L 189 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til kommunerne).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 29-03-2006

Fremsat: 29-03-2006

Lovforslag som fremsat

20051_l189_som_fremsat (html)

L 189 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til kommunerne)

Fremsat den 29. marts 2006 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til kommunerne)

 

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september 2003, som blandt andet ændret ved § 32 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 99 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 7 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, og senest ved lov nr. 1397 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om kommunal ejendomsskat«.

2. Overalt i loven ændres »kommunal grundskyld« til: »grundskyld«.

3. I § 1, stk. 2, ændres »Den kommunale grundskyld« til: »Grundskyld«.

4.§ 2 affattes således:

»§ 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 13 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.«

5. § 2, stk.3-5, § 3 og § 5, ophæves.

6. I § 6 A, stk. 1, 1. pkt., udgår »herunder grundskyld til amtskommunen,«.

7. § 7, stk. 1, litra b, affattes således:

»Andre staten, regionerne eller kommunerne tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB og Energinet Danmark. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.«

8. I § 7, stk. 2, nr. 1, ændres »amtskommuner« til: »regioner«.

9. I § 7, stk. 2, nr. 2, ændres »amtskommunerne« til: »regionerne«.

10. I § 7, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.«

11. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunale grundskyld« til: »grundskyld«.

12. I § 22, stk. 1,2. pkt., ændres »grundskyld til kommunen« til: »grundskyld«.

13.§ 23, stk. 1, affattes således:

» § 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75 promille.«

14.§ 23, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist fritage ejendomme, der tilhører andre kommuner og vedkommende region, for dækningsafgift. Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og regioner eller staten, for dækningsafgift.«

15. I § 23, stk. 4, 1. pkt., udgår: »eller årsreguleringer«.

16. I § 23 A, stk. 1, ændres »I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme« til: »Kommunalbestyrelsen kan bestemme«.

17. I § 23 A, stk. 5, 1. pkt., udgår: »eller årsreguleringer«.

18.§ 24, § 28 og § 28 A, ophæves.

19. I § 29 A, stk. 1, udgår: »kommunale og amtskommunale«.

20.§ 29 A, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Godtgørelse ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til det tidspunkt, hvor den landbrugsmæssige anvendelse får skattemæssig virkning (godtgørelsesperioden).

21. I § 29 A, stk. 4, udgår: »samlede kommunale og amtskommunale«.

22.§ 29 A, stk. 7, ophæves.

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.

23. I § 29 A, stk. 9, der bliver stk. 8, indsættes efter »staten«: », regionerne«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. §§ 2, stk. 1 og 2, og 23, stk. 1 og 2, i lov om kommunal ejendomsskat, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 13 og 14, finder anvendelse fra og med budgetåret 2007.

§ 3

For skatteåret 2007 reguleres fastsættelsen af grundskyldpromillen efter § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og dækningsafgiftspromillen efter § 23 A, i lov om kommunal ejendomsskat, efter §§ 1 og 2 i lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget indgår i udmøntningen af en aftale af 27. februar 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform.

Med aftalen foreslås indført et nyt finansieringssystem for kommunerne, som er tilpasset kommunernes situation efter kommunalreformen. Det nye finansieringssystem har til hensigt at give de nye kommuner i alle dele af landet mere lige muligheder for ved rimelig beskatning at tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov.

Aftalen om en kommunal finansieringsreform omfatter følgende hovedpunkter:

€ En reform af tilskuds- og udligningssystemet

€ Omlægning af skatter

€ Forskellige forenklinger og tilpasninger i skatte- og tilskudslovgivningen

€ Overgangsordninger.

Med dette lovforslag udmøntes den del af aftalen, der vedrører konsekvenserne for de kommunale ejendomsskatter af amtskommunernes nedlæggelse.

Formålet med lovforslaget er at overføre den amtskommunale grundskyld til kommunerne. Endvidere tilsigter lovforslaget at ligestille Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner på ejendomsskatteområdet med de øvrige kommuner i landet, idet de pågældende kommuner som konsekvens af kommunalreformen fra den 1. januar 2007 alene skal varetage kommunale opgaver. Lovforslaget har tillige til formål at harmonisere reglerne for dækningsafgift af offentlige ejendomme.

2. Gældende ret

Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september 2003, som senest ændret ved lov nr. 1397 af 21. december 2005, danner grundlag for kommunernes og amtskommunernes påligning af grundskyld og dækningsafgift af faste ejendomme.

Primærkommuner kan efter loven opkræve grundskyld af de ejendomme, der ligger i kommunen. Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi.

Den afgiftspligtige grundværdi opgøres som den laveste af følgende to værdier: Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer eller den afgiftspligtige grundværdi, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående år, forhøjet med en reguleringsprocent.

Grundskylden pålignes i primærkommuner med en promille, der skal udgøre mindst 6 og højst 24 promille.

For ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, gælder der et loft over den kommunale grundskyldpromille på 12. Den afgiftspligtige grundværdi for disse ejendomme opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Den amtskommunale grundskyld udskrives med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi.

For ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og skovbrug, opkræves den amtskommunale grundskyld med 1 promille af den afgiftspligtige grundværdi, som opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug følger af lov nr. 1397 af 21. december 2005. Den vedtagne lov skal notificeres for EU-Kommissionen før nedsættelsen af den amtskommunale grundskyld for skovbrug og landbrug kan få virkning. Loven forventes at blive notificeret i løbet af foråret 2006.

Derudover kan kommunerne opkræve dækningsafgift af nærmere bestemte offentlige ejendomme og af ejendomme, der anvendes til kontor, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed.

Dækningsafgiften af offentlige ejendomme svares af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien, som opgøres som forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien.

I primærkommunerne opkræves dækningsafgiften af grundværdien for ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med primærkommunens grundskyldpromille. Herudover kan primærkommunerne opkræve dækningsafgift af forskelsværdien af statslige ejendomme med 5 promille.

Amtskommunerne kan på samme måde som primærkommunerne opkræve dækningsafgift af statslige ejendomme. Amtskommunerne kan opkræve dækningsafgift af grundværdien med 5 promille, og dækningsafgift af forskelsværdien med højst 3,75 promille.

I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner opkræves dækningsafgift af grundværdien for ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med den pågældende kommunes grundskyldpromille. Herudover kan der i disse kommuner opkræves dækningsafgift af forskelsværdien på højst 8,75 promille.

Amts- og primærkommunerne kan opkræve dækningsafgift af kommunale og amtskommunale ejendomme beliggende i den pågældende kommune.

Primærkommunerne kan opkræve dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende primærkommunes grundskyldpromille, dog højst 10 promille. Herudover kan primærkommunerne opkræve dækningsafgift af forskelsværdien af kommunale og amtskommunale ejendomme med højst 5 promille.

Amtskommunerne kan opkræve dækningsafgift af grundværdien med 5 promille og dækningsafgift af forskelsværdien med højst 3,75 promille. Kommuner beliggende i den pågældende amtskommune er dog fritaget for betaling af dækningsafgift til den pågældende amtskommune.

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan opkræve dækningsafgift af grundværdien af kommunale og amtskommunale ejendomme med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 10 promille. Derudover kan der opkræves dækningsafgift af grundværdien af kommunale og amtskommunale ejendomme med halvdelen af den promille, hvormed amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land, dvs. 5 promille. Endelig kan der i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner opkræves dækningsafgift af forskelsværdien med højst 8,75 promille.

I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen derudover opkræve dækningsafgift af forskelsværdien af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, med en fastsat promille, der højst kan udgøre 10. Dækningsafgift svares alene af den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.

Efter den gældende lov, er ejendomme tilhørende primærkommuner fritaget for dækningsafgift til vedkommende amtskommune. Kommunalbestyrelsen kan i primærkommuner fritage ejendomme, der tilhører vedkommende amtskommune, for dækningsafgift. Derudover kan kommunalbestyrelsen i såvel primærkommuner som amtskommuner fritage ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller staten, for dækningsafgift.

For så vidt angår skatteåret 2006 er grundskyldspromillen og dækningsafgiftspromillen for visse erhvervsejendomme omfattet af et særligt regelsæt, hvorefter ændringer i promillerne i kommuner, der indgår i en sammenlægning, alene har kunnet gennemføres efter godkendelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning, har maksimalt kunnet fastsætte skatteprocenter svarende til niveauet i 2005.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform.

I aftalen om en kommunal finansieringsreform indgår det, at kommunerne får overført den amtskommunale grundskyld på 10 promille, således at grundskyldpromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen og fremover skal udgøre mindst 16 og højst 34, mod mindst 6 og højst 24 promille efter den gældende lov.

For så vidt angår ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, sker der en teknisk omlægning, så de nuværende niveauer videreføres. Grundskyldpromillen for disse ejendomme vil fremover blive fastsat som grundskyldpromillen i vedkommende kommune fratrukket 9 promillepoint, dog med et loft på 13 promille, hvilket svarer til det nuværende loft på 12 promille tillagt den amtskommunale grundskyldpromille på 1.

Derudover foreslås det at ophæve tilskudsordningen efter § 2, stk. 4 og 5. Ifølge denne bestemmelse bliver kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, kompenseret som følge af loftet på 12 promille for opkrævning af grundskyld for landbrugsejendomme m.v. Kommunerne kompenseres herfor som led i udligningsreformen.

Det foreslås desuden, at ejendomme ejet af regionerne kan fritages for grundskyld i medfør af lovens § 7, stk. 1, litra b. Derudover foreslås det, at statens åndssvageforsorg udgår af bestemmelsen vedrørende offentlige ejendomme, der kan fritages for grundskyld. Baggrunden herfor er, at statens åndssvageforsorg blev nedlagt i 1980, hvor dens opgaver blev overført til amtskommunerne.

For så vidt angår dækningsafgift af visse offentlige ejendomme foreslås det, at der kan opkræves dækningsafgift af ejendomme ejet af regionerne, ligesom der tidligere har kunnet opkræves dækningsafgift af ejendomme ejet af amtskommunerne og kommunerne. Dækningsafgift af disse ejendomme foreslås opkrævet af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien foreslås svaret med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75.

Reglerne om dækningsafgift for ejendomme tilhørende staten foreslås harmoniseret således, at disse ejendomme kan pålægges dækningsafgift med samme sats som øvrige offentlige ejendomme.

Reglerne om fritagelse eller valgfri fritagelse for dækningsafgift af ejendomme, der tilhører primærkommuner, amtskommuner eller staten, foreslås ændret således, at kommunalbestyrelsen fremover helt eller delvist kan fritage ejendomme, der tilhører andre kommuner og vedkommende region og ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner, regioner eller staten, for dækningsafgift.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det amtskommunale provenu af grundskyld udgjorde i de 13 amtskommuner 5,0 mia. kr. i budget 2005. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner skønnes den amtskommunale del af grundskylden at have udgjort i alt 0,7 mia. kr., således at det samlede amtskommunale provenu af grundskyld kunne opgøres til ca. 5,7 mia. kr. i budget 2005. I lovforslaget foreslås dette provenu overført til kommunerne. De byrdefordelingsmæssige virkninger heraf er medtaget i beregningerne over de samlede virkninger af kommunalreformen i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om kommunal udligning og om generelle tilskud til kommuner.

Lovforslaget indeholder en harmonisering af dækningsafgiftssatserne for offentlige ejendomme, ligesom det foreslås, at kommunerne får den fulde dækningsafgift af disse ejendomme. I dag opkræver både amtskommunerne og kommunerne dækningsafgift af offentlige ejendomme. Den samlede sats for kommunal og amtskommunal dækningsafgift af statslige ejendommes grundværdi er højere end for øvrige offentlige ejendommes grundværdi, og med lovforslaget søges satserne harmoniseret på det niveau, der i dag gælder for øvrige offentlige ejendomme. Det samlede provenutab for kommunerne i forhold til en situation, hvor kommunerne opretholdt den nuværende dækningsafgift af statslige ejendomme og herudover opkrævede den amtskommunale dækningsafgift, udgør ca. 100 mio. kr. Herudover kommer et yderligere tab på i alt ca. 28 mio. kr. for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, der i dag har mulighed for en særlig høj dækningsafgift af statslige ejendomme. Den statslige mindreudgift ved harmoniseringen af satserne forudsættes kompenseret over bloktilskuddet, hvori ligger et udlignende element. Den byrdefordelingsmæssige virkning af harmoniseringen indgår i de byrdefordelingsmæssige beregninger i forbindelse med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

For enkeltejendomme, der fremover tilhører staten eller regioner, kan der opstå ændringer i dækningsafgiftens størrelse, som følge af, at disse ejendomme skifter ejerforhold i forbindelse med kommunalreformen. Endvidere kan der for kommunale ejendomme beliggende i andre kommuner ske ændringer. Det er ikke muligt nærmere at skønne over virkningen heraf, blandt andet fordi virkningen vil være afhængig af kommunernes egne beslutninger. Det er således kommunalbestyrelsens egen beslutning at opkræve dækningsafgift, ligesom kommunalbestyrelsen efter lovforslaget vil have mulighed for helt eller delvist at fritage ejendomme tilhørende andre kommuner og vedkommende region for dækningsafgift.

4.2 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.3 Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Sammenlægningen af kommuner og ændringerne i udligningssystemet kan indebære forskydninger i skattesatserne for den enkelte borger. Forslag til lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 sikrer dog, at skatterne under ét ikke stiger, og at skatterne holdes i ro i overgangsåret.

4.4 Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

4.5 Forholdet til EU-retten

Lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug), nedsætter den amtskommunale grundskyldpromille for landbrug og skovbrug. Disse nedsættelser foreslås videreført i nærværende lovforslag. Lov nr. 1397 af 21. december 2005 skal notificeres af EU-Kommissionen før ikrafttræden af bestemmelsen om nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for landbrug og skovbrug. Notifikationsproceduren forventes tilendebragt i foråret 2006.

5. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen (ARF).

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Konsekvenserne af lovforslaget er medtaget i beregningerne over de samlede virkninger af aftalen om en kommunal finansieringsreform i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om kommunal udligning og om generelle tilskud til kommuner.

Konsekvenserne af lovforslaget er medtaget i beregningerne over de samlede virkninger af aftalen om en kommunal finansieringsreform i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om kommunal udligning og om generelle tilskud til kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Der vil kunne ske forskydning i skattesatserne for den enkelte borger som følge af indførelse af et sundhedsbidrag og overførsel af amtskommunale skatter til kommunerne. Forslag til lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 sikrer dog, at skatterne under ét ikke stiger, og at skatterne holdes i ro i overgangsåret.

Der vil kunne ske forskydning i skattesatserne for den enkelte borger som følge af indførelse af et sundhedsbidrag og overførsel af amtskommunale skatter til kommunerne. Forslag til lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 sikrer dog, at skatterne under ét ikke stiger, og at skatterne holdes i ro i overgangsåret.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Det foreslås, at lovforslaget viderefører nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille for landbrug og skovbrug, der blev vedtaget med lov nr. 1397 af 21. december 2005. Lov nr. 1397 af 21. december 2005 skal notificeres af EU-Kommissionen før nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille kan få virkning. Notifikationsproceduren forventes tilendebragt i løbet af foråret 2006.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ændre lovens titel til: » Lov om kommunal ejendomsskat«. Ændringen er alene en sproglig modernisering.

Til nr. 2

Det følger af § 1 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, at amtskommunerne nedlægges pr. 1. januar 2007.

Det indgår i aftalen om kommunalreformen og aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform, at kommunerne pr. 1. januar 2007 får overført den amtskommunale grundskyld, idet de skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Som følge heraf ændres loven, således at kommunal grundskyld benævnes grundskyld.

Til nr. 3

Som følge af amtskommunernes nedlæggelse, benævnes kommunal grundskyld blot grundskyld, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 4

Ifølge den gældende lov fastsætter kommunalbestyrelsen i primærkommuner den kommunale grundskyldpromille.

Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne anvendes betegnelsen primærkommuner ikke efter den 1. januar 2007. Loven ændres i overensstemmelse hermed.

Derudover foreslås det, at ophæve den del af den nuværende bestemmelse i § 2, stk. 1, der regulerer, at grundskyldpromillen skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.

Baggrunden herfor er, at forudsætningen for beregningsmetoden ikke længere er til stede, da der gælder særlige regler for fastsættelse af grundskyldpromillen for landbrugs- og skovbrugsejendomme.

Ifølge den gældende lov skal grundskyldpromillen i en kommune udgøre mindst 6 og højst 24.

Som følge af lovforslaget får kommunerne overført den amtskommunale grundskyld. Dette medfører i øvrigt, at der ikke længere skal gælde særlige regler for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, idet de pågældende kommuner efter den 1. januar 2007 alene skal varetage kommunale opgaver.

Overførslen af den amtskommunale grundskyld til kommunerne er ensbetydende med, at grundskyldpromillen fremover skal udgøre mindst 16 og højst 34 for alle kommuner.

For ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug i medfør af § 33, stk. 1, i vurderingsloven, videreføres de nuværende niveauer.

Efter den gældende lov betales der af sådanne ejendomme kommunal grundskyld efter de almindelige regler herom, dog med et maksimum på 12 promille. Den amtskommunale grundskyld betales med 1 promille.

Overførslen af den amtskommunale grundskyld på 10 promille til kommunerne medfører således, at der af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteksole, frugtplantage eller skovbrug skal fratrækkes 9 promillepoint af den fastsatte grundskyldpromille.

For skatteåret 2007 reguleres fastsættelsen af skattesatser af lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007, jf. nærværende lovforslags § 3 og bemærkningerne hertil.

Ifølge den gældende lov kan den kommunale grundskyld maksimalt opkræves med 12 promille af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at dette loft hæves til 13 promille.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres de gældende niveauer for beregning af grundskyld af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, således at det gældende loft på 12 promille tillægges den overførte amtskommunale grundskyldpromille for landbrug m.v. på 1 promille.

I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mindre end 22, opkræves grundskylden af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug m.v. med den fastsatte grundskyldpromille, fratrukket 9 promillepoint.

Til nr. 5

Den foreslåede ophævelse af § 2, stk. 3, er af redaktionel karakter.

Tilskudsordningen efter § 2, stk. 4 og 5, foreslås ophævet. Ifølge denne bestemmelse bliver kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, kompenseret som følge af loftet på 12 promille for opkrævning af grundskyld for landbrugsejendomme m.v. Kommunerne kompenseres herfor som led i udligningsreformen.

Det foreslås at ophæve den gældende lovs § 3. Baggrunden herfor er, at bestemmelsen regulerer fastsættelsen af grundskyldpromiller for skatteåret 2006. Bestemmelsen er således uden virkning fra skatteåret 2007, hvor ændringsloven ifølge lovforslaget er sat i kraft.

Den gældende lovs § 5, stk. 1 og 2, der vedrører amtskommunal grundskyld, foreslås ophævet som følge af aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform.

Til nr. 6

Det indgår i aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform, at kommunerne pr. 1. januar 2007 får overført den amtskommunale grundskyld. På denne baggrund foreslås, at den citerede passus udgår af loven.

Til nr. 7

I forbindelse med nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regioner foreslås det, at ejendomme tilhørende regioner kan fritages for grundskyld på linje med ejendomme, der tilhører kommuner. Baggrunden herfor er, at regionsejede ejendomme kan sidestilles med kommunalt ejede ejendomme, hvorfor disse ejendomme bør ligestilles på området for grundskyld.

Derudover foreslås det, at statens åndssvageforsorg udgår i bestemmelsen om offentlige ejendomme, der kan fritages for grundskyld. Baggrunden herfor er, at statens åndssvageforsorg blev nedlagt i 1980, hvor dens opgaver blev overdraget til amtskommunerne.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende lovs § 7, stk. 2, nr. 1, at fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration, der tilhører stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder, ikke kan fritages for grundskyld.

Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regioner foreslås det, at amtskommuner udgår af denne opgørelse over mulige ejere af fredede bygninger, og at regioner føjes til.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende lovs § 7, stk. 2, nr. 2, at en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne, ikke kan opnå fritagelse for grundskyld af en fredet ejendom, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration.

Som følge af amtskommunernes nedlæggelse og oprettelsen af regioner foreslås det, at amtskommuner slettes fra denne opgørelse over mulige tilskudsgivere og at regioner tilføjes.

Til nr. 10

Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.

Bestemmelsen foreslås indsat for at præcisere Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser efter § 23 i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser m.v., hvorefter ambassader blandt andet skal fritages for ejendomsskatter.

Tidspunktet for fritagelse for ejendomsskatter er ifølge Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser m.v., fra det tidspunkt, hvorfra den pågældende ejendom anvendes til ambassade m.v.

Det følger af den gældende lovs § 7, stk. 6, at såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare kommunal grundskyld, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 6, har af Indenrigs- og Sundhedsministeriet været fortolket i overensstemmelse med Wienerkonventionens bestemmelser om fritagelse for ejendomsskatter, men med den foreslåede bestemmelse, fremgår fritagelsestidspunktet direkte af loven.

Til nr. 11 og 12

Det indgår i aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform, at kommunerne pr. 1. januar 2007 får overført den amtskommunale grundskyld. Nærværende lovforslag er en udmøntning af dette punkt i aftalen.

Som følge heraf ændres loven, således at den kommunale grundskyld pr. denne dato benævnes grundskyld.

Til nr. 13

Det foreslås, at der kan opkræves dækningsafgift af regionsejede ejendomme på linje med ejendomme ejet af kommunerne og staten. Dækningsafgift af disse ejendomme foreslås opkrævet af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien foreslås svaret med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75.

De foreslåede ændringer er en følge af, at den amtskommunale grundskyld overføres til kommunerne i forbindelse med nedlæggelsen af amtskommunerne.

Til nr. 14

Reglerne om fritagelse eller valgfri fritagelse for dækningsafgift af ejendomme, der tilhører primærkommuner, amtskommuner eller staten, foreslås ændret således, at kommunalbestyrelsen fremover helt eller delvist kan fritage ejendomme, der ejes af andre kommuner og vedkommende region og ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner, regioner eller staten, for dækningsafgift.

Til nr. 15 og 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af Skatteministerens forslag om ophævelse af årsreguleringer, jf. forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som følge af den kommunale finansieringsreform, m.v.).

Til nr. 16

Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne anvendes betegnelsen primærkommuner ikke efter den 1. januar 2007. Loven ændres i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes at fastsættelse af skattesatser for 2007 reguleres efter det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007, jf. nærværende lovforslags § 3 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Det foreslås at ophæve den gældende lovs § 24. Baggrunden herfor er, at bestemmelsen regulerer fastsættelsen af dækningsafgiftspromiller for skatteåret 2006. Bestemmelsen er således uden relevans fra skatteåret 2007, hvor denne lov ifølge lovforslaget træder i kraft.

Det foreslås desuden at ophæve den gældende lovs § 28, hvorefter regler for opkrævning af amtskommunal grundskyld og dækningsafgift, da amtskommunerne nedlægges som led i kommunalreformen, og den amtskommunale grundskyld overføres til kommunerne.

Derudover foreslås det at ophæve den gældende lovs § 28 A, der vedrører kommunale samarbejder på ejendomsskatteområdet. Med skatteopgavens overgang til staten (SKAT) pr. 1. november 2005 er de kommunale skattesamarbejder ophævet. Ophævelsen af denne bestemmelse er en konsekvens heraf.

Med de nye og større kommuner skønnes der endvidere ikke at være behov for en sådan bestemmelse om samarbejde på ejendomsskatteområdet.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende lovs § 29 A, stk. 1, at der ydes en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone, for en del af den kommunale og amtskommunale grundskyld, der har været svaret af arealerne.

Det foreslås, at den amtskommunale grundskyld udgår fra denne bestemmelse, som konsekvens af, at der pr. 1. januar 2007 ikke eksisterer amtskommunal grundskyld.

Til nr. 20

Bestemmelsen foreslås ændret således, at godtgørelse for tilbageførelse til landzone ydes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen og til det tidspunkt, hvor den landbrugsmæssige anvendelse får skattemæssig virkning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at vurderingsterminen er blevet ændret fra 1. januar til 1. oktober.

Efter de gældende regler, ydes godtgørelse for en periode til og med det skatteår, der følger efter det kalenderår, hvori arealerne tilbageføres til landzone. Hvis vurderingsterminen er den 1. januar, indebærer denne regel, at der ydes kompensation, så længe det er den høje byzonevurdering, der lægges til grund for ejendomsbeskatningen. Men når vurderingsterminen er blevet ændret til den 1. oktober, kommer der til at mangle kompensation for det sidste år med ejendomsbeskatning ud fra byzonevurdering i tilfælde, hvor tilbageførslen sker mellem 1. oktober og 31. december. Den nye lave landzonevurdering får i dette tilfælde først virkning i året to år efter det år, hvor den nye vurdering er foretaget.

Den foreslåede ændring betyder, at godtgørelsesperioden løber frem til det tidspunkt, hvor tilbageførslen til landzone er slået igennem i relation til betaling af ejendomsskatter.

Den foreslåede ændring er begunstigende for ejere af ejendomme, der er berettigede til godtgørelse efter lovens § 29 A, og hvor tilbageførsel af ejendommen sker mellem 1. oktober og 31. december.

Til nr. 21

Det foreslås, at den amtskommunale grundskyldpromille udgår fra bestemmelsen, da grundskylden, som følge af aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform, overføres til kommunerne, og således bliver dækket af betegnelsen grundskyldpromille. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 22

Det fremgår af den gældende lovs § 29 A, stk. 7, at en kommune kan modregne den del af en udbetalt godtgørelse for tilbageførsel til landzone, der vedrører amtskommunal grundskyld, ved førstkommende indbetaling af amtskommunernes ejendomsskatter, overfor vedkommende amtskommune.

Idet amtskommunerne nedlægges pr. 1. januar 2007, foreslås denne bestemmelse ophævet.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende lovs § 29 A, stk. 9, at reglerne i § 29 A ikke omfatter ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse således, at bestemmelserne i § 29 A heller ikke omfatter ejendomme, der tilhører regionerne.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Det foreslås, at §§ 2, stk. 1 og 2, og 23, stk. 1 og 2, i ejendomsskatteloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 13 og 14 finder anvendelse fra og med budgetåret 2007.

Til § 3

Det foreslås, at fastsættelsen af grundskyldpromillen efter § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og dækningsafgiftspromillen efter § 23 A, i lov om kommunal ejendomsskat, for skatteåret 2007 reguleres efter §§ 1 og 2 i lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007.

Lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 regulerer fastsættelsen af kommunernes grundskyldpromiller. For så vidt angår grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, reguleres denne efter § 2, stk. 1, 3. pkt. og § 2, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, på baggrund af den grundskyldpromille, der er fastsat i lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007.

I forslag til lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007 foreslås indført en dispensationsmulighed fra lofterne over skatterne i 2007 for de nye kommuner, hvor ikke alle de kommuner, der indgår i sammenlægningen, i 2006 har udskrevet dækningsafgift af forretningsejendomme. Dispensationen indebærer, at kommunerne kan opnå tilladelse til at forhøje udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen ud over lofterne over skatterne i 2007 mod til gengæld at undlade at opkræve dækningsafgift. Forhøjelsen af de øvrige skatter må højst modsvare det tabte provenu af dækningsafgift. Det foreslås, at forhøjelsen af udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen skal ske proportionalt. Der vil skulle ansøges om godkendelse heraf hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet indenfor en vis frist.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

§ 1

 

 

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september 2003, som blandt andet ændret ved § 32 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 99 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 7 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, og senest ved lov nr. 1397 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

 

 

 

 

 

1. Lovens titel affattes således:

Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

 

»Lov om kommunal ejendomsskat.«

 

 

 

 

 

2. Overalt i loven ændres »kommunal grundskyld« til: »grundskyld«.

 

 

 

 

 

3. I § 1, stk. 2, ændres »Den kommunale grundskyld« til: »Grundskyld«.

Stk. 2. Den kommunale grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:

 

Stk. 2. G rundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:

1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme omhandlede ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.

 

1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme omhandlede ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.

2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

 

2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

 

 

 

 

 

4. § 2 affattes således:

§ 2. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.

 

§ 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld for de forskellige typer ejendomme, jf. § 5, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. pkt.

 

Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 13 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Stk. 3. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der, jf. § 5, er fastsat for amtskommunal grundskyld for de pågældende typer ejendomme til den maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.

 

 

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille for et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune beregnes tilskuddet højest på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.

 

 

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4

 

 

 

 

 

 

 

5. § 2, stk. 3-5, § 3 og § 5, ophæves.

 

 

 

§ 2

 

 

Stk. 3. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der, jf. § 5, er fastsat for amtskommunal grundskyld for de pågældende typer ejendomme til den maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.

 

 

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille for et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune beregnes tilskuddet højest på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.

 

 

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.

 

 

 

 

 

§ 3. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes grundskyldpromille efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1.

 

 

Stk. 2. For de kommuner, der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan grundskyldpromillen for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.

 

 

Stk. 3. For de kommuner, der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes grundskyldpromillen i de enkelte kommuner for 2006 til

 

 

1) den samme som for 2005 eller

 

 

2) en promille, som de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede grundskyldprovenu for de kommuner, der indgår i den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede grundskyldpromiller i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september 2005.

 

 

 

 

 

§ 5. Amtskommunal grundskyld udskrives med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi.

 

 

Stk. 2. Af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves den amtskommunale grundskyld dog med 1 promille af en del af de pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdi. Denne del af den afgiftspligtige grundværdi opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

 

 

 

 

 

 

 

6. I § 6 A, stk. 1, 1. pkt., udgår »herunder grundskyld til amtskommunen,«.

 

 

 

§ 6 A. Efter begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, ydes der henstand med betaling af grundskyld, herunder grundskyld til amtskommunen, såfremt ejendommen er beliggende inden for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme, der ligger i yder- eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der vedrører skatteåret 1969-70 og følgende skatteår.

 

§ 6 A. Efter begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, ydes der henstand med betaling af grundskyld, såfremt ejendommen er beliggende inden for områder, der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme, der ligger i yder- eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der vedrører skatteåret 1969-70 og følgende skatteår.

 

 

 

 

 

7. § 7, stk. 1, litra b, affattes således:

Andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB og Energinet Danmark. Såfremt kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

 

Andre staten, regionerne eller kommunerne tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB og Energinet Danmark. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.

 

 

 

 

 

8. I § 7, stk. 2, nr. 1, ændres »amtskommuner« til: »regioner«.

1) stat, kommuner, amtskommuner, kirker eller præsteembeder,

 

1) stat, kommuner, regioner, kirker eller præsteembeder,

 

 

 

 

 

9. I §  7, stk. 2, nr. 2, ændres »amtskommunerne« til: »regionerne«.

2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og amtskommunerne.

 

2) en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og regionerne.

 

 

 

 

 

10. I § 7, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

 

 

Hvis en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.

 

 

 

 

 

11. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunale grundskyld« til: »grundskyld«.

 

 

 

§ 9. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er kommunalbestyrelsen berettiget til €" dog kun for en vurderingsperiode ad gangen €" at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen påhvilende kommunale grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse er dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.

 

§ 9. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er kommunalbestyrelsen berettiget til €" dog kun for en vurderingsperiode ad gangen €" at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen påhvilende grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse er dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.

 

 

 

 

 

12. I § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres »grundskyld til kommunen« til: »grundskyld«.

 

 

 

§ 22. Når en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et, foretages der, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, af told- og skatteforvaltningen ved vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del af grundværdien for den pågældende ejendom og eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres til hver af kommunerne. Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld til kommunen, skal told- og skatteforvaltningen, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, efter begæring af enhver af kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på kommunerne.

 

§ 22. Når en i flere kommuner beliggende ejendom er vurderet under et, foretages der, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, af told- og skatteforvaltningen ved vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del af grundværdien for den pågældende ejendom og eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres til hver af kommunerne. Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld, skal told- og skatteforvaltningen, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, efter begæring af enhver af kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af grundværdien (med eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på kommunerne.

 

 

 

 

 

13. § 23, stk. 1, affattes således:

 

 

 

§ 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for kommunal grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for kommunal grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra a. I primærkommunerne opkræves dækningsafgiften af grundværdien af ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med vedkommende primærkommunes grundskyldpromille. Af de øvrige ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 10 promille. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan dækningsafgiften af grundværdien af de ejendomme, der er omfattet af 4. punktum, yderligere opkræves med halvdelen af den promille, hvormed amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 3,75 i amtskommunerne og 5 i de øvrige kommuner. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan dækningsafgiften af forskelsværdien højst udgøre 8,75 promille.

 

§ 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75 promille.

 

 

 

 

 

14. §  23, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Ejendomme tilhørende primærkommuner er fritaget for den i stk. 1 nævnte dækningsafgift til vedkommende amtskommune. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme, der tilhører vedkommende amtskommune, for dækningsafgift. I såvel amtskommuner som primærkommuner kan kommunalbestyrelsen fritage ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og andre kommuner eller staten, for dækningsafgift.

 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist fritage ejendomme, der tilhører andre kommuner og vedkommende region, for dækningsafgift. Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og regioner eller staten, for dækningsafgift.

 

 

 

 

 

15. I § 23, stk. 4 , 1. pkt., udgår: »eller årsreguleringer«.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser eller årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.

 

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.

 

 

 

 

 

16. I § 23 A, stk. 1, ændres »I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme« til »Kommunalbestyrelsen kan bestemme«.

 

 

 

§ 23 A. I primærkommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.

 

§ 23 A. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.

 

 

 

 

 

17. I § 23 A, stk. 5 , 1. pkt., udgår: »eller årsreguleringer«.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser eller årsreguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.

 

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.

 

 

 

 

 

18. § 24, § 28 og 28 A, ophæves.

 

 

 

§ 24. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes promiller for dækningsafgift efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelserne i §§ 23 og 23 A.

 

 

Stk. 2. For de kommuner, der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan promillerne for dækningsafgift for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.

 

 

Stk. 3. For de kommuner, der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes promillerne for dækningsafgift i de enkelte kommuner for 2006 til

 

 

1) de samme som for 2005 eller

 

 

2) de promiller for dækningsafgift, som de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede provenu af dækningsafgift for de kommuner, der indgår i den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede promiller for dækningsafgift i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september 2005.

 

 

Stk. 4. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte amtskommunes promiller for dækningsafgift til det samme som for 2005 uanset bestemmelserne i § 23.

 

 

 

 

 

§ 28. Amtskommunal grundskyld og dækningsafgift opkræves ved vedkommende kommunes foranstaltning sammen med de kommunale ejendomsskatter efter reglerne i § 27. De pålignede beløb indbetales halvårsvis til amtskommunen senest henholdsvis den 10. april og den 10. oktober. Ved senere indbetaling svarer kommunen morarente med 1 pct. månedlig pr. påbegyndt måned fra betalingsfristen at regne. Afgifter, brandforsikringspræmier m.v. opkræves af kommunerne efter de hidtil gældende regler.

 

 

 

 

 

§ 28 A. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at varetage de opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsen efter denne lov, bortset fra fastsættelse af grundskyldpromillen, jf. § 2, stk. 1, og beslutning om opkrævning af dækningsafgift og om promiller efter §§ 23 og 23 A.

 

 

Stk. 2. En afgørelse, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1, kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den faste ejendom er beliggende.

 

 

 

 

 

 

 

19. I § 29 A, stk. 1, udgår: »kommunale og amtskommunale«.

 

 

 

§ 29 A. Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den kommunale og amtskommunale grundskyld, der har været svaret af arealerne.

 

§ 29 A. Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne.

 

 

 

 

 

20. § 29 A, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

Stk. 2. Godtgørelsen ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til og med det skatteår, der følger efter det kalenderår, hvori arealerne tilbageføres til landzone (godtgørelsesperioden). €

 

Stk. 2. Godtgørelse ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til det tidspunkt, hvor den landbrugsmæssige anvendelse får skattemæssig virkning (godtgørelsesperioden). €

 

 

 

 

 

21. I § 29 A, stk. 4, udgår: »samlede kommunale og amtskommunale«.

Stk. 4. De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges med den samlede kommunale og amtskommunale grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.

 

Stk. 4. De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges med den grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.

 

 

 

 

 

22. § 29 A, stk. 7, ophæves.

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.

Stk. 7. Kommunen kan over for vedkommende amtskommune modregne den del af en udbetalt godtgørelse, der vedrører amtskommunal grundskyld, ved førstkommende indbetaling af amtskommunernes ejendomsskatter, jf. § 28.

 

 

Stk. 8. Udgiften ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.

 

Stk. 7. Udgiften ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.

Stk. 9. Reglerne i denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.

 

Stk. 8. Reglerne i denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.

 

 

 

 

 

23. I § 29 A, stk. 9, der bliver stk. 8, indsættes efter "staten": ", regionerne".

Stk. 9. Reglerne i denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne.

 

Stk. 8. Reglerne i denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne.