Skriftlig fremsættelse (1. marts 2006)

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen)

(Lovforslag nr. L 170).

Lovforslaget udgør næste led i den fornyelse af folkeskolen, som ønskes iværksat for at forbedre det faglige niveau i folkeskolen.

Lovforslaget indeholder en præcisering af folkeskolens formålsparagraf for bl.a. at tydeliggøre, at formålet er at give eleverne kundskaber og færdigheder, og at folkeskolen skal forberede eleverne til videre uddannelse efter folkeskolen.

Ifølge lovforslaget tilføres ekstra timer til fagene dansk og historie. Det sker for at forbedre mulighederne for at opfange f.eks. læsevanskeligheder i tide og derved kunne planlægge en undervisning, der styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. Med styrkelsen af historieundervisningen er det hensigten at give alle elever et godt fundament i form af et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv.

Efter lovforslaget skal hver elev fremover have en elevplan, som indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Elevplanen skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Elevplanen bygger på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Evalueringen omfatter allerede i dag alle aspekter af undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige, men i elevplanen bliver der alene krav om at notere oplysninger af betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om elevplanerne.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om offentliggørelse af de samlede landsresultater af de nationale test, der foreslås indført med lovforslag nr. L 101. Det vil bl.a. ske i form af en national præstationsprofil, der skal vise, hvordan eleverne på landsplan - i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin - fordeler sig inddelt efter relevante resultatkategorier, der hver især beskriver graden af, hvad eleverne har tilegnet sig i forhold til de aktuelle trinmål. Kommunalbestyrelserne og skolelederne vil blive informeret om skolens resultater af testene set i forhold til landsresultaterne, herunder skolens resultater, når de vurderes under hensyntagen til elevernes sociale baggrund. Den enkelte skoles resultater, herunder de korrigerede resultater, må ikke offentliggøres eller bruges til at rangordne hverken elever eller skoler.

Lovforslaget har til hensigt at præcisere kommunalbestyrelsernes ansvar for folkeskolen. Der ændres ikke på den gældende opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, men kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen præciseres og tydeliggøres ved, at kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport skal tage stilling til status for kommunens skolevæsen. Undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om kvalitetsrapporterne. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for forbedring af det faglige niveau på den enkelte skole, hvis den konstaterer dårlig kvalitet på skolen. Undervisningsministeren får adgang til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en skole.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om etablering af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvis opgave bliver at følge og vurdere folkeskolen og ungdomsskolen for så vidt angår det faglige niveau og den pædagogiske udvikling, elevernes udbytte af undervisningen, skolens evne til at bekæmpe elevers negative sociale arv samt skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det nye råd vil erstatte Grundskolerådet. Rådets formandskab skal afgive en årlig beretning om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen. De øvrige rådsmedlemmer vil have mulighed for at lade deres synspunkter ledsage beretningen. Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen. Styrelsen skal varetage opgaver med sekretariatsbetjening af rådet og Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og kan herudover få henlagt andre opgaver af Undervisningsministeriet.

Det foreslås, at loven sættes i kraft trinvist, således at hovedparten af loven træder i kraft den 1. august 2006, mens bestemmelserne om ekstra timer i faget historie træder i kraft den 1. august 2008. Bestemmelserne om råd og styrelse m.v. i folkeskolelovens kapitel 11 sættes i kraft ved undervisningsministerens bestemmelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.