L 146 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af
fællesbo m.v. (Pensionsrettigheders behandling ved død
samt separation og skilsmisse).
Fremsat den 26. januar 2006 af
ministeren for familie‑ og forbrugeranliggender (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
ægteskabets retsvirkninger og lov
om skifte af fællesbo m.v.
(Pensionsrettigheders behandling ved
død samt separation og skilsmisse)
§ 1
I lov om ægteskabets
retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar
1995, som ændret ved § 4 i lov nr. 385 af 22. maj 1996,
og som senest ændret ved § 28 i lov nr. 542 af 24. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 16
indsættes:
» § 16 a.
Ved skifte efter en ægtefælles død udtager den
længstlevende ægtefælle egne pensionsrettigheder
og lignende rettigheder forlods af fællesboet.
Stk. 2. Den længstlevende
ægtefælle udtager endvidere forlods beløb fra
kapitalpensionsrettigheder eller fra lignende rettigheder samt
supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang
beløbene ikke må anses for at være forbrugt.
Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for
beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke
beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af
pensionsopsparing.
§ 16 b. Ved
skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring
udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder
forlods af fællesboet.
Stk. 2. Ægtefællerne udtager
endvidere forlods beløb fra rimelige
kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der
allerede er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må
anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder
indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til
forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der ved
udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Stk. 3. Værdien af øvrige
pensionsrettigheder indgår i delingen af
fællesboet.
§ 16 c. Har
ægteskabet været af kortere varighed, udtager
ægtefællerne alle pensionsrettigheder forlods af
fællesboet.
Stk. 2. Ægtefællerne udtager
endvidere forlods beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller
supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang
beløbene ikke må anses for at være forbrugt.
Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for
beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke
beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af
pensionsopsparing.
§ 16 d.
Skifteretten kan ved skifte af fællesboet i anledning af
separation, skilsmisse eller bosondring bestemme, at en
ægtefælle skal betale et beløb til den anden
ægtefælle, hvis
1) sidstnævnte ægtefælle under
ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end
hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den
pågældende, og
2) dette skyldes, at denne ægtefælle
af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt
eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov
eller har arbejdet på nedsat tid.
Stk. 2. Beløbet kan højst
udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den
pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget
under ægteskabet af midler fra fællesejet.
§ 16 e.
Skifteretten kan ved skifte af fællesboet i anledning af
separation, skilsmisse eller bosondring bestemme, at en
ægtefælle skal betale et beløb til den anden
ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt
i pensionsmæssig henseende, hvis
1) ægteskabet har været af
længere varighed, og
2) der er stor forskel i værdierne af
ægtefællernes pensionsrettigheder.
Stk. 2. Ved afgørelsen skal der
tages hensyn til ægteskabets varighed,
ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i
øvrigt.
§ 16 f.
Beløb, som en ægtefælle i medfør af
§§ 16 d og 16 e skal betale til den anden
ægtefælle, betales kontant.
Stk. 2. Kan en ægtefælle ikke
betale beløbet kontant uden at sælge fast ejendom
eller løsøre, der er nødvendigt for at
opretholde den pågældendes erhverv, eller uden at blive
afskåret fra at bevare eller erhverve en passende bolig, kan
skifteretten, hvis forholdene taler for det, bestemme,
1) at beløbet skal afdrages over en kort
årrække mod passende sikkerhedsstillelse og
forrentning, eller hvis dette ikke er muligt,
2) at ægtefællen i stedet skal give
den anden ægtefælle en andel af sin
pensionsrettighed.
Stk. 3. Skal en ægtefælle give
den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed,
gives andelen af ægtefællens kapitalpension,
ratepension eller af en pension med løbende livsbetingede
ydelser i denne rækkefølge.
Stk. 4. Skal en ægtefælle give
den anden ægtefælle en andel af sin kapital- eller
ratepension, skal dette ske ved en deling af pensionsrettigheden.
Skal andelen gives af en pension med løbende livsbetingede
ydelser, fastsætter pensionsinstituttet, hvordan dette kan
ske.
Stk. 5. Stk. 2-4 kan fraviges ved aftale
mellem ægtefællerne og pensionsinstituttet.
Stk. 6. Aftaler ægtefæller ved
skifte af fællesboet, at en af dem skal give den anden
ægtefælle en andel af sin pensionsrettighed, kan
pensionsinstituttet kræve, at ægtefællerne
erklærer, at betingelserne for at yde kompensation efter
§§ 16 d og 16 e og for valg af delingsmetode efter §
16 f, stk. 2 og 3, er opfyldt.
Stk. 7. Pensionsinstituttet kan
kræve, at administrationsomkostningerne ved, at en
ægtefælle skal give den anden ægtefælle en
andel af en pensionsrettighed, afholdes af
ægtefællerne.
§ 16 g. I det
omfang pensionsrettigheder ikke kan udtages forlods af
fællesboet efter § 16 b, skal ægtefæller
udtage egne pensionsrettigheder, medmindre rettighederne kan
ophæves.
Stk. 2. § 16 f, stk. 2-7, finder
tilsvarende anvendelse på pensionsrettigheder efter stk.
1.
§ 16 h.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en
pensionsrettighed skal være særeje, jf. § 28. En
sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger
på pensionsrettigheden.
Stk. 2. Ægtefæller kan ved
ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller
ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet
ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller
bosondring.
Stk. 3. § 16 g, stk. 1, og § 16
f, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse.«
2. I §
23 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Stk. 2 finder ikke
anvendelse på pensionsrettigheder efter §§ 16 a -16
c.«
§ 2
I lov om skifte af fællesbo
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 447 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændring:
1. §
65, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Ved opgørelsen af
bodelene medregnes ikke krav mellem ægtefæller efter
§§ 26 og 56 i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og §§ 16 d og 16 e i lov om
ægteskabets retsvirkninger. Krav på forfaldne
underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede
ægtefælles bodel.«
§ 3
I lov om tjenestemandspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 og lov nr.
1150 af 7. december 2005, foretages følgende
ændring:
1. Kapitel
9 affattes således:
»Kapitel 9
Pension i forbindelse med separation
og skilsmisse
§ 28. Ret til
ægtefællepension i henhold til kapitel 3, og § 24,
stk. 4 og 6, bevares efter separation og skilsmisse efter lov om
bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og
skilsmisse.
§ 29.
Egenpension efter kapitel 2 og opsat pension efter § 24, stk.
1-3 og stk. 5, kan ved separation og skilsmisse deles mellem
tjenestemanden og dennes ægtefælle efter lov om
ægteskabets retsvirkninger.
§ 30.
Finansministeren fastsætter regler om deling af pension m.v.
i henhold til § 29, herunder om beregning af delingsforhold,
notering af ret til deling og ophør af ret til deling
m.v.«
§ 4
I lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004,
foretages følgende ændringer:
1. §
6 affattes således:
» § 6.
Efter separation og skilsmisse bevares ret til
ægtefællepension i henhold til § 5 efter lov om
bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og
skilsmisse.«
2. §
7 affattes således:
» § 7.
Egenpension i henhold til § 5 kan ved separation og skilsmisse
deles mellem ministeren og dennes ægtefælle efter lov
om ægteskabets retsvirkninger.
Stk. 2. Regler fastsat af finansministeren
i medfør af § 30 i lov om tjenestemandspension finder
tilsvarende anvendelse ved deling af pension i henhold til stk.
1.«
§ 5
I lov om pensionering af civilt
personel m.v. i forsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af
19. marts 2004, foretages følgende ændring:
1. § 2,
stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Personer, der omfattes af
denne lov, er med de afvigelser, der er fastsat i § 3
berettigede til pension og efterindtægt efter tilsvarende
regler, som gælder for tjenestemænd efter kap. 2-9,
samt §§ 40-44 i lov om tjenestemandspension.«
§ 6
I lov om pension til statens
tjenestemænd m.v. i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, som senest
ændret ved lov nr. 527 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1. Kapitel
7 affattes således:
»Kapitel 7
Pension i forbindelse med separation
og skilsmisse
§ 24. Ret til
ægtefællepension i henhold til kapitel 2, og § 20,
stk. 4 og 6, bevares efter separation og skilsmisse efter lov om
bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og
skilsmisse.
Stk. 2. Egenpension efter kapitel 1 og
opsat pension efter § 20, stk. 1-3 og stk. 5, kan ved
separation og skilsmisse deles mellem tjenestemanden og dennes
ægtefælle efter lov om ægteskabets
retsvirkninger.
Stk. 3. Finansministeren fastsætter
regler om deling af pension m.v. i henhold til stk. 2, herunder om
beregning af delingsforhold, notering af ret til deling,
ophør af ret til deling m.v.«
§ 7
Loven træder i kraft den 1. januar
2007 og finder anvendelse på separationer, skilsmisser,
bosondring og dødsfald, der meddeles eller indtræder
efter lovens ikrafttræden.
§ 8
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning | |
| 1.1. | Lovforslagets baggrund m.v. | |
| 1.2. | Oversigt over lovforslaget | |
| | 1.2.1. | Pensionsrettigheders behandling
på skifte af fællesbo i tilfælde af en
ægtefælles død | |
| | 1.2.2. | Pensionsrettigheders behandling
på skifte af fællesbo i tilfælde af separation og
skilsmisse | |
2. | Pensionsrettigheders behandling
i tilfælde af en ægtefælles
død | |
| 2.1. | Gældende ret | |
| 2.2. | Ægtefællepensionsudvalgets overvejelser | |
| 2.3. | Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders overvejelser | |
3. | Pensionsrettigheders behandling
i tilfælde af separation og skilsmisse | |
| 3.1. | Gældende ret | |
| | 3.1.1. | Løbende livsbetinget pension
- rentepension | |
| | 3.1.2. | Kapital- og ratepensioner | |
| | 3.1.3. | Invaliditetsydelse og
efterladteydelse | |
| | 3.1.4. | Pensionsordninger, der består
af både rentepension og kapital og/eller ratepension, samt
pensionsordninger, der samtidig tjener flere
pensionsformål | |
| | 3.1.5. | Retsstillingen for
ægtefæller, der har forskellige
pensionsordninger | |
| | 3.1.6. | Ægteskabslovgivningens regler
om vederlagskrav, om kompensationskrav efter
"urimeligt-ringe-reglen" og om skævdeling | |
| | 3.1.7. | Mulighederne for at aftale en anden
behandling af pensionsrettigheder på skifte end lovens
ordning | |
| 3.2. | Ægtefællepensionsudvalgets overvejelser | |
| | 3.2.1. | Forlods udtagelse af rimelige
pensionsrettigheder samt forlods udtagelse ved korterevarende
ægteskaber | |
| | 3.2.2. | Fællesskabskompensation | |
| | 3.2.3. | Rimelighedskompensation | |
| | 3.2.4. | Deling af pensioner og betaling af
kompensation | |
| | 3.2.5. | Ægtepagter om
pensionsrettigheder | |
| 3.3. | Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders overvejelser | |
| | 3.3.1. | Forlodsudtagelse af rimelige
pensionsrettigheder samt forlods udtagelse ved korterevarende
ægteskaber | |
| | 3.3.2. | Fællesskabskompensation | |
| | 3.3.3. | Rimelighedskompensation | |
| | 3.3.4. | Deling af pensioner og betaling af
kompensation | |
| | 3.3.5. | Ægtepagter om
pensionsrettigheder | |
4. | Konsekvensændringer | |
| 4.1. | Retsvirkningsloven | |
| 4.2. | Tjenestemandspensionsloven samt
tekniske og administrative forhold | |
5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser | |
6. | Ligestillingsvurdering €"
lovforslagets konsekvenser for pensionssituationen mellem
ægtefæller | |
| 6.1. | Faktiske forhold om
pensionssituationen for kvinder og mænd | |
| | 6.1.1. | Forlods udtagelse af rimelige
pensionsordninger | |
| | 6.1.2 | Lovforslagets
kompensationsmuligheder | |
7. | Forholdet til
EU-retten | |
8. | Hørte myndigheder og
organisationer m.v. | |
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
m.v.
De gældende regler om pensionsrettigheders
behandling på skifte af fællesbo i tilfælde af en
ægtefælles død og i tilfælde af separation
og skilsmisse findes i lov om ægteskabets retsvirkninger
(retsvirkningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.
januar 1995 med senere ændringer. Retsvirkningsloven, som
blev indført i 1925, tilsigtede ifølge motiverne ikke
en ændring af den daværende retstilstand for så
vidt angår pensioners behandling på skifte.
Behandlingen af pensionsrettigheder var da knyttet sammen med
spørgsmålet om uoverdragelighed og førte til,
at pensionsordninger blev holdt uden for fællesboet.
Pensionsordninger var således i almindelighed uoverdragelige,
og var de undtagelsesvist overdragelige, blev de omfattet af
fællesboet.
Spørgsmålet om pensions- og
forsikringsrettigheders behandling på skifte har været
overvejet i en længere årrække og har givet
anledning til en række udvalgsarbejder m.v.
Ægteskabsudvalget af 1957 afgav betænkning V i 1968,
betænkning nr. 501/1968, ligesom finansministeren i 1986
nedsatte et embedsmandsudvalg, der i 1990 offentliggjorde en
rapport om pensioners behandling ved separation, skilsmisse og
død. Herudover nedsatte industriministeren et udvalg i 1989,
der afgav betænkning i 1995, betænkning nr. 1293/1995
om fraskiltes pensionsret. Advokatrådet fremsendte i 1995
nogle lovgivningsmodeller om pensions- og forsikringsrettigheders
behandling på ægtefælleskifte til
Justitsministeriet. Ingen af de nævnte betænkninger
m.v. med tilhørende reformforslag førte imidlertid
til en ændring i lovgivningen.
På europæisk plan har
pensionsrettighedernes karakter i de seneste årtier
ført til særskilte regler om pensionsdeling mellem
ægtefæller. Et generelt træk i udviklingen er, at
det tilstræbes at udjævne forskellen mellem to
ægtefællers pensionsrettigheder, enten gennem en deling
af selve pensionsrettighederne eller deres værdi, eller ved
en form for udjævning, kompensation eller skævdeling,
som giver den dårligst stillede ægtefælle bedre
mulighed for alderdomsforsørgelse. For så vidt
angår Norden har man i Norge senest ved Stortingsmelding af
10. december 2004 meddelt, at regeringen vil vurdere reglerne i
ægteskabsloven med henblik på at udarbejde praktikable
regler, som i større grad indebærer, at der tages
hensyn til værdien af pensionsrettigheder i forbindelse med
skifte af fælleseje.
Siden retsvirkningslovens indførelse og
navnlig igennem de seneste årtier er der sket en betydelig
udvikling og udbygning af pensionsformerne. Kapitalpension og
ratepension har vundet meget stor udbredelse både som
forsikringsordninger og som pensionsopsparingsordninger i
pengeinstitutter. Herudover er der opstået pensionsordninger,
som indeholder elementer af såvel løbende livsbetinget
pension som elementer af kapitalpension. Samtidig har
familiemønstret og pensionsbilledet yderligere ændret
sig som følge af kvinders stigende erhvervsfrekvens og deraf
følgende stigende pengeforsørgelse og
egenpensionering. Endvidere er antallet af separationer og
skilsmisser steget betydeligt.
Bl.a. på denne baggrund besluttede
justitsministeren i 1998 at nedsætte et udvalg, der skulle
overveje behovet for en særskilt lovmæssig regulering
af pensioners og forsikringsrettigheders behandling på skifte
i anledning af den ene ægtefælles død og i
forbindelse med separation og skilsmisse. Udvalget skulle komme med
forslag til udformningen af denne regulering.
Navnlig udbygningen og udviklingen af
pensionsformerne har ført til en retstilstand, der kan give
anledning til tvivl eller opfattes som urimelig. Det gælder i
et vist omfang ved skifte i anledning af den ene
ægtefælles død og navnlig ved skifte i
forbindelse med separation eller skilsmisse.
I kommissoriet for
Ægtefællepensionsudvalget påpeges med hensyn til
skifte af fællesbo i forbindelse med separation eller
skilsmisse, at det kan opleves som urimeligt, hvis den ene
ægtefælle har en kapitalpensionsordning, der
ifølge praksis skal inddrages i ligedelingen mellem
ægtefællerne, mens den anden ægtefælle har
en pension, der giver ret til løbende ydelser, som
ifølge praksis kan udtages forlods på
ægtefælleskifte. Det samme gælder tilfælde,
hvor den ene ægtefælle har en pensionsordning med ret
til løbende ydelser, der kan udtages forlods på
skiftet, mens den anden ægtefælle slet ingen
pensionsordning har.
Den 2. august 2004 blev familieretsområdet,
herunder Ægtefællepensionsudvalget, overført fra
Justitsministeriet til Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender.
I november 2005 afgav
Ægtefællepensionsudvalget betænkning nr.
1466/2005 om ægtefællers pensionsrettigheder.
Ved afgivelse af betænkningen bestod
udvalget af en formand (professor, dr. jur. Irene Nørgaard )
og femten andre medlemmer, som repræsentanter for
Landsorganisationen i Danmark, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Den Danske Dommerforening,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Finansministeriet, Foreningen af
Statsamtsjurister og Foreningen af Statsamtmænd, Forsikring
og Pension, Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet,
Finansrådet, Socialministeriet (herunder
Ligestillingsafdelingen), Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen og København og
Frederiksberg Kommuner, Økonomi- og Erhvervsministeriet og
Justitsministeriet.
Betænkningen indeholder to lovudkast
€" udkast til ændring af retsvirkningsloven i
forbindelse med skifte i tilfælde af den ene
ægtefælles død eller skifte i tilfælde af
separation og skilsmisse og udkast til lov om
ægtefællepension (revision og modernisering af lov om
enkepension, jf. lov nr. 102 af 14. marts 1941). I begge
tilfælde er der afgivet dissens.
Lovforslaget bygger på betænkningen
og de høringssvar over betænkningen, som Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender har modtaget, jf. herved
nedenfor pkt. 8.
Der er endvidere på baggrund af udvalgets
betænkning samtidig af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fremsat forslag til lov om bevarelse af ret
til ægtefællepension ved separation og skilsmisse.
1.2. Oversigt over
lovforslaget
Lovforslaget indebærer en særskilt
lovregulering af pensionsrettigheders behandling på
ægtefælleskifte i tilfælde af en
ægtefælles død eller i tilfælde af
separation og skilsmisse. Hidtil har behandlingen af disse
rettigheder beroet på en fortolkning af § 15, stk. 2, i
lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995 om
ægteskabets retsvirkninger med senere ændringer
(retsvirkningsloven), som indeholder en regel om særlige
personlige rettigheder, der ikke umiddelbart lader sig indpasse i
systemet om formuefællesskab og ligedeling.
Er der tale om skifte i tilfælde af den ene
ægtefælles død, kan længstlevende
ægtefælle efter retspraksis udtage næsten alle
sine pensions- og forsikringsrettigheder forlods, dvs. uden at de
skal indgå i ligedelingen med den anden
ægtefælles arvinger. Er der tale om skifte af
fællesbo i tilfælde af separation og skilsmisse, er
udgangspunktet ifølge retspraksis, som senest har fundet
udtryk ved to højesteretsdomme fra 1998, at kapitalpensioner
og ratepensioner indgår i ligedelingen mellem
ægtefæller på skifte, mens retten til
løbende livsbetingede pensionsydelser som hovedregel ikke
indgår i delingen, men udtages forlods af den
pensionsberettigede ægtefælle. Højesteret har
udtalt, at en eventuel ændring af retstilstanden bør
afvente resultatet af Ægtefællepensionsudvalgets
arbejde. Nærmere om gældende ret nedenfor under pkt.
2.1. og 3.1.
1.2.1. Pensionsrettigheders
behandling på skifte af fællesbo i tilfælde af en
ægtefælles død
Forslaget bygger på en videreførelse
af den ægtefællevenlige tendens, der har præget
udviklingen igennem de senere år, og som harmonerer med en
afvejning af længstlevende ægtefælles interesser
over for førstafdøde ægtefælles arvingers
interesser.
Forslaget til pensionsrettigheders behandling i
tilfælde af en ægtefælles død behandles
nærmere nedenfor i pkt. 2.
1.2.2. Pensionsrettigheders
behandling på skifte af fællesbo i tilfælde af
separation og skilsmisse
Forslaget bygger på en afvejning af to i
princippet modsatrettede hensyn. Det familiepolitiske
hensyn taler primært for, at pensionsrettigheder
behandles som "traditionel" formue, og at der således sker en
ligedeling af sådanne rettigheder, når
ægtefæller skal skifte deres fællesbo. Det
pensionspolitiske hensyn taler primært for, at
ægtefæller udtager deres egne pensionsrettigheder
forlods, når fællesboet skiftes. Derved
understøttes pensionsformålet €"
alderdomsforsørgelse af den egenpensionsberettigede.
Lovforslaget indebærer, at
ægtefæller på skifte i tilfælde af
separation og skilsmisse kan udtage egne rimelige
pensionsrettigheder forlods. Dette indebærer, at
værdien af en rimelig ordning ikke indgår på
skiftet mellem ægtefællerne, selv om ordningen er
omfattet af formuefællesskabet. Har en ægtefælle
pensionsrettigheder, der har præg af ekstra opsparing, skal
værdien af den ekstra opsparing derimod deles.
Det foreslås endvidere, at der ikke skal
ske deling af pensionsrettigheder ved korterevarende
ægteskaber. Med udgangspunktet om forlodsudtagelse af
rimelige pensionsrettigheder er der primært tale om
varetagelse af et pensionspolitisk synspunkt. For at opnå en
mere balanceret afvejning af de to overordnede hensyn
foreslås derfor to afgrænsede muligheder for, at den
pensionsmæssigt dårligst stillede ægtefælle
kan få kompensation fra den anden ægtefælle.
Den ene kompensationsmulighed €"
fællesskabskompensation €" gør det
muligt for ægtefæller under ægteskabet at
indrette sig, som de finder bedst af hensyn til familien uden
samtidig at skulle tage højde for de indbyrdes
pensionsmæssige konsekvenser. Har en ægtefælle
under ægteskabet foretaget en mindre pensionsopsparing, end
hvad der svarer til en rimelig ordning for den
pågældende, f.eks. fordi vedkommende har været
på deltid eller på orlov af hensyn til familien, kan
den anden ægtefælle blive pålagt at betale et
beløb til den pågældende som kompensation for
den manglende pensionsindbetaling. Det foreslås, at
kompensationsbeløbet højst kan udgøre
halvdelen af forskellen mellem værdien af den
pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget
under ægteskabet af fællesejemidler.
Den anden kompensationsmulighed €"
rimelighedskompensation €" er en
opsamlingsbestemmelse, der har til formål at forhindre, at en
ægtefælle stilles pensionsmæssigt urimeligt efter
et længerevarende ægteskab. Formålet er at sikre,
at en ægtefælle, der enten slet ikke har en
pensionsordning eller kun har en beskeden ordning, efter et
længerevarende ægteskab ikke bliver stillet urimeligt i
pensionsmæssig henseende, fordi den anden
ægtefælle har pensionsrettigheder, der kan udtages
forlods på skifte efter forslagets udgangspunkt herom.
Muligheden foreslås kun anvendt, hvor der er stor forskel
på værdien af ægtefællernes
pensionsrettigheder.
Lovforslaget indeholder herudover en
nærmere regulering af, hvordan en eventuel deling af en
pensionsordning (der overstiger, hvad der må anses for
rimelig) skal ske, eller hvordan et kompensationsbeløb skal
afregnes til den anden ægtefælle. Ejeren af
pensionsordningen har ret til at udtage hele sin ordning mod at
betale den anden ægtefælle vedkommendes andel kontant,
eller ved at beløbet afregnes som led i fællesboets
deling.
Ejerægtefællen har efter forslaget
imidlertid også en pligt til at udtage pensionsordningen, som
dog modificeres, hvis der ikke er andre aktiver i boet, eller hvis
dette vil stille vedkommende urimeligt. I sådanne
tilfælde kan der træffes bestemmelse om afdragsvis
betaling, og hvis dette heller ikke er muligt, kan det bestemmes,
at ikke-ejerægtefællen sikres en del af
ejerægtefællens pension.
Efter forslaget vil der kun undtagelsesvist blive
tale om, at en ægtefælle skal sikres en andel af den
anden ægtefælles løbende livsbetingede
pensionsydelse, der er eller har været led i et
ansættelsesforhold. Har ejer-ægtefællen en
kapitalpension, skal beløbet først gives som en andel
i denne ordning. Derefter skal beløbet gives ved hjælp
af en ratepension, og kun som en sidste mulighed skal der kunne
betales ved hjælp af en løbende livsbetinget ordning,
der er eller har været led i et ansættelsesforhold. Som
det overvejende udgangspunkt bør udlægget ske i
eventuelle privattegnede kapital- eller ratepensionsordninger.
Skal andelen gives ved hjælp af en
løbende livsbetinget ordning, er det pensionsinstituttet,
der fastsætter, hvordan dette skal ske, ligesom
pensionsinstituttet kan pålægge
ægtefællerne at betale administrationsomkostningerne
forbundet med dette.
Det foreslås endvidere, at
ægtefæller ved ægtepagt kan aftale, at
værdien af en kapital- og ratepensionsordning skal
indgå i delingen som hidtil på separations- og
skilsmisseskifte.
Forslaget til pensionsrettigheders behandling i
tilfælde af separation eller skilsmisse behandles
nærmere nedenfor i pkt. 3.
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2007.
2. Pensionsrettigheders
behandling i tilfælde af en ægtefælles
død
2.1. Gældende ret
Hvis en efterlevende ægtefælle
vælger €" eller er forpligtet til €" at skifte
straks ved den anden ægtefælles død,
afgøres behandlingen af efterlevendes egne pensions- og
forsikringsrettigheder af bestemmelsen i retsvirkningslovens §
15, stk. 2. Bestemmelsen lyder:
"På rettigheder, som er uoverdragelige
eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om
formuefællesskab dog kun anvendelse i den udstrækning,
hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig
gældende regler."
Afgørende for om en rettighed er en
"§ 15, stk. 2-rettighed" er, om den er uoverdragelig eller i
øvrigt af personlig art. Bestemmelsen omhandler
således rettigheder, der ikke umiddelbart lader sig indpasse
i systemet om formuefællesskab og ligedeling.
Den efterlevende ægtefælle kan i
medfør af § 15, stk. 2, forlods udtage alle de
pensionsordninger, som heller ikke skal deles på et skifte i
anledning af separation eller skilsmisse, f.eks. retten til
løbende livsbetingede ydelser, jf. nærmere nedenfor
under pkt. 3.
Selvom kapital- og ratepensioner normalt i dag
skal deles på et skifte i anledning af separation og
skilsmisse, kan den efterlevende ægtefælle efter
retspraksis også udtage sine egne
størrelsesmæssigt rimelige kapital- og
ratepensionsordninger, uden at de skal indgå i delingen med
førstafdøde ægtefælles arvinger. Dette
gælder efter nyere retspraksis (UfR 2002.1849H) også
private kapital- eller ratepensioner oprettet uden tilknytning til
et ansættelsesforhold. Det er derimod stadig uafklaret,
hvordan den efterlevende ægtefælles egne pensioner, der
allerede er udbetalte, skal behandles på skifte.
Skal der ske deling af et uskiftet bo mellem
længstlevende ægtefælle og
førstafdødes børn, mens længstlevende
lever, kan den efterlevende ægtefælle udtage sine egne
ikke udbetalte pensionsrettigheder i samme omfang, som når
boet efter førstafdøde skiftes straks. Derimod er det
tvivlsomt, hvad der skal ske med ordninger, der er udbetalt inden
skifte af et uskiftet bo og længstlevendes
kapitalpensionsordninger, der er udbetalt før
førstafdødes død. De gældende regler om
pensionsrettigheders behandling i tilfælde af en
ægtefælles død er behandlet mere indgående
i betænkningens kapitel 6.
2.2.
Ægtefællepensionsudvalgets overvejelser
Ægtefællepensionsudvalget har ved
sine overvejelser taget udgangspunkt i en afvejning af hensynet til
længstlevende ægtefælle over for hensynet til
førstafdøde ægtefælles arvinger.
Udvalget har fundet, at der er et betydeligt
hensyn at tage til den længstlevende ægtefælle,
som ved sin ægtefælles død ofte vil have
vanskeligt ved at opretholde den hidtidige levestandard, hvis der i
vid udstrækning skal afleveres formue til den
førstafdøde ægtefælles arvinger.
Heroverfor står hensynet til førstafdødes
livsarvinger €" dvs. børn eller børnebørn
m.fl. €" og særligt deres forsørgelsesbehov, som
navnlig forekommer beskyttelsesværdigt, når de er
mindreårige. Desuden kan livsarvingerne €" selv om
pensions- og forsikringsordninger ikke er arv, men primært
tjener forsørgelsesformål €" have et ønske
om at få andel i det, deres afdøde far eller mor
efterlader sig, som udtryk for den tætte forbindelse mellem
dem. Dette behov kan være særlig udtalt, når
børnene ikke har et tilsvarende tæt forhold til
faderens eller moderens efterlevende ægtefælle, hvilket
især kan være tilfældet for særbørn.
Endelig kan der være et hensyn til førstafdødes
ønske om, hvorledes ægtefællernes formue skal
fordeles, når den første af ægtefællerne
dør.
Det har været udvalgets opfattelse, at
afvejningen bør falde ud til fordel for den efterlevende
ægtefælle, idet udvalget finder, at den
ægtefællevenlige holdning og tendens ved skifte i
anledning af en ægtefælles død er velbegrundet
og bør fortsættes.
Udvalget har således foreslået, at
den længstlevende ægtefælle på skifte med
førstafdøde ægtefælles arvinger forlods
skal være berettiget til at udtage sine egne
pensionsrettigheder og lignende ordninger, der tjener
pensionsformål. Reglen bør efter udvalgets opfattelse
gælde alle typer af egne ordninger, der indbetales til,
oprettes eller bliver udbetalt efter bestemmelserne i afsnit I i
lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005 om beskatningen
af pensionsordninger m.v. med senere
ændringer(pensionsbeskatningsloven). Heller ikke den
skattemæssige behandling bør som udgangspunkt
være afgørende for, om en ordning kan udtages
forlods.
Konsekvensen af udvalgets forslag vil være,
at længstlevende ægtefælle eksempelvis vil
være berettiget til forlods at udtage:
€" Tjenstemandspensioner €" herunder
ægtefællepension i henhold til
tjenestemandspensionsloven og lignende offentlige
tilsagnsordninger,
€" alle typer arbejdsmarkedspensioner i
pensionskasser, i livs- og pensionsforsikringsselskaber og i
pengeinstitutter,
€" alle typer individuelt oprettede eller
videreførte ordninger i pensionskasser og i livs- og
pensionsforsikringsselskaber,
€" kapital- og ratepensioner samt
indekskontrakter i pengeinstitutter,
€" selvpensioneringskonti,
€" ATP,
€" Den særlige Pensionsopsparing,
€" den supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister,
€" Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
€" den statslige supplerende
understøttelsesordning,
€" efterløn,
€" tilsvarende udenlandske ordninger.
Udvalget har endvidere foreslået, at retten
til forlods udtagelse yderligere skal omfatte længstlevendes
udbetalte kapitalpensionsopsparings- og
kapitalforsikringsordninger. Efter udvalgets forslag er det en
betingelse, at kapitalen ikke må anses som forbrugt, og at
dette kan godtgøres. Retten til forlods udtagelse
foreslås også at gælde surrogater, f.eks.
værdipapirer og fast ejendom købt for
pensionsmidlerne, samt indtægter af og værdistigning
på pensionsmidlerne eller surrogater herfor.
Om udvalgets overvejelser henvises til
betænkningens kapitel 11.
2.3. Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggenders overvejelser
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
er enig i, at hensynet til den efterlevende ægtefælle
er tungtvejende, og at en afvejning bør falde ud til fordel
for denne. Dette skyldes hensynet til den længstlevende
ægtefælles forsørgelse og det
beskyttelsesværdige i ønsket om at opretholde det
hidtidige hjem og den hidtidige levestandard i videst muligt
omfang. Hertil kommer, at de fleste børn ved
førstafdøde ægtefælles død er
voksne, og at det på denne baggrund er rimeligt som
udgangspunkt at lade deres behov vige for den længstlevende
ægtefælles behov.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
kan derfor tilslutte sig forslaget fra
Ægtefællepensionsudvalget, hvorved en efterlevende
ægtefælle på skifte med førstafdøde
ægtefælles arvinger forlods er berettiget til at udtage
sine egne pensionsrettigheder og lignende ordninger, der tjener
pensionsformål. Adgangen til forlods udtagelse bør som
foreslået af Ægtefællepensionsudvalget omfatte
længstlevendes udbetalte kapitalpensionsopsparings- og
kapitalforsikringsordninger, hvis kapitalen ikke må anses som
forbrugt, og hvis dette kan godtgøres. Endelig er
ministeriet enig i, at den efterlevende ægtefælle
også forlods bør udtage surrogater, f.eks.
værdipapirer og fast ejendom købt for
pensionsmidlerne, samt indtægter af og værdistigning
på pensionsmidlerne eller surrogater herfor.
Der henvises til lovforslagets § 16 a og
bemærkningerne hertil.
3. Pensionsrettigheders
behandling i tilfælde af separation og skilsmisse
3.1. Gældende ret
Ved separation og skilsmisse følger det af
retsvirkningslovens bestemmelser om formuefællesskab, at
ægtefæller skal ligedele deres fælleseje.
Spørgsmålet om pensioners behandling
følger af en fortolkning af retsvirkningslovens § 15,
stk. 2, som er gengivet ovenfor under pkt. 2.1. Ifølge
retspraksis er udgangspunktet, at kapitalpensioner og ratepensioner
indgår i ligedelingen, mens retten til løbende
livsbetingede pensionsydelser som altovervejende hovedregel udtages
forlods af den pensionsberettigede ægtefælle.
Retspraksis har senest fundet udtryk i 2 domme fra
Højesteret: UfR 1998.717H og UfR 1998.79H.
Afgørende for, om en pensionsrettighed kan
holdes uden for ligedelingen mellem ægtefællerne, er
efter § 15, stk. 2, om den er "uoverdragelig eller i
øvrigt af personlig art". Pensionsrettigheders formål
€" alderdomsforsørgelse €" er således efter
gældende ret ikke afgørende for
delingsspørgsmålet.
Nedenfor i pkt. 3.1.1. €" 3.1.4. beskrives
behandlingen af de forskellige pensionstyper. I pkt. 3.1.5.
beskrives retstilstanden for ægtefæller med forskellige
pensionstyper, og i pkt. 3.1.6. beskrives ægtefællers
muligheder for efter ægteskabslovgivningens gældende
regler at opnå en form for kompensation for en eventuel
pensionsmæssig ulighed i forbindelse med delingen af
pensionsrettigheder på skifte. Endelig beskrives i pkt.
3.1.7. ægtefællers muligheder for at aftale en anden
behandling af pensionsrettigheder på skifte.
3.1.1. Løbende
livsbetinget pension €" rentepension
Tjenestemandspension, ATP, Pensionskassepension,
pensionsforsikring i ansættelsesforhold m.v. kan efter
retspraksis alle udtages forlods på
ægtefælleskifte i anledning af
ægtefællernes separation eller skilsmisse
€" i det omfang de er løbende og
livsbetingede.
Retten til forlods udtagelse af sådanne
ordninger beror på de nævnte pensionsordningers
karakter af personlige og uoverdragelige rettigheder. Adgangen til
at genkøbe disse rettigheder er normalt meget
begrænset, og betingelsen om, at man skal være i live
for at få udbetalt de løbende ydelser, betyder, at der
kun er tale om en pensionsydelse hvis man på grund af
alder, invaliditet m.v. får behov for den.
Ifølge retspraksis kan privattegnede
livrenter ligeledes udtages forlods, hvis de ikke kan
genkøbes.
Om behandlingen af disse pensionstyper henvises i
øvrigt til betænkningens kapitel 7, side 83 ff.
3.1.2. Kapital- og
ratepensioner
Kapital- og ratepension indgår
ifølge retspraksis som udgangspunkt i ligedelingen ved
parternes separation og skilsmisse, jf. UfR 1961.23 H.
Er der tale om en ordning, der er oprettet som et
led i et ansættelsesforhold, er det ligeledes den
altovervejende hovedregel, at sådanne pensionsrettigheder
inddrages under ligedelingen i anledning af separation eller
skilsmisse.
For obligatoriske arbejdsmarkedsordninger, som
består af en blanding af forskellige pensionstyper, hvoraf
kapitalpensionen er undergivet den samme klausulering om
begrænsninger i rådigheden samt om begrænset
adgang til genkøb som resten af ordningen, kan en meget
tæt sammenhæng med den øvrige del af ordningen
tænkes at medføre, at den blandede obligatoriske
arbejdsmarkedspension i sin helhed holdes uden for
ligedelingen.
Kapital- og ratepension oprettet privat
indgår også i bodelingen. Det gælder, uanset om
pensionen er oprettet i et forsikringsselskab eller foretaget som
pensionsopsparing i et pengeinstitut.
Rene risikoforsikringer uden opsparingselement og
dermed uden tilbagekøbsværdi, dvs. forsikringer
der alene udbetales ved invaliditet eller død, som f.eks.
gruppelivsforsikringer, skal ikke medtages ved bodelingen
€" uanset om forsikringen er med eller uden fradragsret.
Om behandlingen af disse pensionstyper, herunder
om delingsmetoder ved kapital- og ratepensioner, henvises i
øvrigt til betænkningens kapitel 7, side 87 ff.
3.1.3. Invaliditetsydelse og
efterladteydelse
Pensions- og forsikringsrettigheder, der hjemler
den berettigede en ydelse i anledning af invaliditet, er som
udgangspunkt en personlig rettighed, der udtages forlods på
ægtefælleskiftet.
En række pensionsordninger indeholder ret
til efterladteydelse for en efterlevende ægtefælle
€" typisk benævnt ægtefællepension.
Spørgsmålet om, hvad der skal ske med retten til
ægtefællepension efter separation eller skilsmisse, er
for ordninger, der er led i ansættelsesforhold, reguleret i
lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved
separation og skilsmisse (enkepensionsloven).
Når enkepensionsretten bevares efter en
skilsmisse i henhold til enkepensionsloven, opstår der ikke
noget delingsproblem.
Falder en individuel overlevelsesrente inden for
enkepensionslovens område, idet den er oprettet og opretholdt
i forbindelse med et tjenesteforhold for manden, bevares retten til
overlevelsesrente ved separation, og der skal ved skilsmisse tages
stilling til, om og i hvilket omfang den fraskilte hustru skal
bevare retten til overlevelsesrenten.
Er en individuel overlevelsesrente tegnet privat,
er spørgsmålet om, hvad der skal ske med den efter
separation eller skilsmisse, ikke reguleret men det antages, at
overlevelsesrenten kan udtages forlods. Der er imidlertid ikke
enighed om, for hvem overlevelsesrenten er en personlig ret €"
den forsikrede eller den forsørgede, og
spørgsmålet er uafklaret, idet der ikke ses at
være retspraksis på området.
Om behandlingen af disse pensionstyper henvises i
øvrigt til betænkningens kapitel 7, side 97 ff.
3.1.4. Pensionsordninger, der
består af både rentepension og kapital og/eller
ratepension, samt pensionsordninger, der samtidig tjener flere
pensionsformål
En lang række pensionsordninger
består af en blanding af de forskellige pensionstyper,
herunder pensioner der både består af rentepension og
sumudbetalinger. I forsikringsselskaberne har sådanne
pensionstyper været kendt igennem mange år.
Udgangspunktet er, at de enkelte dele af forsikringen udsondres og
behandles hver for sig, således at f.eks. en
pensionsforsikring i ansættelsesforhold udtages forlods, mens
en kapitalpension i forbindelse hermed indgår i
ligedelingen.
Hvad angår obligatoriske
arbejdsmarkedspensionsordninger, der indeholder kapitalpension, kan
kapitalpensionsdelen have en så tæt sammenhæng
med den øvrige del af ordningen og være undergivet
sådanne klausuleringer om begrænsninger i
rådigheden samt om begrænset adgang til genkøb,
at dette kan tænkes at medføre, at den blandede
obligatoriske arbejdsmarkedspension i sin helhed holdes uden for
ligedelingen.
Om behandlingen af disse pensionstyper henvises i
øvrigt til betænkningens kapitel 7, side 101-102.
3.1.5. Retsstillingen for
ægtefæller, der har forskellige pensionsordninger
I praksis forekommer en række
tilfælde, hvor den ene ægtefælle har en kapital-
eller ratepensionsordning, der indgår i ligedelingen,
mens den anden ægtefælle har en pensionsordning med
løbende livsbetingede ydelser, der kan holdes uden for
ligedelingen. Dette fører efter retspraksis til situationer,
hvor førstnævnte ægtefælle på skifte
skal dele sin pensionsordning med den anden ægtefælle,
mens denne kan udtage sin egen pensionsordning forlods. En variant
opstår, hvor den ene ægtefælle ikke har en
pensionsordning, og den anden har en pensionsordning med
løbende livsbetingede ydelser. Dette fører til, at
førstnævnte ikke får del i nogen pensionsordning
på skifte i tilfælde af separation og skilsmisse.
Højesteret har i to afgørelser
udtalt, at en eventuel ændring af retstilstanden bør
afvente resultatet af Ægtefællepensionsudvalgets
arbejde (nævnt under pkt. 3.1.).
3.1.6.
Ægteskabslovgivningens regler om vederlagskrav, om
kompensationskrav efter €œurimeligt-ringe-reglen" og om
skævdeling
Når en ægtefælle under
ægteskabet oparbejder en pensionsret, der kan udtages forlods
på et separations- eller skilsmisseskifte, kan den anden
ægtefælle i visse tilfælde have et krav, fordi
der er anvendt fællesejemidler til at etablere ordningen,
eller fordi den anden ægtefælle ellers ved separationen
eller skilsmissen vil blive stillet urimeligt ringe.
Efter ordlyden i retsvirkningslovens § 23,
stk. 2, kan enhver forbedring af personlige rettigheder med
fællesejemidler udløse vederlagskrav, men
retspraksis og teori har fortolket bestemmelsen
indskrænkende. Vederlagskrav er således afvist ved
rimelige pensionsindbetalinger, hvorimod indbetalinger i form af
større engangsindskud på private livrenter har givet
anledning til vederlagskrav.
Hvis en pensionsordning, der skulle indgå i
ligedelingen, er blevet ændret til en ordning, der ikke skal
deles, antages det at kunne give anledning til vederlagskrav.
Hvis den ene af ægtefællerne har
pensionsrettigheder, som ikke indgår i bodelingen, har den
anden ægtefælle mulighed for i medfør af
ægteskabslovens § 56 at opnå en vis kompensation.
Betingelsen er, at ægtefællernes formueforhold,
ægteskabets varighed og omstændighederne i
øvrigt i særlig grad taler derfor, og beløbet
skal ydes for at sikre, at ægtefællen uden
pensionsrettigheder ikke stilles urimeligt ringe i
økonomisk henseende efter separationen eller
skilsmissen.
Der kan i medfør af
fællesboskiftelovens § 69 a ske skævdeling af
fællesboet i stedet for ligedeling, hvis ligedeling vil
være åbenbart urimelig, navnlig hvor ægteskabet
har været kortvarigt og uden økonomisk
fællesskab af betydning. Skævdeling kommer næppe
på tale, når ægteskabet har varet op mod 5
år eller mere.
3.1.7. Mulighederne for at
aftale en anden behandling af pensionsrettigheder på skifte
end lovens ordning
En pensionsordning kan gøres til
særeje ved ægtepagt. Det kan gælde såvel
privatpension som pension oprettet som led i
ansættelsesforhold. I så fald indgår pensionen
naturligvis ikke i ligedelingen af fællesboet ved separation
og skilsmisse.
Når pensioner gøres til
særeje, kan det gøres på forskellige
måder. Ved skilsmissesæreje er pensionerne
særeje ved separation og skilsmisse, men indgår i
fællesboet ved ægtefællens død. Ved
fuldstændigt særeje er pensionerne særeje
både i tilfælde af separation og skilsmisse og i
tilfælde af ægtefællens død. Pensionen kan
også gøres til delvis særeje, således at
kun en brøkdel af pensionen er særeje.
Særejebestemmelser kan tidsbegrænses, og de kan
betinges af, at ægtefællerne dør i en bestemt
rækkefølge. Det kan også bestemmes, at kun
længstlevendes €" hvem det end bliver €"
pensionsordninger er særeje. Indtægter af og surrogater
for særeje er særeje, medmindre andet er bestemt. De
forskellige begrænsede særejebestemmelser kan
kombineres.
Ægtefæller kan undertiden
ønske at indgå en forhåndsaftale om, at en given
pensionsrettighed skal indgå i ligedeling ved separation og
skilsmisse, selvom retstilstanden er, at den kan udtages forlods.
Det er uafklaret i praksis, om sådanne aftaler er
gyldige.
3.2.
Ægtefællepensionsudvalgets overvejelser
Ægtefællepensionsudvalget har ved
sine overvejelser taget udgangspunkt i de to nævnte
grundmodeller omtalt i pkt. 1.2.2., som forfølger hvert sit
modsatrettede hensyn.
Det familiepolitiske hensyn vedrører
sikring af familiens enkelte medlemmers økonomiske tryghed
og en lige værdsættelse af hus- og omsorgsarbejde med
pengeindtjening. Dette hensyn indebærer, at
pensionsrettigheder behandles på samme måde som
"traditionel formue" og således et udgangspunkt om, at alle
pensionsrettigheder skal indgå i ligedelingen mellem
ægtefællerne. Heroverfor står det andet hensyn,
som indebærer, at alle pensionsrettigheder udtages forlods.
Der er tale om et pensionspolitisk synspunkt, som indebærer,
at en pensionsberettiget ægtefælle skal beholde sin
egen pension, fordi den er etableret med henblik på
vedkommendes fortsatte forsørgelse, når
lønindtægten falder væk. Pensionsformålet
er knyttet nært til den pensionsberettigedes person og
afpasset til vedkommendes forsørgelsesbehov.
Udvalget har været af den opfattelse, at
begge hensyn er vægtige og har derfor set det som sin
primære opgave at foretage en afvejning af de to hensyn.
Efter udvalgets opfattelse indebærer begge
hensyn problemer. Ligedeling af alle pensionsrettigheder giver
værdiansættelsesproblemer og vil føre til, at
der på så godt som alle separations- og
skilsmisseskifter skal foretages værdiansættelser.
Ligedeling vil ikke nødvendigvis indebære ligestilling
i pensionsmæssig henseende, idet forskelle i
ægtefællers erhvervssituation og alder har stor
betydning. En forlodsudtagelse af egne pensionsrettigheder kan
derimod medføre rimelighedsspørgsmål i forhold
til anden opsparing, som på skifte skal ligedeles mellem
ægtefæller samt rimelighedsspørgsmål i
forhold til forskelle i ægtefællers
pensionsmæssige situation.
Udvalget har overvejet forskellige
mellemløsninger og er på denne baggrund af den
opfattelse, at en sondring ud fra pensionstyper ikke løser
de spørgsmål, der er rejst i udvalgets kommissorium.
Udvalget har fundet, at alle pensionstyper derfor som udgangspunkt
bør behandles ens på grund af deres formål
€" nemlig alderdomsforsørgelse. Der har ligeledes i
udvalget været enighed om, at mindre forskelle i
værdien af ægtefællers pensionsrettigheder ikke
bør udlignes.
Det har været udvalgets opfattelse, at man
med et udgangspunkt om, at pensionsrettigheder kan udtages forlods
€" det pensionspolitiske hensyn €" ret enkelt kan
modificere dette udgangspunkt med familiepolitiske hensyn. Derimod
vil det efter udvalgets opfattelse være vanskeligt at
indarbejde pensionspolitiske modifikationer til et udgangspunkt om
ligedeling af alle pensionsrettigheder. Udvalget har endvidere
anført, at udviklingen i pensionsopsparingen formentlig med
tiden vil mindske behovet for at korrigere resultatet af et
udgangspunkt om forlodsudtagelse af alle pensionsrettigheder.
I udvalget har der imidlertid været
betydelig uenighed om vægtningen af de to modstående
hensyn, hvorfor udvalget på centrale punkter har delt sig i
et flertal på ti medlemmer og et mindretal på seks
medlemmer. Om sammensætningen af flertallet og mindretallet
henvises til betænkningens kapitel 12, side 186.
Om udvalgets grundlæggende overvejelser
henvises til betænkningens kapitel 12, side 172 ff og side
184 ff.
3.2.1. Forlods udtagelse af
rimelige pensionsrettigheder samt forlods udtagelse ved
korterevarende ægteskaber
Udvalgets forslag indebærer et udgangspunkt
om, at ægtefæller må indrette sig efter, at de i
henseende til pension €" som det også gælder for
fremtidig lønindtægt €" får den pension,
som svarer til deres uddannelsesmæssige og
arbejdsmæssige situation, selv om der har været
fælleseje i ægteskabet, og selv om deres
ægtefælle har en bedre pensionsmæssig situation.
En ægtefælle bliver derved €" som andre €"
som udgangspunkt selv gjort ansvarlig for at etablere sit
fremtidige forsørgelsesgrundlag.
Udvalget har således foreslået, at
alle rimelige pensionsordninger kan udtages forlods på skifte
i tilfælde af separation og skilsmisse. Dette
indebærer, at værdien af en rimelig ordning ikke
indgår i delingen på skifte, selv om ordningen er
omfattet af formuefællesskabet. Udvalgets forslag
indebærer dog også, at ordninger, der har karakter af
ekstra opsparing, ikke kan betragtes som rimelige, hvorfor
værdien af den ekstra opsparing skal deles mellem
ægtefællerne. Mindretallet i udvalget har i den
forbindelse ikke kunnet tilslutte sig, at enhver indbetaling fra
den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle ud
over det sædvanlige niveau for en erhvervsgruppe eller et
overenskomstområde ikke skal anses for rimelig og derfor skal
indgå i delingen ved separation og skilsmisse. Om udvalgets
afgrænsning af rimelige pensionsordninger henvises til
betænkningens kapitel 12, side 188-191.
Udvalget har endvidere foreslået, at retten
til forlods udtagelse tillige skal gælde beløb fra
rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende
engangsydelser, der allerede er udbetalt. Det er dog en betingelse,
at beløbene ikke må anses for at være forbrugt.
Dette svarer til udvalgets forslag om den længstlevende
ægtefælles adgang til at udtage sådanne
beløb under skifte af et dødsbo. Udvalgets forslag om
forlodsudtagelse af rimelige rettigheder omfatter derimod ikke de
pensionslignende rettigheder. Værdien af disse rettigheder
indgår således i delingen af fællesboet.
Udvalget har yderligere foreslået, at der
ikke ved korterevarende ægteskaber skal ske deling af
pensionsrettigheder. Udvalget har anført, at dette dels er
udtryk for et ønske om ikke at foretage mindre justeringer
og dels udtryk for et ønske om at forenkle regelsystemet.
Udvalget har foreslået, at et ægteskab i denne
sammenhæng betragtes som korterevarende, hvis det har varet
mindre end 5 år.
3.2.2.
Fællesskabskompensation
For at opnå balance mellem de
pensionsretlige og de familieretlige hensyn har flertallet i
Ægtefællepensionsudvalget fundet det helt
afgørende, at der skabes mulighed for, at
ægtefæller under ægteskabet kan indrette sig, som
de finder det mest hensigtsmæssigt af hensyn til familien,
uden at skulle tage højde for de indbyrdes
pensionsmæssige konsekvenser. Flertallet har således
peget på, at det ikke er rimeligt alene at følge det
pensionspolitiske hensyn, hvis ægtefæller er enige om,
at den ene skal tage børne- eller barselsorlov, at den ene
skal arbejde på deltid, for at børnene ikke skal
være for længe i institution, eller for at der blot
skal være mere tid til børnene, eller at det er bedst
for børnene eller for familien som helhed, at den ene indtil
videre ikke er på arbejdsmarkedet. Hvis man i sådanne
tilfælde alligevel udelukkende følger det
pensionspolitiske udgangspunkt om, at pensionsrettigheder kan
udtages forlods, vil det medføre, at den
ægtefælle, der indretter sig efter familiens
ønsker og behov, alene skal bære det
pensionsmæssige tab, der måtte blive en følge
heraf. Samme betragtning gør sig efter flertallets
opfattelse gældende i de situationer, hvor en
ægtefælle på grund af den anden
ægtefælles arbejde i udlandet eller på grund af
den andens arbejdsskift, i et eller andet omfang må stille
sin arbejdsmarkedstilknytning i bero. Endelig er der situationer,
hvor den ene ægtefælles arbejdssituation gør det
ønskeligt, at den anden ægtefælle helt eller
delvist ikke er på arbejdsmarkedet.
Flertallet i udvalget har derfor foreslået
en kompensationsmulighed, hvor det er selve fællesskabet, der
er årsagen til den manglende pensionsindbetaling. Reglen er
foreslået udformet som en erstatningslignende regel, hvor
erstatningens størrelse dog begrænses på
forskellig måde.
Som en væsentlig begrænsning har
flertallet foreslået, at en eventuel kompensation
højst kan udgøre halvdelen af forskellen mellem
værdien af den pensionsopsparing, hver af
ægtefællerne af fællesejemidler har foretaget
under ægteskabet. Det er endvidere foreslået, at der
indføres en bagatelgrænse, således at der kun
bør udbetales kompensation, hvis den manglende
pensionsopsparing overstiger op mod to års
pensionsindbetalinger for en fuldtidsforsikret.
Af udvalget er nævnt et eksempel, hvor en
ægtefælle M har opsparet 600.000 kr. til sin pension,
mens den anden ægtefælle H har opsparet 300.000 kr. til
sin pension. Kompensationen kan højst udgøre
værdien af 150.000 pensionskroner, således at begge
principielt har 450.000 kr. i pensionsopsparing.
For yderligere regneeksempler henvises til
betænkningens kapitel 12, side 194.
Mindretallet i udvalget har ikke kunnet tilslutte
sig flertallets forslag om en mulighed for
"fællesskabskompensation". Mindretallet har anført, at
forslaget falder uden for kommissoriet, og at der er tale om en
familieretlig kompensationsregel, som intet har at gøre med
problemerne vedrørende pensioners behandling på
ægtefælleskifte.
Om flertallets og mindretallets overvejelser
henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 12, side
192-96.
3.2.3.
Rimelighedskompensation
Ægtefællepensionsudvalget har
været enige om, at udgangspunktet om, at alle rimelige
pensionsrettigheder kan udtages forlods, må suppleres med en
regel, der forhindrer, at en ægtefælle stilles
pensionsmæssigt urimeligt efter et længerevarende
ægteskab.
Formålet med en sådan mulighed er,
efter udvalget at sikre, at en ægtefælle, der enten
slet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden
pensionsordning, efter et længerevarende ægteskab ikke
bliver stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, fordi
den anden ægtefælle har pensionsrettigheder af en vis
størrelse, der vil kunne udtages forlods på skifte.
Udvalget har i den forbindelse peget på, at reglen i
ægteskabslovens § 56 efter udvalgets opfattelse ikke i
tilstrækkelig grad sikrer dette.
For at gøre regelsættet enkelt har
udvalget foreslået, at grænsen sættes ved 15
års ægteskab. Derved skal reglen kun anvendes på
et ret begrænset antal ægtefæller. Udvalget har
endvidere foreslået, at der kun kan blive tale om en
rimelighedskompensation, hvor der er stor forskel på
værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Dette indebærer efter udvalgets forslag, at der ikke skal
ydes kompensation, hvis der ikke er en forskel på ca. 50.000
kr., ligesom der heller ikke bør kompenseres i videre
omfang, end der stadig er en forskel på ca. 50.000 kr. i de
årlige løbende udbetalinger før skat. Udvalgets
forslag indebærer også, at en kompensation ikke
bør bringe en ægtefælles pensionsrettigheder
over, hvad der svarer til ca. 135.000 kr. årligt.
Beløbet svarer til den årlige pension, som en
faglært tjenestemand med fuld pensionsalder, der
fratræder på grund af alder ved det 62. år, ville
kunne opnå ved sit 65. år. Beløbsgrænserne
skal løbende tilpasses.
Ved vurderingen af, om en ægtefælle
vil være urimeligt stillet i pensionsmæssig henseende,
skal der efter udvalgets forslag også tages hensyn til
ægtefællens formueforhold, ægteskabets varighed
og omstændighederne i øvrigt.
Udvalget har endvidere peget på, at der
efter udkastet er tale om en rimelighedsregel, hvorfor
størrelsen af det beløb, der skal betales, for at en
ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt, bør
fastsættes skønsmæssigt. Udvalgets overvejelser
har ført til, at der normalt ikke bør udredes
større beløb end nogenlunde svarende til ca. 25 % af
forskellen mellem værdien af hver af
ægtefællernes opsparing. Om beregningen €"
herunder regneeksempler €" henvises til betænkningens
kapitel 12, side 200-201.
Udvalgets mindretal har ikke kunnet tilslutte
sig, at der ydes kompensation, hvis boet i det væsentlige
alene indeholder én arbejdsmarkedspensionsordning.
Om udvalgets overvejelser henvises til
betænkningens kapitel 12, side 196-201.
3.2.4. Deling af pensioner og
betaling af kompensation
Hvis der skal ske deling af værdien af den
del af en pensionsordning, der overstiger, hvad der må anses
for rimelig, eller hvis der skal betales et
kompensationsbeløb, har
Ægtefællepensionsudvalget foreslået, at
ejerægtefællen har både en udtagelsesret og
-pligt. Ægtefællen skal således som udgangspunkt
udtage sin pensionsordning forlods og afregne det skyldige
beløb kontant til den anden ægtefælle eller
afregne beløbet som led i fællesboets deling ved en
skævdeling.
Hvis det ikke er muligt for
ejerægtefællen at afregne beløbet kontant eller
via en skævdeling af fællesboet, har udvalget
foreslået, at der kan træffes bestemmelse om afdragsvis
betaling over en kort årrække.
Hvis heller ikke afdragsvis betaling er mulig,
har det været flertallets opfattelse, at det bør kunne
bestemmes, at der i stedet skal sikres
ikke-ejerægtefællen del i ejerægtefællens
pension.
Det har endvidere været flertallets
opfattelse, at der kun i særlige tilfælde bør
blive tale om, at en ægtefælle skal sikres en andel af
den anden ægtefælles løbende livsbetingede
pensionsydelse, der er eller har været led i et
ansættelsesforhold. Dette fører efter flertallets
forslag til, at et skyldigt beløb først skal gives
som en andel af en eventuel kapitalpensionsordning, og derefter kan
beløbet ydes ved hjælp af en ratepensionsordning.
Efter flertallets forslag skal der kun som en sidste mulighed kunne
ydes et beløb ved hjælp af en løbende
livsbetinget ordning, der er eller har været led i et
ansættelsesforhold, og som det overvejende udgangspunkt
bør udlægget ske i eventuelle privattegnede kapital-
eller ratepensionsordninger.
Flertallet har anført, at det for
ordninger med løbende livsbetingede ydelser, der er eller
har været led i et ansættelsesforhold, bør
være de enkelte pensionsinstitutter m.v., der afgør,
hvilke generelle metoder, de kan tilbyde i de særlige
tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at yde et
beløb til den anden ægtefælle. Om sådanne
mulige metoder henvises til betænkningens kapitel 8.
Om deling ved hjælp af privattegnede
kapital- og ratepensionsordninger har det været udvalgets
opfattelse, at disse bør udlægges ved en deling af
selve ordningen og ikke ved at indsætte
ægtefællen som uigenkaldelig begunstiget. Det har
endvidere været flertallets opfattelse, at dette ligeledes
gælder for kapital- og ratepensionsordninger, der er eller
har været led i et ansættelsesforhold.
Mindretallet i udvalget har ikke kunnet tilslutte
sig, at det i særlige tilfælde skal være muligt
for en ægtefælle at få del i en pensionsordning
med løbende livsbetingede ydelser. Dette repræsenterer
efter mindretallets opfattelse et fundamentalt indgreb i og brud
på forudsætningerne for opbygningen af
arbejdsmarkedspensionsordningerne.
Udvalget har endvidere fundet det vigtigt at
sikre, at ægtefæller ikke aftaler deling i videre
omfang, end de foreslåede regler giver adgang til. Baggrunden
for dette har efter det anførte dels været et
ønske om at sikre, at der ikke spekuleres mod
pensionsinstituttet, dels at pensionsrettigheder ikke deles i et
sådant omfang, at de ikke kan tjene deres primære
formål, nemlig ejerægtefællens
forsørgelse. Et enigt udvalg har derfor foreslået, at
ægtefællerne kan pålægges pligt til at
afgive en erklæring på tro og love om, at betingelserne
for delingsreglernes anvendelse er til stede.
Endelig har udvalget foreslået, at
pensionsinstituttets administrationsomkostninger, ved at en andel
af en pension ydes den anden ægtefælle, afholdes af
ægtefællerne.
Om udvalgets €" herunder henholdsvis
flertallets og mindretallets €" overvejelser henvises til
betænkningens kapitel 12, side 202-206.
3.2.5. Ægtepagter om
pensionsrettigheder
Ægtefællepensionsudvalget har
foreslået, at ægtefæller ved ægtepagt skal
kunne aftale, at fremtidige indbetalinger på en
pensionsrettighed skal være særeje. Dette betyder, at
ordningen som sådan er særeje, og at de
foreslåede regler om kompensation eller ligedeling af ekstra
indbetalinger ikke finder anvendelse på fremtidige
indbetalinger, såfremt særejeægtepagten omfatter
sådanne indbetalinger.
Formålet med forslaget er at
imødekomme ægtefællers eventuelle ønske
om at undgå reglerne om kompensation eller deling af
værdien af ekstra opsparing. Dette ønske kan
gælde både for allerede foretagne indbetalinger og for
fremtidige indbetalinger på en pensionsrettighed.
Da ægtefæller ikke kan aftale, at
værdien af en pensionsrettighed skal indgå i delingen,
før en separation eller skilsmisse er aktuel, har det i
udvalget været overvejet, om og i hvilket omfang
sådanne aftaler skal kunne indgås ved ægtepagt.
Udvalget har her foreslået , at
ægtefæller ved ægtepagt kan aftale, at
værdien af en kapital- og ratepensionsordning skal
indgå i delingen som hidtil på separations- og
skilsmisseskifte (eller ved bosondring) .
Mindretallet i udvalget har dog ikke kunnet tilslutte sig, at
ægtefæller skal kunne aftale, at også
værdien af en arbejdsmarkedspensionsordning skal indgå
i delingen.
Udvalget har i denne forbindelse anført,
at ægtefæller, der er gift på det tidspunkt, hvor
de foreslåede regler om forlods udtagelse af rimelige
pensionsordninger eventuelt indføres, kan have behov for at
kunne aftale, at en pensionsrettighed fortsat skal indgå i
delingen på separations/skilsmisseskifte. Udvalget har
henvist til de situationer, hvor den ene ægtefælle har
haft en kapitalpension, hvis værdi efter de nugældende
regler skal indgå i delingen, og hvor der ikke i
øvrigt er pensionsordninger i ægteskabet.
Ægtefællerne kan ikke dele selve ordningen under
ægteskabet, da det vil udløse beskatning, og det vil
være for usikkert for ikke-ejerægtefællen at
vente, til separation eller skilsmisse eventuelt er aktuel.
Om udvalgets €" herunder henholdsvis
flertallets og mindretallets €" overvejelser henvises til
betænkningens kapitel 12, side 207-208.
3.3. Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggenders overvejelser
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
er enig med udvalget i dets grundlæggende overvejelser. For
at kunne løse de spørgsmål, der er rejst i
udvalgets kommissorium, og som fremgår af udvalgets
beskrivelser i betænkningen, er det efter ministeriets
opfattelse nødvendigt med en principiel stillingtagen til
pensioners behandling på et ægtefælleskifte.
Dette nødvendiggør en afvejning af de to
modsatrettede hensyn €" det familiepolitiske hensyn over for
det pensionspolitiske hensyn. Ministeriet er ligesom udvalget af
den opfattelse, at der er tale om to vægtige hensyn, hvor det
ene ikke kan siges at være rigtigere end det andet. Det er
derfor vigtigt, at der foretages en balanceret afvejning af
disse.
3.3.1. Forlodsudtagelse af
rimelige pensionsrettigheder samt forlods udtagelse ved
korterevarende ægteskaber
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at alle rimelige
pensionsordninger kan udtages forlods på skifte. Dette enkle
udgangspunkt understøtter, at alle personer, der har
mulighed for det, hvad enten de er gift, lever i parforhold eller
er enlige, i deres livsforløb søger at etablere en
rimelig pensionsopsparing. Den udvikling væk fra
ægtefælledækning, der ses i pensionsbilledet,
viser, at selv en ægtefælle, der ikke bliver skilt,
ikke kan påregne en rimelig supplerende
alderdomsforsørgelse, medmindre vedkommende selv etablerer
den. Ministeriet har også noteret sig, at der i
høringssvarene tegner sig et tydeligt billede, hvorved der
overordnet set er tilfredshed med, at der på denne måde
skabes en afklaring af retstilstanden og gøres op med
tidligere tiders forskelsbehandling begrundet i pensionernes
typer.
Ministeriet kan ikke afvise, at det som
anført i høringssvarene fra bl.a. Advokatrådet
og Foreningen af Familieretsadvokater i Danmark kan være
vanskeligt at forstå, hvorfor pensioner på denne
måde skal behandles anderledes end anden formue, der
indgår i ligedelingen mellem ægtefællerne.
Ministeriet skal dog bemærke, at det for pensioner er
tydeligt, hvad formålet er €" nemlig
alderdomsforsørgelse.
Det er helt afgørende, at det
pensionspolitiske udgangspunkt modificeres for at opnå en
afbalancering i forhold til de ligeledes vægtige
familiepolitiske hensyn. Ministeriet er således meget
opmærksomt på, at man med det pensionspolitiske
udgangspunkt bevæger sig længst muligt væk fra
ægteskabslovgivningens almindelige ligedelingsprincip og de
hensyn, der bærer dette ligedelingsprincip. De ordninger, der
skal kunne udtages forlods, må derfor begrænses for at
undgå urimelige resultater af, at niveauet for
ægtefællernes pensionsopsparing er meget forskelligt. I
høringssvarene fra bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark, Forsikring&Pension og
Akademikernes Centralorganisation er der peget på, at
afgrænsningen af rimelige ordninger er for snæver, og
at den vil føre til urimelige resultater. Ministeriet kan
tilslutte sig den af flertallet foretagne afgrænsning af,
hvad der kan betragtes som rimelige ordninger. Det bærende
hensyn er efter ministeriets opfattelse, at den
ægtefælle, der har den mindste opsparing, ikke skal
affinde sig med, at den anden ægtefælle €" ud over
at have den største opsparing €" også forlods kan
udtage ekstra opsparing. Til brug for afgørelsen af, hvad
der er en rimelig pensionsordning må der efter ministeriets
opfattelse tilvejebringes en så objektiv målestok som
muligt. Ministeriet er dog også enig, når det i
høringssvarene fra bl.a. Præsidenten for Vestre
Landsret anføres, at der i retspraksis vil skulle ske en
afklaring heraf, men skal samtidig pege på, at der med det
enkle udgangspunkt om forlodsudtagelse af alle rimelige
pensionsordninger for langt de fleste ægtefæller skabes
en tiltrængt og enkel afklaring af retstilstanden.
Særligt om gæld, der knytter sig til
pensionsordninger, skal ministeriet bemærke, at ordninger
etableret ved gældstiftelse almindeligvis ikke kan betragtes
som rimelige ordninger. Skulle man undtagelsesvis finde en
pensionsordning, der helt eller delvist er etableret ved
gældstiftelse, rimelig med den virkning, at pensionsordningen
kan udtages uden deling, er det ministeriets opfattelse, at den
gæld, der knytter sig til pensionsordningen heller ikke
indgår i ligedelingen. Derved følger man det
almindelige princip vedrørende fastlæggelse af
gælds formuestatus, nemlig at gældens status
følger det aktivs status, som gælden knytter sig
til.
Ministeriet ser det i denne sammenhæng
endvidere for afgørende for afbalanceringen af de to
overordnede hensyn, at der åbnes mulighed for at kompensere
pensionsmæssigt dårligt stillede
ægtefæller, jf. nedenfor pkt. 3.3.2. og 3.3.3.
Ministeriet er endvidere enig i, at retten til
forlods udtagelse også skal gælde beløb fra
rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende
engangsydelser, der allerede er udbetalt, hvis disse ikke må
anses for forbrugt.
Endelig kan ministeriet €" ud fra det af
udvalget anførte €" tilslutte sig, at der ikke skal ske
inddragelse af pensionsrettigheder på skifte, hvis
ægteskabet har været korterevarende €" som
udgangspunkt under 5 år.
Der henvises til lovforslagets § 16 b og
§ 16 c og bemærkningerne hertil.
3.3.2.
Fællesskabskompensation
Ministeriet finder ligesom udvalgets flertal, at
der skal skabes mulighed for, at ægtefæller under
ægteskabet kan indrette sig, som de finder det mest
hensigtsmæssigt af hensyn til familien, uden at skulle tage
højde for de indbyrdes pensionsmæssige konsekvenser. I
ægteskaber med formuefællesskab løser
ligedelingsreglen for anden opsparing end pensionsopsparing
utilsigtede konsekvenser af arbejdsdelingen ved, at anden opsparing
indgår i delingen ved separation eller skilsmisse €"
uanset hvem af ægtefællerne, der har foretaget den.
På samme måde forekommer det ikke ministeriet rimeligt,
at kun den ene ægtefælle skal bære de
pensionsmæssige konsekvenser af den måde,
ægtefællerne har valgt at indrette sig på under
ægteskabet. Selv om der er en stigning i antallet af
ordninger, der sikrer pensionsindbetalinger under forskellige
former for fravær fra arbejdsmarkedet, kan det konstateres,
at der stadig er en del ægtefæller, der arbejder
på deltid, eller af andre grunde er fraværende fra
arbejdsmarkedet i perioder, uden at der foretages
pensionsindbetalinger i fuldt omfang.
Den af udvalget foreslåede
fællesskabskompensationsregel er således efter
ministeriets opfattelse helt afgørende for balanceringen af
lovforslaget. Kompensationsmuligheden skal afbøde urimelige
konsekvenser af det udgangspunkt, at rimelige pensionsordninger kan
udtages forlods på ægtefælleskifte, og reglen er
dermed ikke blot et væsentligt, men også et
afgørende led i afbalanceringen af de familiepolitiske og
pensionspolitiske hensyn. Reglen har endvidere nær
sammenhæng med afgrænsningen for anvendelsen af
rimelighedsreglen, jf. nedenfor. Ministeriet er på denne
baggrund ikke enig, når det af høringssvarene fra
bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark
fremgår, at bestemmelsen indeholder for mange
skønsmæssige elementer og derfor er unødigt
konfliktskabende. Hertil kommer, at reglen efter ministeriets
vurdering forudses anvendt på et begrænset antal
ægtefæller, og at anvendelsen yderligere vil aftage
på grund af udviklingen i pensionssituationen. Der henvises
til afsnit 5 og 6.1. Ministeriet har endvidere noteret sig, at det
af høringsvaret fra bl.a. Foreningen af Statsamtmænd
fremgår, at der samlet set er opnået en acceptabel
balance mellem de modstridende familiepolitiske og
pensionspolitiske hensyn.
Ministeriet kan tilslutte sig det af flertallet
foreslåede vedrørende reglens anvendelsesområde
og afgrænsning, idet der således er ministeriets
opfattelse, at der hermed er givet nærmere retningslinier for
anvendelsen.
Der henvises til lovforslagets § 16 d og
bemærkningerne hertil.
3.3.3.
Rimelighedskompensation
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
kan tilslutte sig udvalgets flertals betragtninger og forslag.
Rimelighedsreglen er en opsamlingsbestemmelse,
som skal ses i sammenhæng med den foreslåede
fællesskabskompensationsregel. Reglen har til formål at
hjælpe en gruppe ægtefæller, der af mange
forskellige grunde er havnet i en pensionsmæssig relativ
dårlig situation, f.eks. fordi man har været
hjemmearbejdende eller haft en ustruktureret tilknytning til
arbejdsmarkedet. Fordelen ved to særskilte regler frem for
én bred rimelighedsregel, der dækker begge
kompensationsmuligheder, er efter ministeriets opfattelse, at det
bliver mere tydeligt, hvad der bør kompenseres for,
når udgangspunktet er, at rimelige pensionsrettigheder ikke
indgår i delingen på skifte.
Ministeriet kan således tilslutte sig, at
reglen kun anvendes ved længerevarende ægteskaber, og
at dette som udgangspunkt gælder ægteskaber med en
varighed af ca. 15 år. Dette vil indebære, at reglen
skal anvendes på et begrænset antal ægteskaber.
Kun hvert 4. ægteskab, der opløses ved skilsmisse, har
således varet i 15 år, og i en stor del af disse
ægteskaber vil ægtefællerne begge have
pensionsrettigheder.
Der henvises til lovforslagets § 16 e og
bemærkningerne hertil.
3.3.4. Deling af pensioner og
betaling af kompensation
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
finder, at det i videst muligt omfang bør undgås at
dele pensionsrettigheder. Dette skyldes navnlig hensynet til
pensionsformålet (alderdomsforsørgelse), herunder at
den pensionsmæssigt dårligst stillede
ægtefælle får mulighed for hurtigt efter
separationen og skilsmissen at sikre dette i forhold til sig selv.
Derfor er ministeriet enig i den af udvalget foreslåede
prioriterede rækkefølge, hvorefter
ejerægtefællen i første række skal udtage
sin pensionsordning og betale det skyldige beløb kontant til
den anden ægtefælle eller yde beløbet i form af
en skævdeling af fællesboet.
Under hensyn til disse ordningers særlige
karakter bør der kun undtagelsesvist ske deling af
pensionsordninger med løbende livsbetingede ydelser. Dette
opnås efter udvalgets flertals forslag.
Ministeriet er således ikke enig, når
det i høringssvarene fra bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd anføres, at der
ikke bør gives mulighed for deling af pensionsordninger med
løbende livsbetingede ydelser. Hvor der ikke er andre midler
i fællesboet, er det afgørende, at en
ægtefælle, der ikke har en pensionsordning, kan
få en vis andel af den anden ægtefælles
arbejdsmarkedspensionsordning, og dette gælder særligt
ved langvarige ægteskaber. Ministeriet skal bemærke, at
det af høringssvaret fra Beskæftigelsesministeriet
fremgår, at man ved arbejdsmarkedspensioners eventuelle
inddragelse i skiftebehandlingen af fællesboet bør
være opmærksom på disse pensioners særlige
status, som en del af aftalekomplekset mellem arbejdsmarkedets
parter og de hensyn som parterne herved har ønsket
tilgodeset. Beskæftigelsesministeriet finder i den
forbindelse umiddelbart, at forslaget om, at den løbende
arbejdsmarkedspension deles, når den kommer til udbetaling,
synes at være den mulighed, der tager mest hensyn hertil.
Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at
pensionsinstitutterne selv kan vælge de delingsmetoder, som
findes bedst egnede i forhold til pensionsinstituttets
karakteristika. Der henvises herom til kapitel 8 i
betænkningen.
Ministeriet kan dog samtidig tilslutte sig
udvalgets forslag om muligheden for, at pensionsinstituttet kan
forlange, at ægtefæller afgiver erklæring om, at
eventuelle bodelingsaftaler ikke indebærer pensionsdeling i
større omfang, end lovforslagets generelle bestemmelser
tilsiger.
Der henvises til lovforslagets § 16 f og
§ 16 g og bemærkningerne hertil.
3.3.5. Ægtepagter om
pensionsrettigheder
Med henvisning til de grunde, som
Ægtefællepensionsudvalget (og dets flertal) har
anført, kan Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
tilslutte sig udvalgets forslag om, at ægtefæller ved
ægtepagt kan aftale, at fremtidige pensionsindbetalinger skal
være særeje. Foreningen af Familieretsadvokater har i
dets høringssvar anført, at det er betænkeligt,
at der således kan aftales særeje for fremtidige
indbetalinger på en pensionsordning. Ministeriet er ikke enig
i dette, men er derimod enig med udvalget i, at det er uheldigt, at
der i praksis på området ofte sker afvisning af
særejeægtepagtbestemmelser om pensionsordninger, der
også omfatter fremtidige indbetalinger. Dette er efter
ministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, særlig
når udgangspunktet for udvalgets samlede forslag er, at
heller ikke værdien af fremtidige rimelige indbetalinger skal
indgå i delingen mellem ægtefællerne.
Ministeriet kan også tilslutte sig
flertallets forslag om, at ægtefæller ved
ægtepagt kan aftale, at værdien af en kapital- og
ratepensionsordning €" herunder en kapital- og
ratepensionsordning, der er eller har været led i et
ansættelsesforhold €" skal indgå i delingen som
hidtil på separations- og skilsmisseskifte eller ved
bosondring. Ministeriet skal her pege på, at statsamterne (de
kommende statsforvaltninger) fortsat vil vejlede om
pensionsrettigheders behandling på
ægtefælleskifte.
Der henvises til lovforslagets § 16 h og
bemærkningerne hertil.
4.
Konsekvensændringer
4.1. Retsvirkningsloven
Da der etableres særlige delingsregler for
pensionsordninger, skal retsvirkningslovens § 23, stk. 2, om
vederlagskrav i tilfælde, hvor en ægtefælle
anvender midler af fællesboet til forbedring af sit
særeje eller § 15, stk. 2, rettigheder, efter
lovforslaget ikke finde anvendelse i forhold til indbetaling
på pensionsordninger. Derimod vil lovens § 23, stk. 1,
om misbrug fortsat kunne anvendes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og
bemærkningerne hertil.
4.2. Tjenestemandspensionsloven
samt tekniske og administrative forhold
Forslagets hovedformål er for det
første en harmonisering af tjenestemandspensionsloven til de
regler, der i lovforslaget og i forslag til lov om bevarelse af ret
til ægtefællepension ved separation og skilsmisse
foreslås fastsat om pensionsmæssige forhold ved
separation og skilsmisse. Disse regler indebærer bl.a., at
egenpension og opsat pension i særlige tilfælde kan
deles mellem ægtefællerne ved separation og skilsmisse,
og at retten til ægtefællepension i særlige
tilfælde kan bevares. For det andet er der behov for en
hjemmel for finansministeren til at fastsætte nærmere
tekniske og administrative regler om beregning af delingsforhold,
notering og ophør af retten til deling m.v. af egenpension
og opsat pension.
Der henvises til lovforslaget §§ 3, 4
og 5 og bemærkningerne hertil.
Der henvises endvidere til det samtidigt
fremsatte forslag til lov om bevarelse af ret til
ægtefællepension ved separation og skilsmisse.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser
Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Med lovforslaget reguleres behandlingen af
pensionsrettigheder på skifte, hvilket som udgangspunkt
må forventes at føre til færre tvister under
bobehandlingen end i dag.
I forhold til skifteretterne skønnes
lovforslaget ikke at have administrative eller økonomiske
konsekvenser af betydning. På den anden side vil
skifteretterne i tilfælde af uenighed mellem
ægtefællerne, f.eks. skulle tage stilling til, om en
pensionsordning er rimelig og om berettigelsen af et evt. krav fra
en ægtefælle på fællesskabs- eller
rimelighedskompensation. Det skønnes med betydelig
usikkerhed, at maksimalt 2.000 personer årligt vil være
berettiget til fællesskabskompensation efter forslagets
§ 16 d, og at maksimalt 1.000 personer ville være
berettiget til rimelighedskompensation efter forslagets § 16
e. Sidstnævnte kompensationsmulighed indeholder dog visse
indtægtsmæssige begrænsninger, hvorfor antallet
af personer formentlig er noget lavere.
I forbindelse med separation og skilsmisse
vejleder statsamterne i dag om reglerne i enkepensionsloven og om
behandlingen af pensionsrettigheder på skifte. Lovforslaget
skønnes ikke at have administrative og økonomiske
konsekvenser af betydning for denne vejledning, som
forudsættes fortsat af de kommende statsforvaltninger.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Såfremt en ægtefælle skal give
den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed,
kan pensionsinstituttet kræve, at
administrationsomkostningerne herved skal afholdes af
ægtefællerne. Der henvises til lovforslagets § 16
f, stk. 7. Det anslås skønsmæssigt, at
udgifterne hertil vil være på 1.000-1.500 kr. pr.
pensionsdelingssag. Lovforslaget skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning
for erhvervslivet.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Efter forslagets § 16 h, stk. 2, kan
ægtefæller ved ægtepagt aftale, at værdien
af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i
delingen af fællesboet. Gennem en sådan aftale kan de
fastholde den gældende praksis på området,
hvorefter kapital- og ratepensionsordninger indgår i
fællesejet, medmindre de er gjort til særeje. På
den anden side vil parterne fremover kunne undgå at skulle
oprette ægtepagt om særeje, idet de efter forslaget
hver især forlods på skiftet vil kunne udtage deres
egne rimelige kapital- og ratepensionsordninger. Det er ikke muligt
generelt at konkludere, om der samlet set på sigt vil blive
oprettet flere eller færre ægtepagter om
pensionsrettigheder end i dag. Forslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser af betydning for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
6. Ligestillingsvurdering -
lovforslagets konsekvenser for pensionssituationen mellem
ægtefæller
Det er overordnet set forbundet med en betydelig
usikkerhed at konkludere, hvilke konsekvenser lovforslaget om
pensioners behandling ved separation og skilsmisse vil få for
henholdsvis det ene eller det andet køn.
En ligestillingsvurdering er generelt
besværliggjort af, at der ikke foreligger oplysninger om
ægtefællers pensionsformuer på individniveau, som
ville muliggøre en mere nøjagtig
konsekvensvurdering.
Som udgangspunkt vil lovudkastet medvirke
til:
€" Ligestilling af de forskellige
pensionstyper, derved at alle rimelige ordninger udtages forlods
på skifte.
€" Ægtefæller (navnlig kvinder),
som på grund af den familiemæssige situation (f.eks.
barselsorlov og deltid) har foretaget mindre pensionsopsparing end
den anden ægtefælle, vil få mulighed for
kompensation.
€" Ægtefæller i
længerevarende ægteskaber, som ikke eller kun i
beskeden grad har indbetalt til en pensionsordning, vil få
mulighed for kompensation.
6.1. Faktiske forhold om
pensionssituationen for kvinder og mænd
I regeringens Redegørelse om kvinders
pensionsmæssige stilling 2003 er det blandt andet
konkluderet, at kvinder på længere sigt forventes at
opnå en lavere årlig pensionsudbetaling end mænd
med et tilsvarende uddannelsesniveau. Men omvendt forventes kvinder
at opnå en højere dækningsgrad (indkomst som
pensionist i forhold til indkomst som erhvervsaktiv) end mænd
med tilsvarende uddannelsesniveau.
Årsagen til, at kvinder forventes at
opnå en lavere årlig pension på længere
sigt, er fortrinsvis:
€" Lavere timeløn og lavere timetal i
beskæftigelse (ifølge Danmarks Statistik arbejdede kun
9 % af mændene på deltid i 2001 mod 31 % af
kvinderne),
€" at kvinder lever længere end
mænd og derved får pensionsudbetalingerne fordelt over
flere år end mænd (efter den 1. juli 1999 er
obligatoriske pensionsordninger dog beregnet på et
såkaldt fælleskønsgrundlag, hvorved forskelle i
mænds og kvinders forskellige levetid som udgangspunkt ikke
har betydning), og at
€" en lavere andel af kvinderne i
arbejdsstyrken er i beskæftigelse end af mændene.
Omvendt mindsker det forskellen, at kvinder
benytter en større andel af indkomsten til
pensionsopsparing.
I samme redegørelse er det anført,
at hovedårsagen til, at kvinder forventes at opnå en
højere dækningsgrad på længere sigt, er
lavere årsindkomst som erhvervsaktiv. En lavere indkomst som
erhvervsaktiv trækker i retning af højere
dækningsgrad, fordi folkepensionen ikke afhænger af
indkomsten som erhvervsaktiv. Forskellen i erhvervsindkomst stammer
fra forskelle i beskæftigelse, arbejdstid og
timeløn.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har til
brug for Ægtefællepensionsudvalgets arbejde udarbejdet
en redegørelse om ægtefællers pensionsopsparing
(om en nærmere beskrivelse af denne henvises til
betænkningens kapitel 5). Det er bl.a. anført i denne
redegørelse, at:
€" Begge ægtefæller typisk
foretager pensionsopsparing. Det gælder således for 87
% af parrene. For godt 10 % af parrenes vedkommende er det kun den
ene ægtefælle, der har foretaget pensionsopsparing i
løbet af perioden.
€" Hvor begge ægtefæller har
foretaget pensionsopsparing, er dette typisk sket i mere end 6 ud
af de 8 år, undersøgelsen dækker. Det
gælder således for godt 77 % af de undersøgte
ægtepar, hvor begge har foretaget pensionsopsparing. Det
svarer til godt 67 % af alle de undersøgte par.
€" For lidt over halvdelen af parrene har
begge ægtefæller bidragsprocenter i samme overordnede
intervaller, svarende til 47 % af alle ægtepar. Af
særlig interesse i denne sammenhæng er en gruppe
på godt 4 %, hvor den ene er placeret i det lave interval,
mens den anden er i gruppen med store bidragsprocenter. For knap
2/3 af parrene er det manden, der har den højeste
bidragsprocent.
€" Par, hvor alene den ene
ægtefælle har foretaget pensionsopsparing, forekommer i
godt 10 % af ægteskaberne. Hvor alene den ene indbetaler, er
dette typisk manden. Det gælder således for godt 2/3 af
parrene. Hvor opsparingen er over 17 % af indkomsten, er det i over
80 % af tilfældene alene manden, der foretager opsparingen,
medens hustruen altså ingen opsparing har. Denne sidste
gruppe, der udgør ca. 1 % af alle de undersøgte par,
er også af særlig interesse i denne
sammenhæng.
6.1.1 Forlods udtagelse af
rimelige pensionsordninger
Lovforslagets udgangspunkt om forlods udtagelse
indebærer, at hver ægtefælle beholder og udtager
egne pensionsrettigheder, uanset at der i øvrigt sker skifte
af ægtefællernes aktiver.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
vurderer, at det er forbundet med en betydelig grad af usikkerhed
at konkludere, hvilke konsekvenser det vil få for henholdsvis
det ene eller det andet køn, at ægtefæller efter
lovforslaget som udgangspunkt vil kunne beholde egne
pensionsrettigheder.
De nugældende regler €" herunder
domstolenes fortolkning af retsvirkningslovens § 15, stk. 2
€" fører til tilfælde, hvor en
ægtefælle med en kapitalpension må lade denne
ordning indgå i ligedelingen mellem ægtefællerne
til trods for, at den anden ægtefælles pension med ret
til løbende ydelser kan udtages forlods på skiftet. En
variant opstår i tilfælde, hvor den ene
ægtefælle ikke har en pensionsordning, og hvor den
anden ægtefælle kan udtage sin pension med ret til
løbende ydelser forlods på skiftet.
En forsigtig konklusion vil være, at der
med et udgangspunkt om forlods udtagelse af egne
pensionsrettigheder opnås en tilnærmet ligestilling af
ægtefællerne, således at der ikke længere
vil opstå tilfælde, hvor en ægtefælle kan
udtage sin egen pensionsordning (arbejdsmarkedspension) forlods og
samtidig opnå halvdelen af den anden ægtefælles
pensionsordning (kapitalpension). Dette skal også ses i lyset
af det ovenfor oplyste om ægtefællers pensionsopsparing
€" at begge ægtefæller typisk foretager en
pensionsopsparing, og at lidt over halvdelen af
ægtefællerne har bidragsprocenter i samme overordnede
intervaller.
Private pensionsordninger (f.eks. kapitalpension)
kan enten være et supplement til eller en erstatning for en
arbejdsmarkedspension. Efter de gældende regler vil en privat
kapitalpension €" men ikke en privat livrente €" uanset
om den er et supplement til eller et substitut for en
arbejdsmarkedspension, skulle deles. Med det foreliggende
lovforslag vil et supplement som hovedregel skulle deles, hvorimod
et substitut vil kunne udtages forlods.
En undersøgelse af ægtepars
pensionsindbetalinger i 2002, som omfatter godt 1 million
ægtepar, viser, at:
€" Gifte mænd bidrager oftere
(marginalt) til private kapitalpensionsordninger end gifte kvinder.
225.000 mænd mod 215.000 kvinder.
€" Gifte mænd bidrager oftere til
arbejdsgiver administrerede kapitalpensionsordninger end gifte
kvinder. 345.000 mænd mod 305.000 kvinder.
€" Gifte mænd bidrager betydeligt
oftere til private livsvarige løbende ordninger end gifte
kvinder. 190.000 mænd mod 120.000 kvinder.
Lovforslaget vil betyde, at private
kapitalpensionsordninger kun skal deles i det omfang, de har
karakter af et supplement til en arbejdsmarkedspensionsordning,
hvor ordningerne i dag som hovedregel deles. Da mænd som
beskrevet ovenfor bidrager mere til disse ordninger, vil dette
isoleret set kunne trække i retning af en yderligere
skæv fordeling af pensionsrettigheder, der dog afhænger
af karakteren af ordningerne. Tilsvarende gælder €" dog
noget mere tydeligt €" for arbejdsgiver administrerede
kapitalpensionsordninger, idet den type ordninger går fra at
skulle deles til ikke at skulle deles. I modsat retning
trækker imidlertid, at private livsvarige løbende
ordninger i dag som hovedregel ikke deles, hvilket ifølge
lovforslaget vil ske i det omfang, der er tale om et supplement til
en arbejdsmarkedspension. Dette vil isoleret set trække i
retning af en mindre skævfordeling af
pensionsrettighederne.
Den samlede effekt på fordelingen er dermed
usikker.
6.1.2. Lovforslagets
kompensationsmuligheder €" Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggenders overvejelser
Lovforslagets muligheder for
"fællesskabskompensation" og "rimelighedskompensation"
indebærer, at der i forhold til udgangspunktet om forlods
udtagelse af egne rimelige pensionsordninger kan ske en vis
udligning af pensionsmæssige skævheder mellem
ægtefæller.
Som et eksempel på
"fællesskabskompensation" kan nævnes et tilfælde,
hvor en ægtefælle har været fraværende fra
arbejdsmarkedet i 3 år på grund af barsel. Her vil et
pensionstab for den pågældende i denne periode
således kunne medføre, at den anden
ægtefælle skal betale kompensation i forbindelse med
skifte.
Dette må efter ministeriets opfattelse i
forhold til de nugældende regler indebære en forbedring
af retsstillingen for den pensionsmæssigt ringest stillede i
sådanne situationer, idet fordelingseffekten derved vil blive
mindre tilfældig. Den pensionsmæssige stilling vil
således ikke afhænge af, hvilke typer
pensionsordninger, ægtefællerne har hver især,
men derimod være bundet op på en vurdering af, om der
er årsagssammenhæng mellem ægtefællernes
måde at indrette sig på og den heraf
pensionsmæssigt ringere stilling for den ene
ægtefælle.
Efter de gældende regler vil en
ægtefælle, der har lidt et pensionstab på grund
af ægtefællernes måde at indrette sig på
under ægteskabet, ikke få nogen kompensation herfor,
hvis den anden ægtefælle alene har en pensionsordning
med løbende udbetaling. Omvendt vil ægtefællen,
der har lidt et pensionstab, kunne få en andel af den anden
ægtefælles kapitalpension, der overstiger
pensionstabet.
Det samme kan siges om en situation, der som
udgangspunkt vil være omfattet af den anden
kompensationsmulighed i lovudkastet. Her kan således
nævnes et tilfælde, hvor en ægtefælle under
et langvarigt ægteskab (over 15 år) ikke har haft
tilknytning til arbejdsmarkedet og som sådan ikke har en
pensionsopsparing af betydning.
Et samlet skøn vil i et sådant
tilfælde kunne føre til, at der skal betales
kompensation, idet det vurderes, at ægtefællen ellers
vil blive stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende.
På samme måde vurderer Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender, at fordelingseffekten i
sådanne tilfælde bliver mindre tilfældig. Efter
den nugældende retstilstand ville der således skulle
ske ligedeling af en kapitalpension tilhørende den
pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle,
hvorimod denne ægtefælle ville kunne udtage en
pensionsordning med løbende livsbetingede ydelser
forlods.
Om kompensationsmulighederne skal ministeriet
generelt bemærke, at der på længere sigt må
forventes en pensionssituation, hvor
arbejdsmarkedspensionsordninger finder endnu større
udbredelse, og hvor en kontinuerlig indbetaling hertil dermed
bliver mere almindeligt forekommende. Disse ordninger vil med
lovforslaget kunne udtages forlods, hvilket som hovedregel
også vil være tilfældet med den nuværende
praksis. Udviklingen i pensionssituationen vil derfor efter
ministeriets opfattelse betyde, at anvendelsen af udkastets forslag
til en "rimelighedskompensation" må forventes at aftage.
Samtidig er der eksempler på større udbredelse af
pensionsindbetaling under barsel, og en sådan udvikling vil
tilsvarende indebære, at anvendelsen af forslaget om en
"fællesskabskompensation" ligeledes må forventes at
aftage.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ægtefællepensionsudvalgets
betænkning har været sendt til høring hos:
Finansministeriet, Personalestyrelsen,
Justitsministeriet, Socialministeriet (herunder
Ligestillingsafdelingen), Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Skatteministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Økonomistyrelsen,
Finanstilsynet, Retspræsidenten Retten i Ålborg,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Retspræsidenten Retten i Roskilde,
Retspræsidenten Retten i Århus, Retspræsidenten
Københavns Byret, Retspræsidenten Retten i Odense,
Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening,
Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Danske Familieadvokater
, Foreningen af Familieretsadvokater i Danmark
(FAF), Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og
Københavns Overpræsidium, Foreningen af
Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Dansk
Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Akademikernes
Centralorganisation, Forsikring & Pension, Ledernes
Hovedorganisation, ATP, Den danske aktuarforening,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Finansrådet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Frederiksberg Kommune, Københavns
Kommune, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Foreningen af
Firmapensionskasser, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Forbrugerrådet og Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA).
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen af betydning | Ingen af betydning |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§§ 16 a - 16 h)
Det foreslås, at der i retsvirkningsloven
indsættes bestemmelser, der indebærer en særskilt
regulering af pensionsrettigheders behandling på skifte af
fællesbo i tilfælde af en ægtefælles
død eller i tilfælde af separation og skilsmisse.
Til § 16 a:
Efter bestemmelsen kan den længstlevende
ægtefælle udtage sine egne pensionsrettigheder og
lignende rettigheder forlods ved et skifte af fællesboet
efter førstafdøde ægtefælles død.
Dette gælder alle typer af pensionsrettigheder uanset art -
herunder udbetalingsvilkår (éngangs-, rate- eller
løbende udbetaling m.v.), om pensionsopsparingen er
obligatorisk eller frivillig, privat individuel eller en
arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension,
ATP-ordning, indekskontrakt m.v.
Retten til forlods udtagelse på skifte
efter førstafdøde ægtefælles død
gælder også lignende rettigheder. Således vil
også andre forsikringsrettigheder, der må antages at
tjene pensionsformål, kunne holdes uden for bodelingen.
Den skattemæssige behandling er ikke
afgørende for, om en ordning kan antages at tjene et
pensionsformål og dermed udtages forlods. Forlodsudtagelsen
gælder også pensionsordninger oprettet af
udstationerede, der ikke beskattes i Danmark. Bl.a. på grund
af skiftende skattemæssig behandling af forskellige former
for alderdomsopsparing er der oprettet en lang række
forskellige ordninger, f.eks. privattegnede livsforsikringer med
opsparing, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit
1, og hvis præmier ikke kan fradrages i den skattepligtige
indkomst. Disse forsikringsordninger adskiller sig ikke så
væsentligt fra privattegnede
kapitalpensionsforsikringsordninger og €"opsparingsordninger
eller fra indekskontrakter, at de ikke bør udtages forlods
af den længstlevende ægtefælle. De var før
skattereformen fra 1987 en almindelig alderdomsopsparingsform for
blandt andet ægtefæller, der ikke var berettigede til
at oprette pensionsordninger, fordi de pågældende ikke
havde et ansættelsesforhold, og ordningerne tjener som
udgangspunkt også alderdomsforsørgelsesformål
såvel som livsforsikringsformål. Det er dog en
betingelse for, at ordningen kan være omfattet af
forlodsudtagelsen , at ordningen er oprettet i et
forsikringsselskab, pengeinstitut eller lignende, at ordningen er
knyttet til længstlevendes liv og alder, at der er aftalt et
tidligste tidspunkt for udbetalingen, der svarer til
pensionsalderen for længstlevendes erhverv, og at der som
begunstiget i ordningen er indsat en af de af
pensionsbeskatningslovens § 5, stk. 2, nævnte personer
eller dødsboet.
Det beror på en konkret vurdering, om en
ordning kan sidestilles med en pensionsordning med den virkning, at
længstlevende kan udtage ordningen forlods på skifte
med førstafdødes arvinger. Almindeligvis er
pensionsordninger både uoverdragelige og fritaget for
kreditorforfølgning. Disse kriterier er dog ikke i sig selv
afgørende. Rent faktisk kan flere pensionsordninger
realiseres, selv om dette normalt medfører beskatning. Er en
ordning stillet som sikkerhed eller lignende, vil gælden
på det underliggende forhold inden for ordningens værdi
skulle belaste forlodsudtagelsen.
Retten til forlodsudtagelse omfatter efter
stk. 2, også beløb fra længstlevendes
kapitalpensionsrettigheder €" herunder fra lignende
kapitalordninger €" eller supplerende engangsydelser, der er
kommet til udbetaling. Det er dog en betingelse, at beløbene
ikke må anses for at være forbrugt.
Derimod indgår udbetalte løbende
livsbetingede ydelser eller allerede foretagne
ratepensionsudbetalinger som almindelig formue på skifte.
Fremtidige udbetalinger i henhold til sådanne ordninger kan
den længstlevende ægtefælle derimod udtage
forlods af boet efter stk. 1.
Kan en allerede udbetalt pension holdes uden for
bodelingen, vil retten til forlods udtagelse også gælde
surrogater, f.eks. værdipapirer eller fast ejendom, der er
erhvervet for pensionsudbetalingen. Det samme gælder for
renter af pensionsudbetalingen, og hvad der træder i stedet
for disse. Derimod kan pensionsudbetalinger, surrogater eller
renter ikke holdes uden for bodelingen, hvis beløbene
må anses for at være forbrugt. Det er ikke et krav, at
pensionsudbetalinger, renter eller hvad der træder i stedet
for disse beløb, er holdt adskilt fra længstlevendes
øvrige formue. Et beløb kan eksempelvis ikke anses
som forbrugt, fordi det er anvendt til at indfri en prioritet i en
fast ejendom. Bevisbyrden for, at pensionsudbetalingerne m.v. ikke
må anses som forbrugt, påhviler den længstlevende
ægtefælle.
Pensionsordninger, der er udbetalt i utide, og
som derfor er beskattet efter reglen i pensionsbeskatningslovens
§ 28, kan ikke udtages forlods. Sådanne beløb har
ved udbetalingen mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Beløb, der er overført til en anden pensionsordning,
kan derimod ikke anses for at have mistet deres karakter af
pensionsopsparing.
Efter lovforslagets § 1, nr. 2, kan
retsvirkningslovens § 23, stk. 2, ikke anvendes på
pensionsrettigheder. Der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Hvis længstlevende ægtefælle
har anvendt uforholdsmæssig store fællesejemidler til
erhvervelse eller forbedring af pensionsrettigheder og lignende
rettigheder, der kan udtages forlods på dødsboskifte,
kan der være tale om misbrug efter retsvirkningslovens §
23, stk. 1. I sådanne tilfælde kan
førstafdøde ægtefælles arvinger forlange
vederlag for det på ordningerne for meget indbetalte.
Tilsvarende kan længstlevende i visse situationer forlange
vederlagskrav, hvis førstafdøde har indbetalt
uforholdsmæssigt store beløb på sine
pensionsrettigheder. Det må imidlertid ved afgørelsen
af, om et sådant krav skal imødekommes, bero på,
i hvilket omfang længstlevende er sikret ved disse
indbetalinger.
Til § 16 b:
Efter stk. 1, udtager
ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods
ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller
bosondring.
Bestemmelsen omfatter alle typer af
pensionsrettigheder. Om dette henvises til bemærkningerne til
§ 16 a.
Forlodsudtagelsen omfatter dog ikke de
pensionslignende rettigheder, som i § 16 a foreslås
omfattet af længstlevende ægtefælles ret til
forlodsudtagelse på dødsboskifte. Værdien af
disse rettigheder indgår således i delingen af
fællesboet.
I stk. 3 , er det præciseret, at i
det omfang en ægtefælle af fællesejemidler har
oparbejdet pensionsrettigheder, der overstiger, hvad der må
anses for rimelige ordninger, skal værdien af den del af
pensionsrettighederne, der overstiger det rimelige, indgå i
delingen af fællesboet mellem ægtefællerne. Det
gælder dog ikke, hvis ægteskabet har været af
kortere varighed. Se herom § 16 c og bemærkningerne til
denne bestemmelse. Reglen om deling af "for store"
pensionsindbetalinger gælder for indbetalinger på alle
typer af pensionsrettigheder.
Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er
rimelige. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks.
aftalt ved overenskomst, lokal overenskomst eller fastlagt ved
firmaaftale, må anses som udtryk for det
pensionsopsparingsniveau, der er almindeligt accepteret som
svarende til de pågældendes uddannelses- eller
arbejdsmæssige situation. Ægtefæller, der ikke er
omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, kan
ligeledes indbetale tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag,
herunder til en kapital- eller ratepension. Også
pensionsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller
anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, som f.eks.
piloter, balletdansere, sangere og lignende, falder ind under
begrebet rimelige pensionsrettigheder, hvis ordningen må
anses for rimelig i forhold til den pågældende
ægtefælles økonomiske situation og forventede
pensioneringstidspunkt. Selvstændige erhvervsdrivende vil
ofte have et andet pensionsopsparingsforløb end
lønmodtagere. Ved vurderingen af, om en pensionsordning for
en selvstændig erhvervsdrivende kan holdes uden for
bodelingen, må der lægges vægt på, om
ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens
økonomiske forhold.
Som udgangspunkt vil indbetalinger til en
pensionsordning, der er større end de på et givet
tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger
inden for det pågældende område, eller hvad der
svarer hertil, ikke kunne holdes uden for bodelingen. Ved
vurderingen af, om en pensionsordning må anses for rimelig,
må der ud over den pågældende
ægtefælles egen situation og indtjeningsforhold
også lægges vægt på
ægtefællernes samlede situation. Pensionsindbetalinger
udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til
formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest
stillede ægtefælle op på niveau med den anden
ægtefælle, vil derfor som udgangspunkt skulle anses som
en del af en rimelig pensionsordning, hvis
ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt
tilsiger en sådan ekstra opsparing.
Andre pensionsindbetalinger €" ud over de
på indbetalingstidspunktet sædvanlige
arbejdsmarkedspensionsbidrag eller tilsvarende indbetalinger
€" vil derimod som udgangspunkt falde uden for det rimelige,
særlig i de situationer, hvor kun den ene foretager en ekstra
pensionsopsparing. Derved tages bl.a. højde for, at
opsparingen af skattemæssige grunde foretages alene hos den
ene af ægtefællerne. Foretager begge
ægtefæller ekstra pensionsindbetalinger, vil
ligedelingsprincippet for disse ekstra indbetalinger føre
til, at kun differencen i den yderligere opsparing bliver delt.
Selv om en pensionsordning anses for rimelig og
derfor kan udtages forlods af fællesboet, kan en
ægtefælle blive pålagt at betale et beløb
til den anden ægtefælle efter reglerne i § 16 d om
fællesskabskompensation og § 16 e om
rimelighedskompensation.
Endvidere kan bestemmelsen i
ægteskabslovens § 56 finde anvendelse i de
tilfælde, hvor en ægtefælle ved skifte i
tilfælde af separation, skilsmisse eller bosondring stilles
urimeligt ringe i økonomisk henseende, fordi den anden
ægtefælle har særeje og/eller rettigheder, som
ikke indgår i bodelingen.
Retten til forlods udtagelse omfatter efter
stk. 2, også kapitalpensionsopsparings- og
kapitalpensionsforsikringsrettigheder samt supplerende
engangsydelser, der er kommet til udbetaling. Det er dog en
betingelse, at beløbene ikke må anses for at
være forbrugt. Bestemmelsen svarer til den
længstlevende ægtefælles adgang til forlods at
udtage sådanne beløb under skifte af dødsboet.
Der henvises til § 16 a, stk. 2, og bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Efter stk. 3, indgår værdien
af pensionsrettigheder, der ikke kan udtages forlods, i delingen af
fællesboet. Dette gælder f.eks. pensionsrettigheder,
der ikke er rimelige, og udbetalte beløb fra ratepensioner
og fra løbende livsbetingede pensionsrettigheder. Om den
nærmere behandling på skifte af disse rettigheder
henvises til § 16 g om udtagelsespligt m.v. og
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 16 c:
Har ægteskabet været af kortere
varighed, udtages alle pensionsrettigheder forlods. Et
ægteskab må som udgangspunkt anses for korterevarende,
hvis det har varet i mindre end 5 år. Der skal ved
opgørelsen af ægteskabets varighed normalt ikke tages
hensyn til et forudgående samliv. Der kan dog forekomme
situationer, hvor det vil være rimeligt også at
lægge vægt på et forudgående samliv med
økonomisk fællesskab af nogen længde.
Bestemmelsen omfatter alle typer af
pensionsrettigheder uanset art. Der henvises til § 16 b, stk.
1, og bemærkningerne hertil. Ligesom § 16 b, stk. 1,
omfatter forlodsudtagelsen ikke de pensionslignende rettigheder,
som i § 16 a foreslås omfattet af længstlevende
ægtefælles ret til forlodsudtagelse på
dødsboskifte. Der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Også pensionsordninger, der ikke kan
karakteriseres som "rimelige" i § 16 b, stk. 1´s
forstand, kan udtages forlods, hvis ægteskabet har
været af kortere varighed.
Har en af ægtefællerne foretaget
uforholdsmæssigt store indbetalinger, kan den anden
ægtefælle imidlertid forlange vederlag herfor efter
misbrugsreglen i retsvirkningslovens § 23, stk. 1. Ved
afgørelsen af, om der foreligger misbrug, skal der
særlig lægges vægt på størrelsen af
indbetalingerne, og om disse fraviger ægtefællens
sædvanlige indbetalingsmønster. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis en ægtefælle tegner en
privat livrente med et større engangsindskud, selv om
ægtefællen ikke tidligere har foretaget sådanne
indskud. Det bør også indgå i vurderingen, om
indskuddet er foretaget på et tidspunkt, hvor separationen
eller skilsmissen var nært forestående. At der er tale
om et engangsindskud, som ægtefællen ikke tidligere har
foretaget, vil dog ikke i alle tilfælde betyde, at der er
tale om en illoyal disposition, der kan danne grundlag for et
vederlagskrav. Der kan f.eks. være tale om en sædvanlig
disposition i forbindelse med etablering af en pensionsordning for
en selvstændig erhvervsdrivende.
Selv om alle pensionsordninger udtages forlods i
korterevarende ægteskaber, kan en ægtefælle efter
omstændighederne blive pålagt at betale et beløb
til den anden ægtefælle efter reglerne i § 16 d om
fællesskabskompensation.
Til § 16 d:
Bestemmelsen omfatter den såkaldte
"fællesskabskompensation".
Har en ægtefælle under
ægteskabet foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad
der svarer til en rimelig pensionsordning for den
pågældende, fordi vedkommende har haft barsels- eller
børnepasningsorlov, eller fordi vedkommende har været
hjemmearbejdende eller været på deltid for at kunne
passe børn, kan den anden ægtefælle blive
pålagt at betale et beløb til den
pågældende som kompensation for den manglende
pensionsindbetaling. Det samme gælder, hvis en
ægtefælle på grund af den anden
ægtefælles arbejde i udlandet eller arbejdsskift i et
eller andet omfang har måttet stille sin
arbejdsmarkedstilknytning i bero. Der vil også kunne
kræves kompensation i situationer, hvor en
ægtefælles arbejdssituation har gjort det
ønskeligt, at den anden ægtefælle helt eller
delvist har været uden for arbejdsmarkedet.
Manglende pensionsopsparing, der skyldes
fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller
arbejdsløshed m.v., kan derimod ikke begrunde kompensation
efter denne bestemmelse. Om eventuel kompensation i sådanne
tilfælde henvises til § 16 e og bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Kompensationsreglen finder også anvendelse
ved korterevarende ægteskaber. Spørgsmålet om
kompensation vil dog kun sjældent blive aktuelt i
sådanne ægteskaber, idet adgangen til kompensation ikke
forudsættes anvendt på mindre pensionstab, jf.
bemærkningerne nedenfor til stk. 2.
Opgørelsen af kompensationsbeløbet
tager udgangspunkt i det beløb, ægtefællen ville
have opsparet i pension, hvis den pågældende ikke havde
været på deltid, haft orlov eller været
hjemmearbejdende. Har en ægtefælle f.eks. været
på deltid i 10 år, vil kompensationen som udgangspunkt
svare til nettoværdien af forskellen mellem det,
ægtefællen rent faktisk har opsparet i pension, og det
der ville være opsparet, hvis vedkommende havde arbejdet
på fuld tid. Arbejdsgivers eventuelle pensionsbidrag
indgår i denne beregning.
Hvis ægtefællen har været
hjemmearbejdende, må der foretages et skøn over den
pensionsopsparing, som den pågældende ville have
foretaget, hvis vedkommende havde været på
arbejdsmarkedet.
Det beløb, der skal betales i
kompensation, kan efter stk. 2 højst udgøre
halvdelen af forskellen mellem værdien af den
pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget
under ægteskabet af midler fra fællesejet. Har en
ægtefælle f.eks. i en periode været
hjemmearbejdende for at passe familiens børn, men alligevel
samlet set under ægteskabet sparet mere op end den anden
ægtefælle, kan ægtefællen ikke få
kompensation for den manglende pensionsopsparing.
Ved beregning af beløbet er det
pensionsopsparingen under ægteskabet foretaget af
fællesejemidler, der er afgørende. Det er derimod uden
betydning, om den eller de pensionsordninger, der indbetales til,
er fælleseje eller særeje, medmindre
ægtefællerne ved ægtepagt har aftalt, at
særejet også omfatter fremtidige indbetalinger. Der
henvises til § 16 h, stk. 1, og bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Bestemmelsen om fællesskabskompensation
indebærer ikke, at enhver mindre forskel mellem
ægtefællernes pensionsindbetalinger under
ægteskabet skal udlignes. Den manglende pensionsopsparing
skal svare til op mod to års pensionsindbetalinger for en
fuldtidsforsikret, før der opstår
spørgsmål om at betale kompensation.
Kompensationsbestemmelsen er en
erstatningslignende regel. Det er derfor som udgangspunkt uden
betydning, hvordan ægtefællerne i øvrigt er
stillet pensions- eller formuemæssigt. Der kan dog forekomme
situationer, hvor ægtefællernes øvrige
pensionsmæssige og økonomiske forhold er af en
sådan karakter, at det ikke vil være rimeligt at
pålægge en ægtefælle at betale kompensation
til den anden ægtefælle.
Der bør normalt ikke ydes kompensation i
videre omfang, end at den kompensationsberettigede
ægtefælles samlede pension værdimæssigt
bringes på niveau med den kompensationsbetalende
ægtefælles samlede pension. Er en ægtefælle
insolvent, skal denne heller ikke betale kompensation til den anden
ægtefælle, jf. princippet i fællesboskiftelovens
§ 68, stk. 1. Ved bedømmelsen af solvensen skal
pensionsordningens nettoværdi medregnes.
Til § 16 e:
Bestemmelsen omfatter den såkaldte
"rimelighedskompensation".
Bestemmelsen har til formål at forhindre,
at en ægtefælle, der enten slet ikke har en
pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsordning, efter et
længerevarende ægteskab bliver stillet urimeligt i
pensionsmæssig henseende, fordi den anden
ægtefælle har pensionsrettigheder, der vil kunne
udtages forlods ved skifte af fællesboet.
Kriteriet i bestemmelsen er et andet end i
ægteskabslovens i § 56, hvor det er en betingelse for
kompensation, at ægtefællen ellers vil blive stillet
"urimeligt ringe i økonomisk henseende". Det er
tilstrækkeligt til at opnå kompensation, at en
ægtefælle ellers vil blive stillet "urimeligt i
pensionsmæssig henseende", idet reglen således skal
kompensere for, at rimelige pensionsværdier undtages fra
delingen mellem ægtefællerne, uden at
ægtefællerne ved ægtepagt selv har aftalt
dette.
Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen,
at ægteskabet har været af længere varighed.
Dette vil normalt være tilfældet, når
ægteskabet har varet 15 år eller længere. Der kan
ved vurderingen heraf også tages hensyn til et
forudgående ægteskabslignende samliv med
økonomisk fællesskab.
Der skal herudover være stor forskel i
værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
For at vurdere, om dette er tilfældet, er det
nødvendigt at sammenligne pensionsværdierne både
på skiftetidspunktet og på ægtefællernes
sædvanlige pensioneringstidspunkter. Herved tages der bl.a.
højde for en eventuel aldersforskel mellem
ægtefællerne. Værdien af en pensionsrettighed
på tidspunktet for pensioneringen vil normalt fremgå af
de årlige udsendte pensionstilsagn.
Da formålet med pensioner er den
løbende forsørgelse, vil kapitalpensioner ved
sammenligningen mellem værdierne af ægtefællernes
pensionsordninger skønsmæssigt skulle omregnes til
løbende udbetalinger. Ved løbende livsbetingede
pensionsrettigheder er det alderspensionstilsagnet, der er
afgørende for sammenligningen. Andre ydelser i form af
invaliditetsydelser, børnepension m.v. er ikke relevante ved
sammenligningen af ægtefællernes pensionsmæssige
stilling.
Selv om der ofte vil være en vis forskel i
værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder,
vil denne ikke altid kunne karakteriseres som stor.
I dag vil en årlig forskel i de
løbende udbetalinger på op til ca. 50.000 kr. mellem
ægtefællernes to pensionsordninger fremskrevet til det
sædvanlige pensioneringstidspunkt normalt ikke kunne anses
for stor. Kompensation vil derfor normalt ikke blive givet, hvis
der ikke er en forskel på ca. 50.000 kr., ligesom der heller
ikke skal kompenseres i videre omfang, end at der altid er en
forskel på ca. 50.000 kr. i de årlige løbende
udbetalinger. Grænsen er ikke absolut og vil også med
tiden skulle tilpasses. Ved vurderingen af værdierne af
ægtefællernes pensionsordninger ses bort fra
folkepension og andre ydelser fra det offentlige.
Betalingen af et beløb til en
ægtefælle skal sikre, at denne ikke stilles urimeligt i
pensionsmæssig henseende. Et kompensationsbeløb
bør således ikke bringe en ægtefælles
pensionsrettigheder over, hvad der svarer til den til enhver tid
gældende årlige pension som en faglært
tjenestemand med fuld pensionsalder, der fratræder på
grund af alder ved det 62. år ville kunne opnå ved sit
65. år, altså fra det tidspunkt, hvor den
pågældende yderligere kan få folkepension. Har
den pensionsmæssigt dårligst stillede
ægtefælle €" bortset fra folkepension m.v. €"
således en pensionsrettighed, der ved et sædvanligt
indbetalingsforløb frem til den normale pensionsalder
årligt udgør ca. 135.000 kr., kan den
pågældende ægtefælle i almindelighed ikke
anses for at være urimeligt stillet i pensionsmæssig
henseende. Et kompensationsbeløb bør heller ikke
bringe en ægtefælles pensionsrettigheder over, hvad der
svarer til ca. 135.000 kr. årligt. Dette udgangspunkt for
vurderingen er ikke absolut og vil til enhver tid skulle
tilpasses.
Efter stk. 2, skal der ved
afgørelsen af, om en ægtefælle skal betale et
beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at
denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende,
tages hensyn til ægteskabets varighed,
ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i
øvrigt.
Ejer den pensionsmæssigt ringest stillede
ægtefælle særejemidler, der kompenserer for den
pågældendes pensionsmæssige ringe stilling,
bør ægtefællen ikke have noget beløb fra
den anden ægtefælle, selv om der er stor forskel i
værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Derimod er det uden betydning for vurderingen af den
pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælles
forhold, om den anden ægtefælle har et større
særeje. I denne situation vil der eventuelt kunne ydes et
beløb efter ægteskabslovens § 56.
Den pensionsmæssigt ringest stillede
ægtefælle bør heller ikke have noget
beløb, hvis den pågældende i forbindelse med
skiftet modtager en betydelig boslod fra den anden
ægtefælle, herunder en andel af den anden
ægtefælles pensionsordning, der ikke kan udtages
forlods, eller hvis den pågældende modtager
kompensation i medfør af lovforslagets § 16 d, der i
tilstrækkeligt omfang kompenserer for dennes
pensionsmæssige ringe stilling.
Har den ene ægtefælle placeret stort
set hele sin opsparing i pensionsrettigheder, mens den anden
ægtefælle har en ikke ubetydelig anden opsparing (men
en ringe pensionsopsparing), kan det indgå i
rimelighedsvurderingen, at den pensionsmæssigt ringest
stillede ægtefælle i forbindelse med skiftet skal dele
hele sin opsparing med den pensionsmæssigt bedst stillede
ægtefælle.
Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen
af, om en ægtefælle er stillet urimeligt i
pensionsmæssig henseende, om den pågældende er
berettiget til ægtefællebidrag og
ægtefællepension uden tidsbegrænsning.
Størrelsen af det beløb, en
ægtefælle skal betale, for at den anden
ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt
pensionsmæssigt, fastsættes skønsmæssigt.
I vurderingen indgår udover de oven for omtalte forhold
vedrørende ægtefællernes formueforhold og
ægteskabets varighed, også omstændighederne i
øvrigt. Der kan f.eks. lægges vægt på
ægtefællernes alder, deres helbredsforhold og
arbejdsevne. Beløbet, der skal betales, bør normalt
ikke være større, end at det svarer til ca. 25 % af
forskellen mellem værdien af hver af
ægtefællernes pensionsopsparing under ægteskabet.
Anvendelsen af dette maksimum vil som udgangspunkt
forudsætte, at ægteskabet har varet noget længere
end 15 år, og at ægtefællen med den mindste
pension stort set ikke har andet end sin folkepension. Hertil
kommer, at beløbet i almindelighed ikke bør bringe
den pågældende ægtefælles samlede
pensionsniveau (bortset fra folkepension m.v.) over ca. 135.000 kr.
årligt i løbende udbetalinger, og at forskellen mellem
ægtefællernes løbende pensionsudbetalinger
også efter kompensationen kan være op til 50.000
kr.
De foreslåede principper for kompensation
indebærer normalt, at en ægtefælle ikke kan
få mere i kompensation, end at vedkommende samlet set bliver
bragt på det niveau, som den pågældende
ægtefælle ville kunne påregne, såfremt
vedkommende havde foretaget de for sit erhverv sædvanlige
pensionsindbetalinger under ægteskabet. Dette betyder f.eks.,
at en hjemmehjælper eksempelvis maksimalt kan nå op
på en hjemmehjælpers normale pensionsniveau, selv om
vedkommende er gift med en ægtefælle, der er langt
bedre stillet pensionsmæssigt.
Har en ældre ægtefælle altid
været hjemmearbejdende eller haft en meget ringe eller
skiftende tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kompensationen
på samme måde som for en ufaglært som
udgangspunkt begrænses til et beløb, der ikke
overstiger en ufaglærts pensionsindbetalinger under
ægteskabet i de perioder, hvor der ikke er indbetalt til en
pensionsordning.
Ligesom efter
fællesskabskompensationsreglen i lovudkastets § 16 d vil
en ægtefælle, der er insolvent, ikke skulle betale et
beløb til den anden ægtefælle, jf. princippet i
fællesboskiftelovens § 68, stk. 1. Der henvises til
bemærkningerne til § 16 d.
Til § 16 f:
Hvis der skal betales et beløb efter
lovudkastets § 16 d om fællesskabskompensation eller
§ 16 e for at sikre, at en ægtefælle ikke stilles
urimeligt i pensionsmæssig henseende, eller hvis der skal ske
deling af værdien af den del af en pensionsrettighed, der
overstiger, hvad der må anses for rimelig, har ejeren af
pensionsrettigheden ret til at udtage hele sin pensionsordning, jf.
fællesboskiftelovens § 70 a, mod at betale den anden
ægtefælle vedkommendes andel kontant, eller ved at
beløbet afregnes som led i fællesboets deling
(skævdeling). Ejerægtefællen har efter forslaget
pligt til at udtage sin(e) pensionsrettighed(er) på skiftet,
medmindre ordningen/ordningerne kan ophæves. Der henvises til
§ 16 g.
I nogle tilfælde vil det ikke være
muligt for en ægtefælle at opnå kompensation
gennem bodelingen, fordi der ikke er tilstrækkelige
øvrige aktiver i boet. Ejerægtefællen kan
også være i en situation, hvor vedkommende for at kunne
betale den anden ægtefælle vil være nødt
til at sælge fast ejendom eller løsøre, der er
nødvendigt for at opretholde den pågældendes
erhverv, eller vil blive afskåret fra at bevare eller
erhverve en passende bolig.
Det foreslås derfor i § 16 f, stk.
2, nr. 1 , at skifteretten i disse tilfælde kan
bestemme, at beløbet skal afdrages over en kort
årrække mod passende sikkerhedsstillelse og
forrentning. En afdragsordning bør normalt ikke
strække sig over mere end 5 år. I tilfælde, hvor
en afdragsordning på 5 år vil være urimelig
€" f.eks. på grund af modtagerens helbredsforhold
€" bør der fastsættes en kortere
afdragsordning.
Hvis en afdragsvis betaling ikke er mulig, fordi
der ikke kan stilles tilstrækkelig sikkerhed, eller fordi
beløbet ikke kan afdrages over en kort årrække,
kan skifteretten bestemme, at ægtefællen i stedet skal
give den anden ægtefælle en andel af sin
pensionsrettighed, jf. § 16, f, stk. 2, nr. 2.
Har en ægtefælle flere
pensionsrettigheder, er det i § 16 f, stk. 3 ,
fastlagt, at andelen først gives af ægtefællens
kapitalpension. Har ægtefællen ikke en kapitalpension,
gives andelen af ægtefællens ratepension. Har
ægtefællen ikke en ratepension, gives andelen af en
pension med løbende livsbetingede ydelser. Hvis der
både er en privattegnet og en arbejdsmarkedsrelateret ordning
med samme udbetalingsmønster, forudsættes det, at den
privattegnede ordning anvendes først.
Kapital- eller ratepensioner udlægges, jf.
§ 16 f, stk. 4 , ved en egentlig deling af ordningen.
Der kan således ikke ske deling i form af en uigenkaldelig
begunstigelse af ægtefællen, idet en
begunstigelsesindsættelse bortfalder ved den begunstigedes
død.
Skal andelen gives af en pension med
løbende livsbetingede ydelser, fordi der ikke er andre
muligheder, skal dette ske i overensstemmelse med
pensionsinstituttets generelle bestemmelser herom.
Værdien af den ret, der tilbydes
ægtefællen, skal altid svare til
kompensationsbeløbet.
Ønsker ægtefællerne selv, uden
at skifte indledes ved skifteretten, at indgå aftale om boets
deling, herunder om at den ene ægtefælle skal give den
anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed, kan
pensionsinstituttet, jf. § 16 f, stk. 6 ,
kræve, at ægtefællerne erklærer, at
betingelserne i §§ 16 d, 16 e og 16 f, stk. 2 og 3, samt
16 g, er opfyldt. Det betyder, at ægtefællerne ikke
uden pensionsinstituttets samtykke er berettiget til at fravige
prioriteringsrækkefølgen i stk. 2 og 3, eller
fastsætte det beløb, der skal deles efter § 16 b,
stk. 3, eller det beløb, der skal betales efter §§
16 d og 16 e, til et større beløb, end hvad der
følger af reglerne.
Er begge ægtefæller og
pensionsinstituttet enige om en delingsordning, er der ikke noget
til hinder for, at ægtefællerne kan indgå aftale
herom, der fraviger betingelsen i § 16 f, stk. 2-4.
Ægtefællerne kan således med pensionsinstituttets
samtykke aftale deling af en ratepension, selv om der findes en
kapitalpension. De kan også aftale, at en
ægtefælle indsættes som begunstiget i en
kapitalpension, i stedet for at kapitalpensionen deles. Der
henvises til lovforslagets § 16 f, stk. 5.
Pensionsinstituttet kan efter § 16 f,
stk. 7 , kræve, at ægtefællerne betaler
administrationsomkostningerne ved, at en ægtefælle skal
give den anden ægtefælle en andel af en
pensionsrettighed. Fordelingen af omkostningerne mellem
ægtefællerne følger de almindelige formueretlige
regler.
Til § 16 g:
Ejerægtefællen har efter § 16 g,
stk. 1 , pligt til at udtage sin(e) pensionsrettighed(er)
på skiftet, medmindre ordningen/ordningerne kan
ophæves. Den anden ægtefælle vil i stedet blive
kompenseret ved en skævdeling af fællesboet.
Bestemmelserne i § 16 f, stk. 2-7, finder
tilsvarende anvendelse, jf. § 16 g, stk. 2. Der
henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til § 16 h:
Da alle rimelige pensionsrettigheder fremover vil
kunne udtages forlods under skifte af fællesboet, vil det
normalt ikke være nødvendigt at oprette ægtepagt
om særeje omfattende pensionsordninger.
Ønsker ægtefællerne imidlertid
at undgå reglerne om kompensation i lovforslagets
§§ 16 d og 16 e eller om deling af værdien af
pensionsordninger, der overstiger det rimelige, kan de ved
ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være
særeje. Ægtefællerne kan aftale, at ikke blot
allerede foretagne indbetalinger skal være særeje, men
som noget nyt kan ægtefællerne også aftale, at
fremtidige indbetalinger på en pensionsordning skal
være særeje. Aftaler ægtefællerne, at
"pensionsrettigheden skal være særeje", vil dette som
udgangspunkt også omfatte fremtidige indbetalinger.
Såfremt en ægtefælle af
fællesejemidler foretager uforholdsmæssige store
indbetalinger på en pensionsordning, der er gjort til
særeje, vil sådanne indbetalinger kunne være
omfattet af retsvirkningslovens § 23, stk. 1, om misbrug.
Derimod vil bestemmelsen i § 23, stk. 2, ikke kunne finde
anvendelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til nr.
2.
Ægteskabslovens § 56 kan €"
såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt €"
finde anvendelse på pensionsordninger, der er
særeje.
Efter lovforslaget vil værdien af rimelige
kapital- og ratepensioner i modsætning til i dag kunne
udtages forlods ved skiftet. Ønsker ægtefæller,
at sådanne pensionsordninger fortsat skal indgå i
delingen af fællesboet, kan de i medfør af forslagets
stk. 2, ved ægtepagt aftale dette.
Reglerne om udtagelsespligt, betaling m.v. i
forslagets §§ 16 f, stk. 2-7, og 16 g, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse, jf. herved stk. 3.
Til nr. 2 (§ 23 stk. 4)
Lovens § 23, stk. 2, om vederlagskrav i de
tilfælde, hvor en ægtefælle anvender midler af
fællesboet til forbedring af sit særeje eller af §
15, stk. 2-rettigheder (særlige personlige rettigheder)
finder efter lovforslaget ikke anvendelse på indbetalinger
til pensionsordninger.
Ændringen er en konsekvens af den
selvstændige regulering af pensionsrettigheders behandling
ved død, separation, skilsmisse og bosondring.
Til § 2
(Lov om skifte af fællesbo)
Til nr. 1(§ 65, stk. 3)
Ændringen er en konsekvens af, at de
kompensationskrav, der er omfattet af lovudkastets §§ 16
d og 16 e, er regler, der skal sikre en rimelig deling på
skiftet. Kompensationskravene er derfor ikke aktiver og passiver i
boet. Dette svarer til den ordning, der gælder for
kompensationskrav i henhold til ægteskabslovens § 56,
der heller ikke medtages i boopgørelsen.
Til § 3
(Lov om tjenestemandspension)
Til nr. 1 (Kapitel 9)
§ 28:
Forslaget indebærer en ordensmæssig
harmonisering af tjenestemandspensionsloven til de regler, der i
forslag til lov om bevarelse af ret til
ægtefællepension ved separation og skilsmisse samtidig
foreslås fastsat om pensionsmæssige forhold i
forbindelse med separation og skilsmisse.
§ 29:
Forslaget indebærer en ordensmæssig
harmonisering af tjenestemandspensionsloven til de regler, der i
§ 1 om ændring af lov om ægteskabets
retsvirkninger foreslås fastsat om pensionsmæssige
forhold i forbindelse med separation og skilsmisse.
§ 30:
Af forslaget til ændring af lov om
ægteskabets retsvirkninger følger, at der i
forbindelse med separation og skilsmisse under en række
forudsætninger kan tilkendes den ene ægtefælle
kompensation for forskel i ægtefællernes
pensionsrettigheder. Kompensationen forudsættes normalt
fastsat til et kontant beløb. Hvis dette beløb ikke
kan udredes af andre midler i boet, kan det bestemmes, at
beløbet skal ydes som en andel af den anden
ægtefælles pensionsordning.
Det er forudsat, at det enkelte pensionsinstitut
skal fastsætte regler om, hvordan delingen af
pensionsordninger kan ske. Der henvises til udvalgets beskrivelse
af værdiansættelse og deling af pensioner i kapitel 8,
hvor der er peget på en række metoder, der enten kan
opgøre forholdet mellem ægtefællerne definitivt
på skilsmisse- eller separationstidspunktet eller
tillægge den ene ægtefælle ret til en andel af
den anden ægtefælles pension, når denne kommer
til udbetaling (opsat deling).
Tjenestemandspension er en
tilsagnspensionsordning, der ikke afdækkes i pensionskasse,
forsikringsselskab o.l. Udgiften afholdes på de årlige
finanslove. Der opsamles ikke formue, der kan individualiseres
på de enkelte pensionsberettigede tjenestemænd.
Deling af pension i forbindelse med separation og
skilsmisse påtænkes at ske som opsat deling på
pensioneringstidspunktet og ikke som en deling af pensionsretten
på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Retten til
en andel af pensionen for tjenestemandens (tidligere)
ægtefælle følger tjenestemandens liv. Den
aktualiseres som udgangspunkt ved tjenestemandens pensionering og
bortfalder ved tjenestemandens død. Ved pensionering med
aktuel pension før det 60. år forudsættes
pensionen delt fra det tidspunkt, hvor tjenestemanden fylder 65
år.
Der er behov for at fastsætte tekniske
regler for konvertering af et fastsat kontant beløb på
tidspunktet for separationen eller skilsmissen til en varigt
løbende pensionsret og omregning heraf til en andel af den
pensionsret, som tjenestemanden har optjent på
pensioneringstidspunktet, idet pensionsret optjent efter
skilsmissen ikke skal indgå i delingen. Det
påtænkes tillige fastsat, at
fratrædelsesgodtgørelse i henhold til
tjenestemandspensionslovens § 25 ikke kan overføres for
en tjenestemand, der skal dele sin pension med en frasepareret
eller fraskilt ægtefælle.
Der er endvidere behov for at fastsætte
nærmere regler om bortfald af delingen i tilfælde af
den fraskilte ægtefælles død før
tjenestemanden. I så fald er det forudsat, at den tidligere
tjenestemand får den fulde pension, ligesom eventuel
ægtefællepension til en senere
ægtefællepensionsberettiget ægtefælle
beregnes på grundlag af den fulde egenpension.
Der er endelig behov for administrative
bestemmelser om notering mv. af ret til deling af pensionen.
Til § 4
(Lov om vederlag og pension m.v. for
ministre)
Til nr. 1 og 2 (§§ 6 og 7)
Ministre og disses ægtefæller er
omfattet af pensionsregler, der i det væsentligste svarer til
tjenestemandspensionslovens regler. Med ændringen sikres det,
at samme regler om pensionsforhold ved separation og skilsmisse som
for tjenestemænd også gennemføres for ministre
og disses ægtefæller. Der henvises til
bemærkningerne til § 3.
Til § 5
(Lov om pensionering af civilt
personel m.v. i forsvaret)
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2)
De af loven omfattede civilarbejdere og disses
ægtefæller har ret til pension, der i det
væsentligste svarer til pension efter
tjenestemandspensionsloven. Med ændringen sikres det, at
samme regler om pensionsforhold ved separation og skilsmisse som
for tjenestemænd også gennemføres for
civilarbejdere og disses ægtefæller. Der henvises til
bemærkningerne til § 3.
Til § 6
(Lov om pension til statens
tjenestemænd m.v. i Grønland)
Til nr. 1 (Kapitel 7)
Ændringerne svarer til de foreslåede
ændringer i tjenestemandspensionsloven og foretages for, at
det nødvendige retsgrundlag er til stede, hvis den samlede
lovgivning sættes i kraft på Færøerne og i
Grønland, jf. § 8, og for at kunne finde anvendelse,
hvis der træffes afgørelse om pensionsdeling i
forbindelse med separation og skilsmisse i en sag, der behandles
efter danske regler, og hvor en tjenestemand i Grønland er
part. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 3.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2007 med virkning for separationer og skilsmisser
efter reglerne i §§ 32 €" 36 i lov om
ægteskabets indgåelse og opløsning og bosondring
og dødsfald, der meddeles eller indtræder efter lovens
ikrafttræden.
Ikrafttrædelsestidspunktet tager
højde for, at pensionsinstitutterne på deres
generalforsamlinger m.v. skal have tid til at tilpasse deres
vedtægter o.l. til de nye delingsregler.
Ikrafttrædelsestidspunktet skal endvidere afspejle hensynet
til, at ægtefæller skal have tid til at indgå
ægtepagter om deling af rettigheder, der efter de nye regler
€" i modsætning til i dag €" kan udtages forlods.
Heroverfor skal tidspunktet afspejle hensynene til de
ægtefæller, som efter de gældende regler skal
ligedele deres pensionsrettigheder, mens deres
ægtefæller udtager egne pensionsordninger forlods samt
ægtefæller, der slet ingen pensionsordning har, mens
deres ægtefæller udtager egne pensionsordninger
forlods.
Til § 8
Det foreslås, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at
loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i
kraft med de afvigelser, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1. |
| | I lov om ægteskabets retsvirkninger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995, som
ændret ved § 4 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, og som
senest ændret ved § 28 i lov nr. 542 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter § 16
indsættes som §§ 16 a-16 h: » § 16 a. Ved
skifte efter en ægtefælles død udtager den
længstlevende ægtefælle egne pensionsrettigheder
og lignende rettigheder forlods af fællesboet. |
| | Stk. 2. Den
længstlevende ægtefælle udtager endvidere forlods
beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller fra lignende
rettigheder samt supplerende engangsydelser, der allerede er
udbetalt, i det omfang beløbene ikke må anses for at
være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og
surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse
gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet
deres karakter af pensionsopsparing. |
| | |
| | § 16 b. Ved
skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring
udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder
forlods af fællesboet. |
| | Stk. 2 .
Ægtefællerne udtager endvidere forlods beløb fra
rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende
engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang
beløbene ikke må anses for at være forbrugt.
Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for
beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke
beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af
pensionsopsparing. |
| | Stk. 3.
Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i
delingen af fællesboet. |
| | |
| | § 16 c. Har
ægteskabet været af kortere varighed, udtager
ægtefællerne alle pensionsrettigheder forlods af
fællesboet. |
| | Stk. 2 .
Ægtefællerne udtager endvidere forlods beløb fra
kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der
allerede er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må
anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder
indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til
forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der ved
udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing. |
| | |
| | § 16 d. Skifteretten kan
ved skifte af fællesboet i anledning af separation,
skilsmisse eller bosondring bestemme, at en ægtefælle
skal betale et beløb til den anden ægtefælle,
hvis |
| | 1) sidstnævnte ægtefælle under
ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end
hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den
pågældende, og |
| | 2) dette skyldes, at denne ægtefælle
af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt
eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov
eller har arbejdet på nedsat tid. |
| | Stk. 2. Beløbet kan højst
udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den
pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget
under ægteskabet af midler fra fællesejet. |
| | |
| | § 16 e.
Skifteretten kan ved skifte af fællesboet i anledning af
separation, skilsmisse eller bosondring bestemme, at en
ægtefælle skal betale et beløb til den anden
ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt
i pensionsmæssig henseende, hvis |
| | 1) ægteskabet har været af
længere varighed, og |
| | 2) der er stor forskel i værdierne af
ægtefællernes pensionsrettigheder. |
| | Stk. 2. Ved
afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabets
varighed, ægtefællernes formueforhold og
omstændighederne i øvrigt. |
| | |
| | § 16 f.
Beløb, som en ægtefælle i medfør af
§§ 16 d og 16 e skal betale til den anden
ægtefælle, betales kontant. |
| | Stk. 2 . Kan
en ægtefælle ikke betale beløbet kontant uden at
sælge fast ejendom eller løsøre, der er
nødvendigt for at opretholde den pågældendes
erhverv, eller uden at blive afskåret fra at bevare eller
erhverve en passende bolig, kan skifteretten, hvis forholdene taler
for det, bestemme, |
| | 1) at beløbet skal afdrages over en kort
årrække mod passende sikkerhedsstillelse og
forrentning, eller hvis dette ikke er muligt, |
| | 2) at ægtefællen i stedet skal give
den anden ægtefælle en andel af sin
pensionsrettighed. |
| | Stk. 3. Skal
en ægtefælle give den anden ægtefælle en
andel af en pensionsrettighed, gives andelen af
ægtefællens kapitalpension, ratepension eller af en
pension med løbende livsbetingede ydelser i denne
rækkefølge. |
| | Stk. 4 .
Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle
en andel af sin kapital- eller ratepension, skal dette ske ved en
deling af pensionsrettigheden. Skal andelen gives af en pension med
løbende livsbetingede ydelser, fastsætter
pensionsinstituttet, hvordan dette kan ske. |
| | Stk. 5 .
Stk. 2-4 kan fraviges ved aftale mellem ægtefællerne og
pensionsinstituttet. |
| | Stk. 6 .
Aftaler ægtefæller ved skifte af fællesboet, at
en af dem skal give den anden ægtefælle en andel af sin
pensionsrettighed, kan pensionsinstituttet kræve, at
ægtefællerne erklærer, at betingelserne for at
yde kompensation efter §§ 16 d og 16 e og for valg af
delingsmetode efter § 16 f, stk. 2 og 3, er opfyldt. |
| | Stk. 7.
Pensionsinstituttet kan kræve, at
administrationsomkostningerne ved, at en ægtefælle skal
give den anden ægtefælle en andel af en
pensionsrettighed, afholdes af ægtefællerne. |
| | |
| | § 16 g. I det
omfang pensionsrettigheder ikke kan udtages forlods af
fællesboet, skal ægtefæller udtage egne
pensionsrettigheder, medmindre rettighederne kan ophæves. |
| | Stk. 2.
§ 16 f, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på
pensionsrettigheder efter stk. 1. |
| | |
| | § 16 h.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en
pensionsrettighed skal være særeje, jf. § 28. En
sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger
på pensionsrettigheden. |
| | Stk. 2 .
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at
værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal
indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning
af separation, skilsmisse eller bosondring. |
| | Stk. 3 .
§ 16 g, stk. 1, og § 16 f, stk. 2-7, finder tilsvarende
anvendelse.« |
| | |
§ 23. Såfremt
en ægtefælle ved vanrøgt af sine
økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed
over fælleseje eller på anden uforsvarlig måde i
væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet,
hvorover den pågældende råder, kan den anden
ægtefælle forlange vederlag herfor af det beholdne
fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af
den førstnævnte ægtefælles særeje
for halvdelen af det manglende beløb. Den anden
ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag
af det beholdne fælleseje eller, hvis dette ikke er
tilstrækkeligt, af den førstnævnte
ægtefælles fuldstændige særeje for
halvdelen af det manglende beløb. | | 2. I § 23 indsættes som
stk. 4: » Stk.
4 . Stk. 2 finder ikke anvendelse på
pensionsrettigheder efter §§ 16 a-16 c.« |
Stk. 2. En
ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,
såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af
fællesboet til erhvervelse eller forbedring af sit
særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i
§ 15, stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til
sådant vederlag, hvis den anden ægtefælle har
anvendt midler af sit fælleseje eller af sit
skilsmissesæreje til erhvervelse eller forbedring af sit
fuldstændige særeje. | | |
Stk. 3. Har
en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til
bedste for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag
herfor af bodelen. En ægtefælles arvinger har ret til
sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt
midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin
bodel eller af sit skilsmissesæreje. | | |
| | |
| | § 2. |
| | I lov om skifte af fællesbo m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 447 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 65. Efter
registrering og vurdering foretages opgørelse over hver
ægtefælles bodel. Har en ægtefælle tillige
særeje, bliver også dette at inddrage under skiftet i
den udstrækning, det er nødvendigt til
fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23 i lov
nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger. | | |
Stk. 2.
Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de
aktiver og passiver, der hører til bodelene på
tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for
bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens
indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle
opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle,
afgør skifteretten, om gældsposten kan tages i
betragtning ved opgørelsen. | | |
| | 1.§ 65, stk. 3 , affattes
således: |
Stk. 3 . Ved
opgørelsen af bodelene medregnes ikke de krav mellem
ægtefæller, som nævnes i §§ 26 og 56 i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Krav
på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den
berettigede ægtefælles bodel. | | » Stk.
3 . Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke krav
mellem ægtefæller efter §§ 26 og 56 i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning og §§
16 d og 16 e i lov om ægteskabets retsvirkninger. Krav
på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den
berettigede ægtefælles bodel.« |
| | |
| | § 3. |
| | I lov om tjenestemandspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 og lov nr.
1150 af 7. december 2005, foretages følgende
ændring: |
| | |
Kapitel 9 (Ophævet). | | 1.Kapitel 9 affattes
således: |
| | »Kapitel 9 |
| | Pension i forbindelse med separation
og skilsmisse |
| | § 28. Ret til
ægtefællepension i henhold til kapitel 3, og § 24,
stk. 4 og 6, bevares efter separation og skilsmisse efter lov om
bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og
skilsmisse. |
| | |
| | § 29.
Egenpension efter kapitel 2 og opsat pension efter § 24, stk.
1-3 og stk. 5, kan ved separation og skilsmisse deles mellem
tjenestemanden og dennes ægtefælle efter lov om
ægteskabets retsvirkninger. |
| | |
| | § 30.
Finansministeren fastsætter regler om deling af pension m.v.
i henhold til § 29, herunder om beregning af delingsforhold,
notering af ret til deling, ophør af ret til deling
m.v.« |
| | |
| | § 4. |
| | I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 6.
(Ophævet). | | 1.§ 6 affattes
således: » § 6. Efter separation
og skilsmisse bevares ret til ægtefællepension i
henhold til § 5 efter lov om bevarelse af ret til
ægtefællepension ved separation og
skilsmisse.« |
| | |
§ 7.
(Ophævet). | | 2.§ 7 affattes
således: |
| | » § 7. Egenpension i
henhold til § 5 kan ved separation og skilsmisse deles mellem
ministeren og dennes ægtefælle efter lov om
ægteskabets retsvirkninger. |
| | Stk. 2.
Regler fastsat af finansministeren i medfør af § 30 i
lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse ved
deling af pension i henhold til stk. 1.« |
| | |
| | § 5. |
| | I lov om pensionering af civilt personel m.v. i
forsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004,
foretages følgende ændring: |
§ 2. Personer,
der omfattes af denne lov, er med de i § 3 fastsatte
afvigelser berettigede til pension og efterindtægt efter
tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter
kapitel 2-8 samt §§ 40-44 i lov om
tjenestemandspension. | | |
Stk. 2.
Ansættelsestid i stillinger, der omfattes af denne lov,
regnes i henseende til pensionsalder lige med ansættelsestid
i tjenestemandsstilling. | | 1.§ 2, stk. 2 , affattes
således: » Stk.
2 . Personer, der omfattes af denne lov, er med de i §
3 fastsatte afvigelser berettigede til pension og
efterindtægt efter tilsvarende regler, som gælder for
tjenestemænd efter kap. 2-9, samt §§ 40-44 i lov om
tjenestemandspension.« |
| | |
| | § 6. |
| | I lov om pension til statens tjenestemænd m.v.
i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12.
august 1993, som senest ændret ved lov nr. 527 af 24. juni
2005, foretages følgende ændring: |
| | |
Kapitel 7 (Ophævet). | | 1.Kapitel 7 affattes
således: |
| | »Kapitel 7 |
| | Pension i forbindelse med separation
og skilsmisse |
| | § 24. Ret til
ægtefællepension i henhold til kapitel 2, og § 20,
stk. 4 og 6, bevares efter separation og skilsmisse efter lov om
bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og
skilsmisse. |
| | Stk. 2.
Egenpension efter kapitel 1 og opsat pension efter § 20, stk.
1-3 og stk. 5, kan ved separation og skilsmisse deles mellem
tjenestemanden og dennes ægtefælle efter lov om
ægteskabets retsvirkninger. |
| | Stk. 3.
Finansministeren fastsætter regler om deling af pension m.v.
i henhold til stk. 2, herunder om beregning af delingsforhold,
notering af ret til deling, ophør af ret til deling
m.v.« |