L 119 Forslag til lov om et indkomstregister.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 11-01-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l119_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (11. januar 2006)

 

 

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om et indkomstregister

(Lovforslag nr. L 119).

Forslag til lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister)

(Lovforslag nr. L 120).

Ved lovforslagene oprettes et indkomstregister med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang.

Oplysninger om borgernes indkomst og arbejdsomfang indgår i sagsbehandlingen af en række offentlige ordninger. Imidlertid er det ofte forbundet med besvær for myndighederne, borgerne og virksomhederne at få tilvejebragt de fornødne oplysninger.

Gennem oprettelsen af et indkomstregister opnås der en langt bedre systematisering af indsamlingen af oplysninger. Virksomheder og offentlige myndigheder og institutioner indberetter således månedligt oplysninger til et fælles offentligt register. De myndigheder, som bruger den type oplysninger, som findes i indkomstregistret, kan herefter hente oplysningerne i dette register frem for selv at hente oplysningerne hos borgerne eller virksomhederne.

Ud over at fremme offentlige myndigheders genbrug af data, vil indkomstregistret kunne muliggøre opbygning og udbygning af digitale løsninger, som kan lette hverdagen for borgerne, virksomhederne og offentlige myndigheder.

Desuden giver indkomstregistret basis for regelforenklinger, således at digital forvaltning fremmes. Herved kan opnås hurtigere, lettere og mere korrekt sagsbehandling.

På skatteområdet foreslås 5 konkrete forenklingsinitiativer. En række oplysnings- og angivelsespligter kan således afløses at indberetninger til indkomstregistret. Desuden giver indkomstregistret mulighed for at gennemføre et elektronisk skattekort, hvor arbejdsgiverne direkte fra SKAT modtager skattekortet og senere opdateringer heraf. Dette giver endvidere mulighed for at afskaffe arbejdsgivernes særskilte pligter i forbindelse med lønindeholdelse. Lønindeholdelse vil således ske via skattekortet.

Endelig giver indkomstregistret det offentlige bedre muligheder for at dels at udgå fejludbetalinger og dels for at opdage snyd og socialt bedrageri. Dette skyldes myndighedernes adgang til bedre og mere aktuelle data.

Overgangen til indberetning til indkomstregistret vil ske gradvist, således at ikke alle virksomheder begynder indberetning samtidig. Indkomstregistret forventes at være fuldt ud implementeret den 1. januar 2008.

Forslaget skønnes at indebære en engangsudgift for staten på 67,1 mio. kr., løbende årlige udgifter på 5,8 mio. kr. og løbende årlige besparelser på 23 mio. kr. For kommunerne skønner KL en udgift på 3,5-4 mio. kr. til IT-udvikling, 6-11 mio. kr. til ændring af kommunale IT-sy­ste­mer, samt løbende driftsudgifter på 2-4 mio. kr. Forslaget indebærer herudover ikke ubetydelige løbende besparelser for kommunerne, som det dog ikke er muligt at skønne over. Endelig giver forslaget mulighed for en nedgang i restancerne til det offentlige og bedre muligheder for at undgå fejludbetalinger af ydelser.

For borgerne indebærer forslaget lettelser i forbindelse med deres kontakt med offentlige myndigheder i form af, at de ikke skal afgive samme mængde oplysninger, og i form af bedre sagsbehandling. Dog får myndighederne en mere samlet indsigt i borgernes forhold. Borgerne skal endvidere ikke længere aflevere skattekort til arbejdsgiverne, og arbejdsgiverne får ikke gennem lønindeholdelse indsigt i den ansattes private økonomi.

For virksomhederne skønnes de administrative byrder til indberetning af udgøre ca. 200 mio. kr. årligt. De administrative lettelser, som samtidig foreslås, skønnes at indebære lettelser på ca. 215 mio. kr. årligt.

Idet jeg henviser til lovforslagenes bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslagene til Folketingets velvillige behandling.