L 156 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Energispareaftalen, havvindmølleudbud, statens købepligt til regionale eltransmissionsnet og gasdistributionsnet, kommuners påbegyndelse af nye aktiviteter i relation til bestemmelserne om modregning i bloktilskud m.v.).

Fremsat den 9. februar 2006 af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning 1)

(Energispareaftalen, havvindmølleudbud, statens købepligt til regionale eltransmissionsnet og gasdistributionsnet, kommuners påbegyndelse af nye aktiviteter i relation til bestemmelserne om modregning i bloktilskud m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Energinet Danmark« til: »Energinet.dk«.

2. I § 4, stk. 1 , indsættes efter »netvirksomhed« : »med mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved skift af elleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.«

4. § 8, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) Omkostninger som den systemansvarlige virksomhed efter transport- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 17, stk. 6.«

5. I § 8 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 3 og 4. Den systemansvarlige virksomhed opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til den systemansvarlige virksomhed, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.«

6. § 9 a, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. En elforbruger, der producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke beløb som nævnt i stk. 1 for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.

Stk. 3. Der betales ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.

Stk. 4. Omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte principper.

Stk. 5. Fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk. 1 og 2 kan betinges af, at et kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

7. I § 10 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Transport- og energiministeren kan godkende, at en virksomhed, som har modtaget pålæg som nævnt i stk. 4, helt eller delvist overdrager pligter og rettigheder efter pålægget til en anden bevillingspligtig elproduktionsvirksomhed. Forpligtelser ifølge pålægget indføjes som et vilkår i bevillingen for den modtagende virksomhed.«

8. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Udbud eller offentliggørelse som nævnt i stk. 1 kan undlades ved tilladelser til anlæg, der etableres af hensyn til forskning, udvikling og demonstration vedrørende elproduktion på havet.«

9. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Transport- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.«

10. I § 17, stk. 6, ændres» § 9, stk. 1 «til:» § 8, stk. 4, nr. 3 « .

11. I § 21 indsættes som stk. 5og 6:

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk.1-4 omfatter ikke transmissionsnet på over 100 kV på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, der ikke har tilslutning til det danske elforsyningsnet.

Stk. 6. De af stk. 1 omfattede transmissionsnet, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, skal tillige have tilladelse efter § 22 a.«

12. § 22, stk. 1, nr. 3 og 4, affattes således:

»3) varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse,

4) varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,«

13. § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, affattes således:

»6) sikre at forbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser, give den enkelte elforbruger årlige informationer om sit elforbrug, kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed.

7) sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 5,«

14. § 22, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 7, skal ske efter udbud, og regler for udbudets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.«

15. I § 22 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden.«

16. § 22 a affattes således:

»§ 22 a. Etablering af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående net kan kun ske efter forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren. Der kræves tillige tilladelse efter § 21 til transmissionsnet på over 100 kV.

Stk. 2. Tilladelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og sikkerhedsstillelse for fjernelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 16, stk. 1, og elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om Energinet.dk.«

17. I § 27 c indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i § 27 f er undtaget fra ovenstående bestemmelser.«

18. Efter § 27 e indsættes:

»§ 27 f. Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 14.

Stk. 2. Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af

1) fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet, eller

2) kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering.

Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.

Stk. 5. Hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set påfører systemet.

Stk. 6. Den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3.

Stk. 7. Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

§ 27 g. Den systemansvarlige virksomhed yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 27 f, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 13.

Stk. 2. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved:

1) en pris svarende til den i § 56 e, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2) en pris, svarende til den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh, efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 56 e, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter § 64, stk. 2.

Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Stk. 4. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.

Stk. 5. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. Bestemmelserne i § 27 f, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for de i 1. pkt. nævnte forskrifter.

§ 27 h. Hvis den systemansvarlige virksomhed ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af en havvindmøllepark ifølge vilkår i et udbud efter § 14, ifalder virksomheden objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab.

Stk. 2. Hvis elproducenten ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i udbudet, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for den systemansvarlige virksomheds deraf følgende tab.

Stk. 3. Erstatning efter stk. 1 og 2 tilkendes inden for de i udbudsvilkårene nævnte betingelser og rammer. Uenighed om adgangen til erstatning og dennes størrelse afgøres af domstolene.

Stk. 4. Erstatninger, som påhviler den systemansvarlige virksomhed som nævnt i stk. 1 eller som følge af virksomhedens dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, samt erstatninger, som tilfalder virksomheden efter stk. 2, indgår i fastsættelsen af den systemansvarlige virksomheds priser efter § 71.«

19. I § 28, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 8, stk. 1«.

20. § 28, stk. 2, nr. 4 , affattes således:

»4) Varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.«

21. § 28, stk. 2, nr. 11, affattes således:

»11) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse.«

22. I § 28, stk. 2, nr. 12, indsættes efter »stk. 6« : »og 8«.

23. I § 28 a indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan, såfremt det vurderes at være økonomisk mere rentabelt end at dække de i stk. 1 nævnte omkostninger, indgå aftale med den pågældende netvirksomhed om, at den systemansvarlige virksomhed afholder etableringsomkostningerne til at netforbinde det isolerede kollektive elforsyningsnet med det sammenhængende elforsyningssystem.«

24 .§ 31, stk. 2-4, affattes således:

»Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre

1) økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter, som den systemansvarlige virksomhed påtager sig på brugerens vegne, eller som er forbundne med brugen af den systemansvarlige virksomheds ydelser,

2) krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for den systemansvarlige virksomheds arbejde og

3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvist udelukkes fra at gøre brug af den systemansvarlige virksomheds ydelser, indtil vilkåret opfyldes.

Stk. 4. Afgørelser truffet af den systemansvarlige virksomhed efter denne bestemmelse kan indbringes for Energitilsynet.«

25. § 32 affattes således:

»§ 32. Til løsning af den i § 31, stk. 1, nævnte opgave kan den systemansvarlige virksomhed indgå aftaler om op- og nedregulering med henblik på at imødegå effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser. Ministeren kan stille vilkår for godkendelsen, herunder at aktiviteterne drives i selvstændige virksomheder med begrænset ansvar.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som den systemansvarlige virksomhed kan indgå efter bestemmelsen i stk. 1.«

26. § 35 affattes således:

»§ 35. Transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV samt udlandsforbindelser under 100 kV, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, og ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net (transmissionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet.dk.

Stk. 2. En virksomhed, der ejer transmissionsandele (ejervirksomheden) , har pligt til at afstå samtlige sine transmissionsandele til staten ved ejerskifte i ejervirksomheden. Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås:

1) at 50 pct. af ejerandelene i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i ejervirksomheden, har skiftet ejer,

2) at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden eller

3) at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, har mistet bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden.

Stk. 3. Til ejerskifte efter stk. 2 medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i forbrugerejede selskaber, når overtagelse af ejerskabet er en vedtægtsmæssig betingelse for overtagelse af brugen af selskabets installation hos den nye forbruger.

Stk. 4. Såfremt en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en virksomhed (den kontrollerede virksomhed), der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner vedrørende ejerandele i virksomheder, som besidder de øvrige ejerandele i den kontrollerede virksomhed.

Stk. 5. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af en selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Ved fusioner af forbrugerejede andelsselskaber kan der dog ydes vederlag i form af en periode med nedsatte tariffer, såfremt det fortsættende selskab er et forbrugerejet andelsselskab med samtlige andelshavere i de fusionerende selskaber som nye andelshavere. En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejervirksomhed efter den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende transmissionsandele, kan ikke foretages, medmindre transport- og energiministeren godkender denne. Såfremt der efter gennemførelsen af en selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, udgør det ejerskifte af transmissionsandele efter bestemmelsen i stk. 2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have medført, at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2.

Stk. 6. Udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. En virksomhed, der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give underretning til transport- og energiministeren, når 50 pct. af ejerandelene i virksomheden har skiftet ejer, eller hvis virksomheden bliver bekendt med, at en af virksomhedens ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden. En ejer, der alene eller i forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden, skal straks give underretning til transport- og energiministeren. Dette gælder dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3-6, er undtaget fra stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som indeholder en udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst pligt til afståelse af transmissionsandele.

Stk. 8. Transport- og energiministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 1 og 2. Statens købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af Energinet.dk uden ugrundet ophold efter, at transport- og energiministeren har truffet afgørelse om afståelsespligt, eller Energinet.dk har modtaget underretning om, at der ønskes afståelse. Såfremt overtagelsen forudsætter udskillelse af transmissionsnet efter stk. 9, vil købepligten dog først kunne opfyldes uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor udskillelse er sket.

Stk. 9. Inden statens overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der både ejer transmissionsnet omfattet af stk. 1 og andre net, udskille de af stk. 1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen skal ske snarest muligt og senest 12 måneder efter, at Energinet.dk har modtaget underretning efter stk. 1, eller transport- og energiministeren har truffet afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2.

Stk. 10. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 11. Transport- og energiministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1, 2 og 7 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt.

Stk. 12. Transmissionsvirksomheder, som driver transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal drives i aktieselskabsform.«

27. § 37 affattes således:

»§ 37. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 anses ikke for afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Stk. 5. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.

Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 7. Ved indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen vedrører.

Stk. 8. Ved indberetningen efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 kan kommuner fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.

Stk. 9. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.«

28. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Kommuner må ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 37, stk. 1. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet af stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab.

Stk. 6. Kommuner godtgør senest den 1. februar hvert år over for Energitilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder Energitilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som uddelinger efter § 37, stk. 1. Energitilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse samt en beregnet forrentning i henhold til § 37, stk. 6 . Kan en kommune ikke afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, giver Energitilsynet transport- og energiministeren meddelelse herom. Transport- og energiministeren træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1.

Stk. 7. Transport- og energiministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk. 2-6.

§ 37 b. Transport- og energiministeren fastsætter regler om indberetning efter § 37, stk. 5, samt om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 37, stk. 5, og § 37 a, stk. 3€"6, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller statsautoriseret revisor.«

29. § 44, stk. 1, affattes således:

»En netvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40- 42.«

30. I § 44 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En netvirksomhed kan i stedet for de i stk. 2, 1. pkt., nævnte valgregler anvende valgregler, som i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, jf. § 23 k, stk. 2, i lov om varmeforsyning, når

1) netvirksomheden er koncernforbundet med en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp,

2) netvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 41, stk. 3, nævnte måde og

3) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 23 h, stk. 3, i lov om varmeforsyning nævnte måde.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

31. I § 47 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Transport- og energiministeren kan for netvirksomheder, der har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere, fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter, som ligger uden for bevillingen til netvirksomhed, er undtaget fra det i stk. 4 nævnte krav om, at aktiviteterne skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Aktiviteterne skal i så fald holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige aktiviteter.«

32. I § 51, stk. 3, ændres: », herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6« til: »samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6 og 7«.

33. § 53, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter må ikke stride mod bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.«

34. I § 54 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Inddrages en bevilling fra en forsyningspligtig virksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan transport- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Anmelder en forsyningspligtig virksomhed betalingsstandsning eller erklæres den konkurs, uden at der sker inddragelse af bevillingen, kan transport- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt, såfremt tilsynet under betalingsstandsning eller kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtige virksomhed eller ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde for forbrugerne. Tilsynet eller kurator skal meddele den systemansvarlige virksomhed og transport- og energiministeren hurtigst muligt og senest en uge efter betalingsstandsningen, henholdsvis konkursdekretets afsigelse, om den forsyningspligtige virksomhed skal videreføres eller ikke. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse i de her nævnte situationer. Den systemansvarlige virksomheds fastsættelse og udmeldelse af priser for forsyningspligtig el sker efter principperne i § 72, stk. 1-6 med de nødvendige modifikationer.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

35 .§ 56, stk. 1og 2, affattes således:

»Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller bortset fra

1) vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 56 a-56 c,

2) vindmøller, som modtager eller har modtaget pristillæg efter § 56 e og

3) elværksfinansierede vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 1999.

Stk. 2. Der udstedes VE-beviser for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.«

36. Efter § 56 d indsættes før overskriften »Pristillæg m.v. til andre VE-produktionsanlæg«:

»§ 56 e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, som er udbudt den 7. juli 2004 efter bestemmelserne i § 14.

Stk. 2. Til elektricitet produceret på den i stk. 1 nævnte havvindmøllepark ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh . Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte tarif.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbudet. Pristillæg ydes dog højest i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 4. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra havvindmølleparken.

Stk. 5. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.«

37. § 57, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter stk. 2-4. Det kan herunder fastsættes, at der ydes pristillæg efter stk. 2 eller 4 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, hvis elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udstedelse og bortfald af tilsagn og beregning af en tilsagnsramme som nævnt i stk. 5 samt om betingelser for at give dispensation efter stk. 6.«

38. I § 57 a, stk. 3, ændres »30 mio. kr.« til: »45 mio. kr.«

39. § 57 b, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Hvis anvendelsen af andre vedvarende energi-kilder end de i stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, udstedes der VE-bevis til elektricitet produceret på disse energi-kilder. Indtil VE-beviser udstedes, ydes der i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-bevis eller ydes pristillæg i 20 år fra påbegyndelsen af anvendelsen af de nævnte vedvarende energi-kilder. Der udstedes ikke VE-bevis til anden elektricitet omfattet af stk. 1.«

40. § 57 b, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter stk. 2-5. Det kan herunder fastsættes, at der ydes pristillæg som nævnt i stk. 3 eller 5 til elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende energi-kilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, hvis anvendelsen af disse energi-kilder efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af produktionsanlægget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.«

41. I § 59, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 56 a-56 c,«: »§ 56 e,«.

42. § 59, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 c, 56 e og 57 a overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et negativt pristillæg. Det negative pristillæg for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 56 c og 57 a kan ikke overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.«

43. I § 60, stk. 1, indsættes efter »§§ 56-56 c,« : »§ 56 e,«.

44. I § 64, stk. 1, indsættes efter »§§ 56-58 b« : »og § 59 a, stk. 1«.

45. I § 64 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Pristillæg efter § 56 e kan ikke genoptages efter fravalget.«

46. § 66, stk. 5, affattes således:

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om overtagelsesordningens omfang og anvendelse. Anmodning om overtagelse skal være indgivet senest den 15. januar 2005.«

47. I § 67 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for elproduktionsanlæg, som etableres med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det projekterede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold.«

48. § 68 a ffattes således:

» § 68. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om

1) hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre,

2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,

3) hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, samt

4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3-6.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling og drift samt regler om krav til certificering og prøvning vedrørende disse forhold.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller samt udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler, som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.«

49. I § 68 a indsættes efter »63 a,« : »64,«.

50. I § 78, stk. 5, udgår »og Energistyrelsen«.

51. I § 78, stk. 9, udgår », herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om forbrugerklager«.

52. I § 82, stk. 5, indsættes efter »virksomhederne,« : »herunder også af elhandelsvirksomhederne,«.

53. I § 84, stk. 3, ændres »disses« til: »dennes«.

54. § 85 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en elproducent skal indberette produktionsdata og andre relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register, samt at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde.«

55. § 86, stk. 1, affattes således:

»§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 85 c om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 72, stk. 7, eller § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«

56. § 87, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 37 og 37 a,«

57. I § 87, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) anvender midler i strid med § 37 a, stk. 3,«

Nr. 6€"9 bliver herefter nr. 7€"10.

58. I § 89 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.«

59. Kapitel 14 a ophæves.

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Energinet Danmark« til: »Energinet.dk«.

2. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Loven finder desuden anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssystemer.«

3. I § 6 indsættes efter nr. 20 som nyt nummer:

»21) Tilstødende naturgasforsyningssystem: Et anlæg, der indgår som en del af det samlede naturgasforsyningssystem, eller et større gasforsyningssystem, som i væsentligt omfang er tilkoblet det samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er en del af et transmissionsnet, et distributionsnet, et lager eller en LN G-facilitet.«

Nr. 21-24 bliver herefter nr. 22-25.

4. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved skift af naturgasleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.«

5. I § 11 a, stk. 1, ændres »Transmissions- og distributionsselskaber« til: »Transmissions-, distributions- og lagerselskaber«.

6. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »og« til: »,«, og § 14, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) sikre at forbrugerne oplyses om mulighed for naturgasbesparelser, give den enkelte naturgasforbruger årlige informationer om sit naturgasforbrug, kortlægge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed, og«

7. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2.«

8. § 14, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 3, skal ske efter udbud, og regler for udbudets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.

Stk. 3. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra distributionsselskabet.«

9. I § 15, a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Transport- og energiministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsyningssystem tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe sådanne foranstaltninger.«

10. I § 26, stk. 4, tilføjes efter sidste punktum:

»Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler, der begrænser forsyningspligten, jf. stk. 1.«

11. I § 30, stk. 3, ændres », herunder de i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 5, nævnte aktiviteter« til: »samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, nr. 5, og § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiviteter«.

12. § 34 affattes således:

»§ 34. Et distributionsnet, som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net (distributionsandele), kan udelukkende afstås til staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energinet.dk.

Stk. 2. Et selskab, der ejer distributionsandele (ejerselskabet) , har pligt til at afstå samtlige sine distributionsandele til staten ved ejerskifte i ejerselskabet. Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås:

1) at 50 pct. af ejerandelene i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i ejerselskabet, har skiftet ejer,

2) at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet eller

3) at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, har mistet bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt, regionalt distributionsselskab.

Stk. 4. Såfremt en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i et selskab (det kontrollerede selskab), der direkte eller indirekte besidder distributionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner vedrørende ejerandele i selskaber, som besidder de øvrige ejerandele i det kontrollerede selskab.

Stk. 5. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af en selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at et ejerselskab efter den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende distributionsandele, kan ikke foretages, medmindre transport- og energiministeren godkender denne. Såfremt der efter gennemførelsen af en selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og som direkte eller indirekte besidder distributionsandele, udgør det ejerskifte af distributionsandele efter bestemmelsen i stk. 2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have medført, at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2.

Stk. 6. Udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Et selskab, der direkte eller indirekte besidder distributionsandele, skal straks give underretning til transport- og energiministeren, når 50 pct. af ejerandelene i selskabet har skiftet ejer, eller hvis selskabet bliver bekendt med, at en af selskabets ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller mister bestemmende indflydelse i selskabet. En ejer, der alene eller i forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i selskabet, skal straks give underretning til transport- og energiministeren. Dette gælder dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3-6, er undtaget fra stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som indeholder en udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst pligt til afståelse af distributionsandele.

Stk. 8. Transport- og energiministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 1 og 2. Statens købepligt efter stk. 1 og 2 opfyldes af Energinet.dk uden ugrundet ophold efter, at transport- og energiministeren har truffet afgørelse om afståelsespligt, eller Energinet.dk har modtaget underretning om, at der ønskes afståelse.

Stk. 9. I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til distributionsnet efter stk. 1 og 2 af Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 10. Transport- og energiministeren kan hos selskaber, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1, 2 og 7 forlange alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt.«

13. Efter § 41 indsættes i kapitel 8:

»§ 41 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage. Transport- og energiministeren kan herunder fastsætte regler om Energitilsynets opgaver ved behandling af forhold vedrørende priser og betingelser, som omfattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.«

14. I § 42 a, stk. 3, indsættes efter »selskaberne,« : »herunder også af naturgasleverandørerne,«.

15. I § 44, stk. 3, udgår », herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om forbrugerklager«.

16. § 47 b affattes således:

»§ 47 b. Transport- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.«

17. § 48, stk. 1, affattes således:

»§ 48. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 47 b om at give oplysninger i henhold til § 11, stk. 1, nr. 4, eller at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 41, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«

18. I § 49 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.«

19. § 51, stk. 1, affattes således:

»§ 51. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af transport- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af transport- og energiministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.«

20. I § 51 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes i henhold til loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.«

§ 3

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1 og regler om fritagelse for huse med særligt lavt energibehov fra nedlagte forbud efter stk. 1.«

2. I § 21, stk. 6, ændres »forbrugerejede forsyningsvirksomheder« til: »virksomheder, der ejer kollektive varmeforsyningsanlæg«.

3. I § 23 c, stk. 3 , udgår », herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om forbrugerklager«.

4. I § 23 c indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de i § 28 b, stk. 1, nævnte varmedistributionsvirksomheder skal betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de pågældende virksomheders opgaver vedrørende energibesparelser efter § 28 a, stk. 1, og § 28 b, stk. 1.«

5. § 23 e ophæves.

6. § 23 h, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I en virksomhed som nævnt i stk. 1, der ejes gennem en eller flere juridiske personer, anses indflydelseskravet for opfyldt, hvis flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den øverste juridiske person er valgt eller udpeget på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde, og denne bestyrelse direkte eller indirekte vælger virksomhedens bestyrelse.«

7. I § 23 k indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Valg af bestyrelsesmedlemmer efter §§ 23 h€"23 j skal ske på en sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.

Stk. 3. En forbrugerejet eller kommunalt ejet virksomhed eller en virksomhed, der drives som selvejende institution, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, kan i stedet for de i stk. 2 nævnte valgregler anvende valgregler, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug, jf. § 44, stk. 2, i lov om elforsyning, når

1) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, er koncernforbundet med en netvirksomhed med bevilling i henhold til § 19 i lov om elforsyning,

2) virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 23 h, stk. 3, nævnte måde og

3) netvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den i § 41, stk. 3, i lov om elforsyning nævnte måde.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

8. I § 23 k, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

9. Efter § 23 k indsættes:

»§ 23 l. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Stk. 5. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.

Stk. 6. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 7. Ved indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen vedrører.

Stk. 8. Ved indberetningen efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 kan kommuner fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 og 6, allerede har ført til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.

Stk. 9. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.

§ 23 m. Kommuner må ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 23 l, stk. 1. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse .

Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning. Affaldsforbrændingsanlæg kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet af stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab.

Stk. 6. Kommuner godtgør senest den 1. februar hvert år over for Energitilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 23 n, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder Energitilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som uddelinger efter § 23 l, stk. 1. Energitilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse samt en beregnet forrentning i henhold til § 23 l, stk. 6 . Kan en kommune ikke afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 23 n, giver Energitilsynet transport- og energiministeren meddelelse herom. Transport- og energiministeren træffer herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Transport- og energiministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk. 2-6.

§ 23 n. Transport- og energiministeren fastsætter regler om indberetning efter § 23 l, stk. 5, samt om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 23 l, stk. 5, og § 23 m, stk. 3€"6, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller statsautoriseret revisor.«

10. I § 26 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.«

11. Efter § 28 indsættes i kapitel 7:

»§ 28 a. Varmedistributionsvirksomheder skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for varmebesparelser, give den enkelte varmeforbruger årlige informationer om sit varmeforbrug og kortlægge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved varmedistributionsvirksomheder forstås virksomheder, som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for varmedistributionsvirksomheder, som kun fremfører energi fra varmeproduktionsanlæg og kraft-varme-anlæg med en varmekapacitet under 1 MW samt varme- eller kraft-varme-centraler, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

§ 28 b. Varmedistributionsvirksomheder skal sikre realiseringen af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 3, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for varmedistributionsvirksomheder med en samlet varmelevering i 2004 til nettet på under 400 TJ.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, skal ske efter udbud, og regler for udbudets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.

Stk. 4. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1 skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra varmedistributionsvirksomheden.

Stk. 5. Aftaler, som varmedistributionsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Stk. 6. De af stk. 5 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.«

12. § 29, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 2 og 3.

13 .§ 29, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af aktiviteterne i stk. 1.«

14. § 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Transport- og energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for udførelsen efter stk. 1, nr. 2 og 3.«

15. § 33 affattes således:

»§ 33. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 21, stk. 4 eller 5, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.«

16. § 34, stk. 1, affattes således:

»Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente tilladelse efter § 4,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

4) undlader at udskille driften efter § 23 g,

5) undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 23 l og 23 m,

6) anvender midler i strid med § 23 m, stk. 3, eller

7) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 4, stk. 3, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 3.«

§ 4

I lov om Energinet Danmark, jf. lov nr. 1384 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således: »Lov om Energinet.dk«.

2. Overalt i loven ændres: »Energinet Danmark« til: »Energinet.dk«.

3. Efter § 4 indsættes i kapitel 2 :

§ 4 a. Etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun ske efter forudgående godkendelse fra transport- og energiministeren.

Stk. 2. Godkendelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og bortskaffelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.«

§ 5

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret ved § 21 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 15 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 36 i lov nr. 535 af 24. juni 2005 og lov nr. 571 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergihus.«

2. I § 20, stk. 2, indsættes som nr. 3 :

»3) ved dispensation, der meddeles i medfør af § 19, stk. 4.«

§ 6

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. § 37, stk. 9, i lov om elforsyning og § 23 e, stk. 9, i lov om varmeforsyning til« : »jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning«.

§ 7

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1417 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter § 2, stk.1, nr. 8, direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, kan dog få tilbagebetalt 61/86 af afgiften.«

§ 8

I lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, jf. lov nr. 494 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Energitilsynets afgørelser om efterregulering skal foreligge senest i 2006.«

§ 9

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren, jf. dog stk. 2. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 7. Bestemmelsen i § 7 har kun gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 3. Elforsyningslovens § 37, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved lov nr. 293 af 27. april 2005, finder fortsat anvendelse på amtskommuner indtil 1. januar 2007 for indberetninger af registreringer, som i henhold til bestemmelsens stk. 4 skal være foretaget senest den 1. februar 2006.

Stk. 4. § 1, nr. 26, og § 2 nr. 12, har virkning fra den 8. februar 2006.

Stk. 5. Elforsyningslovens § 37 a, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 28, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 1, som affattet ved § 3, nr. 9, har virkning fra den 12. juni 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledende bemærkninger

Lovforslaget vedrører el-, naturgas- og varmeforsyningslovene og indeholder en række forslag som især er konsekvenser af nye og tidligere politiske forlig, af ændrede ejerforhold indenfor elforsyningen, af det afholdte havvindmølleudbud og af EU-direktiver. Endvidere har der vist sig behov for en række mere teknisk prægede ændringer herunder visse regelforenklinger. Endelig foretages enkelte ændringer i lov om Energinet Danmark samt konsekvensændringer i lov om planlægning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

2. Baggrund og formål

Regeringen indgik den 10. juni 2005 en bred politisk aftale om en markant styrkelse af energispareindsatsen. Der er tale om en ambitiøs aftale, der fastlægger rammerne for en øget og omkostningseffektiv energispareindsats i de kommende år. De øgede energibesparelser skal for en væsentlig dels vedkommende opnås ved, at net- og distributionsvirksomhederne inden for el-, naturgas-, og varmeforsyning skal yde en mere effektiv indsats indenfor de nuværende økonomiske rammer, og uden at dette indebærer øgede udgifter for forbrugerne. Elnetvirksomhederne og naturgasdistributionsselskaberne skal således levere flere energispareaktiviteter inden for de eksisterende indtægtsrammer. Varmeforsyningsvirksomhederne er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet. For disse virksomheder forventes det, at aktiviteterne holdes inden for det eksisterende varmeprisniveau.

Aftalen vil blive udmøntet, så virksomhederne sikres målstyring og stor metodefrihed. Det afgørende er, at der opnås konkrete, dokumenterbare energibesparelser, og at net- og distributionsvirksomheder får adgang til på et kommercielt grundlag at anvende deres kompetencer over hele landet og inden for alle energiformer. Et koordinationsudvalg, der nedsættes af transport- og energiministeren, skal følge udmøntningen tæt og sikre en omkostningseffektiv besparelsesindsats. Lovforslaget sikrer de nødvendige justeringer i el-, naturgas-, og varmeforsyningsloven som følge af aftalen.

Lovforslaget indeholder endvidere de nødvendige tilføjelser til elforsyningsloven, som skal sikre, at de aftalte koncessionsvilkår for udbuddet af havvindmøller ved Horns Rev kan føres ud i livet. Udbuddet, der blev vundet af Energi E2, er en del af den politiske aftale af 29. marts 2004 om udbygning vedr. vindenergi og decentral kraftvarme. Lovforslaget indeholder bestemmelser, som fastsætter det ved udbuddet aftalte pristillæg samt sikrer Energi E2 mod tab ved kapacitetsbegrænsninger i elnettet.

Elproducenterne Energi E2 og Elsam Kraft er i deres bevillinger pålagt at etablere kapacitet til afbrænding af halm og flis til el- og varmeproduktion. Elforsyningsloven er i dag udformet således, at der ikke er mulighed for at overdrage de pålæg, som er meddelt Elsam og Energi E2 efter den tidligere elforsyningslov. Da det ikke er hensigtsmæssigt herigennem at hindre en overdragelse af de kraftværker, som er ombygget som følge af de gamle pålæg, foreslås det, at ministeren får mulighed for at godkende, at pligter og rettigheder efter disse pålæg kan overdrages til en anden bevillingspligtig elproducent.

Elsam mangler i dag at etablere et anlæg til afbrænding af en årlig mængde på 150.000 tons halm for at opfylde sit biomassepålæg. Der er enighed mellem Elsam og Vattenfall om, at et sådant anlæg opføres og drives af Vattenfall, som skal overtage Fynsværket. Dette anlæg er en del af den allerede aftalte biomassehandlingsplan, og det er derfor forudsat og tilkendegivet overfor virksomhederne, at der ydes samme støtte, som ydes til tilsvarende anlæg opført efter pålæg efter biomassehandlingsplanen. Lovforslaget indeholder forslag til at sikre denne støtte.

Der foreslås endvidere en række ændringer til elforsyningslovens § 35 om statens købepligt til regionale transmissionsnet og de tilsvarende bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 34 vedrørende gasdistributionsnet. Det har vist sig, at de gældende bestemmelser om krav om afståelse i forbindelse med ejerskifte i virksomheder, som indirekte ejer eltransmissionsandele/gasdistributionsandele, i visse tilfælde med omfattende spredning i ejerskabet er meget vidtrækkende og ikke vil kunne håndhæves. Det har endvidere vist sig, at enkelte af de øvrige bestemmelser ikke i alle tilfælde fuldt ud er dækkende i forhold til det grundlæggende formål med bestemmelserne. Endelig er der behov for mere teknisk prægede ændringer, blandt andet som følge af, at det i medfør af lov om Energinet Danmark er Energinet.dk, der varetager statens købepligt. Samlet set ligger ændringerne inden for den aftale, som økonomi- og erhvervsministeren indgik med Elfor den 29. marts 2004 om kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet.

Regler om modregning i kommuners bloktilskud i forbindelse med, at kommunerne modtager uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller virksomheder, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne virksomheder, blev gennemført i 2003. Det gældende regelsæt indebærer, at kommuner bl.a. i sådanne virksomheder ikke må påbegynde væsentlige nye aktiviteter uden forudgående tilladelse fra transport- og energiministeren. Formålet hermed er at undgå, at optjente el- og varmemidler anvendes til andre aktiviteter uden forudgående modregning. Udviklingen går imidlertid mere og mere i retning af, at kommunerne ønsker at udskille deres el- og varmeaktiviteter sammen med øvrige forsyningsaktiviteter inden for vand, spildevand og affald, ligesom de kommende kommunesammenlægninger kan give anledning til ønske om sammenlægning af forsyningskoncerner. De gældende regler indebærer, at sådanne tiltag kræver ministerens forudgående tilladelse, hvilket efter loven kun gives, hvis der foreligger særlige omstændigheder. De gældende sanktionsbestemmelser har endvidere vist sig at kunne virke urimeligt byrdefulde. Der foreslås derfor ændringer til elforsyningslovens § 37 og den tilsvarende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 23 e, som giver kommunerne større frihedsgrader til at organisere deres forsyningsaktiviteter, som de finder mest hensigtsmæssig, samtidig med, at formålet med bestemmelserne fortsat tilgodeses, nemlig at optjente el- og varmemidler ikke anvendes til aktiviteter uden for el-, varme- og naturgaslovene uden modregning.

Herudover har der vist sig behov for en række andre mindre omfattende ændringer til forsyningslovene, hvorom henvises til lovforslagets indhold nedenfor.

3. Lovforslagets indhold

A. Energibesparelser

Lovforslaget indeholder bestemmelser, som fjerner eksisterende barrierer i lovgivningen for gennemførelse af Energispareaftalen af 10. juni 2005. Aftalen er optrykt som bilag 1 til lovforslaget. Desuden justeres eksisterende bemyndigelser til ministeren med henblik på at sikre de fornødne rammer for gennemførelse af aftalen.

Med forslaget får net- og distributionsselskaberne indenfor el-, naturgas- og varmeforsyning mulighed for at gennemføre energibesparelser inden for alle energiformer i hele landet. Dette skal ske inden for de gældende økonomiske rammer. Selskaberne skal således effektivisere besparelsesindsatsen bl.a. derved, at der nu bliver adgang til, at selskaberne udnytter deres ressourcer og kompetencer på tværs af forsyningsgrænser og over hele landet. Selskaberne vil få adgang til at deltage i kommercielle energispareaktiviteter. Aktiviteterne vil skulle udføres i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Kun de større varmedistributionsvirksomheder skal i fuldt omfang deltage i udmøntningen af energispareaftalen.

Inden for varmeforsyningslovens område er varmeprisen baseret på "hvile-i-sig-selv"-princippet. Det vil sige, at de kollektive varmeforsyningsanlæg ikke må opkræve andre udgifter end de, der måtte være forbundet med de konkrete anlægs udgifter. Udgifterne skal være nødvendige og omfatter eksempelvis udgifter til energi, driftsomkostninger, efterforskning, administration og omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser. Udgifter til gennemførelse af energibesparelser har hidtil kunnet indregnes i varmepriserne under posten "omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser". Med forslaget ændres der ikke ved dette princip, og de nødvendige omkostninger som følge af de kollektive varmeforsyningsanlægs (distributionsanlægs) energispareaktiviteter vil dermed kunne opkræves over varmepriserne.

Aftalen af 10. juni 2005 forudsætter, at net- og distributionsselskaberne opnår konkrete og dokumenterbare energibesparelser, som er ca. 3 gange større end det, der følger af den nuværende årlige indsats. Selskaberne vil tilsammen blive underlagt konkrete energisparemål, dvs. der indføres målstyring. Desuden vil selskaberne få stor grad af metodefrihed.

Udmøntningen af aftalen vil ske i et tæt samarbejde med energibranchen og dennes interesseorganisationer. Der er desuden nedsat et koordinationsudvalg, som skal sikre en omkostningseffektiv besparelsesindsats, herunder en bedre, fælles prioritering og øget samarbejde og koordinering mellem alle aktører.

Parterne bag aftalen er enige om, at der løbende skal følges med i udviklingen i de opnåede besparelser med henblik på at sikre en fortsat fokusering og prioritering af indsatsen. I 2008 skal der efter aftalen gennemføres en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige, og at organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål.

Som opfølgning på regeringens "Handlingsplan for en fornyet energispareindsats" fra september 2005 foreslås det endvidere, med henblik på at fremme energibesparelser i nye bygninger, at transport- og energiministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler, der bl.a. kan begrænse kommunalbestyrelsens fremtidige adgang til af egen drift at nedlægge pålæg om elvarmeforbud for eksisterende eller ny bebyggelse, herunder lavenergihuse. Ministeren får samtidig hjemmel til at fastsætte regler om fritagelse for huse med særligt lavt energibehov, herunder lavenergihuse, fra forbud, som kommunalbestyrelsen har nedlagt af egen drift.

Ligeledes som opfølgning på energisparehandlingsplanen har Energistyrelsen udfærdiget et udkast til ændring af bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg om bl.a. fri-tagelse af lavenergihuse for tilslutningspligt. Der lægges op til at ophæve forsyningsselskabernes pligt til at sikre forsyningsmulighed i områder, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at begrænse tilslutningspligten for ny bebyggelse ved et revideret tilslutningsprojekt. Naturgasforsyningsloven foreslås ændret, så det bliver muligt, at også naturgasselskaber kan blive omfattet af ophævelsen.

B. Havvindmølleudbuddet ved Horns Rev

Ved aftalen af 29. marts 2004 mellem regeringen og partierne bag elreformen vedrørende vindenergi og decentral kraftvarme m.v. blev det aftalt, at der skal udbydes to havvindmølleparker på hver 200 MW.

Udbuddet af den første af disse havvindmølleparker, Horns Rev 2, er afsluttet i juni 2005. Udbudet blev vundet af Energi E 2, som i første omgang har fået tilladelse til forundersøgelse af havbunden. Herefter vil der blive udstedt tilladelse til udnyttelse af vindkraften på havvindmølleparken under forudsætning af, at Energi E 2 finder forundersøgelsens resultater tilfredsstillende, og der ikke under VVM-behandlingen af havvindmølleparken fremkommer indsigelser, der fører til en væsentlig forringelse af vilkårene for anlægget. Det er hensigten, at havvindmølleparken skal kunne gå i drift i sensommeren 2009 med 200 MW kapacitet.

Som et led i udbudet har staten og Energi E2 aftalt en række vilkår for anlæggets etablering og drift, herunder om pristillæg til elproduktionen, tilladelsens varighed, anlæggets etablering og andre rammevilkår for udnyttelsen af havvindmølleparken. Derved er parternes retsstilling blevet fastlagt.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger hovedtrækkene i disse rammebestemmelser, særligt med hensyn til de forpligtelser, som påhviler Energinet.dk og elforbrugerne, herunder størrelsen af pristillægget og hovedbetingelserne for betalingen af tillægget. Tillige foreslås bestemmelser, som præciserer visse andre betingelser, herunder om erstatningsansvar for nedregulering af elproduktionen i driftsfasen og erstatninger i anlægsfasen for forsinkelser m.v. Inden for disse rammer afgøres spørgsmål mellem parterne om erstatning m.v. af domstolene inden for erstatningsrettens almindelige principper.

C. Biomassehandlingsplanen

Elproducenterne Energi E2 og Elsam Kraft er i deres bevillinger pålagt at etablere kapacitet til afbrænding af halm og flis til el- og varmeproduktionen. Baggrunden for disse pålæg er biomasseaftalen fra 1993 mellem en bred kreds af Folketingets partier, som skal skabe grundlag for, at der årligt kan anvendes 1,4 mio. tons biomasse til el- og varmeproduktion på kraftværkerne.

Elforsyningsloven er i dag udformet således, at der ikke er mulighed for at overdrage de pålæg, som er meddelt Elsam og Energi E2 efter den tidligere elforsyningslov. Da det ikke er hensigtsmæssigt herigennem at hindre en overdragelse af de kraftværker, som er ombygget som følge af de gamle pålæg, foreslås det, at ministeren får mulighed for at godkende, at pligter og rettigheder efter disse pålæg kan overdrages til en anden bevillingspligtig elproducent. En sådan bestemmelse er nødvendig for at sikre, at biomasseafbrændingen efter biomassehandlingsplanen kan foretages på Amager- og Fynsværket, som skal overtages af Vattenfall i forbindelse med DONGs sammenlægning med Energi E2 og Elsam og Vattenfalls salg af aktier i Elsam til DONG.

Elsam mangler i dag at etablere et anlæg til afbrænding af en årlig mængde på 150.000 tons halm for at opfylde sit biomassepålæg. Anlægget, der skulle have været etableret inden udgangen af 2004, vil nu blive etableret i tilknytning til Fynsværket. Der er enighed mellem Elsam og Vattenfall om, at anlægget opføres og drives af Vattenfall, som skal overtage Fynsværket. Dette anlæg er en del af den allerede aftalte biomassehandlingsplan, og det er derfor forudsat og tilkendegivet overfor virksomhederne, at der skal ydes samme støtte, som ydes til tilsvarende anlæg opført efter pålæg i henhold til biomassehandlingsplanen. Lovforslaget indeholder forslag til at sikre denne støtte.

D. Fritagelse for betaling til offentlige forpligtelser (PSO) og nedsættelse af CO₂ -afgift for elektricitet til varmeproduktion

Det foreslås, at elforbrug til at fremstille procesvarme hos egenproducenter af varme, som har et kraft-varme-værk, fritages for PSO-bidrag under nærmere betingelser. Det foreslås endvidere, at CO2-afgiften af elektricitet til fremstilling af varme til tung proces på virksomhedens eget anlæg nedsættes fra 8,6 øre/kWh til 2,5 øre/kWh. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at elforbrug til at fremstille fjernvarme til forbrugerne allerede under nærmere angivne betingelser er fritaget for betaling af PSO-bidrag, og at afgifter på elforbrug til fjernvarmefremstilling tillige er blevet nedsat. Disse ændringer blev gennemført ved en ændring af elforsyningsloven og afgiftslovgivningen i december 2005 (§ 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005).

Formålet med dette forslag og de allerede gennemførte lovændringer er at fremme et fleksibelt elforbrug. I perioder med lave markedspriser på elektricitet kan det være samfundsøkonomisk fordelagtigt at anvende elektricitet til varmeproduktion i kraftvarmeværker.

Det foreslås, at PSO-fritagelsen og nedsættelsen af CO₂ -afgiften begrænses til 4 år, som det er tilfældet ved de ovennævnte ændringer.

Den foreslåede fritagelse for PSO-bidrag vil ikke give en højere betaling for øvrige elforbrugere, da varmeproducenterne ikke i dag betaler PSO-bidrag som følge af, at de ikke bruger elektricitet til varmeproduktion.

E. Statens købepligt til regionale eltransmissionsnet og gasdistributionsnet

Der foreslås visse ændringer og præciseringer i elforsyningslovens § 35 og naturgasforsyningslovens § 34, som regulerer, hvornår ejervirksomheder har pligt til at afstå deres regionale eltransmissionsnet eller gasdistributionsnet til staten. Ændringerne er i overensstemmelse med bestemmelsernes formål og ligger inden for aftalen af 29. marts 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren og Elfor om kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet.

Der har vist sig behov for, at visse dispositioner ikke udløser pligt til afståelse, samtidig med at det skal sikres, at statens købepligt indtræder, efterhånden som de hidtidige ejere udtræder af deres ejerskab. De gældende bestemmelser er i visse situationer med omfattende spredning i det indirekte ejerskab meget vidtrækkende. Bestemmelserne vil desuden ikke kunne håndhæves i visse tilfælde, hvor en virksomhed, som direkte eller indirekte ejer transmissions- eller distributionsandele, har mange ukendte små ejere. Lovændringen undtager derfor visse dispositioner vedrørende ejerandele i virksomheder, hvor en enkelt anden ejer har bestemmende indflydelse, fra at udløse afståelsespligt. Ændringen vil særligt få betydning i forhold til børsnoterede virksomheder, men vil kunne anvendes af alle virksomheder, som har en kontrollerende ejer. Samtidig præciseres det, at det også skal udløse pligt til afståelse, hvis en virksomhed mister bestemmende indflydelse, ligesom en virksomhed, som direkte ejer andele i en transmissionsvirksomhed, ikke via en selskabsmæssig omstrukturering skal kunne overdrage sine ejerandele til andre virksomheder.

Der har herudover vist sig behov for præciseringer af begrebet selskabsmæssige omstruktureringer generelt, idet der har været rejst tvivl om rækkevidden af disse. Endelig foreslås mere teknisk prægede ændringer bl.a. som følge af, at det er Energinet.dk, som ifølge lov om Energinet Danmark varetager statens købepligt.

F. Kommuners påbegyndelse af nye aktiviteter i relation til bestemmelserne om modregning i bloktilskud

Ifølge elforsyningsloven § 37, stk. 1, skal der ske modregning i kommuners og amtskommuners bloktilskud, når de sælger eller modtager uddelinger fra bl.a. virksomheder omfattet af elforsyningsloven. En tilsvarende bestemmelse for kommuner findes i varmeforsyningsloven § 23 e for så vidt angår virksomheder, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp. Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 10, at der ikke i virksomheder omfattet af stk. 1, må påbegyndes væsentlige nye aktiviteter eller væsentlige udvidelser af bestående aktiviteter (undtaget er aktiviteter omfattet af el, varme og naturgasforsyningsloven) uden tilladelse fra transport- og energiministeren. Formålet er at undgå, at der opsamles kapital fra elforsyningsvirksomheden, som anvendes til andre aktiviteter, uden at der sker modregning. En tilsvarende bestemmelse findes i varmeforsyningsloven § 23 e, stk. 10.

Udviklingen går imidlertid mere og mere i retning af, at kommunerne ønsker at udskille deres traditionelle forsyningsaktiviteter i selvstændige selskaber blandt andet med henblik på at udnytte synergifordele. I forbindelse med eksempelvis de kommende kommunesammenlægninger må det forventes, at nogle af de kommuner, der indgår i en sammenlægning tillige ønsker at sammenlægge deres forsyningsaktiviteter eller lægge dem ind i samme koncern. Ifølge de gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 e vil dette imidlertid indebære, at der iværksættes væsentlige nye aktiviteter efter elforsyningslovens § 37, stk. 10, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 10. Det følger af forarbejderne, at tilladelse som udgangspunkt kun meddeles, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Et generelt ønske om strukturomlægninger vurderes ikke at falde ind herunder.

Flere kommuner har således givet udtryk for, at elforsyningslovens § 37 hindrer en hensigtsmæssig strukturering af kommunens virksomheder. Der er ligeledes udtrykt utilfredshed med, at investeringer inden for forsyningsområder, der ligger uden for transport- og energiministerens ressort, eksempelvis vandforsynings- og spildevandsaktiviteter, kræver dennes tilladelse. Det har endvidere vist sig, at de gældende sanktionsbestemmelser i elforsyningslovens § 37, stk. 10, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 10, hvorefter kommunen som udgangspunkt skal afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder, såfremt der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter uden forudgående tilladelse, kan være urimeligt byrdefulde. Endelig har der har vist sig behov for at få fastslået i loven, at en kommune ikke kan lægge sin el- eller varmeforsyning over i en fond uden forudgående modregning.

Der foreslås derfor en ændring af de nævnte bestemmelser, hvor formålet med bestemmelserne fortsat tilgodeses, nemlig at el- og varmemidler ikke anvendes uden modregning til andre kommunale aktiviteter. Det foreslås, at der ikke i en koncernstruktur må anvendes midler (ved kapitalindskud, lån, sikkerhedsstillelse, begunstigende aftaler el.lign.) optjent ved el-, varme- eller naturgasforsyning til aktiviteter inden for vandforsyning, spildevand og visse former for affaldshåndtering uden forudgående modregning. Der vil blive krævet dokumentation herfor i form af revisorerklæringer efter en nærmere angiven revisionsinstruks. Som konsekvens heraf vil kommuner fremover kunne påbegynde nye aktiviteter inden for disse områder uden forudgående tilladelse. Alle øvrige væsentlige nye aktiviteter vil fortsat være omfattet af kravet om forudgående godkendelse.

Det foreslås endvidere, at amtskommuner ikke er omfattet af forslaget til den nye elforsyningslovs § 37 og § 37 a. Det foreslås dog, at amtskommunerne fortsat vil være omfattet af den gældende § 37 indtil 1. januar 2007 med henblik på, at der i 2006 kan ske modregning af indberetninger vedrørende uddelinger og vederlag, som amtskommunerne måtte have modtaget i kalenderåret 2005 eller tidligere. Eventuelle uddelinger og vederlag, som amtskommunerne måtte modtage i 2006, vil således ikke blive gjort til genstand for modregning, idet amtskommunerne nedlægges pr. 1. januar 2007, og der således ikke er noget statstilskud at modregne i for 2007. Denne del af lovforslaget udgør en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af den ny kommunalreform.

G. Øvrige forhold

1. Valg af forbrugerrepræsentanter i el- og varmeselskaber

I forbindelse med høringen af lovforslag nr. L 236 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning i foråret 2004 blev der rejst spørgsmål om muligheden for at indføre nogle simplere valgregler for virksomheder, som omfatter flere forsyningsarter, herunder el og varme.

Økonomi- og erhvervsministeren tilkendegav over for det Energipolitiske Udvalg, at denne var indstillet på at undersøge mulighederne for en mere lempelig stemmemåde for de berørte virksomheder.

Det foreslås i forlængelse heraf, at virksomheder, som har et meget stort sammenfald mellem el- og varmeforbrugere, får mulighed for at foretage en samlet valghandling efter reglerne i enten varme- eller elforsyningsloven. Den samlede valghandling vil omfatte valg af forbrugerrepræsentanter efter både el- og varmeforsyningsloven.

2. Bortfald af godkendelsesordningen for netvirksomhedernes vedtægtsændringer

Efter den gældende lov skal kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter samt enhver ændring af vedtægterne godkendes af transport- og energiministeren. I forbindelse med udstedelse af bevilling til netvirksomhederne på elområdet er de enkelte virksomheders vedtægter således blevet gennemgået og godkendt. Da der ikke længere skelnes mellem fri og bunden kapital i netvirksomhederne, og da der som følger heraf ikke længere kræves, at forbrugerne har bestemmende indflydelse i virksomhederne, vurderes der ikke i samme omfang at være behov for, at vedtægtsændringer skal godkendes. I forlængelse af regeringens regelforenklingsbestræbelser foreslås det at erstatte godkendelsesordningen med en bestemmelse om, at vedtægterne ikke må stride mod loven. Vedtægterne skal således fortsat indeholde bestemmelser, der sikrer den i loven fastsatte forbrugerindflydelse.

3. Administrative tvangsbøder

Energitilsynet kan i dag i medfør af elforsyningslovens § 86 og naturgasforsyningslovens § 48 udstede tvangsbøder til håndhævelse af påbud om ændring af priser og leveringsbetingelser efter elforsyningslovens § 77 og naturgasforsyningslovens § 41. Energitilsynet har tilkendegivet behov for muligheden for en mere udstrakt anvendelse af administrative tvangsbøder med henblik på at fremtvinge den nødvendige handlemåde i virksomhederne. Det gælder især i relation til afgivelse af nødvendige måleroplysninger til markedsaktører samt til håndhævelse af påbud overfor forsyningspligtige elforsyningsvirksomheder. Lovforslaget indeholder bestemmelser, der imødekommer dette behov.

Indenfor varmeforsyningslovens område har transport- og energiministeren efter den gældende lovgivning en meget bred adgang til at kunne udstede tvangsbøder ved manglende overholdelse af varmeforsyningslovens bestemmelser. Med lovforslaget udgår denne adgang for ministeren til at udstede administrative tvangsbøder. Til gengæld får Energitilsynet adgang til at udstede tvangsbøder ved manglende overholdelse af påbud om ændring af tariffer m.v.

4. Betaling af PSO

Pristillæg til miljøvenlig elektricitet fastsættes af den systemansvarlige virksomhed, men tillæggene udbetales af netvirksomhederne til de pågældende elproducenter. Med henblik på effektivisering og administrativ forenkling af udbetalingerne foreslås det, at den systemansvarlige virksomhed udbetaler pristillæggene til modtagerne.

Den nuværende ordning skal ses på baggrund af, at netvirksomhederne efter de tidligere gældende regler fastsatte afregningspriser til miljøvenlig elektricitet. Fastsættelsen af pristillæggenes størrelse er overgået til den systemansvarlige virksomhed som et led i markedsovergangen for miljøvenlig elektricitet, som blev gennemført primo 2005.

5. Pristillæg til anden VE

Der foreslås visse ændringer i bestemmelserne om støtte til anden vedvarende energi end vindmøller (biogas, biomasse, vandkraft etc.), som trådte i kraft 1. januar 2005.

Ved denne omlægning er de tidligere pristillæg blevet opretholdt for anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 af hensyn til sikkerheden for afholdte investeringer, mens anlæg nettilsluttet herefter modtager lavere pristillæg. Imidlertid vil der ske en utilsigtet forøgelse af støtten, hvis elproduktionskapaciteten i et anlæg, som er nettilsluttet før skæringsdatoen, efterfølgende bliver forøget væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige udvidelser af det eksisterende anlæg.

Der foreslås derfor indført en hjemmel til, at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at anlæg i disse tilfælde vil overgå til under nærmere betingelser at få pristillæg efter reglerne for anlæg nettilsluttet efter skæringsdatoen.

Endvidere foreslås en berigtigelse af en utilsigtet konsekvens af omlægningen, idet de nye bestemmelser pr. 1. januar 2005 ikke hjemler pristillæg til VE-andelen af elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse o.l. sammen med ikke-vedvarende energikilder, hvis VE-anvendelsen i det pågældende anlæg er påbegyndt efter den 21. april 2004. Under hensyn til, at det ikke har været hensigten med aftalen af 29. marts 2004 om vindenergi og decentral kraftvarme mv. at lade støtten til denne kategori af VE-elektricitet bortfalde, foreslås bestemmelserne ændret, således at der ydes 10 øre pr. kWh til VE-andelen af denne elproduktion. Derved vil støtten svare til den gældende støtte på 10 øre pr. kWh til elektricitet fra anlæg nettilsluttet efter den 21. april 2004, som kun anvender biomasse o.l.

6. Måling af elektricitet

De offentlige forpligtelser (PSO-bidrag) fordeles på alt indenlandsk elforbrug efter nærmere fastsatte principper. Denne fordeling forudsætter, at alt elforbrug, også egenproduktion af elektricitet på det enkelte forbrugssted, bliver målt. Med henblik på en effektiv og gennemsigtig opgørelse af PSO-bidrag foreslås det derfor, at der indføres en hjemmel til at pålægge elproducenter at lade al elproduktion måle eller opgøre på anden måde.

7. Systemansvarets beføjelser

Elforsyningsloven indeholder bestemmelser, som giver mulighed for, at der kan fastsættes tekniske krav og standarder som betingelse for at være eller blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet bl.a. i samarbejde med systemansvarlige i andre lande. Den systemansvarlige virksomhed udfører herudover en række opgaver for aktørerne i forbindelse med elhandelen. Det er vigtigt, at systemansvaret har mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse for udgifter i den forbindelse, og at systemansvaret kan modtage alle relevante data og informationer af relevans for systemansvarets arbejde hermed.

Det er endvidere centralt, at den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte vilkår, som regulerer de spilleregler, som aktørerne skal følge for at sikre, at der skabes de bedst mulige rammer for et velfungerende marked for produktion og handel med elektricitet. Lovforslaget indeholder bestemmelser, som giver systemansvaret disse beføjelser.

8. Forsyningspligtig elvirksomheds konkurs

Efter den gældende elforsyningslov kan bevilling til transmissions- eller netvirksomhed inddrages, hvis indehaveren af bevillingen anmelder betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs. Såfremt en bevilling inddrages på grundlag af betalingsstandsning eller konkurs, kan transport- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Et lignende princip foreslås indført for forsyningspligtig virksomhed. Ændringen foreslås for at sikre forbrugerens forsyningssikkerhed i sådanne situationer, herunder ved at forbrugeren undgår besvær med at skulle finde og indgå aftale med en anden elleverandør med meget kort frist.

9. Dækning af meromkostninger vedrørende isolerede kollektive elforsyningsnet

Efter elforsyningslovens § 28 a skal den systemansvarlige virksomhed dække en forsyningspligtig virksomheds meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere tilsluttet visse nærmere bestemte isolerede kollektive elforsyningsnet. Det foreslås, at den systemansvarlige virksomhed efter aftale med netvirksomheden i stedet kan vælge at afholde etableringsomkostningerne til at netforbinde det isolerede net med det sammenhængende elforsyningssystem, såfremt dette vurderes at være økonomisk mere rentabelt for den systemansvarlige virksomhed.

10. Støtte til nettilslutning af visse produktionsanlæg

Ifølge § 67 ydes der støtte til nettilslutningen af visse elproduktionsanlæg med miljøvenlig elproduktion (decentral kraft-varme, affald, vedvarende energikilder bortset fra vindkraft). Der foreslås indført en bestemmelse om, at der ikke ydes støtte til nettilslutning af et produktionsanlæg, som bliver etableret med henblik på at deltage i regulerkraft- markedet (d.v.s. at anlægget står i beredskab for den systemansvarlige virksomheds op- og nedreguleringer, når der er ubalance i nettet). Den foreslåede ændring vil modvirke en utilsigtet anvendelse af støttemidler til nettilslutning af anlæg, hvor der kun være en meget lille elproduktion og ingen nævneværdig miljømæssig fordel.

11. Gas-lagervirksomhed omfattes af et program for intern overvågning

Efter den gældende naturgasforsyningslov skal transmissions- og distributionsselskaber opstille programmer for intern overvågning med henblik på at forhindre diskriminerende adfærd. Bestemmelsen er et direktivkrav. Det er fundet hensigtsmæssigt også at lade bestemmelsen omfatte lagervirksomhed, idet de samme hensyn gør sig gældende for disse virksomheder.

12. Beredskab for gas

Beredskabsarbejdet for naturgassektoren sigter på at betragte sektoren som en helhed, dvs. fra naturgassens ilandføring frem til slutbrugeren. Enkelte tilstødende naturgasforsyningssystemer er imidlertid ikke omfattet af naturgasforsyningslovens bevillingssystem. Det gælder dels DONG€™s naturgasbehandlingsanlæg ved Nybro, dels de naturgas-luft-baserede bygasforsyningssystemer. Af hensyn til det samlede beredskab for naturgassektoren er det hensigtsmæssigt, at sådanne tilstødende naturgasforsyningssystemer kan indgå i beredskabsarbejdet efter naturgasforsyningslovens § 15 a.

13. Planloven

Såvel planloven som varmeforsyningsloven giver kommunalbestyrelserne hjemmel til at beslutte, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, kan der i en lokalplan optages bestemmelse om »tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse«.

Regeringens handlingsplan indebærer en ophævelse af kravene om tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas og forbudet mod anvendelse af elvarme for lavenergibygninger.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelserne får pligt til at meddele dispensation fra lokalplanbestemmelser om tilslutningspligt, når der er tale om opførelse af et lavenergihus.

14. Diverse ændringer af mere teknisk karakter

Med det reviderede eldirektiv fra juni 2003 er selskabsmæssig adskillelse blevet et direktivkrav.

Af hensyn til den korrekte gennemførelse af eldirektivet er det ikke længere muligt for kommuner at udøve både netvirksomhed og produktion af elektricitet ved forbrænding af affald i samme virksomhed, nemlig inden for den kommunale forvaltning, såfremt netvirksomheden har mere end 100.000 tilsluttede forbrugere. Med forslaget følger det derfor, at netvirksomhed med mere end 100.000 tilsluttede forbrugere kræver selskabsmæssig udskillelse, jf. elforsyningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen vil ikke umiddelbart få betydning, idet alle kommunalt ejede netvirksomheder af den størrelse allerede er selskabsmæssigt udskilt.

På tilsvarende vis foreslås en generel hjemmel til at fastsætte regler for undtagelse fra kravet om selskabsmæssig adskillelse for netvirksomheder, der forsyner mindre end 100.000 kunder.

Det følger endvidere af el- og gasdirektiverne, at der ved skifte af elleverandør ikke må pålægges forbrugerne gebyr. Dette slås udtrykkeligt fast i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

Der foreslås endvidere efter ønske fra Energiklagenævnet en frist for indbringelse af Energiklagenævnets afgørelser for domstolene.

Herudover foreslås enkelte ændringer af teknisk karakter eksempelvis vedrørende godkendelse af elsøledningsanlæg, ligesom elforsyningslovens kap. 14 a foreslås ophævet, idet den nu er overflødig.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner

Energispareaktiviteterne vil medføre øgede opgaver i Energistyrelsen, mens forslaget om, at netvirksomheders vedtægter ikke længere skal godkendes, vil medføre en mindre administrativ lettelse for Energistyrelsen. Samlet set forventes opgaverne løst indenfor de givne personalemæssige rammer.

Forslaget om ændret udbetaling af pristillæg (PSO-betalinger), hvorved den systemansvarlige virksomhed fremover varetager udbetalingerne i stedet for netvirksomhederne, indebærer en effektivisering og en administrativ forenkling af disse opgaver.

Forslaget om ændring af bestemmelserne vedrørende kommuners iværksættelse af nye aktiviteter i relation til modregningsbestemmelserne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven vurderes samlet set at give anledning til uændrede eller færre administrative byrder for kommunerne. Kommuner, der helt eller delvist ejer virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, vil efter forslaget skulle afgive årlige erklæringer til Energitilsynet efter § 37, stk. 5, og § 37 a, stk. 6. Der vil blive udarbejdet standarderklæringer til brug herfor. Kravet om afgivelse af erklæringer modsvares af, at kommunerne ikke længere vil skulle søge om tilladelse til iværksættelse af væsentlige nye aktiviteter inden for de mest gængse forsyningsaktiviteter.

Forslaget vurderes endvidere at kunne give anledning til positive økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet det foreslåede § 37 a, stk. 1, i videre udstrækning end det gældende § 37, stk. 10, giver mulighed for at give tilladelse til bevarelse af ejerandele på nærmere fastsatte vilkår. De ændrede bestemmelser vil desuden i højere grad gøre det muligt for kommunerne organisatorisk at placere deres forsyningsvirksomheder i fælles koncernstrukturer, hvilket ligeledes vurderes at kunne få positive økonomiske konsekvenser gennem mulighed for udnyttelse af synergier.

Forslaget om ændring af CO₂ -afgiften, jf. afsnit D, vil eventuelt kunne give en meget lille provenugevinst, fordi der ikke i forvejen er et sådant elforbrug. Den nye afgift vil være lidt højere end afgiften på brændsel til samme formål. I det omfang, der vil komme et forbrug af el til varmefremstilling, vil der være en meget beskeden provenugevinst.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

De aftalte aktiviteter efter energispareaftalen skal holdes indenfor de nuværende økonomiske rammer og må generelt ikke indebære forøgede energipriser. Da energisparebestræbelserne skal resultere i indfrielse af konkrete og målbare besparelser, forventes det, at virksomheder og forbrugere vil anvende mindre energi og dermed opnå en besparelse på energiregningen.

Energispareaktiviteterne forventes derfor at indebære positive økonomiske konsekvenser for erhvervsliv og private forbrugere.

Pristillægget til elektricitet fra havvindmølleparken Horns Rev 2 , som er fastsat ved vilkårene i det afholdte udbud, ventes at indebære en årlig omkostning på op mod 200 mio. kr. årligt under forudsætning af det hidtidige niveau for elmarkedsprisen, svarende til omkring 0,5 øre pr. kWh. Etableringen af havvindmølleparken ventes at bidrage væsentligt til de erhvervsøkonomiske vækstmålsætninger.

Forslaget om, at elforbrug til varmefremstilling i egenproduktionsanlæg under nærmere betingelser kan fritages for PSO-bidrag og opnå nedsættelse af CO₂ -afgift , ventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervsvirksomheder.

Forslaget om valg af forbrugerrepræsentanter i el- og varmeselskaber , hvorefter virksomheder, der har et stort sammenfald mellem el- og varmeforbrugere, kan foretage én samlet valghandling, forventes at medføre administrative lettelser for de berørte virksomheder.

Forslaget om, at lagervirksomhed skal omfattes af intern overvågning forventes at medføre en marginal administrativ byrde i forbindelse med lagervirksomheders etablering af programmet samt årsberetningen for hvert kalenderår, de skal beskrive programmet og kontrollen heraf.

De øvrige elementer i lovforslaget vurderes at have ingen eller ikke nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Etableringen af havvindmølleparken Horns Rev 2 ventes at have en generel positiv miljøeffekt på grund af fortrængningen af elproduktion fra fossile brændsler og den deraf følgende nedbringelse af emissioner af drivhusgasser (SO₂, NO_x ).

Forslagene inden for energispareplanen skal sikre betydelige besparelser i energiforbruget og hermed reduktion i forureningen fra produktion og anvendelse af energi. Virksomhederne skal i overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 levere en væsentlig del af de øgede besparelser som er nødvendige for at nå det politisk aftalte besparelsesmål på 7,5 PJ pr. år.

Endeligt sikrer ændringerne på biomasseområdet, at den sidste del af biomasseforliget fra 1993 nu kan gennemføres. Det sker ved at give mulighed for indpasning af en årlig mængde på yderligere 150.000 tons halm i energiforsyningen.

Lovforslagets øvrige ændringer vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås en justering af loftet for støtte til elproduktion baseret på halm. Støtten er en del af den allerede aftalte biomassehandlingsplan, og det er derfor forudsat, at der til udmøntning af sidste del af biomassehandlingsplanen fra 1993 ydes samme støtte, som ydes til andre anlæg opført efter pålæg i henhold biomassehandlingsplanen. Det vil derfor være nødvendigt at justere elforsyningsloven for at sikre, at halmafbrændingen kan støttes med 100 kr. pr. ton. Loftet i loven på årligt 30 mio. kr. til biomasseafbrændingen vil blive overskredet ved idriftsættelse af anlægget og må derfor hæves til 45 mio. kr. i årlig støtte.

Regeringen foretog omkring årsskiftet en samlet anmeldelse til EU-Kommissionen af de eksisterende støtteordninger til miljøvenlige elproduktionsanlæg, herunder bl.a. til biomasseafbrænding, Kommissionen har i november 2005 meddelt, at støtteordningerne er forenelige med fællesmarkedet. Det vurderes derfor, at der ikke vil være behov for en særskilt anmeldelse af justeringen af loftet for ordningen.

Etableringen af havvindmølleparken Horns Rev 2 vurderes ikke at indebære statsstøtte i EF-Traktatens forstand, da havvindmølleparken er udbudt efter gældende EU-udbudsregler, hvorved priser og andre vilkår for havvindmølleparken må anses for at være fastsat i åben konkurrence.

Den foreslåede fritagelse for PSO-bidrag og nedsættelse af CO₂ -afgift af elforbrug til fremstilling af varme i egenproduktionsanlæg vil blive notificeret efter EU-Traktatens statsstøtteregler på linie med de allerede vedtagne regler om fritagelse for PSO-bidrag og ændring af afgifter af elforbrug til fremstilling af fjernvarme og de samtidige ændringer af afgiftslovgivningen (lov 1417 af 21. december 2005). Bestemmelserne vil blive sat i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

8. Høring

Lovforslaget er den 7. december 2005 sendt i høring til:

A/S Dansk Shell, Affald Danmark, Amerada Hess, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Advokatrådet, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Bølgekraftforeningen, Center for Kvalitet i Regulering, CO-industri, Danish Offshore Industry, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Elhandel, Dansk Energi, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center A/S, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Denerco Oil, DONG A/S, ELFOR, Elsam A/S, Elsparefonden, Energi E2 A/S, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energi Randers, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forbrugerstyrelsen, Forskningscenter RISØ, Frederiksberg Kommune, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Greenpeace Danmark, Hovedstadens Udviklingsråd, HTS Interesseorganisation, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC-D (North Sea Operators Committee €" Denmark), Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, PAR-F.R.I. Rådet, Renosam, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE), Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Statoil A/S, Statoil Gazelle, Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Varmepumpefabrikantforeningen, Vindmølleindustrien, WWF, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Østkraft.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen foreslås som konsekvens af, at ministeren på opfordring af Energinet.dk€™s bestyrelse og efter orientering af Folketinget har valgt at ændre Energinet Danmarks navn til Energinet.dk.

Til nr. 2

(§ 4)

Ifølge den gældende bestemmelse kan kommuner udøve netvirksomhed og affaldsforbrænding som en del af den kommunale forvaltning. For al øvrig virksomhed omfattet af loven er der krav om udskillelse i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Med det reviderede eldirektiv fra juni 2003 er selskabsmæssig adskillelse blevet et direktivkrav. Der er i medfør af eldirektivet mulighed for at undtage distributionssystemoperatører, der forsyner mindre end 100.000 kunder, fra kravene om selskabsmæssig adskillelse. Reglerne for distributionssystemoperatører finder i elforsyningsloven anvendelse for alle netvirksomheder.

Af hensyn til den korrekte gennemførelse af eldirektivet er det ikke længere muligt at udøve både netvirksomhed og produktion af elektricitet ved forbrænding af affald i samme virksomhed, nemlig inden for den kommunale forvaltning, såfremt netvirksomheden har mere end 100.000 tilsluttede forbrugere. Med forslaget følger det derfor, at netvirksomhed med mere end 100.000 tilsluttede forbrugere kræver selskabsmæssig udskillelse, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

Da der ikke på nuværende tidspunkt inden for den kommunale forvaltning er netvirksomheder, som forsyner mere end 100.000 forbrugere, vil bestemmelsen ikke få som konsekvens, at der er kommuner, der skal udskille deres netvirksomhed.

Til nr. 3

(§ 6)

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ved skift af elleverandør ikke pålægges forbrugeren gebyr herfor. Et gebyr kan være en barriere for, at forbrugeren skifter leverandør og dermed være konkurrencebegrænsende. Kravet er i den gældende lovs § 6 a alene rettet mod elleverandører. Med denne nye bestemmelse gælder kravet også for netvirksomheder.

Bestemmelsen indebærer herefter, at elleverandøren på forbrugerens vegne og med dennes accept i forbindelse med indgåelse af aftaler om leverandørskift kan anmode netvirksomheden om de for leverandørskiftet nødvendige oplysninger, herunder aftagenummer, stamdata, forbrugsprofil m.v., uden at der kan opkræves gebyr herfor hos elleverandøren eller forbrugeren. Loven efterkommer herefter fuldt ud eldirektivets artikel 3.5 og bilag A.

Til nr. 4

(§ 8, stk. 4)

Ved ændringen af § 8, stk. 4, nr. 3, præciseres den gældende retsstilling, hvorefter den systemansvarlige virksomhed afholder omkostninger til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet som nævnt i § 17, stk. 6.

Til nr. 5

(§ 8, stk. 8)

Ved den nye § 8, stk. 8, uddybes det, hvilke opgaver de forskellige kollektive elforsyningsvirksomheder varetager i forbindelse med betalingen af de offentlige forpligtelser (PSO) efter § 8, stk. 3 og 4, og dækningen af omkostningerne til disse forpligtelser.

Elforsyningsvirksomhederne har etableret et system til at varetage disse opgaver. For så vidt angår den største del af omkostningerne, pristillæg til miljøvenlig elektricitet, må ordningen anses for uhensigtsmæssig, idet pristillæggenes størrelse afgøres af den systemansvarlige virksomhed, mens udbetalingen af pristillæggene til pågældende elproducenter sker ved, at den systemansvarlige virksomhed anviser midlerne til den lokale netvirksomhed, som foretager udbetalingerne. Ordningen stammer fra de tidligere støttesystemer, hvor pristillæg blev fastsat lokalt af netvirksomhederne. Det vurderes, at der er behov for en forenkling og effektivisering, således at den systemansvarlige virksomhed fremover udbetaler de pristillæg, som virksomheden har fastsat, direkte til modtagerne.

Der er også mere generelt fundet behov for at præcisere de forskellige kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver i forbindelse med opkrævning, udbetalinger m.v. af PSO-beløb, idet disse opgaver hidtil er fremgået fortrinsvis af bestemmelserne i §§ 22 og 28 om vilkår i bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder samt bestemmelser, som nu til dels er forældede i bekg. nr. 231 af 21. april 1998 med senere ændringer om adgang til elforsyningsnettet m.v., som er udstedt med hjemmel i den tidligere gældende elforsyningslov.

Det fremgår derfor af 1. pkt., at de kollektive elforsyningsvirksomheder hver for sig afholder omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 3 og 4. Dette indebærer, at pristillæg til miljøvenlig elektricitet skal udbetales fra den systemansvarlige virksomhed direkte til pågældende elproducenter. Andre udbetalinger (f.eks. udbetalinger fra netvirksomhederne til forsknings- og udviklingsaktiviteter som nævnt i stk. 4, nr. 2) afholdes som hidtil af de pågældende elforsyningsvirksomheder. I 2. og 3. pkt. præciseres øvrige elementer i PSO-betalingerne svarende til de allerede bestående arbejdsopgaver. Med bestemmelserne i 4. pkt. bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder. Der vil blive fastsat regler omkring disse forhold, i det omfang det anses for fornødent af hensyn til en effektiv varetagelse af opgaverne.

Til nr. 6

(§ 9 a, stk. 2-5)

Ved den nye § 9 a, stk. 2, undtages elforbrug til at fremstille procesvarme fra at betale PSO-bidrag under nærmere betingelser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at elforbrug til at fremstille fjernvarme til forbrugerne allerede under nærmere angivne betingelser er fritaget for betaling af PSO-bidrag ifølge § 9 a, stk. 1. Denne bestemmelse blev gennemført ved en ændring af elforsyningsloven i december 2005 (§ 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005), men er endnu ikke trådt i kraft.

Ifølge stk. 2 fritages en elforbruger, der producerer varme på et kraft-varmeværk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, for at betale PSO-bidrag for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet.

Der sigtes med bestemmelsen til kraft-varme-værker især i erhvervsvirksomheder, som leverer varme til procesformål i pågældende virksomhed. Fritagelsen gælder kun for elektricitet, som anvendes til varmefremstilling direkte i varmeproduktionsanlægget og derfra distribueres i et ledningssystem, men ikke for elforbrug i tekniske anlæg, radiatorer m.v. Der kan med hjemmel i stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6, fastsættes regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som omfattes af stk. 2, og bestemmelser om, at kraft-varme-produktionsanlægget opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med en nedsættelse af CO₂ -afgiften for dette elforbrug, jf. lovforslagets § 7. Fritagelsen begrænses til 4 år fra ikrafttrædelsen ligesom ændringen af CO₂ -afgiftsloven og ændringerne i medfør af lov 1417 af 21. december 2005.

Stk. 3 svarer uændret til det hidtidige stk. 2. I de hidtidige stk. 3 og 4, som bliver stk. 4 og 5, foretages der enkelte konsekvensrettelser som følge af det nye stk. 2.

Til nr. 7

(§ 10, stk. 7)

De danske elproducenter Energi E2 A/S og Elsam Kraft A/S er i deres bevillinger pålagt at etablere kapacitet til afbrænding af halm og flis til el- og varmeproduktionen. Baggrunden for disse pålæg er biomasseaftalen fra 1993 mellem en bred kreds af Folketingets partier, hvorefter der årligt skal anvendes 1,4 mio. tons biomasse til el- og varmeproduktion på kraftværkerne.

I forbindelse med DONGs sammenlægning med Elsam og Energi E2 og Vattenfalls salg af aktier i Elsam til DONG er det aftalt, at bl.a. Fynsværket og Amagerværket skal overdrages til Vattenfall. Den sidste del af Elsams biomassepålæg påtænkes gennemført ved opførelse af et halmanlæg i tilknytning til Fynsværket. Parterne er enige om, at udbygningen skal foretages af Vattenfall. Desuden ønsker Vattenfall fleksibilitet i afbrændingsmulighederne mellem Amagerværket og Fynsværket. Vattenfall ønsker således af blandt andet tekniske og logistiske årsager at have mulighed for at afbrænde en mindre del af de biomassemængder, som i dag afbrændes på Amagerværket, på det nye anlæg ved Fynsværket.

Amagerværket anvendes i dag til afbrænding af store mængder halm og træ, som har baggrund i Energi E2´s biomasseforpligtelse. I forbindelse med overdragelsen af dette anlæg til Vattenfall forventes det, at Energi E2 vil søge om godkendelse til at flytte en mindre del af afbrændingen til andre anlæg ejet af Energi E2. En sådan intern omfordeling kan ske inden for rammerne af elforsyningsloven, idet væsentlige brændselsændringer på større anlæg dog skal godkendes af ministeren efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 11.

Elforsyningsloven er imidlertid udformet således, at der ikke er mulighed for at overdrage de pålæg, som er meddelt Elsam og Energi E2 efter den tidligere elforsyningslov fra en bevillingshaver til en anden. Vattenfall kan derfor ikke uden en lovændring modtage de pristillæg, som Energi E2 og Elsam får som kompensation for de ekstraomkostninger, som er forbundet med etablering og drift af biomasseanlæggene. Det drejer sig om tilskud efter lovens § 57 a, stk. 2, 3 og 4.

Da det ikke er hensigtsmæssigt at hindre en overdragelse af anlæg ombygget og indrettet til biomasseafbrænding efter biomasseforliget, foreslås det, at ministeren får mulighed for at godkende, at et sådant pålæg med tilhørende pligter og rettigheder helt eller delvist kan overdrages til en anden bevillingspligtig virksomhed. Efter forslaget vil ministeren således have mulighed for at efterkomme ønsker fra de involverede, bevillingspligtige produktionsvirksomheder om en ændret fordeling af pligter og rettigheder efter biomassepålægget. En sådan fleksibilitet vil have miljømæssige fordele, da den forbedrer mulighederne for at gennemføre afbrændingen i situationer, hvor der eksempelvis er tekniske eller leveringsmæssige problemer på et anlæg. I så fald kan afbrændingen ske på et andet anlæg. Med fleksibiliteten sikres det endvidere, at afbrændingen kan ske på den økonomisk mest effektive måde.

Pligter og rettigheder efter disse pålæg ændres ikke som følge af overdragelsen. Ved godkendelse af overdragelsen overtager virksomheden pligten til at opretholde kapaciteten på samme betingelser og i samme årrække, som det overdragende selskab ville skulle have gjort. Tilskud til afbrænding af biomasse vil blive udbetalt efter samme principper som hidtil er anvendt i forhold til Elsam og Energi E2. Således vil støtten efter bestemmelsen i § 57 a, stk. 3, ikke blive forøget som følge af den fleksibilitet, som lovforslaget indebærer for overdragelse af pålæg. Hvis det eksempelvis godkendes at flytte mængder fra Amagerværket til Fynsværket, så vil støtten efter § 57 a, stk. 3, udgøre samme beløb pr. ton, som det beløb, der i dag betales til Energi E2 for biomasseafbrænding på Amagerværket. Støtten efter § 57 a, stk. 3, vil som hidtil kunne ydes i op til 10 år fra afbrændingen er startet. Flytning af mængder forlænger ikke denne 10-årige periode. Tilsvarende vil støtten til elproduktionen efter § 57 a, stk. 2 og 4, ikke blive påvirket af den foreslåede ændring. Ministeren har således efter forslaget ingen mulighed for at ændre på det samlede omfang af forpligtelserne eller foretage en ændring af tilskudssatserne efter § 57 a, og forslaget indebærer derfor ikke øgede udgifter for elforbrugerne.

For at sikre overholdelsen af pålægget foreslås det, at pålægget indføjes som et bevillingsvilkår i bevillingen for den virksomhed, som overtager pålægget eller dele heraf. Indføjelse af pligter efter biomassepålægget i bevillingen indebærer, at en manglende overholdelse af pålægget vil være en bevillingsovertrædelse, som kan sanktioneres på samme måde som andre bevillingsovertrædelser, dvs. med bøde og i sidste instans ved fratagelse af bevillingen.

Til nr. 8

(14, stk. 2)

§ 14 knytter sig til bestemmelserne i § 13 om tilladelse til at udnytte energi fra vind og vand på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Ifølge § 14, stk. 1, kan tilladelse efter § 13 meddeles efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning.

Det er hensigten, at der skal kunne etableres et mindre antal vindmøller eller andre elproduktionsanlæg (såsom bølgekraftanlæg) med henblik på forsøg med elproduktion på havet. Det er hensigtsmæssigt, at tilladelser til disse forsøgsanlæg kan tildeles efter en konkret vurdering af de individuelle projekter.

Derfor gøres der ved den nye stk. 2 en undtagelse fra tildelingsprocedurerne i stk. 1, idet udbud eller offentliggørelse kan undlades ved tilladelser til anlæg, der etableres af hensyn til forskning, udvikling og demonstration vedrørende elproduktion på havet.

Til nr. 9

(16, stk. 2)

Ved ændringen af § 16, stk. 2, uddybes hjemlen til at stille vilkår til godkendelsen efter stk. 1 af elproduktionsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Ændringen indebærer, at der kan stilles vilkår vedrørende økonomiske og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Med økonomiske forhold sigtes bl.a. til elproducentens forpligtelser til at kompensere for gener påført ved anlægget, betaling for fornødne undersøgelser o.l. Med miljømæssige forhold sigtes til hensyn til bevarelse af fauna og fortidsminder samt andre lignende hensyn.

Tillige udgår den hidtidige bemyndigelse til transport- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler om vilkår, som kan stilles ved godkendelsen. Denne bemyndigelse havde ingen praktisk funktion, idet vilkårene i sagens natur vil være afpasset efter de individuelle forhold og behovet for regulering i forbindelse med den enkelte anlægsgodkendelse.

Til nr. 10

(§ 17, stk. 6)

Ved ændringen korrigeres den hidtidige henvisning til § 9, stk. 1, således at der henvises til § 8, stk. 4, nr. 3. Baggrunden er, at den hidtidige § 9 er blevet ændret til § 8 ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Til nr. 11

(§ 21)

Der foretages to ændringer i § 21, som omhandler tilladelser m.v. til transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV.

Det fremgår af den nye stk. 5, at bestemmelserne i stk.1-4 ikke omfatter transmissionsnet på over 100 kV, som er beliggende på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og som ikke har tilslutning til det danske elforsyningsnet. Der kræves således ikke tilladelse efter stk. 1 til at etablere sådanne net, og bestemmelserne om den systemansvarlige virksomheds rådighed over transmissionsnet m.v. finder ikke anvendelse.

Med bestemmelsen sigtes til transmissionsnet, som passerer over dansk søterritorium m.v. uden at have forbindelse med det danske transmissionsnet, f.eks. net mellem andre lande eller mellem en udenlandsk havvindmøllepark og pågældende lands transmissionsnet. Sådanne net har ikke betydning for driften af det sammenhængende danske elforsyningssystem, og der er ikke behov for at give tilladelse efter stk. 1 ud fra de generelle elforsyningsmæssige hensyn, som er nævnt i denne bestemmelse. Der kræves derimod tilladelse til disse transmissionsnet efter § 22 a, jf. bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelse.

Ifølge den nye stk. 6 skal transmissionsnet omfattet af stk. 1, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, tillige have tilladelse efter § 22 a. Der er tale om en præcisering af den gældende retsstilling.

Der bliver varetaget forskellige hensyn ved behandlingen af tilladelser efter stk. 1 og § 22 a. Tilladelsen efter stk. 1 gives ud fra en elforsyningsmæssig vurdering, mens tilladelsen efter § 22 a gives under hensyn til varetagelsen af væsentlige samfundsmæssige interesser på søterritoriet (herunder hensyn til sejlads, fiskeri, råstofudnyttelse m.v.). I øvrigt henvises til bemærkningerne nedenfor til den ændrede § 22 a.

Til nr. 12

(§ 22, stk. 1, nr. 3 og nr. 4)

Ændringen af § 22, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af, at netvirksomhedernes opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser nu er uddybet i den nye § 8, stk. 8, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse. Ændringen af nr. 4 er en konsekvens af, at netvirksomhedernes opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion nu fremgår af bestemmelserne i lovens kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Til nr. 13

(§ 22, stk. 1, nr. 6 og 7)

§ 22, stk. 1, nr. 6, præciserer de aktiviteter og opgaver, som netvirksomhederne også fremover skal udføre eller sikre bliver udført som en del af netvirksomhedens kerneopgaver. Opgaverne kan løses i selve netvirksomheden i modsætning til realiseringen af energibesparelserne, jf. stk. 1, nr. 7, som netvirksomheden skal erhverve af en anden juridisk enhed end netvirksomheden.

Som led i kontakten med deres kunder kan selskaberne fortsat gennemføre generelt adfærdspåvirkende oplysningsarbejde om elforbrug og besparelsesmuligheder i form af råd og forslag. Det er dog ikke et krav, at disse aktiviteter skal ske i netvirksomheden. Netvirksomheden kan for eksempel vælge at lade disse aktiviteter udføre af de virksomheder, som skal realisere energibesparelser i medfør af stk. 1, nr. 7.

Omfattet af oplysninger vedrørende elbesparelser falder f.eks. foredragsvirksomhed på skoler og institutioner m.v. og almindeligt oplysningsarbejde om energibesparelser. Omfattet heraf er endvidere rådgivning eller anvisninger rettet mod forbrugere, hvor udførelsen af den konkrete besparelsesindsats udføres af forbrugeren, eller af en af forbrugeren valgt person eller virksomhed, som ikke er netvirksomheden.

Mens § 22, stk. 1 nr. 6, vedrører netvirksomheders oplysningsforpligtelse, omhandler § 22, stk. 1, nr. 7, selve realiseringen af energibesparelserne.

Udenfor § 22, stk. 1, nr. 6, falder enhver form for fysisk aktivitet så som udskiftning af komponenter, opsætning af udstyr, udskiftning af apparatur og lignende. Løsning af sådanne aktiviteter er en realisering af energibesparelser, som skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden, jf. § 22, stk. 8.

Netvirksomhederne skal også fremover sørge for, at alle forbrugere sikres information om udviklingen i deres elforbrug og mulighed for at sammenligne deres elforbrug med tilsvarende kundekategorier, hvor sådanne findes. Formålet hermed er at give forbrugeren et incita­ment til at spare elektricitet.

Endelig skal netvirksomheden også fremover foretage en kortlægning af det samlede elforbrug i forsyningsområdet fordelt på forbrugerkategorier og anvendelser. Sådanne oplysninger er nødvendige for at kunne sikre løsningen af de besparelsesopgaver, som er nævnt i stk. 1, nr. 7. Virksomhederne skal enten offentliggøre data fra kortlægningen af elforbruget i forsyningsområdet eller på anmodning stille disse til rådighed for myndigheder og offentligheden. Der skal dog ikke uden kundens samtykke kunne videregives data m.m., som identificerer forbruget m.m. hos bestemte kunder.

§ 22, stk. 1, nr. 7 fastslår, at alle netvirksomheder har pligt til at sikre realiseringen af energibesparelser. Bestemmelsen vil blive uddybet i en bekendtgørelse udstedt af ministeren efter den foreslåede § 22, stk. 5.

Bestemmelsen sikrer, at alle netvirksomheder bidrager til opfyldelse af målene i den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete dokumenterbare energibesparelser på 7,5 PJ per år, og at netvirksomhederne skal levere en væsentlig del af de øgede besparelser.

Den politiske aftale af 10. juni 2005 bliver fulgt op af en aftale med el-, naturgas-, fjernvarme- og oliebrancherne. Denne aftale betyder, at netvirksomhederne tilsammen skal sikre realisering af væsentlig flere besparelser, end de gør i dag. Dette skal ske inden for netvirksomhederne indtægtsrammer. Besparelsesindsatsen betyder derfor ikke højere elpriser for forbrugerne. Den øgede metodefrihed for netvirksomhederne vil betyde, at netvirksomhederne kan realisere flere besparelser gennem blandt andet en omlægning og effektivisering af energispareindsatsen. Bestemmelsen medvirker således til at sikre, at alle netvirksomheder løfter deres del af opgaven.

Netvirksomhederne gives stor grad af metodefrihed og får mulighed for at sikre udførelsen af energispareaktiviteter uden for virksomhedernes eget forsyningsområde. Netvirksomhederne får endvidere mulighed for at sikre udførelsen af energibesparelsesaktiviteter inden for andre energiformer end elektricitet.

Fremover vil indsatsen blive målt på de realiserede besparelser. Netvirksomhederne skal derfor kunne dokumentere de gennemførte besparelser.

Udgifterne til de energibesparende foranstaltninger opkræves af netvirksomheden som en del af nettariffen i overensstemmelse med bestemmelsen i § 73, stk. 1, og efter den metode, som skal offentliggøres efter bestemmelsen i § 73 a. Der har hidtil i medfør af § 73 været anvendt forskellige opkrævningsmetoder i netvirksomhederne. Nogle netvirksomheder har således opkrævet et fast beløb pr. kWh, mens andre netvirksomheder har opkrævet forskellige beløb hos de enkelte kundekategorier. Der er ikke med lovændringen tilsigtet nogen ændring heraf, idet formålet med lovændringerne er at opnå en mere effektiv besparelsesindsats for de samme midler.

Det afgørende er ikke, om en bestemt køberkategori modtager en bestemt mængde energirådgiv­ning; men derimod at netvirksomheden løser sine besparelsesforpligtelser så effektivt og billigt som muligt, og netvirksomheden skal derfor anvende midlerne der, hvor der er flest besparelser at hente. Bestemmelserne i § 73, stk. 1, og i § 73 a må derfor forstås på den her angivne måde. Der vil således ikke være nogen snæver sammenhæng mellem de enkelte forbrugergruppers betaling til energispareaktiviteter og den ydelse til fremme af energibesparelser, som de modtager fra netvirksomheden. Der vil dog fortsat skulle ske en balanceret indsats for energibesparelser i forhold til alle brugergrupper, ligesom en øget indsat for energibesparelser overordnet set vil komme alle forbrugere til gode gennem en mere effektiv ressourceanvendelse.

Målsætningen, om at besparelsesopgaverne løses så effektivt som muligt inden for netvirksomhedernes indtægtsramme, indebærer for det første, at netvirksomheden kan gå uden for sit eget bevillingsområde.

For det andet vil det være muligt for netvirksomheden at løse sine besparelsesmål ved at foretage besparelser indenfor andre energiarter end elektricitet. Det er forudsat i den politiske aftale af 10. juni 2005, at indsatsen for at fremme varmebesparelser opprioriteres.

For det tredje har en netvirksomhed, der vælger at sikre besparelserne inden for eget bevillingsområde og egen energiart, mulighed for at beslutte, at størstedelen af midlerne i en periode skal anvendes til at sikre besparelser hos en bestemt gruppe forbrugere, hvor besparelsespotentialet skønnes at være stort eller særligt økonomisk attraktivt. Der skal dog som nævnt over en periode foretages en balanceret indsat over for alle brugergrupper.

Det fremgår af den politiske aftale af 10. juni 2005, at der vil blive foretaget en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater i 2008 med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige, og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Viser det sig, at de med brancherne aftalte mål ikke er opfyldt, vil regeringen tage ordningen op til revision.

Til nr. 14

(§ 22, stk. 5)

Ministeren får med den foreslåede bestemmelse mulighed for at fastsætte regler om de opgaver, som virksomhederne skal gennemføre efter bestemmelserne i stk. 1-3.

Efter bestemmelsen kan der således blandt andet fastsættes regler om opgaver og mål for besparelsesaktiviteterne. I overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 skal der indgås en aftale med branchen om aktiviteterne, herunder et samlet mål for de besparelser, som netvirksomhederne på elområdet tilsammen skal sikre. Alle netvirksomheder har pligt til at sikre realiseringen af energibesparelserne, men må ikke udføre opgaverne i netvirksomheden.

Som led i aftalen med branchen vil der således ikke blive fastsat mål for hver enkelt netvirksomhed. Det forudsættes, at branchen foretager den interne fordeling af netvirksomhedernes samlede forpligtelser. Det afgørende er, at de aftalte besparelser samlet set bliver indfriet indenfor den aftalte tidsfrist. Hvis der skulle vise sig behov herfor, giver bestemmelsen imidlertid mulighed for, at der kan fastsættes bindende besparelsesmål for enkelte netvirksomheder inden for branchens samlede besparelsesmål eller besparelsesmål, som gælder for alle netvirksomheder, f.eks. en forpligtigelse til at sikre en besparelse, som udgør en procentdel af den transporterede elektricitet. Bestemmelsen tænkes anvendt, såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, herunder en aftale om netvirksomhedernes samlede besparelsesforpligtelser, eller såfremt enkelte virksomheder ikke vil tilslutte sig brancheaftalen. Med bestemmelsen vil det således kunne sikres, at alle bidrager til at opnå de nødvendige besparelser.

Lovens almindelige sanktionsbestemmelser vil være gældende i forhold til virksomhedernes opfyldelse af pålagte besparelsesmål. Der vil efter bestemmelsen i lovens § 88, stk. 1, kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler udstedt efter den foreslåede § 22, stk. 5.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om tilrettelæggelsen af besparelsesaktiviteterne, herunder om samarbejde mellem virksomhederne samt regler om, at virksomhederne skal sikre, at alle kundekategorier omfattes af energispareaktiviteter. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om krav til dokumentation, indberetning og verifikation af de realiserede energibesparelser. Det vil kunne fastsættes, at dokumentation og verifikation skal indberettes til en af branchen udpeget organisation, som herefter foretager en samlet indberetning til transport og energiministeren.

Der gives endvidere hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Som nævnt er udgangspunktet, at der indgås en frivillig aftale med branchen, og branchen forudsættes herunder selv at fordele fællesomkostningerne imellem sig. Bestemmelsen vil derfor alene blive anvendt, såfremt der er virksomheder, der ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, således at disse virksomheder også bidrager til dækning af de fællesomkostninger, der er knyttet til grundlaget for opgørelse af effekterne m.v.

Ministeren bemyndiges desuden til at fastsætte regler om, at visse dele af virksomhedernes energispareaktiviteter skal udføres efter afholdelse af udbud. Det nærmere indhold heraf vil blive indeholdt i aftalen med branchen. Udbud vil - i overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 - især være aktuelle for besparelsesaktiviteter rettet mod erhvervsvirksomheder. Øget konkurrence forventes især på dette område at kunne øge effektiviteten.

Realiseringen af energibesparelserne, herunder de energispareaktiviteter, der sendes i udbud, sker over netvirksomhedernes nettariffer. De enkelte netvirksomheder vil derfor skulle bidrage til finansiering af de opgaver, som løses gennem udbud. Det forudsættes, at virksomhederne indbyrdes aftaler en model herfor, men såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, eller såfremt enkelte virksomheder ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, kan der være behov for, at ministeren fastsætter regler herom. Sådanne regler vil ikke indebære nye udgifter for elforbrugerne, idet der alene vil kunne være tale om regler om fordelingen af de midler til energibesparelser, som i alle tilfælde opkræves over nettarifferne.

Til nr. 15

(§ 22, stk. 8)

Netvirksomhederne skal sikre, at der gennemføres konkrete energibesparelser. Pligten hertil påhviler netvirksomheden, men netvirksomheden kan ikke selv udføre de pågældende aktiviteter. Der er således tale om en forpligtelse til at erhverve energispareydelser, og det er alene denne pligt til at sikre realiseringen af energibesparelser, som den bevillingspligtige virksomhed er omfattet af.

Dette betyder, at energispareaktiviteterne skal foregå i juridiske enheder, som er selskabsmæssigt adskilt fra netvirksomheden. Dette gælder uanset om realiseringen sker ved konkrete fysiske handlinger, eller der er tale om mere indirekte realisering, f.eks. gennem finansiering af energispareaktiviteterne. Den adskilte virksomhed kan helt eller delvist være ejet af netvirksomheden, eller der kan være tale om en virksomhed, som er selskabsmæssig uafhængig af netvirksomheden. Netvirksomheden erhverver herefter ydelserne fra disse virksomheder, som f.eks. kan være et rådgivende konsulentfirma, et byggefirma m.v. Netvirksomhederne vil således kunne erhverve energispareydelser hos alle energispareaktører.

Da der er tale om aktiviteter, som ligger uden for netbevillingen, følger udskillelseskravet allerede af bestemmelsen i § 47, stk. 4, hvorefter aktiviteter, som ligger uden for netbevillingen, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Kravet om udskillelse af aktiviteterne sker for at sikre en øget gennemsigtighed og effektivitet i indsatsen i lyset af den politiske aftale af 10. juni 2005, der lægger vægt på en øget effektivisering og markedsorientering af indsatsen, og for at sikre mod unfair konkurrence. Kravet sikrer mod krydssubsidiering - eller mistanke om krydssubsidiering - mellem netvirksomheden og en konkurrenceudsat virksomhed ejet af netvirksomheden. Hertil kommer, at el-direktivet stiller krav om selskabsmæssig adskillelse af monopolaktiviteter og øvrige aktiviteter for større virksomheder.

Alle netvirksomheder kan indgå aftaler om at erhverve energibesparelsesydelser hos en energispareaktør. Der sondres i denne sammenhæng ikke mellem de forpligtelser, kommunalt ejede og ikkekommunalt ejede netvirksomheder pålægges. Både kommunalt ejede og ikkekommunalt ejede netvirksomheder kan således f.eks. indgå aftaler med en virksomhed om, at denne skal tilbyde forbrugerne nye vinduer til en favorabel pris eller tilbyde lavenergiapparater på særlige vilkår. Netvirksomhederne kan også indgå aftaler om, at en virksomhed skal stille særlige ydelser til rådighed for udvalgte erhvervsvirksomheder, eller skal varetage tredjepartsfinansiering af energibesparelser hos forbrugere.

Aftaler om erhvervelse af energispareydelser skal indgås på markedsbestemte vilkår. Dette følger af lovens § 46, hvorefter aftaler, som netvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Det er efter § 46, stk. 2, et krav, at sådanne aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Energitilsynet kan begære dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat.

Udover de aftaler som netvirksomheden indgår, kan netvirksomheden selv deltage i realiseringen af energibesparelserne, d.v.s. selv være energispareaktør. Dette følger af, at der ikke stilles krav om, at energispareaktøren skal være uafhængig af netvirksomheden, men udelukkende at energispareaktøren skal være selskabsmæssigt adskilt fra netvirksomheden.

Enhver netvirksomhed kan således deltage i virksomheder, som tilbyder tjenesteydelser vedrørende realiseringen af energibesparelser. Herved forstås varetagelse af processen i forbindelse med realisering af energibesparelser, finansiering af energibesparende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder, institutioner, boligselskaber m.v. samt salg og installation af energispareudstyr. Sidstnævnte kan f.eks. være salg og indsættelse af lavenergiruder og køleskabe, hulmursisolering samt mere effektive varmepumper.

Den foreslåede § 22, stk. 8, omhandler alene tjenesteydelser vedrørende realiseringen af energibesparelser. Uden for bestemmelsen falder således f.eks. enhver form for fremstillingsvirksomhed samt rådgivning og installations- og håndværksmæssig virksomhed, som vedrører andet end energibesparelser, eller som i væsentlig grad har andet formål end energibesparelser.

Det betyder i forhold til de kommunalt ejede netvirksomheder, at disse, såfremt de ønsker at deltage i en energisparevirksomhed, skal sikre, at energisparevirksomheden ikke udøver andre aktiviteter, som kommunen ikke har hjemmel til at deltage i. For så vidt angår ikke-kommunalt ejede netvirksomheder, er loven ikke til hinder for, at disse deltager i anden virksomhed, f.eks. fremstillingsvirksomhed. Sådan virksomhed er imidlertid ikke omfattet af elforsyningsloven.

Til nr. 16

(§ 22 a)

Der foretages visse ændringer i § 22 a, som omhandler tilladelse til etablering af nye elforsyningsnet samt væsentlige ændringer i bestående net på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, med henblik på at præcisere bestemmelsens rækkevidde. § 22 a er indsat ved lov nr. 1091 af 17. december 2002 og har til formål at varetage offentlige hensyn, som hidtil var blevet varetaget gennem statens udøvelse af højhedsretten på søterritoriet.

Det følger af ændringen af stk. 1 , at kravet om tilladelse fra transport- og energiministeren gælder for elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det fremgår endvidere, at der tillige kræves tilladelse efter § 21 til transmissionsnet på over 100 kV. De transmissionsnet, som skal have tilladelse efter § 21, er nævnt i denne bestemmelses stk. 1, jf. dog forslaget til stk. 5, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor til den ændrede § 21.

Ifølge stk. 3 undtages visse kategorier af net dog for kravet om tilladelse efter § 22 a, jf. bemærkningerne nedenfor.

Tilladelse efter § 22 a meddeles under hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Disse hensyn varetages allerede i dag i forbindelse med tildelingen af tilladelser, såsom hensyn til sejlads og farvandssikkerhed, fiskeri, udnyttelse af ressourcer på havbunden og beskyttelse af miljøet i bred forstand. Derved adskiller sagsbehandlingen sig fra tildelingen af tilladelser efter § 21, stk. 1, til transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV, hvor der lægges vægt på elforsyningsmæssige hensyn. Sagsbehandlingen vil som hidtil foregå ved, at Energistyrelsen foretager høring af berørte myndigheder, organisationer m.v. og på grundlag heraf meddeler tilladelsen.

Som hidtil kan tilladelsen betinges af vilkår. Det er præciseret ved ændringen, at der herunder kan stilles krav om placering, indretning og sikkerhedsstillelse for fjernelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Vilkårene svarer med fornødne ændringer til de vilkår, som kan stilles ved etablering af vindmøller m.v. på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone ifølge den nye udformning af § 16, stk. 2, jf. i øvrigt bemærkningerne til denne bestemmelse. Der vil efter omstændighederne, hvis der findes behov herfor, kunne stilles vilkår til varetagelse af andre væsentlige samfundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.

Ved ændringen udgår den hidtidige bemyndigelse til transport- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler om vilkår. Denne bemyndigelse havde ingen praktisk funktion, idet vilkårene i sagens natur vil være afpasset efter de individuelle forhold og behovet for regulering i forbindelse med den enkelte tilladelse.

Ifølge stk. 3 gælder kravet om tilladelse efter stk. 1 ikke for visse ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, idet de samfundsmæssige hensyn, som er nævnt i stk. 1, er tilgodeset ved tilladelser efter andre bestemmelser. Det drejer sig for det første om interne ledningsanlæg som nævnt i § 16, stk. 1, d.v.s. interne net, som hører til elproduktionsanlæg, der udnytter vind og vand på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. For det andet drejer det sig om elforsyningsnet, som omfattes af bestemmelserne om godkendelse i den nye § 4 a i lov om Energinet.dk, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 17

(§ 27 c, stk. 12)

I § 27 c indsættes en ny stk. 12, hvorefter elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i § 27 f er undtaget fra bestemmelserne i § 27 c. Baggrunden er, at der ved de nye §§ 27 f og 27 g fastsættes særlige regler om nedregulering af elproduktion fra havvindmølleparker, som er blevet udbudt efter lovens § 14, og om betaling for tab ved nedreguleringer.

Til nr. 18

(§ 27 f-27 h )

De nye bestemmelser i §§ 27 f-27 h omhandler reguleringen af elproduktionen i havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 14. Det drejer sig i første omgang om havvindmølleparken Horns Rev 2. Dette udbud er i juni 2005 blevet vundet af elproduktionsvirksomheden Energi E2 A/S, og havvindmølleparken ventes at komme i drift i eftersommeren 2009.

Anlægsejerens rettigheder og forpligtelser i forhold til det offentlige er fastlagt i vilkårene, som er blevet forhandlet i forbindelse med udbudet. En række forhold, som er blevet fastlagt ved udbudet, har imidlertid offentligretlig betydning, idet de berører Energinet.dk´s og elforbrugernes stilling: Ydelse af pristillæg og betaling for nedregulering, erstatning i forbindelse med nettilslutning, havvindmølleparkens stilling i det sammenhængende elforsyningssystem m.v. Disse forhold fastlægges derfor i elforsyningsloven.

Det aftalte pristillæg til havvindmølleparken Horns Rev 2 fremgår af § 56. Når udbudet af havvindmølleparken Rødsand 2 er afsluttet, vil der være behov for også at optage bestemmelser om det aftalte pristillæg for dette anlæg i loven.

Andre vilkår fremgår især af § 27 f om betingelserne for nedregulering af elproduktionen, § 27 g om betaling til anlægsejeren for driftstab p.g.a. nedreguleringen og § 27 h om erstatning p.g.a. forsinkelser i anlægsfasen. Hertil kommer også ændringer i eksisterende bestemmelser, herunder § 59 om beregning af pristillæg, § 64 om fravalg af pristillæg og § 68 om etablering m.v. af ilandføringsanlæg. Disse andre vilkår afspejler umiddelbart Horns Rev 2-udbudet, men de må antages at blive retningsgivende også for havvindmølleparken Rødsand 2.

Energinet.dk varetager nedregulering af elektricitet fra havvindmølleparken (jf. §§ 27 f og 27 g) i sin egenskab af systemansvarlig virksomhed. Energinet.dk står også for etableringen af ilandføringsanlæg fra havvindmølleparken, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet Danmark.

Til § 27 f

Bestemmelserne i § 27 f fraviger i det væsentligste de generelle regler i § 27 c om elproducenternes og den systemansvarlige virksomheds rettigheder og forpligtelser i forbindelse med driften af elforsyningssystemet. De særlige principper om prioritering i nettet af elektricitet fra vindmøller, jf. § 27 c, stk. 5, gælder således ikke ved disse havvindmøller.

I forhold til § 27 c får den systemansvarlige virksomhed efter § 27 f en videre adgang til at nedregulere elproduktionen fra havvindmølleparken forud for driftsdøgnet såvel som i driftsdøgnet, men samtidig får den systemansvarlige virksomhed en bredere forpligtelse til at yde betaling for driftstab ved nedregulering p.g.a. fejl i nettet og manglende transmissionskapacitet m.v. (jf. bemærkningerne til stk. 3 og til § 27 g).

Den valgte løsning indebærer større sikkerhed for havvindmølleparkens driftsøkonomi end det almindelige system efter § 27 c og dermed et mindre behov for støtte i form af pristillæg. Den valgte løsning indebærer desuden, at den systemansvarlige virksomhed, som varetager planlægningen af udbygningen af transmissionsnettet, derved vil kunne finde en økonomisk optimal balance mellem ydelse af betalinger for nedregulering og forstærkning af det berørte transmissionsnet.

Stk. 2 , hvorefter elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til den systemansvarlige virksomhed, svarer i princippet til den almindelige anmeldepligt for brugerne af elforsyningssystemet i § 27 c, stk. 2. Dog skal elproducenten ikke foretage sine anmeldelser på baggrund af den systemansvarlige virksomheds offentliggørelse af oplysninger om overføringskapaciteten i transmissionsnettet i det følgende driftsdøgn, således som det påhviler andre elproducenter. Der kan dog ikke anmeldes en større produktion, end hvad der følger af de grænser for produktionen fra havvindmølleparken, som fremgår af udbudsvilkårene, herunder vilkår om hensyntagen til eventuelle forsøgsvindmøller, som kan placeres i tilknytning til havvindmølleparken. Ifølge stk. 6 kan den systemansvarlige virksomhed fastsætte forskrifter for anmeldelsen.

Den systemansvarlige virksomhed kan ifølge stk. 3 påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen i havvindmølleparken i nærmere angivne tilfælde. For det første kan der nedreguleres, hvis det er nødvendigt på grund af fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet. Der sigtes til nedregulering p.g.a. konkrete tekniske problemer, som nødvendiggør nedreguleringen.

For det andet kan der nedreguleres ved kapacitetetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering. Denne bestemmelse giver adgang til en mere vidtgående nedregulering, idet den finder anvendelse, hvor der ikke er konkrete kapacitetsbegrænsninger p.g.a. fejl eller vedligeholdelse, men hvor kapaciteten i transmissionsnettet som helhed ikke er tilstrækkelig til at kunne håndtere de samlede mængder af elektricitet, som skal transmitteres.

I stk. 4 fastsættes de overordnede kriterier for, hvornår den systemansvarlige virksomhed kan pålægge elproducenten at nedregulere havvindmølleparken. Ifølge bestemmelsen skal nedreguleringen være nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem (inkl. kraftværker og udlandsforbindelser), herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked. Med sikringen af et velfungerende konkurrencemarked sigtes til, at der skal foretages en samfundsøkonomisk afvejning imellem mulighederne for at udnytte vindkraften fuldt ud og mulighederne for at anvende transmissionsnettet til elleveringer til og fra udlandet, herunder transit af elektricitet, og leveringer af elektricitet fra andre elproducenter.

Det fremgår af stk. 5. at den systemansvarlige virksomhed kan kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set påfører systemet, hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til den produktion, som elproducenten har anmeldt efter stk. 2, og senere påbudte nedreguleringer efter stk. 3. Bestemmelsen svarer med fornødne tillempninger til § 27 c, stk. 8, 1. pkt., om betaling for ubalancer fra andre elproduktionsanlæg m.v.

Det følger af bestemmelsen, at elproducenten kan pålægges betaling for de ubalancer, som denne samlet set påfører systemet. Ubalancer fra havvindmølleparken skal således lægges sammen med ubalancer fra elproducentens eventuelle øvrige leveringer af elektricitet til det sammenhængende elforsyningssystem.

Ifølge stk. 6 kan den systemansvarlige virksomhed fastsætte forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3. Der kan derved fastsættes kriterier, som på generelt niveau uddyber de hensyn, som indgår ved overvejelserne om nedregulering, og afvejningen mellem disse hensyn, idet afgørelsen om nedregulering vil bero på forholdene i den konkrete situation. Formålet med forskrifterne er at sikre, at nedreguleringen sker ud fra objektive, ikke diskriminerende og samfundsøkonomisk velbegrundede kriterier. Om anmeldelse og nedregulering henvises til bemærkningerne ovenfor under stk. 2 og 4.

Stk. 7 indeholder bestemmelser om de forskrifter, som den systemansvarlige fastsætter efter stk. 6. Derved vil der i princippet gælde samme regler om udarbejdelse, høring m.v. for disse forskrifter som for de forskrifter, som den systemansvarlige virksomhed udarbejder efter § 27c, stk. 10 og 11 for reguleringen af de øvrige brugere af elforsyningsnettet.

Forskrifterne skal således være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Endvidere skal den systemansvarlige virksomhed høre relevante parter om forskriften i forbindelse med udarbejdelsen. Endelig skal de fastsatte forskrifter til anmeldes til Energistyrelsen, som kan give pålæg om ændring af forskrifterne. Pålæg kan gives i forbindelse med anmeldelsen eller senere. Denne tilsynsopgave er henlagt til Energistyrelsen i modsætning til forskrifter efter § 27 c, som skal anmeldes til Energitilsynet. Baggrunden er, at 27 f vedrører forhold, der hænger naturligt sammen med Energistyrelsens sagkundskab omkring forsyningssikkerhed, tekniske forhold m.v.

Til § 27 g

Ved § 27 g fastsættes der særlige regler om den systemansvarlige virksomheds forpligtelse til at yde betaling for driftstab ved nedregulering som nævnt i § 27 f, stk. 3. Som udgangspunkt er erstatningsmæssige spørgsmål for havvindmølleparken Horns Rev 2 fastlagt i vilkårene for udbudet, som er vundet af Energi E2, men en række forhold af offentligretlig betydning er fastlagt i de nye lovbestemmelser. Disse principper forventes også anvendt ved havvindmølleparken Rødsand 2, som er i udbud.

I § 27 g anvendes udtrykket betaling for dækning af driftstabet ved nedregulering på linie med det tilsvarende udtryk i 27 c, stk. 6, om tab ved regulering af andre elproduktionsanlæg. § 27 g vedrører betaling til dækning af driftstab ved nedregulering af havvindmølleparken, mens § 27 h indeholder principper for erstatning ved forsinkelse af tilslutningsarbejderne.

Hovedprincippet fremgår af stk. 1, hvorefter den systemansvarlige virksomhed yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering (jf. herom bemærkningerne til § 27 f), som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet i den eksklusive økonomiske zone. Det fremgår af udbudsvilkårene, at tilladelsen til udnyttelse af energien vil blive givet for 25 år. Efter ophøret af denne periode, som er fastsat under hensyn til den forventede driftsøkonomiske levetid for havvindmølleparken, kan der i givet fald tages stilling til den fremtidige regulering og driftstabserstatning til havvindmølleparken.

Ifølge stk. 2 opgøres indtægtstabet for elproducenten med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved en pris, som svarer til den samlede værdi af markedsprisen og pristillægget i den periode, hvor der ydes pristillæg efter § 56, stk. 2. Summen af markedspris og pristillæg til elektricitet fra havvindmølleparken Horns Rev 2 er ved udbuddet fastsat til 51,8 øre pr. kWh. Pristillægget efter denne bestemmelse ydes til en elproduktion på 10 TWh, dog højest i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning, jf. herom i øvrigt § 56 e, stk. 4 og 5. Pristillægget til havvindmølleparken Rødsand 2 vil blive fastsat ved afslutningen af udbudet og herefter blive indføjet i loven. Efter at pristillægget er ophørt efter § 56 e, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter den nye § 64, stk. 2, opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i en pris svarende til den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh. Hermed sigtes til spotprisen på timebasis på den nordiske elbørs Nordpool. Om § 56 e og § 64, stk. 2, henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til disse bestemmelser.

Det fremgår af bestemmelsen, at indtægtstabet skal opgøres med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold. Ved opgørelsen skal den systemansvarlige virksomhed derfor tage udgangspunkt i den elproduktion, som kunne være leveret under de aktuelle vindforhold og ved havvindmølleparkens aktuelle tekniske tilstand.

Det fremgår af stk. 3, at der ikke ydes betaling for nedregulering, hvis denne er en følge af force majeure. Hermed menes ifølge udbudsvilkårene bl.a. krig, sabotage, jordskælv, ekstreme vejrforhold og netnedbrud grundet forhold, som ligger ud over, hvad transmissionsnettet er dimensioneret til at kunne tåle. Bortset herfra vil den systemansvarlige virksomhed være pligtig til at yde betaling for tab ved nedregulering, uanset om forholdet skyldes uagtsomt forhold fra virksomhedens side.

Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene, jf. stk. 4. Domstolene vil således tage stilling til uenighed mellem parterne om fortolkning af udbudsvilkårene og herunder også de forhold, som er lovfæstet i § 57 g. Det vurderes, at disse spørgsmål naturligt hører under domstolene på linie med andre spørgsmål om erstatningsretlige forhold. Bestemmelsen udelukker ikke, at parterne kan indgå forlig om erstatningsspørgsmål eller henskyde afgørelsen til voldgift.

Ifølge stk. 5 skal den systemansvarlige virksomhed udarbejde metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering skal beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. Formålet med bestemmelsen er at sikre et gennemsigtigt grundlag for, hvorledes den realiserbare tabte elproduktion som følge af nedreguleringen skal beregnes. Bestemmelsen knytter sig således til bestemmelserne i stk. 2, hvorefter indtægtstabet opgøres med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold. Ved opgørelsen af den mistede indtjening skal der tages hensyn til eventuel betaling fra anden side.

Bestemmelserne i § 27 f, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse forskrifter, jf. i øvrigt bemærkningerne til denne bestemmelse. Det indebærer bl.a., at elproducenten skal høres om forskrifterne. Det forudsættes, at den systemansvarlige virksomhed ved udarbejdelsen af forskrifterne inddrager elproducentens målinger af de aktuelle lokale vindforhold m.v. Forskrifterne skal anmeldes til Energistyrelsen ligesom forskrifter efter § 27 f, stk. 7. Det forudsættes, at Energitilsynet inddrages ved de dele af forskrifterne efter stk. 5, der vedrører økonomiske forhold.

Til § 27 h

Ved § 27 h lovfæstes visse principper for erstatning for tab i forbindelse med etableringen af ilandføringsanlæggene fra havvindmølleparker, som udbydes efter § 14.

I vilkårene for udbudet af havvindmølleparken Horns Rev 2 er der bestemmelser om erstatning i forbindelse med etableringen af ilandføringsanlæggene. Disse erstatningsretlige forhold har betydning for Energinet.dk, som skal etablere ilandføringen, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet Danmark, og som ikke er part i udbudet. Det er derfor fundet fornødent at fastlægge visse erstatningsretlige forpligtelser i lovgivningen.

§ 27 h omhandler erstatning i anlægsfasen, mens betaling til dækning af tab ved nedregulering af elproduktionen i driftsfasen omfattes af § 27 g.

S tk. 1 omhandler Energinet.dks erstatningsansvar, hvis virksomheden ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af en havvindmøllepark ifølge vilkårene i udbudet. Det fremgår af bestemmelsen, at Energinet.dk i så fald ifalder objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab. Objektivt erstatningsansvar indebærer, at der er erstatningspligt, selvom forsinkelsen ikke skyldes uagtsomhed eller forsæt.

De nærmere betingelser for erstatningsansvar fremgår af udbudsvilkårene. Det fremgår tillige af vilkårene, at der ydes erstatning til elproducenten, Energi E2, for dokumenterede meromkostninger som følge af forsinkelsen inkl. forrentning af allerede foretagne investeringer, og at der gælder et maksimum på 200 mio. kr. for Energinet.dks erstatningsansvar Da dette maksimum er en del af udbudet, vil Energi E2 være bundet heraf.

I stk. 2 fastlægges visse principper for elproducentens erstatningsansvar overfor Energinet.dk. Det fremgår af bestemmelsen, at elproducenten ifalder objektivt erstatningsansvar for Energinet.dks tab som følge af, at havvindmølleparken ikke etableres. Det fremgår endvidere, at erstatningsansvaret er betinget af, at elproducenten ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at denne har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i udbudet.

Også i denne situation fremgår de nærmere betingelser for erstatningsansvar af udbudsvilkårene. Ifølge disse vilkår skal elproducenten inden for en given frist forpligte sig over for Energistyrelsen og Energinet.dk til at etablere havvindmølleparken. Elproducenten er herefter forpligtet til at kompensere Energinet.dk, hvis havvindmølleparken alligevel ikke etableres. Ifølge vilkårene forpligter elproducenten sig til at betale for faktiske, dokumenterbare omkostninger i forbindelse med, at Energinet.dk bliver tvunget til at annullere ordrer på ilandføringsanlægget.

Det fremgår af stk. 3 , at uenighed om erstatning efter stk. 1 og 2 og dennes størrelse afgøres af domstolene, ligesom det er tilfældet ved betaling for nedregulering efter § 27 g, stk. 4. Om baggrunden henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Det fremgår tillige, at erstatning såvel til Energi E2 som til Energinet.dk tilkendes inden for de i udbudsvilkårene nævnte betingelser og rammer, d.v.s. at erstatningsspørgsmålet afgøres ved en fortolkning af de betingelser, som fremgår af udbudsvilkårene, og inden for de i vilkårene nævnte beløbsrammer m.v.

Det fremgår af stk. 4, at erstatninger som nævnt i stk. 1 og 2 samt omkostninger som følge af Energinet.dks dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene indgår i fastsættelsen af virksomhedens priser efter § 71. Ifølge denne sidste bestemmelse kan Energinet.dk i sine priser indregne nødvendige omkostninger til de opgaver, som virksomheden varetager.

Det påhviler Energinet.dk at etablere ilandføringsanlæggene fra havvindmølleparkerne, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk.

Erstatninger, som Energinet.dk betaler på grund af forsinkelse af ilandføringen eller modtager fra elproducenten ifølge stk. 2, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor, indregnes således i priserne. Endvidere indregnes omkostninger som følge af Energinet.dks dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene. Det drejer sig dels om nødvendige omkostninger ved at anlægge ilandføringen, dels om nødvendige omkostninger til dispositioner, som Energinet.dk træffer for at overholde frister og betingelser ifølge udbudsvilkårene, uanset om havvindmølleparken efterfølgende ikke bliver etableret. På grund af lange leveringstider for søkabler, transformerplatform m.v. vil Energinet.dk antagelig være nødt til at indgå aftaler vedrørende visse dele af anlæggene inden udløbet af den frist, som Energi E2 har til at forpligte sig endeligt til at etablere havvindmølleparken. Hvis Energi E2 ikke forpligter sig inden for denne frist, vil Energi E2 ikke være erstatningspligtig for omkostninger, som Energinet.dk har afholdt indtil da. Energinet.dks omkostninger herved skønnes at udgøre mellem ca. 5 og 60 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for annulleringen.

Ved prisfastsættelsen indregnes virksomhedens nettoomkostninger med fradrag af eventuelle tilkendte erstatninger.

Til nr. 19

(§ 28, stk. 1)

Ved ændringen korrigeres den hidtidige henvisning til § 9, stk. 1, således at der henvises til § 8, stk. 4, nr. 3. Baggrunden er, at den hidtidige § 9 er blevet ændret til § 8 ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Til nr. 20

(§ 28, stk. 2, nr. 4)

Ændringen af § 28, stk. 2, nr. 4, er en konsekvens af, at den systemansvarlige virksomheds opgaver med fordeling af omkostninger til miljøvenlig elproduktion nu er fastlagt i den nye § 8, stk. 8, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse, og i bestemmelserne i kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Til nr. 21

( § 28, stk. 2, nr. 11)

Ændringen af § 28, stk. 2, nr. 11, er en konsekvens af, at den systemansvarlige virksomheds opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser nu fremgår af den nye § 8, stk. 8, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 22

(§ 28, stk. 2, nr. 12)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af nr. 34 vedrørende § 54, stk. 8.

Til nr. 23

(§ 28 a, stk. 3)

Det foreslås, at Energinet.dk kan vælge at indgå en aftale med den netvirksomhed, som skal netforbinde det isolerede kollektive elforsyningsnet med det sammenhængende elforsyningsnet, om afholdelse af etableringsomkostningerne til denne netforbindelse. Energinet.dk kan vælge denne løsning i det omfang, Energinet.dk vurderer, at der er tale om en økonomisk mere rentabel løsning end at afholde de i stk. 1 nævnte meromkostninger. Det forudsættes, at der er tale om en frivillig aftale mellem Energinet.dk og den pågældende netvirksomhed.

Efter at Energinet.dk har afholdt etableringsomkostningerne, overdrages søkablet m.v. vederlagsfrit til netvirksomheden, således at netvirksomheden bliver ejer af anlægget, jf. elforsyningslovens § 51, stk. 4. Det følger herefter af § 20, at det er netvirksomheden, som blandt andet skal vedligeholde, om- og udbygge nettet i fornødent omfang efterfølgende.

Det skal understreges, at stk. 3 alene kan finde anvendelse i det omfang, transport- og energiministeren i medfør af § 28 a, stk. 2, har fastsat regler eller truffet afgørelse om, at det pågældende isolerede kollektive elforsyningsnet er omfattet af stk. 1.

Til nr. 24

(§ 31)

Lovens § 26 og § 28 indeholder bestemmelser, som giver mulighed for, at der kan fastsættes tekniske krav og standarder som betingelse for at være eller blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet og at systemansvaret i samarbejde med systemansvarlige i andre lande kan opstille ligeværdige principper for nettariffer, netadgang, markedsspørgsmål m.v. Sådanne tekniske krav og principper for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet er i vid udstrækning blevet fastsat af den systemsansvarlige virksomhed med hjemmel i bestemmelsen i § 26, stk. 3, og § 28, stk. 2, nr. 3, samt § 9 i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet.

Denne regulering skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 31, stk. 1, hvorefter den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med el. Loven giver imidlertid ikke den systemansvarlige virksomhed udtrykkelig mulighed for at fastsætte vilkår, som regulerer markedsaktørernes brug af de ydelser, som den systemansvarlige virksomhed stiller til rådighed for at skabe de bedst mulige forudsætninger for konkurrence på elmarkedet.

I sit daglige arbejde udfører den systemansvarlige virksomhed en række opgaver for aktørerne i forbindelse med elhandelen. Det er eksempelvis den systemsansvarlige virksomheds opgave at sørge for den fornødne fysiske balance i elnettet ved opkøb af balancekraft. Udgifterne hertil betales i første omgang af den systemansvarlige virksomhed, der efterfølgende afregner med den eller de pågældende producenter og elhandlere, der har givet anledning til ubalancen. Det er derfor vigtigt, at systemansvaret har mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse for sådanne udgifter, og at systemansvaret modtager alle relevante data og informationer af relevans for systemansvarets arbejde.

Det er endvidere centralt, at den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte vilkår, som regulerer de spilleregler, som aktørerne skal følge for at sikre, at der skabes de bedst mulige rammer for et velfungerende marked for produktion og handel med elektricitet, jf. § 31, stk. 2. Det drejer sig f.eks. om opstilling af beregningsmetoder for betaling af balancekraft, herunder udarbejdelse af standardkontrakter, fastlæggelse af hvilke IT-standarder, der skal anvendes af markedsaktørerne, m.v.

Efter bestemmelsen i stk. 3 kan den systemansvarlige virksomhed træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne gange tilsidesætter fastsatte vilkår, helt eller delvist udelukkes fra at gøre brug af den systemansvarlige virksomheds ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Denne sanktion forudsættes kun anvendt, hvor andre midler så som advarsel, henstilling m.v. ikke har vist sig virkningsfuld. Den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, er underlagt forvaltningsloven, og afgørelser træffes derfor efter almindelige forvaltningsretlige principper. Afgørelsen kan indbringes for Energitilsynet, jf. forslaget til stk. 4.

Til nr. 25

(§ 32)

Bestemmelsen er identisk med den gældende bestemmelse i § 31, stk. 2-4, idet der dog er foretaget enkelte lovtekniske rettelser i teksten. Ændringen skyldes forslaget til ny § 31, stk. 2-4.

Til nr. 26

(§ 35)

Den foreslåede § 35 er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende bestemmelse. Således er forslagets stk. 1, 3, 6, 7, 9, 10, 11 og 12 i væsentligt omfang videreførelser af de gældende bestemmelser. I stk. 2 og 5 er der foretaget indholdsmæssige ændringer, hvilket skal ses i sammenhæng med forslaget til den nye undtagelsesbestemmelse i stk. 4. Desuden er der i stk. 8 indført en ny bestemmelse, som præciserer transport- og energiministerens afgørelseskompetence.

Efter forslaget skal underretning i stk. 1 fremover ske til Energinet.dk. I henhold til § 3 i Lov om Energinet Danmark er det Energinet.dk, som varetager statens købepligt i medfør af § 35 i lov om elforsyning. Da stk. 1, 2. punktum omhandler situationer, hvor ejeren ønsker at afstå transmissionsnet eller transmissionsandele, og hvor der derfor ikke er behov for, at ministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse, forekommer det mest hensigtsmæssigt, at ejeren retter henvendelse direkte til Energinet.dk. Det anføres endvidere i lovteksten, at der ved underretning forstås en særskilt skriftlig meddelelse om, at transmissionsandele ønskes solgt.

Da der har været rejst spørgsmål herom, foreslås det præciseret i stk. 2, at samtlige transmissionsandele skal afstås, når der sker ejerskifte i virksomheder, der ejer transmissionsandele (ejervirksomheder). Til ejerskifte i ejervirksomheden henregnes efter bestemmelsen også ændringer i ejerforholdene i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomhederne, jf. stk. 2, nr. 1)-3). Det fremgår herefter udtrykkeligt af bestemmelsen, at det er alle transmissionsandele, som den pågældende ejervirksomhed skal afstå, uanset hvor i ejerstrukturen de omfattede ændringer i ejerforholdene sker. Hvis en ejervirksomhed, A, f.eks. ejer 10 pct. af en transmissionsvirksomhed omfattet af bestemmelsen, og der sker ændringer i ejerforholdene omfattet af stk. 2, nr. 1)-3) hos en af virksomhed A€™s ejere, skal A afstå alle 10 pct. af transmissionsvirksomheden til staten. Hvis virksomhed A€™s ejerandel i stedet er 100 pct., vil sådanne ændringer i ejerforholdene hos en af virksomhed A€™s ejere medføre, at A skal afstå hele transmissionsvirksomheden til staten. Dette indebærer ingen realitetsændring i forhold til den gældende bestemmelse.

Anvendelsesområdet foreslås herudover udvidet, således at der også indtræder pligt til afståelse af transmissionsandele til staten, når ejere af ejerandele i en ejervirksomhed eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, mister bestemmende indflydelse i den pågældende virksomhed. Baggrunden herfor er, at der kan opstå en situation, hvor en ejer afgiver sin bestemmende indflydelse, uden at der samtidig er en anden ejer, som opnår bestemmende indflydelse. Disse situationer bør også udløse pligt til afståelse, da målet er, at statens købepligt indtræder, efterhånden som de hidtidige ejere udtræder af deres ejerskab.

Forslaget om indsættelse af et nyt stk. 3 er redaktionel, idet indholdet tidligere fremgik af sidste punktum i stk. 2.

Det foreslåede stk. 4 er nyt. Efter stk. 2 udløser de af bestemmelsen omfattede ændringer i ejerforholdene i virksomheder med selv meget beskedne indirekte ejerskaber til transmissionsvirksomheder uden undtagelse pligt for ejervirksomheden til at afstå samtlige sine transmissionsandele. Dette udgangspunkt ændres ikke ved de foreslåede ændringer af stk. 2. Det har imidlertid vist sig, at den gældende bestemmelse i visse tilfælde med omfattende spredning i ejerskabet er meget vidtrækkende og ikke vil kunne håndhæves.

I det nye stk. 4 foreslås derfor indsat en undtagelse fra stk. 2, som indebærer, at visse dispositioner vedrørende ejerandele i virksomheder, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse, ikke udløser afståelsespligt. Undtagelsen er begrænset til situationer, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en virksomhed (den kontrollerede virksomhed), der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele. Det følger af forslaget, at stk. 2 i en sådan situation ikke vil finde anvendelse på dispositioner, der vedrører ejerandele i de virksomheder, som besidder minoritetsandele i den kontrollerede virksomhed.

Når undtagelsen i stk. 4 som anført er begrænset til situationer, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse i en virksomhed, skyldes det, at der i en sådan situation vurderes at være særlige forhold, der taler for, at dispositioner vedrørende ejerandelene i virksomhederne, der besidder minoritetsandele i den kontrollerede virksomhed, ikke skal kunne udløse pligt til afståelse efter stk. 2. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at definitionen af et ejerskifte efter stk. 2 netop er centreret omkring skift i den bestemmende indflydelse eller overdragelse af 50 pct. af ejerandelene i en virksomhed. Det vurderes desuden, at det foreslåede stk. 4 sammenholdt med de øvrige dele af § 35 set i forhold til formålet med bestemmelsen sammenfattende medfører en retstilstand, som er afbalanceret, og som vil kunne administreres og håndhæves. I den forbindelse bemærkes i øvrigt, at langt hovedparten af virksomhederne, som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, har et kontrollerende ejerskab.

Det skal understreges, at overdragelse af direkte ejerandele i den kontrollerede virksomhed fortsat vil skulle vurderes efter stk. 2. Der vil imidlertid, uden at der udløses pligt til afståelse efter stk. 2, kunne overdrages op til 50 pct. af ejerandelene i virksomheden forudsat, at den bestemmende indflydelse ikke skifter. Ligeledes vil dispositioner, som vedrører ejerandelene i den kontrollerende ejer, skulle vurderes efter stk. 2.

Med dispositioner forstås i stk. 4 enhver form for overdragelse, transaktion, disposition baseret på en aftale eller på andet grundlag eller andre retsstiftende begivenheder.

For så vidt angår den kontrollerende ejer, betyder ovennævnte, at den kontrollerende ejers overtagelse af yderligere direkte ejerandele i den kontrollerede virksomhed vil skulle vurderes efter stk. 2, hvoraf følger, at en kontrollerende ejer med bestemmende indflydelse og ejerskab til mere end 50 pct. af ejerandelene frit vil kunne erhverve den resterende del af de direkte ejerandele i den pågældende virksomhed. For så vidt angår den kontrollerende ejers indirekte overtagelse af sådanne yderligere ejerandele i den kontrollerede virksomhed via overtagelse af ejerandele i andre virksomheder, der direkte eller indirekte besidder sådanne ejerandele, vil en sådan transaktion være omfattet af undtagelsen i stk. 4. Den kontrollerende ejer vil dog ikke herved kunne bringe sig ud af ejerskiftebestemmelsen i stk. 2, for så vidt angår den eller de ejerrelationer, der ikke omfattes af stk. 4.

Det skal således understreges, at hvis en virksomhed indgår i flere ejerrelationer til transmissionsandele, hvoraf nogle er omfattet af stk. 4, og andre er omfattet af stk. 2, da vil stk. 2 finde anvendelse for så vidt angår den eller de ejerrelationer, der ikke er omfattet af undtagelsen i stk. 4. Hvert ejerforhold skal bedømmes for sig. Dette gælder uanset, om der er tale om forskellige ejerrelationer til samme transmissionsandele, til forskellige transmissionsandele i samme transmissionsvirksomhed eller til transmissionsandele i forskellige transmissionsvirksomheder.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel: Virksomhed A ejer indirekte andele i en transmissionsvirksomhed, idet A ejer andele i virksomhed B, som igen ejer andele i ejervirksomheden C. A har bestemmende indflydelse i virksomhed B. Der er ingen virksomheder, der har bestemmende indflydelse i ejervirksomheden C. Virksomhed D ejer ligeledes indirekte andele i en transmissionsvirksomhed, idet D ejer andele i virksomhed B. Virksomhed D ejer dog også indirekte andele i en transmissionsvirksomhed via ejerandele i ejervirksomheden C. Hvis virksomhed A nu ønsker at overtage virksomhed D, vil der skulle foretages en vurdering af hver enkelt ejerrelation, med henblik på at konstatere, hvorvidt transaktionen efter stk. 2 udløser pligt for ejervirksomheden C til at afstå sine transmissionsandele til staten. For så vidt angår virksomhed D€™s ejerandel i virksomhed B, vil A€™s overtagelse af D ikke udløse afståelsespligt til C€™s transmissionsandele, idet transaktionen vil være omfattet af stk. 4 set i forhold til virksomhed B, da denne virksomhed er kontrolleret af A, som har bestemmende indflydelse i B. For så vidt angår D€™s ejerandel i ejervirksomheden C, vil A€™s overtagelse af D udløse afståelsespligt, idet transaktionen set i forhold til C vil være omfattet af stk. 2, og ikke vil være omfattet af stk. 4. Dette skyldes, at der ikke er virksomheder, der har bestemmende indflydelse i C. C skal derfor afstå sine transmissionsandele til staten efter stk. 2.

Det foreslåede stk. 5 er en ændring af det gældende stk. 4, idet der har været usikkerhed om, hvilke omstruktureringer der kan anses for omfattet af begrebet "selskabsmæssige omstruktureringer" i det gældende stk. 4. Det er fortsat målet at sikre, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke forhindrer direkte eller indirekte ejere af transmissionsvirksomheder i at organisere deres virksomheder på den selskabsmæssigt mest hensigtsmæssige måde, samtidig med at det sikres, at statens købepligt indtræder, efterhånden som de hidtidige ejere udtræder af deres ejerskab.

De nævnte bestemmelser er således fortsat ikke til hinder for omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger, ændring af selskabsform, ombytning af aktier og andre ejerandele, tilførsel af aktiver samt koncerninterne overdragelser af aktiver eller ejerandele, så længe der ikke i ejerkredsen introduceres ejere, der ikke i forvejen direkte eller indirekte er medejere af transmissionsvirksomheder. Det fremgår nu udtrykkeligt af bestemmelsen, at det er en betingelse herfor, at de virksomheder, der deltager i omstruktureringen, ikke modtager andet vederlag i forbindelse med omstruktureringen end direkte eller indirekte ejerandele i den eller de virksomheder, der består efter omstruktureringen. Hermed er det klargjort, at en transaktion kun kan betragtes som en selskabsmæssig omstrukturering, såfremt ejerkredsen til hver enkelt virksomhed, som opstår som følge af en omstrukturering, ultimativt er identisk med ejerkredsen til de virksomheder, som indgik i omstruktureringen.

I tilfælde af f.eks. en fusion mellem to virksomheder, som ikke indebærer nogen hel eller delvis udskiftning i den ultimative ejerkreds bag de fusionerede selskaber, vil de hidtidige ejere modtage ejerandele i den fortsættende virksomhed, der modsvarer værdien af deres ejerandele i de fusionerede virksomheder. Det vil medføre, at hver enkelt ultimativ ejer nødvendigvis får en mindre ejerandel i det fortsættende selskab end i det/de selskab(er), der bestod før fusionen. En sådan forskydning ændrer imidlertid ikke på, at hver enkelt ejers forholdsmæssige ejerandel er bevaret, hvilket er en betingelse for at anse selskabsmæssige omstruktureringer for omfattet af bestemmelsen. Denne betingelse vil derimod ikke være opfyldt, såfremt en eller flere af de ultimative ejere opnår andet vederlag - f.eks. et kontant vederlag - end ejerandele i det/de selskab(er), der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.

Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse, hvis transaktionen består i, at de ultimative ejere "bytter" ejerandele, da en sådan transaktion må betragtes som en afståelse og ikke en selskabsmæssig omstrukturering. Dette har sammenhæng med, at de ultimative ejere ved en sådan transaktion hverken direkte eller indirekte bevarer en forholdsmæssig ejerandel i de virksomheder, som indgår i transaktionen. Den gældende retstilstand videreføres dermed for så vidt angår en sådan transaktion.

Som det fremgår af de ovenstående bemærkninger vedrørende bestemmelsens 1. punktum, er det ved fusion af kapitalselskaber gennem fastsættelse af bytteforholdet mellem ejerandelene i de fusionerende selskaber og ejerandelene i det fortsættende selskab muligt at sikre, at værdien af den enkelte ejers ejerandele før og efter fusionen er den samme. For andelsselskaber, hvor værdien af de enkelte ejerandele normalt ikke på samme måde som i kapitalselskaber opgøres som en fast forholdsmæssig andel af selskabets indre værdi, kan der derimod være behov for at udligne forskelle i de fusionerende selskabers indre værdi gennem aftaler om tarifdifferentiering i en periode. Vederlag kan derfor efter det foreslåede 2. punktum ydes i form af tarifdifferentieringer, når disse foretages for at udligne værdien af andelene i forbrugerejede andelsselskaber i forbindelse med fusion af disse. I denne situation er tarifdifferentieringer således ikke udtryk for overdragelse af ejerandele eller indflydelse i det fortsættende selskab. Noget tilsvarende gælder for andelsforeninger drevet efter samme principper som andelsselskaber, og disse skal derfor i denne sammenhæng anses for omfattet af udtrykket andelsselskaber.

Af forslaget til 3. punktum fremgår, at selskabsmæssige omstruktureringer, som indebærer, at en virksomhed, der direkte ejer transmissionsandele (en ejervirksomhed), som følge af den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende transmissionsandele, kræver tilladelse fra transport- og energiministeren. Kravet om tilladelse skyldes, at virksomhederne ikke frit skal kunne bringe sig ud af stk. 1, hvorefter transmissionsandele udelukkende kan afstås til staten, og ind i stk. 2, hvor pligt til afståelse alene indtræder, når der sker ejerskifte i virksomhederne, således som defineret i bestemmelsen. Transport- og energiministeren kan derfor stille vilkår for meddelelse af tilladelse med henblik på at sikre, at statens købepligt indtræder ved enhver videreoverdragelse af det indirekte ejerskab til det tidligere direkte ejede transmissionsnet. Herved bliver det ved fastsættelsen af vilkår muligt at sikre, at princippet i stk. 1 alene modificeres i den udstrækning, som hensynet bag tilladelsen kan begrunde. Tilladelse vil alene blive meddelt, såfremt virksomhederne kan godtgøre et reelt behov herfor begrundet i andre forhold end § 35.

Formålet med 4. punktum i det foreslåede stk. 5 er at forhindre, at der efter en selskabsmæssig omstrukturering uden afståelsespligt efter stk. 2 kan gennemføres overdragelser af direkte eller indirekte ejerandele i ejervirksomheder, som før omstruktureringen ville have udgjort ejerskifte efter stk. 2, og dermed ville have udløst afståelsespligt. Det bestemmes derfor i 4. punktum, at efterfølgende overdragelser af direkte eller indirekte ejerandele i virksomheder omfattet af omstruktureringen i relation til spørgsmålet om afståelsespligt efter stk. 2 skal vurderes efter, om en tilsvarende overdragelse gennemført før omstruktureringen ville have udløst afståelsespligt. Såfremt dette er tilfældet, vil der efter stk. 2 blive udløst afståelsespligt i samme omfang, som ville have været tilfældet, såfremt overdragelsen var sket inden omstruktureringen.

Vurderingen efter stk. 5, 4. punktum, jf. stk. 2 skal dog ikke foretages, såfremt der måtte være tale om afståelse af direkte ejerandele i en transmissionsvirksomhed, hvilket efter stk. 1 udelukkende kan ske til staten.

Forslaget til stk. 5, 4. punktum skyldes, at det gældende stk. 4 sammenholdt med stk. 2 åbner mulighed for, at ejerskifter, som ellers ville have udløst afståelsespligt via selskabsmæssige omstruktureringer, reelt vil kunne gennemføres uden afståelsespligt, hvis såvel køber som sælger i forvejen direkte eller indirekte ejer transmissionsandele.

Som eksempel kan nævnes, at en virksomhed, A, fusioneres med en anden virksomhed, B. Herefter køber den oprindelige ejer af A, E1, af den oprindelige ejer af B, E2, dennes ejerandele i den ved fusionen dannede virksomhed, hvorefter den oprindelige ejer af A bliver eneejer af virksomheden. Denne transaktion ville efter den gældende bestemmelse kunne gennemføres uden afståelsespligt, såfremt E2 som resultat af fusionen kom til at eje mindre end 50 pct. af den ved fusionen dannede virksomhed, og E1 mere end 50 pct. Efter det foreslåede stk. 5, 4. punktum vil konsekvensen imidlertid nu blive, at forholdet efter stk. 2 skal anses for ejerskifte, for så vidt angår de transmissionsandele, der på tidspunktet for fusionen direkte eller indirekte blev ejet af virksomhed B, såfremt et tilsvarende salg af E2€™s ejerandele i B på dette tidspunkt ville have udgjort ejerskifte efter stk. 2. Eventuelle øvrige transmissionsandele, der direkte eller indirekte ejes af den ved fusionen dannede virksomhed, berøres ikke af E1€™s køb af E2€™s ejerandele i virksomheden, medmindre denne overdragelse i sig selv er omfattet af stk. 2, eksempelvis fordi den bestemmende indflydelse i den fusionerede virksomhed skifter.

Et andet eksempel kunne være, at sammenlægningen af de to virksomheder, A og B, i stedet gennemføres i form af en såkaldt aktieombytning, således at ejeren af B, E2, indskyder sine ejerandele i B i den anden virksomhed, A, mod til gengæld at modtage ejerandele i A, som herefter er ejet af sin oprindelige ejer, E1, og B€™s oprindelige ejer, E2. A ejer nu dels sine oprindelige direkte eller indirekte ejerandele i en transmissionsvirksomhed og dels de af E2 indskudte ejerandele i B, som ligeledes fortsat besidder direkte eller indirekte ejerandele i en transmissionsvirksomhed. Såfremt den oprindelige ejer af B herefter foretager en afståelse af de modtagne ejerandele i A, vil dette, for så vidt angår de af A og dermed også de af B direkte eller indirekte ejede transmissionsandele, udgøre et ejerskifte efter stk. 2, hvis en af situationerne anført i stk. 2, nr. 1)-3) er opfyldt. Såfremt afståelsespligten ikke allerede måtte være udløst på dette grundlag, vil det efter det foreslåede stk. 5, 4. punktum skulle vurderes, om en tilsvarende afståelse af E2€™s ejerandele i B på tidspunktet inden omstruktureringen ville have udgjort ejerskifte efter stk. 2. Såfremt dette er tilfældet, følger det af stk. 5, 4. punktum, at overdragelsen i forhold til de af B direkte eller indirekte ejede transmissionsandele udgør ejerskifte efter stk. 2.

Som eksemplerne illustrerer, må der således ved hver enkelt afståelse af indirekte ejerandele i transmissionsvirksomheder foretages en vurdering af, om en tilsvarende afståelse gennemført før en eller flere selskabsmæssige omstruktureringer omfattet af stk. 5, 1. punktum ville have udløst afståelsespligt efter stk. 2. I så fald betragtes afståelsen som omfattet af stk. 2 med de konsekvenser, som en sådan afståelse ville have haft før de pågældende selskabsmæssige omstruktureringer.

Det forslåede stk. 6 er en videreførelse af anden del af den gældende stk. 4. Ændringen af henvisningen skyldes den ændrede opbygning af bestemmelsen.

Stk. 7 er en videreførelse af det gældende stk. 3. Der skal dog, som konsekvens af ændringen af stk. 2, også ske underretning, når en ejer alene eller i forening med andre mister bestemmende indflydelse i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele. Underretningspligten vedrører som i dag alene de tilfælde, hvor transaktionen medfører, at ejervirksomheden skal afstå transmissionsandele til staten. Dette præciseres i 3. punktum. Måtte en virksomhed være i tvivl om, hvorvidt en transaktion er omfattet af en undtagelsesbestemmelse eller ej, bør virksomheden straks rette henvendelse til transport- og energiministeren, som herefter vil foretage en vurdering af konsekvenserne af transaktionen.

Det anføres endvidere i sidste punktum, at der ved underretning efter stk. 7 forstås en særskilt skriftlig meddelelse om, at der er sket ejerskifte i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer transmissionsandele, med udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som har udløst pligt til afståelse af transmissionsandele efter stk. 2. Der vil således f.eks. ikke være tale om en underretning efter bestemmelserne, hvis oplysninger om en overdragelse blot indgår i en anden sammenhæng, som f.eks. en ansøgning om tilladelse til bevillingsoverdragelse i medfør af elforsyningslovens § 53, stk. 1.

Med forslaget om ændring af stk. 8 foreslås udtrykkeligt fastsat, at det er transport- og energiministeren, der træffer afgørelse om pligt til afståelse. Dette er allerede forudsat i det gældende stk. 8, hvorefter det er transport- og energiministeren, der fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne.

Med den nye bestemmelse klargøres imidlertid af retssikkerhedsmæssige hensyn, at det er ministeren, der træffer afgørelse i alle tilfælde af pligtmæssig afståelse, det vil sige, både når der foreligger en klar underretning i medfør af det foreslåede stk. 7, og når transport- og energiministeren som led i sit tilsyn med bestemmelserne bliver opmærksom på forhold, som bevirker, at der skal ske afståelse i henhold til stk. 1 eller 2.

Dette betyder også, at underretning efter det foreslåede stk. 7, i modsætning til underretning efter det foreslåede stk. 1, 2. punktum om frivillige afståelser, fortsat vil skulle ske til transport- og energiministeren. Ministerens afgørelse om afståelsespligt vil kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. elforsyningslovens § 89.

Herudover foreslås bestemmelsen ændret for så vidt angår 3 måneders fristen, idet det ikke findes hensigtsmæssigt, at der foreligger en bestemt frist for Energinet.dks opfyldelse af købepligten. Den nuværende 3 måneders frist er indsat for at give virksomhederne sikkerhed for en hurtig overtagelse af transmissionsnet eller transmissionsandele. Dette formål vil fortsat kunne varetages, når Energinet.dk skal overtage transmissionsnet og transmissionsandele uden ugrundet ophold.

En fast tidsfrist kan vise sig vanskelig at overholde i praksis. Dette skyldes dels, at der er tale om forhandlinger mellem to parter, dels at Taksationskommissionen eventuelt vil skulle inddrages i henhold til det foreslåede stk. 10, som bl.a. viderefører stk. 7. Taksationskommissionen vil ikke være bundet af fristen i elforsyningsloven.

Det bemærkes, at hverken en overskridelse af den nugældende frist, eller at overtagelsen fremover ikke sker uden ugrundet ophold, kan få den konsekvens, at statens købepligt bortfalder. Dette følger af, at der netop er tale om en købepligt og ikke en forkøbsret.

Statens købepligt skal opfyldes uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor Energinet.dk har modtaget underretning om, at transmissionsnet eller transmissionsandele ønskes afstået, eller fra det tidspunkt, hvor transport- og energiministeren har truffet afgørelse om, at der skal ske afståelse. Sidstnævnte ændring er en konsekvens af, at ministeren skal træffe afgørelse om pligt til afståelse.

Forslaget indebærer fjernelse af ministerens bemyndigelse i det gældende stk. 5 til at udpege en statslig virksomhed til at opfylde købepligten efter stk. 1 og 2. Ændringen er redaktionel, idet bestemmelsen savner indhold efter vedtagelsen af Lov om Energinet Danmark. Det følger af § 3 i Lov om Energinet Danmark, at Energinet.dk varetager statens købepligt i medfør af § 35 i lov om elforsyning.

De foreslåede ændringer af stk. 9, som viderefører stk. 6, er konsekvenser af ændringerne af stk. 1 og den foreslåede stk. 8, hvorefter transport- og energiministeren skal træffe afgørelse om pligt til afståelse. Virksomheder, der endnu ikke måtte have udskilt deres transmissionsnet omfattet af stk. 1 fra andre net, skal fremover gøre dette inden 12 måneder efter, at Energinet.dk har modtaget underretning efter stk. 1, eller transport- og energiministeren har truffet afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2.

Der henvises i den foreslåede stk. 10, som er en videreførelse af stk. 7, alene til kapitel 4 i ekspropriationsprocesloven. Det følger imidlertid af kapitel 6 i ekspropriationsloven, at der er en frist for indbringelse af sager for domstolene. Fristen foreslås også indsat i elforsyningsloven, dog således at fristen formuleres i overensstemmelse med forslag til ny § 89, stk. 5, om frist for prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet.

Herudover bemærkes, at det fremgår af stk. 10, at såfremt der er uenighed om pris- og betalingsvilkår, da skal spørgsmålet indbringes for Taksationskommissionen. Det følger heraf, at såvel den afstående virksomhed som Energinet.dk kan indbringe spørgsmålet. Hvis den afstående virksomhed ikke ønsker at gøre dette, er Energinet.dk forpligtet hertil.

Det foreslåede stk. 11 viderefører stk. 8. Ændringen af henvisningen er alene redaktionel.

Det foreslåede stk. 12 svarer til den gældende stk. 9. Den foreslåede ændring er alene redaktionel.

Til nr. 27

(§ 37)

Den foreslåede § 37 er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende bestemmelse. Bortset fra udeladelsen af amtskommuner er indholdet i stk. 1-3 uændret, og der er alene foretaget redaktionelle ændringer i stk. 6, 7, 9 og 10. Der henvises for så vidt angår bemærkninger til disse bestemmelser til forarbejderne til den gældende lov. Den hidtil gældende stk. 7 om fastsættelse af regler om indberetning og dokumentation er nu indeholdt i forslaget til § 37 b, og for så vidt angår stk. 10 og 11 henvises til forslaget til § 37 a.

Som konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne nedlægges pr. 1. januar 2007, udgår amtskommuner af bestemmelsen. Amtskommunerne vil fortsat være omfattet af den gældende § 37 for så vidt angår indberetning og modregning af uddelinger fra og vederlag ved afståelse, som amtskommunen har modtaget i 2005 eller tidligere. Der henvises til forslag til overgangsbestemmelse i § 9, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 er ny. Baggrunden for forslaget er, at der har været en vis tvivl om rækkevidden af stk. 1 og 3 i relation til overdragelser til fonde, hvilket bl.a. har givet sig udtryk i spørgsmålene S 899 og S 1146, Folketingsåret 2004-05, 2. samling vedrørende vederlagsfri overdragelse af en kommunal forsyningskoncern til en fond.

Efter det gældende stk. 1 skal der ske registrering af modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for vederlag, der tilflyder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse kan bestå i kontante beløb, men de kan også bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kunne støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, skal der foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen, jf. stk. 3.

I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution består i, at fonden efter sit formål løbende også skal varetage kommunale aktiviteter, der ikke er omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningslovene, må rådighedsdatoen allerede efter den gældende retstilstand fastsættes til tidspunktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden, og vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Det skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene efter overdragelsen vil være til fri rådighed for aktiviteter uden for el-, varme- og naturgasforsyningslovene.

Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende institution sker vederlagsfrit, og fonden efter sit formål udelukkende skal varetage aktiviteter omfattet af de nævnte forsyningslove, kunne der argumenteres for, at kommunen ikke i relation til § 37 opnår noget vederlag umiddelbart i forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved opnår nogen udvidet rådighed over værdien af de pågældende ejerandele. Sker der imidlertid senere en ændring af fondens formål (permutation), eller måtte midlerne ved fondens opløsning helt eller delvis komme kommunen til gode, vil der på dette tidspunkt skulle opgøres og registreres et vederlag for kommunen efter § 37, stk. 1. Det samme gælder, hvis det i fondens formål indgår, at denne løbende kan uddele midler eller på anden måde støtte kommunale aktiviteter uden for fondens egen virksomhed. I så fald skal vederlaget løbende opgøres og registreres i forbindelse med ydelsen af støtten.

Dette anses ikke for en hensigtsmæssig retstilstand. Sådanne overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende institutioner vil således medføre, at der skal føres tilsyn med fondens vedtægter og virksomhed ikke alene ved afståelse af de pågældende ejerandele, men i hele fondens levetid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af den pågældende fond eller anden selvejende institution, som efter sit vedtægtsmæssige formål vil varetage nærmere angivne kommunale interesser, er det fundet rimeligt, at kommunen ved overdragelsen til fonden anses for at have rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der på afståelsestidspunktet skal ske modregning i kommunens statstilskud (registrering af vederlag efter stk. 1). Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning sker på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de ejerandele, som kommunen har rådet over, uanset om kommunen måtte indskyde eller overdrage de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden. Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet anses for rådighedstidspunkt for det samlede vederlag, selv om kommunen på afståelsestidspunktet ikke modtager nogen del af vederlaget, idet dette først skal betales på et senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller når bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved afviger fastsættelsen af rådighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4 fra fastsættelsen af rådighedsdatoen efter stk. 3, hvor rådighedsdatoen er det eller de tidspunkter, hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen. Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har modtaget et vederlag, som overstiger den på afståelsestidspunktet opgjorte markedsværdi, vil der ikke komme noget yderligere beløb til modregning, idet afregningen er sket en gang for alle.

Det følger af stk. 5, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet skal indberette de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår eller afgive erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Bestemmelsen retter sig mod de kommuner, som varetager eller direkte eller indirekte deltager i virksomhed omfattet af § 37, stk. 1.

Kommunerne har også efter de hidtil gældende bestemmelser skullet indberette de registreringer, som er foretaget i det foregående kalenderår, det vil sige fra den 1. januar til den 31. december. Som noget nyt foreslås, at kommunen også €" såfremt der ikke er foretaget registreringer i den nævnte periode - skal afgive en erklæring herom. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 37 b, hvorefter der blandt andet vil blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af § 37, stk. 5. Formålet er dels at lette kommunernes arbejde med at sikre, at de lever op til kravene i § 37 og dels at lette tilsynet med, at de nødvendige registreringer foretages og indberettes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 37 b.

Forslaget til nyt stk. 8 er en konsekvens af forslaget til § 37 a, stk. 1 og 6, hvorefter en økonomisk disposition blandt virksomheder omfattet af § 37 a, stk. 1, kan føre til reduktion i kommunens statstilskud. Såfremt en kommune har fået reduceret statstilskuddet på baggrund af afgørelser truffet i henhold til § 37 a, stk. 1 og 6, og efterfølgende ønsker at sælge sin virksomhed, kan det beløb, der har givet anledning til modregning, fratrækkes. I modsat fald ville kommunen blive modregnet to gange for det samme beløb.

Til nr. 28

(§§ 37 a og b)

Det foreslås med § 37 a, stk. 1, at tilladelse til at bevare ejerandele skal kunne gives i videre omfang, end det er forudsat i bemærkningerne til den gældende § 37, stk. 10, som bestemmelsen afløser. Dette skyldes bl.a., at der også skal ansøges om tilladelse til bevarelse af ejerandele, når der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter i virksomheder, som kommunen kun indirekte ejer en mindre andel i. Ikke mindst i sådanne tilfælde er det nødvendigt at åbne op for, at der kan gives tilladelse til bevarelse af ejerandele med vilkår om afståelse af andele i den pågældende virksomhed eller eventuelt alene de pågældende aktiviteter. Et krav om afståelse af hele elforsyningsvirksomheden eller den koncern, hvori elforsyningsvirksomheden indgår, vil kunne virke urimeligt byrdefuldt. Et sådant krav forudsættes alene anvendt ved gentagen eller grov tilsidesættelse af bestemmelsen, eller hvor der er anvendt væsentlige midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, varme- eller naturgasforsyningslovene, som det ikke er muligt at opgøre og henføre til de respektive virksomheder.

Det foreslås endvidere, at et vilkår for meddelelse af tilladelse til bevarelse af ejerandele efter stk. 1 kan være, at midler anvendt til væsentlige nye aktiviteter betragtes som uddelinger efter § 37, stk. 1.

Et sådant vilkår må forventes at være undtagelsen til vilkår om, at den pågældende aktivitet helt afstås. Bestemmelsen er primært medtaget af hensyn til forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse i § 9, hvoraf det fremgår, at § 37 a, stk. 1, har virkning fra det tidspunkt, hvor den gældende § 37, stk. 10, trådte i kraft, nemlig den 12. juni 2003. Vilkåret kan eksempelvis anvendes, hvor alternativet er afståelse af en forsyningsvirksomhed, som foreslås omfattet af det nye stk. 3. Hvis en vandforsyningsvirksomhed omfattet af det foreslåede § 37 a, stk. 1, således inden denne lovs ikrafttræden har iværksat væsentlige nye aktiviteter (herunder væsentlige udvidelser af bestående aktiviteter) uden forudgående tilladelse, og kommunen ikke kan godtgøre, at der ikke er anvendt midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov eller varme- eller naturgasforsyningsloven, kan et vilkår for bevarelse af ejerandelene i koncernen være, at de anvendte midler betragtes som uddelinger efter § 37, stk. 1. Dette forudsætter, at det anvendte beløb vil kunne opgøres. Det vil være transport- og energiministeren, der i forbindelse med fastsættelse af vilkåret træffer afgørelse om den dato, hvor beløbet er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), beløbets størrelse samt en beregnet forrentning efter principperne i § 37, stk. 3 og 6.

Det skal understreges, at hverken den gældende § 37, stk. 10, eller den foreslåede § 37 a giver hjemmel til at udføre aktiviteter. En kommune skal således altid have hjemmel til at varetage eller deltage i en aktivitet andetsteds. Er den pågældende aktivitet ikke omfattet af elforsyningsloven, herunder § 4, stk. 2, skal aktiviteten have hjemmel i anden lovgivning, herunder kommunalfuldmagtsreglerne.

Det skal herudover understreges, at der ligesom det er tilfældet efter den gældende § 37, stk. 10, vil skulle foretages en vurdering af, om en selskabsmæssig omstrukturering medfører aktivitetsændringer, som kræver tilladelse efter stk. 1, medmindre aktiviteten er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 2. Dette gælder uanset, om omstruktureringen anses for omfattet af den gældende § 37, stk. 2, hvorefter der er mulighed for at gennemføre visse selskabsmæssige omstruktureringer, uden at dette betragtes som afståelse af ejerandele efter § 37, stk. 1. Det bemærkes herudover, at § 37, stk. 2, som foreslås opretholdt uændret, f.eks. indebærer, at der ikke anses at foreligge en afståelse af ejerandele efter § 37, stk. 1, såfremt kommunale forsyningsvirksomheder ved en omstrukturering, der begrebsmæssigt falder ind under fusionsskattelovens definition på en tilførsel af aktiver, tilfører servicefunktioner til et fælles serviceselskab.

I forslaget er endvidere udeladt amtskommuner. Dette skyldes, at amtskommunerne, som følge af kommunalreformen nedlægges pr. 1. januar 2007, jf. § 1 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Amtskommunerne er således under afvikling, hvorfor det ikke vurderes nødvendigt, at de fortsat er omfattet af bestemmelserne. Amtskommunerne vil heller ikke kunne opfylde kravene i stk. 6, da disse forudsætter, at amtskommunerne eksisterer i 2007. Der henvises til forslag til overgangsbestemmelse i § 9, stk. 3.

Stk. 2 erstatter og udvider den gældende § 37, stk. 11. Ifølge forslaget finder stk. 1 ikke anvendelse i det omfang, der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning eller aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Eksempler på aktiviteter forbundet med et vandforsyningsanlæg er indvinding af vand i henhold til en indvindingstilladelse samt distribution af vand. Eksempler på aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg i medfør af lov om miljøbeskyttelse er kloakforsyningers etablering og drift af spildevandsanlæg og kommunale tømningsordninger for bundfældningstanke, samletanke m.v. Håndtering af affald i medfør af lov om miljøbeskyttelse dækker begrebsmæssigt alle de aktiviteter, kommuner kan varetage i relation til affald. Eksempelvis kan nævnes planlægning, etablering, administration og drift af affaldsordninger samt planlægning, etablering, administration og drift af anlæg for bortskaffelse og nyttiggørelse af affald.

Den gældende § 37, stk. 11, undtager alene aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningslovene. Udvidelsen af stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 3, hvorefter der stilles krav om, at der hverken direkte eller indirekte anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Efter forslaget vil kommuner ikke længere skulle søge om tilladelse til væsentlige nye aktiviteter €" herunder væsentlige udvidelser af bestående aktiviteter - inden for de i stk. 3 nævnte aktiviteter. Kommuner vil således kunne etablere sådanne aktiviteter i en koncern, hvori indgår aktiviteter omfattet af el-, varme- eller naturgasforsyningsloven. Forslaget indebærer dermed væsentlige administrative lettelser for kommuner.

Undtagelsen i stk. 2 foreslås alene udvidet til at gælde aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Det skyldes, at det typisk er disse aktiviteter, som der er synergifordele ved at placere i en forsyningskoncern sammen med el- og varmeforsyning. Alle andre aktiviteter vil fortsat skulle vurderes efter stk. 1. Det foreslås imidlertid i stk. 7, at ministeren kan udvide anvendelsesområdet for stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.

I forbindelse med de kommende kommunesammenlægninger må forventes, at kommuner, som i dag ejer hver deres forsyningsvirksomheder, i et vist omfang vil ønske at placere disse virksomheder i samme koncern. Dette kan efter de nugældende bestemmelser føre til, at der for én eller flere af kommunerne bliver tale om væsentlige nye aktiviteter, som kræver transport- og energiministerens tilladelse. Det foreslåede § 37 a, stk. 2, ændrer dette, idet det fremover bliver muligt uden tilladelse at lægge de i stk. 2 nævnte aktiviteter omfattet af lov om vandforsyning eller lov om miljøbeskyttelse ind i en koncernstruktur, hvori indgår aktiviteter omfattet af el-, varme- eller naturgasforsyningslovene.

Såfremt en kommune af historiske årsager i en koncernstruktur måtte have andre aktiviteter, som ligger uden for el-, varme- og naturgasforsyningslovene og de i stk. 3 nævnte aktiviteter, vil disse aktiviteter være omfattet af forslaget til § 37 a, stk. 1.

Det skal understreges, at aktiviteter, der placeres i en koncernstruktur sammen med bl.a. aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, fortsat vil blive omfattet af kravet om modregning ved uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomhederne, jf. § 37, stk. 1.

Udvidelsen af stk. 2 til også at omfatte aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse indebærer ikke en ligestilling med aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningslovene.

Det foreslås således i stk. 3, at der hverken direkte eller indirekte må anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af el-, varme og naturgasforsyningslovene til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, når disse udøves i virksomheder omfattet af stk. 1. Kravet er generelt og gælder uanset, om der måtte påbegyndes nye aktiviteter eller ej i en af virksomhederne. Det er tilstedeværelsen af aktiviteterne, som er afgørende i forhold til stk. 3. Der skal således ikke foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om en væsentlig ny aktivitet eller ej.

Ved anvendelse af midler forstås enhver anvendelse, herunder kapitalindskud, udlån, garanti eller sikkerhedsstillelse til fordel for de omhandlede virksomheder og aktiviteter. Et løbende mellemværende opstået mellem virksomhederne som led i et sædvanligt samhandelsforhold må forudsættes udlignet løbende, for at dette ikke får karakter af et lånemellemværende.

Ved anvendelse af midler forstås også aftaler, der ikke indgås på markedsbestemte vilkår, men til fordel for de i stk. 2 nævnte aktiviteter omfattet af lov om vandforsyning eller lov om miljøbeskyttelse.

Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i koncernen (herunder delvist ejede virksomheder). Det betyder, at bestemmelsen også omfatter midler, som er placeret i et selskab, som ikke har udøvet aktiviteter omfattet af de nævnte love. Undtaget herfra er midler, som kommunen kan dokumentere har været gjort til genstand for modregning.

Stk. 3 vedrører alene aktiviteter, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1. Det bemærkes, at virksomheder omfattet af stk. 1, heller ikke frit vil kunne anvende midler på aktiviteter, som ligger uden for de omfattede virksomheder. Dette følger allerede af § 37, stk. 1, hvorefter kommunen skal registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomhederne, samt af § 37 a, stk. 1, (tidligere § 37, stk. 10), hvorefter ministeren skal give tilladelse, såfremt der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.

Kommuner, som fortsat varetager forsyningsaktiviteter som en del af den kommunale forvaltning, forudsættes endvidere at holde den enkelte forsyningsaktivitet regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens øvrige aktiviteter. Dette følger bl.a. af elforsyningslovens § 47 samt § 23 i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. En overførelse af midler fra f.eks. en kommunal netvirksomhed til en kommunal vandforsyning, kan således alene finde sted, såfremt der er sket registrering i henhold til § 37, stk. 1.

I stk. 4 foreslås indsat et generelt krav om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning og på den anden side aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Den selskabsmæssige adskillelse skal sikre overholdelsen af stk. 3 og vurderes i øvrigt at afspejle den gældende retstilstand. Dette gælder dog ikke for så vidt angår affaldsforbrændingsanlæg, idet disse i dag udfører en række aktiviteter omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Disse aktiviteter vil fortsat kunne varetages alene med regnskabsmæssig adskillelse, jf. kravet herom i elforsyningslovens § 85, stk. 2.

Da kravet om selskabsmæssig adskillelse alene gælder i forhold til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelser, som udøves i virksomheder omfattet af § 37 a, stk. 1, stiller bestemmelsen ikke krav om selskabsmæssig adskillelse for forsyningsaktiviteter, som udøves som dele af den kommunale forvaltning.

I stk. 5 foreslås endvidere indsat en undtagelse fra kravet om selskabsmæssig adskillelse, for så vidt angår servicefunktioner, som udøves i et selvstændigt selskab i koncernen. Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.

Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener de forsyningsvirksomheder, som kommunen ejer i eller gennem koncernen.

Det skal understreges, at det alene er servicefunktioner, som selskabet kan udføre for virksomhederne. Dette stemmer også overens med for eksempel elforsyningslovens krav om, at den bevillingspligtige aktivitet skal udøves af den bevillingshavende virksomhed. I henhold til elforsyningsloven skal den bevillingshavende virksomhed som minimum have ansat det personale, som skal træffe de overordnede ledelses- og driftsmæssige beslutninger samt udøve den overordnede økonomiske styring af virksomheden. Det personale, der har sådanne beføjelser, vil altså ikke kunne lejes hos andre juridiske enheder, da dette i realiteten ville være ensbetydende med, at den bevillingspligtige aktivitet blev udøvet af disse andre juridiske enheder. De præcise grænser for, hvor stor en del af virksomhedens opgaver, der skal udføres af virksomhedens eget personale, vil i øvrigt afhænge af virksomhedens størrelse og opgavernes omfang og karakter. Herudover følger det § 51, stk. 4, at bevillingshavere til net-, transmissions- og elproduktionsvirksomhed skal eje de anlæg, der benyttes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Tilsvarende følger det af § 30, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at bevillingshavere til distributions-, lager- og LN G-virksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelse af de bevillingspligtige aktiviteter.

Den foreslåede undtagelse vedrører alene kravet om selskabsmæssig adskillelse. Dette betyder, at stk. 3 også finder anvendelse på servicefunktionerne. Forsyningsvirksomhederne vil skulle henføre aktiver og passiver til den forsyningsart, som de er naturligt knyttet til, ligesom forsyningsarterne skal betale for deres faktiske ressourcetræk på servicefunktionerne, det vil sige afregningen skal ske på markedsbestemte vilkår. Da der hverken stilles krav om selskabsmæssig eller regnskabsmæssig adskillelse i den virksomhed, som varetager fælles aktiviteter, vil der blive stillet skærpede kontrolkrav i regnskabs- og revisionsinstruksen, jf. bemærkningerne til § 37 b.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede stk. 3-5 alene vedrører virksomheder omfattet af stk. 1. Det følger heraf, at en kommune, som f.eks. måtte ønske at udøve servicefunktioner for virksomheder, som ikke er omfattet heraf, skal søge om tilladelse til bevarelse af ejerandele i medfør af den foreslåede § 37 a, stk. 1, såfremt aktiviteten er væsentlig. Dette gælder også i dag.

Forslaget til stk. 6 indebærer, at kommuner senest den 1. februar hvert år skal godtgøre over for Energitilsynet, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Ved forslaget sikres, at kommuner i deres administration til stadighed er opmærksomme på bestemmelsen i stk. 3. Bestemmelsen har alene relevans for de kommuner, som har en ejerstruktur omfattet af de pågældende bestemmelser.

De forhold, som kommunen skal afgive erklæring om, vedrører primært aktiviteter i virksomheder, som er selskabsmæssigt udskilt. Det er derfor nødvendigt, at kommunen pålægger disse virksomheder at afgive de nødvendige oplysninger til kommunen.

Kommuner vil om nødvendigt kunne fremtvinge de nødvendige oplysninger, når det drejer sig om virksomheder, hvor kommunen alene eller sammen med andre har bestemmende indflydelse. I de virksomheder, hvor kommunen ikke har bestemmende indflydelse, må der indgås en aftale med virksomheden om at afgive oplysningerne. Såfremt en kommune ikke kan fremkomme med tilstrækkelig dokumentation for delvist ejede virksomheder, har kommunen i realiteten mistet kontrollen med, at midlerne ikke anvendes til aktiviteter, der medfører krav om modregning.

Finder Energitilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de anvendte midler som uddelinger efter § 37, stk. 1. Det er således kommunen, der skal dokumentere, at der ikke er anvendt midler i strid med stk. 3. Energitilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse samt en beregnet forrentning i henhold til § 37, stk. 6. Dette gælder også for de delvist ejede virksomheder som nævnt ovenfor.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå den situation, at en kommune ikke er i stand til at afgive en erklæring, der er i overensstemmelse med de specifikke krav, der vil blive stillet i regler fastsat i medfør af § 37 b. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvor kommunen ikke kan tilvejebringe det oplysningsgrundlag, som er nødvendigt for at opnå den eller de fornødne revisorerklæringer. I sådanne tilfælde har kommunen sat sig i en position, hvor den ikke længere kan overholde bestemmelsen, og der må stilles krav om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomhederne. Et sådant krav om afståelse kan dog opfyldes ved, at kommunen udskiller de pågældende aktiviteter eller ejerandele til direkte kommunalt ejerskab eller til kommunale virksomheder, der ikke hverken helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af virksomheder omfattet af § 37, stk. 1. Afgørelse om pligt til afståelse træffes af transport- og energiministeren.

Bestemmelsen er herudover selvstændigt strafsanktioneret. Der henvises til ændringen i § 87, stk. 1.

Det foreslåede stk. 7 giver transport- og energiministeren mulighed for at udvide undtagelsesbestemmelsen i stk. 3, således at kommuner kan udøve andre aktiviteter i deres forsyningskoncerner, når der hverken direkte eller indirekte anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning til aktiviteterne. En udvidelse vil kunne blive aktuel, hvis der er andre aktiviteter, som det viser sig naturligt at udføre inden for en forsyningskoncern, og hvor dette administrativt vil kunne ske uden krav om forudgående tilladelse.

I medfør af § 37 b vil der blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af § 37, stk. 5, og § 37 a, stk. 3-6. Der vil herunder blive udarbejdet én eller flere standarderklæringer, som kommunen skal anvende. Der vil endvidere blive udarbejdet en regnskabs- og revisionsinstruks, som blandt andet vil fastsætte kravene til den dokumentation, der skal ledsage de årlige erklæringer efter § 37, stk. 5, eller § 37 a, stk. 6, herunder revisorerklæringer.

Regnskabs- og revisionsinstruksen vil have en sådan udformning, at Energitilsynets tilsyn med overholdelsen af § 37, stk. 5, primært vil kunne baseres på en konstatering af, at revisor har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning til registreringer. På samme måde kan tilsynet med overholdelsen af § 37 a, stk. 3, baseres på en konstatering af, at revisor har erklæret, at der ikke er anvendt midler i strid med stk. 3. Under hensyn til karakteren af bestemmelserne forudsættes det dog, at der periodevis vil blive foretaget en stikprøvekontrol, hvis nærmere indhold og omfang må afhænge af de konkrete omstændigheder.

Til nr. 29

(§ 44, stk. 1)

Forslaget er en konsekvensrettelse på baggrund af ophævelse af lovens § 53, stk. 3, vedrørende transport- og energiministerens pligt til at godkende vedtægter. Den ny affattelse af bestemmelsen understreger, at det fortsat er et krav, at en netvirksomheds vedtægter skal indeholde bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af forbrugerbeskyttelsesreglerne i §§ 40-44.

Til nr. 30

(§ 44, stk. 3)

Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler for valg af forbrugerrepræsentanter ikke er ens i el- og varmeforsyningslovene. Efter varmeforsyningsloven stemmes således, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Efter elforsyningsloven anvendes valgregler, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Dette betyder, at koncerner, som omfatter flere forsyningsarter, ikke har mulighed for at foretage et samlet valg af forbrugerrepræsentanter til den øverste juridiske person i koncernen, men er nødsaget til at foretage to særskilte valg af forbrugerrepræsentanter blandt henholdsvis el- og varmeforbrugere. Dette er administrativt byrdefuldt for de virksomheder, som har et meget stort sammenfald mellem el- og varmeforbrugere.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er derfor at gøre det muligt for visse netvirksomheder, der er en del af en koncern med flere forsyningsarter €" herunder el og varme €" at opfylde kravene om forbrugerrepræsentation/indflydelse i både el- og varmeforsyningslovene ved en samlet valghandling til den øverste juridiske person i koncernen, jf. elforsyningslovens § 41, stk. 3, samt varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 3, som også foreslås ændret ved denne lov.

Dette sker konkret ved at give de pågældende netvirksomheder mulighed for i €" stedet for at stemme efter reglerne i elforsyningsloven €" at stemme på en sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, således som det gælder i varmeforsyningsloven, jf. forslag til ændring af § 23 k, stk. 2, i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse på virksomheder, der vælger at opfylde kravet om forbrugerrepræsentation efter elforsyningslovens § 41, stk. 3. Dette betyder bl.a., at det kun er forbrugerejede eller kommunalt ejede netvirksomheder eller netvirksomheder, der drives som selvejende institutioner, der kan anvende bestemmelsen. Hvis en sådan netvirksomhed i stedet ønsker at opfylde kravet om forbrugerrepræsentation efter elforsyningslovens § 40, finder bestemmelsen ikke anvendelse. I disse tilfælde skal der vælges mindst 2 forbrugerrepræsentanter til netvirksomhedens bestyrelse. Disse skal vælges på den i elforsyningslovens § 44, stk. 2, nævnte måde.

De øvrige regler om forbrugerrepræsentation foreslås ikke ændret. For netvirksomheder, som vælger at opfylde kravet om forbrugerrepræsentation via elforsyningslovens § 41, stk. 3, gælder således stadig, at det er flertallet af bestyrelsen i den øverste juridiske person, som skal vælges/udpeges af forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde. Flertallet kan også vælges/udpeges af forbrugere og eller flere kommunale bestyrelser i forening, jf. elforsyningslovens § 41, stk. 1 og 2.

For at flertallet af en bestyrelse kan siges at være valgt/udpeget af forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde, skal der være et sådant sammenfald mellem el- og varme- og evt. andre forbrugere, at kravet kan opfyldes. Det er således nødvendigt, at mindst 51 pct. af de stemmeberettigede og mindst 51 pct. af stemmevægten kan henføres til elforbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde. Da der gælder et tilsvarende krav om valg af flertallet af bestyrelsen i varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 3, vil mindst 51 pct. af de stemmeberettigede og mindst 51 pct. af stemmevægten samtidigt skulle kunne henføres til varmeforbrugere i fremføringsvirksomhedens forsyningsområde, hvis der skal kunne foretages et samlet valg.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om indsættelse af ny § 23 k, stk. 3, i varmeforsyningsloven. Ved en ændring i begge love sikres koncernerne valgfrihed med hensyn til anvendelse af valgregler, når der foretages en samlet valghandling til den øverste juridiske person.

Virksomheder, som ikke opfylder bestemmelsens krav, skal fortsat stemme på en sådan måde, at enhver tilsluttet forbruger får lige indflydelse uanset forbrug, jf. elforsyningslovens § 44, stk. 2.

Til nr. 31

(§ 47, stk. 6)

Der er i dag med hjemmel i elforsyningslovens § 2, stk. 4, fastsat regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder uanset bestemmelserne i § 47 om selskabsmæssig adskillelse kan drive virksomhed med elproduktion eller anden tilknyttet virksomhed, såfremt de samlede indtægter herfra udgør mindre end 5 pct. af omsætningen i den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Med de reviderede el- og gasdirektiver fra juni 2003 er selskabsmæssig adskillelse blevet et direktivkrav. Der er i medfør af eldirektivet mulighed for at undtage distributionssystemoperatører, der forsyner mindre end 100.000 kunder, fra kravene om selskabsmæssig adskillelse. Reglerne for distributionssystemoperatører finder i elforsyningsloven anvendelse for alle netvirksomheder. Der er derfor behov for, at en mulig undtagelse fra kravet om selskabsmæssig adskillelse skal indskrænkes til kun at gælde for disse virksomheder. Af hensyn til implementeringen af eldirektivet vurderes det mest korrekt at indsætte en specifik undtagelsesmulighed i tilknytning til bestemmelserne om selskabsmæssig adskillelse.

Med forslaget kan ministeren således fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter kan undtages fra kravet om selskabsmæssig adskillelse i netvirksomheder, der forsyner mindre end 100.000 kunder.

Til nr. 32

(§ 51, stk. 3)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, vedrørende netvirksomhedernes opgaver i relation til energibesparelser. Forslaget medfører, at de kollektive elforsyningsvirksomheder som hidtil skal betale de udgifter, der er forbundet med ministerens behandling og vurdering af virksomhedernes energispareindsats.

Til nr. 33

(§ 53, stk. 2)

Med forslaget ophæves transport- og energiministerens pligt til at godkende kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter samt ændringer heri.

Begrundelsen for at ophæve transport- og energiministerens pligt til at godkende vedtægter skyldes de senere års udvikling af el-markedet, hvor kravene til virksomhedernes vedtægter fortløbende er blevet lempet. Ved lov nr. 494 af 9. juni 2004 blev standardvedtægterne ophævet, idet kravet om forbrugernes bestemmende indflydelse blev ophævet. Virksomhederne har i dag en stor grad af fleksibilitet med hensyn til udarbejdelse af vedtægter.

Ophævelsen medfører samtidig en regelforenkling af elforsyningsloven.

Der gælder i lovens §§ 40-44 stadig krav til virksomhedens vedtægter vedrørende forbrugerindflydelse, hvorfor den foreslåede bestemmelses formål er at understrege, at de kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter ikke må stride mod elforsyningslovens bestemmelser. Der vil i forbindelse med tilsynet med virksomhederne blive foretaget en løbende stikprøvekontrol heraf, ligesom det ved direkte henvendelse fra forbrugere vil blive påset, at reglerne overholdes. Ministeren kan i medfør af 85 c, påbyde, at forhold, der strider mod loven, bringes i orden straks eller inden nærmere angiven frist.

Til nr. 34

(§ 54, stk. 8)

Ændringen foreslås for at sikre forbrugerens forsyningssikkerhed i situationer, hvor en forsyningspligtig anmelder betalingsstandsning eller bliver erklæret konkurs. Tilsvarende hensyn gør sig gældende, såfremt bevillingen inddrages midlertidigt efter stk. 4, og denne situation omfattes derfor også af bestemmelsen.

Bestemmelsen sikrer samtidig i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs, tilsynets €" ikke at forveksle med Energitilsynet - henholdsvis kurators mulighed for at beslutte, om den forsyningspligtige virksomhed skal drives videre, såfremt bevillingen ikke inddrages. Tilsynet under betalingsstandsning henholdsvis kurator skal træffe og meddele denne beslutning hurtigst muligt og senest en uge efter betalingsstandsningen eller konkursdekretets afsigelse. Dette anses for at være i overensstemmelse med den almindelige frist for konkursboet i konkurslovens § 55. Såfremt tilsynet eller kurator vælger at drive virksomheden videre, får transport- og energiministeren dog mulighed for at gribe ind heroverfor €" udover de muligheder som allerede følger af stk. 1, nr. 3, og stk. 4 om inddragelse af bevillingen - såfremt den forsyningspligtige virksomhed ikke videreføres på tilfredsstillende vis. Dette vil navnlig blive bedømt i relation til, om elforsyningslovens regler overholdes, ligesom bestemmelsen skal sikre imod, at der spekuleres i anmeldelse af betalingsstandsning og konkurs med henblik på at opnå højere priser. Ligeledes vil det ikke blive anset for at være drift på tilfredsstillende vis, såfremt tilsynet eller kurator ikke afvikler betalingsstandsningen eller konkursboet med den hastighed, som må kunne forventes. For en ordens skyld bemærkes, at hverken en betalingsstandsning eller konkurs giver tilsynet henholdsvis kurator mulighed for alene med denne begrundelse at ændre priserne eller vilkårene for leveringen i øvrigt, ligesom tilsynet og kurator naturligvis skal drive den forsyningspligtige virksomhed under overholdelse af elforsyningslovens regler.

I tilfælde af at den systemansvarlige virksomhed midlertidigt overtager driften, skal den systemansvarlige virksomhed som udgangspunkt fastsætte og udmelde priser efter principperne i § 72, stk. 1-6 med de nødvendige modifikationer. Heri ligger, at de nødvendige meromkostninger, som overtagelsen af driften medfører for den systemansvarlige virksomhed, kan indregnes i priserne. Så snart det er muligt, skal priser udmeldes for det resterende kvartal, jf. § 72, stk. 1, og i det omfang det er muligt, skal priserne for efterfølgende kvartaler udmeldes i overensstemmelse med fristen i § 72, stk. 1. Henset til at den systemansvarlige virksomhed kun skal videreføre den forsyningspligtige virksomhed i en midlertidig periode, og at denne periode ikke nødvendigvis falder samme med et eller flere af årets kvartaler, skal Energitilsynet ikke kontrollere prisen på sædvanlig måde efter § 72, stk. 7. Energitilsynet skal således i dette tilfælde alene gribe ind, hvis priserne er urimelige, jf. § 77, herunder hvis den systemansvarlige virksomhed misbruger muligheden for at indregne nødvendige ekstraomkostninger i priserne.

Den systemansvarlige virksomhed kan udlicitere de med levering af den forsyningspligtige el forbundne opgaver, så som udarbejdelse og udsendelse af orientering til kunderne om leverandørskift og fakturaer m.v., eller forsøge efter aftale med kurator at lade den konkursramte forsyningspligtvirksomhed videreføre fakturering m.v. Ekstraomkostninger hertil er den systemansvarlige virksomhed, som øvrige nødvendige ekstraomkostninger, berettiget til at indregne i priserne. De øvrige betingelser og vilkår for levering af forsyningspligtig el, som hidtil har været gældende for den forsyningspligtige virksomheds ydelser, som for eksempel opsigelsesvilkår og gebyrer, og som er anmeldt efter § 76, stk. 2, skal den systemansvarlige virksomhed søge videreført, medmindre de er usædvanlige eller påfører den systemansvarlige virksomhed tab.

I en situation hvor leverancerne fra den forsyningspligtige virksomhed stopper, og den systemansvarlige virksomhed må træde øjeblikkeligt og uvarslet til, viderefører den systemansvarlige virksomhed forsyningspligten på tilsvarende vis, som hvis forsyningspligten var overdraget varslet. Ekstraordinære omkostninger for systemansvaret til indkøb af balancekraft grundet i, at forsyningspligten er overdraget øjeblikkeligt og uvarslet, og den forsyningspligtige virksomhed dermed ikke har levet op til reglerne for balanceansvarlige, skal rettes mod den relevante balanceansvarlige og/eller den forsyningspligtige virksomhed.

Til nr. 35

(§ 56, stk. 1 og 2)

Ændringerne i § 56, stk. 1 og 2, er en konsekvens af, at der med den nye § 56 e indføres et særligt pristillæg for elektricitet fra havvindmølleparker, som er udbudt efter § 14.

Det følger således af den nye stk. 1, nr. 2, at bestemmelserne i § 56 ikke gælder for elektricitet fra vindmøller, som modtager eller har modtaget pristillæg efter § 56 e. Elektricitet fra disse havvindmølleparker modtager således ikke anden form for støtte end det, der fremgår af § 56 e, stk. 2 og 3, d.v.s. et pristillæg, som sammen med markedsprisen udgør 51,8 øre pr. kWh. for en elproduktion på 10 TWh, dog højest i 20 år fra nettilslutningen. De øvrige ændringer er af redaktionel art.

Til nr. 36

(§ 56 e)

Ved den nye § 56 e optages bestemmelser om pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i § 14. Pristillægget fastsættes i forbindelse med udbuddet af den enkelte havvindmøllepark.

Det fremgår af stk. 1 , at bestemmelserne i § 56 e angår pristillæg for havvindmølleparken Horns Rev 2, som blev udbudt den 7. juli 2004. Udbudet er offentliggjort efter EU-udbudsprocedurerne. Tilsvarende vil det pristillæg, som fremkommer ved udbuddet af havvindmølleparken Rødsand 2, blive optaget ved en senere lovændring.

Pristillæggenes størrelse fremgår af stk. 2 og 3. Hovedelementet i støtten til havvindmølleparken er pristillægget for elproduktionen efter stk. 2. Dette pristillæg fastsættes således, at pristillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris, d.v.s. spottimeprisen på den nordiske elbørs Nordpool, tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh. Den periode, hvor pristillægget ydes, fremgår af stk. 4 og 5.

Det følger endvidere af stk. 3 , at hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, skal der tillige ydes et pristillæg, som svarer til betalingen pr. kWh efter den fastsatte tarif. Det fremgår af bestemmelsen, at der er tale om et supplerende pristillæg, d.v.s. at det ydes i samme periode som pristillægget efter stk. 2. Indfødningstariffen omfattes af lovens bestemmelser om fastsættelse af priser og betingelser, som påses af Energitilsynet. Derved vil størrelsen af dette pristillæg være reguleret af lovens prisbestemmelser. Rent faktisk opkræves der i dag ikke indfødningstarif i det overordnede elforsyningsnet i Jylland.

Varigheden af pristillæggene fremgår af stk. 4. Det pristillæg, som er nævnt i stk. 2 (og dermed også eventuelle tillæg efter stk. 3), ydes således for en elproduktion på 10 TWh, idet tillægget dog er tidsbegrænset, således at det højst ydes i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning. En elproduktion på 10 TWh svarer til en årlig elproduktion i 50.000 fuldlasttimer fra 200 vindmøller, som er den forudsatte produktion ifølge udbudsvilkårene. En fuldlasttime er produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt, jf. § 56, stk. 5. Om pristillæggets varighed henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 5 nedenfor.

Det fremgår endvidere af stk. 4, at den nævnte elproduktion på 10 TWh skal være fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbudet. Det indebærer, at det er en betingelse for at få pristillæg, at elproducenten har opfyldt vilkår i tilladelsen om, hvor stor en elproduktionskapacitet der skal være nettilsluttet inden en given frist fra udstedelsen af tilladelsen.

Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der i udbudet er stillet vilkår om, at der skal opstilles en elproduktionskapacitet på 200 MW i havvindmølleparken Horns Rev 2. Det fremgår dog af udbudsvilkårene, at der skal være en mindste elproduktionskapacitet på 194 MW inden for en given frist og en maksimal kapacitet på 215 MW. Undergrænsen på 194 MW vil give en vis fleksibilitet ved valget mellem vindmølletyper med forskellig kapacitet.

Udbudsvilkårene indeholder også andre elementer af betydning for beregning af pristillæg, herunder om måling af den leverede elektricitet og om opgørelsen af den installerede elproduktionskapacitet.

Bestemmelserne i stk. 5 knytter sig til stk. 4. Det følger heraf, at varigheden af pristillægget begrænses i de tilfælde, hvor der ydes betaling for nedregulering af elproduktionen (jf. bemærkningerne til § 27 g nedenfor). Det følger heraf, at hvis der ydes betaling for nedregulering i den periode, hvor der ydes pristillæg efter stk. 2, skal den elproduktion, som svarer til det kompenserede produktionstab, regnes med i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.

I nærværende lovforslag indgår tillige andre bestemmelser af betydning for pristillæg til havvindmølleparken: Fastsættelse af markedsprisen (§ 59, stk. 2, nr. 1), negativt pristillæg (§ 59, stk. 5), VE-bevis (§ 60, stk. 1) og fravalg af pristillæg (§ 64, stk. 2). Herom henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Det antages, at disse vilkår vil få generel betydning også ved fremtidige udbud af havvindmølleparker.

I stk. 6 præciseres for en ordens skyld, at der ikke udstedes VE-bevis for elproduktion fra havvindmølleparken. VE-beviser er blevet udsat ved aftalen af 19. juni 2002 mellem partierne bag Elreformaftalen.

Til nr. 37 og 40

(§ 57, stk. 8 og § 57 b, stk. 7)

I bemærkningerne i det følgende omtales ændringerne af § 57, stk. 8, og § 57 b, stk. 7, under ét, da baggrunden for ændringerne og hovedindholdet i disse er fælles.

§§ 57 og 57 b, som blev indsat ved § 1 i lov nr. 495 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, omhandler pristillæg til elektricitet produceret med anden vedvarende energi end vindkraft, f.eks. biomasse (halm, flis), biogas, solenergi og vandkraft (i det følgende: anden VE). § 57 angår pristillæg til elektricitet, som er produceret på anlæg, der alene anvender anden VE (i det følgende: rene VE-anlæg), mens § 57 b angår pristillæg til elektricitet fra anlæg, der anvender anden VE sammen med andre brændsler (i det følgende: blandede anlæg).

Ved disse regler opretholdes de hidtidige pristillæg for anlæg før den 21. april 2004 (datoen for lovforslagets fremsættelse), mens senere anlæg får lavere pristillæg. Formålet med at opretholde det højere pristillæg til eksisterende anlæg er at skabe sikkerhed omkring finansieringen af allerede afholdte anlægsinvesteringer. Med nettilslutning forstås i almindelighed tidspunktet for den første levering af elektricitet fra anlægget til det kollektive elforsyningsnet. Da pristillæggets størrelse afhænger af tidspunktet for nettilslutningen, vil det imidlertid indebære en utilsigtet forøgelse af støtten til et eksisterende anlæg, når elproduktionskapaciteten efter dette skæringstidspunkt forhøjes væsentligt ved udskiftning eller væsentlig udvidelse af anlægget. Tilsvarende vil gælde, hvis anvendelsen af vedvarende energikilder efterfølgende forøges væsentligt ved ombygninger i et eksisterende blandet anlæg.

Til § 57, stk. 8

I medfør af den nye § 57, stk. 8, 2. pkt., kan der fastsættes regler om, at elproduktionen fra et rent VE-anlæg, som er nettilsluttet senest den 21. april 2004, kan overgå til at få pristillæg efter stk. 2 eller 4, hvis elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af produktionsanlægget.

Elektricitet fra et rent VE-anlæg, som er nettilsluttet senest den 21. april 2004, får ifølge stk. 3 et pristillæg, som sammen med elmarkedsprisen udgør 60 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år fra 1. januar 2004 at regne. De nye bestemmelser i stk. 8 indebærer, at elektriciteten fra et sådant anlæg under nærmere angivne betingelser modtager pristillæg efter de regler, der gælder for elektricitet fra anlæg, der er nettilsluttet efter den 21. april 2004. De nye pristillæg ydes i så fald fra det tidspunkt, hvor det udvidede anlæg er idriftsat.

Pristillæg til elektricitet fra rene VE-anlæg nettilsluttet efter den 21. april 2004 fremgår af stk. 2 og 4. Pristillæg efter stk. 4 ydes under nærmere fastsatte betingelser til elektricitet produceret på biogasanlæg og andre energikilder eller teknologier af væsentlig fremtidig betydning. Dette pristillæg udgør sammen med elmarkedsprisen 60 øre pr. kWh i de første 10 år og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. Pristillægget efter stk. 2 ydes til elektricitet fra anlæg, som ikke omfattes af stk. 4 (såsom anlæg med afbrænding af halm og flis) og udgør 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningen.

Ændringen af pristillægget er betinget af, at elproduktionskapaciteten efter skæringsdatoen den 21. april 2004 forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget. Det er ikke hensigten at ændre pristillægget, fordi et bestående anlæg anvendes mere intensivt, eller fordi kapaciteten øges ved mindre ombygninger eller i forbindelse med reparationer, renoveringer m.v. Bestemmelsen finder anvendelse ved udskiftning eller ombygning af anlæg på samme lokalitet, mens en flytning af pågældende værk, som kræver en ny nettilslutning, under alle omstændigheder anses for tilslutning af et nyt anlæg.

Som udgangspunkt er det hensigten, at pristillægget ændres, hvis elproduktionskapaciteten forøges med mindst 50 pct., idet nærmere kriterier og betingelser for ændringen vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Reglerne vil blive administreret af den systemansvarlige virksomhed.

De nye bestemmelser i stk. 8, 1. pkt., hvorefter der kan fastsættes regler om adgangen til at modtage pristillæg efter stk. 2-4, giver også hjemmel til at afklare andre spørgsmål om adgangen til at modtage pristillæg. Der vil således kunne fastsættes kriterier, hvorefter der i særlige tilfælde kan dispenseres fra fristen for nettilslutning den 21. april 2004, hvis tilslutningsfristen i mindre omfang er overskredet på grund af forhold, som ikke kan lægges anlægsejeren til last.

Stk. 8, 3. pkt., er uændret.

Til § 57 b, stk. 7

Der kan i medfør af den nye § 57 b, stk. 7, 2. pkt., fastsættes regler om, at elproduktion med anden VE, som er påbegyndt i et blandet anlæg senest den 21. april 2004, kan overgå til at få pristillæg efter stk. § 57 b, stk. 3 eller 5, hvis anvendelsen af anden VE efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af produktionsanlægget.

Ifølge § 57 b, stk. 2, ydes der pristillæg på 26 øre pr. kWh til VE-andelen af elproduktionen fra et blandet anlæg, som er fremstillet ved anden VE, hvis anvendelsen er påbegyndt senest den 21. april 2004. Dette pristillæg ydes i 20 år fra det tidspunkt, hvor anvendelsen af anden VE er påbegyndt, dog mindst i 15 år fra den 1. januar 2004 at regne. De nye bestemmelser indebærer, at VE-andelen af elektriciteten under nærmere angivne betingelser modtager pristillæg efter de regler, der gælder, når VE-anvendelsen er begyndt efter den 21. april 2004. De nye pristillæg ydes i så fald fra det tidspunkt, hvor de fornødne anlægsombygninger er taget i brug.

Pristillæg til VE-elektricitet fra blandede anlæg, hvor VE-anvendelsen er påbegyndt efter den 21. april 2004, fremgår af § 57 b, stk. 3 og 5. Pristillæg efter stk. 3 ydes under nærmere fastsatte betingelser til elektricitet produceret på biogasanlæg og andre energikilder eller teknologier af væsentlig fremtidig betydning. Dette pristillæg udgør 26 øre pr. kWh i de første 10 år fra det tidspunkt, hvor VE-anvendelsen påbegyndes, og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år. Pristillægget efter stk. 5, som ændres ved dette lovforslag (jf. bemærkningerne til § 57 b, stk. 5), ydes til elektricitet fremstillet ved andre energikilder end dem, der omfattes af stk. 3 (såsom anlæg med afbrænding af halm og flis). Dette pristillæg udgør 10 øre pr. kWh i 20 år fra påbegyndelsen af VE-anvendelsen.

Ændringen af pristillægget efter stk. 7 er betinget af, at anvendelsen af anden VE efter skæringsdatoen den 21. april 2004 forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af produktionsanlægget. Som udgangspunkt er det hensigten, at pristillægget ændres, hvis VE-anvendelsen forøges med mindst 50 pct.

Om anvendelsen i øvrigt af de nye bestemmelser i § 57 b, stk. 7, henvises til bemærkningerne til § 57, stk. 8 ovenfor. § 57 b, stk. 7, 3. pkt., er uændret.

Til nr. 38

(§ 57 a)

Elsam mangler i dag at etablere et anlæg til afbrænding af en årlig mængde på 150.000 ton halm for at opfylde sit biomassepålæg. Anlægget, der skulle have været etableret inden udgangen af 2004, vil nu blive etableret i tilknytning til Fynsværket. Der er enighed mellem Elsam og Vattenfall om, at anlægget opføres og drives af Vattenfall, som skal overtage Fynsværket.

Dette anlæg er en del af den allerede aftalte biomassehandlingsplan, og det er derfor forudsat, at der ydes samme støtte, som ydes til tilsvarende anlæg opført efter pålæg efter biomassehandlingsplanen. Dette indebærer, at der skal ydes et tilskud efter § 57 a, stk. 3, på 100 kr. pr. ton for en årlig mængde på 150.000 ton. Et halmanlæg på 150.000 ton nævnes udtrykkeligt i lovbemærkningerne til lov nr. 478 af 7. juni 2001. Om ændring af elforsyningsloven (2001-ændringen) af elforsyningsloven, men loftet i § 57 a på årligt 30 mio. kr. til biomasseafbrændingen blev fastsat ud fra de i 2001 kendte, færdigprojekterede anlæg. Loftet på 30 mio. kr. må derfor hæves, såfremt der skal sikres samme støtte til dette anlæg, som til lignende anlæg opført efter biomassehandlingsplanen.

Til nr. 39

(§ 57 b, stk. 5)

I den nuværende § 57 b, stk. 5, er der ikke bestemmelser om pristillæg til den del af elproduktionen i et blandet anlæg, som er fremstillet ved visse vedvarende energikilder (såsom ved afbrænding af halm og flis), når anvendelsen af disse energikilder er påbegyndt efter den 21. april 2004. Derimod ydes der ifølge § 57, stk. 2, et pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet fra de samme energikilder, når elektriciteten fremstilles i et rent VE-anlæg nettilsluttet efter samme dato (om begreberne rene og blandede anlæg og datoen den 21. april 2004 henvises til bemærkningerne ovenfor til ændringen af § 57, stk. 8). §§ 57 og 57 b er indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 200 og er trådt i kraft den 1. januar 2005.

Under hensyn til, at det ikke har været hensigten med aftalen af 29. marts 2004 om vindenergi og decentral kraftvarme mv. at lade støtten til elektricitet fremstillet ved anden VE bortfalde, ændres stk. 5, således at der er parallelitet til støtten på 10 øre pr. kWh til elektricitet fra rene VE-anlæg.

Ifølge den nye formulering af stk. 5, ydes der et pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet i blandede anlæg ved andre vedvarende energikilder end de i stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte (d.v.s. fortrinsvis ved afbrænding af halm og flis), hvis anvendelsen af disse energikilder er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere. Pristillægget ydes i 20 år fra påbegyndelsen af anvendelsen. Det følger af sidste pkt., at der fortsat ikke udstedes VE-bevis til anden elektricitet omfattet af § 57 b, stk. 1.

Til nr. 40

(§ 57 b, stk. 7)

Vedrørende ændringen af § 57 b, stk. 7, henvises til omtalen ovenfor under bemærkningerne til § 57, stk. 8 og § 57 b, stk. 7.

Til nr. 41

(§ 59, stk. 2)

Det fremgår af ændringen af § 59, stk. 2, at markedsprisen for elektriciteten fra havvindmølleparker, som er udbudt efter § 14, fastsættes på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Ved denne ændring optages et udbudsvilkår for vindmølleparken Horns Rev 2 i loven, jf. bemærkningerne til den nye § 56 e.

Til nr. 42

(§ 59, stk. 5)

Det følger af ændringen af § 59, stk. 5, at der beregnes et negativt pristillæg for elektricitet fra havvindmølleparker som nævnt i § 56 e, hvis den fastsatte markedspris for elektriciteten fra disse vindmøller overstiger det fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, 51,8 øre pr. kWh. Det fremgår endvidere, at dette negative pristillæg ikke er tidsbegrænset.

Det hidtidige negative pristillæg til elværksfinansierede anlæg som nævnt i §§ 56 c og 57 a ændres ikke. Negativt pristillæg til disse anlæg kan således ikke overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet.

Ved ændringen optages et udbudsvilkår for vindmølleparken Horns Rev 2 i loven, jf. bemærkningerne til den nye § 56 e.

Til nr. 43

(§ 60)

Ændringen af § 60, stk. 1, er en konsekvens af de nye bestemmelser i § 56 e om pristillæg til elektricitet fra havvindmølleparker, som er udbudt efter § 14, idet der ikke ved den eventuelle indførelse af et VE-bevismarked skal udstedes VE-beviser til denne elproduktion.

Til nr. 44

(§ 64, stk. 1)

Ifølge § 64 kan en elproducent fravælge pristillæg og andre ydelser efter §§ 56-58 b. Ifølge § 59 a, stk. 1, skal den systemansvarlige virksomhed varetage salg og balancering af visse elproduktioner, som tillige modtager pristillæg (elektricitet fra vindmøller, andre VE-anlæg og decentrale kraftvarmeværker omfattet af overgangsordninger i §§ 56 a og 56 b, 57 og 58 a). Ved ændringen præciseres, at salgs- og balanceringsydelsen efter § 59 a, stk. 1, tillige bortfalder, når elproducenten fravælger disse pristillæg.

Til nr. 45

(§ 64, stk. 2)

Ifølge det nye stk. 2 vil en elproducent, som fravælger pristillæg til elektricitet fra havvindmølleparker omfattet af § 56 e, ikke kunne genoptage pristillægget efter fravalget. Dette svarer til et udbudsvilkår for vindmølleparken Horns Rev 2 i loven, jf. bemærkningerne til den nye § 56 e. Derved fraviges den generelle adgang efter § 64 til at genoptage et fravalgt pristillæg med et rimeligt varsel.

Til nr. 46

(§ 66, stk. 5)

Ifølge § 18 i bekendtgørelse nr. 1365 af 15. december 2004 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v., som er udstedt med hjemmel i den nuværende § 66, stk. 5, skal anmodningen om overtagelse af en økonomisk nødlidende vindmølle være indgivet senest den 15. januar 2005. Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere dette i § 66, stk. 5. Samtidig ophæves den hidtidige bemyndigelse til at fastsætte regler om overtagelsesordningens ophør.

Til nr. 47

(§ 67, stk. 4)

Ved den nye § 67, stk. 4, indføres en mindre begrænsning i støtten til nettilslutning af elproduktionsanlæg som nævnt i stk. 1 og 2 (decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet).

Det følger af bestemmelsen, at der ikke ydes støtte efter stk. 1 og 2 til nettilslutning af elproduktionsanlæg, som etableres med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Baggrunden er, at bestemmelserne med den nuværende formulering også gælder for produktionsanlæg, som bliver etableret med henblik på at deltage i regulerkraft- markedet (d.v.s. at de står i beredskab for den systemansvarlige virksomheds op- og nedreguleringer, når der er ubalance i nettet). Ændringen vil modvirke en utilsigtet anvendelse af støttemidler til nettilslutning af anlæg, hvor der kun vil være en meget lille elproduktion og ingen nævneværdig miljømæssig fordel.

Det følger videre af bestemmelsen, at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der omfattes af den nye undtagelse, og om dokumentation for det projekterede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold. Der vil herunder især blive lagt vægt på, om anlægget må antages at få ingen eller en meget beskeden varmeudnyttelse. Vurderingen vil blive baseret på forholdene på tidspunktet for anmodning om nettilslutning. Der vil blive fastsat krav til dokumentation i form af projekt og andre oplysninger fra ansøgeren. Det er hensigten, at bestemmelsen skal administreres af de kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 68 a.

Bestemmelsen vedrører støtte til omkostninger ved nettilslutningen og berører ikke spørgsmålet om pristillæg til elproduktion fra pågældende anlæg.

Til nr. 48

(§ 68)

Der foretages visse ændringer i § 68, som omhandler nettilslutning og teknisk godkendelse m.v. af vindmøller og dækning af omkostninger herved.

Stk. 1, nr. 1 og 3, svarer i hovedtræk til den hidtidige § 68, stk. 1, 1. pkt., med fornødne ændringer i forbindelse med tilslutningen af havvindmølleparker. Det fremgår således af nr. 1, at der kan fastsættes regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre.

Stk. 1, nr. 2, er ny. Ifølge denne bestemmelse kan der fastsættes regler om vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor.

Ifølge udbudsvilkårene for havvindmølleparken Horns Rev 2 skal elproducenten kunne benytte ilandføringsanlæggene fra havvindmølleparken (herunder platforme m.v.) til at opstille højspændingsinstallationer, målerudstyr m.v., som elproducenten skal eje og vedligeholde. Disse vilkår vedrører Energinet.dk som ejer af ilandføringsanlægget, og der indføres derfor hjemmel til at fastsætte regler herom inden for rammerne i udbudsvilkårene. Der kan således fastsættes regler om, at elproducenten har adgang til at benytte Energinet.dks anlæg i nærmere angivet omfang, og regler om beregning af en omkostningsbestemt leje af arealer og faciliteter, som stilles til rådighed for elproducenten.

Ifølge stk. 1, nr. 4, som er ny, kan der fastsættes regler om, hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i forbrugerpriserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3-6. Der kan således fastsættes regler om, hvorvidt nærmere angivne kategorier af omkostninger indregnes i forbrugerpriserne som offentlige forpligtelser (PSO) efter § 8, stk. 3 og 4, eller indregnes i den enkelte kollektive elforsyningsvirksomheds tariffer efter § 8, stk. 5 og 6.

Stk. 2 om tekniske krav til vindmøller m.v. svarer i hovedtræk til den hidtidige stk. 1, 2. pkt. Det præciseres, at der kan fastsættes regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling og drift, idet fremstilling og opstilling vurderes at være mere dækkende end de hidtidige udtryk installation og indretning. Endvidere præciseres det, at der kan stilles krav til certificering og prøvning vedrørende disse forhold. Dette er en præcisering i forhold til den hidtidige bestemmelse, hvorefter der kan fastsættes regler om anerkendelse af certifikater og prøvning af disse forhold.

I stk. 3, som er ny, fastsættes, at transport- og energiministeren €" i forbindelse med sin beføjelse til at udstede regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling og drift samt regler om certificering og prøvning vedrørende disse forhold, jf. stk. 2, - kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller samt udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af reglerne som nævnt i stk. 2.

Afgørelser truffet af den pågældende virksomhed eller sagkyndige institution eller organisation vil være omfattet af forvaltningslovens bestemmelser.

De nærmere angivne funktioner fremgår af Energistyrelsens godkendelsesordning for vindmøller. Denne tekniske godkendelsesordning omfatter krav om, at vindmøller (inkl. det anvendte fundament), der skal kunne opstilles i Danmark eller i danske farvande, skal være typegodkendte, og at selve vindmølleopstillingen skal projektgodkendes. I godkendelsesordningen angives endvidere krav og procedurer til de virksomheder m.v., der kan udstede type- og projektgodkendelser samt ombygnings- og flyttegodkendelser.

Krav og procedurer for både typegodkendelse af vindmøller og projektgodkendelse af vindmølleopstillinger skal bygge på det internationale regelsæt IEC WT01, der muliggør gensidig international anerkendelse af godkendelser og prøvninger.

Stk. 4 svarer til den hidtidige stk. 2 om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning. I forhold til tidligere præciseres det, at bestemmelsen drejer sig om net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger.

Til nr. 49

(§ 68 a)

68 a ændres, således at der kan fastsættes regler om, at opgaver vedrørende fravalg af pristillæg efter § 64 kan delegeres til kollektive elforsyningsvirksomheder.

Til nr. 50

(§ 78, stk. 5)

Med forslaget stiller Energistyrelsen ikke længere sekretariatsbistand til rådighed for Energitilsynet og dettes formand. Forslaget er en konsekvens af den kongelige resolution af 18. februar 2005, hvorefter: »at ressortansvaret for sager vedrørende energilovgivningen overføres fra økonomi- og erhvervsministeren til trafikministeren med den bemærkning, at Energitilsynet fortsat sekretariatsbetjenes af Konkurrencestyrelsen«.

Til nr. 51

(§ 78, stk. 9)

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, idet lov om forbrugerklager, som tidligere henhørte under økonomi €" og erhvervsministeren, er overflyttet til familie- og forbrugsministeren.

Til nr. 52

(§ 82, stk. 5)

Der har været rejst spørgsmålstegn ved, om den gældende § 82, stk. 5 om, at Energitilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår, også omfatter de kommercielle elhandelsvirksomheder. Det er fundet formålstjenligt at præcisere gældende ret, og det fremgår derfor udtrykkeligt af bestemmelsen, at den også omfatter elhandelsvirksomheder.

Til nr. 53

(§ 84, stk. 3)

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at der efter etableringen af Energinet.dk kun eksisterer én systemansvarlig virksomhed, hvorfor flertals formen rettes til entalsform.

Til nr. 54

(§ 85 a, stk. 3)

§ 85 a vedrører tilsyn og kontrol med omkostninger til dækning af de offentlige forpligtelser efter § 8 (PSO-bidrag). Der tilføjes en ny bestemmelse i stk. 3, hvorefter transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde. Ændringen skal sikre en nøjagtig fordeling af PSO-bidrag. Dette bidrag påhviler alt elforbrug, også den del, der dækkes ved forbrugerens egenproduktion af elektricitet uanset anlæggets størrelse.

Elproduktionen opgøres enten ved måling, som skal foretages af netvirksomheden, eller for så vidt angår små anlæg, ved at anlægsejeren meddeler oplysninger om anlægskapacitet m.v., som kan danne grundlag for, at den systemansvarlige virksomhed kan opgøre elproduktionen (skabelonmåling). Der kan herunder fastsættes regler om, hvorledes målingen skal foretages, såsom at der skal ske særskilt måling af enkelte anlæg på et værk m.v. af hensyn til opgørelsen af de offentlige forpligtelser.

Den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte retningslinier herom efter stk. 5.

Endvidere ændres bestemmelsen, således at alle elproducenter skal indberette produktionsdata og andre relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register (Stamdataregistret). Bestemmelsen har hidtil alene omfattet elproducenter, der modtager pristillæg. Formålet er at sikre et samlet datagrundlag for elproduktionsanlæggene. Der er allerede tilvejebragt oplysninger herom efter bestemmelserne i § 84 om oplysningspligt, således at der ikke er tale om en reel udvidelse af de opgaver, som påhviler elproducenterne.

Til nr. 55

(§ 86)

I medfør af den gældende § 86 kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge bøder, såfremt nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 77. Det foreslås, at Energitilsynet også kan anvende tvangsbøder i tilfælde af, at pålæg om forpligtelser til at give oplysninger i medfør af § 22, stk. 3, eller pålæg om ændring af priser og leveringsbetingelser i medfør af § 72, stk. 7, ikke efterkommes.

Fælles for de i stk. 1 foreslåede bestemmelser, efter hvilke der kan udstedes tvangsbøder, er, at de er af væsentlig betydning for, at konkurrencen kan fungere på tilfredsstillende vilkår. Forslaget skal således ses på baggrund af eldirektivets art. 23, stk. 7 og 8, hvorefter medlemsstaterne dels skal træffe foranstaltninger for at sikre, at de regulerende myndigheder kan udføre deres opgaver effektivt og hurtigt, og dels skal etablere passende, effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd.

Erfaringen har vist, at der er behov for en udvidelse af adgangen til at udstede administrative tvangsbøder for at efterkomme dette.

I stk. 1 henvises der nu til § 22, stk. 3, om netvirksomhedernes pligt til at forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Netvirksomhedernes overholdelse af forpligtelsen i § 22, stk. 3, er af afgørende betydning for, at konkurrencen på markedet for handel med elektricitet kan fungere. Det er således netvirksomhederne, der skal forsyne handelsvirksomhederne med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet med henblik på, at handelsvirksomhederne kan fakturere deres kunder, hvilket skal kunne ske uden unødigt ophold. Såfremt netvirksomhederne ikke lever op til deres forpligtelse, hvilket umiddelbart er let konstaterbart, vil Energitilsynet således efter meddelelse af påbud kunne udstede bøder med henblik på omgående at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger.

Energitilsynets mulighed for at pålægge administrative bøder ved overtrædelse af § 77 er uændret i forhold til gældende lovgivning. § 77 vedrører påbud om ændring af priser og leveringsbetingelser. På tilsvarende vis er der behov for at kunne pålægge administrative bøder i forbindelse med § 72, stk. 7, som vedrører Energitilsynets mulighed for at give påbud om ændring af priserne fra forsyningspligtige virksomheder. Påbud om ændring af forsyningspligtpriser var indtil ændringerne ved lov nr. 494 af 9. juni 2004 indeholdt i § 77. Da påbudsbestemmelsen for forsyningspligtpriser blev reguleret i § 72, stk. 7, blev § 86 ikke konsekvensrettet i den forbindelse, hvilket der hermed rettes op på.

Når det fremgår, at bøden først kan gives efter påbud, forudsættes det, at virksomheden klart har fået formuleret, hvilke handlinger, virksomheden skal foretage. Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om en virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af tilsynet, forudsættes det således, at Energitilsynet ikke anvender tvangsbødeinstrumentet i et sådant tilfælde.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå behov for en yderligere udvidelse af adgangen til at udstede administrative tvangsbøder, herunder i relation til interne overvågningsprogrammer, jf. §§ 20 a og 28 b, offentliggørelse af priser og tariffer i medfør af regler fastsat efter § 82, stk. 5, samt indberetning eller afgivelse af erklæringer i henhold til § 37, stk. 5, eller § 37 a, stk. 6.

Til nr. 56

(§ 87, stk. 1, nr. 5)

Forslaget er en konsekvens af, at § 37, stk. 10 og 11, foreslås erstattet af en ny § 37 a.

Herudover foreslås, at bestemmelsen også omfatter undladelse af at afgive erklæring efter § 37 og 37 a.

Til nr. 57

(§ 87, stk. 1, nr. 6)

Forslaget er en konsekvens af, at § 37, stk. 10 og 11, foreslås erstattet af en ny § 37 a. Det vil således også være belagt med bødestraf, såfremt en kommune anvender midler i strid med den foreslåede § 37 a, stk. 3.

Til nr. 58

(§ 89, stk. 5)

Energiklagenævnet har udtrykt ønske om, at der indsættes en 6 måneders frist for indbringelse af Energiklagenævnets afgørelser for domstolene. Formålet med bestemmelsen er at give Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver endelige. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 101 samt naturbeskyttelseslovens § 88, hvorefter det ikke er muligt at påklage en afgørelse truffet af henholdsvis miljøklagenævnet og naturklagenævnet til domstolene, hvis dette ikke sker inden for en frist på 6 måneder, efter afgørelsen er meddelt den pågældende.

Til nr. 59

(Kap. 14 a)

Forslaget til ophævelse af kapitel 14 a, skal ses i lyset af de bemærkninger, der blev indsat med lov nr. 1384 af 20. december 2004. Af bemærkningerne fremgår det, at kapitlet vil blive ophævet snarest muligt, såfremt ingen virksomheder inden den i § 92 a angivne frist, den 25. marts 2005, havde meddelt, at de ønskede at være omfattet af den hidtil gældende regulering vedrørende fri og bunden egenkapital. Da alle virksomheder er overgået til ny prisregulering, foreslås kapitlet ophævet.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen foreslås som konsekvens af, at ministeren på opfordring af Energinet.dk€™s bestyrelse og efter orientering af Folketinget har valgt at ændre Energinet Danmarks navn til Energinet.dk.

Til nr. 2

(§ 2, stk. 1)

Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at tilstødende naturgasforsyningssystemer kan omfattes af beredskabsarbejdet efter § 15 a.

Baggrunden er, at beredskabsarbejdet for naturgassektoren sigter på at betragte sektoren som en helhed, dvs. fra naturgassens ilandføring frem til slutbrugeren. Enkelte tilstødende naturgasforsyningssystemer er imidlertid ikke omfattet af naturgasforsyningslovens bevillingssystem. Det gælder dels DONG€™s naturgasbehandlingsanlæg ved Nybro, dels de naturgas-luft-forsyningssystemer, som afløser tidligere bygasforsyningssystemer. Af hensyn til det samlede beredskab for naturgassektoren er det hensigtsmæssigt, at sådanne tilstødende naturgasforsyningssystemer kan indgå i beredskabsarbejdet efter § 15 a.

Til nr. 3

(§ 6, nr. 21)

Ved tilstødende naturgasforsyningssystemer forstås dels naturgasbehandlingsanlæg, der indgår som en central del af det samlede naturgasforsyningssystem, som for eksempel DONG€™s anlæg ved Nybro, dels naturgas-luft-baserede bygasforsyningssystemer som i væsentligt omfang er tilkoblet det samlede naturgasforsyningssystem.

Til nr. 4

(§ 7)

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ved skift af naturgasleverandør ikke pålægges forbrugeren gebyr herfor. Et gebyr kan være en barriere for, at forbrugeren skifter leverandør og dermed være konkurrencebegrænsende. Kravet er i den gældende lovs § 7 a alene rettet mod naturgasleverandører. Med denne nye bestemmelse gælder kravet også for distributionsselskaber.

Bestemmelsen indebærer herefter, at naturgasleverandøren på forbrugerens vegne og med dennes accept i forbindelse med indgåelse af aftaler om leverandørskift kan anmode distributionsselskabet om de for leverandørskiftet nødvendige oplysninger, herunder målerstedsnummer, målerstedets forventede årsforbrug, forbrugsprofil m.v., uden at der kan opkræves gebyr herfor hos naturgasleverandøren eller forbrugeren.

Til nr. 5

(§ 11 a)

Ændringen af § 11 a medfører en udvidelse, således at også lagerselskaber skal opstille program for intern overvågning for at forhindre diskriminerende adfærd. Der er ikke tale om et direktivkrav, men lagervirksomhed bør være omfattet, da de samme hensyn gør sig gældende for disse selskaber, som for transmissions- og distributionsselskaber.

Til nr. 6 og 7

(§ 14, stk. 1, nr. 2 og 3)

Bestemmelserne i nr. 6-9 svarer til de foreslåede ændringer i elforsyningsloven med de fornødne tilpasninger.

Bestemmelsen i nr. 6 præciserer de aktiviteter og opgaver, som distributionsselskaberne også fremover skal udføre eller sikre bliver udført som en del af selskabets kerneopgaver. Opgaverne kan løses i selve distributionsselskabet i modsætning til realiseringen af energibesparelsesopgaver, jf. 1, nr. 3, og som distributionsselskabet skal erhverve af en anden juridisk enhed end distributionsselskabet.

Som led i kontakten med deres kunder kan selskaberne fortsat gennemføre generelt adfærdspåvirkende oplysningsarbejde om naturgasforbrug og besparelsesmuligheder i form af råd og forslag. Det er dog ikke et krav, at disse aktiviteter skal ske i distributionsselskabet. Distributionsselskabet kan vælge at udføre disse aktiviteter i selskaber, som er selskabsmæssigt adskilte fra distributionsselskabet.

Omfattet af oplysninger vedrørende naturgasbesparelser falder f.eks. foredragsvirksomhed på skoler og institutioner m.v. og almindeligt oplysningsarbejde om energibesparelser. Omfattet heraf er endvidere rådgivning eller anvisninger rettet mod forbrugere, hvor udførelsen af den konkrete besparelsesindsats udføres af forbrugeren, eller af en af forbrugeren valgt person eller virksomhed, som ikke er distributionsselskabet.

Mens § 14, stk. 1 nr. 2, vedrører distributionsselskabernes oplysningsforpligtelse omhandler § 14, stk. 1, nr. 3, selve realiseringen af energibesparelserne.

Uden for § 14, stk., 1, nr. 2, falder enhver form for fysisk aktivitet så som udskiftning af komponenter, opsætning af udstyr, udskiftning af apparatur og lignende. Løsning af sådanne aktiviteter er en realiseringen af energibesparelser, jf. § 14, stk. 3.

De foreslåede ændringer berører ikke distributionsselskabernes adgang efter naturgasforsyningslovens § 5, stk. 1, til at bistå med ydelser bl.a. i forbindelse med etablering og brug af naturgasforsyning hos kunder i selskabernes bevillingsområde. Disse aktiviteter, som er tæt knyttet til distributionsvirksomheden, kan derfor inden for rammerne af bestemmelsen i § 5, stk. 1, fortsætte uændret efter vedtagelsen af de foreslåede ændringer af naturgasforsyningsloven.

Distributionsselskaberne skal efter forslaget også fremover sørge for, at alle forbrugere sikres information om udviklingen i deres naturgasforbrug og mulighed for at sammenligne deres naturgasforbrug med tilsvarende kundekategorier, hvor sådanne findes. Formålet hermed er at give forbrugeren et incita­ment til at spare naturgas.

Endelig skal distributionsselskabet også fremover foretage en kortlægning af det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet fordelt på forbrugerkategorier og anvendelser. Sådanne oplysninger er nødvendige for at kunne sikre løsningen af de besparelsesopgaver, som er nævnt i § 14, stk.1, nr. 3. Selskaberne skal enten offentliggøre data fra kortlægningen af naturgasforbruget i forsyningsområdet eller på anmodning stille disse til rådighed for myndigheder og offentligheden. Der skal dog ikke uden kundens samtykke kunne videregives data m.m., som identificerer forbruget m.m. hos bestemte kunder.

§ 14, stk. 1, nr. 3 fastslår, at alle distributionsselskaber har pligt til at sikre realiseringen af energibesparelser. Bestemmelsen vil blive uddybet i en bekendtgørelse udstedt af ministeren efter den foreslåede § 14, stk. 2.

Bestemmelsen sikrer, at alle distributionsselskaber bidrager til opfyldelse af målene i den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete dokumenterbare energibesparelser på 7,5 PJ per år, og at distributionsselskaberne skal levere en væsentlig del af de øgede besparelser.

Aftalen af 10. juni 2005 bliver fulgt op af en aftale, med el-, naturgas-, fjernvarme- og oliebrancherne. Denne aftale betyder, at distributionsselskaberne tilsammen skal sikre realisering af væsentlig flere besparelser, end de gør i dag. Dette skal ske inden for distributionsselskabernes indtægtsrammer. Besparelsesindsatsen betyder derfor ikke højere naturgaspriser for forbrugerne. Den øgede metodefrihed for distributionsselskaber vil betyde, at distributionsselskaberne kan realisere flere besparelser gennem blandt andet en omlægning og effektivisering af energispareindsatsen. Bestemmelsen medvirker således til at sikre, at alle distributionsselskaber løfter deres del af opgaven.

Distributionsselskaberne gives stor grad af metodefrihed, og får mulighed for at sikre udførelsen af energispareaktiviteter uden for virksomhedernes eget forsyningsområde. Distributionsselskaberne får endvidere mulighed for at sikre udførelsen af energibesparelsesaktiviteter inden for andre energiformer end naturgas.

Udgifterne til de energibesparende foranstaltninger opkræves af distributionsselskabet i overensstemmelse med bestemmelsen i § 37, stk. 2.

Fremover vil indsatsen blive målt på de realiserede besparelser. Distributionsselskabet skal derfor kunne dokumentere de gennemførte besparelser. Det afgørende er ikke om en bestemt køberkategori modtager en bestemt mængde energirådgivning men derimod, at distributionsselskabet løser sine besparelsesforpligtelser, så effektivt og billigt som muligt, og distributionsselskabet skal derfor anvende midlerne der, hvor der er flest besparelser af hente. Naturgasforsyningslovens § 37, stk. 2 må derfor forstås på den her angivne måde. Der vil således ikke være nogen snæver sammenhæng mellem de enkelte forbrugergruppers betaling til energispareaktiviteter og den ydelse til fremme af energibesparelser, som de modtager fra distributionsselskabet. Der vil dog fortsat skulle ske en balanceret indsats for energibesparelser i forhold til alle brugergrupper, ligesom en øget indsat for energibesparelser overordnet set vil komme alle forbrugere til gode gennem en mere effektiv ressourceanvendelse.

Målsætningen om at besparelsesopgaverne løses så effektivt som muligt indenfor distributionsselskabernes indtægtsramme, indebærer for det første, at distributionsselskabet kan gå uden for sit eget bevillingsområde.

For det andet vil det være muligt for distributionsselskabet at løse sine besparelsesmål ved at foretage besparelser indenfor andre energiarter end naturgas. Det er forudsat i den politiske aftale af 10. juni 2005, at indsatsen for at fremme varmebesparelser opprioriteres.

For det tredje har et distributionsselskab, der vælger at sikre besparelserne inden for eget bevillingsområde og egen energiart, mulighed for at beslutte, at størstedelen af midlerne i en periode skal anvendes til at sikre besparelser hos en bestemt gruppe forbrugere, hvor besparelsespotentialet skønnes at være stort eller særligt økonomisk attraktivt. Der skal dog som nævnt over en periode foretages en balanceret indsat over for alle brugergrupper.

Det fremgår af den politiske aftale af 10. juni 2005, at der vil blive foretaget en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater i 2008 med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige, og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Viser det sig, at de med brancherne aftalte mål ikke er opfyldt, vil regeringen tage ordningen op til revision.

Til nr. 8

(§ 14, stk. 2 og stk. 3)

Ministeren får med den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2 mulighed for at fastsætte regler om selskabernes opgaver og besparelsesmål. I overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 følges denne op af en aftale med branchen om aktiviteterne, herunder et samlet mål for de besparelser, som naturgas-distributionsselskaberne tilsammen skal sikre. Alle distributionsselskaber har pligt til at sikre realiseringen af energibesparelserne, men må ikke udføre opgaverne i distributionsselskabet.

Som led i aftalen med branchen vil der således ikke blive fastsat mål for hvert enkelt distributionsselskab. Det forudsættes, at branchen foretager den interne fordeling af distributionsselskabernes samlede forpligtelser. Det afgørende er, at de aftalte besparelser samlet set bliver indfriet indenfor den aftalte tidsfrist. Hvis der skulle vise sig behov herfor, giver bestemmelsen imidlertid mulighed for, at der kan fastsættes bindende besparelsesmål for de enkelte distributionsselskaber inden for branchens samlede besparelsesmål eller besparelsesmål, som gælder for alle distributionsselskaber f.eks. en forpligtigelse til at sikre en besparelse, som udgør en procentdel af den transporterede naturgas. Bestemmelsen tænkes især anvendt, såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, herunder en aftale om naturgas-distributionsvirksomhedernes samlede besparelsesforpligtelser, eller såfremt enkelte selskaber ikke vil tilslutte sig brancheaftalen. Med bestemmelsen vil det således kunne sikres, at alle bidrager til at opnå de nødvendige besparelser.

Lovens almindelige sanktionsbestemmelser vil være gældende i forhold til selskabernes opfyldelse af pålagte besparelsesmål. Der vil efter bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 50, stk. 1, kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler udstedt efter den foreslåede § 14, stk. 2.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om tilrettelæggelsen af besparelsesaktiviteterne, herunder om samarbejde mellem selskaberne samt regler om, at selskaberne skal sikre, at alle kundekategorier omfattes af energispareaktiviteter. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om krav til dokumentation, indberetning og verifikation af de realiserede energibesparelser. Det vil kunne fastsættes, at dokumentation og verifikation skal indberettes til en af branchen udpeget organisation, som herefter foretager en samlet indberetning til transport- og energiministeren.

Der gives endvidere hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Som nævnt er udgangspunktet, at der indgås en frivillig aftale med branchen, og branchen forudsættes herunder selv at fordele fællesomkostningerne imellem sig. Bestemmelsen vil derfor alene blive anvendt, såfremt der er selskaber, der ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, således at disse selskaber også bidrager til dækning af de fællesomkostninger, der er knyttet til grundlaget for opgørelse af effekterne m.v.

Ministeren bemyndiges desuden til at fastsætte regler om, at visse dele af selskabernes energispareaktiviteter skal udføres efter afholdelse af udbud. Det nærmere indhold heraf er indeholdt i aftalen med branchen. Udbud vil €" i overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 €" især være aktuelle for besparelsesaktiviteter rettet mod erhvervsvirksomheder. Øget konkurrence forventes især på dette område at kunne øge effektiviteten.

Realiseringen af energibesparelserne, herunder de energispareaktiviteter, der sendes i udbud, sker over distributionsselskabernes nettariffer. De enkelte selskaber vil derfor skulle bidrage til finansiering af de opgaver, som løses gennem udbud. Det forudsættes, at selskaberne indbyrdes aftaler en model herfor, men såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, eller såfremt enkelte selskaber ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, kan der være behov for, at ministeren fastsætter regler herom. Sådanne regler vil ikke indebære nye udgifter for naturgasforbrugerne, idet der alene vil kunne være tale om regler om fordelingen af de midler til energibesparelser, som i alle tilfælde opkræves over nettarifferne.

Distributionsselskaberne skal i medfør af § 14, stk. 3 sikre, at der gennemføres konkrete energibesparelser. Pligten hertil påhviler distributionsselskabet, men selskabet kan ikke selv udføre de pågældende aktiviteter. Der er således tale om en forpligtelse til at erhverve energispareydelser, og det er alene denne pligt til at sikre realiseringen af energibesparelser, som det bevillingspligtige distributionsselskab er omfattet af.

Dette betyder, at energispareaktiviteterne skal foregå i juridiske enheder, som er selskabsmæssigt adskilt fra distributionsselskabet. Dette gælder uanset om realiseringen sker ved konkrete fysiske handlinger, eller der er tale om mere indirekte realisering, f.eks. gennem finansiering af energispareaktiviteterne. Den adskilte virksomhed kan helt eller delvist være ejet af distributionsselskabet, eller der kan være tale om en virksomhed, som er selskabsmæssig uafhængig af distributionsselskabet. Distributionsselskabet erhverver herefter ydelserne fra disse virksomheder, som f.eks. kan være et rådgivende konsulentfirma, et byggefirma m.v. Distributionsselskaberne vil således kunne erhverve energispareydelser hos alle energispareaktører.

Da der er tale om aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, følger udskillelseskravet allerede af bestemmelsen i § 28 a, stk. 1, hvorefter aktiviteter, som ligger uden for distributionsbevillingen skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Kravet om udskillelse af aktiviteterne sker for at sikre en øget gennemsigtighed og effektivitet i indsatsen i lyset af den politiske aftale af 10. juni 2005, der lægger vægt på en øget effektivisering og markedsorientering af indsatsen, og for at sikre mod unfair konkurrence. Kravet sikrer mod krydssubsidiering - eller mistanke om krydssubsidiering - mellem distributionsselskabet og en konkurrenceudsat virksomhed ejet af distributionsselskabet. Hertil kommer, at naturgas-direktivet stiller krav om selskabsmæssig adskillelse af monopolaktiviteter og øvrige aktiviteter for større virksomheder.

Alle distributionsselskaber kan indgå aftaler om at erhverve energibesparelsesydelser hos en energispareaktør. Der sondres i denne sammenhæng ikke mellem de forpligtelser kommunalt ejede og ikkekommunalt ejede netvirksomheder pålægges. Både kommunalt ejede og ikke-kommunalt ejede distributionsselskaber kan således f.eks. indgå aftaler med en virksomhed om, at denne skal tilbyde forbrugerne nye vinduer til en favorabel pris eller tilbyde lavenergiapparater på særlige vilkår. Distributionsselskaberne kan også indgå aftaler om, at en virksomhed skal stille særlige ydelser til rådighed for udvalgte erhvervsvirksomheder, eller skal varetage tredjepartsfinansiering af energibesparelser hos forbrugere.

Distributionsselskabet kan frit købe ydelser fra det selskab, som udfører opgaverne. Aftaler om køb af energispareydelser fra såvel koncernforbundne selskaber, som fra helt uafhængige virksomheder, skal ske i overensstemmelse med lovens § 28 c, hvorefter aftaler, som distributionsselskaber indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber skal indgås på markedsbestemte vilkår. Det er efter § 28 c, stk. 2, et krav, at sådanne aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Energitilsynet kan begære dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat.

Udover de aftaler som distributionsselskabet indgår, kan selskabet selv deltage i realiseringen af energibesparelserne, d.v.s. selv være energispareaktør. Dette følger af, at der ikke stilles krav om, at energispareaktøren skal være uafhængig af distributionsselskabet, men udelukkende at energispareaktøren skal være selskabsmæssigt adskilt fra distributionsselskabet.

Ethvert distributionsselskab kan således deltage i virksomheder, som tilbyder tjenesteydelser vedrørende realiseringen af energibesparelser. Herved forstås varetagelse af processen i forbindelse med realisering af energibesparelser, finansiering af energibesparende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder, institutioner, boligselskaber m.v. samt salg og installation af energispareudstyr. Sidstnævnte kan f.eks. være salg og indsættelse af lavenergiruder og køleskabe, hulmursisolering samt mere effektive varmepumper.

Den foreslåede § 14, stk. 9, omhandler alene tjenesteydelser vedrørende realiseringen af energibesparelser. Uden for bestemmelsen falder således f.eks. enhver form for fremstillingsvirksomhed, samt rådgivning og installations- og håndværksmæssig virksomhed, som vedrører andet end energibesparelser, eller som i væsentlig grad har andet formål end energibesparelser.

Det betyder i forhold til de kommunalt ejede distributionsselskaber, at disse, såfremt de ønsker at deltage i en energisparevirksomhed, skal sikre, at energisparevirksomheden ikke udøver andre aktiviteter, som kommunen ikke har hjemmel til at deltage i. For så vidt angår ikkekommunalt ejede distributionsselskaber er loven ikke til hinder for, at disse deltager i anden virksomhed, f.eks. fremstillingsvirksomhed. Sådan virksomhed er imidlertid ikke omfattet af naturgasforsyningsloven.

Til nr. 9

(§ 15 a)

Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at tilstødende naturgasforsyningssystemer kan omfattes af beredskabsarbejdet efter § 15 a, stk. 1-4. Der tænkes herved på dels naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro, dels naturgas-luft-forsyningssystemer.

Disse anlæg henholdsvis forsyningssystemer er ikke omfattet af naturgasforsyningslovens bevillingssystem, men det er hensigtsmæssigt, at disse tilstødende naturgasforsyningssystemer kan indgå i det samlede beredskabsarbejde for naturgassektoren.

Det er ministerens hensigt at anvende denne bestemmelse til at fastsætte, at DONG€™s naturgasbehandlingsanlæg ved Nybro fremover indgår i naturgassektorens beredskabsarbejde efter § 15 a.

Det er endvidere hensigten at foretage en nærmere vurdering af behovet for, at naturgas-luft-forsyningssystemer fremover indgår i naturgassektorens beredskabsarbejde efter § 15 a, samt i givet fald af konsekvenserne for varmeforsyningslovens beredskabsbestemmelse.

Til nr. 10

(§ 26, stk. 4)

I henhold til naturgasforsyningslovens § 26, stk. 1, har et forsyningspligtigt selskab forsyningspligt overfor forbrugerne i områder udlagt til naturgasforsyning i selskabets bevillingsområde. Det følger endvidere af naturgasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, at et distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte forbrugere til distributionsnettet. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår, at der herved forstås, at distributionsselskaberne skal tilslutte de forbrugere, som de forsyningspligtige selskaber har forsyningspligt over for. Distributionsselskaberne er således forpligtede til at tilslutte alle de forbrugere i områder udlagt til naturgasforsyning, der måtte ønske det.

Energistyrelsen har i et udkast til ændring af bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, som er sendt i høring den 23. november 2005, lagt op til at ophæve forsyningsselskabernes pligt til sikre forsyningsmulighed fra det kollektive varmeforsyningsanlæg i områder, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at begrænse tilslutningspligten for ny bebyggelse ved et revideret tilslutningsprojekt.

Det er hensigten med ændringen af naturgasforsyningslovens § 26, stk. 4, at åbne mulighed for at ophævelsen af forsyningsselskabernes pligt til at sikre forsyningsmulighed fra det kollektive varmeforsyningsanlæg i områder, hvor kommunalbestyrelsen har begrænset tilslutningspligten, også skal kunne gælde naturgasselskaber, hvilket naturgasforsyningslovens bestemmelser i dag ikke åbner mulighed for. Generelt kan beføjelsen til at begrænse forsyningspligten i § 26, stk. 4, finde anvendelse, hvor samfundsøkonomiske eller selskabsøkonomiske forhold taler for det.

Til nr. 11

(§ 30, stk. 3)

Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende ændring i elforsyningslovens § 51, stk. 3. I henhold til den politiske aftale om den fremtidige energispareindsats vil der fremover være tale om en indsats efter fælles regler for el-, naturgas- og fjernvarmevirksomhederne. Det foreslås derfor, at naturgasselskaberne i lighed med de kollektive elforsyningsvirksomheder bidrager til de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af virksomhedernes energispareindsats.

Til nr. 12

(§ 34)

Den foreslåede § 34 er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende bestemmelse. Således er forslagets stk. 1, 3, 6, 7, 9 og 10 i væsentligt omfang videreførelser af de gældende bestemmelser. I stk. 2 og 5 er der foretaget indholdsmæssige ændringer, hvilket skal ses i sammenhæng med forslaget til den nye undtagelsesbestemmelse i stk. 4. Desuden er der i stk. 8 indført en ny bestemmelse, som præciserer transport- og energiministerens afgørelseskompetence.

Efter forslaget skal underretning i stk. 1 fremover ske til Energinet.dk. I henhold til § 3 i Lov om Energinet Danmark er det Energinet.dk, som varetager statens købepligt i medfør af § 34 i lov om naturgasforsyning. Da stk. 1, 2. punktum omhandler situationer, hvor ejeren ønsker at afstå distributionsnet eller distributionsandele, og hvor der derfor ikke er behov for, at ministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse, forekommer det mest hensigtsmæssigt, at ejeren retter henvendelse direkte til Energinet.dk. Det anføres endvidere i lovteksten, at der ved underretning forstås en særskilt skriftlig meddelelse om, at distributionsandele ønskes solgt.

Derudover er der i stk. 1 foretaget enkelte redaktionelle ændringer i bestemmelsen, således at denne i højere grad terminologisk svarer til den tilsvarende bestemmelse i elforsyningslovens § 35, stk. 1.

Da der har været rejst spørgsmål herom, foreslås det præciseret i stk. 2, at samtlige distributionsandele skal afstås, når der sker ejerskifte i selskaber, der ejer distributionsandele (ejerselskaber). Til ejerskifte i ejerselskabet henregnes efter bestemmelsen også ændringer i ejerforholdene i selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskaberne, jf. stk. 2, nr. 1)-3). Det fremgår herefter udtrykkeligt af bestemmelsen, at det er alle distributionsandele, som det pågældende ejerselskab skal afstå, uanset hvor i ejerstrukturen de omfattede ændringer i ejerforholdene sker. Hvis et ejerselskab, A, f.eks. ejer 10 pct. af et distributionsselskab omfattet af bestemmelsen, og der sker ændringer i ejerforholdene omfattet af stk. 2, nr. 1)-3) hos en af selskab A€™s ejere, skal A afstå alle 10 pct. af distributionsselskabet til staten. Hvis selskab A€™s ejerandel i stedet er 100 pct., vil sådanne ændringer i ejerforholdene hos en af selskab A€™s ejere medføre, at A skal afstå hele distributionsselskabet til staten. Dette indebærer ingen realitetsændring i forhold til den gældende bestemmelse.

Anvendelsesområdet foreslås herudover udvidet, således at der også indtræder pligt til afståelse af distributionsandele til staten, når ejere af ejerandele i et ejerselskab eller i et selskab, der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, mister bestemmende indflydelse i det pågældende selskab. Baggrunden herfor er, at der kan opstå en situation, hvor en ejer afgiver sin bestemmende indflydelse, uden at der samtidig er en anden ejer, som opnår bestemmende indflydelse. Disse situationer bør også udløse pligt til afståelse, da målet er, at statens købepligt indtræder, efterhånden som de hidtidige ejere udtræder af deres ejerskab.

Forslaget om indsættelse af et nyt stk. 3 er redaktionel, idet bestemmelsen tidligere fremgik af sidste punktum i stk. 2. Bestemmelsen ændres dog således, at den omhandlede situation undtages fra både stk. 1 og 2. Baggrunden for dette er, at flere af naturgasdistributionsselskaberne netop er fælleskommunale, hvor kommunerne således er direkte ejere af distributionsandele.

Det foreslåede stk. 4 er nyt. Efter stk. 2 udløser de af bestemmelsen omfattede ændringer i ejerforholdene i selskaber med selv meget beskedne indirekte ejerskaber til distributionsselskaber uden undtagelse pligt for ejerselskabet til at afstå samtlige sine distributionsandele. Dette udgangspunkt ændres ikke ved de foreslåede ændringer af stk. 2. Den gældende bestemmelse er imidlertid i visse tilfælde med omfattende spredning i ejerskabet meget vidtrækkende og vil ikke kunne håndhæves.

I det nye stk. 4 foreslås derfor indsat en undtagelse fra stk. 2, som indebærer, at visse dispositioner vedrørende ejerandele i selskaber, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse, ikke udløser afståelsespligt. Undtagelsen er begrænset til situationer, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i et selskab (det kontrollerede selskab), der direkte eller indirekte besidder distributionsandele. Det følger af forslaget, at stk. 2 i en sådan situation ikke vil finde anvendelse på dispositioner, der vedrører ejerandele i de selskaber, som besidder minoritetsandele i det kontrollerede selskab.

Når undtagelsen i stk. 4 som anført er begrænset til situationer, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse i et selskab, skyldes det, at der i en sådan situation vurderes at være særlige forhold, der taler for, at dispositioner vedrørende ejerandelene i selskaberne, der besidder minoritetsandele i det kontrollerede selskab, ikke skal kunne udløse pligt til afståelse efter stk. 2. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at definitionen af et ejerskifte efter stk. 2 netop er centreret omkring skift i den bestemmende indflydelse eller overdragelse af 50 pct. af ejerandelene i et selskab. Det vurderes desuden, at det foreslåede stk. 4 sammenholdt med de øvrige dele af § 34, set i forhold til formålet med bestemmelsen sammenfattende medfører en retstilstand, som er afbalanceret, og som vil kunne administreres og håndhæves.

Det skal understreges, at overdragelse af direkte ejerandele i det kontrollerede selskab fortsat vil skulle vurderes efter stk. 2. Der vil imidlertid, uden at der udløses pligt til afståelse efter stk. 2, kunne overdrages op til 50 pct. af ejerandelene i selskabet forudsat, at den bestemmende indflydelse ikke skifter. Ligeledes vil dispositioner, som vedrører ejerandelene i den kontrollerende ejer skulle vurderes efter stk. 2.

Med dispositioner forstås i stk. 4 enhver form for overdragelse, transaktion, disposition baseret på en aftale eller på andet grundlag eller andre retsstiftende begivenheder.

For så vidt angår den kontrollerende ejer, betyder ovennævnte, at den kontrollerende ejers overtagelse af yderligere direkte ejerandele i det kontrollerede selskab vil skulle vurderes efter stk. 2, hvoraf følger, at en kontrollerende ejer med bestemmende indflydelse og ejerskab til mere end 50 pct. af ejerandelene frit vil kunne erhverve den resterende del af de direkte ejerandele i det pågældende selskab. For så vidt angår den kontrollerende ejers indirekte overtagelse af sådanne yderligere ejerandele i det kontrollerede selskab via overtagelse af ejerandele i andre selskaber, der direkte eller indirekte besidder sådanne ejerandele, vil en sådan transaktion være omfattet af undtagelsen i stk. 4. Den kontrollerende ejer vil dog ikke herved kunne bringe sig ud af ejerskiftebestemmelsen i stk. 2, for så vidt angår den eller de ejerrelationer, der ikke omfattes af stk. 4.

Det skal således understreges, at hvis et selskab indgår i flere ejerrelationer til distributionsandele, hvoraf nogle er omfattet af stk. 4, og andre er omfattet af stk. 2, da vil stk. 2 finde anvendelse for så vidt angår den eller de ejerrelationer, der ikke er omfattet af undtagelsen i stk. 4. Hvert ejerforhold skal bedømmes for sig. Dette gælder uanset, om der er tale om forskellige ejerrelationer til samme distributionsandele, til forskellige distributionsandele i samme distributionsselskab eller til distributionsandele i forskellige distributionsselskaber.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel: Selskab A ejer indirekte andele i et distributionsselskab, idet A ejer andele et selskab B, som igen ejer andele i ejerselskabet C. A har bestemmende indflydelse i selskab B. Der er ingen selskaber, der har bestemmende indflydelse i ejerselskabet C. Selskab D ejer ligeledes indirekte andele i et distributionsselskab, idet D ejer andele i selskab B. Selskab D ejer dog også indirekte andele i et distributionsselskab via ejerandele i ejerselskabet C. Hvis selskab A nu ønsker at overtage selskab D, vil der skulle foretages en vurdering af hver enkelt ejerrelation, med henblik på at konstatere, hvorvidt transaktionen efter stk. 2 udløser pligt for ejerselskabet C til at afstå sine distributionsandele til staten. For så vidt angår selskab D€™s ejerandel i selskab B, vil A€™s overtagelse af D ikke udløse afståelsespligt til C€™s distributionsandele, idet transaktionen vil være omfattet af stk. 4 set i forhold til selskab B, da dette selskab er kontrolleret af A, som har bestemmende indflydelse i B. For så vidt angår D€™s ejerandel i ejerselskabet C, vil A€™s overtagelse af D udløse afståelsespligt, idet transaktionen set i forhold til C vil være omfattet af stk. 2, og ikke vil være omfattet af stk. 4. Dette skyldes, at der ikke er selskaber, der har bestemmende indflydelse i C. C skal derfor afstå sine distributionsandele til staten efter stk. 2.

Det foreslåede stk. 5 er en ændring af det gældende stk. 4, idet der har været usikkerhed om, hvilke omstruktureringer der kan anses for omfattet af begrebet "selskabsmæssige omstruktureringer" i det gældende stk. 4. Det er fortsat målet at sikre, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke forhindrer direkte eller indirekte ejere af distributionsselskaber i at organisere deres selskaber på den selskabsmæssigt mest hensigtsmæssige måde, samtidig med at det sikres, at statens købepligt indtræder, efterhånden som de hidtidige ejere udtræder af deres ejerskab.

De nævnte bestemmelser er således fortsat ikke til hinder for omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger, ændring af selskabsform, ombytning af aktier og andre ejerandele, tilførsel af aktiver samt koncerninterne overdragelser af aktiver eller ejerandele, så længe der ikke i ejerkredsen introduceres ejere, der ikke i forvejen direkte eller indirekte er medejere af distributionsselskaber. Det fremgår nu udtrykkeligt af bestemmelsen, at det er en betingelse herfor, at de selskaber, der deltager i omstruktureringen, ikke modtager andet vederlag i forbindelse med omstruktureringen end direkte eller indirekte ejerandele i det eller de selskaber, der består efter omstruktureringen. Hermed er det klargjort, at en transaktion kun kan betragtes som en selskabsmæssig omstrukturering, såfremt ejerkredsen til hvert enkelt selskab, som opstår som følge af en omstrukturering, ultimativt er identisk med ejerkredsen til de selskaber, som indgik i omstruktureringen.

I tilfælde af f.eks. en fusion mellem to selskaber, som ikke indebærer nogen hel eller delvis udskiftning i den ultimative ejerkreds bag de fusionerede selskaber, vil de hidtidige ejere modtage ejerandele i det fortsættende selskab, der modsvarer værdien af deres ejerandele i de fusionerede selskaber. Det vil medføre, at hver enkelt ultimativ ejer nødvendigvis får en mindre ejerandel i det fortsættende selskab end i det/de selskab(er), der bestod før fusionen. En sådan forskydning ændrer imidlertid ikke på, at hver enkelt ejers forholdsmæssige ejerandel er bevaret, hvilket er en betingelse for at anse selskabsmæssige omstruktureringer for omfattet af bestemmelsen. Denne betingelse vil derimod ikke være opfyldt, såfremt en eller flere af de ultimative ejere opnår andet vederlag - f.eks. et kontant vederlag - end ejerandele i det/de selskab(er), der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.

Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse, hvis transaktionen består i, at de ultimative ejere "bytter" ejerandele, da en sådan transaktion må betragtes som en afståelse og ikke en selskabsmæssig omstrukturering. Dette har sammenhæng med, at de ultimative ejere ved en sådan transaktion hverken direkte eller indirekte bevarer en forholdsmæssig ejerandel i de selskaber, som indgår i transaktionen. Den gældende retstilstand videreføres dermed for så vidt angår en sådan transaktion.

Af forslaget til 2. punktum fremgår, at selskabsmæssige omstruktureringer, som indebærer, at et selskab, der direkte ejer distributionsandele (et ejerselskab), som følge af den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver indirekte ejer af de pågældende distributionsandele, kræver tilladelse fra transport- og energiministeren. Kravet om tilladelse skyldes, at selskaberne ikke frit skal kunne bringe sig ud af stk. 1, hvorefter distributionsandele udelukkende kan afstås til staten, og ind i stk. 2, hvor pligt til afståelse alene indtræder, når der sker ejerskifte i selskaberne, således som defineret i bestemmelsen. Transport- og energiministeren kan derfor stille vilkår for meddelelse af tilladelse med henblik på at sikre, at statens købepligt indtræder ved enhver videreoverdragelse af det indirekte ejerskab til det tidligere direkte ejede distributionsnet. Herved bliver det ved fastsættelsen af vilkår muligt at sikre, at princippet i stk. 1 alene modificeres i den udstrækning, som hensynet bag tilladelsen kan begrunde. Tilladelse vil alene blive meddelt, såfremt selskaberne kan godtgøre et reelt behov herfor begrundet i andre forhold end § 34.

Formålet med 3. punktum i det foreslåede stk. 5 er at forhindre, at der efter en selskabsmæssig omstrukturering uden afståelsespligt efter stk. 2 kan gennemføres overdragelser af direkte eller indirekte ejerandele i ejerselskaber, som før omstruktureringen ville have udgjort ejerskifte efter stk. 2, og dermed ville have udløst afståelsespligt. Det bestemmes derfor i 3. punktum, at efterfølgende overdragelser af direkte eller indirekte ejerandele i selskaber omfattet af omstruktureringen i relation til spørgsmålet om afståelsespligt efter stk. 2 skal vurderes efter, om en tilsvarende overdragelse gennemført før omstruktureringen ville have udløst afståelsespligt. Såfremt dette er tilfældet, vil der efter stk. 2 blive udløst afståelsespligt i samme omfang, som ville have været tilfældet, såfremt overdragelsen var sket inden omstruktureringen.

Vurderingen efter stk. 5, 3. punktum, jf. stk. 2 skal dog ikke foretages, såfremt der måtte være tale om afståelse af direkte ejerandele i et distributionsselskab, hvilket efter stk. 1 udelukkende kan ske til staten.

Forslaget til stk. 5, 3. punktum skyldes, at det gældende stk. 4 sammenholdt med stk. 2 åbner mulighed for, at ejerskifter, som ellers ville have udløst afståelsespligt via selskabsmæssige omstruktureringer, reelt vil kunne gennemføres uden afståelsespligt, hvis såvel køber som sælger i forvejen direkte eller indirekte ejer distributionsandele.

Som eksempel kan nævnes, at et selskab, A, fusioneres med et andet selskab, B. Herefter køber den oprindelige ejer af A, E1, af den oprindelige ejer af B, E2, dennes ejerandele i det ved fusionen dannede selskab, hvorefter den oprindelige ejer af A bliver eneejer af selskabet. Denne transaktion ville efter den gældende bestemmelse kunne gennemføres uden afståelsespligt, såfremt E2 som resultat af fusionen kom til at eje mindre end 50 pct. af det ved fusionen dannede selskab, og E1 mere end 50 pct. Efter det foreslåede stk. 5, 3. punktum vil konsekvensen imidlertid nu blive, at forholdet efter stk. 2 skal anses for ejerskifte, for så vidt angår de distributionsandele, der på tidspunktet for fusionen direkte eller indirekte blev ejet af selskab B, såfremt et tilsvarende salg af E2€™s ejerandele i B på dette tidspunkt ville have udgjort ejerskifte efter stk. 2. Eventuelle øvrige distributionsandele, der direkte eller indirekte ejes af det ved fusionen dannede selskab, berøres ikke af E1€™s køb af E2€™s ejerandele i selskabet, medmindre denne overdragelse i sig selv er omfattet af stk. 2, eksempelvis fordi den bestemmende indflydelse i det fusionerede selskab skifter.

Et andet eksempel kunne være, at sammenlægningen af de to selskaber, A og B, i stedet gennemføres i form af en såkaldt aktieombytning, således at ejeren af B, E2, indskyder sine ejerandele i B i det andet selskab, A, mod til gengæld at modtage ejerandele i A, som herefter er ejet af sin oprindelige ejer, E1, og B€™s oprindelige ejer, E2. A ejer nu dels sine oprindelige direkte eller indirekte ejerandele i et distributionsselskab og dels de af E2 indskudte ejerandele i B, som ligeledes fortsat besidder direkte eller indirekte ejerandele i et distributionsselskab. Såfremt den oprindelige ejer af B herefter foretager en afståelse af de modtagne ejerandele i A, vil dette, for så vidt angår de af A og dermed også de af B direkte eller indirekte ejede distributionsandele, udgøre et ejerskifte efter stk. 2, hvis en af situationerne anført i stk. 2, nr. 1)-3) er opfyldt. Såfremt afståelsespligten ikke allerede måtte være udløst på dette grundlag, vil det efter det foreslåede stk. 5, 3. punktum skulle vurderes, om en tilsvarende afståelse af E2€™s ejerandele i B på tidspunktet inden omstruktureringen ville have udgjort ejerskifte efter stk. 2. Såfremt dette er tilfældet, følger det af stk. 5, 3. punktum, at overdragelsen i forhold til de af B direkte eller indirekte ejede distributionsandele udgør ejerskifte efter stk. 2.

Som eksemplerne illustrerer, må der således ved hver enkelt afståelse af indirekte ejerandele i distributionsselskaber foretages en vurdering af, om en tilsvarende afståelse gennemført før en eller flere selskabsmæssige omstruktureringer omfattet af stk. 5, 1. punktum ville have udløst afståelsespligt efter stk. 2. I så fald betragtes afståelsen som omfattet af stk. 2 med de konsekvenser, som en sådan afståelse ville have haft før de pågældende selskabsmæssige omstruktureringer.

Det forslåede stk. 6 er en videreførelse af anden del af den gældende stk. 4. Ændringen af henvisningen skyldes den ændrede opbygning af bestemmelsen.

Stk. 7 er en videreførelse af det gældende stk. 3. Der skal dog, som konsekvens af ændringen af stk. 2, også ske underretning, når en ejer alene eller i forening med andre mister bestemmende indflydelse i et selskab, der direkte eller indirekte besidder distributionsandele. Underretningspligten vedrører som i dag alene de tilfælde, hvor transaktionen medfører, at ejerselskabet skal afstå distributionsandele til staten. Dette præciseres i 3. punktum. Måtte et selskab være i tvivl om, hvorvidt en transaktion er omfattet af en undtagelsesbestemmelse eller ej, bør selskabet straks rette henvendelse til transport- og energiministeren, som herefter vil foretage en vurdering af konsekvenserne af transaktionen.

Det anføres endvidere i sidste punktum, at der ved underretning efter stk. 7 forstås en særskilt skriftlig meddelelse om, at der er sket ejerskifte i selskaber, der direkte eller indirekte ejer distributionsandele, med udtrykkelig henvisning til den begivenhed, som har udløst pligt til afståelse af distributionsandele efter stk. 2. Der vil således f.eks. ikke være tale om en underretning efter bestemmelserne, hvis oplysninger om en overdragelse blot indgår i en anden sammenhæng, som f.eks. en ansøgning om tilladelse til bevillingsoverdragelse i medfør af naturgasforsyningslovens § 32.

Med forslaget om ændring af stk. 8 foreslås udtrykkeligt fastsat, at det er transport- og energiministeren, der træffer afgørelse om pligt til afståelse. Dette er allerede forudsat i det gældende stk. 7, hvorefter det er transport- og energiministeren, der fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne.

Med den nye bestemmelse klargøres imidlertid af retssikkerhedsmæssige hensyn, at det er ministeren, der træffer afgørelse i alle tilfælde af pligtmæssig afståelse, det vil sige, både når der foreligger en klar underretning i medfør af det foreslåede stk. 7, og når transport- og energiministeren som led i sit tilsyn med bestemmelserne bliver opmærksom på forhold, som bevirker, at der skal ske afståelse i henhold til stk. 1 eller 2.

Dette betyder også, at underretning efter det foreslåede stk. 7, i modsætning til underretning efter det foreslåede stk. 1, 2. punktum om frivillige afståelser, fortsat vil skulle ske til transport- og energiministeren. Ministerens afgørelse om afståelsespligt vil kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. naturgasforsyningslovens § 51.

Herudover foreslås bestemmelsen ændret for så vidt angår 3 måneders fristen, idet det ikke findes hensigtsmæssigt, at der foreligger en bestemt frist for Energinet.dk€™s opfyldelse af købepligten. Den nuværende 3 måneders frist er indsat for at give selskaberne sikkerhed for en hurtig overtagelse af distributionsnet eller distributionsandele. Dette formål vil fortsat kunne varetages, når Energinet.dk skal overtage distributionsnet og distributionsandele uden ugrundet ophold.

En fast tidsfrist kan vise sig vanskelig at overholde i praksis. Dette skyldes dels, at der er tale om forhandlinger mellem to parter, dels at Taksationskommissionen eventuelt vil skulle inddrages i henhold til det foreslåede stk. 9, som bl.a. viderefører stk. 6. Taksationskommissionen vil ikke være bundet af fristen i naturgasforsyningsloven.

Det bemærkes, at hverken en overskridelse af den nugældende frist, eller at overtagelsen fremover ikke sker uden ugrundet ophold, kan få den konsekvens, at statens købepligt bortfalder. Dette følger af, at der netop er tale om en købepligt og ikke en forkøbsret.

Statens købepligt skal opfyldes uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor Energinet.dk har modtaget underretning om, at distributionsnet eller distributionsandele ønskes afstået, eller fra det tidspunkt, hvor transport- og energiministeren har truffet afgørelse om, at der skal ske afståelse. Sidstnævnte ændring er en konsekvens af, at ministeren skal træffe afgørelse om pligt til afståelse.

Forslaget indebærer fjernelse af ministerens bemyndigelse i det gældende stk. 5 til at udpege en statslig virksomhed til at opfylde købepligten efter stk. 1 og 2. Ændringen er redaktionel, idet bestemmelsen savner indhold efter vedtagelsen af Lov om Energinet Danmark. Det følger af § 3 i Lov om Energinet Danmark, at Energinet.dk varetager statens købepligt i medfør af § 34 i lov om naturgasforsyning.

Der henvises i den foreslåede stk. 9, som er en videreførelse af stk. 6, alene til kapitel 4 i ekspropriationsprocesloven. Det følger imidlertid af kapitel 6 i ekspropriationsloven, at der er en frist for indbringelse af sager for domstolene. Fristen foreslås også indsat i naturgasforsyningsloven, dog således at fristen formuleres i overensstemmelse med forslag til ny § 51, stk. 4, om frist for prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet.

Herudover bemærkes, at det fremgår af stk. 9, at såfremt der er uenighed om pris- og betalingsvilkår, da skal spørgsmålet indbringes for Taksationskommissionen. Det følger heraf, at såvel det afstående selskab som Energinet.dk kan indbringe spørgsmålet. Hvis det afstående selskab ikke ønsker at gøre dette, er Energinet.dk forpligtet hertil.

Det foreslåede stk. 10 viderefører stk. 7. Ændringen af henvisningen er alene redaktionel.

Til nr. 13

(§ 41 a)

Ved den foreslåede nye § 41 a bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage og herunder fastsætte regler om Energitilsynets opgaver ved behandling af forhold vedrørende priser og betingelser, som omfattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 med senere ændringer om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Den primære baggrund for bestemmelsen er, at der vil kunne være behov for at fastsætte regler om myndighedsopgaver, som Energitilsynet skal varetage vedrørende forordningen. Det er i den forbindelse fundet hensigtsmæssigt også generelt at indføre en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ministeren i medfør af lovens § 54 kan bemyndige Energitilsynet til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren. Det skal for så vidt angår forordningen understreges, at denne er umiddelbart gældende i medlemslandene.

Til nr. 14

(§ 42 a, stk. 3)

Der har været rejst spørgsmålstegn ved, om den gældende § 42 a, stk. 3 om, at Energitilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår, også omfatter naturgasleverandørerne. Det er fundet formålstjenligt at præcisere gældende ret, og det fremgår derfor udtrykkeligt af bestemmelsen, at den også omfatter naturgasleverandører.

Til nr. 15

(§ 44, stk. 3)

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, idet lov om forbrugerklager som tidligere henhørte under økonomi- og erhvervsministeren er overflyttet til familie- og forbrugerministeren.

Til nr. 16

(§ 47 b)

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen sikres det, at transport- og energiministeren og Energitilsynets hjemmel til at udstede påbud udvides til også at omfatte forhold, der strider imod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 med senere ændringer om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.

Til nr. 17

(§ 48)

I medfør af den gældende § 48 kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge bøder, såfremt nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 41. Det foreslås, at Energitilsynet også kan anvende tvangsbøder i tilfælde af, at pålæg om forpligtelser til at give oplysninger i medfør af § 11, stk. 1, nr. 4, ikke efterkommes.

Bestemmelsen er af væsentlig betydning for, at konkurrencen kan fungere på tilfredsstillende vilkår. Forslaget skal således ses på baggrund af naturgasdirektivets art. 25, stk. 7 og 8, hvorefter medlemsstaterne dels skal træffe foranstaltninger for at sikre, at de regulerende myndigheder kan udføre deres opgaver effektivt og hurtigt, og dels skal etablere passende, effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd.

I stk. 1 henvises der således nu til § 11, stk. 1, nr. 4, om transmissions- og distributionsselskabernes pligt til at forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem de respektive selskabers net. Transmissions- og distributionsselskabernes overholdelse af forpligtelsen i § 11, stk. 1, nr. 4, er af afgørende betydning for, at konkurrencen på markedet for handel med naturgas kan fungere. Det er således transmissions- og distributionsselskaberne, der skal forsyne handelsselskaberne med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas med henblik på, at handelsselskaberne kan fakturere deres kunder, hvilket skal kunne ske uden unødigt ophold. Såfremt transmissions- og distributionsselskaberne ikke lever op til deres forpligtelse, hvilket umiddelbart er let konstaterbart, vil Energitilsynet således efter meddelelse af påbud kunne udstede bøder med henblik på omgående at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger.

Når det fremgår, at bøden først kan gives efter påbud, forudsættes det, at selskabet klart har fået formuleret, hvilke handlinger, selskabet skal foretage. Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om et selskab på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af tilsynet, forudsættes det således, at Energitilsynet ikke anvender tvangsbødeinstrumentet i et sådant tilfælde.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå behov for en yderligere udvidelse af adgangen til at udstede administrative tvangsbøder, herunder i relation til interne overvågningsprogrammer, jf. § 11 a samt offentliggørelse af priser og tariffer i medfør af regler fastsat efter § 42 a, stk. 3.

Til nr. 18

(§ 49, stk. 2)

Med den foreslåede nye § 49, stk. 2, indføres sanktion af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 med senere ændringer om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Forordningen er direkte gældende i medlemslandene, men fastsættelsen af straf for overtrædelse af forordningen er overladt til medlemslandene. Det foreslås i lighed med de øvrige straffebestemmelser i loven, at der indføres sanktion af bøde for overtrædelse af forordningen.

Til nr. 19

(§ 51)

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen sikres det, at Energiklagenævnets hjemmel udvides til også at omfatte afgørelser truffet af transport- og energiministeren og af Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 med senere ændringer om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 47 b, hvorefter transport- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold der strider mod forordningen, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Også sådanne afgørelser kan herefter indbringes for Energiklagenævnet.

Til nr. 20

(§ 51 stk. 4)

Energiklagenævnet har udtrykt ønske om, at der indsættes en 6 måneders frist for indbringelse af Energiklagenævnets afgørelser for domstolene. Formålet med bestemmelsen er at give Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver endelige. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 101 samt naturbeskyttelseslovens § 88, hvorefter det ikke er muligt at påklage en afgørelse truffet af henholdsvis miljøklagenævnet og naturklagenævnet til domstolene, hvis dette ikke sker inden for en frist på 6 måneder, efter afgørelsen er meddelt den pågældende.

Til § 3

Til nr. 1

(§ 14, stk. 3)

Varmeforsyningslovens § 14, stk. 3, har hidtil været formuleret således, at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra forbud mod at etablere nærmere angivne opvarmningssystemer.

Med den foreslåede ændring af § 14, stk. 3, får ministeren for det første hjemmel til at fastsætte nærmere regler om begrænsninger i kommunalbestyrelsens adgang til efter lovens § 14, stk. 1, at bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse. Ministeren kan således begrænse kommunalbestyrelsens adgang til af egen drift at nedlægge forbud mod elvarme (som bygningens primære varmekilde) for lavenergihuse, der omfattes af afsnit 5.3 i Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998, som trådte i kraft den 1. januar 2006, og de fremtidige bygningsreglementer, som forudsættes at indeholde tilsvarende eller strammere krav til lavenergihuse.

Med ændringen præciseres samtidig, i overensstemmelse med den hidtidige anvendelse af § 14, stk. 3, at ministeren har adgang til at begrænse kommunalbestyrelsens mulighed for at nedlægge forbud mod at etablere vedvarende energianlæg og overskudsvarme (procesvarme), samt at ministeren har adgang til at bestemme, at der ikke kan nedlægges forbud mod at etablere nærmere angivne opvarmningssystemer i bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmede i fyringssæsonen .

For det andet får ministeren med forslaget til ændring af § 14, stk. 3, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om fritagelse for huse med særligt lavt energibehov, herunder lavenergihuse, fra forbud, som kommunalbestyrelsen har nedlagt af egen drift. Ministeren agter at anvende denne hjemmel på lavenergihuse, som omfattes af bygningsreglementerne fremover, jf. ovenfor. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at de fremtidige bygningsreglementer vil kunne indeholde så stramme energikrav til enfamiliehuse, der ikke er lavenergihuse, at det vil være hensigtsmæssigt også at fritage sådanne huse fra elvarmeforbudet, og det er baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsens brede formulering.

Lempelserne i begrænsningerne for lavenergihuses muligheder for at anvende elvarme som bygningens primære varmekilde skal ses i lyset af, at småhusreglementet stiller særlig stramme krav til isolering af elopvarmede huse. Det betyder i praksis, at elopvarmede lavenergihuse vil være væsentlig bedre isolerede end lavenergihuse med anden opvarmning.

Til nr. 2

(§ 21, stk. 6)

Efter den gældende § 21, stk. 6, fører Energitilsynet tilsyn med, at vedtægtsbestemmelser i forbrugerejede kollektive varmeforsyningsanlæg er udformet på en sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske forbrug. Med den foreslåede ændring af § 21, stk. 6, udvides bestemmelsen til at omfatte alle virksomheder, der ejer kollektive varmeforsyningsanlæg. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at Energitilsynet også får kompetence til at føre tilsyn med, at forskellige grupper af forbrugere sikres ligelig indflydelse i ikkeforbrugerejede virksomheder. Dette følger i øvrigt allerede delvist af § 23 k, stk. 2, når en sag indbringes for Energitilsynet. Forslaget er i overensstemmelse med forslaget om, at forbrugerindflydelsen i henhold til §§ 23 h-23 j udtrykkeligt sikres i alle virksomheder, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp.

Til nr. 3

(§ 23 c, stk. 3)

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, idet lov om forbrugerklager, som tidligere henhørte under økonomi- og erhvervsministeren, er overflyttet til familie- og forbrugsministeren.

Til nr. 4

(§ 23 c, stk. 4)

Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende ændring i elforsyningslovens § 51, stk. 3, og naturgasforsyningslovens § 30, stk. 3. I henhold til den politiske aftale om den fremtidige energispareindsats vil der fremover være tale om en indsats efter fælles regler for el-, naturgas- og fjernvarmevirksomhederne. Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte regler om, at de i § 28 b, stk. 1, nævnte varmedistributionsvirksomheder i lighed med de kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasselskaberne skal bidrage til de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af disse virksomheders energispareindsats.

Til nr. 5

(§ 23 e)

Den gældende § 23 e ophæves og videreføres med ændringer i §§ 23 l-n. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 6

(§ 23 h, stk. 3)

Den gældende § 23 h, stk. 3, foreslås affattet således, at indflydelsen i stk. 1 og 2 kan ske via et eller flere holdingselskaber. Hermed menes, at forbrugere eller kommuner vælger flertallet af medlemmerne til bestyrelsen i den øverste juridiske person, og at denne bestyrelse, evt. gennem datterselskaber, vælger fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Der er tale om en udvidelse af den eksisterende bestemmelse i § 23 h, stk. 3, da det tillades at indskyde et antal datterselskaber, såfremt forbrugerne eller kommunerne kan gøre deres indflydelse gældende hele vejen ned gennem selskabskonstruktionen.

Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i overensstemmelse med § 41, stk. 3, i elforsyningsloven. For så vidt angår den foreslåede henvisning til stk. 2, er der alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 7 og 8

(§ 23 k og § 23 k, stk. 2)

Som et nyt stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse, der skal sikre, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Der er tale om en videreførelse af gældende praksis. Bestemmelsen er indsat for at skabe klarhed i forhold til det foreslåede stk. 3.

Baggrunden for det foreslåede stk. 3 er, at de gældende regler for valg af forbrugerrepræsentanter ikke er ens i el- og varmeforsyningslovene. Efter varmeforsyningsloven stemmes således, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug. Efter elforsyningsloven anvendes valgregler, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Dette betyder, at koncerner, som omfatter flere forsyningsarter, ikke har mulighed for at foretage et samlet valg af forbrugerrepræsentanter til den øverste juridiske person i koncernen, men er nødsaget til at foretage to særskilte valg af forbrugerrepræsentanter blandt henholdsvis el- og varmeforbrugere. Dette er administrativt byrdefuldt for de virksomheder, som har et meget stort sammenfald mellem el- og varmeforbrugere.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er derfor at gøre det muligt for visse fremføringsvirksomheder, der er en del af en koncern med flere forsyningsarter €" herunder el og varme €" at opfylde kravene om forbrugerrepræsentation/indflydelse i både el- og varmeforsyningslovene ved en samlet valghandling til den øverste juridiske person i koncernen, jf. varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 3, som også foreslås ændret ved denne lov, samt elforsyningslovens § 41, stk. 3.

Dette sker konkret ved at give de pågældende fremføringsvirksomheder mulighed for €" i stedet for at stemme efter reglerne i varmeforsyningsloven - at stemme på en sådan måde, at enhver tilsluttet forbruger får lige indflydelse uanset forbrug, således som det gælder i elforsyningsloven, jf. elforsyningslovens § 44, stk. 2.

De øvrige regler om forbrugerindflydelse foreslås ikke ændret. For fremføringsvirksomheder, som vælger at opfylde kravet om forbrugerindflydelse via varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 3, gælder således stadig, at det er flertallet af bestyrelsen i den øverste juridiske person, som skal vælges/udpeges af forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde. Flertallet kan også vælges/udpeges af forbrugere og eller flere kommunale bestyrelser i forening, jf. varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 1 og 2.

For at flertallet af en bestyrelse kan siges at være valgt/udpeget af forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde, skal der være et sådant sammenfald mellem el- og varme- og evt. andre forbrugere, at kravet kan opfyldes. Det er således nødvendigt, at mindst 51 pct. af de stemmeberettigede og mindst 51 pct. af stemmevægten kan henføres til varmeforbrugere i fremføringsvirksomhedens forsyningsområde. Da der gælder et tilsvarende krav om valg af flertallet af bestyrelsen i elforsyningslovens § 41, stk. 3, vil mindst 51 pct. af de stemmeberettigede og mindst 51 pct. af stemmevægten samtidigt skulle kunne henføres til elforbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde, hvis der skal kunne foretages et samlet valg.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om indsættelse af ny § 44, stk. 3, i elforsyningsloven. Ved en ændring i begge love sikres koncernerne valgfrihed med hensyn til anvendelse af valgregler, når der foretages en samlet valghandling til den øverste juridiske person.

Virksomheder, som ikke opfylder bestemmelsens krav, skal fortsat stemme på en sådan måde, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug, jf. forslag til § 23 k, stk. 2.

Ændringerne i § 23 k, stk. 2, der bliver stk. 4, sker som konsekvens af de foreslåede nye stykker 2 og 3.

Til nr. 9

(§§ 23 l-23 n)

Den foreslåede § 23 l er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende § 23 e. Indholdet i stk. 1-3 er uændret, og der er alene foretaget redaktionelle ændringer i stk. 6, 7, 9 og 10. Der henvises for så vidt angår bemærkninger til disse bestemmelser til forarbejderne til den gældende lov. Den hidtil gældende stk. 7 om fastsættelse af regler om indberetning og dokumentation er nu indeholdt i forslaget til § 23 n, og for så vidt angår stk. 10 og 11 henvises til forslaget til § 23 m.

Det foreslåede stk. 4 er ny. Baggrunden for forslaget er, at der har været en vis tvivl om rækkevidden af § 23 e, stk. 1 og 3 i relation til overdragelser til fonde, hvilket bl.a. har givet sig udtryk i spørgsmålene S 899 og S 1146, Folketingsåret 2004-05, 2. samling vedrørende vederlagsfri overdragelse af en kommunal forsyningskoncern til en fond.

Efter det gældende stk. 1 skal der ske registrering af modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for vederlag, der tilflyder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse kan bestå i kontante beløb, men de kan også bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kunne støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, skal der foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen, jf. stk. 3.

I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution består i, at fonden efter sit formål løbende også skal varetage kommunale aktiviteter, der ikke er omfattet af varme, el- og naturgasforsyningslovene, må rådighedsdatoen allerede efter den gældende retstilstand fastsættes til tidspunktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden, og vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Det skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene efter overdragelsen vil være til fri rådighed for aktiviteter uden for varme-, el- og naturgasforsyningslovene.

Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende institution sker vederlagsfrit, og fonden efter sit formål udelukkende skal varetage aktiviteter omfattet af de nævnte forsyningslove, kunne der argumenteres for, at kommunen ikke i relation til § 23 l (gældende § 23 e) opnår noget vederlag umiddelbart i forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved opnår nogen udvidet rådighed over værdien af de pågældende ejerandele. Sker der imidlertid senere en ændring af fondens formål (permutation), eller måtte midlerne ved fondens opløsning helt eller delvis komme kommunen til gode, vil der på dette tidspunkt skulle opgøres og registreres et vederlag for kommunen efter § 23 l, stk. 1 (gældende § 23 e). Det samme gælder, hvis det i fondens formål indgår, at denne løbende kan uddele midler eller på anden måde støtte kommunale aktiviteter uden for fondens egen virksomhed. I så fald skal vederlaget løbende opgøres og registreres i forbindelse med ydelsen af støtten.

Dette anses ikke for en hensigtsmæssig retstilstand. Sådanne overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende institutioner vil således medføre, at der skal føres tilsyn med fondens vedtægter og virksomhed ikke alene ved afståelse af de pågældende ejerandele, men i hele fondens levetid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af den pågældende fond eller anden selvejende institution, som efter sit vedtægtsmæssige formål vil varetage nærmere angivne kommunale interesser, er det fundet rimeligt, at kommunen ved overdragelsen til fonden anses for at have rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der på afståelsestidspunktet skal ske modregning i kommunens statstilskud (registrering af vederlag efter stk. 1). Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning sker på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de ejerandele, som kommunen har rådet over, uanset om kommunen måtte indskyde eller overdrage de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden. Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet anses for rådighedstidspunkt for det samlede vederlag, selv om kommunen på afståelsestidspunktet ikke modtager nogen del af vederlaget, idet dette først skal betales på et senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller når bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved afviger fastsættelsen af rådighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4 fra fastsættelsen af rådighedsdatoen efter stk. 3, hvor rådighedsdatoen er det eller de tidspunkter, hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen. Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har modtaget et vederlag, som overstiger den på afståelsestidspunktet opgjorte markedsværdi, vil der ikke komme noget yderligere beløb til modregning, idet afregningen er sket en gang for alle.

Det følger af stk. 5 , at kommuner senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet skal indberette de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår eller afgive erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Bestemmelsen retter sig mod de kommuner, som varetager eller direkte eller indirekte deltager i virksomhed omfattet af § 23 l, stk. 1.

Kommunerne har også efter de hidtil gældende bestemmelser skullet indberette de registreringer, som er foretaget i det foregående kalenderår, det vil sige fra den 1. januar til den 31. december. Som noget nyt foreslås, at kommunen også €" såfremt der ikke er foretaget registreringer i den nævnte periode - skal afgive en erklæring herom. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 23 n, hvorefter der blandt andet vil blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af § 23 l, stk. 5. Formålet er dels at lette kommunernes arbejde med at sikre, at de lever op til kravene i § 23 l og dels at lette tilsynet med, at de nødvendige registreringer foretages og indberettes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 23 n.

Forslaget til nyt stk. 8 er en konsekvens af forslaget til § 23 m, stk. 1 og 6, hvorefter en økonomisk disposition blandt virksomheder omfattet af § 37 l, stk. 1, kan føre til reduktion i kommunens statstilskud. Såfremt en kommune har fået reduceret statstilskuddet på baggrund af afgørelser truffet i henhold til § 23 m, stk. 1 og 6, og efterfølgende ønsker at sælge sin virksomhed, kan det beløb, der har givet anledning til modregning, fratrækkes. I modsat fald ville kommunen blive modregnet to gange for det samme beløb.

Til § 23 m

Det foreslås med § 23 m, stk. 1, at tilladelse til at bevare ejerandele skal kunne gives i videre omfang, end det er forudsat i bemærkningerne til den gældende § 23 e, stk. 10, som bestemmelsen afløser. Dette skyldes bl.a., at der også skal ansøges om tilladelse til bevarelse af ejerandele, når der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter i virksomheder, som kommunen kun indirekte ejer en mindre andel i. Ikke mindst i sådanne tilfælde er det fundet hensigtsmæssigt at åbne op for, at der kan gives tilladelse til bevarelse af ejerandele med vilkår om afståelse af andele i den pågældende virksomhed eller eventuelt alene de pågældende aktiviteter. Et krav om afståelse af hele virksomheden, som ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller den koncern, hvori fremføringsvirksomheden indgår, vil kunne virke urimeligt byrdefuldt. Et sådant krav forudsættes alene anvendt ved gentagen eller grov tilsidesættelse af bestemmelsen, eller hvor der er anvendt væsentlige midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, el- eller naturgasforsyningslovene, som det ikke er muligt at opgøre og henføre til de respektive virksomheder.

Det foreslås endvidere, at et vilkår for meddelelse af tilladelse til bevarelse af ejerandele efter stk. 1 kan være, at midler anvendt til væsentlige nye aktiviteter betragtes som uddelinger efter § 23 l, stk. 1.

Et sådant vilkår må forventes at være undtagelsen til vilkår om, at den pågældende aktivitet helt afstås. Bestemmelsen er primært medtaget af hensyn til forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse i § 9, hvoraf det fremgår, at § 23 m, stk. 1, har virkning fra det tidspunkt, hvor den gældende § 23 e, stk. 10, trådte i kraft, nemlig den 12. juni 2003. Vilkåret kan eksempelvis anvendes, hvor alternativet er afståelse af en forsyningsvirksomhed, som foreslås omfattet af det nye stk. 3. Hvis en vandforsyningsvirksomhed omfattet af det foreslåede § 23 m, stk. 1, således inden denne lovs ikrafttræden har iværksat væsentlige nye aktiviteter (herunder væsentlige udvidelser af bestående aktiviteter) uden forudgående tilladelse, og kommunen ikke kan godtgøre, at der ikke er anvendt midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov eller varme- eller naturgasforsyningsloven, kan et vilkår for bevarelse af ejerandelene i koncernen være, at de anvendte midler betragtes som uddelinger efter § 23 l, stk. 1. Dette forudsætter, at det anvendte beløb vil kunne opgøres. Det vil være transport- og energiministeren, der i forbindelse med fastsættelse af vilkåret træffer afgørelse om den dato, hvor beløbet er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), beløbets størrelse samt en beregnet forrentning efter principperne i § 23 l, stk. 3 og 6.

Det skal understreges, at hverken den gældende § 23 e, stk. 10, eller den foreslåede § 23 m giver hjemmel til at udføre aktiviteter. En kommune skal således altid have hjemmel til at varetage eller deltage i en aktivitet andetsteds. Er den pågældende aktivitet ikke omfattet af varmeforsyningsloven skal aktiviteten have hjemmel i anden lovgivning, herunder kommunalfuldmagtsreglerne.

Det skal herudover understreges, at der ligesom det er tilfældet efter den gældende § 23 e, stk. 10, vil skulle foretages en vurdering af, om en selskabsmæssig omstrukturering medfører aktivitetsændringer, som kræver tilladelse efter stk. 1, medmindre aktiviteten er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 2. Dette gælder uanset, om omstruktureringen anses for omfattet af den gældende § 23 e, stk. 2 (efter forslaget § 23 l, stk. 2), hvorefter der er mulighed for at gennemføre visse selskabsmæssige omstruktureringer, uden at dette betragtes som afståelse af ejerandele efter § 23 e, stk. 1. Det bemærkes herudover, at § 23 e, stk. 2, som foreslås opretholdt uændret i § 23 l, stk. 2, f.eks. indebærer, at der ikke anses at foreligge en afståelse af ejerandele efter § 23 l, stk. 1, såfremt kommunale forsyningsvirksomheder ved en omstrukturering, der begrebsmæssigt falder ind under fusionsskattelovens definition på en tilførsel af aktiver, tilfører servicefunktioner til et fælles serviceselskab.

Stk. 2 erstatter og udvider den gældende § 23 e, stk. 11. Ifølge forslaget finder stk. 1 ikke anvendelse i det omfang, der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning, eller aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Eksempler på aktiviteter forbundet med et vandforsyningsanlæg er indvinding af vand i henhold til en indvindingstilladelse samt distribution af vand. Eksempler på aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg i medfør af lov om miljøbeskyttelse er kloakforsyningers etablering og drift af spildevandsanlæg og kommunale tømningsordninger for bundfældningstanke, samletanke m.v. Håndtering af affald i medfør af lov om miljøbeskyttelse dækker begrebsmæssigt alle de aktiviteter, kommuner kan varetage i relation til affald. Eksempelvis kan nævnes planlægning, etablering, administration og drift af affaldsordninger samt planlægning, etablering, administration og drift af anlæg for bortskaffelse og nyttiggørelse af affald.

Den gældende § 23 e, stk. 11, undtager alene aktiviteter omfattet af varme-, el- og naturgasforsyningslovene. Udvidelsen af stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 3, hvorefter der stilles krav om, at der hverken direkte eller indirekte anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Efter forslaget vil kommuner ikke længere skulle søge om tilladelse til væsentlige nye aktiviteter €" herunder væsentlige udvidelser af bestående aktiviteter €" inden for de i stk. 3 nævnte aktiviteter. Kommuner vil således kunne etablere sådanne aktiviteter i en koncern, hvori indgår aktiviteter omfattet af varme-, el- eller naturgasforsyningsloven. Forslaget indebærer dermed væsentlige administrative lettelser for kommuner.

Undtagelsen i stk. 2 foreslås alene udvidet til at gælde aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Det skyldes, at det typisk er disse aktiviteter, som der er synergifordele ved at placere i en forsyningskoncern sammen med varme- og elforsyning. Alle andre aktiviteter vil fortsat skulle vurderes efter stk. 1. Det foreslås imidlertid i stk. 7, at ministeren kan udvide anvendelsesområdet for stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.

I forbindelse med de kommende kommunesammenlægninger må forventes, at kommuner, som i dag ejer hver deres forsyningsvirksomheder, i et vist omfang vil ønske at placere disse virksomheder i samme koncern. Dette kan efter de nugældende bestemmelser føre til, at der for én eller flere af kommunerne bliver tale om væsentlige nye aktiviteter, som kræver transport- og energiministerens tilladelse. Det foreslåede § 23 m, stk. 2, ændrer dette, idet det fremover bliver muligt uden tilladelse at lægge de i stk. 2 nævnte aktiviteter omfattet af lov om vandforsyning eller lov om miljøbeskyttelse ind i en koncernstruktur, hvori indgår aktiviteter omfattet af varme-, el- eller naturgasforsyningslovene.

Såfremt en kommune af historiske årsager i en koncernstruktur måtte have andre aktiviteter, som ligger uden for varme-, el- og naturgasforsyningslovene og de i stk. 3 nævnte aktiviteter, vil disse aktiviteter være omfattet af forslaget til § 23 m, stk. 1.

Det skal understreges, at aktiviteter, der placeres i en koncernstruktur sammen med bl.a. aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven, fortsat vil blive omfattet af kravet om modregning ved uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomhederne, jf. § 23 l, stk. 1, som viderefører § 23 e, stk. 1.

Udvidelsen af stk. 2 til også at omfatte aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse indebærer ikke en ligestilling med aktiviteter omfattet af varme-, el- og naturgasforsyningslovene.

Det foreslås således i stk. 3 , at der hverken direkte eller indirekte må anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af varme-, el- og naturgasforsyningslovene til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, når disse udøves i virksomheder omfattet af stk. 1. Kravet er generelt og gælder uanset, om der måtte påbegyndes nye aktiviteter eller ej i en af virksomhederne. Det er tilstedeværelsen af aktiviteterne, som er afgørende i forhold til stk. 3. Der skal således ikke foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om en væsentlig ny aktivitet eller ej.

Ved anvendelse af midler forstås enhver anvendelse, herunder kapitalindskud, udlån, garanti eller sikkerhedsstillelse til fordel for de omhandlede virksomheder og aktiviteter. Et løbende mellemværende opstået mellem virksomhederne som led i et sædvanligt samhandelsforhold må forudsættes udlignet løbende, for at dette ikke får karakter af et lånemellemværende.

Ved anvendelse af midler forstås også aftaler, der ikke indgås på markedsbestemte vilkår, men til fordel for de i stk. 2 nævnte aktiviteter omfattet af lov om vandforsyning eller lov om miljøbeskyttelse.

Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i koncernen (herunder delvist ejede virksomheder). Det betyder, at bestemmelsen også omfatter midler, som er placeret i et selskab, som ikke har udøvet aktiviteter omfattet af de nævnte love. Undtaget herfra er midler, som kommunen kan dokumentere har været gjort til genstand for modregning.

Stk. 3 vedrører alene aktiviteter, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1. Det bemærkes, at virksomheder omfattet af stk. 1 heller ikke frit vil kunne anvende midler på aktiviteter, som ligger uden for de omfattede virksomheder. Dette følger allerede af § 23 l, stk. 1 (tidligere § 23 e, stk. 1), hvorefter kommunen skal registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomhederne, samt af § 23 m, stk. 1 (tidligere § 23 e, stk. 10), hvorefter ministeren skal give tilladelse, såfremt der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.

Kommuner, som fortsat varetager forsyningsaktiviteter som en del af den kommunale forvaltning, forudsættes endvidere at holde den enkelte forsyningsaktivitet regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens øvrige aktiviteter. En overførelse af midler fra f.eks. en kommunal virksomhed, som ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand og damp, til en kommunal vandforsyning, kan således alene finde sted, såfremt der er sket registrering i henhold til § 23 l, stk. 1 (tidligere § 23 e, stk. 1).

I stk. 4 foreslås indsat et generelt krav om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning og på den anden side aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Den selskabsmæssige adskillelse skal sikre overholdelsen af stk. 3 og vurderes i øvrigt at afspejle den gældende retstilstand. Dette gælder dog ikke for så vidt angår affaldsforbrændingsanlæg, idet disse i dag udfører en række aktiviteter omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Disse aktiviteter vil fortsat kunne varetages alene med regnskabsmæssig adskillelse, jf. prisreguleringen af disse virksomheder.

Da kravet om selskabsmæssig adskillelse alene gælder i forhold til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelser, som udøves i virksomheder omfattet af § 37 a, stk. 1, stiller bestemmelsen ikke krav om selskabsmæssig adskillelse for forsyningsaktiviteter, som udøves som dele af den kommunale forvaltning.

I stk. 5 foreslås endvidere indsat en undtagelse fra kravet om selskabsmæssig adskillelse, for så vidt angår servicefunktioner, som udøves i et selvstændigt selskab i koncernen. Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.

Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener de forsyningsvirksomheder, som kommunen ejer i eller gennem koncernen.

Det skal understreges, at det alene er servicefunktioner, som selskabet kan udføre for virksomhederne. Selve varmeforsyningsvirksomheden, herunder fremføringsanlæg, kan således ikke udøves og ejes af servicevirksomheden.

Den foreslåede undtagelse vedrører alene kravet om selskabsmæssig adskillelse. Dette betyder, at stk. 3 også finder anvendelse på servicefunktionerne. Forsyningsvirksomhederne vil skulle henføre aktiver og passiver til den forsyningsart, som de er naturligt knyttet til, ligesom forsyningsarterne skal betale for deres faktiske ressourcetræk på servicefunktionerne, det vil sige afregningen skal ske på markedsbestemte vilkår. Da der hverken stilles krav om selskabsmæssig eller regnskabsmæssig adskillelse i den virksomhed, som varetager fælles aktiviteter, vil der blive stillet skærpede kontrolkrav i regnskabs- og revisionsinstruksen, jf. bemærkningerne til § 23 n.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede stk. 3-5 alene vedrører virksomheder omfattet af stk. 1. Det følger heraf, at en kommune, som f.eks. måtte ønske at udøve servicefunktioner for virksomheder, som ikke er omfattet heraf, skal søge om tilladelse til bevarelse af ejerandele i medfør af den foreslåede § 23 l, stk. 1, såfremt aktiviteten er væsentlig. Dette gælder også i dag.

Forslaget til stk. 6 indebærer, at kommuner senest den 1. februar hvert år skal godtgøre over for Energitilsynet, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Ved forslaget sikres, at kommuner i deres administration til stadighed er opmærksomme på bestemmelsen i stk. 3. Bestemmelsen har alene relevans for de kommuner, som har en ejerstruktur omfattet af de pågældende bestemmelser.

De forhold, som kommunen skal afgive erklæring om, vedrører primært aktiviteter i virksomheder, som er selskabsmæssigt udskilt. Det er derfor nødvendigt, at kommunen pålægger disse virksomheder at afgive de nødvendige oplysninger til kommunen.

Kommuner vil om nødvendigt kunne fremtvinge de nødvendige oplysninger, når det drejer sig om virksomheder, hvor kommunen alene eller sammen med andre har bestemmende indflydelse. I de virksomheder, hvor kommunen ikke har bestemmende indflydelse, må der indgås en aftale med virksomheden om at afgive oplysningerne. Såfremt en kommune ikke kan fremkomme med tilstrækkelig dokumentation for delvist ejede virksomheder, har kommunen i realiteten mistet kontrollen med, at midlerne ikke anvendes til aktiviteter, der medfører krav om modregning.

Finder Energitilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de anvendte midler som uddelinger efter § 23 l, stk. 1. Det er således kommunen, der skal dokumentere, at der ikke er anvendt midler i strid med stk. 3. Energitilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse samt en beregnet forrentning i henhold til § 23 l, stk. 6. Dette gælder også for de delvist ejede virksomheder som nævnt ovenfor.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå den situation, at en kommune ikke er i stand til at afgive en erklæring, der er i overensstemmelse med de specifikke krav, der vil blive stillet i regler fastsat i medfør af § 23 n. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvor kommunen ikke kan tilvejebringe det oplysningsgrundlag, som er nødvendigt for at opnå den eller de fornødne revisorerklæringer. I sådanne tilfælde har kommunen sat sig i en position, hvor den ikke længere kan overholde bestemmelsen, og der må stilles krav om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomhederne. Et sådant krav om afståelse kan dog opfyldes ved, at kommunen udskiller de pågældende aktiviteter eller ejerandele til direkte kommunalt ejerskab eller til kommunale virksomheder, der ikke hverken helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af virksomheder omfattet af § 23 l, stk. 1 (gældende § 23 e, stk. 1). Afgørelse om pligt til afståelse træffes af transport- og energiministeren.

Bestemmelsen er herudover selvstændigt strafsanktioneret. Der henvises til ændringen i § 34, stk. 1.

Det foreslåede stk. 7 giver transport- og energiministeren mulighed for at udvide undtagelsesbestemmelsen i stk. 3, således at kommuner kan udøve andre aktiviteter i deres forsyningskoncerner, når der hverken direkte eller indirekte anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning til aktiviteterne. En udvidelse vil kunne blive aktuel, hvis der er andre aktiviteter, som det viser sig naturligt at udføre inden for en forsyningskoncern, og hvor dette administrativt vil kunne ske uden krav om forudgående tilladelse.

Til § 23 n

I medfør af § 23 n vil der blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af § 23 l, stk. 5, og § 23 m, stk. 3-6. Der vil herunder blive udarbejdet én eller flere standarderklæringer, som kommunen skal anvende. Der vil endvidere blive udarbejdet en regnskabs- og revisionsinstruks, som blandt andet vil fastsætte kravene til den dokumentation, der skal ledsage de årlige erklæringer efter § 23 l, stk. 5, eller § 23 m, stk. 6, herunder revisorerklæringer.

Regnskabs- og revisionsinstruksen vil have en sådan udformning, at Energitilsynets tilsyn med overholdelsen af § 23 l, stk. 5, primært vil kunne baseres på en konstatering af, at revisor har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning til registreringer. På samme måde kan tilsynet med overholdelsen af § 23 m, stk. 3, baseres på en konstatering af, at revisor har erklæret, at der ikke er anvendt midler i strid med stk. 3. Under hensyn til karakteren af bestemmelserne forudsættes det dog, at der periodevis vil blive foretaget en stikprøvekontrol, hvis nærmere indhold og omfang må afhænge af de konkrete omstændigheder.

Til nr. 10

(§ 26, stk. 4)

Energiklagenævnet har udtrykt ønske om, at der indsættes en 6 måneders frist for indbringelse af Energiklagenævnets afgørelser for domstolene. Formålet med bestemmelsen er at give Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver endelige. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 101 samt naturbeskyttelseslovens § 88, hvorefter det ikke er muligt at påklage en afgørelse truffet af henholdsvis miljøklagenævnet og naturklagenævnet til domstolene, hvis dette ikke sker inden for en frist på 6 måneder, efter afgørelsen er meddelt den pågældende.

Til nr. 11

(§§ 28 a og 28 b)

Bestemmelserne i nr. 11 svarer til de foreslåede ændringer i el- og naturgasforsyningslovene med de fornødne tilpasninger.

Bestemmelsen i 28 a præciserer de aktiviteter og opgaver, som varmedistributionsvirksomhederne også fremover skal udføre eller sikre bliver udført som en del af virksomhedens kerneopgaver. Opgaverne kan løses i selve varmedistributionsvirksomheden i modsætning til realiseringen af energibesparelserne, jf. forslaget til § 28 b, stk. 1, som varmedistributionsvirksomheden skal erhverve af en anden juridisk enhed end distributionsvirksomheden.

Som led i kontakten med deres kunder kan virksomhederne fortsat gennemføre generelt adfærdspåvirkende oplysningsarbejde om varmeforbrug og varmebesparelsesmuligheder i form af råd og forslag. Det er dog ikke et krav, at disse aktiviteter skal ske i varmedistributionsvirksomheden. Distributionsvirksomheden kan for eksempel vælge at lade disse aktiviteter udføre af de virksomheder, som skal realisere energibesparelser i medfør af § 28 b, stk. 1.

Omfattet af oplysninger vedrørende varmebesparelser falder f.eks. foredragsvirksomhed på skoler og institutioner m.v. og almindeligt oplysningsarbejde om varmebesparelser. Omfattet heraf er endvidere rådgivning eller anvisninger rettet mod forbrugere, hvor udførelsen af den konkrete besparelsesindsats udføres af forbrugeren, eller af en af forbrugeren valgt person eller virksomhed, som ikke er varmedistributionsvirksomheden.

Mens § 28 a, stk. 1, vedrører varmedistributionsvirksomheders oplysningsforpligtelse omhandler § 28 b, stk. 1, selve realiseringen af energibesparelserne.

Uden for § 28 a, stk. 1, falder enhver form for fysisk aktivitet så som udskiftning af komponenter, opsætning af udstyr, udskiftning af apparatur og lignende. Løsning af sådanne aktiviteter er en realisering af energibesparelser, jf. § 28 b, stk. 4.

Varmedistributionsvirksomhederne skal sørge for, at alle forbrugere sikres information om udviklingen i deres varmeforbrug og mulighed for at sammenligne deres varmeforbrug med tilsvarende kundekategorier, hvor sådanne findes. Formålet hermed er at give forbrugeren et incita­ment til at spare på varmen.

Endelig skal varmedistributionsvirksomheden også fremover foretage en kortlægning af det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet fordelt på forbrugerkategorier og anvendelser. Sådanne oplysninger er nødvendige for at kunne sikre løsningen af de besparelsesopgaver, som er nævnt i § 28 b, stk. 1. Virksomhederne skal enten offentliggøre data fra kortlægningen af varmeforbruget i forsyningsområdet eller på anmodning stille disse til rådighed for myndigheder og offentligheden. Der skal dog ikke uden kundens samtykke kunne videregives data m.m., som identificerer forbruget m.m. hos bestemte kunder.

Det er fundet rimeligt at fritage små varmedistributionsvirksomheder, der kun fremfører energi fra varmeproduktionsanlæg og kraft-varme-anlæg med en varmekapacitet under 1 MW fra pligten til at udføre de opgaver, som er omfattet af den foreslåede § 28 a, stk. 1. Herudover fritages blokvarmecentraler fra pligten til at udføre opgaver omfattet af § 28 a, stk. 1. Herved undgås, at blokvarmecentraler, der modtager energi fra distributionsvirksomheder, får en selvstændig forpligtelse til at udføre opgaver som i forvejen er pålagt udført af distributionsvirksomheden.

Bestemmelsen i § 28 b fastslår, at varmedistributionsvirksomhederne har pligt til at sikre realiseringen af energibesparelser. Bestemmelsen vil blive uddybet i en bekendtgørelse udstedt af ministeren efter den foreslåede stk. 3.

Bestemmelsen sikrer, at alle varmedistributionsvirksomheder, med undtagelse af de i stk. 2 nævnte mindre virksomheder, bidrager til opfyldelse af målene i den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete dokumenterbare energibesparelser på 7,5 PJ pr. år, og at varmedistributionsvirksomhederne skal levere en væsentlig del af de øgede besparelser.

Den politiske aftale af 10. juni 2005 bliver fulgt op af en aftale med el-, naturgas-, fjernvarme- og oliebrancherne. Denne aftale betyder, at varmedistributionsvirksomhederne tilsammen skal sikre realisering af væsentlig flere besparelser, end de gør i dag. Dette forventes generelt at ske indenfor det eksisterende varmeprisniveau. Varmedistributionsvirksomhederne er underlagt hvile i sig selv princippet, og der kan derfor ikke, som for elnetvirksomheder og naturgasdistributionsvirksomheder reguleres via indtægtsrammerne. Varmedistributionsvirksomhederne skal foretage en væsentlig forøgelse af effektiviteten af energispareindsatsen og gøre energispareindsatsen mere omkostningseffektiv. Derfor forventes det, at den øgede effektivisering af indsatsen vil sikre, at energispareaktiviteter generelt ikke vil medføre øgede forbrugerpriser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 28 b, stk. 5, hvorefter aftaler, som kollektive varmeforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder om udførelse af energispareaktiviteter, skal ske på markedsbestemte vilkår. § 28 b, stk. 1, medvirker således til at sikre, at alle varmedistributionsvirksomheder løfter deres del af opgaven.

Varmedistributionsvirksomhederne gives stor grad af metodefrihed, og får mulighed for at sikre udførelsen af energispareaktiviteter uden for virksomhedernes eget forsyningsområde. Varmedistributionsvirksomhederne får endvidere mulighed for at sikre udførelsen af energibesparelsesaktiviteter inden for andre energiformer end varme. En markedsorientering af indsatsen med konkurrence forventes at medvirke til at effektivisere indsatsen.

Fremover vil indsatsen blive målt på de realiserede besparelser. Varmedistributionsvirksomhederne skal derfor kunne dokumentere de gennemførte besparelser.

Målsætningen, om at besparelsesopgaverne løses så effektivt som muligt, så det sikres, at forventningen om, at den øgede effektivisering generelt ikke vil medføre øgede forbrugerpriser indebærer for det første, at varmedistributionsvirksomheden kan gå uden for sit eget forsyningsområde.

For det andet vil det være muligt for virksomheden at løse sine besparelsesmål ved at foretage besparelser indenfor andre energiarter end varme. Det er dog forudsat i den politiske aftale af 10. juni 2005, at indsatsen for at fremme varmebesparelser opprioriteres.

For det tredje har en distributionsvirksomhed, der vælger at sikre besparelserne inden for eget område og egen energiart, mulighed for at beslutte, at størstedelen af midlerne i en periode skal anvendes til at sikre besparelser hos en bestemt gruppe forbrugere, hvor besparelsespotentialet skønnes at være stort eller særligt økonomisk attraktivt. Der skal dog over en periode foretages en balanceret indsats over for alle brugergrupper.

Det fremgår af den politiske aftale af 10. juni 2005, at der vil blive foretaget en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater i 2008 med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige, og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Viser det sig, at de med brancherne aftalte mål ikke er opfyldt, vil regeringen tage ordningen op til revision.

Det er fundet rimeligt at det alene er de større varmedistributionsvirksomheder som har pligten til at sikre de besparelsesaktiviteter, som er omfattet af forslaget til § 28 b, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det vurderes at det alene er disse virksomheder, som har kapacitet til at løfte denne opgave. Med den foreslåede grænse på 400 TJ er knap ¾ af varmeleverancerne omfattet. Såfremt værkerne under denne grænse alligevel realiserer energibesparelser, indgår de opnåede besparelser i branchens samlede målopfyldelse.

Ministeren får med den foreslåede bestemmelse i § 28 b, stk. 3, mulighed for at fastsætte regler om virksomhedernes opgaver, herunder regler og mål for besparelsesaktiviteterne. I overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 vil der blive indgået en aftale med branchen om aktiviteterne, herunder et samlet mål for de besparelser, som varmedistributionsvirksomhederne tilsammen skal sikre. Varmedistributionsvirksomhederne, undtagen de i § 28 b, stk. 2 nævnte mindre virksomheder, har pligt til at sikre realiseringen af energibesparelserne, men må ikke udføre opgaverne i distributionsvirksomheden.

Som led i aftalen med branchen vil der således ikke blive fastsat mål for hver enkelt distributionsvirksomhed. Det forudsættes, at den interne fordeling af distributionsvirksomhedernes samlede forpligtelser fortages af branchen. Det afgørende er, at de aftalte besparelser samlet set bliver indfriet indenfor den aftalte tidsfrist. Hvis der skulle vise sig behov herfor, giver bestemmelsen imidlertid mulighed for, at der kan fastsættes bindende besparelsesmål for enkelte varmedistributionsvirksomheder eller besparelsesmål, som gælder for alle omfattede virksomheder, f.eks. en forpligtelse til at sikre en besparelse, som udgør en procentdel af den distribuerede varme. Bestemmelsen tænkes især anvendt, såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, herunder en aftale om distributionsvirksomhedernes samlede besparelsesforpligtelser eller såfremt enkelte virksomheder ikke vil tilslutte sig brancheaftalen. Med bestemmelsen vil det således kunne sikres, at alle bidrager til at opnå de nødvendige besparelser.

Lovens almindelige sanktionsbestemmelser vil være gældende i forhold til virksomhedernes opfyldelse af pålagte besparelsesmål. Der vil efter bestemmelsen i lovens § 34, stk. 2, kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler udstedt efter den foreslåede § 28 b, stk. 3.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om tilrettelæggelsen af besparelsesaktiviteterne, herunder om samarbejde mellem virksomhederne samt regler om, at virksomhederne skal sikre, at alle kundekategorier omfattes af energispareaktiviteter. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om krav til dokumentation, indberetning og verifikation af de realiserede energibesparelser. Det vil kunne fastsættes, at dokumentation og verifikation skal indberettes til en af branchen udpeget organisation, som herefter foretager en samlet indberetning til transport- og energiministeren.

Der gives endvidere hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Som nævnt er udgangspunktet, at der indgås en frivillig aftale med branchen, og branchen forudsættes herunder selv at fordele fællesomkostningerne imellem sig. Bestemmelsen vil derfor alene blive anvendt, såfremt der er virksomheder, der ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, således at disse virksomheder også bidrager til dækning af de fællesomkostninger, der er knyttet til grundlaget for opgørelse af effekterne m.v.

Ministeren bemyndiges desuden til at fastsætte regler om, at visse dele af virksomhedernes energispareaktiviteter skal udføres efter afholdelse af udbud. Det forventes, at det nærmere indhold heraf vil være indeholdt i aftalen med branchen, og at udbud €" i overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 €" især vil være aktuelle for besparelsesaktiviteter rettet mod erhvervsvirksomheder. Øget konkurrence forventes især på dette område at kunne øge effektiviteten.

Realiseringen af energibesparelserne, herunder de energispareaktiviteter, der sendes i udbud, sker over distributionsvirksomhedens tariffer. De enkelte virksomheder vil derfor skulle bidrage til finansiering af de opgaver, som løses gennem udbud. Det forudsættes, at virksomhederne indbyrdes aftaler en model herfor, men såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, eller såfremt enkelte virksomheder ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, kan der være behov for, at ministeren fastsætter regler herom. Sådanne regler vil ikke indebære nye udgifter for varmeforbrugerne, idet der alene vil kunne være tale om regler om fordelingen af de midler til energibesparelser, som i alle tilfælde opkræves.

Efter den foreslåede § 28 b, stk. 1, skal varmedistributionsvirksomhederne sikre, at der gennemføres konkrete energibesparelser. Pligten hertil påhviler distributionsvirksomheden, men som det fremgår af forslaget til § 28 b, stk. 4, kan virksomheden ikke selv udføre de pågældende aktiviteter. Der er således tale om en forpligtelse til at erhverve energispareydelser, og det er alene denne pligt til at sikre realiseringen af energibesparelser, som varmedistributionsvirksomheden er omfattet af.

Dette betyder, at energispareaktiviteterne skal foregå i juridiske enheder, som er selskabsmæssigt adskilt fra varmedistributionsvirksomheden. Dette gælder uanset om realiseringen sker ved konkrete fysiske handlinger, eller der er tale om mere indirekte realisering, f.eks. gennem finansiering af energispareaktiviteterne. Den adskilte virksomhed kan helt eller delvist være ejet af distributionsvirksomheden, eller der kan være tale om en virksomhed, som er selskabsmæssig uafhængig af distributionsvirksomheden. Distributionsvirksomheden erhverver herefter ydelserne fra disse virksomheder, som f.eks. kan være et rådgivende konsulentfirma, et byggefirma m.v. Varmedistributionsvirksomhederne vil således kunne erhverve energispareydelser hos alle energispareaktører.

Kravet om udskillelse af aktiviteterne efter § 28 b, stk. 4, sker for at sikre en øget gennemsigtighed og effektivitet i indsatsen i lyset af aftalen af 10. juni 2005, der lægger vægt på en øget effektivisering og markedsorientering af indsatsen og for at sikre mod unfair konkurrence. Distributionsvirksomhederne er monopolvirksomheder, som får dækket alle deres omkostninger efter hvile-i-sig-selv-princippet, og kravet om udskillelse sikrer mod krydssubsidiering €" eller mistanke om krydssubsidiering €" mellem distributionsvirksomheden og en konkurrenceudsat virksomhed ejet af distributionsvirksomheden.

Alle distributionsvirksomheder kan indgå aftaler om at erhverve energibesparelsesydelser hos en energispareaktør. Der sondres i denne sammenhæng ikke mellem de forpligtelser kommunalt ejede og ikke-kommunalt ejede distributionsvirksomheder pålægges. Både kommunalt ejede og ikke-kommunalt ejede distributionsvirksomheder kan således f.eks. indgå aftaler med en virksomhed om, at denne skal tilbyde forbrugerne nye vinduer til en favorabel pris eller tilbyde lavenergiapparater på særlige vilkår. Distributionsvirksomhederne kan også indgå aftaler om, at en virksomhed skal stille særlige ydelser til rådighed for udvalgte erhvervsvirksomheder eller skal varetage tredjepartsfinansiering af energibesparelser hos forbrugere.

Aftaler om erhvervelse af energispareydelser skal indgås på markedsbestemte vilkår. Dette følger af lovens § 28 b, stk. 5, hvorefter aftaler, som distributionsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder skal indgås på markedsbestemte vilkår. Det følger af stk. 6, at sådanne aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet, og at Energitilsynet kan begære dokumentation for, hvordan priser og vilkår er fastsat. Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i § 46, stk. 2, i elforsyningsloven og § 28 c stk. 2, i lov om naturgasforsyning.

Udover de aftaler som distributionsvirksomheden indgår, kan distributionsvirksomheden selv deltage i realiseringen af energibesparelserne, dvs. selv være energispareaktør. Dette følger af, at der ikke stilles krav om, at energispareaktøren skal være uafhængig af distributionsvirksomheden, men udelukkende at energispareaktøren skal være selskabsmæssigt adskilt fra distributionsvirksomheden.

Enhver distributionsvirksomhed kan således deltage i virksomheder, som tilbyder tjenesteydelser vedrørende realiseringen af energibesparelser. Herved forstås varetagelse af processen i forbindelse med realisering af energibesparelser, finansiering af energibesparende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder, institutioner, boligselskaber m.v. samt salg og installation af energispareudstyr. Sidstnævnte kan f.eks. være salg og indsættelse af lavenergiruder og køleskabe, hulmursisolering samt mere effektive varmepumper.

Den foreslåede § 28 b, stk. 1, omhandler alene tjenesteydelser vedrørende realiseringen af energibesparelser. Uden for bestemmelsen falder således f.eks. enhver form for fremstillingsvirksomhed samt rådgivning og installations- og håndværksmæssig virksomhed som vedrører andet end energibesparelser, eller som i væsentlig grad har andet formål end energibesparelser.

Det betyder i forhold til de kommunalt ejede distributionsvirksomheder, at disse, såfremt de ønsker at deltage i en energisparevirksomhed, skal sikre, at energisparevirksomheden ikke udøver andre aktiviteter, som kommunen ikke har hjemmel til at deltage i. For så vidt angår ikkekommunalt ejede distributionsvirksomheder er loven ikke til hinder for, at disse deltager i anden virksomhed, f.eks. fremstillingsvirksomhed. Sådan virksomhed er imidlertid ikke omfattet af varmeforsyningsloven.

Omkostninger til oprettelse af et selskab samt udgifter til selskabskapital såvel som udgifter i forbindelse med gennemførelse af udbud, herunder fællesudbud efter § 28 b, stk. 3, er "omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser" og vil dermed kunne indregnes i varmeprisen, jf. § 20, stk. 1.

Til nr. 12

(§ 29, stk. 1. nr. 2 og 3)

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af forslagene til de nye bestemmelser i §§ 28 a€"28 b.

Til nr. 13 og 14

(§ 29, stk. 2 og 3)

Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af forslagene til de nye bestemmelser i §§ 28 a€"28 b.

Til nr. 15

(§ 33)

Der har hidtil været en meget bred adgang for transport- og energiministeren til at pålægge tvangsbøder ved manglende overholdelse af varmeforsyningslovens bestemmelser, eksempelvis om anmeldelse af tariffer, omkostninger og andre betingelser for ydelser fra de kollektive varmeforsyningsanlæg samt om nødvendige oplysninger til brug for varmeforsynings-planlægningen. Set i lyset af Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, udsendt i juni 2005 om, at der kun bør gives hjemmel til administrative tvangsbøder, såfremt der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol og håndhævelse på det pågældende område, er varmeforsyningslovens bestemmelser om tvangsbøder nøje blevet gennemgået. Gennemgangen har resulteret i, at § 33 foreslås ændret, således at der ikke længere kan pålægges tvangsbøder for manglende overholdelse af de bestemmelser, som administreres af ministeren henholdsvis Energiklagenævnet og til dels Energitilsynet, idet det er vurderingen, at det ved overtrædelse af disse bestemmelser ikke er nødvendigt at kunne anvende tvangsbøder. Det skal samtidig bemærkes, at tvangsbødebestemmelserne ikke har været bragt i anvendelse i de senere år.

Derimod vurderes der fortsat i lighed med, hvad der foreslås på el- og naturgasområdet, at være behov for adgang til at udstede tvangsbøder ved manglende overholdelse af § 21, stk. 4 og 5, om ændring af tariffer og betingelser. Det foreslås imidlertid, at det er Energitilsynet og ikke som hidtil transport- og energiministeren, der skal kunne udstede administrative tvangsbøder. Ved ændringen opnås således, i overensstemmelse med elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, at der er sammenfald mellem den, der administrerer en bestemmelse og den, der udsteder tvangsbøder ved manglende overholdelse heraf.

Når det fremgår, at bøden først kan gives efter påbud, forudsættes det, at virksomheden klart har fået formuleret, hvilke handlinger, virksomheden skal foretage. Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om en virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af tilsynet, forudsættes det således, at Energitilsynet ikke anvender tvangsbødeinstrumentet i et sådant tilfælde.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå behov for en yderligere udvidelse af adgangen til at udstede administrative tvangsbøder, herunder i relation til offentliggørelse af priser og tariffer i medfør af regler fastsat efter § 23 b, stk. 3, samt indberetning eller afgivelse af erklæringer i henhold til § 23 l, stk. 5, eller § 23 m, stk. 6.

Til nr. 16

(§ 34, stk. 1)

Der er i nr. 4 tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 33, hvorefter det ikke længere er muligt at pålægge tvangsbøder bl.a. vedrørende overtrædelse af § 23 g.

Forslaget i nr. 5 er en konsekvens af, at § 23 e foreslås erstattet af §§ 23 l og 23 m.

Herudover foreslås, at bestemmelsen også omfatter undladelse af at afgive erklæring efter §§ 23 l og 23 m.

Forslaget i nr. 6 er en konsekvens af, at § 23 e, stk. 10 og 11, foreslås erstattet af en ny § 23 m. Det vil således også være belagt med bødestraf, såfremt en kommune anvender midler i strid med den foreslåede § 23 m, stk. 3.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Ændringerne foreslås som konsekvens af, at ministeren på opfordring af Energinet.dk€™s bestyrelse og efter orientering af Folketinget har valgt at ændre Energinet Danmarks navn til Energinet.dk.

Til nr. 3

(§ 4 a)

Ifølge forslaget til § 4 a kan etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kun ske efter forudgående godkendelse fra transport- og energiministeren.

Med elforsyningsnet som nævnt i § 4 sigtes til eltransmissionsnet, som ejes af Energinet.dk. som et led i denne virksomheds varetagelse af den overordnede infrastruktur på elområdet, jf. § 1, stk. 2, samt søledningsnet på mindre spændingsniveauer til varetagelse af elforsyningssikkerheden på mindre øer som nævnt i § 4, stk. 6.

Udbygningen af transmissionsnet kan tillige ifølge § 4, stk. 3, kræves godkendt ud fra elforsyningsmæssige hensyn. Uanset om dette er tilfældet, skal udbygningen godkendes efter § 4 a.

Godkendelsen efter stk. 1 meddeles under hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser i anvendelsen af søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Godkendelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og bortskaffelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Disse vilkår svarer i det store og hele til vilkår, der kan stilles efter elforsyningslovens § 22 a vedrørende tilladelse til andre elforsyningsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse, som samtidig er ændret.

Det er fundet fornødent at optage nærværende bestemmelser i lov om Energinet.dk under hensyn til, at de øvrige beføjelser vedrørende planlægning og godkendelse af transmissionsnet m.v., som ejes af Energinet.dk, også er blevet optaget i denne lov.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, kan der i en lokalplan optages bestemmelse om »tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse«.

Det kan således i en lokalplan bestemmes, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Da regeringens handlingsplan bl.a. indebærer, at kravene om tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas ophæves for lavenergibygninger, foreslås det, at kommunalbestyrelserne får pligt til at meddele dispensation fra lokalplanbestemmelser om tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, når der er tale om opførelse af et lavenergihus.

Ved lavenergihuse forstås enfamiliehuse, der kan dokumentere, at de opfylder klassificeringskravene i afsnit 5.3 i Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998.

Til § 6

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at elforsyningslovens § 37, stk. 9, foreslås videreført i § 37, stk. 10, og at varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 9, foreslås videreført i § 23 l, stk. 10. Der foreslås ikke en tilsvarende ændring i 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, som vedrører amtskommunerne, idet det følger af dette lovforslags § 9, stk. 3, at amtskommuner indtil 1. januar 2007 fortsat er omfattet af den gældende § 37 for så vidt angår indberetninger af registreringer, som ifølge den gældende lov skal være foretaget senest den 1. februar 2006.

Til § 7

Til nr. 1

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev det vedtaget, at elektricitet til fremstilling af varme til de kollektive varmeforsyningsnet under visse betingelser kan anvende en afgiftssats på 18 øre pr. kWh. Loven træder dog først i kraft, når Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne foreligger. Formålet var, at undgå, at afgiftsreglerne hindrer, at elektricitet bruges til fjernvarmefremstilling. En tilsvarende problemstilling findes i forhold til elektricitet til fremstilling af varme på en virksomheds eget anlæg til tung procesformål.

I visse tilfælde er elektricitet en billigere energikilde end brændsel. Virksomhederne forhindres dog i at bruge sådan billig elektricitet ved, at forbruget af elektricitet er pålagt særlig høje afgifter og bidrag i forhold til forbruget af brændsel.

Ved den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, i lov om elforsyning kan elektricitet, der anvendes til fremstilling af varme til eget brug i virksomheder, der har et kraftvarmeværk, friholdes for PSO betaling.

Det foreslås samtidig, at CO₂ -afgiften af elektricitet til fremstilling af varme til tung proces, der gælder for de første 14 punkter på bilaget til CO₂ -afgiften(proceslisten), nedsættes. For proceslistens nr. 1-14 gælder, at elforbrug ikke opnår den lave CO₂ -afgiftssats for tung proces.

Ved forslaget vil CO₂ afgiften falde fra 8,6 øre/kWh til 2,5 øre/kWh for el til fremstilling af varme på eget anlæg til tung procesformål for alle punkter på proceslisten. Der vil yderligere være mulighed for at opnå 2,2 øre/kWh i eventuel aftalerabat.

Nedsættelsen vedrører alene forbrug af elektricitet direkte til varmefremstilling ved en elpatron, eldrevet varmepumpe m.v., og ikke elektricitet anvendt indirekte til varmefremstilling i form af f.eks. el til drift af pumper, ventilation, blæsere m.v.

Nedsættelsen vil have virkning i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestemmelse, jf. forslaget til ikrafttrædelsesbestemmelsens § 9, stk. 2. Dette svarer til den samtidige ændring af elforsyningslovens § 9 a, stk. 2, og de allerede vedtagne ændringer i medfør af lov nr. 1417 af 21. december 2005.

Til § 8

Til nr. 1

Overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, om efterregulering af de forsyningspligtige virksomheders priser for perioden 2002-2004 blev indsat for at gøre det muligt for Energitilsynet at gennemføre efterreguleringen efter de dagældende regler også efter ikrafttrædelsen af den ændrede prisregulering af forsyningspligtige virksomheder. Overgangsbestemmelsen sikrer, at virksomhederne afregner eventuelle tilgodehavender eller skyldige beløb med forbrugerne.

For at der ikke skal være tvivl om, at der er mulighed for at klage over de afgørelser, som Energitilsynet måtte træffe ultimo 2006 i forbindelse med efterreguleringen, og at Energitilsynet har mulighed for at håndhæve afgørelserne overfor virksomhederne, foreslås teksten i bestemmelsen præciseret.

Energitilsynet skal ifølge bestemmelsen have afsluttet sin sagsbehandling og have truffet afgørelse i sagerne senest i 2006. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Energitilsynet også efter den angivne frist håndhæver sine afgørelser om efterregulering. Bestemmelsen sætter ikke begrænsninger for Energiklagenævnets behandling af en påklaget tilsynsafgørelse og afskærer ikke Energitilsynet fra at behandle en sag, som måtte blive hjemvist af Energiklagenævnet til fornyet behandling i Energitilsynet. Bestemmelsen begrænser ej heller adgangen til at indbringe en klagesag for domstolene.

Til § 9

Da enkelte dele af lovforslaget kræver notifikation til EU-Kommissionen, og derfor først kan træde i kraft, når Kommissionens afgørelse foreligger, foreslås det i stk. 1, at dele af loven kan træde i kraft før andre dele af loven. Af tekniske grunde er det endvidere hensigtsmæssigt, at enkelte dele af lovforslaget først træder i kraft den 1. januar 2007.

Det foreslås i stk. 2 , at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen vil have virkning i 4 år fra ikrafttrædelsen. Dette svarer til den samtidige ændring af elforsyningslovens § 9 a, stk. 2, og de allerede vedtagne ændringer i medfør af lov nr. 1417 af 21. december 2005.

Forslaget i stk. 3 er en konsekvens af kommunalreformen. Amtskommunerne nedlægges den 1. januar 2007, jf. § 1 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Bestemmelsen sikrer, at der i 2006 sker modregning af indberettede registreringer for kalenderåret 2005 eller eventuelt tidligere år i henhold til § 17, stk. 6-7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis det beløb, som efter stk. 6-7 skal modregnes i statstilskuddet, har en sådan størrelse, at beløbet overstiger statstilskuddet i de sidste tre måneder af 2006, vil den del af beløbet, som overstiger statstilskuddet i den angivne periode, dog ikke blive modregnet.

For så vidt angår uddelinger og vederlag, som en amtskommune eventuelt måtte modtage i kalenderåret 2006, følger det af forslaget, at der ikke vil skulle ske modregning af disse beløb. Det beror på, at amtskommunerne i henhold til den gældende bestemmelse samt forslag til ændring af § 37 ville skulle indberette de i kalenderåret 2006 modtagne uddelinger og vederlag senest den 1. februar 2007 med henblik på modregning i 2007. Da amtskommunerne ikke eksisterer på dette tidspunkt, vil modregning ikke kunne lade sig gøre.

Det vurderes med det foreliggende kendskab til ejerstrukturen i elsektoren, at amtskommunernes økonomiske interesser i forhold til de af bestemmelsen omfattede virksomheder er begrænsede. Det kan dog ikke udelukkes, at ændringen medfører, at der er uddelinger og vederlag, som modtages af en amtskommune i 2006, som herefter ikke vil blive modregnet. Et eksempel på hvad amtskommunerne kan eje, er nødforsyningsanlæg på sygehuse. Det skal i den forbindelse understreges, at såfremt et sådant anlæg i forbindelse med kommunalreformen overgår til en region, vil disse heller ikke fremover blive omfattet af elforsyningslovens § 37.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1466 af 20. december 2005 om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i amtskommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner 2006 kræves der endvidere godkendelse af både positive og negative tillægsbevillinger til budgettet for 2006, ligesom der kræves godkendelse forud for afhændelse af aktiver, som efter en aftale eller beslutning i henhold til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i henhold til kommunalreformen overtages af en af de myndigheder, hvortil myndighedens opgaver overføres. Staten (Indenrigs- og Sundhedsministeriet) varetager denne godkendelseskompetence, for så vidt angår dispositioner på områder, der overgår til staten og/eller til kommunerne i medfør af kommunalreformen.

Det foreslås i stk. 4 , at den ændrede elforsyningslovens § 35 og naturgasforsyningslovens § 34 får virkning fra lovens fremsættelse. Dette skyldes, at ændringerne har betydning for hvornår, staten skal overtage net omfattet af henholdsvis el- og naturgasforsyningslovene. Virksomhederne bør ikke i perioden indtil forslaget vedtages kunne foretage dispositioner, som i realiteten vil udskyde overtagelsestidspunktet ud over det, som er forudsat i bestemmelsen. Særligt for så vidt angår bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 34, stk. 5, og i elforsyningslovens § 35, stk. 5, er det væsentligt, at de får virkning fra fremsættelsen, idet det vurderes, at der ellers vil være risiko for omgåelse. Bestemmelserne i stk. 5 har en sådan sammenhæng med de øvrige dele af bestemmelserne, at begge de ændrede bestemmelser i fuldt omfang får virkning fra fremsættelsen.

Det foreslås endvidere i stk. 5 , at den foreslåede § 37 a, stk. 1, i elforsyningsloven, som er en lempelse af den gældende § 37, stk. 10, får virkning fra den dato, hvor § 37, stk. 10, trådte i kraft. Transport- og energiministeren får herved hjemmel til en videre brug af tilladelse med vilkår end det, som fremgår af den gældende § 37, stk. 10, på forhold, som allerede måtte have fundet sted inden denne lovs ikrafttræden.

Det foreslås tilsvarende, at den foreslåede § 23 m, stk. 1, i varmeforsyningsloven, som er en lempelse af den gældende § 23 e, stk. 10, får virkning fra den dato, hvor § 23 e, stk. 10, trådte i kraft. Transport- og energiministeren får herved hjemmel til en videre brug af tilladelse med vilkår end det, som fremgår af den gældende § 23 e, stk. 10, på forhold, som allerede måtte have fundet sted inden denne lovs ikrafttræden.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv nr. 98/30/EF, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 57).