L 189 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.
(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.
Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til
kommunerne)
Fremsat den 29. marts 2006 af indenrigs- og
sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskatning til
kommunerne af faste ejendomme
(Konsekvensændringer som følge
af kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale
ejendomsskat til kommunerne)
§ 1
I lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1.
september 2003, som blandt andet ændret ved § 32 i
lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 99 i lov nr. 428 af
6. juni 2005, § 7 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, og
senest ved lov nr. 1397 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om kommunal
ejendomsskat«.
2. Overalt i loven
ændres »kommunal grundskyld« til:
»grundskyld«.
3. I § 1, stk. 2,
ændres »Den kommunale grundskyld« til:
»Grundskyld«.
4.§ 2 affattes
således:
Ȥ 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige
vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen.
Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst
34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der
lægges til grund for skatteberegningen, må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven,
opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint
lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2.
pkt.
Stk. 2. I kommuner, hvor
grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves
grundskylden med 13 promille af den afgiftspligtige
grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den
vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i
vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er
nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den
samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den
afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med
tilhørende grund og have.«
5. § 2, stk.3-5,
§ 3 og § 5, ophæves.
6. I § 6 A, stk. 1, 1.
pkt., udgår »herunder grundskyld til
amtskommunen,«.
7. § 7, stk. 1, litra
b, affattes således:
»Andre staten, regionerne eller
kommunerne tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme,
der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug,
havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede.
Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører
DSB og Energinet Danmark. Hvis kun en del af en ejendom opfylder
betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen
alene den del af grundværdien, der falder på denne
del.«
8. I § 7, stk. 2, nr.
1, ændres »amtskommuner« til:
»regioner«.
9. I § 7, stk. 2, nr.
2, ændres »amtskommunerne« til:
»regionerne«.
10. I § 7, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Hvis en ambassadeejendom fritages for
grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen
fra overtagelsesdagen.«
11. I § 9, stk. 1, 1.
pkt., ændres »kommunale grundskyld« til:
»grundskyld«.
12. I § 22, stk. 1,2.
pkt., ændres »grundskyld til kommunen«
til: »grundskyld«.
13.§ 23, stk. 1,
affattes således:
» § 23.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i
henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller
§ 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag
til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for
kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien
efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i ganske særlige
tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan
dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i
henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme, der
er dækningsafgiftspligtige i henhold til
nærværende paragraf, opkræves
dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af
vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15
promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares
med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst
kan udgøre 8,75 promille.«
14.§ 23, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
helt eller delvist fritage ejendomme, der tilhører andre
kommuner og vedkommende region, for dækningsafgift.
Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der er i sameje mellem
kommunen og regioner eller staten, for
dækningsafgift.«
15. I § 23, stk. 4, 1.
pkt., udgår: »eller
årsreguleringer«.
16. I § 23 A, stk. 1,
ændres »I primærkommunerne kan
kommunalbestyrelsen bestemme« til: »Kommunalbestyrelsen
kan bestemme«.
17. I § 23 A, stk. 5, 1.
pkt., udgår: »eller
årsreguleringer«.
18.§ 24, § 28 og
§ 28 A, ophæves.
19. I § 29 A, stk. 1,
udgår: »kommunale og amtskommunale«.
20.§ 29 A, stk. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Stk. 2.
Godtgørelse ydes for en periode, der regnes fra og med det
kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet
ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til det tidspunkt,
hvor den landbrugsmæssige anvendelse får
skattemæssig virkning (godtgørelsesperioden).
21. I § 29 A, stk. 4,
udgår: »samlede kommunale og amtskommunale«.
22.§ 29 A, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-9 bliver herefter
stk. 7-8.
23. I § 29 A, stk. 9,
der bliver stk. 8, indsættes efter »staten«:
», regionerne«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. §§ 2,
stk. 1 og 2, og 23, stk. 1 og 2, i lov om kommunal
ejendomsskat, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 13
og 14, finder anvendelse fra og med budgetåret 2007.
§ 3
For skatteåret 2007 reguleres
fastsættelsen af grundskyldpromillen efter § 2,
stk. 1, 1. og 2. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og
dækningsafgiftspromillen efter § 23 A, i lov om
kommunal ejendomsskat, efter §§ 1 og 2 i lov om
begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og
regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
formål
Lovforslaget indgår i
udmøntningen af en aftale af 27. februar 2006 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal
finansieringsreform.
Med aftalen foreslås indført et
nyt finansieringssystem for kommunerne, som er tilpasset
kommunernes situation efter kommunalreformen. Det nye
finansieringssystem har til hensigt at give de nye kommuner i alle
dele af landet mere lige muligheder for ved rimelig beskatning at
tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes
behov.
Aftalen om en kommunal finansieringsreform
omfatter følgende hovedpunkter:
€ En reform af tilskuds- og
udligningssystemet
€ Omlægning af skatter
€ Forskellige forenklinger og tilpasninger i
skatte- og tilskudslovgivningen
€ Overgangsordninger.
Med dette lovforslag udmøntes den del
af aftalen, der vedrører konsekvenserne for de kommunale
ejendomsskatter af amtskommunernes nedlæggelse.
Formålet med lovforslaget er at
overføre den amtskommunale grundskyld til kommunerne.
Endvidere tilsigter lovforslaget at ligestille Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner på
ejendomsskatteområdet med de øvrige kommuner i landet,
idet de pågældende kommuner som konsekvens af
kommunalreformen fra den 1. januar 2007 alene skal varetage
kommunale opgaver. Lovforslaget har tillige til formål at
harmonisere reglerne for dækningsafgift af offentlige
ejendomme.
2. Gældende ret
Lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september
2003, som senest ændret ved lov nr. 1397 af 21. december
2005, danner grundlag for kommunernes og amtskommunernes
påligning af grundskyld og dækningsafgift af faste
ejendomme.
Primærkommuner kan efter loven
opkræve grundskyld af de ejendomme, der ligger i kommunen.
Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en
bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi.
Den afgiftspligtige grundværdi
opgøres som den laveste af følgende to værdier:
Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer eller
den afgiftspligtige grundværdi, der dannede grundlag for
påligningen af grundskyld det foregående år,
forhøjet med en reguleringsprocent.
Grundskylden pålignes i
primærkommuner med en promille, der skal udgøre mindst
6 og højst 24 promille.
For ejendomme, der må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, gælder der et loft over den kommunale
grundskyldpromille på 12. Den afgiftspligtige
grundværdi for disse ejendomme opgøres som den samlede
afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige
grundværdi, der er fastsat for stuehuset med
tilhørende grund og have.
Den amtskommunale grundskyld udskrives med 10
promille af den afgiftspligtige grundværdi.
For ejendomme, der må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og
skovbrug, opkræves den amtskommunale grundskyld med 1
promille af den afgiftspligtige grundværdi, som
opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi
bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat
for stuehuset med tilhørende grund og have.
Nedsættelse af den amtskommunale
grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug
følger af lov nr. 1397 af 21. december 2005. Den vedtagne
lov skal notificeres for EU-Kommissionen før
nedsættelsen af den amtskommunale grundskyld for skovbrug og
landbrug kan få virkning. Loven forventes at blive
notificeret i løbet af foråret 2006.
Derudover kan kommunerne opkræve
dækningsafgift af nærmere bestemte offentlige ejendomme
og af ejendomme, der anvendes til kontor, hotel, fabrik,
værksted og lignende øjemed.
Dækningsafgiften af offentlige
ejendomme svares af grundværdien efter fradrag for
forbedringer og af forskelsværdien, som opgøres som
forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien.
I primærkommunerne opkræves
dækningsafgiften af grundværdien for ejendomme, der
helt eller delvis tilhører staten, med primærkommunens
grundskyldpromille. Herudover kan primærkommunerne
opkræve dækningsafgift af forskelsværdien af
statslige ejendomme med 5 promille.
Amtskommunerne kan på samme måde
som primærkommunerne opkræve dækningsafgift af
statslige ejendomme. Amtskommunerne kan opkræve
dækningsafgift af grundværdien med 5 promille, og
dækningsafgift af forskelsværdien med højst 3,75
promille.
I Københavns, Frederiksberg og
Bornholms Kommuner opkræves dækningsafgift af
grundværdien for ejendomme, der helt eller delvis
tilhører staten, med den pågældende kommunes
grundskyldpromille. Herudover kan der i disse kommuner
opkræves dækningsafgift af forskelsværdien
på højst 8,75 promille.
Amts- og primærkommunerne kan
opkræve dækningsafgift af kommunale og amtskommunale
ejendomme beliggende i den pågældende kommune.
Primærkommunerne kan opkræve
dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af
vedkommende primærkommunes grundskyldpromille, dog
højst 10 promille. Herudover kan primærkommunerne
opkræve dækningsafgift af forskelsværdien af
kommunale og amtskommunale ejendomme med højst 5
promille.
Amtskommunerne kan opkræve
dækningsafgift af grundværdien med 5 promille og
dækningsafgift af forskelsværdien med højst 3,75
promille. Kommuner beliggende i den pågældende
amtskommune er dog fritaget for betaling af dækningsafgift
til den pågældende amtskommune.
Københavns, Frederiksberg og Bornholms
Kommuner kan opkræve dækningsafgift af
grundværdien af kommunale og amtskommunale ejendomme med
halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog
højst med 10 promille. Derudover kan der opkræves
dækningsafgift af grundværdien af kommunale og
amtskommunale ejendomme med halvdelen af den promille, hvormed
amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land,
dvs. 5 promille. Endelig kan der i Københavns, Frederiksberg
og Bornholms Kommuner opkræves dækningsafgift af
forskelsværdien med højst 8,75 promille.
I primærkommunerne kan
kommunalbestyrelsen derudover opkræve dækningsafgift af
forskelsværdien af ejendomme, der anvendes til kontor,
forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende
øjemed, med en fastsat promille, der højst kan
udgøre 10. Dækningsafgift svares alene af den del af
den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000
kr.
Efter den gældende lov, er ejendomme
tilhørende primærkommuner fritaget for
dækningsafgift til vedkommende amtskommune.
Kommunalbestyrelsen kan i primærkommuner fritage ejendomme,
der tilhører vedkommende amtskommune, for
dækningsafgift. Derudover kan kommunalbestyrelsen i
såvel primærkommuner som amtskommuner fritage
ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller
staten, for dækningsafgift.
For så vidt angår
skatteåret 2006 er grundskyldspromillen og
dækningsafgiftspromillen for visse erhvervsejendomme omfattet
af et særligt regelsæt, hvorefter ændringer i
promillerne i kommuner, der indgår i en sammenlægning,
alene har kunnet gennemføres efter godkendelse i Indenrigs-
og Sundhedsministeriet. Kommuner, der ikke indgår i en
sammenlægning, har maksimalt kunnet fastsætte
skatteprocenter svarende til niveauet i 2005.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af aftalen af 27.
februar 2006 om en kommunal finansieringsreform.
I aftalen om en kommunal finansieringsreform
indgår det, at kommunerne får overført den
amtskommunale grundskyld på 10 promille, således at
grundskyldpromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen og
fremover skal udgøre mindst 16 og højst 34, mod
mindst 6 og højst 24 promille efter den gældende
lov.
For så vidt angår ejendomme, der
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, sker der en teknisk omlægning,
så de nuværende niveauer videreføres.
Grundskyldpromillen for disse ejendomme vil fremover blive fastsat
som grundskyldpromillen i vedkommende kommune fratrukket 9
promillepoint, dog med et loft på 13 promille, hvilket svarer
til det nuværende loft på 12 promille tillagt den
amtskommunale grundskyldpromille på 1.
Derudover foreslås det at ophæve
tilskudsordningen efter § 2, stk. 4 og 5.
Ifølge denne bestemmelse bliver kommuner, hvor
grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, kompenseret som
følge af loftet på 12 promille for opkrævning af
grundskyld for landbrugsejendomme m.v. Kommunerne kompenseres
herfor som led i udligningsreformen.
Det foreslås desuden, at ejendomme ejet
af regionerne kan fritages for grundskyld i medfør af lovens
§ 7, stk. 1, litra b. Derudover foreslås det,
at statens åndssvageforsorg udgår af bestemmelsen
vedrørende offentlige ejendomme, der kan fritages for
grundskyld. Baggrunden herfor er, at statens åndssvageforsorg
blev nedlagt i 1980, hvor dens opgaver blev overført til
amtskommunerne.
For så vidt angår
dækningsafgift af visse offentlige ejendomme foreslås
det, at der kan opkræves dækningsafgift af ejendomme
ejet af regionerne, ligesom der tidligere har kunnet opkræves
dækningsafgift af ejendomme ejet af amtskommunerne og
kommunerne. Dækningsafgift af disse ejendomme foreslås
opkrævet af grundværdien med halvdelen af vedkommende
kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille.
Dækningsafgiften af forskelsværdien foreslås
svaret med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der
højst kan udgøre 8,75.
Reglerne om dækningsafgift for
ejendomme tilhørende staten foreslås harmoniseret
således, at disse ejendomme kan pålægges
dækningsafgift med samme sats som øvrige offentlige
ejendomme.
Reglerne om fritagelse eller valgfri
fritagelse for dækningsafgift af ejendomme, der
tilhører primærkommuner, amtskommuner eller staten,
foreslås ændret således, at kommunalbestyrelsen
fremover helt eller delvist kan fritage ejendomme, der
tilhører andre kommuner og vedkommende region og ejendomme,
der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner, regioner eller
staten, for dækningsafgift.
4. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser m.v.
4.1. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Det amtskommunale provenu af grundskyld
udgjorde i de 13 amtskommuner 5,0 mia. kr. i budget 2005. For
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner
skønnes den amtskommunale del af grundskylden at have
udgjort i alt 0,7 mia. kr., således at det samlede
amtskommunale provenu af grundskyld kunne opgøres til ca.
5,7 mia. kr. i budget 2005. I lovforslaget foreslås dette
provenu overført til kommunerne. De
byrdefordelingsmæssige virkninger heraf er medtaget i
beregningerne over de samlede virkninger af kommunalreformen i det
samtidig hermed fremsatte forslag til lov om kommunal udligning og
om generelle tilskud til kommuner.
Lovforslaget indeholder en harmonisering af
dækningsafgiftssatserne for offentlige ejendomme, ligesom det
foreslås, at kommunerne får den fulde
dækningsafgift af disse ejendomme. I dag opkræver
både amtskommunerne og kommunerne dækningsafgift af
offentlige ejendomme. Den samlede sats for kommunal og amtskommunal
dækningsafgift af statslige ejendommes grundværdi er
højere end for øvrige offentlige ejendommes
grundværdi, og med lovforslaget søges satserne
harmoniseret på det niveau, der i dag gælder for
øvrige offentlige ejendomme. Det samlede provenutab for
kommunerne i forhold til en situation, hvor kommunerne opretholdt
den nuværende dækningsafgift af statslige ejendomme og
herudover opkrævede den amtskommunale dækningsafgift,
udgør ca. 100 mio. kr. Herudover kommer et yderligere tab
på i alt ca. 28 mio. kr. for Københavns, Frederiksberg
og Bornholms Kommuner, der i dag har mulighed for en særlig
høj dækningsafgift af statslige ejendomme. Den
statslige mindreudgift ved harmoniseringen af satserne
forudsættes kompenseret over bloktilskuddet, hvori ligger et
udlignende element. Den byrdefordelingsmæssige virkning af
harmoniseringen indgår i de byrdefordelingsmæssige
beregninger i forbindelse med det samtidig hermed fremsatte forslag
til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner.
For enkeltejendomme, der fremover
tilhører staten eller regioner, kan der opstå
ændringer i dækningsafgiftens størrelse, som
følge af, at disse ejendomme skifter ejerforhold i
forbindelse med kommunalreformen. Endvidere kan der for kommunale
ejendomme beliggende i andre kommuner ske ændringer. Det er
ikke muligt nærmere at skønne over virkningen heraf,
blandt andet fordi virkningen vil være afhængig af
kommunernes egne beslutninger. Det er således
kommunalbestyrelsens egen beslutning at opkræve
dækningsafgift, ligesom kommunalbestyrelsen efter
lovforslaget vil have mulighed for helt eller delvist at fritage
ejendomme tilhørende andre kommuner og vedkommende region
for dækningsafgift.
4.2 Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.3 Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne. Lovforslaget skal ses i sammenhæng
med det samtidig fremsatte lovforslag om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner. Sammenlægningen af kommuner
og ændringerne i udligningssystemet kan indebære
forskydninger i skattesatserne for den enkelte borger. Forslag til
lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for
2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007
sikrer dog, at skatterne under ét ikke stiger, og at
skatterne holdes i ro i overgangsåret.
4.4 Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
4.5 Forholdet til EU-retten
Lov nr. 1397 af 21. december 2005 om
ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille for
landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug),
nedsætter den amtskommunale grundskyldpromille for landbrug
og skovbrug. Disse nedsættelser foreslås
videreført i nærværende lovforslag. Lov nr. 1397
af 21. december 2005 skal notificeres af EU-Kommissionen før
ikrafttræden af bestemmelsen om nedsættelse af den
amtskommunale grundskyldpromille for landbrug og skovbrug.
Notifikationsproceduren forventes tilendebragt i foråret
2006.
5. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i
høring hos Kommunernes Landsforening (KL) og
Amtsrådsforeningen (ARF).
Vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Konsekvenserne af lovforslaget er
medtaget i beregningerne over de samlede virkninger af aftalen om
en kommunal finansieringsreform i det samtidig hermed fremsatte
forslag til lov om kommunal udligning og om generelle tilskud til
kommuner. | Konsekvenserne af lovforslaget er
medtaget i beregningerne over de samlede virkninger af aftalen om
en kommunal finansieringsreform i det samtidig hermed fremsatte
forslag til lov om kommunal udligning og om generelle tilskud til
kommuner. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Der vil kunne ske forskydning i
skattesatserne for den enkelte borger som følge af
indførelse af et sundhedsbidrag og overførsel af
amtskommunale skatter til kommunerne. Forslag til lov om
begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og
regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 sikrer dog,
at skatterne under ét ikke stiger, og at skatterne holdes i
ro i overgangsåret. | Der vil kunne ske forskydning i
skattesatserne for den enkelte borger som følge af
indførelse af et sundhedsbidrag og overførsel af
amtskommunale skatter til kommunerne. Forslag til lov om
begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og
regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 sikrer dog,
at skatterne under ét ikke stiger, og at skatterne holdes i
ro i overgangsåret. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Det foreslås, at lovforslaget
viderefører nedsættelsen af den amtskommunale
grundskyldpromille for landbrug og skovbrug, der blev vedtaget med
lov nr. 1397 af 21. december 2005. Lov nr. 1397 af 21. december
2005 skal notificeres af EU-Kommissionen før
nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille kan
få virkning. Notifikationsproceduren forventes tilendebragt i
løbet af foråret 2006. |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre lovens
titel til: » Lov om kommunal
ejendomsskat«. Ændringen er alene en sproglig
modernisering.
Til nr. 2
Det følger af § 1 i lov nr.
537 af 24. juni 2005, at amtskommunerne nedlægges pr. 1.
januar 2007.
Det indgår i aftalen om
kommunalreformen og aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal
finansieringsreform, at kommunerne pr. 1. januar 2007 får
overført den amtskommunale grundskyld, idet de
skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.
Som følge heraf ændres loven,
således at kommunal grundskyld benævnes grundskyld.
Til nr. 3
Som følge af amtskommunernes
nedlæggelse, benævnes kommunal grundskyld blot
grundskyld, jf. bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 4
Ifølge den gældende lov
fastsætter kommunalbestyrelsen i primærkommuner den
kommunale grundskyldpromille.
Som følge af nedlæggelsen af
amtskommunerne anvendes betegnelsen primærkommuner ikke efter
den 1. januar 2007. Loven ændres i overensstemmelse
hermed.
Derudover foreslås det, at ophæve
den del af den nuværende bestemmelse i § 2,
stk. 1, der regulerer, at grundskyldpromillen skal angive
forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som
grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier,
således som disse er opgjort på tidspunktet for
budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.
Baggrunden herfor er, at forudsætningen
for beregningsmetoden ikke længere er til stede, da der
gælder særlige regler for fastsættelse af
grundskyldpromillen for landbrugs- og skovbrugsejendomme.
Ifølge den gældende lov skal
grundskyldpromillen i en kommune udgøre mindst 6 og
højst 24.
Som følge af lovforslaget får
kommunerne overført den amtskommunale grundskyld. Dette
medfører i øvrigt, at der ikke længere skal
gælde særlige regler for Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner, idet de pågældende
kommuner efter den 1. januar 2007 alene skal varetage kommunale
opgaver.
Overførslen af den amtskommunale
grundskyld til kommunerne er ensbetydende med, at
grundskyldpromillen fremover skal udgøre mindst 16 og
højst 34 for alle kommuner.
For ejendomme, der må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug i medfør af § 33, stk. 1, i
vurderingsloven, videreføres de nuværende
niveauer.
Efter den gældende lov betales der af
sådanne ejendomme kommunal grundskyld efter de almindelige
regler herom, dog med et maksimum på 12 promille. Den
amtskommunale grundskyld betales med 1 promille.
Overførslen af den amtskommunale
grundskyld på 10 promille til kommunerne medfører
således, at der af ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteksole, frugtplantage eller skovbrug
skal fratrækkes 9 promillepoint af den fastsatte
grundskyldpromille.
For skatteåret 2007 reguleres
fastsættelsen af skattesatser af lov om begrænsninger i
den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de
kommunale bidrag til regionerne i 2007, jf. nærværende
lovforslags § 3 og bemærkningerne hertil.
Ifølge den gældende lov kan den
kommunale grundskyld maksimalt opkræves med 12 promille af
ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug.
Den foreslåede bestemmelse
medfører, at dette loft hæves til 13 promille.
Med den foreslåede bestemmelse
videreføres de gældende niveauer for beregning af
grundskyld af ejendomme, der må anses for benyttet til
landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
således at det gældende loft på 12 promille
tillægges den overførte amtskommunale
grundskyldpromille for landbrug m.v. på 1 promille.
I kommuner, hvor grundskyldpromillen er
fastsat til mindre end 22, opkræves grundskylden af
ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug m.v. med
den fastsatte grundskyldpromille, fratrukket 9 promillepoint.
Til nr. 5
Den foreslåede ophævelse af
§ 2, stk. 3, er af redaktionel karakter.
Tilskudsordningen efter § 2,
stk. 4 og 5, foreslås ophævet. Ifølge denne
bestemmelse bliver kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat
til mere end 12, kompenseret som følge af loftet på 12
promille for opkrævning af grundskyld for landbrugsejendomme
m.v. Kommunerne kompenseres herfor som led i
udligningsreformen.
Det foreslås at ophæve den
gældende lovs § 3. Baggrunden herfor er, at
bestemmelsen regulerer fastsættelsen af grundskyldpromiller
for skatteåret 2006. Bestemmelsen er således uden
virkning fra skatteåret 2007, hvor ændringsloven
ifølge lovforslaget er sat i kraft.
Den gældende lovs § 5,
stk. 1 og 2, der vedrører amtskommunal grundskyld,
foreslås ophævet som følge af aftalen af 27.
februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om en kommunal finansieringsreform.
Til nr. 6
Det indgår i aftalen af 27. februar
2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
en kommunal finansieringsreform, at kommunerne pr. 1. januar 2007
får overført den amtskommunale grundskyld. På
denne baggrund foreslås, at den citerede passus udgår
af loven.
Til nr. 7
I forbindelse med nedlæggelsen af
amtskommunerne og oprettelsen af regioner foreslås det, at
ejendomme tilhørende regioner kan fritages for grundskyld
på linje med ejendomme, der tilhører kommuner.
Baggrunden herfor er, at regionsejede ejendomme kan sidestilles med
kommunalt ejede ejendomme, hvorfor disse ejendomme bør
ligestilles på området for grundskyld.
Derudover foreslås det, at statens
åndssvageforsorg udgår i bestemmelsen om offentlige
ejendomme, der kan fritages for grundskyld. Baggrunden herfor er,
at statens åndssvageforsorg blev nedlagt i 1980, hvor dens
opgaver blev overdraget til amtskommunerne.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende lovs
§ 7, stk. 2, nr. 1, at fredede ejendomme,
hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration,
der tilhører stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller
præsteembeder, ikke kan fritages for grundskyld.
Som følge af nedlæggelsen af
amtskommunerne og oprettelsen af regioner foreslås det, at
amtskommuner udgår af denne opgørelse over mulige
ejere af fredede bygninger, og at regioner føjes til.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende lovs
§ 7, stk. 2, nr. 2, at en ejer, hvis budgetterede
driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af
tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne, ikke kan
opnå fritagelse for grundskyld af en fredet ejendom,
hvorpå der er tinglyst en særlig
bevaringsdeklaration.
Som følge af amtskommunernes
nedlæggelse og oprettelsen af regioner foreslås det, at
amtskommuner slettes fra denne opgørelse over mulige
tilskudsgivere og at regioner tilføjes.
Til nr. 10
Den foreslåede bestemmelse
medfører, at såfremt en ambassadeejendom fritages for
grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen
fra overtagelsesdagen.
Bestemmelsen foreslås indsat for at
præcisere Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser
efter § 23 i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om
diplomatiske forbindelser m.v., hvorefter ambassader blandt andet
skal fritages for ejendomsskatter.
Tidspunktet for fritagelse for
ejendomsskatter er ifølge Wienerkonventionen af 18. april
1961 om diplomatiske forbindelser m.v., fra det tidspunkt, hvorfra
den pågældende ejendom anvendes til ambassade m.v.
Det følger af den gældende lovs
§ 7, stk. 6, at såfremt en ejendom
ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal
grundskyld, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de
omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten
til at svare grundskyld, er indtrådt.
Bestemmelsen i den gældende lovs
§ 7, stk. 6, har af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet været fortolket i overensstemmelse med
Wienerkonventionens bestemmelser om fritagelse for ejendomsskatter,
men med den foreslåede bestemmelse, fremgår
fritagelsestidspunktet direkte af loven.
Til nr. 11 og 12
Det indgår i aftalen af 27. februar
2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
en kommunal finansieringsreform, at kommunerne pr. 1. januar 2007
får overført den amtskommunale grundskyld.
Nærværende lovforslag er en udmøntning af dette
punkt i aftalen.
Som følge heraf ændres loven,
således at den kommunale grundskyld pr. denne dato
benævnes grundskyld.
Til nr. 13
Det foreslås, at der kan opkræves
dækningsafgift af regionsejede ejendomme på linje med
ejendomme ejet af kommunerne og staten. Dækningsafgift af
disse ejendomme foreslås opkrævet af grundværdien
med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog
højst med 15 promille. Dækningsafgiften af
forskelsværdien foreslås svaret med en af
kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan
udgøre 8,75.
De foreslåede ændringer er en
følge af, at den amtskommunale grundskyld overføres
til kommunerne i forbindelse med nedlæggelsen af
amtskommunerne.
Til nr. 14
Reglerne om fritagelse eller valgfri
fritagelse for dækningsafgift af ejendomme, der
tilhører primærkommuner, amtskommuner eller staten,
foreslås ændret således, at kommunalbestyrelsen
fremover helt eller delvist kan fritage ejendomme, der ejes af
andre kommuner og vedkommende region og ejendomme, der er i sameje
mellem kommunen og andre kommuner, regioner eller staten, for
dækningsafgift.
Til nr. 15 og 17
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af Skatteministerens forslag om ophævelse af
årsreguleringer, jf. forslag til lov om ændring af
personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et
sundhedsbidrag, ændringer som følge af den kommunale
finansieringsreform, m.v.).
Til nr. 16
Som følge af nedlæggelsen af
amtskommunerne anvendes betegnelsen primærkommuner ikke efter
den 1. januar 2007. Loven ændres i overensstemmelse
hermed.
Det bemærkes at fastsættelse af
skattesatser for 2007 reguleres efter det samtidig hermed fremsatte
forslag til lov om begrænsninger i den kommunale
skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til
regionerne i 2007, jf. nærværende lovforslags
§ 3 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 18
Det foreslås at ophæve den
gældende lovs § 24. Baggrunden herfor er, at
bestemmelsen regulerer fastsættelsen af
dækningsafgiftspromiller for skatteåret 2006.
Bestemmelsen er således uden relevans fra skatteåret
2007, hvor denne lov ifølge lovforslaget træder i
kraft.
Det foreslås desuden at ophæve
den gældende lovs § 28, hvorefter regler for
opkrævning af amtskommunal grundskyld og
dækningsafgift, da amtskommunerne nedlægges som led i
kommunalreformen, og den amtskommunale grundskyld overføres
til kommunerne.
Derudover foreslås det at ophæve
den gældende lovs § 28 A, der vedrører
kommunale samarbejder på ejendomsskatteområdet. Med
skatteopgavens overgang til staten (SKAT) pr. 1. november 2005 er
de kommunale skattesamarbejder ophævet. Ophævelsen af
denne bestemmelse er en konsekvens heraf.
Med de nye og større kommuner
skønnes der endvidere ikke at være behov for en
sådan bestemmelse om samarbejde på
ejendomsskatteområdet.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende lovs
§ 29 A, stk. 1, at der ydes en godtgørelse
til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone, for
en del af den kommunale og amtskommunale grundskyld, der har
været svaret af arealerne.
Det foreslås, at den amtskommunale
grundskyld udgår fra denne bestemmelse, som konsekvens af, at
der pr. 1. januar 2007 ikke eksisterer amtskommunal grundskyld.
Til nr. 20
Bestemmelsen foreslås ændret
således, at godtgørelse for tilbageførelse til
landzone ydes fra og med det kvartal, hvori den
pågældende ejer har erhvervet ejendommen og til det
tidspunkt, hvor den landbrugsmæssige anvendelse får
skattemæssig virkning.
Baggrunden for den foreslåede
ændring er, at vurderingsterminen er blevet ændret fra
1. januar til 1. oktober.
Efter de gældende regler, ydes
godtgørelse for en periode til og med det skatteår,
der følger efter det kalenderår, hvori arealerne
tilbageføres til landzone. Hvis vurderingsterminen er den 1.
januar, indebærer denne regel, at der ydes kompensation,
så længe det er den høje byzonevurdering, der
lægges til grund for ejendomsbeskatningen. Men når
vurderingsterminen er blevet ændret til den 1. oktober,
kommer der til at mangle kompensation for det sidste år med
ejendomsbeskatning ud fra byzonevurdering i tilfælde, hvor
tilbageførslen sker mellem 1. oktober og 31. december. Den
nye lave landzonevurdering får i dette tilfælde
først virkning i året to år efter det år,
hvor den nye vurdering er foretaget.
Den foreslåede ændring betyder,
at godtgørelsesperioden løber frem til det tidspunkt,
hvor tilbageførslen til landzone er slået igennem i
relation til betaling af ejendomsskatter.
Den foreslåede ændring er
begunstigende for ejere af ejendomme, der er berettigede til
godtgørelse efter lovens § 29 A, og hvor
tilbageførsel af ejendommen sker mellem 1. oktober og 31.
december.
Til nr. 21
Det foreslås, at den amtskommunale
grundskyldpromille udgår fra bestemmelsen, da grundskylden,
som følge af aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal
finansieringsreform, overføres til kommunerne, og
således bliver dækket af betegnelsen
grundskyldpromille. Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende lovs
§ 29 A, stk. 7, at en kommune kan modregne den del
af en udbetalt godtgørelse for tilbageførsel til
landzone, der vedrører amtskommunal grundskyld, ved
førstkommende indbetaling af amtskommunernes
ejendomsskatter, overfor vedkommende amtskommune.
Idet amtskommunerne nedlægges pr. 1.
januar 2007, foreslås denne bestemmelse ophævet.
Til nr. 23
Det fremgår af den gældende lovs
§ 29 A, stk. 9, at reglerne i § 29 A ikke
omfatter ejendomme, der tilhører staten eller
kommunerne.
Det foreslås at ændre denne
bestemmelse således, at bestemmelserne i § 29 A
heller ikke omfatter ejendomme, der tilhører regionerne.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås at loven træder i
kraft den 1. januar 2007.
Til stk. 2
Det foreslås, at §§ 2,
stk. 1 og 2, og 23, stk. 1 og 2, i ejendomsskatteloven,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 13 og 14 finder
anvendelse fra og med budgetåret 2007.
Til § 3
Det foreslås, at fastsættelsen af
grundskyldpromillen efter § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt.
i lov om kommunal ejendomsskat, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 4, og dækningsafgiftspromillen efter
§ 23 A, i lov om kommunal ejendomsskat, for
skatteåret 2007 reguleres efter §§ 1 og 2 i
lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for
2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i
2007.
Lov om begrænsninger i den kommunale
skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til
regionerne i 2007 regulerer fastsættelsen af kommunernes
grundskyldpromiller. For så vidt angår
grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
reguleres denne efter § 2, stk. 1, 3. pkt. og
§ 2, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat,
på baggrund af den grundskyldpromille, der er fastsat i lov
om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007
og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007.
I forslag til lov om begrænsninger i
den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de
kommunale bidrag til regionerne i 2007 foreslås
indført en dispensationsmulighed fra lofterne over skatterne
i 2007 for de nye kommuner, hvor ikke alle de kommuner, der
indgår i sammenlægningen, i 2006 har udskrevet
dækningsafgift af forretningsejendomme. Dispensationen
indebærer, at kommunerne kan opnå tilladelse til at
forhøje udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen ud over
lofterne over skatterne i 2007 mod til gengæld at undlade at
opkræve dækningsafgift. Forhøjelsen af de
øvrige skatter må højst modsvare det tabte
provenu af dækningsafgift. Det foreslås, at
forhøjelsen af udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen
skal ske proportionalt. Der vil skulle ansøges om
godkendelse heraf hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet indenfor en
vis frist.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september
2003, som blandt andet ændret ved § 32 i lov nr.
1384 af 20. december 2004, § 99 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, § 7 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, og senest ved
lov nr. 1397 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. Lovens titel
affattes således: |
Lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme. | | »Lov om kommunal
ejendomsskat.« |
| | |
| | 2. Overalt i loven
ændres »kommunal grundskyld« til:
»grundskyld«. |
| | |
| | 3. I § 1,
stk. 2, ændres »Den kommunale
grundskyld« til: »Grundskyld«. |
Stk. 2. Den kommunale grundskyld
pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille
af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige
grundværdi forstås den laveste af følgende
værdier: | | Stk. 2. G rundskyld pålignes de
afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den
afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige
grundværdi forstås den laveste af følgende
værdier: |
1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for
forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved
de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme
omhandlede ansættelser, og reduktion for fritagelser for
grundskyld efter §§ 7 og 8. | | 1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for
forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved
de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme
omhandlede ansættelser, og reduktion for fritagelser for
grundskyld efter §§ 7 og 8. |
2) Den afgiftspligtige grundværdi for
ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af
grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med
en reguleringsprocent. | | 2) Den afgiftspligtige grundværdi for
ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af
grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med
en reguleringsprocent. |
| | |
| | 4. § 2 affattes
således: |
§ 2.
Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i
forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens
årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive forholdet
mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal
grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier,
således som disse er opgjort på tidspunktet for
budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2. | | § 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige
vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen.
Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst
34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der
lægges til grund for skatteberegningen, må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven,
opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint
lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2.
pkt. |
Stk. 2. Grundskyldpromillen i en
kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges
den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld for de
forskellige typer ejendomme, jf. § 5, til de minimums- og
maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. pkt. | | Stk. 2. I kommuner, hvor
grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves
grundskylden med 13 promille af den afgiftspligtige
grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den
vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i
vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er
nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den
samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den
afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med
tilhørende grund og have. |
Stk. 3. I kommuner, hvor
grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den
kommunale grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige
grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den
vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i
vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er
nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den
samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den
afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med
tilhørende grund og have. I Københavns, Frederiksberg
og Bornholms Kommuner lægges den promille, der, jf.
§ 5, er fastsat for amtskommunal grundskyld for de
pågældende typer ejendomme til den
maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt. | | |
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner,
der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune
skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen
af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes
for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes
grundskyldpromille for et skatteår er højere end for
2002, beregnes tilskuddet på grundlag af kommunens
grundskyldpromille for skatteåret 2002. For
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et
eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af
§ 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens
grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune
beregnes tilskuddet højest på baggrund af kommunens
grundskyldpromille for 2003. | | |
Stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4 | | |
| | |
| | 5. § 2,
stk. 3-5, § 3 og § 5, ophæves. |
| | |
§ 2 | | |
Stk. 3. I kommuner, hvor
grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den
kommunale grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige
grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den
vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen,
må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i
vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er
nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den
samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den
afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med
tilhørende grund og have. I Københavns, Frederiksberg
og Bornholms Kommuner lægges den promille, der, jf.
§ 5, er fastsat for amtskommunal grundskyld for de
pågældende typer ejendomme til den
maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt. | | |
Stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner,
der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune
skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen
af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes
for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes
grundskyldpromille for et skatteår er højere end for
2002, beregnes tilskuddet på grundlag af kommunens
grundskyldpromille for skatteåret 2002. For
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et
eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af
§ 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens
grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune
beregnes tilskuddet højest på baggrund af kommunens
grundskyldpromille for 2003. | | |
Stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4. | | |
| | |
§ 3. For
budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes
grundskyldpromille efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset
bestemmelsen i § 2, stk. 1. | | |
Stk. 2. For de kommuner, der for
budgetåret 2007 ikke indgår i en
kommunesammenlægning, kan grundskyldpromillen for 2006
højst fastsættes til det samme som for 2005. | | |
Stk. 3. For de kommuner, der fra og
med budgetåret 2007 indgår i en
kommunesammenlægning, fastsættes grundskyldpromillen i
de enkelte kommuner for 2006 til | | |
1) den samme som for 2005 eller | | |
2) en promille, som de kommuner, der indgår
i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en
forudsætning, at det samlede grundskyldprovenu for de
kommuner, der indgår i den pågældende
kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved
uændrede grundskyldpromiller i forhold til 2005. Den
pågældende aftale skal godkendes af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning
herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september
2005. | | |
| | |
§ 5.
Amtskommunal grundskyld udskrives med 10 promille af den
afgiftspligtige grundværdi. | | |
Stk. 2. Af ejendomme, der på
tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved
skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33,
stk. 1, i vurderingsloven, opkræves den amtskommunale
grundskyld dog med 1 promille af en del af de
pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdi.
Denne del af den afgiftspligtige grundværdi opgøres
som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den
afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med
tilhørende grund og have. | | |
| | |
| | 6. I § 6
A, stk. 1, 1. pkt., udgår »herunder
grundskyld til amtskommunen,«. |
| | |
§ 6 A. Efter
begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for
den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen,
benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,
ydes der henstand med betaling af grundskyld, herunder grundskyld
til amtskommunen, såfremt ejendommen er beliggende inden for
områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans
yderzone eller mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone.
For ejendomme, der ligger i yder- eller landbrugszoner, ydes der
ikke henstand med grundskyld, der vedrører skatteåret
1969-70 og følgende skatteår. | | § 6 A. Efter
begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for
den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen,
benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,
ydes der henstand med betaling af grundskyld, såfremt
ejendommen er beliggende inden for områder, der er omfattet
af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller mellemzone eller en
godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme, der ligger i yder-
eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der
vedrører skatteåret 1969-70 og følgende
skatteår. |
| | |
| | 7. § 7, stk. 1, litra
b, affattes således: |
Andre staten, kommunerne eller statens
åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse
af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til
landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger
ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der
tilhører DSB og Energinet Danmark. Såfremt kun en del
af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for kommunal
grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af
grundværdien, der falder på denne del. | | Andre staten, regionerne eller kommunerne
tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af
ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug,
skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen
gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB og
Energinet Danmark. Hvis kun en del af en ejendom opfylder
betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen
alene den del af grundværdien, der falder på denne
del. |
| | |
| | 8.
I § 7, stk. 2, nr. 1,
ændres »amtskommuner« til:
»regioner«. |
1) stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller
præsteembeder, | | 1) stat, kommuner, regioner, kirker eller
præsteembeder, |
| | |
| | 9. I § 7,
stk. 2, nr. 2, ændres »amtskommunerne«
til: »regionerne«. |
2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for
mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra
staten, kommunerne og amtskommunerne. | | 2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for
mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra
staten, kommunerne og regionerne. |
| | |
| | 10. I § 7,
stk. 6, indsættes som 2. pkt.: |
| | Hvis en ambassadeejendom fritages for
grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen
fra overtagelsesdagen. |
| | |
| | 11. I § 9,
stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunale
grundskyld« til: »grundskyld«. |
| | |
§ 9. I
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige
hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke
bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er
kommunalbestyrelsen berettiget til €" dog kun for en
vurderingsperiode ad gangen €" at tilstå ejeren hel
eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen
påhvilende kommunale grundskyld. Betingelsen for sådan
fritagelse er dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen
forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage
forandringer i grundens udnyttelse. | | § 9. I
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige
hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke
bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er
kommunalbestyrelsen berettiget til €" dog kun for en
vurderingsperiode ad gangen €" at tilstå ejeren hel
eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen
påhvilende grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse
er dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til
ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens
udnyttelse. |
| | |
| | 12. I
§ 22, stk. 1, 2. pkt., ændres
»grundskyld til kommunen« til:
»grundskyld«. |
| | |
§ 22. Når
en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et,
foretages der, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, af told- og skatteforvaltningen ved
vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del af
grundværdien for den pågældende ejendom og
eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres
til hver af kommunerne. Såfremt ejendommen er delvis fritaget
for grundskyld til kommunen, skal told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, efter begæring af enhver af kommunerne
fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af
grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer)
fordeler sig på kommunerne. | | § 22. Når
en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et,
foretages der, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, af told- og skatteforvaltningen ved
vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del af
grundværdien for den pågældende ejendom og
eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres
til hver af kommunerne. Såfremt ejendommen er delvis fritaget
for grundskyld, skal told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, efter begæring af enhver af kommunerne
fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af
grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer)
fordeler sig på kommunerne. |
| | |
| | 13. § 23, stk. 1,
affattes således: |
| | |
§ 23.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i
henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller
§ 7, stk. 3, er fritaget for kommunal grundskyld,
som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører
for kommunen, skal svares dækningsafgift af
grundværdien efter fradrag for forbedringer og af
forskelsværdien. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige
opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der
er fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7,
stk. 1, litra a. I primærkommunerne opkræves
dækningsafgiften af grundværdien af ejendomme, der helt
eller delvis tilhører staten, med vedkommende
primærkommunes grundskyldpromille. Af de øvrige
ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige i henhold til
nærværende paragraf, opkræves
dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af
vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 10
promille. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner
kan dækningsafgiften af grundværdien af de ejendomme,
der er omfattet af 4. punktum, yderligere opkræves med
halvdelen af den promille, hvormed amtskommunal grundskyld
opkræves i det øvrige land. Dækningsafgiften af
forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højst kan udgøre 3,75 i amtskommunerne
og 5 i de øvrige kommuner. I Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan dækningsafgiften af
forskelsværdien højst udgøre 8,75 promille. | | § 23.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i
henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller
§ 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag
til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for
kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien
efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
Indenrigs- og Sundhedsministeren kan i ganske særlige
tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan
dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i
henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme, der
er dækningsafgiftspligtige i henhold til
nærværende paragraf, opkræves
dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af
vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15
promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares
med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst
kan udgøre 8,75 promille. |
| | |
| | 14. § 23,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2. Ejendomme tilhørende
primærkommuner er fritaget for den i stk. 1 nævnte
dækningsafgift til vedkommende amtskommune. I
primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme,
der tilhører vedkommende amtskommune, for
dækningsafgift. I såvel amtskommuner som
primærkommuner kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme, der
er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller staten, for
dækningsafgift. | | Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt
eller delvist fritage ejendomme, der tilhører andre kommuner
og vedkommende region, for dækningsafgift.
Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der er i sameje mellem
kommunen og regioner eller staten, for dækningsafgift. |
| | |
| | 15. I
§ 23, stk. 4 , 1. pkt., udgår:
»eller årsreguleringer«. |
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen
skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser eller årsreguleringer af
ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne
for beregning af den her omhandlede dækningsafgift.
Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal
betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de
nævnte vurderinger og fordelinger. | | Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen
skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien,
der er fornødne for beregning af den her omhandlede
dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det
vederlag, som kommunerne skal betale til told- og
skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger
og fordelinger. |
| | |
| | 16. I § 23
A, stk. 1, ændres »I primærkommunerne
kan kommunalbestyrelsen bestemme« til
»Kommunalbestyrelsen kan bestemme«. |
| | |
§ 23 A. I
primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der som
bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor,
forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende
øjemed, medfører for kommunen, skal svares
dækningsafgift af sådanne ejendommes
forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som
anført, svares dækningsafgift dog kun, når den
del af forskelsværdien, der vedrører den til de
nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør
mere end halvdelen af forskelsværdien for hele
ejendommen. | | § 23 A.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de
udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel,
fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører
for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne
ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes
som anført, svares dækningsafgift dog kun, når
den del af forskelsværdien, der vedrører den til de
nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør
mere end halvdelen af forskelsværdien for hele
ejendommen. |
| | |
| | 17. I § 23
A, stk. 5 , 1. pkt., udgår: »eller
årsreguleringer«. |
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen
skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser eller årsreguleringer af
ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger
heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede
dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det
vederlag, som kommunerne skal betale til told- og
skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger
og fordelinger. | | Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen
skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien
samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af
den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren
fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told-
og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte
vurderinger og fordelinger. |
| | |
| | 18. § 24,
§ 28 og 28 A, ophæves. |
| | |
§ 24. For
budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes
promiller for dækningsafgift efter bestemmelserne i
stk. 2 og 3 uanset bestemmelserne i §§ 23 og 23
A. | | |
Stk. 2. For de kommuner, der for
budgetåret 2007 ikke indgår i en
kommunesammenlægning, kan promillerne for
dækningsafgift for 2006 højst fastsættes til det
samme som for 2005. | | |
Stk. 3. For de kommuner, der fra og
med budgetåret 2007 indgår i en
kommunesammenlægning, fastsættes promillerne for
dækningsafgift i de enkelte kommuner for 2006 til | | |
1) de samme som for 2005 eller | | |
2) de promiller for dækningsafgift, som de
kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt
indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede provenu af
dækningsafgift for de kommuner, der indgår i den
pågældende kommunesammenlægning, skal svare til
provenuet ved uændrede promiller for dækningsafgift i
forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes
af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende
ansøgning herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest
den 1. september 2005. | | |
Stk. 4. For budgetåret 2006
fastsættes den enkelte amtskommunes promiller for
dækningsafgift til det samme som for 2005 uanset
bestemmelserne i § 23. | | |
| | |
§ 28.
Amtskommunal grundskyld og dækningsafgift opkræves ved
vedkommende kommunes foranstaltning sammen med de kommunale
ejendomsskatter efter reglerne i § 27. De pålignede
beløb indbetales halvårsvis til amtskommunen senest
henholdsvis den 10. april og den 10. oktober. Ved senere
indbetaling svarer kommunen morarente med 1 pct. månedlig pr.
påbegyndt måned fra betalingsfristen at regne.
Afgifter, brandforsikringspræmier m.v. opkræves af
kommunerne efter de hidtil gældende regler. | | |
| | |
§ 28 A.
Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til
helt eller delvis at varetage de opgaver, som påhviler
kommunalbestyrelsen efter denne lov, bortset fra fastsættelse
af grundskyldpromillen, jf. § 2, stk. 1, og
beslutning om opkrævning af dækningsafgift og om
promiller efter §§ 23 og 23 A. | | |
Stk. 2. En afgørelse, der er
truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1, kan ikke
påklages til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den
faste ejendom er beliggende. | | |
| | |
| | 19.
I § 29 A, stk. 1,
udgår: »kommunale og amtskommunale«. |
| | |
§ 29 A. Efter
reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere
af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til
§ 45 i lov om planlægning, for en del af den
kommunale og amtskommunale grundskyld, der har været svaret
af arealerne. | | § 29 A. Efter
reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere
af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til
§ 45 i lov om planlægning, for en del af den
grundskyld, der har været svaret af arealerne. |
| | |
| | 20. § 29 A,
stk. 2, 1. pkt., affattes således: |
Stk. 2. Godtgørelsen ydes for
en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den
pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf.
§ 29, stk. 1, og til og med det skatteår, der
følger efter det kalenderår, hvori arealerne
tilbageføres til landzone (godtgørelsesperioden).
€ | | Stk. 2. Godtgørelse ydes for en
periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den
pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf.
§ 29, stk. 1, og til det tidspunkt, hvor den
landbrugsmæssige anvendelse får skattemæssig
virkning (godtgørelsesperioden). € |
| | |
| | 21. I § 29
A, stk. 4, udgår: »samlede kommunale og
amtskommunale«. |
Stk. 4. De beløb, der er
fastsat efter stk. 3, ganges med den samlede kommunale og
amtskommunale grundskyldpromille, der har været
gældende for de enkelte skatteår. Til det opgjorte
beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct.
p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted. | | Stk. 4. De beløb, der er
fastsat efter stk. 3, ganges med den grundskyldpromille, der
har været gældende for de enkelte skatteår. Til
det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente
på 4 pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen
finder sted. |
| | |
| | 22. § 29 A,
stk. 7, ophæves. Stk. 8-9 bliver herefter
stk. 7-8. |
Stk. 7. Kommunen kan over for
vedkommende amtskommune modregne den del af en udbetalt
godtgørelse, der vedrører amtskommunal grundskyld,
ved førstkommende indbetaling af amtskommunernes
ejendomsskatter, jf. § 28. | | |
Stk. 8. Udgiften ved
ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af
kommunen. | | Stk. 7. Udgiften ved
ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af
kommunen. |
Stk. 9. Reglerne i denne paragraf
omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller
kommunerne. | | Stk. 8. Reglerne i denne paragraf
omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller
kommunerne. |
| | |
| | 23. I § 29
A, stk. 9, der bliver stk. 8,
indsættes efter "staten": ", regionerne". |
Stk. 9. Reglerne i denne paragraf
omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller
kommunerne. | | Stk. 8. Reglerne i denne paragraf
omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten, regionerne
eller kommunerne. |