L 15 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 13-12-2005

Optrykt: 13-12-2005

Lovforslag efter 2. behandling

20051_l15_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. december 2005

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling m.v.)

 

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 41, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således:

»2) som er mellem 18 og 63 år, og

3) som enten

a) er beskæftiget som lønmodtager,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c) udøver selvstændig erhvervsvirksomhed,

d) deltager i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e) aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f) udøver kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af Folketinget, regeringen eller Europa-Parlamentet.«

2.§ 42, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 3 . Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en tværfaglig kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medlemmet har haft tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne.

Stk. 4. Overflytning efter stk. 3 kan ske med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode i den hidtidige kasse.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden, herunder om, hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse der giver ret til overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.«

3. I § 55, stk. 7, nr. 1, udgår »under ledighed«.

4. I § 60, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.«

5. I § 77, stk. 6, udgår »et særligt«.

6. I § 86, stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

7. I § 86, stk. 9, ændres »bestemme« til: »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om«.

8. I § 86, stk. 11, 2. pkt . , indsættes efter »en afgørelse truffet af«: »en kasse,«.

9.§ 96 ophæves.

10.§ 99, stk. 5 og 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.