L 120 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige love. (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister).

Fremsat den 11. januar 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love

(Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 522 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 68 indsættes i kapitel 12 :

»Brug af oplysninger fra indkomstregistret

§ 68 a. Oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregistret.

Stk. 2. De myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassernes egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Stk. 3. Reglerne i §§ 62 - 68 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregistret.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for brug af indkomstregistret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet, statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 5. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i kontroløjemed samkøres med data i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.Overskriften til kapitel 14 affattes således:

»Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet mv.«

2. Efter § 90 a indsættes:

» § 90 b. Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af indkomstregistret.

Stk. 2. Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, dog kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløshedskassens egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«

3.§ 91, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-10 bliver herefter til stk. 6-9.

4.§ 91, stk. 10, der bliver stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 og 6-8 finder anvendelse i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregistret, jf. § 90 b.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler for hvilket dokumentationsmateriale, der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.«

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, § 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1059 af 9. november 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 f, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »regulering m.v.«: »og skattekontrollovens § 11 F om terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret og anvendelse af disse oplysninger til samkøring og sammenstilling med kontrolformål«

2. I § 30 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 4. Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.«

§ 4

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, som blandt andet ændret ved § 2 i lov nr. 396 af 1. juni 2005 og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 2, indsættes som nyt 3. pkt.: »Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.«

2. Efter § 56 indsættes:

» § 56 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af AES-bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til tilskadekomne. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger i forbindelse hermed, jf. § 55, stk. 4.«

§ 5

I Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse af 407 af 28. maj 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1420 af 22. december 2004 og § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 3, indsættes efter »efter denne bestemmelse«: », herunder om terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister«

2. I § 43 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 5. Stk. 4 omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode mv. til brug for udbetalings- og opkrævningsopgaver særligt i forbindelse med kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse fra arbejdsgiverne samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.«

§ 6

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Oplysningspligt, indhentelse og videregivelse af oplysninger«

2.§ 34, stk. 2-4, og stk. 6 , ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.

3. I § 34, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres: »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og § 34 a«.

4. Efter § 34 indsættes:

» § 34 a. Administrationen af fleksydelsesordningen skal i videst mulige omfang ske på grundlag af de oplysninger, der fremgår af indkomstregistret.

Stk. 2. Arbejdsdirektoratet kan til brug for administrationen af fleksydelsesordningen få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 3. I det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregistret, jf. stk. 2, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet indhente nødvendige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, ATP, pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 2-4, herunder regler om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Stk. 6. Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager efter denne lov indhente oplysninger efter reglerne i stk. 2-4 og § 34, stk. 1.«

5. I § 35, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Oplysninger til brug for kontrollen indhentes efter reglerne i § 34 a. Oplysningerne kan herunder anvendes til registersammenkøring og sammenstilling i kontroløjemed.«

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »kildeskat«: »eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73«

2. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Fonden kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter alle oplysninger om indkomst mv. til brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder oplysninger om hvem, der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrollere lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med udbetaling af krav anmeldt over for fonden.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 8

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som senest ændret ved § 37 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 17 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Til brug for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 7. Stk. 6 omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten, jf. § 12, stk. 1 og 2.«

§ 9

I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lov nr. 1081 af 22. december 1993, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Til brug for kontrollen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter alle oplysninger, som har betydning for beregning af ophørsstøtten, jf. § 5, stk. 1 og 2.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 10

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 100 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 4 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.§ 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog kun anvendelse, når oplysningerne ikke er tilgængelige i indkomstregistret eller told- og skatteforvaltningen ikke på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage fordelingen. Den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet kan med henblik på fordelingens foretagelse få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret.«

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 11

I lov om integration af udlændinge (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, som ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 50 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.«

§ 12

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af 20. december 2004, § 3 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 og § 11 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udbetaling af reintegrationsbistand få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.«

Skatteministeriet

§ 13

I lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til brug for inddrivelsen af de fordringer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af denne lov, få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Oplysningerne anvendes til brug for behandling af enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige oplysninger.«

Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.

2. I § 3, stk. 4, som bliver til stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 14

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 som ændret ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »A-skat«: », beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 73,«

2.§ 48, stk. 1, affattes således:

»Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udarbejder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, jf. stk. 6, vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den skattepligtige, skal elektronisk indhente skattekort, bikort eller frikort (eSkattekort) fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet kan kun anvendes hos en enkelt indeholdelsespligtig (den hovedindeholdelsespligtige). Modtager den skattepligtige A-indkomst fra andre indeholdelsespligtige end den hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der elektronisk et bikort til disse.«

3. I § 48, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:

»Til den efter 2. €" 4. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 73.«

4.§ 48, stk. 6, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes som nyt 3. - 5. pkt.:

»Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 73, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 73. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter 4. pkt.«

5.§ 48, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.«

6.§ 48, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

7. I § 48 indsættes som nyt stk. 9:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort.«

8. I § 53, stk. 2, 2. pkt., ændres »angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57« til: »indkomstregistret«

9.§ 57 affattes således:

» § 57. Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregistret af indeholdt A-skat, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at notere navn og adresse mv. på modtagere af A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.«

10. I § 66, stk. 2, 2. pkt., § 66 A, stk. 1, 2. pkt., og § 66 B, stk. 1, 2. pkt ., ændres »angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag« til: »frist for indberetning til indkomstregistret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«.

11.§ 73 affattes således:

» § 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer (lønindeholdelse). Der kan dog ikke ske indeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter § 48 E. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om indeholdelse efter stk. 1 med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.

Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Indeholdelsesprocenten meddeles til told- og skatteforvaltningen, og indgår i indeholdelsesprocenten efter § 48, stk. 4. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser. Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter § 48, stk. 4, ikke overstige 100 pct.

Stk. 4. Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger mv.

Stk. 6. Reglerne i §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70, 72, 73 A, 73 B og 73 D, i afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf mv. vedrørende indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der er indeholdt eller opkrævet i henhold til bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestemmelse og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der indeholdt mere efter denne bestemmelse, end hvad der er fornødent til dækning af de i stk. 1 og 2 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 1. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelser efter 1. pkt.

Stk. 8. Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«

12. I § 74, stk. 1, nr. 2 og 3 , udgår: »§ 57, stk. 1,«

13.§ 75, nr. 2, ophæves

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

14. I § 83, stk. 1, 1. pkt., udgår: »for kildeskat«.

15. I § 83, stk. 2, ændres »for kildeskat« til: »efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond«.

16. I § 86, stk. 2, ændres »skattekort og andre dokumenter« til: »dokumenter«.

§ 15

I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 2-5, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) udsende og ajourføre trækkort til told- og skatteforvaltningen,

3) modtage indbetalinger fra told- og skatteforvaltningen samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne og

4) styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør.«

2. § 3, stk. 2-4 , ophæves.

3. § 4 a ophæves.

4. § 7, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 16

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som blandt andet ændret ved § 7 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 51 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 13 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden. For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift mv. skal der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse for så vidt angår indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 6«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår fristen for indbetaling efter 1. pkt.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8

4. I § 2, stk. 5, som bliver stk. 6, indsættes efter »indgivne angivelser«: », foretagne indberetninger til indkomstregistret«.

5. I § 2, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

6. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder hvis indkomstregistret efter udløbet af fristen for indberetning til indkomstregistret for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.«

7. I § 4, stk. 3, indsættes to steder efter »manglende angivelser«: »henholdsvis manglende indberetninger«.

8. I § 5, stk. 1, indsættes efter »urigtig angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.«

9. I § 12, stk. 2, indsættes efter »Såfremt angivelsen«: »henholdsvis indberetningen til indkomstregistret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.« og efter »modtagelsen af angivelsen« indsættes: »henholdsvis indberetningen«

10. I § 12, stk. 3, indsættes efter »kontrol af angivelsen«: »eller indberetningen til indkomstregistret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.«

11. I § 12, stk. 4, indsættes efter »såfremt angivelser«: »eller indberetninger til indkomstregistret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.«

12. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »angivelse«: »eller indberetning til indkomstregistret«

§ 17

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 1181 af 12. december 2005 og § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.«

2. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:

1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager opgjort henholdsvis med og uden arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19.

2) Den del af det i nr. 1 nævnte beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

3) Størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb indeholdt efter reglerne i kildeskattelovens § 73 vedrørende den enkelte modtager.

4) Den A-skatteperiode, udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.

5) I hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i lov om beskatning af søfolk.«

3. § 7, stk. 4 og 5 , ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter til stk. 4 og 5.

4. I § 7, stk. 6, 1. pkt., som bliver til stk. 4, 1. pkt., ændres »kalenderårets« til: »kalendermånedens«.

5. I § 7, stk. 7, 1. pkt., som bliver til stk. 5, 1. pkt. ændres »stk. 1, 2, 5 og 6« til: »stk. 1, 2 og 4«

6. I § 7, stk. 7, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »hvilket år« til: »hvilken måned«.

7. § 7 A, stk. 1, affattes således:

»Alle, der i en kalendermåned, i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb mv., der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb mv. eller om engangsbeløb mv., hver måned uden opfordring foretage indberetning om beløb mv. til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.«

8. § 7 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Alle, der i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage indberetning herom til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.«

9. I § 7 A, stk. 4, ændres »§ 7, stk. 2-7« til: »§ 7, stk. 2-5«.

10. § 7 B, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned foretage indberetning til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager.«

11. I § 7 B, stk. 2, ændres »de kalenderår« til: »de kalendermåneder«.

12. I § 7 B, stk. 4, ændres »§ 7, stk. 4-6« til: »§ 7, stk. 4«

13. § 7 C affattes således:

» § 7 C. Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte for hver enkelt modtager af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2.  Indberetningen skal indeholde oplysninger om vederlagets art og værdien af kalendermånedens samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3.  Bestemmelserne i § 7, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«

14. § 7 D, stk. 1, affattes således:

»Kommunerne skal hver måned foretage indberetning til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, om de i kalendermåneden modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven for hver enkelt indbetaler.«

15. § 7 J affattes således:

» § 7 J.  Enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet, og om den pågældendes løntimer. Ved løntimer forstås de timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og lønnen er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.«

16. I § 8 B indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7, stk. 1, nr. 3.«

Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.

17. I § 8 B, stk. 5, som bliver til stk. 6, ændres tre steder »stk. 4« til: »stk. 5«.

18. I § 8 E ændres »såvel told- og skatteforvaltningen som det forsikringsselskab eller pengeinstitut mv.« til: »told- og skatteforvaltningen, indkomstregistret og det forsikringsselskab eller pengeinstitut mv.« og efter »årlige« indsættes: »eller månedlige«.

19. I § 8 F, ind indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal dog ikke foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregistret efter § 7, stk. 1, nr. 3.«

Stk. 2-3 bliver herefter til stk. 3-5.

20. I § 8 F, stk. 3, som bliver til stk. 4, ændres tre steder »stk. 2« til: »stk. 3«.

21. § 8 K, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

22.§ 9, stk. 1, affattes således:

»Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 E-7 H, §§ 7 K-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C, stk. 3-5 og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.«

23. § 9 A, stk. 1, affattes således:

»Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7 F, § 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Tilsvarende gælder for indberetning efter § 8 E, som ikke skal foretages til indkomstregistret.«

24. Efter § 11 E indsættes:

» § 11 F. Told- og skatteforvaltningen kan til brug ved opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. lov et indkomstregister § 7. Oplysningerne anvendes til brug for selvangivelse, årsopgørelse, forskudsopgørelse mv. og ved behandling af enkelte sager eller til brug for en generel kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med told- og skatteforvaltningens øvrige oplysninger til kontrol med overholdelse af de i de enkelte skatte,- afgifts- og toldlove mv. indeholdte bestemmelser.«

Socialministeriet

§ 18

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, § 2 i lov nr. 400 af 1. juni 2005, § 39 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 574 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1418 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.«

2. I § 11 a, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne, som nævnt i stk. 1 eller 2, findes i indkomstregistret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. I § 11 c, stk. 1, ændres »11 a, stk. 1 og 3« til: »§ 11 a, stk. 1 og 4«.

Undervisningsministeriet

§ 19

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, som ændret ved § 60 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 72 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr. 593 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 595 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. Efter § 26 indsættes:

» § 26 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af AER-bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.«

§ 20

I lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik, jf. lov nr. 1325 af 20. december 2000, som ændret ved lov nr. 1154 af 7. december 2005, foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3a. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om en elev er berettiget til bonus, samt til beregning af og udbetaling af bonus. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.«

§ 21

I lov statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 39, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.«

2. I § 40 indsættes efter 1. pkt.:

»Økonomistyrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 22

I lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v. (LetLøn), jf. lov nr. 1262 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »Told- og Skattestyrelsen« til: »told- og skatteforvaltningen«

2. I § 3, stk. 1, ændres »henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheder« til: », henholdsvis told- og skatteforvaltningen, indkomstregistret« og »indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder« ændres til: »indberettes til told- og skatteforvaltningen eller indkomstregistret«.

3. I § 4, stk. 2, udgår: »elektroniske« og »3.-5.pkt. og restancekort, der er udstedt ifølge § 3, stk. 2, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister,«.

4. I § 7, stk. 1, ændres »Told- og Skattestyrelsen« til: »Told- og skatteforvaltningen«

§ 23

Stk. 1. § 1 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. §§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21 og § 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 7, nr. 1, § 14, § 15, § 16, § 17, nr. 1-23 og § 22, nr. 3. Herunder kan skatteministeren fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder mv.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Dette lovforslag indeholder konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

De foreslåede konsekvensændringer kan deles op i følgende grupper:

1. Ændring af bestemmelser om indberetningspligter i relation til de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret

2. Bestemmelser, der giver hjemmel til adgang til oplysninger i indkomstregistret

3. Afskaffelse af den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen

4. Afskaffelse af den månedlige indberetning om personer, der har modtaget A-indkomst

5. Elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv.

6. Automatisk dannelse af A-skatteangivelse

7. Lønindeholdelse via skattetrækket

8. Konsekvensændringer i LetLønsloven, således at det sikres, at de virksomheder, som benytter sig af LetLøn, ikke særskilt skal indberette oplysninger til indkomstregistret, og således at det sikres, at indberetningspligterne i loven om indkomstregistret kan opfyldes ved indberetning til LetLøn.

Ad 1. Ændring af indberetningsregler

§ 3 i forslaget til lov om et indkomstregister indeholder reglerne for, hvilke oplysninger der skal indberettes til indkomstregistret. Denne bestemmelse indeholder henvisning til en række regler i anden lovgivning om indberetning af oplysninger. Der er således i forslaget til lov om et indkomstregister medtaget regler om, at indberetning efter nærmere opregnede regler i anden lovgivning skal ske til indkomstregistret. Det er herefter de regler i anden lovgivning, der henvises til, der nærmere regulerer, hvad der skal indberettes og af hvem.

Det er herefter nødvendigt at foretage nogle ændringer af reglerne i anden lovgivning om indberetning. Ændringerne har følgende karakter:

· Justering af, hvilke oplysninger, der skal indberettes. Som det fremgår af pkt. 3.2 i bemærkningerne til forslaget til lov om et indkomstregister, skal der foretages indberetning til indkomstregistret af oplysninger, som i dag skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Herudover skal der ske indberetning af bruttoløn, feriegodtgørelser mv., det samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, produktionsenheder, lønperiode, A-skatteperiode, løntimer og af oplysninger til brug for administrationen af en barselsudligningsordning.

· Ændring fra årlig til månedlig indberetning for de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret, og som i dag alene indberettes årligt på oplysningssedlen.

· Ændring af adressaten for indberetningen til indkomstregistret.

· Ophævelse af regler om indberetningsfrist og specifikationer i indberetningerne i det omfang det dækkes af de generelle regler herom i forslaget til lov om et indkomstregister.

Nogle af de regler i anden lovgivning, der henvises til i § 3 i forslaget til lov om et indkomstregister, indeholder alene en hjemmel for den pågældende minister til at fastsætte nærmere regler om indberetning. Her har det ikke været nødvendigt at foretage de ovennævnte ændringer i selve lovteksten. Ændringerne vil således ske i bekendtgørelser, der udstedes i medfør af de pågældende hjemmelsbestemmelser.

Ad 2. Adgang til oplysninger i indkomstregistret

Som anført i pkt. 1.1 i de almindelige bemærkningerne til forslag til lov om et indkomstregister, har Skatteministeriet fundet det rigtigst, at spørgsmålet om terminaladgang til indkomstregistret reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgivning. Dette følgeforslag indeholder en række bestemmelser om terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Formålet med disse bestemmelser er at tilvejebringe sådanne udtrykkelige bestemmelser i de pågældende særlove.

Der er ikke i forbindelse med terminaladgangen til indkomstregistret tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler. De omhandlede myndigheder mv. vil derfor alene få adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt. Herunder kan adgangen teknisk begrænses til de oplysninger, det er nødvendigt for myndighederne mv. at få adgang til.

Følgelovforslaget har endvidere til formål, at tilvejebringe klare og utvetydige hjemler til at anvende registret til sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed i det omfang, der på de enkelte områder findes at være afgørende hensyn, der begrunder, at registret anvendes på denne måde. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser § 1, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 6, nr. 5, § 7, nr. 2, § 13, nr. 1, § 17, nr. 24, § 18, nr. 1, § 19 og § 20.

Ud over de i dette lovforslag indsatte hjemmelsbestemmelser forventer Integrationsministeriet i dette folketingsår at fremsætte særskilt lovforslag om indførelse af en bestemmelse i udlændingeloven vedrørende udveksling af oplysninger, herunder indhentelse af oplysninger, også i elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre myndigheder til brug for administration af udlændingeloven.

Ad 3. Afskaffelse af oplysningssedlen

Som anført i pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister vil oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen blive afskaffet. Lovteknisk sker det ved, at reglerne om indberetning af de oplysninger, som hidtil har været indberettet på oplysningssedlen, ændres, så indberetningen for fremtiden skal ske til indkomstregistret. Bortfaldet af oplysningssedlen er således en umiddelbar konsekvens af de under ad 1 nævnte ændringer af indberetningsreglerne.

Ad 4. Afskaffelse af indberetning om personer, der har modtaget A-indkomst

Som anført i pkt. 3.4.4 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister vil ordningen med de månedlige indberetninger af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst bortfalde. Oplysningerne vil i stedet være en integreret del af indberetningerne til indkomstregistret.

Ad. 5. Elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv.

Som anført i pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister vil der blive indført en ordning med elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv. Reglerne om skattekort ændres i overensstemmelse hermed.

Ad 6. Automatisk dannelse af A-skatteangivelse

Som anført i pkt. 3.4.5 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister vil angivelsen af A-skat kunne dannes på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret. Der vil herefter ikke skulle foretages en særskilt angivelse af A-skat. Reglerne om angivelse af A-skat ændres i overensstemmelse hermed.

Ad 7. Lønindeholdelse via skattetrækket

Efter etableringen af indkomstregistret og automatisk opdatering af skattekortet, jf. ad 5, vil arbejdgiverens pligt til at foretage lønindeholdelse inden udbetaling af medarbejderens løn blive afskaffet. I stedet laves et fælles trækkort (skattekort), som omfatter såvel lønindeholdelse som A-skat. Arbejdsgiveren foretager indeholdelse og indbetaling til told- og skatteforvaltningen på grundlag af dette kort, og fordelingen af den indeholdte sum på A-skat og lønindeholdelse styres herefter af told- og skatteforvaltningens afregningssystem. Der henvises til pkt. 3.4.3 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister.

Ad 8. Konsekvensændringer af LetLønsloven

Lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v. (LetLøn) foreslås ændret, således at virksomheder mv., der er tilsluttet LetLøn, kan foretage indberetning af oplysninger til indkomstregistret til LetLøn. LetLøn vil herefter videresende oplysningerne til indkomstregistret.

2. Offentlige økonomiske og administrative konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

3. Administrative konsekvenser for borgerne

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

5. Miljømæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

6. Forholdet til EU-retten

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

7. Kommunikationsplan

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

8. Lovovervågning

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

9. Høring

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre myndigheder og anerkendte arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger.

Beskæftigelsesindsatsen er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om integration af udlændinge i Danmark. Tilvejebringelse af datagrundlaget for forvaltningen af denne lovgivning finder efter ikrafttrædelsen af kommunalreformen den 1. januar 2007 sted med hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 522 af 24. juni 2005. Efter § 62 i denne lov har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag om virksomheder og om en persons beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser samt andre data om beskæftigelsesindsatsen. Endvidere er der med hjemmel i lovens § 63 adgang til at udveksle relevante oplysninger mellem myndigheder mv. til brug for blandt andet opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen i staten og kommunerne er i det væsentlige baseret på oplysninger om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til Arbejdsmarkedsstyrelsen fra a-kasser og kommuner. Registerdata om indkomst- og beskæftigelsesforhold fås med en vis forsinkelse, og kan derfor ikke anvendes direkte i den løbende indsats.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold vurderes at kunne medføre et forbedret datagrundlag for gennemførelse af forskellige elementer i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. mere aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en forenkling af indhentning af data til brug for styring, varetagelse af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Især forventes oplysninger om beskæftigelses- og indkomstforhold at kunne medføre en forenklet måde at opgøre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den lediges afstand til arbejdsmarkedsmarkedet.

Der kan blandt andet peges på følgende områder, hvor anvendelse af indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i beskæftigelsesindsatsen:

· Opgørelse af grundlaget for minimumsindsatsen efter lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af ledighedsperioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder mv.

· Behandling af ansøgning om løntilskud, herunder f.eks. vurderingen af om virksomheden opfylder kravene om merbeskæftigelse og rimelighed.

· Udbygning af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med beskæftigelses- og indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen forbedres markant.

· Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og afgang fra arbejdsmarkedet, identifikation af flaskehalsområder.

· Vejledning af de ledige i forbindelse med jobsøgning.

De anførte anvendelser kræver data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret.

Ad stk. 1. Anvendelse af indkomstregistret i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen

Det foreslås, at oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen i videst muligt omfang skal hentes i indkomstregistret. Det kan stadig være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger.

Ad stk. 2. Terminaladgang til indkomstregistret

Bestemmelsen sikrer, at Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v., beskæftigelsesregioner og de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Det foreslås, at oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Dette skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke er direkte omfattet af tavshedspligtreglerne i forvaltningsloven.

Følgende oplysninger i indkomstregistret kan bl.a. bruges til varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen:

1. Virksomhedens eller myndighedens CVR/SE-nr.

2. Løn- eller ydelsesmodtagerens CPR-nr.

3. Løn- eller ydelsesperiode

4. Beskæftigelses- eller forsørgelsesomfang

5. A-indkomst

6. Ansættelses- eller ydelsesperiode

Ad stk. 3. Begrænsning af de nuværende regler for indberetning af data

I §§ 62 - 68 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er der fastlagt en række regler om indberetning til det fælles datagrundlag m.v., udveksling af oplysninger, samkøring m.v., som skal anvendes i beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås, at stk. 3 begrænser disse reglers anvendelse til oplysninger, der ikke kan indhentes i indkomstregistreret.

Ad stk. 4. Bemyndigelse til at fastlægge hvornår oplysninger fra indkomstregistret skal anvendes som datagrundlag for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen

Datagrundlaget i beskæftigelsesindsatsen er i vidt omfang forløbsdata, der rækker over en periode på 4-6 år. Indkomstregistret i beskæftigelsesindsatsen kan derfor først nogle år efter etableringen få fuld effekt som erstatning for nuværende datakilder.

Med henblik på at sikre den størst mulige brug af indkomstregistret i overgangsperioden foreslås at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastlægge nærmere regler for brug af indkomstregistret i det datagrundlag, som skal anvendes ved gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. for datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse mv. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet, statistik- og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsespolitikken på landsplan, regionalt og lokalt mv.

Ad stk. 5. Samkøring i kontroløjemed

Stk. 5 sikrer, at der kan ske en samkøring i kontroløjemed med indkomstregistret og svarer til lovens § 68.

Lovens § 68 giver adgang til, at Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser. Samkøringen skal ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen i kontroløjemed.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2, som indebærer, at kapitlet nu også vil indeholde bestemmelser om administration af forsikringssystemet.

Til nr. 2

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen sikrer, at arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente og anvende nødvendige oplysninger elektronisk fra indkomstregistret til brug for administrationen af forsikringssystemet.

Ad stk. 1. Anvendelse af indkomstregistret i forsikringssystemet

Det foreslås, at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen indebærer, at indhentelse af oplysninger om en persons ansættelse hos en tidligere arbejdsgiver kan begrænses. Hvis indkomstregistret ikke indeholder de nødvendige oplysninger, f.eks. om årsagen til arbejdsophør i forbindelse med en vurdering af rådighed eller selvforskyldt ledighed, vil der fortsat være behov for at indhente oplysninger hos arbejdsgiveren efter de gældende regler i § 91. Der henvises endvidere til nr. 4, ad ny § 91, stk. 10.

Det bemærkes, at indkomstregistret ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at administrere forsikringssystemet i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

Ad stk. 2. Arbejdsdirektoratet og de anerkendte arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedsforsikringssystemet administreres af de anerkendte arbejdsløshedskasser og Arbejdsdirektoratet.

Systemets administration nødvendiggør i mange relationer indhentelse af dokumentation for medlemmernes indtægter og arbejdsomfang mv. Det gælder bl.a. ved arbejdsløshedskassernes afgørelse af, om et medlem har haft beskæftigelse i tilstrækkeligt omfang til at erhverve ret til en ydelse, beregning af ydelsens størrelse og fradrag i ydelsen som følge af arbejde eller indtægter. Arbejdsdirektoratet anvender herudover sådanne oplysninger i sin tilsynsvirksomhed over for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer. Med forslaget præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved kontrollen med, om ydelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven udbetales med rette, jf. § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring, i videst muligt omfang skal anvende oplysninger fra indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved registersamkøring og sammenstilling. Kontrollen vil som udgangspunkt foregå ved, at ydelsesmodtagerens egne oplysninger om arbejde og indtægter for en periode, f.eks. på de indsendte ydelseskort, elektronisk sammenholdes med oplysninger fra indkomstregistret.

Registersamkøring og sammenstilling vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.

Ved administrationen anvendes ligeledes bl.a. oplysninger om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag, optjeningsperioder og udbetalingsperioder for offentlige ydelser.

Oplysningerne i indkomstregistret vil et vist omfang træde i stedet for oplysninger, som efter de gældende regler i lovens § 91 indhentes fra arbejdsgiverne, offentlige myndigheder, pensionskasser mfl.

Det foreslås derfor, at Arbejdsdirektoratet kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente alle oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af forsikringssystemet. Oplysninger om f.eks. tilbagebetalinger af kontanthjælp eller introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister, har ikke betydning for administrationen af forsikringssystemet. Der vil således ikke være adgang til disse oplysninger.

For så vidt angår de anerkendte arbejdsløshedskasser foreslås, at disse får adgang til de samme oplysninger som Arbejdsdirektoratet, men kun for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Disse oplysninger vil også kunne anvendes til kontrol af egne medlemmer.

Det indebærer, at en arbejdsløshedskasse kun får adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregistret om personer, der er medlemmer af arbejdsløshedskassen og identificeret ved angivelse af CPR-nr., som arbejdsløshedskassen altid vil være bekendt med.

Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne kun indhente oplysninger fra arbejdsgivere, men ikke fra f.eks. pensionskasser og offentlige myndigheder. Indkomstregistret indeholder imidlertid væsentligt flere oplysninger om borgernes samlede indkomstforhold og arbejdsomfang, der kan have betydning for retten til dagpenge, herunder oplysninger om bl.a. pensionsudbetalinger og udbetaling af offentlige ydelser. En af visionerne bag indførelsen af indkomstregistret er bl.a. bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser og fair play, jf. lov om et indkomstregister. Arbejdsløshedskasserne vil derfor som noget nyt få adgang til væsentligt flere oplysninger, jf. forslaget til ny § 90 b, stk. 4, hvilket vil medvirke til at forbedre mulighederne for kontrol af udbetaling af bl.a. dagpenge og dermed mindske antallet af fejludbetalinger.

Det foreslås i § 90 b, stk. 2, 3. pkt., at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives tavshedspligt og omfattes af straffelovens § 152 og 152 c-f. Forslaget skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af tavshedspligtreglerne i forvaltningsloven og straffelovens bestemmelser. Dette er derimod tilfældet, for så vidt angår Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvorfor det ikke er nødvendigt med særlige regler herom for disse to instanser. Bestemmelsen svarer til tilsvarende regler, for så vidt angår indhentelse af oplysninger efter de gældende regler i § 91, jf. stk. 9.

Ad stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn

Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter loven mv. samt tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter lovens § 84.

Herudover behandler ankenævnet konkrete klagesager efter flere andre love, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om ansættelsesbeviser, lov om kompensation til handicappede i erhverv samt ferieloven.

Ankenævnet anvender under behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter arbejdsløshedsforsikringsloven samme typer oplysninger som Arbejdsdirektoratet og arbejdsløshedskasserne, jf. ovenfor. Ankenævnet kan efter gældende regler indhente oplysninger fra arbejdsgivere og pensionskasser mfl. om bl.a. udbetalt løn til bestemte medlemmer af en arbejdsløshedskasse inden for et nærmere angivet tidsrum og om bestemte medlemmers pensionsforhold.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Ankenævn kan få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at indhente de samme nødvendige oplysninger som Arbejdsdirektoratet. Da Ankenævnet kun skal og kan anvende oplysningerne ved behandlingen af konkrete sager efter loven, kan Ankenævnet kun indhente oplysninger om personer, der er part i en verserende sag, og som identificeres ved angivelse af CPR-nr., som Ankenævnet altid vil være bekendt med.

Til nr. 3

Efter gældende lovs § 91, stk. 6, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysninger om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Bestemmelsen har ikke været benyttet i en længere årrække, og det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 4

Af lovtekniske grunde ophæves den gældende § 91, stk. 10. Der indsættes et nyt stk. 9, hvorefter der kan indhentes oplysninger fra arbejdsgiver m.fl., i det omfang, oplysningerne ikke kan indhentes i indkomstregistret. Affattelsen af stk. 10 svarer til den gældende bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 2, ad stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at de foreslåede regler i skattekontrollovens § 11 F om told- og skatteforvaltningens terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret og om anvendelse af oplysninger i indkomstregistret blandt andet til kontrolformål finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med bidrag til den Særlig Pensionsopsparing. Der henvises til bemærkningerne til § 17, nr. 24.

Til nr. 2

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger.

På den baggrund foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af ATP, herunder den Supplerende Arbejdsmarkedspension, den Særlig Pensionsopsparing mv. Arbejdsgivernes indberetning til indkomstregistret afløser i vid udstrækning indberetning til told- og skatteforvaltningen på den årlige oplysningsseddel. For at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har direkte adgang til de oplysninger, som er nødvendige for administration af ATP-loven, og som indberettes til indkomstregistret, forslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension bl.a. gives adgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:

1. Virksomhedens eller myndighedens CVR/SE-nr.

2. Løn- eller ydelsesmodtagerens CPR-nr., herunder navn og adresse

3. ATP-bidrag

4. Lønperiode

5. Bidragssatser (A-, B-, C- og D-bidragene)

6. Løntimer

7. A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag

8. A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag

9. Ansættelsesperiode

Lovforslaget gør det muligt for ATP at foretage hurtigere beregning, opkrævning, kontrol og godskrivning af ATP-bidrag for den enkelte lønmodtager, idet ATP med rådigheden over nødvendige data i indkomstregistret kan få et hurtigere opdateret bidragsgrundlag, end det er tilfældet i dag.

Adgangen til nødvendige data i indkomstregistret muliggør en mere effektiv kontrol af indbetalte bidrag for den enkelte lønmodtager med henblik på bl.a. at sikre dennes pensionsrettigheder i henhold til ATP-loven. Med lovforslaget kan ATP samkøre oplysninger i indkomstregistret med data i ATP i kontroløjemed hyppigere end i dag.

Som eksempler på kontrolformål, der nødvendiggør samkøring af data, kan nævnes:

· Behandling af differencer i indbetalte og indberettede ATP-bidrag

· Anvendelse af korrekt bidragssats ved indbetaling,

· Kontrol af manglende bidragsindbetaling og -indberetning for ansatte med A-indkomst

· Vurdering af, om karensbetingelser for udbetaling af dødsfaldsydelser er opfyldt

For lønmodtagere betyder det hurtigere regulering af udbetalt pension og dødsfaldsydelse. For arbejdsgivere fører det til hurtigere reaktion fra ATP på mulige fejl. Herudover vil den hurtigere opdatering føre til et opdateret opkrævningsgrundlag og dermed færre korrektioner i forhold til arbejdsgiver for ordninger, som beregnes på grundlag af indbetalte ATP-bidrag, bl.a. AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion) og FIB (finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond og til ATP af diverse overførselsindkomster).

Herudover vil lovforslaget betyde, at (private som offentlige) arbejdsgivere fremover kan undlade at foretage den årlige indberetning til told- og skatteforvaltningen af indbetalte ATP-bidrag for hver lønmodtager, idet ATP kan modtage disse oplysninger fra indkomstregistret og summere disse op for hele året.

Til § 4

Til nr. 1

Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har brug for oplysninger om tilskadekomnes arbejdsperioder og indkomstforhold ved afgørelser om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Oplysningerne har betydning for fastsættelse og beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger. Derudover har oplysningerne betydning for vurderingen af, om den tilskadekomne var ansat i en arbejdsgivers tjeneste, da ulykken skete eller den skadelige påvirkning fandt sted.

Sager om erstatning for arbejdsskade rejses i princippet ved ansøgning fra tilskadekomne, og indhentning samt videregivelse af oplysninger sker på grundlag af samtykke fra tilskadekomne. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan derudover søge oplysninger fra andre på grundlag af reglen i lovens § 37, stk. 2. I naturlig sammenhæng hermed indgår oplysninger fra indkomstregistret. Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister.

Til nr. 2

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings terminaladgang til data i indkomstregistret skal tjene to overordnede formål:

Beregning og opkrævning af arbejdsgivernes bidrag til AES:

Arbejdsgiverne har i dag pligt til at indberette deres beskæftigede til AES. Indberetningen sker på særlige reguleringsskemaer, der sendes til arbejdsgiverne samtidig med bidragsopkrævningen for det kommende kalenderår. Det er arbejdsgiverens ansvar at indberette det korrekte antal ansatte og dermed sikre, at alle medarbejdere er sikret i AES mod følgerne af erhvervssygdomme. I forbindelse med årsopkrævningen kan arbejdsgiveren dels foretage endelig regulering af antal ansatte for det netop afsluttede kalenderår dels forskudsregistrere antallet af ansatte for det kommende år.

Det nuværende system er administrativt tungt for både arbejdsgiverne og for AES. Indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret på CVR/SE-nr. niveau om løntimer og ansættelsesperioder vil kunne erstatte denne procedure. Samtidig sikres det, at AES opkræver på et mere validt datagrundlag, idet arbejdsgiveren ikke skal huske at regulere antal ansatte over for AES ved ændringer.

I henhold til lovens § 55, stk. 4, har AES til brug for bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Beskæftigelsesoplysninger fra indkomstregistret vil blandt andet blive sammenholdt med ATP-oplysningerne med det formål at kontrollere, at arbejdsgiveren opfylder sin lovpligtige sikringspligt over for samtlige ansatte.

Ved tegning af frivillig sikring for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan der tegnes hel eller halv dækning, afhængigt af, om den selvstændige erhvervsdrivende ved siden af sin selvstændige virksomhed har arbejde som lønmodtager i mere end 18,5 timer ugentligt. AES kan kræve, at dette dokumenteres af den selvstændige, der kun ønsker halvtidssikring.

Oplysninger i indkomstregistret om bruttoindkomst og ansættelsesperiode kan anvendes til, at AES kan afgøre, om der skal betales helt eller halvt bidrag, uden at skulle indhente supplerende oplysninger fra den selvstændige erhvervsdrivende.

Udbetaling €" behandling af skadesager:

I forbindelse med erstatningsudmåling for erhvervsevnetab anvender Arbejdsskadestyrelsen oplysninger om den tilskadekomnes årsløn. AES får i dag €" som en del af sagsakterne fra Arbejdsskadestyrelsen €" den tilskadekomnes selvangivelse som dokumentation for årsløn.

Hvis indførelsen af indkomstregistret medfører, at Arbejdsskadestyrelsen fremover skal hente oplysninger om den tilskadekomnes årsløn i registret, vil AES have behov for at kunne kontrollere registrets oplysninger om årslønnen som led i AES€™ almindelige gennemgang af de trufne erstatningsafgørelser. Dette behov afhænger dog af, i hvilket omfang og hvilken form Arbejdsskadestyrelsen vedlægger oplysninger fra indkomstregistret i sagsakterne.

Indkomstoplysninger på personniveau fra indkomstregisteret vil i kontroløjemed blive sammenholdt med de indkomstoplysninger for tilskadekomne, der i øvrigt fremgår af de sagsakter, AES modtager fra Arbejdsskadestyrelsen.

Til § 5

Til nr. 1

Reglerne om indhentning af oplysninger vil blive ændret, således at FerieKonto kan få samme terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som Arbejdsdirektoratet, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Arbejdsdirektoratet kan med hjemmel i § 43, stk. 3, fastsætte regler om indhentning og opbevaring af oplysninger. Hjemlen er bl.a. udnyttet til at give FerieKonto adgang til at indhente oplysninger efter § 43, stk. 1., jf. § 35 i bekendtgørelse om ferie. Reglerne vil herefter blive ændret, således at FerieKonto kan få adgang til oplysninger i indkomstregistret.

For at præcisere dette, foreslås det, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får adgang til at fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i § 43, stk. 4, gives direktøren for Arbejdsdirektoratet terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Herudover vil FerieKonto skulle have terminaladgang til oplysninger i registret, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Arbejdsdirektoratet og FerieKonto vil herefter skulle have adgang til følgende oplysninger i indkomstregistret:

1. Lønmodtagerens CPR-nr.

2. Arbejdsgiverens CVR-/SE-nr.

3. Løn og andet vederlag, der betegnes som løn (bruttobeløb), forslaget til lov et indkomstregister § 3, nr. 1 €" 4

4. Lønperiode

5. Ansættelsesperioden

6. Feriegodtgørelse

Oplysningerne skal bl.a. bruges til at konstatere, om en arbejdsgiver har ansatte, og i hvilke perioder en lønmodtager har været ansat. Oplysningerne vil derfor i et vist omfang være brugbare i forbindelse med administrationen af ferieloven. Det vil dog stadig være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger. Oplysningerne i indkomstregisteret tænkes primært anvendt i kontroløjemed, da registeret ikke indeholder tilstrækkeligt med oplysninger til at basere en indbetalings- og udbetalingsopgave alene på registerets oplysninger. Bestemmelsen giver hjemmel til, at opkrævnings- og udbetalingsopgaven i et vist omfang vil kunne løses ved samkøring af oplysninger fra indkomstregisteret med oplysninger i FerieKontos registre.

Som eksempler på samkøring kan nævnes følgende situationer:

· Samkøring for at undgå opkrævning eller rykkere af arbejdsgivere, der ikke for tiden har ansatte.

· Samkøring for at rykke arbejdsgivere af en vis størrelse, der ikke reagerer på opkrævningen.

· Samkøring for at løse differenceproblemer mellem arbejdsgiverens indberetning og indbetaling.

Til § 6

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2 og 4.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at borgerens oplysningspligt og Arbejdsdirektoratets hjemmel til at indhente og videregive oplysninger anbringes i separate bestemmelser. Der er alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 4

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret.

Ad stk. 1 og 2.

Arbejdsdirektoratet administrerer fleksydelsesordningen og foretager herunder beregning af fleksydelsens størrelse.

Ved overgang til fleksydelse sker beregningen af ydelsen på baggrund af indkomstoplysninger for de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse. Som hovedregel leveres indkomstoplysningerne af borgeren, men det kan i visse tilfælde være nødvendigt at indhente indkomstoplysninger hos arbejdsgiveren eller andre myndigheder, f.eks. hvis borgeren ikke længere er i besiddelse af indkomstoplysninger, eller der opstår tvivl om de indsendte indkomstoplysninger.

I forbindelse med kontrol af, om ydelsen udbetales med rette, kan det også være nødvendigt at indhente indkomstoplysninger hos arbejdsgivere eller andre offentlige myndigheder.

Det foreslås, at administrationen af fleksydelsesordningen i videst mulige omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregistret. Oplysningerne i indkomstregistret vil i vidt omfang træde i stedet for oplysninger, som borgeren selv afgiver eller som indhentes fra arbejdsgiverne, offentlige myndigheder, pensionskasser m.fl., jf. de gældende regler i lovens § 34.

Det sikres således, at indhentelse af oplysninger om en persons ansættelse mv. hos en tidligere arbejdsgiver begrænses.

Hvis indkomstregistret ikke indeholder de nødvendige oplysninger, vil der fortsat være behov for at indhente oplysninger hos arbejdsgiveren efter de gældende regler i § 34.

Det foreslås, at Arbejdsdirektoratet kan få terminaladgang til alle oplysninger fra indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af fleksydelsesordningen, herunder Arbejdsdirektoratets kontrol efter lovens § 35. Ved administrationen anvendes bl.a. oplysninger om bruttoindkomst, ansættelsesperioder, løntimer, indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt SP- og ATP-bidrag og udbetalingsperioder for offentlige ydelser. Oplysningerne vil blive anvendt ved beregning af fleksydelsens størrelse, kontrol af arbejde og indtægter i fleksydelsesordningen mv.

Der vil ikke være adgang til oplysninger om introduktionsydelse mv. efter kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 D, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister. Det skyldes, at disse oplysninger ikke har betydning for administrationen af fleksydelsesordningen.

Det bemærkes, at indkomstregistret ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at administrere fleksydelsesordningen i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

Ad. stk. 3-5.

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 34, stk. 2-4. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer. Dog kan der ikke hentes oplysninger direkte fra borgeren, arbejdsgiveren mv., hvis oplysninger kan indhentes fra indkomstregistret.

Ad stk. 6.

Ankestyrelsen behandler klager over Arbejdsdirektoratets afgørelser om borgeres rettigheder og pligter efter lov om fleksydelse.

Ankestyrelsen anvender under behandlingen af konkrete klagesager samme typer oplysninger som Arbejdsdirektoratet. Ankestyrelsen har efter de gældende regler samme adgang til at indhente oplysninger fra arbejdsgivere og pensionskasser mfl. som Arbejdsdirektoratet.

Det foreslås, at Ankestyrelsen kan få terminaladgang til de samme nødvendige oplysninger fra indkomstregistret som Arbejdsdirektoratet. Da Ankestyrelsen kun skal og kan anvende oplysningerne ved behandlingen af konkrete sager efter loven, kan Ankestyrelsen kun indhente oplysninger om personer, der er part i en verserende sag, og som identificeres ved angivelse af CPR-nr., som Ankestyrelsen altid vil være bekendt med.

Til nr. 5

Med forslaget præciseres det, at Arbejdsdirektoratet ved sin kontrol med, om fleksydelse udbetales med rette, i videst muligt omfang skal anvende oplysninger fra indkomstregistret, og at kontrollen kan ske ved registersamkøring og sammenstilling. Kontrollen vil som udgangspunkt foregå ved, at fleksydelsesmodtagerens egne oplysninger om arbejde og indtægter for en periode, f.eks. på de indsendte ydelseskort, sammenholdes med oplysninger fra indkomstregistret.

Registersamkøring og sammenstilling vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed.

Til § 7

Til nr. 1

Ved § 14, nr. 3 og 11, i dette lovforslag foreslås det, at lønindeholdelse skal ske sammen med skattetrækket. Det vil sige, at der udstedes ét trækkort med én trækprocent, som kan dække over såvel indeholdelse af A-skat som lønindeholdelse.

Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond omfatter garantien ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat. Det følger af den nye ordning for lønindeholdelse, at det ikke af skattekortet kan ses, hvilken del af indeholdelsen, der er indeholdelse af A-skat, og hvilken del, der er lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at garantien ikke dækker det samlede beløb, som arbejdsgiveren skulle have foretaget indeholdelse for, uanset om den indeholdelse, arbejdsgiveren skulle have foretaget, omfatter såvel indeholdelse af A-skat og lønindeholdelse.

Efter § 14, nr. 11, i dette lovforslag finder kildeskattelovens § 83 tilsvarende anvendelse på lønindeholdte beløb. Efter denne bestemmelse påhviler det den, som skulle have foretaget lønindeholdelsen, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale den A-skat, som Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat inden udbetalingen. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, fonden fratrækker for kildeskat i stedet for A-skat af indkomsten.

Forslaget indebærer således, at garantien fra Lønmodtagernes Garantifond ikke omfatter det samlede beløb, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i A-skat og lønindeholdelse. Det påhviler arbejdsgiveren at foretage indbetaling af dette samlede beløb. Ændringerne indebærer desuden, at lønmodtageren alene vil få udbetalt det beløb, lønmodtageren ville have fået udbetalt efter indeholdelse af A-skat og lønindeholdelse, hvis arbejdsgiveren havde foretaget udbetalingen. Det samlede beløb, som Lønmodtagernes Garantifond har fratrukket i udbetalingen træder dog for lønmodtageren i stedet for A-skat af indkomsten og lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at Lønmodtagernes Garantifond skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af LG. Fonden vil skulle have adgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:

1. Lønmodtagerens CPR-nr.

2. Arbejdsgiverens CVR-/SE-.nr.

3. Løn og andet vederlag, der betegnes som løn (bruttobeløb), § 3, nr. 1 €" 4, i forslag til lov om et indkomstregister

4. Lønperiode

5. ATP-bidraget

6. Feriegodtgørelse

Oplysningerne vil skulle bruges til fondens administration i forbindelse med beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver. Ved konkrete terminalopslag på indkomstregisteret og ved samkøring og sammenstilling af oplysninger forventes fondens administration, dels at kunne indhente manglende oplysninger til brug for udbetaling, dels at kunne kontrollere egne oplysninger.

Til § 8

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende myndighed i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger.

Til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til jordbrugere har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri behov for oplysninger om støttemodtagernes arbejdsindkomst, dagpenge ved sygdom, samt anden indkomst fra det offentlige, der ikke er arbejdsindkomst, eller kontanthjælp. Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får terminaladgang til de pågældende oplysninger i indkomstregistret.

Til § 9

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende myndighed i henhold til anden lovgivning kan få stillet den pågældende type oplysninger til rådighed.

Til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri behov for oplysninger om støttemodtagernes arbejdsindkomst, dagpenge ved sygdom, samt anden indkomst fra det offentlige, der ikke er arbejdsindkomst, eller kontanthjælp. Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan få terminaladgang til de pågældende oplysninger i indkomstregistret.

Til § 10

Efter de gældende regler er bestyrelser for selskaber mv. pligtige til på forlangende at give ligningsmyndigheden i den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet relevante oplysninger, når told- og skatteforvaltningen ikke på kommunalbestyrelsens anmodning har kunnet levere disse oplysninger. Den kommune, der foretager fordelingen, og fordelingsnævnet kan efter forslaget få terminaladgang til indkomstregistret for at få de nødvendige oplysninger.

Til § 11

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 50, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 få terminaladgang til oplysninger fra indkomstregistret.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for behandlingen af sager om ydelser efter integrationsloven, herunder om udmåling af og fradrag i introduktionsydelse.

Adgangen til registret vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.

Der er ikke er tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler, og det er derfor forudsat, at kommunerne alene vil få adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt, herunder at adgangen teknisk begrænses til de oplysninger, det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til.

Til § 12

Til nr. 1

Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 10, stk. 6, at kommunalbestyrelsen til brug for behandlingen af sager om udbetaling af reintegrationsbistand kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for behandlingen af sager om udbetaling af reintegrationsbistand, herunder udmåling af og fradrag i reintegrationsbistanden.

Adgangen til registret vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.

Der er ikke er tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler, og det er derfor forudsat, at kommunerne alene vil få adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt, herunder at adgangen teknisk begrænses til de oplysninger, det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til.

Til § 13

Til nr. 1

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister myndigheder mv. få terminaladgang til oplysninger indkomstregistret. Dette kræver dog, at der er en sådan adgang hjemlet i anden lovgivning. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan få elektronisk adgang til indkomstregistret.

Den elektroniske adgang gives med henblik på, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan få adgang til de oplysninger om skyldnerens forhold i indkomstregistret, som har betydning for inddrivelsen. Det drejer sig om oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, herunder blandt andet arbejds- og lønmæssige forhold. Oplysninger vil blive anvendt i restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse såsom ved fastsættelse af afdragsordninger, lønindeholdelser, vurdering af betalingsevne mv. Oplysningerne anvendes derfor af den enkelte sagsbehandler i forhold til den enkelte sag, samt i elektronisk form i forbindelse med digital varetagelse af inddrivelsesopgaven.

Oplysningerne anvendes også i forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens varetagelse af opgaven vedrørende Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

Det foreslås endvidere, at de data i indkomstregistret, restanceinddrivelsesmyndigheden gives adgang til, kan anvendes til registersamkøring og sammenstilling af data med kontrolformål. Denne hjemmel vil blive udnyttet til en sammenstilling af oplysningerne i indkomstregistret og forskudsoplysningerne, for at vurdere om der indeholdes tilstrækkeligt i lønindtægten, samt om arbejdsgiveren har overholdt sin indeholdelsespligt.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1.

Til § 14

Til nr. 1.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, kan lønaftaler mellem ægtefæller godkendes i skattemæssig henseende, hvis pligterne til indeholdelse og indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes.

Det foreslås i nr. 11, at lønindeholdelse skal ske via A-skattetrækket. Dermed adskilles lønindeholdelse og indeholdelse af A-skat ikke hos den indeholdelsespligtige. Der indeholdes og indbetales blot et samlet beløb, som omfatter såvel A-skat som eventuel lønindeholdelse.

Som konsekvens heraf, foreslås det, at det er såvel pligten til at indeholde A-skat som at foretage lønindeholdelse, som skal være opfyldt, for at lønaftaler mellem ægtefæller kan godkendes i skattemæssig henseende. Da lønindeholdelsen foreslås at skulle ske via A-skattetrækket, indebærer dette ingen reelle ændringer i de forpligtelser, som skal opfyldes, for at lønaftalerne kan godkendes skattemæssigt.

Til nr. 2

Som omtalt i pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om et indkomstregister vil der i forbindelse med etableringen af indkomstregistret blive ændret i reglerne for skattekort. Ændringen består i, at skattekort, bikort og frikort og opdateringer heraf sendes elektronisk til den indeholdelsespligtige.

Efter de gældende regler udstedes skattekortet/bikortet eller frikortet til de pågældende skattepligtige, som afleverer skattekortet til eller foreviser bikortet eller frikortet for arbejdsgiveren eller andre, som udbetaler A-indkomst til den pågældende. Oplysningerne fra skattekortet indtastes manuelt i det lønsystem mv., arbejdsgiveren mv. anvender. Arbejdsgiveren mv. skal på baggrund af de oplysninger, som fremgår af den skattepligtiges skattekort, beregne og indeholde A-skatten. Arbejdsgiveren mv. skal opbevare skattekortet, og må kun indeholde skat efter det seneste udstedte skattekort. Hvis arbejdsgiveren mv. ikke har modtaget skattekort eller fået forevist bikort/frikort, skal vedkommende indeholde 60 pct. af A-indkomsten.

Hvis den skattepligtiges skatteforhold ændres, og udstedes der i denne forbindelse et nyt skattekort/bikort eller frikort, som den skattepligtige afleverer til eller foreviser for arbejdsgiveren mv., hvorefter de nye skatteoplysninger indtastes manuelt.

Skifter den skattepligtige arbejdsgiver, skal vedkommende have skattekortet udleveret fra den tidligere arbejdsgiver, så det kan afleveres til den nye arbejdsgiver.

I dag kan virksomheder abonnere på et elektronisk skattekort i forbindelse med den årlige udsendelse af forskudsopgørelser. Ordningen gælder dog kun i forbindelse med forskudsopgørelsen og gælder dermed ikke ved ændringer i forskuddet, eller hvis en skattepligtig skifter job.

Den gældende ordning vedrørende skattekort, bikort og frikort foreslås afløst af en fuldstændig elektronisk ordning. I den foreslåede nye ordning sendes såvel skattekort mv. som senere opdateringer elektronisk til arbejdsgiveren.

Den skattepligtige vil således ikke længere skulle aflevere skattekort til arbejdsgivere og andre, som udbetaler A-indkomst. Den pågældende udbetaler skal indhente et elektronisk skattekort, når udbetalingerne begyndes, men vil herefter modtage opdateringer løbende. Ordningen vil kunne integreres med udbetalerens lønssystemer mv., således at udbetaleren ikke skal indtaste oplysningerne fra skattekortet mv.

Som konsekvens af overgangen til elektroniske skattekort mv. bortfalder pligten til at opbevare skattekortet og notere oplysningerne på bikortet.

For virksomheder, som ikke er har nogen elektronisk løsning, vil der blive etableret en papirbaseret procedure, hvor virksomhederne skal indsende en blanket til told- og skatteforvaltningen med oplysninger om den ansatte. Skattemyndighederne udskriver herefter et skattekort til virksomheden, som sendes til virksomheden. Senere opdateringer sendes herefter til virksomheden automatisk. For disse virksomheder opretholdes kravet om opbevaring af skattekort mv.

Den foreslåede nye affattelse af kildeskattelovens § 48, stk. 1, indeholder reglerne for det elektroniske skattekort (eSkattekortet).

Det fremgår således af bestemmelsen, at told- og skatteforvaltningen udarbejder skattekort, bikort eller frikort vedrørende skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.

Endvidere fastslås det, at arbejdsgiveren skal indhente elektronisk skattekort mv. hos told- og skatteforvaltningen. Der fastsættes dog særlige regler for virksomheder, som ikke kan modtage elektroniske skattekort, jf. nr. 7.

Det fastslås €" som i de gældende regler €" at skattekortet alene kan anvendes af en indeholdelsespligtig, den hovedindeholdelsespligtige. Hvis den skattepligtige modtager A-indkomst fra flere end denne, skal disse anvende et bikort. Bikortet er også omfattet af den elektroniske ordning.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 48, stk. 4, omhandler fastsættelsen af indeholdelsesprocenten (det vil sige trækprocenten) på skattekort og bikort. Ved forslaget i nr. 11 foreslås det, at lønindeholdelse skal ske via A-skattetrækket. Dette indebærer, at når der skal foretages lønindeholdelse, fastsættes der en lønindeholdelsesprocent. Denne indeholdelsesprocent lægges til den sædvanlige trækprocent på skattekortet og bikortet. Det er således med denne samlede indeholdelsesprocent, indeholdelsen skal ske. Denne metode foreslås præciseret i et nyt sidste punktum i stk. 4.

Til nr. 4

Kildeskattelovens § 48, stk. 6, indeholder reglerne om frikort. Reglerne går ud på, at hvis det er åbenbart, at den skattepligtige ikke vil have så store indtægter, at vedkommende skal betale skatter, som indgår i A-skattetrækket, udstedes der et frikort. Den skattepligtige skal herefter forevise frikortet for sin arbejdsgiver mv. Arbejdsgiveren mv. noterer herefter på frikortet det beløb, som er udbetalt. På denne måde sikres det, at flere eller eventuelt skiftende arbejdsgivere ikke udbetaler et større beløb end frikortbeløbet uden skattetræk. Ved frikortbeløbet menes det maksimale beløb, der kan udbetales uden indeholdelse af A-skat.

Denne ordning vil ikke kunne opretholdes efter overgangen til elektroniske skattekort, bikort og frikort, jf. herom i bemærkningerne til nr. 2, da ordningen forudsætter et papirbaseret frikort.

Det foreslås dog, at frikortordningen opretholdes. Told- og skatteforvaltningen vil således fortsat kunne udstede frikort i samme situationer som hidtil, jf. dog nedenfor om de tilfælde, hvor der sker lønindeholdelse. Til forskel fra tidligere vil told- og skatteforvaltningen dog sende frikortet i elektronisk form til arbejdsgivere og andre, som udbetaler A-indkomst. På frikortet vil som hidtil være anført et frikortbeløb.

På grundlag af indberetningerne til indkomstregistret vil told- og skatteforvaltningen kunne konstatere, hvilke udbetalinger af A-indkomst, den skattepligtige har modtaget. Frikortbeløbet nedskrives med A-indkomsten. Told- og skatteforvaltningen vil herefter automatisk kunne udsende opdateringer af frikortet efterhånden, som frikortbeløbet nedskrives. Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om denne opdatering.

Det er ikke tanken, at der skal udsendes opdatering efter hver udbetaling af A-indkomst, men når nedskrivningerne siden udstedelsen eller seneste opdatering overstiger et vist beløb, som f.eks. kunne udgøre 10.000 kr. Endvidere vil der skulle udstedes et skattekort og eventuelt bikort, når frikortbeløbet er opbrugt.

I tilfælde, hvor den skattepligtige har flere arbejdsgivere mv., vil der kunne opstå situationer, hvor der udbetales et samlet beløb uden skattetræk, som overstiger frikortbeløbet. Grundet de automatiske opdateringer vil disse tilfælde og størrelsen af beløbene dog blive minimeret, men situationerne vil ikke helt kunne undgås. Udbetales der for meget uden skattetræk, vil dette kunne medføre, at den skattepligtige skal betale en restskat. Det skal dog bemærkes, at hovedparten af de frikort, som udstedes ikke udnyttes fuldt ud. De situationer, hvor frikortbeløbet opbruges, vil dermed ikke være fremherskende.

Herudover skal ordningen tilpasses, som følge af, at lønindeholdelse foreslås at skulle ske via A-skattetrækket, jf. nr. 11.

Personer med frikort vil ofte have sådanne indkomstforhold, at betalingsevnevurderingen må føre til, at der ikke kan ske lønindeholdelse. Det vil således kun forekomme sjældent, at lønindeholdelse vil kunne afskære en person fra at få et frikort.

Det foreslås således, at hvis der i en situation, hvor der kunne være udstedt frikort, skal foretages lønindeholdelse, udstedes i stedet et skattekort og bikort. På skattekortet og bikortet vil der ikke være anført noget fradragsbeløb. Indeholdelsesprocenten opgøres som den indeholdelsesprocent, der skal foretages lønindeholdelse med. Dette indebærer, at der ikke foretages indeholdelse af A-skat, men alene lønindeholdelse. Der anføres ikke noget frikortbeløb.

Hvis told- og skatteforvaltningen på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret kan konstatere, at det frikortbeløb, som ellers ville have været fastsat, er fuldt udnyttet, udstedes et nyt skattekort, hvor der både trækkes A-skat og foretages lønindeholdelse.

Til nr. 5

Bestemmelsen om indeholdelse med 60 pct., når den skattepligtige ikke har afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort ændres som konsekvens af overgangen til eSkattekort. Se herom i bemærkningerne til nr. 2. Da den skattepligtige ikke skal aflevere skattekortet til den indeholdelsespligtige, ændres reglen, så den gælder i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke har modtaget skattekort, bikort eller frikort. Manglende modtagelse af skattekort kan f.eks. forekomme, hvis der er tale om en arbejdsgiver, der ikke kan modtage skattekortet elektronisk, og det rekvirerede papirskattekort ikke er kommet frem på tidspunktet for lønudbetalingen. Det vil sige ved første lønudbetaling ganske kort tid efter ansættelsen. Af hensyn til alle de lønmodtagere, som ikke får foretaget lønindeholdelse, er indeholdelsesprocenten ikke forhøjet fra de nuværende 60 pct., selv om den samlede indeholdelsesprocent (inklusive lønindeholdelse) vil kunne overstige 60 pct. I situationer, hvor arbejdsgiveren €" i samarbejde med en skyldner €" undlader at indhente skattekort for at undgå indeholdelse med en sats på over 60 pct., vil der kunne være tale om en strafbar overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 6

§ 48, stk. 8, indeholder regler om, at told- og skatteforvaltningen kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, som fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Den indeholdelsespligtige kan herefter foretage indeholdelse på grundlag af disse oplysninger.

Denne ordning er overflødig efter overgangen til elektroniske skattekort, da skattekort, bikort eller frikort indhentes hos told- og skatteforvaltningen, jf. bemærkningerne til nr. 2. § 48, stk. 8, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 7

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige, der ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 8

Reglerne i kildeskattelovens § 53 omhandler ændring af den ordinære forskudsopgørelse. Efter bestemmelsens stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen ved en sådan ændring fastsætte grundlaget for betaling af foreløbige skatter (forskudsregistrering) under hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne af A-skat og fra de indeholdelsespligtige. Som det fremgår af nr. 9, erstattes angivelserne af A-skat af indberetning til indkomstregistret. Det foreslås derfor, at told- og skatteforvaltningen i stedet kan fastsætte grundlaget under hensyntagen til oplysningerne i indkomstregistret.

Til nr. 9

Efter den nugældende bestemmelse i kildeskattelovens § 57 skal indeholdelsespligtige foretage angivelse af indeholdt A-skat og oplysninger om de personer, der har modtaget A-indkomst i A-skatteperioden. Angivelsen skal foretages en gang månedligt. Hvis en virksomhed i en måned ikke har udbetalt A-indkomst, skal der indsendes en nulangivelse.

Efter etableringen af et indkomstregister skal A-indkomst og indeholdt A-skat indberettes månedligt til indkomstregistret. Indberetningen foretages vedrørende hver enkelt modtager af A-indkomst. Dette indebærer, at der månedligt skal foretages indberetning til indkomstregistret af de oplysninger, som i dag skal angives og indberettes efter kildeskattelovens § 57. Angivelse af indeholdt A-skat og indberetningen af modtagerne af A-indkomst efter kildeskattelovens § 57 bliver dermed overflødig.

For så vidt angår angivelsen af indeholdt A-skat, vil A-skatteangivelsen kunne dannes automatisk på basis af indberetningerne til indkomstregistret. Virksomhederne skal dog fortsat selv skulle foretage indeholdelsen og beregne og indbetale den indeholdte A-skat.

Med anvendelse af de månedlige indberetninger til indkomstregistret til dannelse af A-skatteangivelsen bortfalder korrektioner af årsdifferencer. Årsdifferencerne opstår som forskelle mellem angivelserne af A-skat og de indeholdte beløb, som indberettes vedrørende den enkelte modtager i forbindelse med den årlige oplysningsseddel. Eventuelle differencer mellem indbetalte beløb og indberetninger til indkomstregistret af indeholdt A-skat vil kunne opklares løbende.

Som konsekvens af bortfaldet af A-skatteangivelserne og indberetningen af modtagerne af A-indkomst ændres kildeskattelovens § 57, så alene reglerne om regnskabsførelse og sikring af oplysninger til brug for indberetningen bevares.

Det vil sige, at alene den nugældende stk. 4 opretholdes. Bestemmelsen ændres dog, jf. nedenfor.

De nugældende regler i stk. 1-3 ophæves. Stk. 1 omhandler angivelse af indeholdt A-skat og indberetning af modtagerne af A-indkomst. Stk. 2-3 indeholder nærmere regler om indberetningen af modtagere af A-indkomst. Disse regler ophæves.

Endelig ophæves stk. 5. Efter dette stykke kan told- og skatteforvaltningen stille oplysninger fra angivelserne til rådighed for statslige og kommunale myndigheder og for arbejdsløshedskasser. Disse vil efter etableringen af indkomstregistret kunne have adgang til oplysninger om udbetalt A-indkomst og indeholdt A-skat i indkomstregistret efter § 7 i forslaget til lov om et indkomstregister og hjemler i særlovgivningen til terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Bestemmelsen i stk. 5 er dermed også overflødig.

Det bemærkes, at pligten til at foretage angivelse af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag ligeledes vil bortfalde, for så vidt angår indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, som indberettes til indkomstregistret. Dette følger af de foreslåede ændringer af opkrævningsloven og vil i øvrigt blive gennemført ved en ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag (bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005).

For så vidt angår stk. 4, ændres denne bestemmelse dels som konsekvens af, at indberetning til indkomstregistret erstatter de angivelser og indberetninger, som i dag skal foretages efter kildeskattelovens § 57, og dels som konsekvens af indførelsen af elektroniske skattekort.

For så vidt angår pligten til at modtage og opbevare skattekort og notere oplysningerne fra bikortet, fremgår det af forslaget til ændring af kildeskattelovens § 48, stk. 1, at den indeholdelsespligtige har pligt til at indhente skattekort, bikort og frikort for de skattepligtige, de udbetaler løn til. Den hidtil eksisterende pligt til at modtage, opbevare og notere erstattes af denne ordning.

For så vidt angår de indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage elektroniske skattekort, vil der dog fortsat skulle være en pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort. Hjemlen til at fastsætte regler om opbevaring af skattekort, bikort og frikort for disse forslås flyttet til det nye stk. 9 i kildeskattelovens § 48, jf. nr. 7.

Til nr. 10

Efter kildeskattelovens §§ 66, 66 A og 66 B er fristen for indsendelse af meddelelser om vedtagelse af udbetaling eller godskrivning af udbytte og for indbetaling af royaltyskat og renteskat den samme som fristen for angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Under nr. 9 er det foreslået, at angivelserne af A-skat erstattes af indberetning til indkomstregistret. Det foreslås derfor, at de nævnte frister ændres til fristen for indberetning til indkomstregistret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Da fristen for indberetning til indkomstregistret svarer til fristen for indgivelse af angivelser efter de hidtil gældende regler, medfører dette ingen ændring af fristerne for indsendelse af meddelelser om vedtagelse af udbetaling eller godskrivning af udbytte og for indbetaling af royaltyskat og renteskat.

Til nr. 11

Det foreslås at ændre reglerne om lønindeholdelse, således at lønindeholdelse sker sammen med indeholdelsen af A-skat.

Efter de nugældende regler kan virksomhederne blive pålagt at indeholde en del af medarbejderens løn, hvis denne har gæld til det offentlige. Virksomheden modtager i disse tilfælde et særligt restancekort, som viser, med hvilken procent der skal indeholdes. Virksomheden skal registrere restancekortet, indeholde og afregne indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister samt give lønindeholdelsesregistret besked, når ansættelsesforholdet ophører.

Ved siden af dette skal virksomheden registrere de ansattes skattekort og foretage indeholdelse og afregning af A-skat.

Ved dette lovforslag foreslås det at indføre et elektronisk skattekort. Dette indebærer, at virksomhederne fra told- og skatteforvaltningen får tilsendt skattekort og automatisk får tilsendt ændringer af skattekortet. Dette giver mulighed for, at lønindeholdelse kan ske via A-skattetrækket. Det elektroniske skattekort vil således kunne omfatte både A-skat og lønindeholdelse. Virksomheden skal alene indeholde og afregne et samlet beløb.

Endvidere vil det ikke af skattekortet fremgå, hvilken del der er A-skat, og hvilken del der er lønindeholdelse. Dette bevirker, at arbejdsgiverne ikke får det indblik i den ansattes private økonomi, som de har kunnet få med den nuværende ordning.

Efter de nugældende regler er det den enkelte arbejdsgiver, der kan pålægges at foretage lønindeholdelse. Hvis den pågældende ansatte skifter arbejde, vil den nye arbejdsgiver skulle pålægges at foretage lønindeholdelse. Dette betyder, at den ansatte ved at skifte arbejde kan undgå lønindeholdelse i det tidsrum, der går, indtil den nye arbejdsgiver bliver pålagt at foretage lønindeholdelse. Dette kan være til gene for virksomheder, som af denne grund mister god arbejdskraft. Ved lønindeholdelse via skattetrækket undgås dette, da den nye arbejdsgiver skal rekvirere den ansattes skattekort, og lønindeholdelsen sker via dette skattekort. Pålægget om lønindeholdelse vil således ikke være rettet mod den enkelte arbejdsgiver, men i princippet mod alle, som foretager udbetaling af A-skat.

Den hidtil gældende § 73, stk. 8, indeholder en regel om arbejdsgiverens pligt til at oplyse Det Fælles Lønindeholdelsesregister om, at en skyldner, i hvis løn der skal foretages lønindeholdelse, ikke er ansat hos den pågældende og om ophør af ansættelsesforhold. Reglen er begrundet med, at påbud om lønindeholdelse rettes til den enkelte arbejdsgiver. Hvis skyldneren har en anden arbejdsgiver eller skifter job, skal den anden eller nye arbejdsgiver eventuelt gives påbud om lønindeholdelse. Da det foreslås, at lønindeholdelse sker via skattetrækket, vil lønindeholdelsen være indregnet i trækprocenten på det skattekort, den pågældende anden eller nye arbejdsgiver modtager eller rekvirerer. Der er dermed ikke behov for at pålægge den tidligere arbejdsgiver pligt til at give underretning om ophøret af et ansættelsesforhold. Det foreslås derfor, at den særlige underretningspligt i § 73, stk. 8, ophæves.

Lønindeholdelse via A-skattetrækket indebærer, at reglerne for A-skat om indeholdelse, indbetaling af de indeholdte beløb, renter ved manglende indbetaling mv. også vil finde anvendelse på lønindeholdte beløb.

Efter de gældende regler forfalder lønindeholdte beløb til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige betalingsdag er den 15. i forfaldsmåneden. Er denne dag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. For så vidt angår indeholdt A-skat er hovedreglen, at forfaldsdagen er den 1. i måneden efter den måned, indeholdelsen er foretaget. Beløbet skal indbetales senest den 10. i forfaldsmåneden, idet der dog er særlige regler for januar (betaling senest den 17. januar) og for de tilfælde, hvor den 10. i måneden henholdsvis den 17. januar falder på en lørdag, søndag og helligdag (betaling senest den nærmeste efterfølgende hverdag). For store virksomheder er forfaldsdagen dog sidste bankdag i den måned, hvor indeholdelsen er foretaget. Betaling skal ske senest på denne dag. Endelig gælder der særlige regler om fremrykket afregning for den statslige og den kommunale sektor.

Lønindeholdelse via A-skattetrækket indebærer dermed en ændring af forfalds- og betalingstidspunkterne for de indeholdte beløb, idet det efter forslaget er forfalds- og betalingstidspunkterne for indeholdt A-skat, der vil gælde for det samlede beløb omfattende indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb. Forskellige forfalds- og betalingstidspunkter kan ikke opretholdes uden en adskillelse af A-skattetrækket og lønindeholdelsen. Dette ville indebære, at virksomhederne fortsat skulle administrere to forskellige indeholdelsesordninger, og at arbejdsgiverne fortsat ville have indsigt i den ansattes private økonomi.

Den nærmere udmøntning af den nye ordning for lønindeholdelse fremgår af forslaget til ny affattelse af kildeskattelovens § 73, og de i § 15 foreslåede ændringer af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Til stk. 1

Det foreslås, at lønindeholdelsen skal ske sammen med indeholdelsen af A-skatten på grundlag af en samlet indeholdelsesprocent. Dette forudsætter, at det er de samme indtægter, der indeholdes A-skat af henholdsvis foretages lønindeholdelse i. Det foreslås derfor, at lønindeholdelse kan ske ved indeholdelse i A-indkomst. Det vil sige de indkomster, der også danner grundlaget for indeholdelse af A-skat.

Efter de nugældende regler kan lønindeholdelse ske i løn og visse overførselsindkomster. Området for indeholdelse af A-skat er bredere. Ændringen bevirker således, at der vil være indkomster, der i dag ikke kan ske lønindeholdelse i, men som efter forslaget vil blive omfattet af reglerne om lønindeholdelse. Samtidig indebærer ændringen, at alle, der foretager indeholdelse af A-skat, vil kunne blive udsat for at skulle foretage lønindeholdelse. Dette indebærer dog ikke en forøget byrde for de virksomheder mv., som hidtil ikke har skullet foretage lønindeholdelse. Dette skyldes, at lønindeholdelsen efter forslaget sker via skattekortet, og at de pågældende virksomheder også hidtil har skullet håndtere skattekort. Tværtimod medfører overgangen til elektroniske skattekort en lettelse for disse virksomheder.

I visse situationer foretages indeholdelse af A-skat med en fast procent uden anvendelse af skattekort. Det gælder f.eks. i relation til arbejdsudleje (kildeskattelovens § 48 B) og i relation til visse begrænset skattepligtige søfolk (lov om beskatning af søfolk § 9). Endvidere udbetales A-indkomst i visse situationer uden indeholdelse af A-skat. Dette gælder f.eks. i relation til søfolk omfattet af lov om beskatning af søfolk § 5 (DIS-reglerne).

Disse regler går alene ud på, at der ikke indeholdes A-skat, eller at der indeholdes A-skat med en fast procentsats og uden anvendelse af skattekort. Reglerne hindrer således ikke, at der udsendes skattekort til de pågældende arbejdsgivere mv. i situationer, hvor der skal foretages lønindeholdelse.

Da de pågældende arbejdsgivere mv. vil kunne udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat eller kan foretage indeholdelse af A-skat uden skattekort, er de pågældende arbejdsgivere imidlertid ikke forpligtet til at rekvirere skattekort, bikort eller frikort hos told- og skatteforvaltningen, jf. forslaget i nr. 2. Da de pågældende arbejdsgivere mv. ikke har rekvireret skattekort, vil der endvidere ikke automatisk blive udsendt opdateringer heraf til arbejdsgiverne. Told- og skatteforvaltningen må derfor tage initiativet til udsende skattekort til de pågældende arbejdsgivere mv., hvis der skal foretages lønindeholdelse.

For så vidt angår forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet (kildeskattelovens § 48 E) er der tale om en ordning, der administreres manuelt. Det vil derfor være vanskeligt at gennemføre lønindeholdelse efter de foreslåede principper i sådan indkomst, da dette vil kræve manuel administration. Det foreslås derfor, at der ikke skal kunne ske lønindeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter denne regel.

For så vidt angår lønindeholdelse i tilfælde, hvor skyldneren ville kunne få et frikort, henvises til bemærkningerne til nr. 4 ovenfor.

Det foreslås, at indeholdelsen fortsat betegnes som lønindeholdelse. Dels fordi der er tale om et kendt begreb, og dels fordi lønindeholdelse også efter de gældende regler kan ske ved indeholdelse i andet end løn (visse overførselsindkomster).

Det fremgår af den gældende bestemmelse, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister påser, at de indeholdelsespligtige foretager indbetalingerne i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse. Efter den foreslåede bestemmelse (stk. 6) finder reglerne for kontrol af indbetalinger af A-skat tilsvarende anvendelse for beløb, der indeholdt efter reglerne om lønindeholdelse. Det er told- og skatteforvaltningen, der foretager kontrol med indbetalingen af indeholdt A-skat, og det er dermed også told- og skatteforvaltningen, der kontrollerer, om det samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdelse indbetales.

Det foreslås derfor at ophæve reglen om, at Det Fælles Lønindeholdelsesregister påser, at indbetalingerne foretages.

Det hidtil gældende stk. 1 indeholder desuden regler om de tilfælde, hvor lønnen mv. dækkes af beløb, som den ansatte modtager fra tredjemand på arbejdsgiverens vegne, regler om indeholdelse i A-indkomst fra partsfiskeri og regler om, hvem der kan pålægges at foretage lønindeholdelse. Da det af den foreslåede stk. 6 fremgår, at reglerne om indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse, er disse regler overflødige.

Den hidtil gældende § 73 i kildeskatteloven indeholder i stk. 6 regler om opkrævning i de situationer, hvor skyldneren aflønnes i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder. Denne regel foreslås ligeledes ophævet. Da det foreslås, at det er reglerne for indeholdelse af A-skat, der skal finde anvendelse, er det hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt med særlige regler for, hvorledes lønindeholdelse skal effektueres i sådanne særlige situationer.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 2 i kildeskattelovens § 73. Bestemmelsen giver i sin nuværende affattelse mulighed for at give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg om lønindeholdelse til dækning af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, der ikke er afregnet. Da pålæg om lønindeholdelse ikke efter forslaget gives til den enkelte arbejdsgiver men via A-skattetrækket ændres bestemmelsen, således at lønindeholdelse også i denne situation sker ved indeholdelse i A-indkomst og via A-skattetrækket.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 3 i kildeskattelovens § 73. Det fremgår af såvel den hidtil gældende bestemmelse som den foreslåede bestemmelse, at lønindeholdelse kan ske, uanset at der indeholdes A-skat af det samme beløb. Det fremgår endvidere, at lønindeholdelse sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af den pågældende indkomst. Desuden indeholder bestemmelsen regler om fastsættelsen af indeholdelsesprocenten (betalingsevnevurdering mv.).

Det foreslås, at bestemmelsen ændres som konsekvens af, at lønindeholdelse efter forslaget kan ske i A-indkomst, og ikke som nu i nettolønnen.

Endvidere foreslås det, at told- og skatteforvaltningen skal have meddelelse om indeholdelsesprocenten med henblik på indarbejdelse af denne i trækprocenten på skattekortet.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der ikke kan ske lønindeholdelse i A-indkomst hidrørende fra visse ydelser. Efter de gældende praksis kan der som udgangspunkt ikke ske lønindeholdelse i kontanthjælp. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at fortsætte en sådan praksis. Ved udsendelse af elektroniske skattekort til myndigheder, der udbetaler ydelser, som undtages fra lønindeholdelse, vil en eventuel lønindeholdelsesprocent således ikke skulle indregnes i trækprocenten.

Det foreslås endvidere, at lønindeholdelsesprocenten ikke kan fastsættes således, at den samlede trækprocent på skattekortet eller bikortet efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, omfattende lønindeholdelse og indeholdelse af A-skat overstiger 100 pct.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til den gældende § 73, stk. 4, i kildeskatteloven. Bestemmelsen indeholder regler om, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse. Bestemmelsen opretholdes. Dog vil principperne for graduering af lønindeholdelsesprocenten skulle ændres som følge af, at der skal ske indeholdelse i A-indkomsten (det vil sige før A-skat), mens der tidligere skulle ske indeholdelse i nettolønnen (efter skat).

I tilfælde af ændringer i grundlaget for en afgørelse om lønindeholdelse, vil afgørelsen kunne genoptages såvel på skyldnerens som på restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ.

Til stk. 5

Bestemmelsen viderefører den hidtil gældende § 73, stk. 5, i kildeskatteloven i uændret form.

Til stk. 6

Det foreslås, at kildeskattelovens og opkrævningslovens regler om A-skat finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med lønindeholdelse. Dette er en følge af, at lønindeholdelsen foreslås foretaget som en del af A-skattetrækket.

De regler, som foreslås at finde tilsvarende anvendelse, er følgende:

· Kildeskattelovens §§ 43-45 om hvilke indkomster, der anses for A-indkomster. Reglerne fastlægger således hvilke indkomster, der kan foretages lønindeholdelse i.

· Kildeskattelovens § 46 om hvem, der har pligt til at foretage indeholdelse, tidspunktet for indeholdelse og om, at indeholdelsen går forud for andre krav mod A-indkomsten.

· Kildeskattelovens § 48 om skattekort, bikort og frikort og § 48 A om indeholdelse af A-skat uden anvendelse af skattekort eller bikort.

· Kildeskattelovens § 49 om opgørelse af A-indkomst og afregning af den hertil svarende A-skat, når den ansatte erhverver A-indkomsten ved at beholde beløb, vedkommende modtager fra tredjemand som led i tjenesten.

· Kildeskattelovens § 51 om indeholdelse og skattebilletter for personer, som skal svare foreløbig skat af såvel A-indkomst som af B-indkomst.

· Kildeskattelovens § 56 om fremrykket afregning af kildeskat efter kildeskatteloven i den statslige og kommunale sektor.

· Kildeskattelovens § 57 om regnskabskrav til de indeholdelsespligtige.

· Kildeskattelovens §§ 69-70 , 72, 73 A-73 B og 73 D om hæftelse, inddrivelse og henstand.

· Straffebestemmelserne i kildeskattelovens afsnit VIII.

· Bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 83-86 om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, meddelelser fra udbetaleren til modtageren af A-indkomst, om registrering af de indeholdelsespligtige og om arbejdsgiverkontrol.

· Opkrævningslovens regler om betaling mv. af indeholdt A-skat.

§ 11 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen) og § 7 i bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2006 (bekendtgørelse nr. 879 af 19. september 2005) indeholder regler om, at den uafrundede indeholdelsesprocent ved indeholdelse af A-skat ikke kan overstige skatteloftet på 59 tillagt kirkeskatteprocenten. Det er tanken, at der fortsat skal gælde regler om en maksimal indeholdelsesprocent i forhold til indeholdelse af A-skat og i forbindelse med B-skat, som opkræves ved indeholdelse i A-indkomsten. Grænsen vil dog ikke gælde for den samlede indeholdelsesprocent i tilfælde, hvor der foretages lønindeholdelse. Når der sker lønindeholdelse, vil den samlede indeholdelsesprocent for A-skat, B-skat, som opkræves ved indeholdelse i A-indkomst, og lønindeholdelse således kunne overstige denne grænse.

Grænserne for lønindeholdelse fremgår i stedet af de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 73, stk. 3 og 4, (se herom ovenfor) og regler, som udstedes i medfør af disse bestemmelser. Også efter de gældende regler vil lønindeholdelse kunne føre til, at den samlede procentsats for indeholdelse af A-skat og lønindeholdelse overstiger skatteloftet tillagt kirkeskatteprocenten.

Efter kildeskattelovens § 84, skal den indeholdelsespligtige underrette modtageren af A-indkomst om indeholdelserne efter nærmere regler fastsat af skatteministeren. Denne regel finder såvel efter de nugældende regler som de foreslåede regler tilsvarende anvendelse i forbindelse med lønindeholdelse. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen), hvor § 27, stk. 3, indeholder regel om underretning om det indeholdte skattebeløb.

Efter de foreslåede regler indeholder den indeholdelsespligtige et samlet beløb, som omfatter såvel A-skat som lønindeholdelse. Der sker ikke en opdeling mellem A-skat og lønindeholdelse hos den indeholdelsespligtige, og den indeholdelsespligtige kan ikke på grundlag af skattekortet konstatere, hvilken del der er lønindeholdelse, og hvilken del der er A-skat. Derfor vil reglerne i bekendtgørelsen blive ændret, så den indeholdelsespligtige alene skal underrette modtageren af A-indkomst om det samlede indeholdte beløb.

Skyldneren vil som hidtil blive orienteret om afgørelser om lønindeholdelse. Reglerne om partshøring og om underretning om afgørelser om lønindeholdelse (herunder om begrundelse og klagevejledning) gælder uændret. Som følge af, at det alene er det samlede beløb omfattende indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb, arbejdsgiveren kan orientere den ansatte om, vil told- og skatteforvaltningen dog etablere en web-adgang, hvor skyldneren kan følge med i fordelingen af indeholdte beløb på henholdsvis A-skat og lønindeholdelse.

Den hidtil gældende § 73, stk. 7, indeholder en regel om, at kildeskattelovens § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse og opkrævning efter bestemmelserne om lønindeholdelse. Denne bestemmelse er indarbejdet i det foreslåede stk. 6, som indeholder en regel om, at blandt andet kildeskattelovens § 46 finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 7

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen opgør de lønindeholdte beløb, som er indbetalt, og afregner overfor Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Efter lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister afregner registret herefter overfor restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede regel skyldes, at den indeholdelsespligtige alene har afregnet et samlet beløb, som omfatter såvel A-skat som lønindeholdelse. På basis af de oplysninger om lønindeholdelsesprocent og trækprocent i relation til A-skat, der er indgået ved dannelse af skattekortets trækprocent, kan told- og skatteforvaltningen herefter foretage fordelingen mellem A-skat og lønindeholdte beløb.

Med den foreslåede ordning kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække. Skyldneren kan få udbetalt A-indkomst fra flere arbejdsgivere mv., som hver især foretager indeholdelse på grundlag af skattekort henholdsvis bikort, hvor lønindeholdelsesprocenten er medregnet ved fastsættelsen af trækprocenten. Endvidere vil den indeholdelsespligtige ikke kunne konstatere, hvor meget af det indeholdte, der er A-skat,og hvor meget der er lønindeholdelse. Det er således ikke muligt som i dag at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket. Registret vil da sende en meddelelse til told- og skatteforvaltningen, som vil udsende nyt skattekort og eventuelt nyt bikort til de indeholdelsespligtige. Men ved den sidste indeholdelse forud for udsendelsen af det nye skattekort eller bikort vil det beløb, som er lønindeholdt, kunne overstige de krav, lønindeholdelsen skal dække.

Det foreslås, at det overskydende beløb kan anvendes til dækning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Resterende beløb, som ikke vil kunne modregnes efter denne bestemmelse, udbetales til skyldneren.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse af de lønindeholdte beløb efter bestemmelsen.

Til stk. 8

Den foreslåede bestemmelse svarer til den nugældende bestemmelse i kildeskattelovens § 73, stk. 11.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 9.

Til nr. 13

Kildeskattelovens § 75, nr. 2, indeholder hjemmel til straf for den, der benytter skattekortet over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk. Bestemmelsen bliver overflødig som følge etableringen af en ordning med elektroniske skattekort. Den, som udbetaler A-indkomst, skal herefter indhente et skattekort hos told- og skatteforvaltningen, og told- og skatteforvaltningen vil herefter automatisk sende senere opdateringer af skattekortet til den indeholdelsespligtige. Den skattepligtige skal dermed ikke længere aflevere skattekortet til den indeholdelsespligtige. Dermed vil det ikke længere være muligt at overtræde § 75, nr. 2. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 14 og 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 7, nr. 1. Der henvises således til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 16

Som følge af overgangen til elektroniske skattekort bortfalder pligten for indeholdelsespligtige til at opbevare skattekort. Dog vil der fortsat være en pligt til opbevaring af skattekort for indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage elektroniske skattekort.

Det vil herefter være misvisende at fremhæve skattekort, som dokumenter told- og skatteforvaltningen kan få forevist i forbindelse med kontrol af indberetningspligtige. Skattekort vil dog stadig være blandt de dokumenter, told- og skatteforvaltningen kan kræve at få forevist, i det omfang den pågældende indberetningspligtige har pligt til at opbevare det.

Til § 15

Til nr. 1.

Det foreslås, at reglerne om lønindeholdelse ændres, så lønindeholdelse foretages via A-skattetrækket. Der henvises til den nærmere beskrivelse af denne ændring i bemærkningerne til forslagets § 14, nr. 11.

Efter den nugældende § 2, nr. 2, i lov om Det Fælles Lønindeholdesesregister, skal registret udsende og ajourføre trækkort til den indeholdelsespligtige. Det foreslås, at registret i stedet skal udsende og ajourføre trækkort til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen vil herefter udstede nyt skattekort og bikort, hvor indeholdelsesprocenten i trækkortet fra Lønindeholdelsesregistret er indregnet i trækprocenten på skattekortet henholdsvis bikortet.

Efter den nugældende § 2, nr. 3, skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister påse, at betalingerne fra den indeholdelsespligtige finder sted. Bestemmelsen foreslås ophævet. Efter forslaget skal den indeholdelsespligtige indbetale det samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen foretager herefter en opdeling af det samlede beløb på henholdsvis A-skat og lønindeholdelse og sender de lønindeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Det er dermed told- og skatteforvaltningen, der kontrollerer, at indbetalingerne finder sted. Dette fremgår af forslagets § 14, nr. 11.

Efter den gældende § 2, nr. 4, modtager Det Fælles Lønindeholdelsesregister indbetalinger fra den indeholdelsespligtige og fordeler og afregner indbetalingerne overfor myndighederne. Bestemmelsen, som bliver til § 2, nr. 3, foreslås ændret som konsekvens af, at registret efter forslaget ikke modtager indbetalingerne direkte fra den indeholdelsespligtige, men fra told- og skatteforvaltningen. Det er dog fortsat registrets opgave at fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.

Efter den nugældende § 2, nr. 5, som bliver til § 2, nr. 4, skal Det Fælles Lønindeholdelsesregister styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør. Dette foreslås fortsat at skulle gælde.

Til nr. 2

Den nugældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister omhandler underretning af den indeholdelsespligtige ved udsendelse af trækkort. Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, at trækkortet ikke må indeholde oplysninger om, hvilken myndighed der har truffet afgørelse om indeholdelse eller om gældstype. Endelig indeholder § 3, stk. 4, en regel om, at trækkortet kan udsendes i elektronisk form.

Efter forslaget til ny affattelse af kildeskattelovens § 73, stk. 3, (dette lovforslags § 14, nr. 11) skal indeholdelsesprocenten meddeles til told- og skatteforvaltningen, og indeholdelsesprocenten indregnes herefter i trækprocenten på skattekortet. Reglerne om udsendelse af trækkort til den indeholdelsespligtige, herunder reglerne om, hvad der må fremgå af trækkortet, og hjemlen til udsendelse heraf i elektronisk form, bliver dermed overflødige. De foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3

Efter den nugældende § 4 a i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med hvert løntræk i forbindelse med lønindeholdelse tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Administrationsgodtgørelsen kan udgøre maksimalt 20 kr. for hvert løntræk. Dette beløb fremgår af bekendtgørelse nr. 1128 af 18. december 1997 om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse

Det foreslås at ophæve denne regel. Lønindeholdelsen foreslås at skulle ske via A-skattetrækket. Lønindeholdelsen sker således som en integreret del af indeholdelsen af A-skat. Arbejdsgiverne skal ikke længere administrere lønindeholdelse særskilt. Arbejdsgivernes særlige pligter i relation til lønindeholdelse bortfalder. Begrundelsen for en administrationsgodtgørelse er dermed ikke længere til stede. I øvrigt vil arbejdsgiveren ikke blive orienteret om, at der sker lønindeholdelse, men vil blot få et nyt (som udgangspunkt elektronisk) skattekort med en anden trækprocent end hidtil. Arbejdsgiveren vil dermed ikke kunne vide, at der indgår lønindeholdelse i trækprocenten. Arbejdsgiveren vil således ikke have anledning til at tilbageholde en administrationsgodtgørelse.

Til nr. 4

Efter den nugældende § 7, stk. 2, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister meddeler lønindeholdelsesregistret efter begæring fra den indeholdelsespligtige, hvilken myndighed der har truffet afgørelse om lønindeholdelsen. Bestemmelsen hænger sammen med, at klager over afgørelser om lønindeholdelse efter lovens § 7, stk. 1, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelse om indeholdelse. Det er en forudsætning for, at indeholdelsespligtige kan indgive en sådan klage, at vedkommende kan få oplyst, hvilken myndighed der har truffet afgørelsen. Efter lovens § 3, stk. 3, må det trækkort, som den indeholdelsespligtige modtager, ikke indeholde oplysninger om den myndighed, der har truffet afgørelse om lønindeholdelse. § 7, stk. 2, sikrer dermed, at den indeholdelsespligtige sættes i stand til at påklage afgørelser om lønindeholdelse.

Efter den foreslåede nye model til administration af lønindeholdelse sker indeholdelsen via A-skattetrækket. Lønindeholdelsesprocenten vil således være indeholdt i den samlede trækprocent, som fremgår af skattekortet. Det vil ikke fremgå af skattekortet, at der sker lønindeholdelse. Afgørelse om lønindeholdelse vil i øvrigt ikke resultere i et pålæg til den enkelte arbejdsgiver om foretagelse af lønindeholdelse, men blot i en ændring af skyldnerens skattekort. Den indeholdelsespligtige vil ikke være orienteret om, at der foretages lønindeholdelse. Dermed er det ikke længere nødvendigt med en regel om, at den indeholdelsespligtige kan få oplyst, hvilken myndighed der har truffet afgørelse om lønindeholdelse med henblik på, at den indeholdelsespligtige kan indgive klage til den pågældende myndighed. Reglen foreslås derfor ophævet.

Til § 16

Ved lovforslagets § 14, nr. 9, foreslås pligten til månedligt at angive indeholdt A-skat ophævet. Angivelsen erstattes af indberetning til indkomstregistret.

Denne ændring medfører en række konsekvensændringer af opkrævningsloven.

Det bemærkes, at ved lovforslagets § 14, nr. 11, foreslås reglerne om lønindeholdelse ændret, således at lønindeholdelse sker sammen med A-skattetrækket. Lønindeholdte beløb opkræves efter dette forslag efter samme regler som indeholdt A-skat. Ændringerne i opkrævningsloven, for så vidt angår A-skat, finder således anvendelse, for så vidt angår det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb.

Til nr. 1.

Det præciseres i opkrævningslovens § 2, stk. 1, at virksomhederne ikke skal indgive angivelse om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret.

Til nr. 2 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 3

Til nr. 3

Det foreslåede nye stk. 5 indeholder reglerne om forfaldstidspunkt og seneste rettidige indbetalingstidspunkt for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret. Forslaget indebærer ingen ændring af forfaldstidspunktet og betalingsfristen i forhold til gældende regler. Ændringen er alene nødvendiggjort af, at for andre skatter og afgifter er forfaldstidspunktet og betalingsfristen knyttet op på fristen for indgivelse af angivelse. Da indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som indberettes til indkomstregistret ikke længere skal angives, er det derfor nødvendigt med en særlig regel om forfaldstidspunkt og betalingsfrist for disse beløb.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der indberettes til indkomstregistret ikke længere skal angives, og at indberetningen til indkomstregistret erstatter angivelsen.

Til nr. 6 og 7

Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan virksomhedernes tilsvar af skatter og afgifter mv. ansættes foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, hvis told- og skatteforvaltningen ikke har modtaget en angivelse inden for fristen for angivelse. Hvis virksomheden i 4 på hinanden følgende afregningsperioder har fået ansat tilsvaret foreløbigt for det samme registreringsforhold, kan virksomhedens registrering for det pågældende registreringsforhold inddrages. Dette kan virksomheden dog undgå ved at indgive de manglende angivelser inden inddragelsen.

Det foreslås, at disse regler finder tilsvarende anvendelse, hvis indkomstregistret ikke rettidigt har modtaget indberetning om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret. Det vil sige, at der kan ske foreløbig ansættelse, og at inddragelse af registreringsforholdet kan undgås ved, at virksomheden foretager de manglende indberetninger. Forslaget skyldes, at indberetning til indkomstregistret, for så vidt angår disse beløb, erstatter angivelse.

Til nr. 8

Opkrævningslovens § 5 indeholder reglerne for afkrævning af skyldige beløb hos virksomheder, der har indgivet urigtig angivelse. Det foreslås, at disse regler finder tilsvarende anvendelse, hvis virksomheden har foretaget urigtig indberetning af indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregistret.

Til nr. 9-11

Opkrævningslovens § 12 indeholder reglerne for udbetaling af negativt tilsvar af skatter og afgifter mv. og af for meget indbetalte beløb mv. De foreslåede ændringer sikrer, at der gælder ensartede regler, uanset om der er tale om skatter eller afgifter mv., der skal foretages angivelse af, eller om der er tale om indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, hvor indberetning til indkomstregistret foreslås at erstatte angivelserne.

Til nr. 12

Opkrævningslovens § 17 stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til straf for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelser af skatter og afgifter mv. Det foreslås, at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse, for så vidt angår indberetning af indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregistret, og hvor der derfor ikke skal ske angivelse.

Til § 17

Til nr. 1 og 6

Skattekontrollovens § 7 omhandler indberetningspligt vedrørende udbetalinger og A-indkomst, visse godtgørelser til medarbejdere samt løn og godtgørelser for udgifter til medarbejdere, som ikke er skattepligtige til Danmark.

Hidtil har disse oplysninger været indberettet årligt på oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen.

Indberetningen foreslås at skulle foretages til indkomstregistret. Da indkomstregistret bygger på månedlige indberetninger, foreslås det samtidig, at indberetningen skal ske månedligt i stedet for årligt som hidtil.

Indberetningen foreslås at omfatte udbetalinger og godskrivninger foretaget i måneden. Samtidig indeholder skattekontrollovens § 7, stk. 7, som ved dette forslag bliver til stk. 5, en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler for, i hvilken måned oplysningerne skal gives, når det pågældende beløb udbetales efter udløbet af optjeningsperioden.

Denne hjemmel er tænkt udnyttet til at fastsætte regler, som sikrer en sammenhæng mellem det tidspunkt hvor beløbene skal indberettes og det tidspunkt, hvor beløbene er skattepligtige, jf., kildeskattelovens § 46 og §§ 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen).

Dette indebærer blandt andet, at oplysninger om ydelser, som udbetales efter udløbet af optjeningsperioden, skal indberettes for den måned, hvori udbetalingen eller godskrivningen finder sted. For ydelser, som udbetales eller godskrives mere end 6 måneder efter det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, er det dog tanken, at der vil blive fastsat regler om, at beløbet skal indberettes for den måned, hvori der er gået 6 måneder siden det tidspunkt, hvor modtageren erhvervede endelig ret til det.

A-indkomst omfatter blandt andet fri bil og fri kost og logi beregnet efter Skatterådets sats. Indberetningen heraf skal ske på samme tidspunkt, som indberetning af anden A-indkomst for den pågældende lønperiode, jf. ovenfor. Hvis der ikke udbetales anden A-indkomst for den pågældende lønperiode, foretages indberetningen i forbindelse med indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.

Til nr. 2

Den foreslåede nye formulering af skattekontrollovens § 7, stk. 2, indeholder følgende ændringer i forhold til den hidtil gældende regel:

1. De hidtil gældende nr. 1, 2 og 5 udgår.

2. Den hidtil gældende nr. 3, som i den nye formulering er nr. 1, ændres således, at der skal ske indberetning af den samlede udbetaling opgjort med og uden indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (den ansattes eget bidrag).

3. Den hidtil gældende nr. 4, som i den nye formulering er nr. 2, ændres således, at der skal ske indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb vedrørende den pågældende skattepligtige.

4. Der indsættes som nr. 3 en ny bestemmelse om specifikation af feriegodtgørelse og opsparing til henholdsvis søgnehelligdagsbetaling og feriefridage.

5. Der indsættes som nr. 4 en ny bestemmelse om indberetning af den A-skatteperiode, udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst skal henføres til.

Ad 1.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, skal størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning indberettes tillige med den samlede indeholdte A-skat.

Det foreslås, at disse indberetninger bortfalder. Til indkomstregistret skal således alene indberettes de samlede udbetalinger og godskrivninger og den samlede indeholdte A-skat til den enkelte modtager. Oplysningerne om den samlede udbetaling og godskrivning samt den samlede indeholdte A-skat for den pågældende indberetter kan herefter opgøres på grundlag af indberetningerne for hver enkelt modtager i indkomstregistret.

Den hidtil gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 5, forslås at udgå som en konsekvens af § 3, stk. 4, i forslaget til lov om et indkomstregister. I denne bestemmelser er der indsat en generel regel om identifikation af den, indberetningerne vedrører, ved indberetning til indkomstregistret. Bestemmelsen i skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 5, om identifikation af modtageren er dermed overflødig, da det samme krav følger af § 3, stk. 4, i forslaget til lov om et indkomstregister.

Ad 2.

Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 (herunder indbetalinger til arbejdsmarkedets tillægspension) medregnes ikke ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 19. Beløbet, der efter de nugældende regler skal indberettes efter § 7, stk. 2, nr. 3, opgøres derfor uden indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, som ikke beskattes hos den ansatte.

Imidlertid bruges oplysninger om bruttolønnen inklusive arbejdsgiverens indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger inden for Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets lovgivning. Det foreslås derfor, at der ud over indberetningen af de samlede udbetalinger og godskrivninger eksklusive arbejdsgiverens indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger skal foretages indberetning af de samlede udbetalinger og godskrivninger inklusive arbejdstagerens eget bidrag, som arbejdsgiveren indbetaler til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (bruttolønnen). Dette sker med henblik på, at sagsbehandlingen på de områder, hvor oplysninger om bruttolønnen indgår, kan baseres på oplysninger fra indkomstregistret. Gennem henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 19 sikres det, at bestemmelsen omfatter arbejdsgiverens indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor der er bortseelsesret, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det dog alene er arbejdstagerens eget bidrag, der skal indregnes i bruttolønnen.

Ad 3.

Forslaget om, at der skal ske indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb (beløb indeholdt efter reglerne i kildeskattelovens § 73), skal ses i sammenhæng med forslaget i § 14, nr. 11, om, at lønindeholdelse skal ske via A-skattetrækket. Denne ændring bevirker, at den enkelte udbetaler af A-indkomst foretager indeholdelse på grundlag af skattekortet. Denne indeholdelse kan omfatte såvel indeholdelse af A-skat som lønindeholdelse. Det vil ikke fremgå af skattekortet, at der sker lønindeholdelse og i givet fald med hvilken procent. Der vil alene fremgå en samlet trækprocent for A-skat og lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at det er det samlede beløb, som skal indberettes til indkomstregistret. Told- og skatteforvaltningen vil herefter på grundlag af data fra indkomstregistret i kombination med oplysningerne om lønindeholdelsesprocent kunne fordele det indberettede beløb på A-skat og lønindeholdelse.

Ad 4.

Det foreslås, at der skal ske indberetning af den del af den indberettede indkomst, der udgøres af feriegodtgørelse og beløb, som opspares til søgnehelligdagsbetaling, og feriefridagsopsparing. Dette skyldes, at ved opgørelsen af A-indkomsten indgår feriegodtgørelse i samme A-skatteperiode (måned) som den løn mv., feriegodtgørelsen er optjent af. A-indkomsten opgøres således inklusive optjent feriegodtgørelse.

Ved beregning af boligstøtte og ved førstegangsberegning af førtids- og folkepension er det dog nødvendigt at kunne opgøre indkomsten eksklusive feriegodtgørelse. Med henblik på at oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes i forbindelse med disse beregninger, er det dermed nødvendigt, at den del af den indberettede indkomst, der udgøres af sådan feriegodtgørelse, specificeres i indberetningen.

Tilsvarende gælder for opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.

Ad 5.

Det foreslås, at pligten til særskilt at angive indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag bortfalder. Angivelserne skal således dannes automatisk ud fra oplysningerne i indkomstregistret. Der henvises til pkt. 3.4.5 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister og til § 14, nr. 9, i dette lovforslag. Dette forudsætter, at det på grundlag af oplysningerne i indkomstregistret kan afgøres, hvilken afregningsperiode, den udbetalte eller godskrevne indkomst og den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal henføres til.

Det foreslås derfor, at indberetningen af A-indkomst efter skattekontrollovens § 7 skal omfatte oplysninger om den A-skatteperiode, udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.

De nærmere regler for, hvorledes disse oplysninger skal afgives, fastsættes af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 7, stk. 7, som ved dette forslag bliver til stk. 5. Dette vil ske efter drøftelse med relevante erhvervsorganisationer.

Til nr. 3

Det foreslås, at stk. 4 og 5 i skattekontrollovens § 7 ophæves.

Efter stk. 4 skal indkomstmodtageren give den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige til identifikation af modtageren. En tilsvarende bestemmelse forslås indsat i § 4, stk. 2, i forslag til lov om et indkomstregister og bestemmelsen i skattekontrollovens § 7, stk. 4, bliver dermed overflødig.

Efter stk. 5 skal en indberetningspligtig, som ophører med at drive virksomhed foretage indberetning senest 10 dage efter sidste udbetaling af indkomst omfattet af indberetningspligten omfattende perioden fra kalenderårets begyndelse. Da der skal indberettes månedligt til indkomstregistret, er det fundet overflødigt at foreskrive en anden indberetningsfrist ved virksomhedsophør end den normale indberetningsfrist i § 4, stk. 1, i forslaget til lov om et indkomstregister. Derfor foreslås skattekontrollovens § 7, stk. 5, ophævet.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.

Til nr. 5.

Efter den nugældende § 7, stk. 6, i skattekontrolloven skal den oplysningspligtige efter begæring oplyse om udbetalte eller godskrevne beløb og indeholdt A-skat for perioden fra kalenderårets begyndelse til ophøret af skattepligten, hvis modtageren af indkomst omfattet af § 7, stk. 1, ophører med at være skattepligtig til Danmark. Der skal afgives oplysninger om tiden fra kalenderårets begyndelse til tidspunktet for ophøret af skattepligten, fordi det er den periode, der endnu ikke er indberettet for efter de nugældende regler om årlige indberetninger på oplysningssedlen. Når oplysningerne skal indberettes månedligt til indkomstregistret, vil det alene være perioden fra kalendermånedens begyndelse til skattepligtens ophør, der ikke er indberettet for. Derfor foreslås det, at det alene er for denne periode, oplysninger kan begæres efter skattekontrollovens § 7, stk. 6.

Til nr. 7-8

Det foreslås ved § 3, stk. 1, nr. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 A skal ske til indkomstregistret. De oplysninger, som er omfattet af skattekontrollovens § 7 A, er oplysninger om indkomster, som ikke er A-indkomst, herunder visse personalegoder.

Efter de hidtil gældende regler skal oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 A indberettes årligt på oplysningssedlen til Told- og skatteforvaltningen. Efter forslaget skal indberetningen ske månedligt til indkomstregistret.

Indberetning skal efter forslaget som udgangspunkt ske i den måned, hvor udbetalingen eller godskrivningen finder sted.

For så vidt angår personalegoder, er der hjemmel i skattekontrollovens § 7 A, stk. 4, jf. § 7, stk. 7, som bliver stk. 5, til, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for indberetning af personalegoder. Det er hensigten, at denne hjemmel benyttes til at fastsætte regler om periodisering af personalegoder. Periodiseringen vil således blive afstemt med reglerne for indberetning af andet vederlag, jf. skattekontrollovens § 7, og bemærkningerne til dette lovforslags § 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt indebærer dette, at der skal ske indberetning af personalegoder ved indberetningen vedrørende den måned, hvor andet vederlag vedrørende den pågældende lønperiode udbetales. Hvis udbetalingen sker mere end 6 måneder efter, at modtageren har erhvervet ret til vederlaget, skal dette og dermed også personalegoderne indberettes for den måned, hvor der er gået 6 måneder fra retserhvervelsestidspunktet. Hvis der ikke udbetales andet vederlag for den pågældende lønperiode, foretages indberetningen ved indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.

Reglerne for, hvilke personalegoder, der skal foretages indberetning af, foreslås ikke ændret i forbindelse med etableringen af indkomstregistret.

For de personalegoder, hvor der i dag alene sker indberetning ved afkrydsning på oplysningssedlen af, at det pågældende personalegode har været stillet til rådighed, vil etableringen af indkomstregistret ikke betyde en ændring af, at der alene skal ske indberetning ved afkrydsning. Dette gælder for personalelån, sommerbolig i udlandet og frikort til offentlig befordring. Som for de andre personalegoder er det alene indberetningstidspunktet og indberetningsfrekvensen, der ændres, jf. ovenfor.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 17, nr. 3.

Til nr. 10.

Det foreslås ved § 3, stk. 1, nr. 3, i det samtidige fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, skal indberettes til indkomstregistret.

De oplysninger, der omfattes af denne bestemmelse, er efter forslaget oplysninger om størrelsen af uddelinger til hver enkelt modtager fra fonde og foreninger, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven. Det vil sige oplysninger, som i dag skal indberettes efter skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, 2. pkt.

Efter de hidtil gældende regler skal oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, 2. pkt., indberettes årligt på oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen. Efter forslaget skal indberetningen ske månedligt til indkomstregistret.

Da det i § 3, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister er foreslået at indsætte en bestemmelse om identifikation af den indberetningspligtige, er det ikke længere fornødent i skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, at anføre, at modtageren skal identificeres. Denne del af formuleringen af § 7 , stk. 1, 2. pkt., gentages derfor ikke i forslaget til ny affattelse af stk. 1.

Det fremgår af § 7 B, stk. 1, 1. pkt., at der tillige skal ske indberetning af den samlede udlodning. Det foreslås, at kravet til indberetning af den samlede udlodning ophæves. Der skal således kun indberettes om størrelsen af udlodningerne til den enkelte modtager.

Til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at indberetningerne vedrørende størrelsen af uddelingerne til den enkelte modtager ved § 17, nr. 10, foreslås at skulle ske månedligt til indkomstregistret.

Konsekvensændringen bevirker, at indberetning om størrelsen af uddelinger for den enkelte modtager som udgangspunkt skal foretages for den måned, hvor modtageren erhverver ret til uddelingen. I de tilfælde, hvor fonden mv. vælger at fradrage uddelingerne på det tidspunkt, hvor de enkelte rater forfalder, skal indberetningen af størrelsen af uddelinger for hver enkelt modtager dog indberettes for den måned, raterne forfalder.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 17, nr. 3.

Til nr. 13

Efter den nugældende bestemmelse i skattekontrollovens § 7 C skal der årligt ske indberetning om visse personalegoder, som stilles til rådighed for direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Tilsvarende skal der foretages årlig indberetning om udbytte bestående i sådanne goder, som udloddes til en hovedaktionær. Indberetningen skal ske på oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at indberetning af sådanne goder og udlodninger skal foretages til indkomstregistret. Der henvises i denne forbindelse til § 3, stk. 1, nr. 4, i forslaget til lov om et indkomstregister. Indkomstregistret bygger på en månedlig indberetning i modsætning til den årlige indberetning, som fremgår af den nugældende bestemmelse i § 7 C. Det foreslås derfor samtidig, at indberetningen skal ske til månedligt.

Skattekontrollovens § 7 C, stk. 3, indeholder i henvisningen til § 7, stk. 7, som bliver stk. 5, en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten. Det er i denne forbindelse hensigten, at afstemme reglerne for en månedlige indberetning af personalegoder efter § 7 C, stk. 1, 1. pkt., med reglerne for indberetning af vederlaget, jf. skattekontrollovens § 7, og bemærkningerne til dette lovforslags § 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt indebærer dette, at der skal ske indberetning af personalegoder ved indberetningen vedrørende den måned, hvor andet vederlag vedrørende den pågældende lønperiode udbetales. Hvis udbetalingen sker mere end 6 måneder efter, at modtageren har erhvervet ret til vederlaget, skal dette og dermed også personalegoderne indberettes for den måned, hvor der er gået 6 måneder fra retserhvervelsestidspunktet. Hvis der ikke udbetales andet vederlag for den pågældende lønperiode, foretages indberetningen ved indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.

Endelig ændres § 7 C, stk. 3, som konsekvens af § 17, nr. 3.

Til nr. 14

Efter den nugældende § 7 D i skattekontrolloven skal kommunerne foretage indberetning om tilbagebetalt kontanthjælp og integrationsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om en aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven. Indberetningen sker årligt på oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen.

Ved § 3, stk. 1, nr. 5, i det samtidig fremsatte forslag til lov om et indkomstregister foreslås det, at denne indberetning skal ske til indkomstregistret.

Det foreslås derfor anført i skattekontrollovens § 7 D, at indberetningen skal ske til indkomstregistret. Indberetningen til indkomstregistret skal ske månedligt. Den nugældende årlige indberetning foreslås derfor erstattet med en månedlig indberetning. Indberetningen omfatter tilbagebetalinger modtaget i måneden.

Af § 3, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister fremgår det, at der skal ske identifikation af den, indberetningen vedrører. Derfor er det ikke længere nødvendigt med en bestemmelse herom i skattekontrollovens § 7 D.

Til nr. 15

Efter den nugældende § 7 J i skattekontrolloven skal den, som i sin virksomhed yder vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold indberette oplysninger om adressen på den ansattes arbejdsplads og oplysninger om den periode, den pågældende har været ansat.

De pågældende oplysninger skal efter de gældende regler indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at oplysningerne om ansættelsesperiode skal indberettes til indkomstregistret. Der henvises i denne forbindelse tillige til § 3, stk. 1, nr. 6, i forslag til lov om et indkomstregister. Dette bevirker, at indberetningen ikke længere skal ske årligt, men månedligt, da indberetning til indkomstregistret sker månedligt i medfør af § 4, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister.

De nærmere regler for indberetningen fastsættes af skatteministeren. Det er tanken at fastsætte regler med følgende indhold:

For så vidt angår ansatte, som har været ansat i hele den periode, der indberettes for, kan indberetning foretages ved afkrydsning af, at den pågældende har været ansat hele perioden. For ansatte, hvor ansættelsesforholdet er begyndt eller afsluttet i måneden, indberettes datoerne for ansættelsesforholdets begyndelse henholdsvis afslutning.

Den ansattes arbejdssted skal efter de gældende regler indberettes efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 J. Efter disse regler sker indberetning af den ansattes arbejdsplads ved angivelse af virksomhedens CVR/SE-nummer. Hvis den ansatte ikke arbejder samme sted, som den adresse, virksomheden er registreret med told- og skatteforvaltningens Erhvervssystem, skal der ved en krydsmarkering angives, at arbejdsstedet ikke er det samme som registreringsadressen. For virksomheder, der indberetter arbejdsstedet til Danmarks Statistik på oplysningssedlen, skal der dog ikke foretages en sådan krydsmarkering.

Det foreslås, at indberetningen af den ansattes arbejdssted efter etableringen af indkomstregistret skal ske i form af indberetning af produktionsenhedens nummer (P-nummeret). Det er tanken, at der i medfør af § 17, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal fastsættes regler om løbende indberetning af data vedrørende produktionsenheder til Det Centrale Virksomhedsregister. Pligten vil omfatte virksomheder, som indberetter til indkomstregistret, og som har ansatte fordelt på flere produktionsenheder. Disse virksomheder vil herefter for de ansatte skulle indberette til indkomstregistret om den produktionsenhed, den pågældende faktisk har arbejdet.

I lighed med gældende regler, skal der ved en krydsmarkering angives, hvis den ansatte arbejder et andet sted end den angivne produktionsenheds adresse. Krydsmarkeringen benyttes til at sikre, at der ikke fejlagtigt beregnes befordringsfradrag fra den ansattes bopæl til produktionsenhedens adresse.

Efter forslaget er nøglen til fastlæggelsen af den pågældendes arbejdssted så CVR-nummeret i kombination med produktionsenhedens nummer (P-nummeret), hvor dette er relevant. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om et indkomstregister.

Endvidere forslås skattekontrollovens § 7 J udvidet med regler om indberetning af løntimer.

Indberetningspligten omfatter løntimer i forbindelse med udbetalt løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren.

Der er også tale om løntimer, hvis den ansatte får løn for en periode, hvor den ansatte ikke har udført arbejde. Det kan for eksempel være en periode med afholdelse af optjent ferie, en opsigelsesperiode, hvor den ansatte er fritstillet, eller en periode med barsel, sygdom eller barns første sygedag.

Oplysninger om løntimer anvendes bl.a. ved administrationen af en del af Beskæftigelsesministeriets lovgivning, for eksempel i relation til betingelserne for erhvervelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge. I den forbindelse er det en betingelse for at anvende løntimer, at lønnen svarer til den løn, som den pågældende normalt får, og at der er tale om løn i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn og arbejdsvilkår.

Bestemmelserne i § 7 J indeholder hjemmel for skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for indberetningen efter bestemmelsen. Det er i denne forbindelse hensigten at afstemme reglerne for en månedlig indberetning af ansættelsesperiode og løntimer med reglerne for indberetning af vederlaget, jf. skattekontrollovens § 7, og bemærkningerne til dette lovforslags § 17, nr. 1 og 6. Som udgangspunkt indebærer dette, at der skal ske indberetning af ansættelsesperiode og løntimer ved indberetningen vedrørende den måned, hvor vederlaget vedrørende den pågældende lønperiode udbetales. Hvis udbetalingen sker mere end 6 måneder efter, at modtageren har erhvervet ret til vederlaget, skal vederlaget og dermed også ansættelsesperiode og løntimer indberettes for den måned, hvor der er gået 6 måneder fra retserhvervelsestidspunktet. Hvis der ikke udbetales vederlag for den pågældende lønperiode, foretages indberetningen af ansættelsesperiode og løntimer ved indberetningen for den måned, hvori lønperioden afsluttes.

Den nugældende § 7 J i skattekontrolloven indeholder i stk. 2 en henvisning til skattekontrollovens § 7, stk. 5. Da denne bestemmelse foreslås ophævet, jf. § 17, nr. 3, foreslås det hidtil gældende stk. 2 i skattekontrollovens § 7 J ikke videreført.

Til nr. 16, 17, 19 og 20

Lov om et indkomstregister medfører, at enhver, der i en kalendermåned har foretaget udbetaling af blandt andet A-indkomst, skal indberette disse oplysninger månedligt til indkomstregistret. For så vidt angår disse udbetalinger af A-indkomst, er der indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7, stk.1, nr. 3. Disse månedlig indberettede beløb forudsættes opsummeret til brug i det underliggende oplysningsseddelregister (COR).

Efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F skal forsikringsselskaber og pengeinstitutter årligt indberette en række oplysninger vedrørende pensionsordninger. Med de foreslåede ændringer sikres det, at de oplysninger om udbetalinger af A-indkomst, der skal indberettes til indkomstregistret, ikke tillige skal indberettes i forbindelse med den årlige indberetning efter skattekontrollovens §§ 8 B og 8 F. Herved undgås dobbelte indberetninger.

Til nr. 18

Efter skattekontrollovens § 8 E kan skatteministeren fastsætte regler om oplysningspligt for arbejdsgivere, der etablerer pensionsordninger. Bestemmelsen foreslås ændret således, at der udover at være hjemmel til fastsættelse af regler om afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen og pensionsinstituttet mv. kan fastsættes regler om afgivelse af oplysninger til indkomstregistret.

Da indkomstregistret endvidere omfatter månedlige oplysninger, foreslås det, at der etableres hjemmel til at skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af månedlige oplysninger om bidrag til ordningen.

Efter § 3, stk. 1, nr. 7, i forslag til lov om et indkomstregister er det alene indskud i svenske pensionsinstitutter mv., der omfattes af indberetningspligten til indkomstregistret. I de regler, som udstedes i medfør af skattekontrollovens § 8 E, vil der således blive fastsat regler om indberetning til indkomstregistret, for så vidt angår sådanne bidrag.

Til nr. 21

Skattekontrollovens § 8 K, stk. 2, indeholder hjemmel til fastsættelse af gebyr i de situationer, hvor virksomhederne hos told- og skatteforvaltningen indhenter de oplysninger, som er nødvendige for at opfylde visse indberetningspligter. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder denne gebyrbestemmelse også anvendelse, når virksomhederne i medfør af § 7, stk. 4, eller § 7 B, stk. 4, indhenter oplysninger om identiteten af den, indberetningerne vedrører. Da § 7, stk. 4, og henvisningen fra § 7 B, stk. 4, til denne bestemmelse forslås ophævet, jf. nr. 3 og 12, mister § 8 K, stk. 2, 2. pkt., sin mening. Den foreslås derfor ophævet.

Til nr. 22

Skattekontrollovens § 9 indeholder reglerne om afgørelser om, hvorvidt en person eller en virksomhed er omfattet af reglerne om indberetningspligt mv. samt om gennemtvingelse af pligten ved pålæg af tvangsbøder.

Bestemmelserne i skattekontrollovens § 7, § 7 A, § 7 B, stk. 1, 2. pkt., § 7 C, § 7 D og § 7 J, foreslås ved dette lovforslag og det samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister ændret således, at der skal ske indberetning til indkomstregistret. Dette indebærer, at indberetningen omfattes af reglen om afgørelse af spørgsmål om indberetningspligt og tvangsbøder i forslaget til lov om et indkomstregister § 5. Derfor foreslås det, at skattekontrollovens § 9 A ikke længere skal henvise til disse regler.

Til nr. 23

Skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, omhandler indberetningsfristen for en række indberetningsbestemmelser i skattekontrolloven.

Bestemmelserne i skattekontrollovens § 7, § 7 A, § 7 B, stk. 1, 2. pkt., § 7 C, § 7 D og § 7 J, foreslås ved dette lovforslag og det samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister ændret således, at der skal ske indberetning til indkomstregistret. Dette indebærer, at indberetningen omfattes af fristerne for indberetning i forslaget til lov om et indkomstregister § 4, stk. 1. Derfor foreslås det, at skattekontrollovens § 9 A ikke længere skal henvise til disse regler.

I relation til indberetninger efter skattekontrollovens § 8 E, som skal foretages til indkomstregistret, vil disse ligeledes være omfattet af § 4, stk. 1, i forslaget til lov om et indkomstregister. Det foreslås derfor, at fristerne i skattekontrollovens § 9 A kun finder anvendelse på indberetninger efter § 8 E, som ikke skal foretages til indkomstregistret.

Til nr. 24

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende myndighed i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret.

Indberetning til indkomstregistret afløser i vid udstrækning indberetningen til told- og skatteforvaltningen på den årlige oplysningsseddel. For at sikre, at told- og skatteforvaltningen fortsat har adgang til de oplysninger, som tidligere er indberettet på oplysningssedlen, foreslås det, at told- og skatteforvaltningen gives terminaladgang til oplysningerne i indkomstregistret. Herudover omfatter indkomstregistret efter § 3 i forslaget til lov om et indkomstregister nogle oplysninger, som ikke i indberettes på den årlige oplysningsseddel i dag. Der henvises til gennemgangen heraf i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om et indkomstregister. Af disse nye oplysninger vil told- og skatteforvaltningen eksempelvis skulle have adgang til oplysninger om det samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, om den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og om den A-skatteperiode, udbetalt A-indkomst skal henføres til.

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen får adgang til nødvendige oplysninger til brug for forvaltningens myndighedsøvelse. Det vil sige både til serviceformål og kontrolformål. Oplysningerne bruges til fortrykning af selvangivelser og til udarbejdelse af forskudsopgørelser og ændringer heri samt årsopgørelser. Endvidere bruges oplysningerne til samkøring og sammenstilling af oplysninger i indkomstregistret med oplysninger i andre af told- og skatteforvaltningens registre med service og kontrol for øje.

Der er således ikke tilsigtet en ændring i forhold til den hidtidige situation, hvor de oplysninger, der skal indberettes i medfør af § 3 i forslaget til lov om et indkomstregister, er blevet indberettet i henhold til bestemmelser i skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven m.fl. og er blevet benyttet til skatteligningen, skatteberegningen og til kontrolformål. Heri ligger eksempelvis, at oplysninger, der indberettes af en arbejdsgiver om løn og skattefri godtgørelser, sammenholdes med oplysninger, der selvangives af den skattepligtige. Anvendelsen finder sted i såvel enkelte konkrete sager som ved generel kontrol af en større gruppe skatteydere.

Til § 18

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 2, fastsættes en udtrykkelig hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplysninger, der er indhentet efter bestemmelsen i kontroløjemed. Samkøring skal ske under hensyntagen til reglerne i persondatalovgivningen.

Til nr. 2

Efter § 7 i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andet kommunale og statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende myndighed i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved behandling og afgørelse efter en række love på det sociale område og beskæftigelsesområdet.

Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at bl.a. andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Oplysninger kan også indhentes fra uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar. Oplysninger efter samtykkereglen omfatter også en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Efter § 11 a, stk. 2, kan myndigheden uden samtykke kræve økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol. Oplysninger kan kræves om den, der ansøger om eller får hjælp og om dennes ægtefælle.

Det foreslås, at myndighederne kan få terminaladgang til de oplysninger, der indhentes efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, i det omfang sådanne oplysninger findes i registret.

Forslaget udvider ikke myndighedernes adgang til at indhente oplysninger uden samtykke, men fastsætter blot en klar hjemmel til at indhente oplysninger også fra indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, at myndighederne i videst muligt omfang skal indhente nødvendige oplysninger om løn, overførselsindkomster, private pensioner og andre indkomster fra indkomstregistret. Det samme gælder oplysninger om arbejdsomfang (løntimer) og lønperioder. Bestemmelsen indebærer, at myndighederne skal anvende oplysningerne fra indkomstregistret, i det omfang de findes der, frem for at indhente oplysningerne fra andre myndigheder, arbejdsgivere, borgeren selv eller andre.

Hjemmelen til at indhente oplysninger fra indkomstregistret træder i kraft 1. april 2006. Den foreslåede pligt til at anvende indkomstregistret vil træde i kraft, når indkomstregistret er fuldt implementeret på såvel inddatasiden som uddatasiden. Der henvises til bemærkningerne til § 23 samt til bemærkningerne til § 15 i forslaget til lov om et indkomstregister.

Den myndighed, der kan indhente oplysninger, vil typisk være kommunen, som træffer afgørelse i de sager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Begrebet omfatter dog også klageinstanserne (de sociale nævn og Ankestyrelsen).

I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004) er fastsat, at reglerne i retssikkerhedsloven gælder ved behandling og afgørelse af sager efter:

· lov om social pension

· lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

· lov om individuel boligstøtte

· lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

· lov om aktiv socialpolitik

· lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

· lov om social service

· lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

· lov om delpension

· lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

· lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv.

Den foreslåede hjemmel til, at myndigheden indhenter nødvendige oplysninger fra indkomstregistret, vil omfatte en lang række afgørelser efter en række af de nævnte love. Nedenfor er der en gennemgang af, i hvilke situationer myndigheden vil kunne anvende oplysninger fra indkomstregistret:

Lov om social pension

Efter lov om social pension er folkepension, herunder den supplerende pensionsydelse, og førtidspension indkomstafhængige og beregnes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, jf. lovens §§ 14, 15, 27, 29, 31, 32a, 32c og 72d. Kommunen foretager beregning og regulering af pensionen.

Endvidere vil indkomstregistrets oplysninger om arbejdsomfang (løntimer) kunne anvendes til brug for administrationen af reglerne om opsat pension, jf. lovens §§ 15 a-15 f.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v, er grundbeløb, pensionstillæg, personligt tillæg, helbredstillæg og varmetillæg indkomstafhængige og beregnes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst, jf. lovens §§ 17, 22, 25, 26 og 29. Kommunen foretager beregning og regulering af disse ydelser.

Lov om individuel boligstøtte

Efter lov om individuel boligstøtte foretages beregningen af boligstøtte blandt andet på grundlag af husstandsindkomsten, jf. lovens § 8. Husstandsindkomsten opgøres ved ansøgning om boligstøtte, ved indkomstændringer i løbet af året, ved den årlige fastsættelse af boligstøtten, samt ved den årlige kontrol af, om der er udbetalt for meget i boligstøtte i det forløbne år.

Lov om social service

Efter lov om social service anvendes oplysninger om indkomst og arbejdsomfang ved beregning af

· Betaling for dagtilbud til børn, jf. lovens § 15, stk. 6 og § 22, stk. 4, bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005 og bekendtgørelse nr. 819 af 18. august 2005. Efter disse regler skal tilskuddet forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets / den unges særlige behov for ophold i dagtilbud / klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

· Tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. lovens § 29, stk. 1 og 2.

· Økonomisk støtte til foranstaltninger for børn og unge med særlige behov, jf. lovens § 40, stk. 2, nr. 8, 9 og 10.

· Betaling for ophold på anbringelsessteder fastsættes på baggrund af indtægtsoplysninger, jf. lovens § 52 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. december 2000.

· Betaling for generelle tilbud (§ 65) og midlertidig hjælp efter lovens §§ 71 og 72, jf. lovens § 82 og bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 med senere ændringer.

· Betaling for botilbud efter lovens kapitel 18, jf. lovens § 95, stk. 4, og bekendtgørelse 91 af 6. februar 1998 med senere ændringer.

Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel

Efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel ydes dagpenge på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt. Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Kommunen beregner og udbetaler dagpengene enten til lønmodtageren eller til arbejdsgiveren som refusion.

Lov om aktiv socialpolitik

Efter lov om aktiv socialpolitik anvendes oplysninger om indkomst og arbejdsomfang ved beregning af

· ret til hjælp og hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,

· nedsat kontanthjælp, jf. lovens § 25, stk. 7,

· fradrag i kontanthjælp og starthjælp for indtægter mv., jf. lovens §§ 30-33,

· særlig støtte, jf. lovens § 34,

· ret til revalideringsydelse og fradrag i revalideringsydelse, jf. lovens §§ 52, stk. 3, nr. 2, 58 og 59,

· ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie, samt fradrag i ledighedsydelse for arbejde og indtægter, jf. lovens §§ 74d, 74 e og 74 h,

· ret til særlig ydelse, jf. lovens § 74 i,

· ret til enkeltydelse, jf. lovens § 81,

· ret til betaling af udgifter til sygebehandling mv., jf. lovens § 82,

· hjælp til udgiften ved samvær med børn, jf. lovens § 83,

· hjælp til forsørgelse af barn, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke har forsørgerpligt over barnet, jf. lovens § 84 og

· hjælp til flytning, jf. lovens § 85

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger til at nedsætte det særlige børnetilskud til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende forældre, jf. lovens § 10 c, stk. 5 og 6.

Lov om delpension

Beregningen af delpension til lønmodtagere sker på baggrund af oplysninger om den hidtidige arbejdstid. Delpensionen fastsættes med fast beløb for hver time, arbejdstiden er nedsat.

Delpensionens størrelse afhænger dermed af forskellen mellem den hidtidige arbejdstid og den arbejdstid, modtageren har i perioden med delpension. Pensioner, herunder udenlandske pensioner, kan medføre nedsættelse af delpensionen.

Delpensionen fastsættes en gang årligt på grundlag af arbejdstiden i det foregående år.

Ved beregning af delpension, herunder den årlige omberegning af delpensionen, anvendes der ikke oplysninger om hidtidig indtægt.

Til nr. 2

Ændringen er en redaktionel konsekvens af nr. 1.

Til § 19

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. På den baggrund foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af AER-ordningen. For at lempe arbejdsgivernes byrde forbundet med at skulle afgive supplerende oplysninger til AER og for at smidiggøre kontrollen med visse arbejdsgiveres bidragsberegning (de arbejdsgivere, der har lønmodtagere med B-, C- og D-bidragssats til ATP) foreslås det, at AER bl.a. gives terminaladgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:

· Virksomhedens CVR/SE-nr.

· Lønmodtagerens CPR-nr., herunder navn og adresse

· Lønperiode

· A-indkomst

· Ansættelsesperiode (start og evt. slut)

· Indberettet ATP-bidrag

· Den anvendte ATP-bidragssats for lønmodtageren (A-, B-, C-, D-bidrag)

· Løntimer

Lovforslaget gør det muligt for AER at foretage kontrol af AER-bidrag for den enkelte arbejdsgiver, idet AER med rådigheden over de nødvendige data i indkomstregistret får et hurtigere opdateret bidragsgrundlag. Endvidere vil AER have en yderligere mulighed for identifikation af arbejdsgivernes elever i forhold til oplysninger i uddannelsesaftalerne.

I kontroløjemed vil oplysningerne fra indkomstregistret blive anvendt til:

· En vurdering af arbejdsgiverens beskæftigelse, idet oplysningerne fra indkomstregisteret vil blive sammenholdt med de indbetalte ATP-bidrag blandt andet med det formål at få klarhed over, om arbejdsgiveren har indbetalt ATP-bidrag med A-, B-, C- eller D-satsen.

· En vurdering af, om en elev opfylder de alders- og indkomstmæssige betingelser for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt lønrefusion med voksensatsen.

· En vurdering af en elevs ansættelsesperioder

AER vil også kunne indsamle oplysning om ansatte elevers lønforhold til brug for afgørelse af ansøgninger om lønrefusion med den særlige sats for voksne elever, hvis den pågældende allerede er ansat hos arbejdsgiveren.

For arbejdsgivere fører det til hurtigere reaktion fra AER på mulige fejl, ligesom arbejdsgiverne kan undgå at indsende løndokumentation, eksempelvis i forbindelse med kontrolsager.

Derudover behøver elever ikke indsende dokumentation for ansættelsesperioder og lønudbetaling.

Til § 20

Efter § 7, stk. 1, i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andre statslige myndigheder og anerkendte arbejdsløshedskasser få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret. På den baggrund foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af elevbonusordningen. For at lempe arbejdsgivernes byrde forbundet med at skulle afgive supplerende oplysninger til AER og for at give AER et bedre grundlag for at vurdere den periode, hvori eleverne optjener ret til elevbonus, foreslås det, at AER bl.a. gives terminaladgang til følgende oplysningerne i indkomstregistret:

· Virksomhedens CVR/SE-nr.

· Lønmodtagerens CPR-nr., herunder navn og adresse

· Lønperiode

· Løntimer

· A-indkomst

· Ansættelsesperiode (start og evt. slut))

Lovforslaget gør det muligt for AER at foretage kontrol af, om den enkelte elev har været berettiget til elevbonus. Endvidere vil AER have en yderligere mulighed for identifikation af arbejdsgivernes elever i forhold til oplysninger i uddannelsesaftalerne.

I kontroløjemed vil oplysningerne fra indkomstregistret blive anvendt til:

· En vurdering af, om en elev opfylder de alders- og indkomstmæssige betingelser for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt lønrefusion med voksensatsen.

· En vurdering af en elevs ansættelsesperioder

AER vil også kunne indsamle oplysning om ansatte elevers lønforhold til brug for afgørelse af, om eleven er berettiget til elevbonus med henvisning til den særlige undtagelsesregel i elevbonuslovens § 1, stk. 3, hvorefter elever, der berettiger deres arbejdsgiver til lønrefusion med den særlige sats for voksne elever, ikke har ret til elevbonus. Dette medfører, at arbejdsgiverne ikke skal besvare forespørgsler fra AER om elevernes lønforhold.

Til § 21

Til nr. 1

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan med hjemmel i § 39 i lov om statens uddannelsesstøtte fra indkomstregisteret herunder via terminaladgang til registeret indhente oplysninger om forældres aktuelle lønindkomster for 18-19-årige uddannelsessøgende, som er i gang med en ungdomsuddannelse, med henblik på afgørelse af, om indkomstgrundlaget ved beregningen af tillægget til de uddannelsessøgendes grundstipendium kan fraviges, hvis forældrenes indkomst er faldet væsentligt.

Styrelsen kan endvidere indhente oplysninger om omfanget af erhvervsarbejdet for uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, med henblik på afgørelse af, om de pågældende i støttemæssig henseende kan ligestilles med danske statsborgere.

Styrelsen kan endvidere indhente oplysninger om de uddannelsessøgendes indkomster med henblik på blandt andet i enkeltsager at afgøre, hvilket månedligt fribeløb der skal lægges til grund ved den endelige støtteberegning.

Til nr. 2

Økonomistyrelsen kan med hjemmel i SU-lovens § 40 fra indkomstregisteret herunder via terminaladgang til registeret indhente oplysninger om debitorernes indkomster og arbejdsomfang med henblik på blandt andet afgørelse om udskydelse af tilbagebetalingen og behandling af klagesager om tilbagebetaling.

Til § 22

Til nr. 1 og 4

Forslaget indeholder ændringer, der er en følge af etableringen af skatte- og ejendomsvurderingsforvaltningen som en enhedsforvaltning. Der er således tale om nødvendige konsekvensrettelser af en myndighedsbetegnelse som led i den nye organisering af skattemyndighederne, der udmønter kommunalreformen.

Til nr. 2

Efter LetLønsloven kan virksomheder mv. tilmelde sig et fælles indberetningssystem for oplysninger om løn mv. (LetLøn).

Virksomheder mv., der er tilsluttet LetLøn foretager indberetning af oplysninger om løn mv. til LetLøn, som herefter videresender oplysningerne til de statslige told- og skattemyndigheder, ATP, FerieKonto, Økonomistyrelsen og Danmarks Statistik.

Det foreslås, at LetLøn ligeledes skal videresende oplysninger til indkomstregistret. Virksomheder, som er tilmeldt LetLøn, vil herefter fortsat kunne indberette oplysninger om løn mv. til LetLøn, som videresender oplysningerne til de myndigheder, som efter anden lovgivning skal have indberetning af de pågældende oplysninger. Dette gælder også for oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret.

Samtidig vil reglerne for, hvilke oplysninger der skal indberettes til LetLøn blive afstemt med reglerne for hvilke oplysninger, der skal indberettes til indkomstregistret. Det sikres på denne måde, at virksomheder, som indberetter oplysninger om løn mv. til LetLøn, ikke også skal foretage indberetning herom til indkomstregistret. De oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret, skal disse virksomheder således alene indberette til LetLøn, som videresender oplysningerne til indkomstregistret.

Ændringen bevirker endvidere, at told- og skatteforvaltningen elektronisk kan indhente oplysninger fra indkomstregistret, der er nødvendige for at varetage LetLønsystemets opgaver. Desuden bevirker ændringen, at indkomstregistret er forpligtet til at meddele LetLøns modtagecenter de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker gennem modtagecentret, men derimod til indkomstregistret. Dette følger af § 7 i LetLønsloven.

Der foretages endvidere en ændring af myndighedsbetegnelsen, for så vidt angår skattemyndighederne. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 og 4.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af indførelsen af elektronisk skattekort og ændringen af reglerne for lønindeholdelse i § 14, nr. 2 og 11.

Til § 23

Bestemmelsen indeholder reglerne om lovforslagets ikrafttrædelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 15 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om et indkomstregister, som indeholder ikrafttrædelsesreglerne for denne lov.

I stk. 1 foreslås det, at § 1 først træder i kraft den 1. januar 2007, hvor lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft.

Udgangspunktet er herefter i stk. 2, at loven træder i kraft den 1. april 2006. En lang række af lovforslagets bestemmelser indeholder regler om hjemmel til terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Disse bestemmelser foreslås at træde i kraft den 1. april 2006. Som det fremgår af bemærkningerne til § 15 i forslaget til lov om et indkomstregister, vil der formentlig først ultimo 2006 begynde at blive indberettet oplysninger til indkomstregistret. Bestemmelserne om adgang til oplysninger i indkomstregistret vil således først få praktisk betydning på dette tidspunkt. Da det imidlertid i § 15, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for reglerne om indberetning til indkomstregistret, og at der kan fastsættes forskellig ikrafttrædelsestidspunkt for forskellige virksomheder, foreslås det, at reglerne om adgang til indkomstregistret sættes i kraft på et bestemt tidspunkt, som ligger forud for, at den første indberetning til indkomstregistret modtages.

I stk. 3 er der fastsat særlige regler om ikrafttrædelsestidspunkterne for følgende regler:

· Ændringerne af skattekontrollovens indberetningsregler

· Bortfaldet af pligten til at angive indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

· Bortfald af pligten til at indberette om personer, der har modtaget A-indkomst

· Reglerne for elektroniske skattekort

· Ændringen af reglerne for lønindeholdelse, så lønindeholdelsen skal ske via A-skattetrækket.

De foreslåede ikrafttrædelsesregler er afstemt med reglerne i § 15, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister om ikrafttrædelsestidspunktet for pligten til at indberette til indkomstregistret.

Ændringerne af skattekontrollovens indberetningsregler indeholder justeringer af disse regler, således at indberetning af oplysninger omfattet af reglerne skal ske til indkomstregistret. Reglerne vil kunne træde i kraft i takt med, at virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret. Indtil da vil reglerne om indberetning på den årlige oplysningsseddel blive opretholdt.

Angivelserne af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetningerne om personer, der har modtaget A-indkomst, erstattes af indberetninger til indkomstregistret. Ændringerne vil kunne træde i kraft, når virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret. Indtil da opretholdes reglerne om angivelse af indeholdt A-skat og indberetning om personer, der modtager A-indkomst.

Reglerne om det elektroniske skattekort vil kunne træde i kraft, så virksomhederne modtager trækkortet efter den nye ordning inden den første indberetning til indkomstregistret.

Derimod vil reglerne om lønindeholdelse via A-skattetrækket først kunne træde i kraft, når indkomstregistret er fuldt implementeret. Ordningen forudsætter, at alle, som indeholder A-skat, er overgået til det elektroniske skattekort, da ordningen forudsætter, at der automatisk kan udsendes opdaterede skattekort til de indeholdelsespligtige. For så vidt angår lønindeholdelser, der allerede er gang på tidspunktet for indkomstregistrets fulde implementering, vil arbejdsgiveren i en overgangsordning fortsat skulle administrere eksisterende trækkort efter den nuværende måde, indtil der udstedes et nyt, der så indregnes i skattekortet. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat en frist for, hvornår alle restancetrækkort skal være afløst af indregning i skattekortet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 15, stk. 2, i forslaget til lov om et indkomstregister.