt at deltage i et forældreprogram, som den
pågældende ikke har haft mulighed for at deltage i
på grund af sygdom og fx kan fremlægge en
lægeerklæring. Det er kommunen, der vurderer, om der i
de konkrete tilfælde foreligger undskyldelige
omstændigheder.
5. Retssikkerhedsgarantier ved
lovforslaget
Med lovforslaget lægges der op til en
ordning, hvor der kan tages reaktionsmuligheder af en vis alvor i
anvendelse over for forældremyndighedsindehavere.
Det er derfor efter regeringens opfattelse
vigtigt, at rammerne for ordningen tilrettelægges, så
der i høj grad tages hensyn til
forældremyndighedsindehavernes samt børnenes eller de
unges retssikkerhed.
Der tages højde for dette på
forskellige måder:
For at kommunen overhovedet kan komme ind i
overvejelser om forældrepålæg, skal barnets eller
den unges problemer have et vist omfang. Det vil sige, at der skal
foreligge klare oplysninger omkring barnets eller den unges
forhold, der indikerer, at barnets eller den unges udvikling er i
fare.
Et barns eller en ungs udvikling vil være i
fare, såfremt det må antages, at barnet eller den unge
har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter,
at barnet eller den unge som følge af individuelle
vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre
jævnaldrende, bl.a. for så vidt angår personlig
udfoldelse og opnåelse af gode sociale relationer.
Afgørelser om manglende efterlevelse med
den konsekvens, at udbetalingen af børnefamilieydelsen
stoppes, er gældende for ét kvartal af gangen.
Derefter skal der træffes nye afgørelser. En
sådan ordning sikrer, at foranstaltningen ikke
udstrækkes længere end højst
nødvendigt.
For at sikre forældremyndighedsindehavernes
retssikkerhed foreslås det i øvrigt, at der
sættes faste rammer for forældrepålæggene:
Der stilles krav til afgørelsens klarhed og til, at det
konkrete forældrepålæg fastsættes, så
det i indhold og tidsmæssig udstrækning står i
rimeligt forhold til de problemer, der skal løses
(proportionalitetsprincippet).
Sagsbehandlingen og afgørelserne vil
være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og
principper. Det vil blandt andet sige, at
forældremyndighedsindehaveren har ret til aktindsigt, skal
partshøres og har krav på at få en begrundelse
for myndighedens afgørelse og klagevejledning. Det vil
også sige, at det er den offentlige myndigheds ansvar at
oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang og at sikre, at de
oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, er
korrekte (officialmaksimen).
Det betyder også, at alle afgørelser
efter det foreslåede regelsæt vil kunne indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Ankestyrelsen kan
desuden tage en afgørelse truffet af det sociale nævn
op til behandling, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen har
principiel eller generel betydning.
Det forudsættes endvidere, at kommunen
alene kan give forældremyndighedsindehaveren et
pålæg, som ligger inden for rammerne af ansvarlig
forældremyndighedsudøvelse. Det vil sige, at
forældremyndighedsindehavere ikke kan pålægges at
gøre noget i forhold til deres børn, som de ikke
allerede ville kunne gøre i kraft af en ansvarlig
udøvelse af forældremyndigheden.
Når en kommune udøver sine
beføjelser i overensstemmelse med de i lovforslaget
fastlagte betingelser, dvs. pålægger
forældremyndighedsindehaveren fx at følge sit barn i
skole, vil dette ikke være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, hverken i forhold til
forældremyndighedsindehaveren eller i forhold til barnet.
I forhold til sikring af børnenes og de
unges retssikkerhed, så sker det ved, at kommunen skal tale
med børnene, inden der træffes afgørelse i
sager om forældrepålæg, jf. lov om social service
§ 58. Denne ordning, som er generel for sager om
særlig støtte til børn og unge efter
serviceloven, stiller i sig selv børnene og de unge bedre
end efter de almindelige forvaltningsretlige regler, hvor det som
udgangspunkt er forældremyndighedsindehaverne, der
udøver partsrettighederne for børn og unge under 18
år. Børn og unge under 18 år har således
fx mulighed for at få aktindsigt, hvis
forældremyndighedsindehaverne giver samtykke til det.
6. Sagsforløb
Sagsbehandling
Den foreslåede model vedrørende
forældrepålæg og stop for udbetalingen af
børnefamilieydelse bliver med placeringen i lov om social
service omfattet af de gældende sagsbehandlingsregler for
kommunerne på det sociale område. Herudover vil de
almindelige sagsbehandlingsregler for den offentlige forvaltning
gælde, når der træffes afgørelse om et
forældrepålæg mv., jf. afsnit 5.
Udveksling af oplysninger
I et sagsforløb vedrørende
meddelelse af forældrepålæg og eventuel
efterfølgende stop for udbetalingen af
børnefamilieydelse vil der være behov for, at kommunen
inddrager visse medaktører. Inddragelse sker i alle led af
sagsbehandlingen, fra kommunen får kendskab til en sag, hvor
et barn eller en ung må antages at have behov for
støtte, til der er truffet afgørelse om manglende
efterlevelse af pålægget. Der vil i den forbindelse
være behov for i et vist omfang at udveksle oplysninger
mellem kommunen og de relevante medaktører.
Medaktører kan blandt andet være personalet på
en skole eller i en klub, politiet eller private, i det omfang de
udfører opgaver for det offentlige, og dermed er omfattet af
de samme regler som offentlige institutioner og offentligt
ansatte.
Der foreslås ikke i denne forbindelse nye
regler om udveksling af oplysninger, da det vurderes, at den
nødvendige udveksling af oplysninger er dækket af de
allerede gældende regler i lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
samt forvaltningsloven.
I det følgende skitseres, hvilke regler
der gælder i forhold til de forskellige led i et
sagsforløb.
Kommunen €" forstået som den kommunale
forvaltning hvor sagen skal behandles €" kan ad flere veje
blive opmærksom på, at et barn eller en ung har
problemer i et omfang, så han eller hun har behov for
særlig støtte under en eller anden form.
Underretningspligt
En række person- og faggrupper fx
lærere, politiet og læger har en særlig
forpligtelse til at underrette kommunen, hvis der er noget galt med
et barn eller en ung.
Reglerne om visse gruppers særlig
forpligtelse til at underrette kommunen er reguleret i
§ 35 i lov om social service. De nærmere kriterier
er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1092 af
8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov
om social service. § 35 suppleres af § 36 om
den generelle underretningspligt over for kommunen, som
gælder for alle borgere i Danmark, og som indtræder,
hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung
udsættes for vanrøgt eller nedværdigende
behandling.
Med forslaget om forældrepålæg
ændres der hverken på de grupper, der er omfattet af
reglerne eller på, hvornår og under hvilke
omstændigheder der skal underrettes.
Vurderingen af, om et
forældrepålæg vil være et brugbart redskab
til løsning af barnets eller den unges problemer, foretages
ikke af de personer, der foretager en underretning. Det er
kommunen, der vurderer, om og i hvilket omfang der er behov for
støtte, og om støtten skal bestå i et
forældrepålæg eller fx en foranstaltning efter
lov om social service § 40 (forebyggende foranstaltninger
og anbringelser).
En kommunes overvejelser om
forældrepålæg i en helt konkret sag kan fx starte
med en underretning fra en skoleleder om, at et konkret barn har
store problemer i skolen, fordi han har meget stort fravær
uden lovlig grund. Måske indeholder underretningen også
oplysninger om, at skolen ikke kan få et samarbejde i gang
med forældremyndighedsindehaverne om barnets problemer, enten
fordi de ikke magter det, eller fordi de ikke vil påtage sig
et medansvar for at løse problemerne.
Hvis underretningen ikke indeholder oplysninger
om forældremyndighedsindehaverne, kan det være, at
kommunen i forbindelse med, at de indhenter nærmere
oplysninger i sagen, jf. nedenfor, bliver opmærksom på,
at forældremyndighedsindehaverne ikke kan eller vil
påtage sig deres ansvar.
Undersøgelse efter
§ 38 i lov om social service
Når kommunen får en underretning om,
at et barn eller en ung har problemer og behov for særlig
støtte, følger det af lov om social service
§ 38, at kommunen skal undersøge barnets forhold
med henblik på en vurdering af, om der er behov for at
iværksætte foranstaltninger i forhold til barnet
og/eller familien. Kommunen skal som led i undersøgelsen
inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den
unges og familiens forhold.
Undersøgelsen skal resultere i en
begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at
iværksætte foranstaltninger og i bekræftende fald
hvilke. Det kan fx være et forældreprogram efter lov om
social service § 40 eller et
forældrepålæg efter forslagets § 41
a.
Indhentelse af oplysninger
Når kommunen skal vurdere, om betingelserne
for at meddele et forældrepålæg er opfyldt, skal
de indhente relevante oplysninger fra offentlige myndigheder og
private i medfør af reglerne i §§ 11 a-c i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Hvis forældrene til et barn ikke selv
ønsker at medvirke til oplysningen af en sag, kan kommunen
med hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område § 11 c, stk. 1, nr. 1, indhente alle
relevante oplysninger uden samtykke.
Videregivelse af
oplysninger
Kommunernes adgang til at videregive oplysninger
til relevante fagpersoner er bl.a. reguleret i forvaltningslovens
kapitel 8 om tavshedspligt m.v. Efter forvaltningslovens
§ 28, stk. 2, nr. 4, vil kommunen kunne videregive
oplysninger om et meddelt forældrepålæg og
indholdet heraf til relevante fagpersoner ved andre offentlige
myndigheder, såfremt videregivelsen af oplysningerne er et
nødvendigt led i sagens behandling. Da kommunen skal
påse, hvorvidt et meddelt forældrepålæg
overholdes og efterleves i praksis, kan det være et
nødvendigt led i kommunens sagsbehandling at videregive
oplysninger om et meddelt forældrepålæg til de
pågældende fagpersoner.
Kommunernes adgang til at videregive oplysninger
om et meddelt forældrepålæg til relevante private
personer er reguleret ved forvaltningslovens § 27
sammenholdt med straffelovens § 152. Det følger af
disse regler, at fortrolige oplysninger kan videregives til bl.a.
private, hvis videregivelsen i det konkrete tilfælde må
anses for berettiget. I det omfang videregivelsen af oplysningen om
forældrepålægget er nødvendig for
kommunens mulighed for at påse overholdelsen af
pålægget i praksis, må videregivelsen anses for
berettiget.
Kommunen vil fx kunne henvende sig til skolen for
at få yderligere oplysninger om, hvad barnets eller den unges
problemer nærmere består i, samt uddybende oplysninger
om forældremyndighedsindehavernes samarbejde med skolen om at
løse problemerne.
Inden der træffes en afgørelse om
forældrepålæg efter forslagets § 41 a,
følger det af lov om social service § 58, at
kommunen skal tale med barnet eller den unge med henblik på
at blive bekendt med barnets eller den unges holdning til en
sådan afgørelse.
Opfølgning
Hvis kommunen har vurderet, at betingelserne for
at meddele et forældrepålæg er opfyldt, og har
truffet afgørelse, skal kommunen holde sig løbende
orienteret om, hvorvidt forældremyndighedsindehaverne
efterlever pålægget. Det indebærer, at visse
fagpersoner og den viden, de sidder inde med, inddrages i
sagsforløbet. Disse personer har ofte den direkte kontakt
til barnet €" og dets forældre - hvorfor de også
er de nærmeste til at kunne bemærke, hvorvidt et
pålæg, der er meddelt af kommunen efterleves. Der
påhviler ikke de pågældende fagpersoner en
egentlig tilsynsforpligtelse, men den omstændighed, at
kommunerne skal bruge oplysningerne om efterlevelsen af
pålæg i forbindelse med en afgørelse om
træk i børnefamilieydelsen, gør det
nødvendigt, at kommunerne €" med de beføjelser,
der består i henhold til § 11 a-c i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
kan indhente alle oplysninger, der må anses for
nødvendige for at behandle sagen.
Kommunen kan fx løbende kontakte skolen,
som er orienterede om pålægget, og bede om oplysninger
om, hvorvidt skolen er bekendt med, at
forældremyndighedsindehaverne efterlever
pålægget, men skolen har ikke pligt til aktivt at
følge med i, om pålægget efterleves.
Vil kommunen sende orienteringen på en
måde, der medfører, at videregivelsen er omfattet af
persondataloven, fx ved at maile eller faxe orienteringen, skal
persondataloven iagttages. En oplysning om
forældrepålæg er en oplysning, som er omfattet af
persondatalovens § 8, der omhandler behandling af
fortrolige oplysninger. Videregivelsen fra kommunens
socialforvaltning til andre (uanset om det er kommunale tilbud,
selvejende institutioner i kommunen, andre myndigheder eller helt
private) kan ske, hvis videregivelsen er et nødvendigt led i
sagens behandling, jf. persondatalovens § 8, stk. 3.
7. Forældreprogrammer
Den tværministerielle arbejdsgruppe havde
som en del af sit kommissorium til opgave at udarbejde
»forslag til indretning af forældreprogrammer på
såvel frivilligt som pålagt grundlag«.
Forældreprogrammer kan defineres som
fastlagte forløb, hvor der fokuseres på
forældrenes evne til at udfylde forældrerollen.
Formålet med et sådan program er at styrke
forældrenes evne og vilje til at påtage sig deres
ansvar som forældre og dermed forebygge en negativ udvikling
for børnene.
Forældreprogrammer har til hensigt at
medføre en holdningsændring hos forældrene. En
holdningsændring, hvor forældrene i højere grad
søger at leve op til deres forældreansvar og
understøtte barnets eller den unges behov og udvikling.
Herudover skal forældreprogrammerne give forældrene en
række konkrete redskaber, så de bliver i stand til,
udover at få en holdningsændring, at skabe en
adfærdsændring i forhold til ansvaret over for deres
barns udvikling.
Forældreprogrammerne har ikke et fast
defineret indhold men vil ofte have karakter af et
kursusforløb. Udover selve undervisningsdelen i et
kursusforløb vil et alsidigt forældreprogram
lægge vægt på rådgivning og supervision
omkring forældrerollen.
Kommunerne har mulighed for at tilbyde
forældreprogrammer inden for de eksisterende rammer i
serviceloven fx efter § 40 stk. 2, nr. 2 (praktisk,
pædagogisk eller anden støtte i hjemmet) eller med
hjemmel i § 40 stk. 2, nr. 3 (familiebehandling eller
lignende støtte).
Programmerne er endnu ikke særligt udbredte
i Danmark, men der spores dog en klar tendens til en større
udbredelse.
På baggrund af en gennemgang af erfaringer
fra Danmark og andre lande med tiltag over for forældres
manglende opfyldelse af deres ansvar har arbejdsgruppen vurderet,
at forældreprogrammer er meget egnede til at skabe en
holdnings- og adfærdsændring hos forældre.
Erfaringerne viser, at forældre i mange tilfælde har
haft et ønske om hjælp og blandt andet derfor har
været glade for programmerne.
Det er centralt, at programmer tilpasses den
enkelte families behov. Erfaringer viser, at programmerne fungerer
bedst, når de målrettes mod en specifik gruppe af
forældre med nogle konkrete problemer €" eksempelvis vil
et kursus i konflikthåndtering henvende sig til de
forældre, der har problemer med at håndtere konflikter
i hjemmet, mens et kursus om samfundets sociale normer vil henvende
sig til familier, der har manglende kendskab til disse i det danske
samfund.
Regeringen er enig i, at der bør arbejdes
videre med forældreprogrammer som et middel til at
sætte forældre i stand til bedre at forstå og
påtage sig deres ansvar som forældre.
Som en del af det samlede initiativ for styrkelse
af forældreansvaret opfordres kommunerne derfor til i
højere grad at tilbyde fokuserede forældreprogrammer i
forhold til at styrke forældrenes ansvarsfølelse og
forældreevne. Denne opfordring vil blive fulgt op af et
metodeudviklingsarbejde om forældreprogrammer med
særligt fokus på systematisk evaluering og formidling
af erfaringer. Der skal udvikles nye fokuserede
forældreprogrammer, herunder tænkes særligt
på at udvikle programmer målrettet mod forældre
med særlige behov og forudsætninger herunder
forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det vil
således være relevant at skræddersy visse
programmer til specifikke grupper, så der eksempelvis er
programmer, der især henvender sig til familier med anden
etnisk baggrund end dansk. Programmerne skal både egne sig
som frivillige tilbud til de forældre, hvis børn er
på vej ind i en negativ udvikling i forhold til kriminalitet,
manglende fremmøde i skolen og lignende, samt være en
mulig del af et forældrepålæg.
Der er ikke nødvendigvis en direkte
sammenhæng mellem forældreprogrammer og
forældrepålæg. Forældreprogrammer kan
tilbydes forældrene som en forebyggende foranstaltning efter
lov om social service § 40, uden at det får som
følge, at der træffes afgørelse om
forældrepålæg, hvis forældrene ikke vil
modtage tilbuddet eller reelt ikke deltager i programmet. På
den anden side er det også muligt at skride direkte til en
afgørelse om forældrepålæg, hvis kommunen
vurderer, at det er nødvendigt, eller det vil være
formålsløst i den konkrete sag at sætte et
forældreprogram i gang på frivillig basis.
Hvis problemerne i en familie har en karakter,
så et forældrepålæg vurderes at være
relevant men ikke tilstrækkeligt til at løse
problemerne, kan kommunen - samtidig med at der er truffet
afgørelse om et forældrepålæg €"
gøre brug af de muligheder, den i øvrigt har fx
iværksættelse af forebyggende foranstaltninger efter
lov om social service § 40.
8. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Lovforslaget skønnes at resultere i
iværksættelse af yderligere forældreprogrammer
for 800 familier om året, hvoraf hovedparten vurderes at
ville blive iværksat frivilligt, og en mindre del som
følge af pålæg. Kommunernes driftsudgifter
forbundet med disse forældreprogrammer udgør 20 mio.
kr. om året (i 2006-pl).
Kommunernes mulighed for at stoppe udbetalingen
af børnefamilieydelsen ved manglende efterlevelse af
forældrepålæg, forudsættes ikke at give
anledning til nævneværdige mindreudgifter.
Lovforslaget indebærer beskedne
administrative konsekvenser for kommunerne.
De samlede økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige er 20 mio. kr. årligt (i
2006-pl). Som følge af lovforslagets ikrafttræden den
1. juli 2006, udgør udgifterne i 2006 10 mio. kr.(i
2006-pl). Fra 2007 og frem afsættes 20 mio. kr. årligt
(i 2006-pl). Lovforslaget er finansieret som led i
udmøntningen af satspuljen for 2006.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter.
9. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor det ikke
bør forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
10. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
11. Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige
konsekvenser.
13. Hørte myndigheder og
organisationer
Følgende ministerier og styrelser er
blevet hørt over lovforslaget:
Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Skatteministeriet, Undervisningsministeriet,
Ankestyrelsen, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Derudover er følgende organisationer mv.
blevet hørt:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Institut for Menneskerettigheder, Forbundet af Offentligt Ansatte
(FOA), Frederiksberg Kommune, Frie Grundskolers
Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, HK/
Kommunal, Københavns Kommune, KL, Kommunernes Revision,
Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Red Barnet,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Skole og Samfund, Socialchefforeningen,
Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet og
Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge.
Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | En kommunal merudgift til
forældreprogrammer på 10 mio. kr. i 2006 og 20 mio. kr.
om året fra 2007 og frem. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Beskedne administrative konsekvenser for
kommunerne. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke EU-retlige
konsekvenser. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter forslaget kan en afgørelse om
forældrepålæg træffes, når der er
risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare. De
børn og unge, der her henvises til, vil kommunen allerede
have en forpligtelse til at tage sig af efter den gældende
§ 32 i lov om social service. Efter § 38 i lov
om social service er kommunen fx forpligtet til at undersøge
et barns eller en ungs forhold nærmere, hvis det må
antages, at den pågældende trænger til
særlig støtte.
Om § 41 a, stk. 1
Formålet med et
forældrepålæg, som nævnt i den
foreslåede § 41 a, er, at
forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig det
ansvar, der følger af at have forældremyndigheden over
et barn eller en ung. Derfor foreslås det, at
afgørelsen træffes i forhold til
forældremyndighedsindehaveren. Hvis forældrene har
fælles forældremyndighed, træffes
afgørelsen i forhold til begge
forældremyndighedsindehavere. Det vil således
være op til forældremyndighedsindehaverne sammen at
sikre, at pålægget efterleves.
I de tilfælde, hvor et barn eller en ung
har fast ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren,
vil der ikke kunne anvendes et forældrepålæg. Et
forældrepålæg er møntet på
forældremyndighedsindehaveren alene, hvorfor det ikke finder
tilsvarende anvendelse på andre personer.
Begrundelsen herfor er, at det alene er
forældremyndighedsindehaveren, der i kraft af indholdet i
forældremyndigheden, kan holdes fast på et defineret
ansvar for barnet.
Det er en betingelse for at meddele
forældrepålæg, at
forældremyndighedsindehaveren ikke i tilstrækkelig
omfang har levet op til sit ansvar som forælder, og dermed
har været medvirkende til barnets eller den unges negative
udvikling. Det kan fx være tilfældet, hvis
forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på
meddelelser fra skolen om et barns fravær.
I nogle tilfælde kan der være
problemer i forhold til flere børn eller unge i en familie.
Hvis kommunen overvejer at anvende forældrepålæg
for at løse problemerne, skal betingelserne være
opfyldt og afgørelserne træffes individuelt i forhold
til hvert enkelt barn på baggrund af konkrete
vurderinger.
Om § 41 a, stk. 2
I bestemmelsen foreslås det angivet,
hvilke konkrete situationer der kan begrunde, at kommunen overvejer
at meddele et forældrepålæg. De udvalgte
situationer er typeeksempler på tilfælde, hvor
børn og unge har brug for hjælp til at komme på
ret køl igen. Der er tale om en udtømmende
opregning.
Efter forslaget skal der foreligge en af fire
nærmere angivne situationer for, at kommunen har grundlag for
at træffe afgørelse om
forældrepålæg.
- Barnet eller den unge har ulovligt
skolefravær. Det fremgår af Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 882 af 26. juli 2004 om elevers
fravær fra undervisningen i folkeskolen, at hvis en elev i
folkeskolen udebliver fra undervisningen, skal forældrene
mundtligt eller skriftligt oplyse skolen om grunden hertil. Hvis
udeblivelsen skyldes sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan
skolen forlange lægeattest. Skolen har således ret til
at kende årsagen til en elevs fravær og pligt til at
undersøge baggrunden for fraværet, hvis
forældrene ikke selv oplyser om årsagen. Fravær,
der ikke er begrundet i sygdom, skal godkendes af skolen. I modsat
fald er der tale om ulovligt fravær.
Der vil foreligge ulovligt skolefravær i lovforslagets
forstand, hvis der er tale om ulovligt fravær efter
bekendtgørelsens definition.
Reglerne om fravær fra undervisningen i friskoler er
reguleret af lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005 om
friskoler og private grundskoler m.v. Det fremgår af lovens
§ 6, stk. 2, at skolens leder skal påse, at de
undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og at
forældrene kan anmodes om at give skolen skriftlig oplysning
om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes
udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder
forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder
undervisningspligten, indberetter skolens leder det til
kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.
Lovforslaget omfatter både ulovligt fravær fra
undervisningen i folkeskolen og i friskolerne.
Ved »undervisningspligten ikke i øvrigt
opfyldes« i lovforslagets § 41 a, stk. 2, nr. 1,
forstås, at barnet eller den unge ikke modtager en
undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. I tilfælde, hvor barnet eller den
unge hjemmeundervises eller hjemtages til hjemmeundervisning under
sådanne omstændigheder som nævnt i § 41
a, stk. 1, skal der således foretages en vurdering af, om
undervisningspligten opfyldes. Efter friskolelovens § 35,
stk. 1, fører kommunalbestyrelsen tilsyn med den
undervisning, børnene eller de unge får i hjemmet m.v.
(hjemmeundervisning).
- Barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed. Her
tænkes på de tidlige faser, hvor barnet eller den unge
er på vej ud i en kriminel løbebane. Formålet
med bestemmelsen er at forebygge, at barnet ender i alvorligere
kriminalitet fx bandekriminalitet. Et enkeltstående
butikstyveri vil typisk ikke være tilstrækkeligt til at
begrunde et forældrepålæg, ligesom et
forældrepålæg typisk ikke vil være egnet
ved meget alvorlige forbrydelser.
Det er ikke et krav, at barnet eller den unge er dømt for
kriminalitet. I den forbindelse bemærkes, at unge under den
kriminelle lavalder på 15 år ikke kan ifalde
strafferetligt ansvar.
- Barnet eller den unge har alvorlige
adfærds- eller tilpasningsproblemer. Der kan her fx
være tale om problemer, som kommer til udtryk i skolen, om
problemer der på andre måder kommer til udtryk i
»det offentlige rum« fx ved truende adfærd i
grupperingsmæssige sammenhænge og om problemer, som
kommer til udtryk ved den unges misbrug eller anden selvskadende
adfærd.
- Forældremyndighedsindehaveren nægter
at samarbejde med de relevante myndigheder fx social myndigheder
eller skolemyndigheder om løsningen af barnets eller den
unges problemer. Manglende samarbejde kan eksempelvis tænkes
at bestå i, at forældremyndighedsindehaverne ikke
kommer til forældremøder eller ikke møder op,
når kommunen har indkaldt dem til et møde, fx i
forbindelse med udarbejdelse af en handleplan, jf. § 58 a
i lov om social service. Der kan også være tale om en
situation, hvor forældremyndighedsindehaverne afviser at
samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om
planlægningen af den unges uddannelse efter folkeskolens 9.
klasse. Det forudsættes, at grundbetingelsen om, at barnets
eller den unges udvikling er i fare, stadig er opfyldt.
Problemernes art og omfang skal kortlægges
og beskrives gennem den undersøgelse, der skal foretages
efter § 38 i lov om social service, når kommunen
bliver opmærksom på, at et barn eller en ung har behov
for særlig støtte.
Om § 41 a, stk. 3
Efter forslaget er et
forældrepålæg et specificeret, fremadrettet krav
om en eller flere konkrete handlepligter, som
forældremyndighedsindehaveren skal påtage sig med
henblik på, at barnets eller den unges udvikling bringes uden
for fare. Formålet er at sikre, at
forældremyndighedsindehaveren bidrager til løsningen
af barnets eller den unges problemer.
Et forældrepålæg kan indeholde
flere forskellige pligter og opgaver, hvis kommunen i det konkrete
tilfælde vurderer, at det er nødvendigt.
I pålægget skal kommunen angive, hvad
den eller de konkrete handlepligter skal bestå i.
Bestemmelsen indeholder en liste over mulige
pålæg. Listen er ikke udtømmende, da det ikke er
muligt på forhånd at forudse, hvilke konkrete
pålæg der kan være egnede til at løse
konkrete problemer.
Kommunen har således mulighed for at
fastlægge de konkrete pålæg inden for visse
rammer, som afgrænses af,
- At pålæggene skal være egnede
til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkrete
sag. Det vil sige, at der skal være en direkte eller
indirekte sammenhæng mellem pålæggets indhold og
den adfærd eller ændring i adfærd, som man
ønsker hos barnet eller den unge.
- At efterlevelsen af pålægget skal
være realistisk for forældrene. Det betyder, at der ved
fastlæggelsen af pålægget fx skal tages
højde for barnets eller den unges alder i forhold til, om
forældrene har reel mulighed for at efterleve
pålægget.
- At pålæggets indhold skal stå
i rimeligt forhold til formålet med pålægget og
de problemer, der søges løst.
- At forældrene kun kan pålægges
at foretage handlinger e.l., som ligger inden for rammerne af
ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Det vil sige, at
forældrene fx naturligvis ikke kan pålægges at
låse deres børn inde.
- At forældrepålæggene skal
være sagligt velbegrundede og i øvrigt ligge inden for
formålet i lov om social service.
- At pålæggets indhold i den konkrete
sag skal fastlægges, så forældrene har mulighed
for at opfylde deres øvrige forpligtelser fx i forhold til
familiens eventuelt øvrige børn og i forhold til
arbejdspladsen.
Et eksempel på et egnet pålæg,
som står i rimelig forhold til formålet, kan være
et pålæg om at følge barnet eller den unge y i skole hver dag, hvis det pågældende
barn eller den unge har ulovligt fravær.
Forældremyndighedsindehavere kan dog ikke blive pålagt
selv at følge deres børn i skole, hvis det kommer i
konflikt med deres arbejdstider, men pålægget vil
så kunne være, at forældremyndighedsindehaverne
skal sørge for, at barnet bliver fulgt i skole af andre.
Det skal i afgørelsen om
forældrepålæg angives:
- Hvad pålægget nøjagtigt
går ud på.
- Hvilken periode pålægget
gælder for, og under hvilke omstændigheder det er
muligt at forlænge pålægget.
- Hvilke parter der - efter kommunens vurdering i
den konkrete sag €" vil få meddelelse om
pålægget.
- Hvad konsekvensen er af, at pålægget
ikke efterleves, nemlig at udbetalingen af
børnefamilieydelsen stoppes.
Det skal således være helt klart for
forældremyndighedsindehaverne, hvad det er for handlepligter,
de får pålagt, så det også står
tydeligt for dem, hvordan de kan efterleve det, og dermed
også, hvornår et pålæg anses for ikke at
være blevet efterlevet med de konsekvenser, der følger
af en manglende efterlevelse.
Om § 41 a, stk. 4
Det foreslås, at en afgørelse om
forældrepålæg skal træffes for en
nærmere angivet periode af højst 12 måneders
varighed med mulighed for forlængelse med højst 6
måneder ad gangen.
Der fastsættes ikke en grænse for,
hvor mange gange et pålæg kan forlænges, eller
hvor længe en forældremyndighedsindehaver i alt kan
være underlagt forældrepålæg.
Der sættes dog en naturlig grænse for
den tidsmæssige udstrækning ved, at betingelserne til
stadighed skal være opfyldt, herunder den betingelse, at
forældrepålægget skal være egnet til at
løse problemerne.
Både for den enkelte afgørelse og
for afgørelsen inklusiv forlængelser gælder det,
at den tidsmæssige udstrækning skal stå i
rimeligt forhold til formålet med pålægget og de
problemer, der søges løst.
Som eksempel kan nævnes et
pålæg om at deltage i et forældreprogram
bestående af to weekend-ophold. Et sådant
pålæg vil typisk kun skulle vare den periode, som de to
weekend-ophold varer. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke
møder op til weekend-opholdene, vil pålægget
kunne forlænges, ligesom udbetalingen af
børnefamilieydelsen vil kunne stoppes.
Om § 41 a, stk. 5
Der henvises til bemærkningerne nævnt
ovenfor under stk. 3.
Om § 41 a, stk. 6
Bestemmelsen regulerer reaktionsmulighederne over
for en forældremyndighedsindehaver, som ikke efterlever et
forældrepålæg. Efter forslaget er det kommunens
opgave at følge op på og vurdere, om et meddelt
forældrepålæg er efterlevet. Det betyder fx, at
kommunen skal undersøge, om en
forældremyndighedsindehaver, som har fået
pålæg om at sikre, at barnet opholder sig hjemme
på visse tidspunkter, har taget skridt til at sikre dette.
Kommunen kan i den forbindelse tage kontakt til politiet for at
få bekræftet, at politiet ikke længere
møder barnet eller den unge på gaden sent på
natten.
Udgangspunktet er, at et
forældrepålæg skal efterleves fuldt ud i hele den
periode, pålægget er i kraft.
Hvis forældremyndighedsindehaveren
pludselig viser vilje til at efterleve pålægget omkring
det tidspunkt, hvor betingelserne for at være berettiget til
børnefamilieydelsen skal være opfyldt, jf. ovenfor
under pkt. 4.2, skal kommunen vurdere, om den opståede vilje
er reel, eller om der er tale om forsøg på
omgåelse. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at
pålægget ikke er efterlevet, med henvisning til
forældrenes forsøg på at omgå reglerne,
kræver det dog klare oplysninger, der støtter denne
antagelse.
Kommunen skal til brug for vurderingen af, om
pålægget er efterlevet, inddrage samtlige
omstændigheder i sagen og foretage en konkret
helhedsbedømmelse på baggrund heraf. Kommunen vil i
disse tilfælde være tildelt en vis
skønsmulighed.
Hvis et pålæg ikke er efterlevet, og
dette ikke skyldes undskyldelige forhold hos
forældremyndighedsindehaveren, skal kommunen træffe
afgørelse om dette. Følgen af dette vil blive, at
betingelserne for udbetaling af børnefamilieydelsen ikke
længere er opfyldt, og at udbetalingen stoppes, jf.
lovforslagets § 2.
Afgørelsen om manglende efterlevelse af et
pålæg træffes med virkning for det
førstkommende kvartal og for ét kvartal af gangen.
Hvis forældremyndighedsindehaverne efter et kvartal med stop
for udbetalingen af børnefamilieydelsen stadig ikke
efterlever pålægget, og kommunen vurderer, at
betingelserne for at opretholde pålægget stadig er
gældende, skal kommunen træffe en ny afgørelse
med efterfølgende stop for udbetalingen af
børnefamilieydelsen for det næste kvartal
også.
Kommunen skal i denne forbindelse være
opmærksom på de tidsterminer, der gælder i
forhold til udbetalingen af børnefamilieydelsen.
I den vurdering, der skal ligge til grund for
afgørelsen, skal dels indgå, om
forældremyndighedsindehaverne objektivt set har efterlevet
pålægget, dels, hvis det ikke er tilfældet, om
der foreligger undskyldelige omstændigheder for den manglende
efterlevelse. Kommunen skal således tage hensyn til, om den
manglende efterlevelse skyldes forhold, der er uden for
forældremyndighedsindehaverens kontrol, fx dokumenteret
sygdom.
Der ligger ikke i forbindelse med
afgørelsen om manglende efterlevelse af pålæg en
vurdering hos kommunen om det hensigtsmæssige i at stoppe for
udbetalingen af børnefamilieydelsen i den konkrete sag. Der
er alene tale om en konstatering af, at et
forældrepålæg ikke er efterlevet.
Om § 41 a, stk. 7
Bestemmelsen tager sigte på at regulere,
hvornår et pålæg bortfalder. Der er tale om en
udtømmende opregning.
Pålægget bortfalder ved
kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det forhold, der har
begrundet pålægget, ikke længere er til stede, fx
hvis barnet eller den unge, som tidligere har haft et omfattende
ulovligt skolefravær, nu møder i skole hver dag.
Et forældrepålæg, der er
meddelt på grund af ulovligt skolefravær, eller fordi
undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes, bortfalder ikke
som følge af, at forældrene hjemtager barnet eller den
unge til hjemmeundervisning. Kun hvis det vurderes, at
undervisningspligten rent faktisk opfyldes, er der grundlag for at
træffe afgørelse om bortfald.
Et pålæg bortfalder endvidere ved
kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det ikke længere er
egnet til at løse de foreliggende problemer. Det kan fx
være i en situation, hvor et pålæg om at sikre
barnets eller den unges deltagelse i bestemte fritidsaktiviteter i
kommunen, ikke længere er meningsfyldt, fordi
forældremyndighedsindehaveren og barnet er flyttet til en
anden landsdel, eller hvor forældremyndighedsindehaveren har
efterlevet pålægget, men det har vist sig, at det ikke
har påvirket barnets eller den unges problemer i en positiv
retning.
Kommunerne skal i øvrigt være
opmærksomme på, at bortfald af et konkret
pålæg kan kombineres med et nyt pålæg med
nye handlepligter.
Kommunen kan træffe afgørelsen om
bortfald af pålægget af egen drift, og skal
gøre det, hvis den bliver opmærksom på, at
grundlaget har ændret sig. Kommunen kan også tage sagen
op på baggrund af en henvendelse fra forældrene.
Til § 2
Ved siden af de betingelser, der i dag
gælder for udbetaling af børnefamilieydelse indeholder
forslaget til § 2, stk. 1, nr. 5, i
børnefamilieydelsesloven, den yderligere betingelse, at
kommunen ikke for det pågældende kvartal har truffet
afgørelse om manglende overholdelse af et
pålæg.
Til § 3
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, da der alene er tale om en teknisk
konsekvensændring i den lov om social service, der vil
være gældende efter 1. januar 2007.
Til § 4
Loven foreslås at træde i kraft den
1. juli 2006.
Det er ikke en betingelse for at meddele
pålæg, at forholdene, der kan begrunde et sådant
pålæg, fx ulovligt skolefravær eller
adfærds- og tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,
er opstået efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Problemerne i forhold til barnet eller den unge kan således
godt tænkes opstået før lovens
ikrafttræden, ligesom kommunen godt kan have iværksat
en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges
forhold efter § 38 i lov om social service i perioden
før ikrafttrædelsesdatoen.
En afgørelse om et
forældrepålæg og gennemførelsen af de
enkelte sagsskridt herunder partshøring, kan først
træffes efter lovens ikrafttræden, men kan altså
godt vedrøre problemer, som er opstået før
lovens ikrafttræden, og som fortsat består, når
der træffes afgørelse om at give et
pålæg.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 906 af 26. september 2005, som
ændret ved lov nr. 1442 af 22. december 2004, foretages
følgende ændring: |
| | |
| | 1.Efter § 41
indsættes:
»Forældrepålæg § 41 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele
forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er
risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det
vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren
ikke lever op til sit forældreansvar. Stk. 2. Meddelelse af et
forældrepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om, 1) at barnet eller den unge har ulovligt
skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke
opfyldes, 2) at barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, 3) at barnet eller den unge har alvorlige
adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller 4) at forældremyndighedsindehaveren
nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om
løsningen af barnets eller den unges problemer. Stk. 3. Et forældrepålæg
angiver en eller flere konkrete handlepligter for
forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til
at bidrage til en løsning af barnets eller den unges
problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.
Det kan herunder fastsættes, at
forældremyndighedsindehaveren skal |
| | 1) sikre barnets eller den unges fremmøde
i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i
skole, 2) deltage i forældremøder og
konsultationer vedrørende barnets eller den unges
skolegang, 3) sikre barnets eller den unges deltagelse i
konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den
unge til det pågældende sted, 4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme
på et nærmere fastsat tidspunkt, 5) deltage i et af kommunen tilbudt
forældreprogram eller 6) deltage i møder med relevante
myndigheder om løsningen af barnets eller den unges
problemer. Stk. 4. Afgørelsen om
forældrepålæg træffes for en
afgrænset periode af højst 12 måneders varighed.
Forældrepålægget kan forlænges med
højst 6 måneder ad gangen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse
forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af
pålægget er en betingelse for at modtage
børnefamilieydelse, jf. lov om en
børnefamilieydelse. Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der
er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke
efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse
ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette.
Afgørelsen er gældende for ét kvartal. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om bortfald af pålægget,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer, 1) at forholdet, der lå bag
pålægget, ikke længere eksisterer, eller 2) at forældrepålægget ikke
længere er egnet til at løse barnets eller den unges
problemer. « |
| | |
| | § 2 I lov om en børnefamilieydelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som
ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 1162 af
19. december 2003, § 2 i lov nr. 1166 af 19. december
2003, § 11 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, og
§ 50 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 2. Retten til
børnefamilieydelsen er betinget af, 1) at den person, der har forældremyndigheden over
barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på
adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1, 2) at barnet
opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2, 3) at barnet
ikke har indgået ægteskab, og 4) at barnet
ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke
sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i
en døgnforanstaltning efter lov om social service
eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. | | 1. § 2, stk. 1, affattes
således: »§ 2.
Retten til børnefamilieydelsen er betinget af, 1) at den person, der har
forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i
pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, 2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog
stk. 2, 3) at barnet ikke har indgået
ægteskab, 4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af
forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning
efter lov om social service eller i øvrigt forsørges
af offentlige midler, og 5) at
kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et
forældrepålæg efter lov om social service
§ 41 a, stk. 6. « |
| | |
| | § 3 I lov om social service, jf. lov nr. 573
af 24. juni 2005, foretages følgende ændring: |
| | |
| | 1.Efter § 57
indsættes:
»Forældrepålæg § 57 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele
forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er
risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det
vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren
ikke lever op til sit forældreansvar. Stk. 2. Meddelelse af et
forældrepålæg forudsætter, at der
foreligger oplysninger om, 1) at barnet eller den unge har ulovligt
skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke
opfyldes, 2) at barnet eller den unge har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, 3) at barnet eller den unge har alvorlige
adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller 4) at forældremyndighedsindehaveren
nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om
løsningen af barnets eller den unges problemer. |
| | Stk. 3. Et forældrepålæg
angiver en eller flere konkrete handlepligter for
forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til
at bidrage til en løsning af barnets eller den unges
problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet.
Det kan herunder fastsættes, at
forældremyndighedsindehaveren skal 1) sikre barnets eller den unges fremmøde
i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i
skole, 2) deltage i forældremøder og
konsultationer vedrørende barnets eller den unges
skolegang, 3) sikre barnets eller den unges deltagelse i
konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den
unge til det pågældende sted, 4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme
på et nærmere fastsat tidspunkt, 5) deltage i et af kommunen tilbudt
forældreprogram eller 6) deltage i møder med relevante
myndigheder om løsningen af barnets eller den unges
problemer. Stk. 4. Afgørelsen om
forældrepålæg træffes for en
afgrænset periode af højst 12 måneders varighed.
Forældrepålægget kan forlænges med
højst 6 måneder ad gangen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse
forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af
pålægget er en betingelse for at modtage
børnefamilieydelse, jf. lov om en
børnefamilieydelse. Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der
er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke
efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse
ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette.
Afgørelsen er gældende for ét kvartal. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om bortfald af pålægget,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer, 1) at forholdet, der lå bag
pålægget, ikke længere eksisterer, eller 2) at forældrepålægget ikke
længere er egnet til at løse barnets eller den unges
problemer. « |
| | |
| | § 4 Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. juli 2006. |