L 146 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v. med flere love.

(Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse).

Af: Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-01-2006

Fremsættelse: 26-01-2006

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l146_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (26. januar 2006)

 

 

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender (Lars Barfoed) :

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo m.v.

(Lovforslag nr. L 146).

Lovforslaget indebærer en særskilt lovregulering af pensionsrettigheders behandling på ægtefælleskifte i tilfælde af en ægtefælles død eller i tilfælde af separation og skilsmisse. Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1466/2005 fra Ægtefællepensionsudvalget, og der er også på baggrund af betænkningen samtidig fremsat forslag til lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (L 147).

Den nugældende retstilstand er fra mange sider blevet fremhævet som urimelig og har givet anledning til misforståelser. Med lovforslaget foretages en afklaring af retstilstanden.

Lovforslaget indebærer et udgangspunkt om, at ægtefæller på et ægtefælleskifte kan udtage deres egne pensionsordninger forlods €" uden at dele med den anden ægtefælle eller dennes arvinger.

I tilfælde af dødsfald kan den efterlevende ægtefælle således undgå at dele egne pensionsrettigheder med den anden ægtefælles arvinger. Dette skal navnlig ses som en vægtning af hensynet til den efterlevende ægtefælles muligheder for at opretholde den samme levestandard, hvilket kan være vanskeligt, hvis der i betydeligt omfang skal afleveres formue til den førstafdøde ægtefælles arvinger.

I tilfælde af separation og skilsmisse kan ægtefæller som udgangspunkt også udtage egne pensionsordninger forlods. Der er tale om et klart og enkelt udgangspunkt, som skaber en ensartet behandling af pensionsordninger, uanset hvilken type, der er tale om. Med udgangspunktet fokuseres på pensionsformålet, da pension er tæt knyttet til og afpasset efter den enkelte ægtefælle (alderdomsforsørgelse). Lovforslaget indebærer imidlertid også en mindst lige så vigtig afvejning, hvor det centrale er hensynet til, at familien kan indrette sig, som den finder mest hensigtsmæssig uden tanke på, om det vil have pensionsmæssige konsekvenser for den enkelte. Dette hensyn har ført til forslag om, at ægtefæller kun forlods kan udtage rimelige pensionsordninger, og at der således i overensstemmelse med reglerne om formuefællesskab skal ske ligedeling af den del af en pensionsordning, der ikke kan betragtes som rimelig. Herudover indeholder lovforslaget to kompensationsmuligheder, der sikrer de pensionsmæssigt svagt stillede ægtefæller.

Lovforslaget indeholder således regler om deling af pensionsordninger, der ikke kan betragtes som rimelige samt regler om udbetaling af kompensation.

Endelig indeholder forslaget regler om ægtefællers muligheder for at aftale særeje for en pensionsordning samt deres muligheder for at aftale, at en kapital- eller ratepension fortsat skal deles mellem ægtefællerne, som det hidtil har været tilfældet.

Med disse bemærkninger indstiller jeg lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.