L 15 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.).

Fremsat den 5. oktober 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, foretages følgende ændringer:

1.§ 41, stk. 1, nr. 2 og 3 , affattes således:

»2) som er mellem 18 og 63 år, og

3) som enten

a) er beskæftiget som lønmodtager,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c) udøver selvstændig erhvervsvirksomhed,

d) deltager i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e) aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f) udøver kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.«

2.§ 42, stk. 3 , ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 3 . Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en tværfaglig kasse, der optager lønmodtagere. Hvis medlemmet har haft tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, kan medlemmet i stedet overflyttes til denne.

Stk. 4. Overflytning efter stk. 3 kan tidligst ske med et varsel på 1 måned til udløb af en kontingentperiode i den hidtidige kasse.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden, herunder om hvilken tilknytning til en fagligt afgrænset kasse, der giver ret til overflytning i henhold til stk. 3, 2. pkt., samt om overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.«

3. I § 55, stk. 7, nr. 1 , udgår »under ledighed«.

4. I § 60, stk. 1 , indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.«

5. I § 77, stk. 6 , udgår »et særligt«.

6. I § 86, stk. 3 , ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

7. I § 86, stk. 9 , ændres »bestemme« til: »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om«.

8. I § 86, stk. 11, 2. pkt ., indsættes efter »en afgørelse truffet af«: »en kasse, «.

9.§ 96 ophæves.

10.§ 99, stk. 5 og 6 , ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.

I. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af afsnittet om frit valg af a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål. Derudover indeholder lovforslaget en præcisering af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge samt en række forenklingsinitiativer af overvejende administrativ karakter.

Regeringen foreslår, at der gives adgang til, at også medlemmer uden erhvervsarbejde og efterlønsmodtagere kan overflyttes til anden a-kasse.

Medlemmer af a-kasser kan efter de gældende regler som hovedregel kun flytte a-kasse, hvis de har arbejde af et vist omfang. Det betyder, at ledige og efterlønsmodtagere ofte ikke har mulighed for at skifte a-kasse.

Regeringen ønsker at fremme fleksibilitet og bevægelighed på arbejdsmarkedet og give den enkelte borger større frihed til at vælge a-kasse, herunder flytte fra én a-kasse til en anden. Valgfriheden forventes at øge konkurrencen mellem a-kasserne, hvilket vil give bedre medlemsservice og et pres for lavere administrationsomkostninger.

Med henblik på at øge konkurrencen yderligere ønsker regeringen desuden at skabe mulighed for differentiering af administrationsbidraget.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1. Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde.

2. Forenkling af optagelsesreglerne, herunder bortfald af krav om dokumentation for beskæftigelse.

3. Ændring af reglerne om forlængelse af referenceperioden med sygedagpengeperioder ud over 6 uger.

4. Præcisering af reglerne om supplerende dagpenge.

5. Ændring af reglerne om administrationsbidrag.

6. Bortfald af forrentning af ydelser, der skal tilbagebetales efter § 86, stk. 2.

7. Udlægning af kompetence til a-kasserne til at slette medlemmer på grund af gæld.

8. Inddrivelse af statskrav på grundlag af a-kassers afgørelser.

9. Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a-kasserne.

10. Nedlæggelse af faggrænseudvalget.

1. Overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde

Forslaget er en delvis udmøntning af afsnittet om frit valg af a-kasse i regeringsgrundlaget 2005, Nye mål.

Med virkning fra 1. september 2002 blev der skabt adgang til at etablere tværfaglige a-kasser og a-kasser, som både kan optage lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (»blandede a-kasser«). Hovedformålene med disse ændringer var at fremme mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet samt at øge konkurrencen mellem a-kasserne, bl.a. ved at give borgerne flere a-kasser at vælge mellem. Samtidig blev det præciseret i loven, at overflytning som hovedregel forudsætter, at medlemmet er i beskæftigelse.

Af de i alt 32 a-kasser har 21 udnyttet de nye muligheder for at organisere a-kassen som en tværfaglig og/eller en blandet a-kasse. Det betyder bl.a., at borgerne nu har mange flere a-kasser end tidligere at vælge mellem både ved optagelse i arbejdsløshedsforsikringen og ved overflytning mellem a-kasserne.

Efter gældende regler skal medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for a-kassens faglige område, lade sig overflytte til anden a-kasse eller udtræde af a-kassen. Ved den obligatoriske overflytning efter denne bestemmelse kan et medlem nu altid vælge mellem at blive overflyttet til en af de tværfaglige a-kasser eller til en fagligt afgrænset a-kasse, hvis faglige område dækker det nye arbejde. Etableringen af tværfaglige og blandede a-kasser har også medført, at antallet af obligatoriske overflytninger begrænses, fordi flere medlemmer kan bevare medlemskabet af samme a-kasse uanset jobskifte.

Ikke alle medlemmer har gavn af de øgede valgmuligheder i forbindelse med ønske om overflytning til en anden a-kasse (frivillig overflytning). Det skyldes, at det efter gældende regler som hovedregel kun er medlemmer med erhvervsarbejde, der har ret til overflytning. For lønmodtagere er det en betingelse, at arbejdet varer i mindst 5 uger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer, mens selvstændige skal drive virksomheden i væsentligt omfang. Der gælder visse særlige overflytningsregler for bl.a. dimittender.

Medlemmer, der ikke arbejder i dette omfang, herunder helt eller delvist ledige og medlemmer på fleksibel efterløn eller overgangsydelse, kan efter de gældende regler ikke overflyttes til en anden a-kasse.

Efterlønsmodtagere, der arbejder efter reglerne i lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 1, (200-timers reglen i »den gamle efterlønsordning«), har efter de gældende regler heller ikke mulighed for overflytning. Det samme gælder for medlemmer, der aftjener militær eller civil værnepligt.

Regeringen finder, at man kan fremme fleksibiliteten og bevægeligheden på arbejdsmarkedet ved også at give medlemmer, der €" ofte midlertidigt €" ikke er i beskæftigelse, frihed til at vælge medlemskab af en anden a-kasse, og at dette endvidere vil være medvirkende til at øge konkurrencen mellem a-kasserne. På den baggrund foreslår regeringen en ændring af lovens § 42 således, at medlemmer, der ikke har erhvervsarbejde, får ret til at blive overflyttet. Da disse medlemmer ikke har aktuel tilknytning til et fagligt område, og da et ledigt medlem skal stå til rådighed for lønarbejde, foreslås det, at overflytning som udgangspunkt kan ske til en tværfaglig a-kasse, der optager lønmodtagere.

Det foreslås yderligere, at medlemmer, der tidligere har haft tilknytning til en fagligt afgrænset a-kasse, kan vælge at blive overflyttet til denne. De nærmere regler om, hvilken tilknytning der kan danne grundlag for overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse, foreslås fastsat administrativt. Det forudsættes, at medlemmet inden for de senere år har haft tilknytning til a-kassen og dens faglige område som følge af tidligere medlemskab af a-kassen eller evt. som følge af længerevarende beskæftigelse eller afsluttet uddannelse inden for a-kassens faglige område, således at tilknytningen til det tidligere faglige område fortsat er relevant for udsigten til beskæftigelse.

Af hensyn til a-kassernes administration foreslås endelig, at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde tidligst kan ske efter anmodning med et varsel på 1 måned til udløb af en kontingentperiode i den hidtidige a-kasse. Det er ikke hensigten at ændre de gældende særlige regler om overflytning af dimittender umiddelbart efter uddannelsens afslutning.

Der vil administrativt blive fastsat regler om overflytning under konflikt. Reglerne vil svare til de gældende administrative regler for beskæftigedes ret til overflytning under konflikt.

Et medlem kan €" som hidtil €" anmode den a-kasse, pågældende ønsker at blive overflyttet til, om at varetage administrationen i forbindelse med overflytningen.

Det tilføjes, at der som opfølgning på regeringsgrundlaget yderligere i Arbejdsdirektoratets regi er iværksat arbejde med at forenkle den administrative overflytningsprocedure, så overflytning kan gennemføres digitalt.

Med henblik på at øge gennemsigtigheden i systemet vil der endvidere blive fastsat administrative regler, hvorefter det pålægges den enkelte a-kasse at informere borgerne om valgmulighederne og om de enkelte a-kassers pris, servicetilbud mv.

2. Forenkling af optagelsesreglerne, herunder bortfald af krav om dokumentation for beskæftigelse

Efter gældende regler kan personer mellem 18 og 63 år optages i en a-kasse, dog kan personer, der er født før den 1. juli 1939, optages indtil det fyldte 65. år.

Personer, der er født før den 1. juli 1939, er i dag over 65 år. Reglen om optagelse af disse personer er derfor overflødig og foreslås ophævet.

Efter gældende regler stilles der visse krav om dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse, herunder dokumentation fra arbejdsgivere, dokumentation for drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og dokumentation for deltagelse i driften af ægtefællens selvstændige virksomhed.

Der stilles også krav om dokumentation for at være borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet. Værnepligtige og dimittender kan derimod blive optaget alene på grundlag af en tro- og loveerklæring.

Det foreslås, at reglerne forenkles ved, at alle krav om dokumentation ved optagelse bortfalder. Der vil herefter alene være krav om en tro- og loveerklæring.

Oplysningerne om beskæftigelse ved optagelse afgives allerede i dag på tro og love, idet man erklærer som lønmodtager, at man er i beskæftigelse, og som selvstændig erhvervsdrivende, at man driver virksomheden som hovedbeskæftigelse. Den tilhørende dokumentation gives i form af hhv. arbejdsgivers navn og bevis for, at virksomheden er påbegyndt.

Man har tidligst ret til dagpenge, når man har været medlem i 1 år og dokumenterer, at man har haft 1924 timers lønarbejde eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af arbejdskravet. Da der ved ledighedens indtræden sker en prøvelse af, om medlemmet opfylder betingelserne for ret til dagpenge, skønnes det ikke nødvendigt at indhente dokumentation for beskæftigelsen på optagelsestidspunktet.

Optagelsesreglerne er kombineret med en udtrykkelig vejledningspligt for a-kassen i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., til at informere den optagelsessøgende om, at man kræver drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, dvs. arbejde i et omfang, der svarer til lønarbejde i over 30 timer pr. uge, for ret til dagpenge eller efterløn. Dette skal sikre, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke først ved ledighed bliver opmærksom herpå.

3. Ændring af reglerne om forlængelse af referenceperioden med sygedagpengeperioder ud over 6 uger

Ifølge lovens § 55, stk. 1, kan et medlem få dagpenge i sammenlagt 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år (referenceperioden).

Det følger af § 55, stk. 7, nr. 1, at sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ikke forbruger af medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Medlemmets referenceperiode forlænges tilsvarende.

Bestemmelsen indebærer, at referenceperioden kun forlænges, hvis sygedagpengeperioden ligger i en ledighedsperiode. Hvis medlemmet derimod bliver syg i en beskæftigelsesperiode og derefter bliver ledig, forlænges referenceperioden ikke.

Det foreslås, at alle medlemmer stilles ens med hensyn til forlængelse af referenceperioden, uanset om sygdomsperioden ligger i en ledigheds- eller en beskæftigelsesperiode.

4. Præcisering af reglerne om supplerende dagpenge

Ifølge lovens § 60 kan et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, få udbetalt supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger, hvorefter retten til dagpenge bortfalder, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Formålet med denne bestemmelse er, at arbejdsgiver og lønmodtager ikke skal indrette sig på, at lønmodtageren permanent arbejder på nedsat tid og samtidig modtager dagpenge. Tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge gælder således alene medlemmer med en fast tilknytning til en arbejdsgiver.

Det følger videre af lovens § 62, at der kun kan udbetales dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger af de administrativt fastsatte regler om rådighed, at et medlem, der arbejder på nedsat tid, og hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kun kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring kan foreligge på en særlig frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgivers med­del­else om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten (en såkaldt »indbygget frigørelsesattest«).

En ændret fortolkning af reglerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn indebærer, at der ikke længere anses for at være et opsigelsesvarsel, når frigørelsesattesten er »indbygget« i ansættelseskontrakten, eller når fravigelsen af opsigelsesvarslet på forhånd er aftalt eller følger af en almindelig kutyme. For at undgå, at der på baggrund af den ændrede fortolkning vedrørende »indbyggede frigørelsesattester« fastlægges en ny praksis, hvorefter tidsbegrænsningen ikke gælder, når der foreligger en »indbygget frigørelsesattest«, og for at sikre, at fortolkningen af reglen sker i overensstemmelse med formålet, jf. ovenfor, foreslås det, at lovens § 60 præciseres.

Ifølge forslaget anses der for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde. I disse tilfælde vil den ansattes ret til supplerende dagpenge være omfattet af tidsbegrænsningen. Det vil således også gælde, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens, overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i det konkrete ansættelsesforhold, eller dette følger af en almindelig kutyme på området.

5. Ændring af reglerne om administrationsbidrag

Ifølge lovens § 77, stk. 6, kan a-kassen fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter. Bidraget fastsættes af a-kassens kompetente forsamling.

Bestemmelsen fortolkes således, at der som udgangspunkt kan fastsættes ét bidrag for alle a-kassens medlemmer, dvs. at der ikke kan ske en differentiering af bidraget, fx på grund af ledighed mv. eller på grund af manglende medlemskab af en faglig organisation.

Administrationsbidraget hviler således €" ligesom statsbidraget €" på et princip om solidarisk betaling.

Dog er der praksis for, at administrationsbidraget differentieres i visse tilfælde, fx:

· A-kasser, der er organiseret i (lokal)afdelinger, kan differentiere afdelingskontingentet, idet lokale hensyn, fx husleje, lønudgifter mv., kan nødvendiggøre dette.

· A-kasser, der er opdelt i flere overordnede (faglige) afdelinger, kan differentiere administrationsbidraget i disse afdelinger.

· A-kasser, der optager både selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, kan fastsætte forskelligt administrationsbidrag for disse 2 overordnede grupper.

De nærmere regler om administrationsbidrag er fastsat administrativt.

Regeringen ønsker, at der åbnes mulighed for en øget konkurrence ved, at a-kasserne får større valgfrihed til at differentiere medlemsbidraget og yde deres medlemmer en differentieret service for så vidt angår ikke-lovpligtige aktiviteter.

Det foreslås derfor, at en a-kasse får større frihed til at fastsætte administrationsbidraget under hensyntagen til udgifterne ved administrationen. En a-kasse får herved mulighed for at fastsætte differentierede administrationsbidrag for medlemmerne, afhængig af om de ønsker at modtage ikke-lovpligtige tilbud fra a-kassen, der giver a-kassen ekstraudgifter, fx et ikke-lovpligtigt vejledningsforløb i tilfælde af ledighed.

For så vidt angår lovpligtige tilbud vil forslaget ikke give mulighed for differentiering. Der tænkes derfor ikke ændret på de administrativt fastsatte bestemmelser om, at der ikke må opkræves højere bidrag af medlemmer, der modtager en ydelse, end af beskæftigede medlemmer tilhørende samme kategori, faggruppe, afdeling e.l., og at der ikke må opkræves højere bidrag af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation. Forslaget giver heller ikke mulighed for, at tværfaglige a-kasser kan differentiere administrationsbidraget på grundlag af faggrupper.

Der vil blive fastsat administrative regler, der regulerer muligheden for at differentiere administrationsbidraget.

6. Bortfald af forrentning af ydelser, der skal tilbagebetales efter § 86, stk. 2

Efter gældende regler skal der tillægges renter af ydelser, som et medlem skal betale tilbage til a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger. Renten er den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 (pt. 9,15 % p.a.).

Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbage efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med urette. I disse tilfælde er der pligt til tilbagebetaling, fordi medlemmet forsætligt eller uagtsomt har givet a-kassen urigtige oplysninger mv., eller fordi medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Fejludbetalingen kan således altid bebrejdes medlemmet.

Rentepligten gælder imidlertid også for ydelser, som oprindeligt er udbetalt med rette, men som skal betales tilbage efter reglen i § 86, stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder.

Der kan fx være tale om, at medlemmet senere ved dom får ret til løn for den periode, der er udbetalt dagpenge for, eller om udbetaling af pension eller andet med tilbagevirkende kraft, som medfører, at dagpenge eller andre ydelser skal tilbagebetales ud fra princippet om »dobbeltforsørgelse«. Der kan også være tale om forudbetalte feriedagpenge, som skal tilbagebetales, fordi betingelserne for retten til feriedagpenge efterfølgende ikke opfyldes.

I de fleste af disse tilfælde er medlemmet uden skyld i, at der skal ske tilbagebetaling. For så vidt angår forudbetalte feriedagpenge bemærkes, at disse kun i ganske få tilfælde udbetales på én gang med et beløb, der er højere end højeste dagpenge for 4 uger.

På baggrund heraf foreslås, at der fremover ikke skal opkræves renter af ydelsesbeløb, som skal betales tilbage efter § 86, stk. 2.

7. Udlægning af kompetence til a-kasserne til at slette medlemmer på grund af gæld

Efter gældende regler er det Arbejdsdirektoratet, der som 1. instans skal træffe afgørelse om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 eller 2, skal slettes som medlem af a-kassen. Direktoratet træffer afgørelse om slettelse efter indstilling fra a-kassen.

I hovedparten af sager efter arbejdsløshedsforsikringsloven træffer a-kassen den første afgørelse over for et medlem. Det gælder også i sager om tilbagebetaling af ydelser fra a-kassen. A-kassens afgørelse kan påklages til Arbejdsdirektoratet, og afgørelsen skal indeholde en klagevejledning. I vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser, er kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser nærmere beskrevet.

Med henblik på at forenkle sagsbehandlingen foreslås det, at a-kassen også skal træffe afgørelse om slettelse i de situationer, hvor et medlem undlader at tilbagebetale en gæld til a-kassen eller misligholder et frivilligt forlig.

Forslaget gennemføres ved, at der gives direktøren for Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte regler om, at a-kassen træffer afgørelsen om at slette et medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 og 2.

Der vil administrativt blive fastsat regler om, at a-kassen skal rykke et medlem for betaling, hvis medlemmet ikke betaler efter påkrav eller indgår og overholder et frivilligt forlig. Rykkerbrevet skal give en frist på mindst 3 uger for betaling af hele kravet eller de manglende afdrag. Det skal også fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet vil blive slettet som medlem af a-kassen, hvis betalingen ikke sker inden for fristen. Endelig skal det fremgå, hvilken betydning en slettelse vil få for en senere ret til ydelser og for ret til efterløn.

8. Inddrivelse af statskrav på grundlag af a-kassers afgørelser

Efter gældende regler inddrives beløb, som skal tilbagebetales efter lovens § 86, stk. 1 og 2, af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Ved lov nr. 290 af 30. april 2003 (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigssager mv.), fik a-kasserne kompetence til at træffe afgørelse om svig i 1. instans i sager, der omfatter mindre statskrav.

A-kassen skal sende statskrav til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis skyldneren ikke betaler efter påkrav. Der er imidlertid ikke i gældende regler hjemmel til, at statskrav kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv., når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en a-kasse.

Muligheden for udpantning og indeholdelse i løn er vigtig for at sikre en effektiv og rentabel inddrivelse. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at a-kassernes afgørelser ikke kan danne grundlag for denne type inddrivelse.

For at sikre en smidig administration af inddrivelsen af statskrav foreslås det, at også a-kassernes afgørelser kan danne grundlag for udpantning og indeholdelse i løn mv. Forslaget vil medvirke til en forenkling af reglerne, idet inddrivelsesreglerne vil blive ensartede for alle tilbagebetalingskrav, hvor a-kassen har ret til refusion fra statskassen for den udbetalte ydelse.

De administrative regler om a-kassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav fremgår af bekendtgørelse nr. 566 af 22. juni 2000 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav. Det vil i de administrative regler blive fastsat, at restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af statskrav på baggrund af en a-kasses afgørelse først kan ske, når klagefristen er udløbet (4 uger), og kravet dermed er endeligt.

9. Bortfald af pligt til at holde årsmøde med a-kasserne

Efter gældende regler skal direktøren for Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a-kassernes tillidsmænd, hvor der »forhandles om a-kassernes virksomhed og samarbejde«.

Endvidere er det fastsat, hvor mange tillidsmænd der kan komme fra hver a-kasse €" mellem 2 og 20 €" afhængig af de enkelte a-kassers størrelser, og hvorledes a-kasserne vælger de respektive tillidsmænd.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, da den anses for at være utidssvarende og overflødig.

Forslaget betyder ikke, at der ikke fortsat kan holdes årsmøder med a-kasserne. Men kontakten med a-kasserne kan også opretholdes under andre former, fx i form af temamøder. Regeringen finder ikke, at det er nødvendigt med en lovbestemmelse for at regulere dette.

10. Nedlæggelse af faggrænseudvalget

Efter gældende regler kan afgørelser om uenighed om ændring af en a-kasses faglige område forelægges faggrænseudvalget. Endvidere er det fastsat, at beskæftigelsesministeren udpeger formanden for udvalget efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet, og at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler for udvalgets virksomhed mv.

Faggrænseudvalget har til opgave at løse konflikter mellem a-kasserne om de faglige afgrænsninger. Udvalget har siden sin etablering i 1997 kun haft 2 sager. Efter indførelsen af tværfaglige a-kasser forventes det fremover at være yderst sjældent, at der vil opstå konflikter mellem a-kasserne om de faglige afgrænsninger. Udvalgets rolle må dermed i fremtiden anses for ubetydelig.

Det foreslås derfor at ophæve bestemmelserne om udvalget.

II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslagene skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning.

Forslaget om præcisering af reglerne om supplerende dagpenge sikrer, at der ikke sker en forøgelse af udgifterne til supplerende dagpenge som følge af den ændrede praksis, men at bestemmelserne også fremover fortolkes i overensstemmelse med deres formål, jf. punkt 4 i de almindelige bemærkninger. Forslaget har dermed ikke direkte økonomiske konsekvenser, idet de ledige med supplerende dagpenge efter forslagets gennemførelse vil have de samme ydelser, rettigheder og pligter som hidtil.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om overflytningsret for medlemmer uden erhvervsarbejde vil medføre administrative konsekvenser for a-kasserne, fordi det må forventes, at et antal medlemmer, der efter gældende regler ikke kan overflyttes, fremover vil lade sig overflytte til en anden a-kasse. Det er imidlertid vanskeligt at skønne over omfanget.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor forslaget ikke bør forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Høringer

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i Beskæftigelsesrådet, Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 41, stk. 1, nr. 2, kan personer mellem 18 og 63 år optages i en a-kasse, dog kan personer, der er født før den 1. juli 1939, optages indtil det fyldte 65. år.

Personer, der er født før den 1. juli 1939, er i dag over 65 år, og bestemmelsen vedrørende denne aldersgruppe er derfor ikke længere relevant. Det foreslås, at reglen om optagelse af personer, der er født før den 1. juli 1939, ophæves.

Efter gældende § 41, stk. 1, nr. 3, stilles der visse krav om dokumentation for beskæftigelse ved optagelse i en a-kasse, herunder dokumentation fra arbejdsgivere, dokumentation for drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse samt dokumentation for deltagelse i driften af ægtefællens selvstændige virksomhed.

Der stilles også krav om dokumentation for at være borgmester, rådmand eller udvalgsformand og for at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet. Værnepligtige og dimittender kan derimod blive optaget alene på grundlag af en tro- og loveerklæring.

Det foreslås, at reglerne forenkles ved, at alle krav om dokumentation bortfalder. Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene være krav om en tro- og loveerklæring.

Der henvises til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 1, skal der ske obligatorisk overflytning fra en a-kasse til en anden, hvis et medlem får erhvervsarbejde uden for sin a-kasses faglige område. Alternativt skal medlemmet udtræde af a-kassen.

Lovens § 42, stk. 2, indeholder rammerne for frivillig overflytning, det vil sige overflytning efter anmodning fra et medlem. Efter bestemmelsen kan et medlem, som har erhvervsarbejde, efter anmodning overflyttes til en anden a-kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse.

Ifølge de administrative regler om frivillig overflytning, der er fastsat i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 42, stk. 3, har medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til optagelse i mere end én a-kasse, ret til overflytning mellem disse. Hvis der er tale om overflytning på grundlag af lønarbejde, er retten til overflytning betinget af, at medlemmet har arbejde af mindst 5 ugers varighed med gennemsnitlig mindst 10 timer pr. uge.

Det betyder, at et medlem med lønarbejde i det nævnte omfang altid kan overflyttes til en tværfaglig a-kasse, der optager lønmodtagere, fordi et medlem med lønarbejde altid opfylder betingelserne for optagelse i en sådan a-kasse. Medlemmet kan endvidere vælge at blive overflyttet til en anden fagligt afgrænset a-kasse, hvis faglige område omfatter det omhandlede arbejde.

Medlemmer, der ikke er i arbejde, har derimod som udgangspunkt ikke ret til overflytning. Ledige, modtagere af fleksibel efterløn og modtagere af overgangsydelse, der ikke har arbejde i det nævnte omfang, er således afskåret fra overflytning. Det er endvidere fastsat administrativt, at efterlønsmodtagere, der arbejder efter reglerne i lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 1, (200-timers reglen i »den gamle efterlønsordning«), ikke kan overflyttes. Tilsvarende er fastsat for medlemmer, der aftjener militær eller civil værnepligt.

Der gælder særlige regler for (ledige) dimittender, der kan overflyttes umiddelbart efter uddannelsens afslutning til en a-kasse, hvis faglige område omfatter den pågældende uddannelse. Endvidere er der administrativt fastsat regler om, at der på visse betingelser er mulighed for, at et ledigt medlem kan flyttes tilbage til en a-kasse, som den pågældende tidligere har været medlem af.

Den foreslåede § 42, stk. 3, indebærer, at også medlemmer uden erhvervsarbejde skal have ret til at blive overflyttet til en anden a-kasse. Forslaget omfatter både helt og delvist ledige, efterlønsmodtagere, modtagere af overgangsydelse samt medlemmer, der aftjener militær eller civil værnepligt. Da disse medlemmer ikke har aktuel tilknytning til et fagligt område, og da et ledigt medlem skal stå til rådighed for lønarbejde, kan overflytning som udgangspunkt kun ske til en tværfaglig a-kasse, der optager lønmodtagere.

Det foreslås videre, at der yderligere gives en begrænset adgang til overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse, som medlemmet tidligere har haft tilknytning til. De nærmere regler om, hvilken tilknytning, der kan være baggrund for overflytning til en fagligt afgrænset a-kasse, foreslås fastsat administrativt, jf. forslaget til ændret formulering af bemyndigelsen i den foreslåede § 42, stk. 5, (tidligere stk. 3). Det forudsættes, at medlemmet inden for de senere år har haft tilknytning til a-kassen og dens faglige område som følge af tidligere medlemskab af a-kassen eller evt. som følge af længerevarende beskæftigelse eller afsluttet uddannelse inden for a-kassens faglige område.

Det foreslås endelig i den foreslåede § 42, stk. 4, at overflytning af medlemmer uden erhvervsarbejde kun kan ske efter anmodning med 1 måneds varsel til afslutning af en kontingentperiode i den hidtidige a-kasse.

Der henvises til punkt 1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 7, nr. 1, forbruger sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor et medlem under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ikke af medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Det betyder samtidig, at et ledig medlems referenceperiode forlænges tilsvarende.

Det foreslås, at referenceperioden, jf. § 55, bliver ens for alle medlemmer, uanset om sygdomsperioden ligger i en beskæftigelsesperiode eller en ledighedsperiode.

Der henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Et a-kassemedlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, og kun under forudsætning af, at arbejdsgiveren har afgivet en frigørelsesattest.

En ændret fortolkning af reglerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn indebærer, at der ikke længere anses for at være noget opsigelsesvarsel, når frigørelsesattesten er »indbygget« i ansættelseskontrakten eller på forhånd er aftalt eller almindelig kutyme.

Det foreslås, at reglen præciseres således, at der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.

Der henvises til punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 77, stk. 6, kan en a-kasse som hovedregel ikke differentiere administrationsbidraget i forhold til den ikke-lovpligtige service, den yder sine medlemmer.

Det foreslås, at a-kasserne får større frihed til at differentiere administrationsbidraget. Differentieringen foreslås alene at kunne ske i forhold til ikke-lovpligtige aktiviteter. Der gives derimod ikke mulighed for differentiering for så vidt angår lovpligtige aktiviteter.

De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt.

Der henvises til punkt 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 86, stk. 3, skal der tillægges renter af ydelser, som et medlem skal betale tilbage til a-kassen/statskassen. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger. Renten er den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 (pt. 9,15 % p.a.).

Rentepligten gælder for beløb, som skal betales tilbage efter § 86, stk. 1, fordi medlemmet har fået ydelsen udbetalt med urette.

Men rentepligten gælder også for ydelser, som oprindeligt er udbetalt med rette, men som skal betales tilbage efter reglen i § 86, stk. 2, på grund af efterfølgende omstændigheder.

Det foreslås, at et medlem, som efter reglerne i § 86, stk. 2, skal betale dagpenge eller andre ydelser tilbage til a-kassen, ikke skal betale renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Der henvises til punkt 6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 86, stk. 9, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 eller 2, skal slettes som medlem af a-kassen. Direktoratet træffer afgørelse om slettelse efter indstilling fra a-kassen.

Det foreslås, at der gives direktøren for Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte regler om, at a-kassen træffer afgørelsen om at slette et medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har tilbagebetalt beløb efter § 86, stk. 1 og 2.

Der henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Beløb, som skal tilbagebetales efter den gældende bestemmelse i § 86, stk. 1 og 2, kan efter § 86, stk. 11, inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, der er den centrale offentlige inddrivelsesmyndighed.

Inddrivelse af tilbagebetalingspligtige beløb kan ske ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv., hvis a-kassen har ret til at få beløbet refunderet fra statskassen (statskrav), når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. Der kan efter § 86, stk. 11, ikke ske inddrivelse ved udpantning og ved indeholdelse af løn mv., hvis kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en a-kasse.

Det foreslås, at også a-kassernes afgørelser om statskrav kan danne grundlag for inddrivelse ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv.

Det vil administrativt blive fastsat, at restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af statskrav på baggrund af en a-kasses afgørelse først kan ske, når klagefristen er udløbet (4 uger), og kravet dermed er endeligt.

Der henvises til punkt 8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 96 skal direktøren for Arbejdsdirektoratet holde et årligt møde med a-kassernes tillidsmænd, hvor der »forhandles om a-kassernes virksomhed og samarbejde«.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter de gældende bestemmelser i § 99, stk. 5 og 6, kan afgørelser om uenighed om ændring af en a-kasses faglige område forelægges Faggrænseudvalget. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om udvalgets virksomhed mv.

Det foreslås, at bestemmelserne om udvalget ophæves.

Der henvises til punkt 10 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006 og har virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Forslagets § 1, nr. 4, finder dermed anvendelse på medlemmer, der på ikrafttrædelsestidpunktet modtager eller senere søger om supplerende dagpenge.

Hvis et medlem, som er omfattet af bestemmelsen, ved lovens ikrafttræden allerede har fået udbetalt 52 ugers dagpenge eller mere inden for 70 uger, bortfalder retten til dagpenge derfor ved lovens ikrafttræden.